Modstandsgruppen Borgerlige Partisaner (BOPA)

Side 1

1

Historieopgave

Opgavetitel: BOPA (Borgerlige Partisaner)

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ........................................................................................................................................ 3

2. Hvad var BOPA og deres politiske mål? ......................................................................................... 4

3. Hvordan arbejdede BOPA? .............................................................................................................. 6

4. Hvorfor var kommunisterne de første til at gøre modstand? ........................................................... 9

5. Konklusion ..................................................................................................................................... 11 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 12 Litteratur ......................................................................................................................................... 12 Internetsider .................................................................................................................................... 12 Forsidebillede ................................................................................................................................. 12

Side 3

3

1. Indledning

Jeg vil i denne opgave sætte fokus på modstandsgruppen BOPA, der aktivt udførte sabotageaktioner under besættelsen af Danmark 1940 - 45.

Jeg vil redegøre for, hvad BOPA helt præcist var, og hvordan BOPA som organisation arbejdede.

Til sidst vil jeg komme ind på, hvad der kan være årsagen til, at det var kommunisterne, der var de første til at blive involveret i modstandskampen.

Problemformulering:

• Hvad var BOPA og deres politiske mål?

• Hvordan arbejdede BOPA?

• Hvorfor var kommunisterne de første til at gøre modstand?

Angående mine kilder vil jeg gøre brug af en lille håndfuld bøger, der beskæftiger sig med BOPA og især modstandsgruppernes måde at udføre sabotage på under besættelsen. Jeg vil også benytte mig af en række hjemmesider, som giver et godt indblik i hvordan BOPA startede, og hvordan deres udvikling og arbejde tog til og blev mere og mere effektivt.

Efter denne indledning følger der et afsnit, hvor jeg vil redegøre for, hvad BOPA var, og hvad deres eventuelle politiske mål var.

Herefter vil der komme et afsnit, hvor jeg beskriver BOPA’s arbejde og tager fat på en konkret aktion de har udført.

I afsnittet herefter vil jeg analysere situationen i sin helhed, og give et bud på, hvad der kan lægge til grund for kommunisternes hurtige indblanding i modstanden mod værnemagten.

Og til sidst vil der være en konklusion, hvor jeg hiver fat i de 3 spørgsmål, der blev stillet i problemformuleringen.

Side 4

4

2. Hvad var BOPA og deres politiske mål?

I dette afsnit vil der blive forklaret hvad BOPA var, hvor BOPA kom fra, og hvad der var målet med BOPA’s aktioner.

Da Tyskland d. 9. april 1940 løb Danmark over ende, blev det begyndelsen på en besættelse, der skulle komme til at præge Danmark de følgende 5 år. Efter blot 2 timer og 13 døde danske soldater

                           1
kapitulerede den danske regering.

En samarbejdspolitik mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt blev indgået, da den danske regering så vidt muligt ønskede at få Danmark smertefrit gennem krigen.

Men langt fra alle var enige i denne beslutning.

Der gik dog op til flere år, før modstanden virkelig tog til, men så i 1943 blev BOPA (Borgerlige

              2
Partisaner) stiftet.

Gruppen skulle komme til at blive en af de største og vigtigste, hvis ikke den vigtigste, modstands-gruppe i Danmark under besættelsen.

Gruppen var oprettet og ledet af kommunister fra DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) og hed sågar KOPA (Kommunistiske Partisaner) frem til udgangen af 1943, men så blev der taget en beslutning om også at inddrage ikke-kommunister i sabotagearbejdet. [3]

Samtidig med BOPA’s oprettelse blev der formet andre modstandsgrupper som f.eks. Holger Danske. På trods af BOPA’s kommunistiske rødder havde de ikke noget egentligt politisk mål med deres sabotageaktioner, og gjorde det, ligesom Holger Danske, mest på grund af deres had til besættelsesmagten og for at opnå to centrale mål: ødelægge virksomheder der fremstillede varer til tyskerne og lamme værnemagtens forbindelseslinjer ved f.eks. at sprænge jernbaner i luften. [4] Man kan så sige at hvorimod Holger Danskes aktioner også kunne lægge til grund for en vis fædrelandskærlighed, var BOPA’s kamp primært ledt af et had til værnemagten og selve fascismen.

