Februarrevolutionen og Oktoberrevolutionen 1917

Side 1

1 af 11

Den Russiske Revolution i 1917

Februar og oktober-revolutionen.

Side 2

2 af 11

Indholdsfortegnelse

Indledning............................................................................................................................................3 Problemformulering.............................................................................................................3 Redegørelse.........................................................................................................................................3 Februarrevolutionen...............................................................................................................3 Oktoberrevolutionen...............................................................................................................4 Lenins

Aprilteser...............................................................................................................................6 En øjenvidneskildring fra sovjetkongressen....................................................................7 Russernes syn på revolutionerne i dag................................................................................8 Konklusion...........................................................................................................................................9 Kildeliste...............................................................................................................................................9 Bilag vedlagt.

Side 3

3 af 11

Indledning

Den russiske revolution bestod egentligt af to revolutioner. Den ene, februarrevolutionen, der førte til tsarinstutionens nedlæggelse, da Nikolaj d.2 abdicerede d. 27 februar, til fordel for sin

bror^{1}, og den anden, oktoberrevolutionen, der førte til at bolsjevikkerne erobrede magten
gennem et statskup^{2}. Den Russiske Revolution er stadigvæk et interessant emne den dag i dag,

fordi den væltede kongefamilien og førte til den kommunistiske magtovertagelse i Rusland.

Desuden døde 7 millioner mennesker døde som følge af bolsjevikkernes magtovertagelse.

I opgaven vil jeg give en kortfattet redegørelse for februar- og oktober revolutionen i Rusland i

1917. Derudover vil jeg analysere og diskutere oktoberrevolutionens betydning for kommunismens opblomstring og for oprettelsen af Sovjetunionen.

Som det sidste vil jeg give en kortfattet vurdering af russernes opfattelse af 1917- revolutionerne.

Redegørelse for de to revolutioner

Februarrevolutionen

Tiden op til, og begyndelsen på februarrevolutionen havde været urolig. Så sent som i 1905 fandt en anden revolution sted i Rusland. Denne førte til tilblivelsen af Oktobermanifestet, et manifest der blev et brud på århundredes autokratisk styre i Rusland i form af Dumaen, en lovgivende rigsdag. Det var et skridt i den rigtige retning set med socialisternes øjne, men der var begrænsninger, bl.a. i form af Tsarens mulighed for at nedlægge veto mod alle love fra

Dumaen.^{3}

Utilfredsheden med styret voksede, på trods af Dumaen, i årene op til 1917 og levestandarden var faldet dramatisk i 1917. Generelt beskriver mange februarrevolutionen mere som et sammenbrud, end en egentlig revolution [4]. Våbenproduktionen, fødevareforsyningen og transportsystemet brød alt sammen i vinteren. Vinteren var ekstra kold og mændene var

1 Kalvig, Erik; Den Russiske Revolution 1917, Gyldendal, 1.udgave, 1. oplag, 2012, s. 90

2 http://www.folkedrab.dk/sw53706.asp – Læst d. kl. 14.00

3

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ruslands_historie/Ruslan
d_/Duma - læst d. kl. 14.00

4

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ruslands_historie/Sovjetu
nionen_/Den_Russiske_Revolution - læst d. kl. 15.30

Side 4

4 af 11 udsendt til krigen. De arbejdere der var tilbage, hvilket primært var kvinder, begyndte at strejke og d. 24. februar begyndte gaderne for alvor at koge. Flere tusindvis arbejdere begav sig mod centrum med hensigten at skaffe brød. ”Hvis vi ikke kan få brød på andre måder, må vi tage det

med magt!” - lød råbene.^{5}

Tsarinaen havde indset at dette ikke blot handlede om manglen på brød, men om politik, og hun

skrev om det i et brev til Tsaren, der på det tidspunkt var ved fronten i Mogilev.^{6}

Det udviklede sig dog for alvor først blodigt d. 26. Soldaterne fik ordre til at skyde mod masserne. Det fik utilfredsheden til at brede sig også blandt soldaterne og de sluttede sig samme dag til revolutionen. Tsaren abdicerede og Dumaen nedsatte en provisorisk regering, en uge

efter urolighederne var brudt ud.^{7}

Den provisoriske regering, der havde til formål at styre landet indtil en ny forfatning blev skrevet bestod i starten næsten kun af borgerlige kræfter, med kun én socialistisk minister, Kerenskij. Op igennem maj og juni fik flere mensjevikkerne og socialrevolutionære pladser og

                             8
Kerenskij blev regeringsleder i juli

. I juli måned mødtes alle Ruslands sovjetter, hvilket var små råd primært bestående af socialister, til den første sovjetkongres. Dermed begyndte det man betegner som ”dobbeltmagten”.

