Arbejderklassen i 1800-1915

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................... 2 Tanker bag opgaven ..................................................................... Error! Bookmark not defined.

Præsentation af problemformuleringen ............................... Error! Bookmark not defined.

Redegørelse for perioden 2

2

3

4

5

Kildeanalyse ............................................................................................................................... 6 Kilde 1 – En ufaglært kvindes erindringer () ...................................................... 6 Kilde 2 - Børnearbejde (1907) ....................................................................................................... 7 Konklusion ............................................................................................................................... 10 litteraturliste ........................................................................................................................... 11 Bøger .................................................................................................................................................... 11 Primære kilder ................................................................................................................................. 11 internetsider ..................................................................................................................................... 11

Side 2

2

Indledning

Jeg vil i denne opgave undersøge hvordan arbejderklassens leve- og arbejdsvilkår har udviklet sig gennem 1800-tallet og frem til 1915. Jeg vil undersøge, hvordan disse udviklinger har medført at arbejderne kom på banen politisk, og hvordan de derigennem har ændret deres vilkår. Disse problemer vil jeg undersøge ved hjælp af bøger omhandlende arbejderklassen, jeg vil analysere to kilder fra bogen Familieliv i Danmark, skrevet af Anne Løkke.

Jeg vil undersøge, i hvilken periode arbejderne havde det værst. Hvilke leve og arbejdsvilkår medvirkede til at bringe arbejderklassen på barrikaderne politisk, og medførte det politiske engagement ændrede vilkår?

Redegørelse for perioden

Op gennem 1800-tallet skete der en lang række udviklinger i det danske arbejdersamfund. Den politiske dagsorden blev sat af en alliance mellem bønder og borgerskabet. På det tidspunkt levede 8 ud af 10 mennesker på landet. Men befolkningstallet var stigende. I 1830´erne var Danmarks befolkning på 1,5 mio.

Denne stigning medførte, at flere og flere familier var nødt til at flytte fra landet til byerne i håb om at finde arbejde. Landbruget kunne ikke tilbyde arbejdspladser nok til den massive stigning i befolkningstallet. De fleste tilflyttere var uden særlige evner og kvalifikationer, så mange af tilflytterne endte derfor i de laveste lag af samfundet og blev almissenydere, tyende eller daglejere. De fleste blev daglejere, hvilket vil sige at de søgte job dag til dag.

I 1840´erne skete en udvikling i industrien, og dampmaskinen blev mere udbredt.

Sideløbende blev der bygget flere fabrikker og industrien fik flere arbejdere. I

1840´erne var ¼ af arbejderne kvinder og børn. Borgerskabet vendte sig mod enevældet. De ville have afskaffet reglerne der begrænsede der frie initiativ på markedsøkonomiske grundlag og kongen måtte bøje sig for kravet. En ny regering blev indsat med repræsentanter fra de liberale. Enevældet blev afskaffet og i 1849

Side 3

3 blev grundloven indført. I 1860’erne blev industrien bredere og beskæftigelsen var

stigende i perioden og det var også her, den første brugsforening blev grundlagt.^{1}

I starten af 1870’ernde skete en teknologisk udvikling, der førte til et hurtigt voksende jernbanenet og en hel del nye dampskibsruter. Det var også i denne periode, at den moderne dagspresse fik sit gennembrud. Befolkningstallet i 1870 var oppe på 1,7 millioner. Dette førte til stigende jordpriser og flere arbejdsløse, da ikke havde råd til den efterspurgte jord. Mange familier søgte derfor til byerne efter job.

Selv om arbejdssituationen var gunstig for hele arbejderklassen, det vil sige; håndværkerne, ufaglærte uden for industrien, landarbejdere og industriarbejdere, var priserne på varer stigende. Levevilkårene var derfor ikke for gode for arbejderklassen. Mange familier havde problemer med at få lønnen til at dække de basale omkostninger, og mange blev almissenydere. De mistede stemmeretten og andre borgerlige rettigheder. De usle vilkår skabte en strejkebølge gennem den første del af 1870’erne, arbejderne krævede højere løn. Senere begyndte priserne at falde, og det samme gjorde lønnen, arbejdsløsheden steg sammen med desperationen for at få et job.