Dette skyldtes nok især, at Danmarks Kommunistiske Parti, som BOPA udsprang af, blev gjort

1

http://da.wikipedia.org/wiki/Bes%C3%A6ttelsen

2

http://da.wikipedia.org/wiki/BOPA

3

http://www.bopa.info/forord.html

4

Danmark besat og befriet s. 56

Side 5

5 illegalt efter Tysklands angreb på Sovjetunionen d. 22. juni 1941 [5], hvilket der vil blive forklaret mere om i afsnit 4.

Gennem hele besættelsen gennemgik BOPA en stor udvikling og blev kendt for en lang række større sabotageaktioner, der primært bestod af industrisabotage mod større virksomheder, men udover dette stod BOPA også for en del stikkerlikvideringer i København. Hvis man kigger på de beløb der er blevet udbetalt af krigsskadeforsikringer, som følge af BOPA’s sabotagehandlinger, kan man udlede at BOPA alene stod for ca. 48 % af de samlede udbetalte erstatninger for sabotage

              6
på dansk industri.

Modstandsgruppen, BOPA, eksisterede i ca. 3 år og nåede at tælle i omegnen af 400 mand. Det

anslås at der i alt blev dræbt ca. 40 BOPA-medlemmer under besættelsen.^{7}

Ud fra alt dette kan man altså konkludere at BOPA var blandt de større og mere betydningsfulde modstandsgrupper under besættelsen, og stod for næsten halvdelen af den sabotage der blev udøvet i København. Ydermere kan man sige, at på trods af BOPA’s kommunistiske rødder havde de ikke noget egentligt politisk mål med deres sabotage andet end at ramme besættelsesmagten så effektivt som muligt.

5

http://www.bopa.info/forord.html

6

http://www.bopahardball.dk/info.html

7

Ibid.

Side 6

6

3. Hvordan arbejdede BOPA?

I dette afsnit vil der blive forklaret mere om hvordan BOPA hang sammen som organisation, og hvordan de udviklede sig med tiden og fik flere midler til deres rådighed i kampen mod den tyske besættelsesmagt.

Starten på BOPA’s sabotagearbejde var langt fra af den kaliber og effektivitet, som deres arbejde senere ville komme til at rumme. De havde i starten stort set ingen våben, og deres viden om sprængstof og kemikalier var næsten ikke-eksisterende. Deres arsenal bestod mest af benzin og tændstikker samt et par gamle tromlerevolvere, og samtidig blev de stærkt modarbejdet af den danske regering og politiet, som endda udlovede dusører på modstandsfolk. Alt dette gjorde tilmed, at befolkningens generelle syn på sabotage var negativt, da man ikke var vant til denne form for

voldsmetoder i Danmark.^{8}

Men heldigvis for BOPA og de andre modstandsgrupper, begyndte den negative holdning omkring sabotage at vende i 1943. Det kom nok mest som følge af, at den danske regering trådte tilbage d.

29. august 1943 bl.a. pga. tyskernes krav om dødsstraf for sabotage. [9] Dog kan den internationale situation også have haft stor indvirkning på det danske folks syn på besættelsesmagten, og fået dem til at indse, at tyskerne ikke var uovervindelige, hvilket nok især blev en kendsgerning ved slaget om Stalingrad, hvor Sovjetunionen holdt stand og slog tyskerne tilbage.

Kun 3 uger efter regeringens tilbagetrædelse blev Danmarks Frihedsråd dannet, der fungerede som en slags skyggeregering, der koordinerede modstanden mod besættelsesmagten ved hjælp af kontakt til diverse modstandsgrupper. Man kan sige at det først var på dette tidspunkt, at der blev tale om en egentlig modstandsbevægelse.