Oktoberrevolutionen

Mistilliden til det politiske system fortsatte igennem 1917. Hærens øverstkommanderende,

Kornilov, forsøgte at gennemføre et statskup, for at indføre militærdiktatur, men fejlede. Han havde ikke nok kontrol over militæret og jernbanearbejdere forhindrede tropperne at komme til Skt. Petersborg, da man ikke ønskede at vende tilbage til zartiden, hvilket man frygtede ved

       9
Kornilov.

Det fejlede kupforsøg underminerede staten yderligere i soldaternes øjne og soldaterne var indstillet på hellere at adlyde sovjetten end deres egentlige ledere. Vladimir Lenin, en bolsjevikisk politiker, der havde været i eksil i, var imidlertidig kommet hjem og han opfordrede nu til en overtagelse af den politiske magt. Bolsjevikkerne stormede d. 25. oktober den provisoriske regerings tilholdssted, Vinterpaladset, og dermed faldt den, til fordel for

5 Kalvig, Erik; Den Russiske Revolution 1917, Gyldendal, 1.udgave, 1. oplag, 2012, s. 87

6 Kalvig, Erik; Den Russiske Revolution 1917, Gyldendal, 1.udgave, 1. oplag, 2012, s. 87

7 Bryld, Carl-Johan, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen, Systime, 1. udgave, 1. oplag, 2004, s. 47

8 Bryld, Carl-Johan, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen, Systime, 1. udgave, 1. oplag, 2004, s. 47

9 Bryld, Carl-Johan, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen, Systime, 1. udgave, 1. oplag, 2004, s. 50

Side 5

5 af 11

          10
Sovjetterne.

Samme dag som provisorieregeringen faldt mødtes alle russiske sovjetter til det, der kaldes den alrussiske sovjetkonges. Kuppet var velplanlagt, det var bevidst at det skulle være før sovjetkongressen, så magtovertagelsen var en kendsgerning snarere end et spørgsmål, der

kunne debatteres.^{11}

I protest forlod mensjevikkerne og højrefløjen af de socialrevolutionære kongressen og derefter blev der dannet en bolsjevikisk regering kaldet ”folkekommissærernes råd”.

Majoriteten i bolsjevikpartiets ledelse var imod at danne en samlingsregering af alle socialistiske partier, hvilket derfor ikke skete. En overgang blev der dog indlemmet repræsentanter for de socialrevolutionæres venstrefløj, men blot til 1918, hvorfra regeringen blev ren bolsjevikisk, med Lenin som formand.

Der er ingen tvivl om at repræsentationen til den alrussiske kongres af bolsjevikkerne var

større end den egentlige folkelige opbakning^{12}. Adskillige bønder havde boykottet kongressen i
protest^{13} og tre uger efter, d. 12 november, til valget ved den grundlovgivende forsamling, gik
bolsjevikkerne kun 25% af stemmerne^{14}. Valget og den grundlovgivende forsamling fik dog

ingen betydning, da det blev lukket i 1918 ved den bolsjevikiske regering. Et dekret vedtaget af sovjetternes centraleksekutivkomité gjorde dette muligt, og nu da Bolsjevikpartiet havde taget magten blev et etpartisystem en kendsgerning. Det lykkedes Bolsjevikkerne at beholde magten, selv gennem den russiske borgerkrig

15

. I 1918 blev Bolsjevikpartiet til

Kommunistpartiet og i december 1922, efter borgerkrigen, gik den russiske socialistiske føderative sovjetrepublik og de andre sovjetrepublikker gik sammen om dannelsen af

Sovjetunionen^{16}

Dermed var Sovjetunionen født.