Bønderne i Folketinget samlede sig mod Højre (adelen og det højere borgerskab).

Kongen indsatte ministrene, dermed havde han stadig magt over, hvilken retning landet skulle styres i. Kongen bestemte, at magten skulle ligge hos Højre, og dermed fik bønderne ingen magt i folketinget. Det var også i disse år, at postarbejderen Louis Pio oprettede den første organisererede arbejderbevægelse. Hans intention bag var at få arbejderne til at slutte sig sammen og stemme på deres egne og dermed få dem ind i Folketinget. Det ville skabe mere magt til bønderne. Magten skulle bruges til at fjerne alle indirekte skatter til fordel for formueskatten, til at gennemføre reformer til fordel for fabriksarbejderne, nedsat arbejdstimer, begrænsning af kvinde- og børnearbejde og en statslig fabriksinspektør. I den

1

Christensen, Lars: Arbejdernes historie i Danmark , ”En arbejderklasse bliver til – frem mod 1870”, s. 14-32

Side 4

4 organisererede bevægelse skulle der opbygges strejkekasser, for at strejke kunne

bruges som våben til at få gennemført forbedringer af løn- og arbejdsvilkår.^{2}

Sult og nød hærgede i denne periode. Manglen på arbejde og den lave løn gjorde, at en familie ikke kunne dække de basale udgifter. De faglærte mænd tjente mere end til at dække de basale udgifter, men de hørte også til de bedst lønnede. En ufaglært mand måtte klare sig for langt mindre. Kvinder og børn måtte derfor også ud at tjene. Forholdene i byerne var forfærdelige og gjorde arbejdernes levevilkår endnu værre. De levede tæt og sygdomme hærgede de nedre samfundslag.

I slutningen af perioden skete en fremgang i arbejderklassernes levestandarder.

Lønnen var stigende og arbejderklassen fik råd til sygeforsikring og arbejdsløshedskasse. En typisk arbejderfamilie boede i en et eller to værelses lejlighed. Med den stigende løn fik arbejderne nu også mulighed for at sætte et personligt præg på deres lejligheder, det kunne være pæn møblering og nipsting. De forbedrede forhold var resultatet af arbejderklassens egen faglige og politiske kamp blandet med de forbedrede økonomiske konjekturer.

1890’erne var tiden for det industrielle gennembrud i Danmark, dog var landbruget stadig det dominerende erhverv. De økonomiske forandringer førte til stor vækst i byerne, jernbanen blev udbygget, telegraftråde blev trukket, dampskibe og fabrikker blev bygget, byen voksede. Det gav befolkningen håb om fremskridt, de troede på teknologien. Den økonomiske vækst havde også en effekt på landet, mange landbrug blev omlagt til animalsk produktion. 1890’erne var også den årrække, hvor fagforeningerne voksede og fik mere indflydelse og der var en del overenskomst-kampe. Det vat dog stadig mændene som dominerede fagforeningerne, kvinderne ville gerne være en del af det, men det var svært med den mandlige dominans. Med tiden blev det nødvendigt at inddrage kvinderne. Der kom flere og flere kvindelige fagforeninger, og med tiden sluttede de sig sammen. Der kom i den periode og mere fokus på børnearbejde, og der blev lavet en række regler, som skulle beskytte dem

2

Christensen, Lars: Arbejdernes historie i Danmark , ”En arbejderklasse bliver til – ”, s. 33-53

Side 5

5 mod skader og farlige elementer på en fabrik. I 1899 fandt Septemberforliget sted.

Dette betød at man som arbejder var nødt til at være medlem af en fagforening, som var de eneste der kunne indgå aftaler om løn og arbejdsforhold, og at det var arbejdsgiverne som havde retten til at lede og fordele arbejdet. I 1891 kom der en lov om aldersforsørgelse for folk over 60 år, som ikke havde modtaget fattighjælp.

