Opgave om kvinders valgret

Indledning

I juni 1849 udformede Danmark sin første grundlov, og satte derved et punktum for 188 år med enevælde. Danmark bevægede sig dermed et skridt tættere på en demokratisk styreform, men der skulle dog gå mange årtier før Danmark fik et demokrati, der var uafhængigt af køn og status. Første i 1915, efter indførsel af den parlamentariske styreform i 1901, fik kvinderne ved en grundlovsændringen, valgret.

I min opgave vil jeg gerne belyse den politiske kamp for kvindelig valgret i perioden Opgaven vil blive præsenteret i problemformuleringens rækkefølge, jeg vil derfor starte med at redegøre for kvinders politiske-og samfundsmæssig status, dernæst analysere debatten i forbindelse med kvinders valgret med udgangspunkt i et liberal og konservativt samfundssyn og slutte af med at diskutere sammenhængen mellem indførelsen parlamentarismen og kvinders valgret.

Redegørelsen

Kvindelige politiske status Før Danmark fik sin grundlov I 1849 var mænd og kvinder politisk ligestillet, for her var mænd som kvinder begge politisk umyndige. Juni grundloven skabte et skarp politisk skel mellem kønnene, ved at gøre mænd politisk myndige, og lade kvinder forblive i samme position som politisk umyndige. Det nye danske demokrati levnede ikke plads til kvinderne, og kvindernes politiske status var derfor ikke eksisterende . Det var under forhandlingerne i den grundlovgivende rigsforsamling, at det blev bestemt, at kvinder skulle forblive politisk umyndige, ved det et omdiskuteret citat af A.F. Krieger ”(..)Overalt erkjender man jo saaledes, at Umyndige, Børn, Fruentimmer, Forbryder ikke bør have valgret(…)” Det var kun ustraffede og selvforsøgende mænd over 30 år, der måtte stemme til folketinget. Dette medfører et demokrati for de få, for det var kun 15% af befolkningen, der kunne stemme til folketingvalget og kun 4% af dem, der kunne stemme til landstinget. Den danske grundlov lovgiver om liberale og universelle frihedsrettigheder som ytringsfrihed, foreningsfrihed, trykkefrihed og forsamlingsfrihed. Disse rettigheder brugte kvinderne til at mødes i forsamlinger og foreninger, hvor kvindelig valgret såvel som ligestilling på uddannelses og arbejdsmarkedet blev ytret og diskuteret. Kvinderne nægtede at blive udelukket fra det politiske medborgerskab, og kvindekampen begyndte for alvor i slutningen af 1800-tallet.

Den første kvindeorganisation blev stiftet i Danmark i 1871 af ægteparret Mathilde og Frederik Bajer, denne organisation hed Dansk kvindesamfund og de fik bl.a. presset råderet loven igennem i 1880, loven gav gifte kvinder ret til at råde over egne tjente penge.