Arbejderklassen i 1800-1915

Indledning

Jeg vil i denne opgave undersøge hvordan arbejderklassens leve- og arbejdsvilkår har udviklet sig gennem 1800-tallet og frem til 1915. Jeg vil undersøge, hvordan disse udviklinger har medført at arbejderne kom på banen politisk, og hvordan de derigennem har ændret deres vilkår. Disse problemer vil jeg undersøge ved hjælp af bøger omhandlende arbejderklassen, jeg vil analysere to kilder fra bogen Familieliv i Danmark, skrevet af Anne Løkke.

Jeg vil undersøge, i hvilken periode arbejderne havde det værst. Hvilke leve og arbejdsvilkår medvirkede til at bringe arbejderklassen på barrikaderne politisk, og medførte det politiske engagement ændrede vilkår?

Redegørelse for perioden

Op gennem 1800-tallet skete der en lang række udviklinger i det danske arbejdersamfund. Den politiske dagsorden blev sat af en alliance mellem bønder og borgerskabet. På det tidspunkt levede 8 ud af 10 mennesker på landet. Men befolkningstallet var stigende. I 1830´erne var Danmarks befolkning på 1,5 mio. Denne stigning medførte, at flere og flere familier var nødt til at flytte fra landet til byerne i håb om at finde arbejde. Landbruget kunne ikke tilbyde arbejdspladser nok til den massive stigning i befolkningstallet. De fleste tilflyttere var uden særlige evner og kvalifikationer, så mange af tilflytterne endte derfor i de laveste lag af samfundet og blev almissenydere, tyende eller daglejere. De fleste blev daglejere, hvilket vil sige at de søgte job dag til dag. I 1840´erne skete en udvikling i industrien, og dampmaskinen blev mere udbredt. Sideløbende blev der bygget flere fabrikker og industrien fik flere arbejdere. I 1840´erne var ¼ af arbejderne kvinder og børn. Borgerskabet vendte sig mod enevældet. De ville have afskaffet reglerne der begrænsede der frie initiativ på markedsøkonomiske grundlag og kongen måtte bøje sig for kravet. En ny regering blev indsat med repræsentanter fra de liberale. Enevældet blev afskaffet og i 1849 blev grundloven indført. I 1860’erne blev industrien bredere og beskæftigelsen var stigende i perioden og det var også her, den første brugsforening blev grundlagt.

I starten af 1870’ernde skete en teknologisk udvikling, der førte til et hurtigt voksende jernbanenet og en hel del nye dampskibsruter. Det var også i denne periode, at den moderne dagspresse fik sit gennembrud. Befolkningstallet i 1870 var oppe på 1,7 millioner. Dette førte til stigende jordpriser og flere arbejdsløse, da ikke havde råd til den efterspurgte jord. Mange familier søgte derfor til byerne efter job.