Som vilkårene blev bedre, blev der også opbygget en arbejderkultur i byerne. Det blev oprettet knejper, som var værtshuse med underholdning og politik blev en del af kulturen og nye værdier kom frem. At have et pænt hjem og at være oplyst blev en

værdi og idealet for arbejderklassen.^{3}

Det var i denne periode at elektriciteten fik sit gennembrud [4] og en arbejdsløshedskasse blev oprettet. Altså at folk indbetalte til den og i tilfælde af arbejdsløshed fik hjælp. Arbejderne havde råd til dette fordi indtægterne i alle klasselag stadig var stigende. Kvinderne kom mere på banen på arbejdsmarkedet, flere blev kontordamer og tjenestepiger. [5]

I 1915 fik kvinderne fik stemmeret. [6]

                              7
(billede af arbejderfamilie fra 1910)

3

Christensen, Lars: Arbejdernes historie i Danmark , ”En arbejderklasse bliver til – , s. 54-96

4

http://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-systemskifte-til-besaettelse-/teknik-og-
levevilkaar/ (11/5/2013)

5

http://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-systemskifte-til-besaettelse-/den-sociale-
udvikling/ (11/5/2013)

6

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret/
(11/5/2013)

7

Løkke, Anne og Jacobsen, Anette: Familieliv i Danmark , systime a/s, s. S.162

Side 6

6

Kildeanalyse

Kilde 1 – En ufaglært kvindes erindringer ()

Denne kilde er nedskrevet af en ukendt person i 1932, og det er en beretning om Maren Vest. Vest blev født på landet i 1885, og beretningen begynder med at Vest er nygift og stadig bosat på landet. Jeg er opmærksom på at kilden overskrider den periode jeg vil undersøge.

Kilden beretter om de hårde arbejds- og levevilkår, der var i perioden. Der er intet i kilden der tyder på at den skulle være utroværdig, det er dog vigtigt at understrege, at kilden har fokus på de negative aspekter af forholdene, og at det eneste sted jeg kunne finde en strejf af glæde i teksten var de sidste linjer ”Det er saa rart for os forældre at se, børnene er glade for den lille smule, man gør for dem”. Nok var livet slemt, men det er påfaldende, at der intet godt skulle være sket i hendes liv. Det er også vigtigt at påpege, at der kan være visse mangler i teksten, da den ikke er nedskrevet af Vest selv. Det kan ske, at den ukendte nedskriver har misset dele af historien undervejs.

Kilden har fokus på de hårde leve- og arbejdsforhold, på manglen af mad og udfordringerne ved at have mange børn. Mange steder i kilden peger den på de dårlige arbejdsforhold: ”Saa kom min mand til skade ved at læsse koks, en anden ramte ham over øjet med en skovl, Og det gik ham længe daarligt”. Dette tyder på, at bliver du skadet eller bare syg, står du på egne ben og det eneste sted du kan få hjælp er af fattighjælpen. Vest fortæller om hendes mange fødsler, og hvor svært det var for børn at overleve de første barndomsår. Vest fødte 13 børn, men kun 4 eller 5 overlevede, hvilket også stemmer overens med den høje børnedødelighed i 1900- tallet. Hun beretter om hvordan forholdene var, når man levede i de laveste lag af samfundet, og hvordan hendes børn allerede fra en tidlig alder måtte ud at tjene.

Igennem tiden bliver deres forhold dog bedre, vi kan følge hende fra landet til byen.