10 Bryld, Carl-Johan, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen, Systime, 1. udgave, 1. oplag, 2004, s. 51

11 Bryld, Carl-Johan, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen, Systime, 1. udgave, 1. oplag, 2004, s. 51

12 Kalvig, Erik; Den Russiske Revolution 1917, Gyldendal, 1.udgave, 1. oplag, 2012, s. 194

13 Kalvig, Erik; Den Russiske Revolution 1917, Gyldendal, 1.udgave, 1. oplag, 2012, s. 194

14 Bryld, Carl-Johan, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen, Systime, 1. udgave, 1. oplag, 2004, s. 51

15 http://www.bbc.co.uk/history/worldwars/wwone/eastern_front_01.shtml#three – Læst d. kl. 12.00
16 http://da.wikipedia.org/wiki/Sovjetunionen#Samlingen_af_sovjetrepublikkerne – Læst d. kl. 12.45

Side 6

6 af 11

Lenins aprilteser

Af central betydning for oktoberrevolutionen, kommunismens opblomstring og oprettelsen af sovjetunionen var Aprilteserne. Aprilteserne var ti teser Lenin skrev og introducerede d. 4 april

1917. De var en form for politisk plan, og den væsentligste idé var at Rusland nu, efter februarrevolutionen skulle videre til en proletarisk revolution [17]. Han beskriver hvordan

                                                 18
landbruget skal reformeres, og al jord skal nationaliseres.

Aprilteserne er spændende, fordi de kan give os et fingerpeg om kommunismen. Ikke så meget dens opblomstring, men selve grundlinjen eller grundidéen.

Eftersom Lenin læste Aprilteserne op flere gange^{19}, kan man klassificere det som en

førstehåndskilde. Aprilteserne udstikker i høj grad kursen for Bolsjevikpartiet i 1917 og frem, og derfor er det også en primærkilde.

Det er interessant at han tilkendegiver at politiet, hæren og bureaukratiet skal afskaffes.

”Afskaffelse af politi, hær og bureaukrati.”^{20}

Allerede i december 1917, efter oktoberrevolutionen, bliver der dannet et hemmeligt politi, med

formål at rydde fjender af det kommunistiske styre af vejen^{21}, hvilket er modstridende med hvad

han selv siger. Det kan altså konkluderes at Lenin tidligt forstod at sige ét og gøre noget andet.

Lenins aprilteser beskriver den generelle retning han ønskede at landet skulle bevæge sig i. Han opfordrede direkte til en revolution og i oktober kom den så. Lenin var selv med i oktoberrevolutionens udførelse. Opfordringen ses tydeligt i dette citat.

”Det særlige ved den nuværende situation i Rusland består i overgangen fra revolutionens første etape... Til dens anden etape, som skal give magten til proletariatet og de fattigste

lag i bondestanden”^{22}

Hvis man skal tolke på Aprilteserne og se på oktoberrevolutionens betydning for

Sovjetunionen, er oktoberrevolutionen nødvendig for at Sovjetunionen kunne opstå. Tese nr. 8 siger at indførelsen af socialisme ikke er deres umiddelbare opgave, men at der nu blot skal

17

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ruslands_historie/Sovjetunione
n_/Aprilteserne – Læst d. kl. 13.45

18 Bryld, Carl-Johan, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen, Systime, 1. udgave, 1. oplag, 2004, s. 56

19 http://www.folkedrab.dk/sw80811.asp – Læst d. kl. 13.50

20 Bryld, Carl-Johan, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen, Systime, 1. udgave, 1. oplag, 2004, s. 55

21 http://www.folkedrab.dk/sw54339.asp - Læst d. kl. 14.00

22 Bryld, Carl-Johan, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen, Systime, 1. udgave, 1. oplag, 2004, s. 55

Side 7

7 af 11

                                      23
foregå en overgang til kontrol fra sovjetterne

. Hermed sagt at den fremtidige revolution er det vigtigste, men at indførelsen af socialismen kommer bagefter, dvs. i form af Sovjetunionen.

Sådan kom det som bekendt også til at se ud.

Det er svært at forestille sig den samme Sovjetunion, uden en revolution, siden Bolsjevikpartiet blev det eneste parti i styret og det var dem, der gennemførte revolutionen.