Sabotagen blev drastisk forøget efter samarbejdspolitikkens afslutning, og BOPA stod for en lang række større aktioner, hvor man bombede diverse virksomheder, som producerede varer til tyskerne. Ved de fleste aktioner handlede det dog om at snige sig ind og plante sprængladningerne uden at blive opdaget, da BOPA endnu ikke havde midlerne til at udføre direkte angreb på

8

Danmark besat og befriet s. 56f

9

http://www.bopa.info/Modstandsbevaegelsen.html

Side 7

7 virksomhederne, som ofte var bevogtet af bevæbnede vagter. [10]

BOPA havde i det hele taget ikke lige så let ved at skaffe våben som f.eks. Holder Danske, fordi at Holger Danske fik en masse af deres våben fra englænderne, som under ingen omstændigheder ville hjælpe kommunistiske modstandsgrupper.

BOPA fik dog alligevel narret en mængde sprængstof fra englænderne med nogle lidt utraditionelle metoder. Det var BOPA-medlemmet, Knud Børge Jensen, der fandt på at informere en af englændernes danske kontaktled, en mand ved navn Jens Lillelund, om, at han kendte ”en god konservativ mand” der var erfaren med sabotagearbejde, og som tyskerne var ude efter og derfor havde brug for et sted at være. Det fik Jens Lillelund til at åbne sit hjem for denne såkaldte konservative mand, Villy Olsen, der blot var endnu et BOPA-medlem og kommunist. På denne måde fik de narret englænderne til at give dem en del sprængstof, og der gik nogle måneder inden englænderne opdagede, at deres materialer blev brugt af kommunistiske grupper. [11]

BOPA havde i det hele taget udviklet sig til en langt større og mere effektiv organisation siden starten. BOPA havde kampgrupper der gennemsnitligt bestod af 5-6 grupper af ca. 6-7 mand. [12] Udover kampgrupperne bestod BOPA også af en lang række hjælpere, der lavede falske

                                                            13
legitimationskort og våbentilladelser samt skaffede logier og våbendepoter.

BOPA var endda vokset så meget, at de i 1944 iværksatte oprettelsen af deres egen våbenfabrik.

Dette kom som følge af, at de gerne ville være selvforsynende med våben frem for at skulle stjæle dem eller narre dem fra englænderne. Det de manglede var automatvåben, altså maskinpistoler, så de kunne lave direkte angreb på bevogtede virksomheder, og derved øge gennemslagkraften af

                   14
deres sabotageaktioner.

Valget faldt på den amerikanske maskinpistol med navnet ”Stengun”, der var ideel, fordi det var et relativt simpelt våben og dermed lettere at producere, samt det havde stor gennemslagskraft og var meget effektivt i nærkamp. BOPA oprettede en værkstedsgruppe som skulle stå for våbenfabrikken.

Gruppen kom kun til at bestå af i alt 4 mand, hvoraf den ene var en maskinarbejder, der før havde hjulpet BOPA med diverse reparationer. Værkstedsgruppen var meget adskilt fra de andre BOPA-grupper, da man så vidt muligt ville undgå, at våbenfabrikken blev afsløret. Dette gjorde

10

Danmark besat og befriet s. 57f

11

Borgerlige Partisaner s. 42f

12

http://da.wikipedia.org/wiki/BOPA

13

Ibid.

14

Sabotage s. 88ff

Side 8

8 selvfølgelig også, at værkstedsgruppen selv måtte skaffe de materialer de skulle bruge til at bygge våbnene.

De maskinpistoler som de lavede på deres lille våbenværksted var i øvrigt ikke helt magen til den klassiske Stengun. Værkstedsgruppen forbedrede deres version af maskinpistolen, så den ikke fyldte så meget, og derved lettere kunne gemmes under en frakke. Af denne årsag kaldte de deres

maskinpistoler for BOPAguns.^{15}

De 4 mand i værkstedsgruppen fik produceret i omegnen af 200 BOPAguns over et halvt år, og da BOPA så var selvforsynende med automatvåben, havde de midlerne til direkte angreb på virksomhederne.