De får flere penge og dermed råd til at gøre mere for deres børn. Ud fra kildens indhold kan jeg konkludere, at den fortæller om leve og arbejdsvilkårene i den

pågældende periode, og at kilden er troværdig.^{8}

8

”En ufaglært kvindes erindringer ()” – Løkke, Anne: familieliv i Danmark 1600-

1980’erne, s. 163-166

Side 7

7

Kilde 2 - Børnearbejde (1907)

Kilden er en beretning fra Millschov Christensen: ”Børnemisbrug – et indlæg til forsvar for vore smaa lønarbejdere” fra 1907. Kilden er sandsynligvis blevet skrevet for at gøre opmærksom på de hårde, uretfærdige og dårlige leve- og arbejdsvilkår børn fra de lave klasser levede under i 1900-tallets start. Den er muligvis blevet skrevet til den almene befolkning, måske endda politikere og folk i de højere sociale lag. Christensen var selv skolelærer og underviste en hel del af de børn, som han skriver om. Det er med til at gøre kilden mere troværdig, fordi at han var øjenvidne til, hvilke konsekvenser det kunne have for børn både at arbejde og gå i skole.Kilden fortæller om, hvordan børn i byerne havde det i 1900-tallet og om deres leve- og arbejdsvilkår. Den belyser også lidt forældrenes side af sagen og prøver at retfærdiggøre deres beslutning om at sende børnene på arbejde. Kilden virker meget troværdig, og han drager også eksempler ind i teksten. Han fortæller om børn, han har haft og snakket med om deres liv. Christensen prøver at være objektiv ved at se sagen fra flere sider, men hans holdning er ret tydelig at finde.

Kilden er alt i alt brugbar i denne forbindelse, den fortæller os noget om levevilkårene i den ønskede periode. Den fortæller os om de krav, som var opsat for børnene, hvis et barn gik i skole om eftermiddagen, gik det på arbejde før og efter skole. Christensen beretter om, hvordan børn så skolen som en fjende i stedet for en ven. Hvordan den frarøvede dem nogle dyrebare arbejdstimer, timer de kunne have tjent penge til familien. Børnene vil gøre alt for deres forældre, og når valget stod mellem mad, klæder og bolig eller viden, valgte børnene selvfølelig det første.

Christensen kommer også med et eksempel på en anderledes familie.” forældrene indsaa dog at uden lærerens mellemkomst at om den uvidede undervisning, han fik nu, skulde bære nogen frugt, saa maatte de fritage ham for det vante lønarbejde og alligevel skaffe ham samme maal af føde og endda lidt ekstra klæder. Moderen gaar nu

Side 8

8 på fabrik om natten”. Dette viser, at forældrene ønskede, at han skulle have en uddannelse, men dog stadig var bekymrede for økonomien [9]

Vi kan konkludere, at denne kilde er forholdsvis troværdig, men at den skal læses med kritiske øjne.

Diskussion

Det er svært at sige præcist, hvornår arbejdernes livsvilkår var værst. Der har været mange slemme perioder for arbejderklassen. Nogle perioder værre end andre. De stigende jordpriser tvang mange til at flytte til byerne for at finde arbejde der.

Årrækken 1870’erne var nogle slemme år, manglen på job og den lave løn dominerede. Mange familier kunne ikke få lønnen til at dække de mest nødvendige ting. Arbejderklassen havde nogle forfærdelige vilkår at leve under. Dette var dog ikke kun 70’erne der var slemme, det var 80’erne også. Her startede manglen på arbejde, det gjorde arbejderne desperate for job, lønnen blev derfor lavere, hvilket førte til, at arbejderne måtte leve under endnu værre forhold.

Hvis jeg skal vurdere, hvilken periode arbejdernes vilkår var værst, så vil jeg vælge

1880’erne. Dette gør jeg på trods af, at forholdene i 70’erne var slemme, men jeg vurderer, at 80’erne var endnu værre. Det var svært at få arbejde, og intet arbejde, ingen penge. Ingen penge, ingen mad. Selv med et arbejde var tiderne hårde. Disse hårde vilkår førte til at Louis Pio i 1870’erne dannede den første organiserede arbejderbevægelse, det var denne bevægelse, der samlede arbejderne. Som en samlet flok kunne arbejderne nu få deres ord igennem. De kunne igennem denne bevægelse lave løn- og vilkårsaftaler. Disse fagbevægelser skabte helt nye muligheder for arbejderklassen og forbedrede deres vilkår. Arbejderne samlede sig og hyldede deres forening og deres nye vilkår. De hyldede dem gennem bl.a. sang.