En øjenvidneskildring fra sovjetkongressen

I teksten hører vi hvordan noget af sovjetkongressen forløb sig. Der var taler fra Lenin, bolsjevikkerne og enkelte mensjevikker, men det vi oplever i selve skildringen er et langt mere symbolsk møde, end en kongres hvor der diskuteres egentlig politik. At de dannede

Folkekommissærernes råd får vi ikke at vide. Vi hører heller intet om politiske debatter, men disse var ikke nødvendige da bolsjevikkerne havde planlagt hvordan revolutionen og kongressen skulle foregå.

Forfatteren til denne tekst ser en håbefuld begyndelse, men omvendt også en slutning, der er sørgelig for enkelte. Som der står døde deres kammerater jo i kampen på frihed, og det mener de klart selv at de er nåede tættere på. Om de mennesker, der levede under Sovjetstyret også delte den mening, vil jeg ikke behandle.

Helt sidst i teksten, inden selve sørgemarchens tekst, står der noget, man skal bide sig mærke i.

”Sørgemarchen forekom at være selve sjælen i disse mørke masser, hvis delegerede sad i sovjettens sal og ud fra dunkle visioner begyndte bygge et nyt Rusland – og måske mere end det”

24

Som jeg også skrev i redegørelsen var det med fuldt overlæg at revolutionen lå før kongressen,

så dén og Bolsjevikkernes magtovertagelse blev en kendsgerning^{25}. Altså var

Oktoberrevolutionen tidspunkt et nøglepunkt i fortællingen om kommunismens opblomstring.

Havde bolsjevikkerne ikke kunne vælte provisorieregeringen eller gjort det en dag senere, havde de ikke kunne komme til sovjetkongressen med revolutionen som en kendsgerning.

23 Bryld, Carl-Johan, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen, Systime, 1. udgave, 1. oplag, 2004, s. 56

24 Bryld, Carl-Johan, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen, Systime, 1. udgave, 1. oplag, 2004, s. 58

25 Side 5

Side 8

8 af 11

                                                26
Så ville adskillige soldater og bønder ikke være udvandret sammen med mensjevikker og

socialrevolutionære og billedet ville have været anderledes, i den forstand at den bolsjevikiske regering, ”Folkekommissærernes råd”, ikke ville blive dannet og kommunistpartiet hermed ikke opstået.

Denne kilde er en øjenvidneskildring af sovjetkongressen d. 26 oktober 1917, samme dag som oktoberrevolutionen. Det er beskrevet af en amerikansk journalist ved navn John Reed og udkom i 1919 i hans bog, hvor Lenin havde skrevet forord. Det giver os et fint fingerpeg af journalistens egne politiske holdning, og man skal derfor holde dette i mente mens man læser den. I modsætning til Lenins aprilteser er denne kilde et direkte udtryk for en begivenhed, hvor Aprilteserne er et udtryk for Bolsjevikkernes politiske overbevisning. Begge er vigtige i forståelsen for hvordan Oktoberrevolutionen førte til kommunisme og dermed Sovjetunionen.

Jeg tør godt sige at det med garanti kan kaldes en primærkilde, da den ikke er skrevet af sovjetiske historikere og derfor mere troværdig. Sovjetiske bureaukrater bestemte senere hen hvilke kilder, der blev overladt til historikerne, for at fastholde den sovjetiske myte om

revolutionen^{27}, men man kan diskutere om denne ikke også bare gør det, da forfatteren, John
Reed, selv var kommunist.^{28} Jeg vil mene det er en førstehåndskilde, da John Reed var til stede.

Russernes syn på den russiske revolution i dag.

Det er svært at finde kilder fra tiden , da, som jeg tidligere har nævnt, meget få kilder

                                                               29
er kommet ud til offentligheden, fordi sovjetiske bureaukrater har sorteret. Derfor har jeg

måttet gå efter artikler af nyere datering. Når man vil give svar på russernes syn på revolutionen i dag, kan man tage udgangspunkt i den nostalgi omkring tsarfamilien som kilden beskriver:

”Russerne strømmer til begge steder (huset hvor de blev dræbt og birkeskoven hvor de blev begravet, mit indskud) og til Peter Paul Katedralen i Sankt Petersborg, hvor tsarfamiliens jordiske rester siden er blevet begravet. Og mordet på tsaren, som er blevet gjort til helgen,

26 Bryld, Carl-Johan, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen, Systime, 1. udgave, 1. oplag, 2004, s. 57

27 Kalvig, Erik; Den Russiske Revolution 1917, Gyldendal, 1.udgave, 1. oplag, 2012, s. 15

28 Bryld, Carl-Johan, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen, Systime, 1. udgave, 1. oplag, 2004, s. 57

29 Kalvig, Erik; Den Russiske Revolution 1917, Gyldendal, 1.udgave, 1. oplag, 2012, s. 15

Side 9

9 af 11 spiller fortsat en stor rolle i russernes bevidsthed.”