Et eksempel på en aktion hvor BOPA gjorde brug af deres BOPAguns, var da de indledte et angreb på fabrikken ”Globus” i Glostrup, som stod for at fremstille dele til tyskernes flyvemaskiner.

Angrebet var BOPA’s måde at fejre D-dag på, der var de allieredes invasion i Normandiet d. 6. juni

1944.^{16}

Ca. 40 sabotører gik til angreb mod Globus på selve invasionsdagen, og det var netop sådan et angreb, som BOPA aldrig ville have været i stand til at udføre, hvis ikke de havde haft det nødvendige isenkram, for Globus var befæstet med 5 bunkerstillinger og 30 bevæbnede vagter, der

                                                                         17
alle havde gjort tjeneste ved østfronten og dermed formegentlig havde en vis kamperfaring.

Alle vagterne blev besejret i åben ildkamp, og BOPA fik sprængt virksomheden i luften, med hvad

                                    18
der svarer til i omegnen af 120kg sprængstof.

Man kan altså ud fra dette se hvordan BOPA gennemgik en meget stor udvikling og gik fra at være en lille samling danske kommunister, der dårligt nok havde nogen erfaring eller noget arsenal og til at blive en stor organisation af sabotører, der havde deres eget våbenværksted og midlerne til at sprænge store virksomheder i luften.

15

Ibid.

16

Danmark besat og befriet s. 59

17

Ibid.

18

http://da.wikipedia.org/wiki/BOPA

Side 9

9

4. Hvorfor var kommunisterne de første til at gøre modstand?

Dette afsnit vil beskæftige sig med kommunisternes rolle under Danmarks besættelse, og hvordan det kan være, at kommunisterne var så fremtrædende under besættelsen og de første til at gøre modstand mod den tyske besættelsesmagt.

Det tyske naziparti NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei) styrede Nazi-Tyskland fra og havde et program, der bl.a. var stærkt antikommunistisk. [19] Samtidig havde det kommunistiske Sovjetunionen en holdning, der var stærkt antifascistisk, og derfor kom det som lidt af et chok for de fleste, da Nazi-Tyskland og Sovjetunionen d. 23. august 1939 underskrev en ikke-angrebspagt samt en aftale om at dele Østeuropa. [20]

Da tyskerne så gik ind i Danmark d. 9. april 1940, var de danske kommunisters holdning ikke meget anderledes end resten af den danske befolknings, og modstanden var også rimelig begrænset i de første år af besættelsen. Ikke-angrebspagten gjorde nemlig at medlemmer af et kommunistisk parti ikke ville blive forfulgt i de tyskbesatte lande, og dermed havde de danske kommunister

                       21
tilsyneladende intet at frygte.

Men så d. 22. juni 1941 brød Tyskland ikke-angrebspagten ved at angribe Sovjet, og samtidig arresterede Gestapo og det danske politi omkring 300 danske kommunister efter opfordring fra

Tyskland.^{22}

Dette var i sig selv i strid med dansk lov, da der i den danske grundlov står: ”Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller

                                                 23
sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.”

Et par måneder efter hændelsen blev DKP opløst og erklæret for illegalt, men Tysklands korstog mod kommunismen var ikke helt slut endnu. Nu forlangte Tyskland nemlig at Danmark tilsluttede

19

http://da.wikipedia.org/wiki/NSDAP

20

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Diverse_historie/Anden_Verdenskrig/Den_Tysk-

sovjetiske_Ikke-angrebspagt
21

Ibid.

22

Danmark besat og befriet s. 42

23

http://www.grundloven.dk/ - § 71, Stk. 1.

Side 10

10 sig Antikominternpagten, hvis mål var at bekæmpe al kommunisme og bl.a. havde tilslutning fra

                     24
Italien, Japan og Spanien.

Danmark tilsluttede sig Antikominternpagten i november og kommunismen i Danmark var ende-gyldigt bandlyst.

