Det Osmanniske Rige - Redegørelse i Historie

Osmannerne formår at skabe et rige så stort og mægtigt, at det selv i dag er beundret af mange. Derfor er opløsningen af riget også mere interessant, da det giver anledning til spørgsmål om hvorfor et rige så mægtigt ikke kunne vedholde magten og kontrollen. Jeg har villet undersøge tyrkernes storhedstid, og så det som en mulighed for at gå i dybden med noget historie som både er interessant, men også vigtigt for min egen forståelse af det nuværende Tyrkiet. Jeg har i min opgave valgt at redegøre tiden fra den første osmanner, Osman Ghazi, frem til osmannernes første belejring af Wien og deres voldsomme ekspansion. Derefter vil jeg komme ind på det osmanniske system, og sultanens funktion. Den harmoniske balance mellem sultan, hær og bønder vil jeg kort beskrive, og afsluttende vil jeg diskutere grundene til begyndelsen af nedgangen af riget efter sultan Süleiman.

Da selsjukkerne, som var gamle nomadefolk fra Centralasien, rykkede ind i det vestlige Anatolien indledte de en permanent hellig krig mod det kristne byzantinske rige, som ghaziere Blandt selsjukkerne var en høvding ved navn Osman som i 1301 formåede at besejre en byzantinsk hær. Dette gjorde ham kendt som ghazien over alle, og han blev derefter fulgt af mange af Islams andre forkæmpere. Hans slægt opnåede anerkendelse, og de ghazier der kæmpede med Osman kaldte sig osmanli Orhan Ghazi, søn af Osman, nåede i 1326 den byzantinske grænse, og han gjorde Bursa til hovedstad for osmannerne. Hovedstaden blev senere rykket til Adrianopolis STX 2.g I slutningen af 1300-tallet og den første halvdel af 1400-tallet var Konstantinopel isoleret fra resten af den kristne verden, osmanniske hære havde omringet den byzantinske hovedstad, og Balkan var allerede under osmannisk kontrol.

Mehmed II, også kaldt Fatih, erobrede den 28. maj 1453 Konstantinopel . Mehmed satte en genopbygning af byen i gang, og byen skiftede senere navn til Istanbul. Med denne erobring af en by, som før var så magtfuld, blev det gjort klart at osmannerne havde vist sig som Islams vigtigste forkæmpere.

Efter Murad II’s død i 1481 havde det osmanniske rige en forholdsvis stille periode, hvor der blev etableret en indre stabilitet af riget økonomisk. Efter Selim I’s tiltrædelse i 1512 fulgte en meget krigsfyldt og ekspansiv periode. Selim fik erobret store dele af Irak og hele den østlige kyst af Middelhavet af de egyptiske mamelukker , der i 1517 selv overgav Egypten til osmannerne.