Det viser at russerne føler at revolutionen tog noget fra dem.

Denne utilfredshed viste sig også ved afstemningen om Skt. Petersborg (tidligere Leningrad) Da indbyggerne fik lov til at stemme valgte de navnet Skt. Petersborg. Udover at være et udtryk for russerens nostalgi, kan det opfattes som et udtryk for svag opbakning bag Lenins tanker

hvad også en meningsmåling i avisen Moscow Times^{30} samme år viste:

”Kun 12 pct. mente, at den gennemførte nationalisering af privat ejendom og terror var nødvendig.”

Det kan være svært at vide om russerne nogensinde har været glade for revolutionen, men man kan i hvert fald konstatere at det var et mindretal der gennemførte revolutionen og en meget begrænset del af befolkningen der i 1991 udtrykte tilfredshed med nationaliseringen.

30 http://www.information.dk/27025 – Læst d.kl. 17.30

Side 10

10 af 11

Konklusion

I min problemstilling skriver jeg at jeg vil analysere og diskutere oktoberrevolutionens betydning for kommunismens opblomstring og for oprettelsen af Sovjetunionen.

Det har jeg gjort ved to af kilderne, og min skinbarlige vurdering er at

Oktoberrevolutionen var nødvendig for Sovjetunionens opståelse og dermed også kommunismens opblomstring. Som jeg skriver ville der ikke have været mulighed for dannelsen af Folkekommissærernes råd hvis tidspunktet havde været et andet og opbakningen til Bolsjevikkerne ikke havde været så stor under den anden sovjetkongres.

Min vurdering af russernes holdning til oktoberrevolutionen bygget på to ting. Det ene, at de i høj grad ser tilbage på tsarfamilien og tsartiden nostalgisk, men også at de reelt set ikke var tilfredse med de politiske idéer.

Side 11

11 af 11

Kildeliste

Bøger

🟃 Bryld, Carl-Johan – Den Russiske Revolution og Sovjetunionen (Kommunismens sejr og sammenbrud), Systime, 1. udgave 1. oplag, Viborg 2004

🟃 Kalvig, Erik, Den Russiske Revolution 1917 (Et folks tragiske kamp for frihed),

Gyldendal, 1. udgave, 1. oplag, København 2010

Hjemmesider

🟃 http://www.folkedrab.dk/sw53706.asp – Læst d. kl. 14.00
🟃 http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ruslands_historie/Ruslan
d_/Duma - læst d. kl. 14.00
🟃 http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ruslands_historie/Sovjetu
nionen_/Den_Russiske_Revolution - læst d. kl. 15.30
🟃 http://da.wikipedia.org/wiki/Sovjetunionen#Samlingen_af_sovjetrepublikkerne – Læst d.

kl. 12.45

🟃 http://www.bbc.co.uk/history/worldwars/wwone/eastern_front_01.shtml#three – Læst d.

kl. 12

🟃 http://www.information.dk/27025 – Læst d.kl. 17.30

Kilder til analyseafsnit

🟃 ”En øjenvidneskildring fra sovjetkongressen” er fundet i: Bryld, Carl-Johan – Den

Russiske Revolution og Sovjetunionen (Kommunismens sejr og sammenbrud), Systime,

1. udgave 1. oplag, Viborg 2004. Inkluderet i bilag.

🟃 ”Lenins Aprilteser” er fundet i: Bryld, Carl-Johan – Den Russiske Revolution og

Sovjetunionen (Kommunismens sejr og sammenbrud), Systime, 1. udgave 1. oplag,

Viborg 2004. Inkluderet i bilag.

🟃 http://www.information.dk/196294 - Læst d. kl. 17.00. Kopi inkluderet i

bilag.