Sangen ”Snart dages det, brødre” er skrevet i 1872. Sangen er en socialdemokratisk sang, skrevet af U.P. Overby. Denne sang blev komponeret til den dengang nystiftede afdeling af arbejdernes internationale. Sangen blev dog hurtig en uundværlig del at

9

”Børnearbejde (1907)” – Løkke, Anne: familieliv i Danmark ’erne, s. 171-173.

Side 9

9

forsamlinger og demonstrationer i arbejderbevægelsen.^{10}

Der skete mange ting på den politiske front op gennem den sidste del af 1800-tallet.

Grundloven blev lavet og enevælden afskaffet. Arbejderne eller adelen, alle klasselag kæmpede for at blive en del af demokratriet. Kæmpede for at få indflydelse på landets udvikling, og deres egne vilkår. Partierne i dagens Danmark bygger på idelogier. Den måde partierne opstod på var ved, at folk samlede sig i grupper med folk med samme interesse. Derfra brød der med tiden partier ud fra. I lang tid var det Højre som dominerede folketinget, det var nemlig kongen som bestemte hvem der skulle side på hvilke ministerposter. Da kongens interesse lå hos Højre, var det selvfølgelig også dem han indsatte. Men med tiden kom Pio på banen, han gjorde arbejderne opmærksomme på deres samlede magt, stem på jeres egne og I kan fylde

2/3 af folketinget. Det var også Pio som dannede den første organiserede

arbejderbevægelse. Det kan ikke lade sig gøre at bestemme hvem vandt den politiske kamp. Men det er helt klart, at arbejderne fik mest ud af disse udviklinger, de gik fra ingen magt at have til at ende med at have deres parti i regeringen, dog først nogle år efter 1915. Arbejderne har kæmpet for deres vilkår og til sidst fik de hvad der var deres ret. Forbedrede arbejdsvilkår, og der med også bedre levevilkår.

10

http://www.ugle.dk/snart_dages_det_broedre.html (Besøgt d. 13/5/2013)

Side 10

10

Konklusion

Jeg kan ud fra min redegørelse og mine kilder konkludere, at de forhold som arbejderne levede og arbejdede under i 1800 og starten af 1900-tallet, stemmer overens. Arbejderne havde nogle forfærdige levevilkår, men da fagforeningerne kom til og slog igennem begyndte deres vilkår at blive bedre. Som folk flyttede til byerne og begyndte at søge job, endte mange arbejdere på fabrikker, hvor vilkårene var meget dårlige. Sikkerheden var dårlig, og det var nemt at blive skadet. Levevilkårene var som arbejdsvilkårene også dårlige, familier boede i små lejligheder og ofte havde de økonomiske problemer, den lave løn dækkede bare ikke de mest nødvendige udgifter. De kunne nu med fagforeningerne lave lønaftaler og sætte krav om sikkerheden på deres arbejdsplads. Som følge af at internationale blev socialdemokratiet oprettet i 1878. Socialdemokraterne stod for, at arbejderne skulle have bedre leve og arbejdsvilkår.

Side 11

11

Litteraturliste

Bøger

Christensen, k., Lars, med flere: Arbejdernes historie i Danmark ,

Specialtrykkeriet, Danmark, 1. Udg., 1 oplag, 2007

Primære kilder

”En ufaglært kvindes erindringer”, in: Løkke, Anne og Jacobsen, Anette: Familieliv i

Danmark ’erne, systime a/s, s. 163-166

”Børnearbejde 1907”, in: Løkke, Anne og Jacobsen, Anette: Familieliv i Danmark

, systime a/s, s. 171-173

Internetsider

http://www.ugle.dk/snart_dages_det_broedre.html (Besøgt d. 13/5/2013)

http://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-systemskifte-til-besaettelse-1901-
1940/den-sociale-udvikling/ (11/5/2013)

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-
kvinders-valgret/ (11/5/2013)

http://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-systemskifte-til-besaettelse-1901-
1940/teknik-og-levevilkaar/ (11/5/2013)