Det var netop i kølvandet på alt dette, at diverse modstandsgrupper opstod, hvor mange af dem havde kommunistiske rødder eller kommunistiske medstiftere.

En lang række hændelser og angreb på de danske kommunister, var tydeligvis årsagen til, at de som de første blev indblandet i konflikter med besættelsesmagten. Og hvorimod mange andre danskere naturligvis havde et fjendebillede af den tyske besættelsesmagt, så var de danske kommunisters billede af besættelsesmagten gennemsyret af had, pga. Tysklands angreb på Sovjet samt alle propagandaangrebene på kommunismen i Danmark.

Det, at det meste af modstandskampen mod besættelsesmagten var styret af de danske kommunister, viser også at motivationen bag modstanden nok mere har bygget på hadet til nazismen og alt hvad dens stod for, end egentlig fædrelandskærlighed og forsvar af Danmark.

Så man kan på sin vis sige, at en stor del af modstandskampen i Danmark også var en slags kamp mellem kommunismen og nazismen, og at grupper som BOPA i stor grad gjorde deres, for at kommunisterne skulle vinde denne kamp.

Af dette kan man se, at kommunisterne relativt tidligt i besættelsen blev udsat for en del overgreb, og med opløsningen af DKP var de fleste kommunister tvunget til at gå under jorden, og dermed begyndte den første seriøse modstand at tage form.

24

Danmark besat og befriet s. 43

Side 11

11

5. Konklusion

BOPA var en af de største modstandsgrupper under besættelsen, og hed oprindeligt KOPA inden de skiftede navn.

BOPA’s sabotageaktioner under besættelsen var så store og omfattende, at BOPA nok må siges at være den modstandsgruppe hvis sabotage gik hårdest ud over besættelsesmagten. De gjorde det ikke med et egentligt politisk mål i tankerne, men blot for at ramme deres fjender, som allerede havde indledt en hård offensiv mod kommunismen i Danmark, hvoraf BOPA udsprang.

BOPA der startede ud som en håndfuld danske kommunister med meget begrænset viden om sprængstof og guerillakrig, formåede at opbygge en organisation bestående af flere kampgrupper og fik samtidig tilføjet både massevis af sprængstof og såkaldte BOPAguns til arsenalet i kampen mod besættelsesmagten.

Sidst men ikke mindst skal de danske kommunister nævnes, der nok hovedsageligt har domineret den danske modstandsbevægelse. Grundet tyskernes meget intense angreb på kommunismen og opløsningen af Danmarks Kommunistiske Parti, blev de danske kommunister tvunget til at gå under jorden, og her organiserede de sig og skabte de første spæde modstandsgrupper, der senere skulle ende som højtorganiserede, selvforsynende og effektive modstandsgrupper.

Side 12

12

Litteraturliste

Litteratur

Brandt, Børge og Christiansen, Kaj: ”Sabotage”. Forlaget Tiden, København 1945. s. 88ff Johnsen, Alfred: ”Danmark besat og befriet”. Samlernes Forlag, København 1965. s. 42f og s. 56ff Larsen, Leif: ”Borgerlige Partisaner”. Gyldendal, 1982. s. 42f

Internetsider

http://da.wikipedia.org/wiki/Bes%C3%A6ttelsen besøgt d. 4/5

http://da.wikipedia.org/wiki/BOPA besøgt d. 4/5

http://www.bopa.info/forord.html besøgt d. 4/5

http://www.bopa.info/Modstandsbevaegelsen.html besøgt d. 8/5

http://da.wikipedia.org/wiki/NSDAP besøgt d. 9/5

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Diverse_historie/Anden_Verdenskrig/
Den_Tysk-sovjetiske_Ikke-angrebspagt besøgt d. 9/5

http://www.grundloven.dk/ besøgt d. 10/5

http://www.bopahardball.dk/info.html besøgt d. 10/5

Forsidebillede

http://www.stengun.dk/grafik/Don%20Kosak-BOPA.jpg besøgt d. 10/5