Opgave om kvinders valgret

Side 1

Problemformulering

1. En redegørelse for kvindernes samfundsmæssige og politiske status

2. En komparativ analyse af debatten vedrørende kvinders valgret og status med udgangs punkt i et liberal og konservativ samfundssyn .

3. En vurdering af sammenhængen mellem indførelsen af parlamentarismen (1901) og kvinders valgret (1915)

Den politiske kamp for kvindelig valgret i

Side 2

Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ................................................................................................................... 1 Indledning .................................................................................................................................. 2 Redegørelsen ............................................................................................................................. 2 Kvindes politiske status ......................................................................... Error! Bookmark not defined.

Kvindelige samfundsmæssige status .................................................... Error! Bookmark not defined.

Kvindens opnåede rettigheder ............................................................................................................ 3 Analysen .................................................................................................................................... 2 Komparativ analyse af debatten vedrørende kvindevalgret ............................................................... 4 Liberal og konservativ samfundssyn .................................................... Error! Bookmark not defined.

Vurdering – sammenhængen mellem parlamentarismens og kvindelige valgret ......................... 4 Forfatningskampen ............................................................................................................................. 7 Parlamentarismen og kvinders valgret ............................................................................................... 7 Konklusion ................................................................................................................................. 8 Kilder ......................................................................................................................................... 9

Side 3

Side 2 af 10

Indledning

I juni 1849 udformede Danmark sin første grundlov, og satte derved et punktum for 188 år med enevælde. Danmark bevægede sig dermed et skridt tættere på en demokratisk styreform, men der skulle dog gå mange årtier før Danmark fik et demokrati, der var uafhængigt af køn og status.

Første i 1915, efter indførsel af den parlamentariske styreform i 1901, fik kvinderne ved en grundlovsændringen, valgret.

I min opgave vil jeg gerne belyse den politiske kamp for kvindelig valgret i perioden

Opgaven vil blive præsenteret i problemformuleringens rækkefølge, jeg vil derfor starte med at redegøre for kvinders politiske-og samfundsmæssig status, dernæst analysere debatten i forbindelse med kvinders valgret med udgangspunkt i et liberal og konservativt samfundssyn og slutte af med at diskutere sammenhængen mellem indførelsen parlamentarismen og kvinders valgret.

Redegørelsen

Kvindelige politiske status

Før Danmark fik sin grundlov I 1849 var mænd og kvinder politisk ligestillet, for her var mænd som kvinder begge politisk umyndige. Juni grundloven skabte et skarp politisk skel mellem kønnene, ved at gøre mænd politisk myndige, og lade kvinder forblive i samme position som politisk umyndige. Det nye danske demokrati levnede ikke plads til kvinderne, og kvindernes politiske status var derfor ikke eksisterende [1]. Det var under forhandlingerne i den grundlovgivende rigsforsamling, at det blev bestemt, at kvinder skulle forblive politisk umyndige, ved det et omdiskuteret citat af A.F. Krieger [2]

”(..)Overalt erkjender man jo saaledes, at Umyndige, Børn,

                                         3
Fruentimmer, Forbryder ikke bør have valgret(…)”

Det var kun ustraffede og selvforsøgende mænd over 30 år, der måtte stemme til folketinget. Dette medfører et demokrati for de få, for det var kun 15% af befolkningen, der kunne stemme til folketingvalget og kun 4% af dem, der kunne

1

Også andre hensyn s. 70

2

Også andre hensyn s. 86

3 beretningen om forhandlingerne paa Rigsdagen s. 2185

Side 4

Side 3 af 10 stemme til landstinget. Den danske grundlov lovgiver om liberale og universelle frihedsrettigheder som ytringsfrihed, foreningsfrihed, trykkefrihed og forsamlingsfrihed. Disse rettigheder brugte kvinderne til at mødes i forsamlinger og foreninger, hvor kvindelig valgret såvel som ligestilling på uddannelses og arbejdsmarkedet blev ytret og diskuteret. Kvinderne nægtede at blive udelukket fra det politiske medborgerskab, og kvindekampen begyndte for alvor i slutningen af 1800-tallet.

Den første kvindeorganisation blev stiftet i Danmark i 1871 af ægteparret Mathilde og Frederik Bajer, denne organisation hed Dansk kvindesamfund og de fik bl.a. presset råderet loven igennem i 1880, loven gav gifte kvinder ret til at råde over egne tjente penge. [4]

Kvindelige samfundsmæssige status

I 1800-tallet skete der markante ændringer i den danske samfundsstuktur, der medførte at kvindens samfundsmæssige status ændrede sig radikalt. Disse ændringer skete i takt med, at den industrielle revolution væltede ind over landet, og satte nye krav til større frihed og ligeberettigelse for kvinderne. Kvinderne havde indtil da deres plads i hjemmet, hvor de stod for alle de huslige pligter, mens manden sørgede for at tjene til husstanden i form af et lønnet arbejde. I denne samfundsstruktur blev der ikke sat de store krav til den kvindelige ligestilling og ret på arbejdsmarkedet, for det var et nødvendigt arbejde at ordne de huslige pligter, pligter der gjorde en husstand nærmest selvforsyndende. Men flere og flere af hjemmets funktioner blev overtaget eller effektiviseret af industrien, her kan nævnes eksempler som at smør, ost, sæbe, eddike nu blev fabriksfremstillet billigere og bedre, brød kom fra bageriet og tekstil fabrikker overtog vævning og syning i hjemmet. Dette lettede hjemmets arbejdsbyrde i en revolutionerede grad, og der var ikke længere brug for tyende, hjemmets døtre eller andre kvindelige slægtninge til at hjælpe med hjemmets pligter. Det var nu i samfunds interesse for at kvinder fik rettigheder til at tage en uddannelse og søge job uden for hjemmets fire vægge. [5]

Kvindernes opnåede rettigheder

Kvindernes retslige ligestilling i samfundet havde sine sejre. I 1857 bliver der vedtaget flere love på området, der blev givet lige arveret mellem mænd og kvinder, næringsfrihed og myndighedsloven til ugifte kvinder over 25 år, blev vedtaget. Disse tre love skabte grundlag for, at ugifte kvinder

4

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-kvindesamfund-1871/

5

Kvinderne og valgretten s. 31-33

Side 5

Side 4 af 10 kunne deltage i det økonomiske liv på lige fod med mænd, og var derfor en stort skridt på vejen

                     6
mod kvindelig ligestilling.

Efter systemskiftet til parlamentarismens i 1901, gik det stærk for kampen for kvindelig valgret.

kvinderne fik valgret til menighedsrådene i 1903, værgeråd i 1905, de fattiges hjælpekasse i 1907 og i 1908 til de kommunale råd. Og endelig blev der efter 66 års kamp opnået kvindelig valgret ved

grundlovsændringen i 1915.^{7}

Analysen

Komparativ analyse

Debatten vedrørende kvinders valgret blussede for alvor op i slutningen af 1800-tallet, for her blev der første gang i Danmarks historie opstillet forslag om kommunal valgret til kvinder. Fredriks Bajer var manden, der fremsatte forslaget, han var liberal venstre politiker og en fremtrædende kvindeforkæmper [8]. Forslaget blev præsenteret den 6. november 1886, og under den tilhørende debat satte han spørgsmålstegn ved, hvorfor kvinderne skulle udelukkes fra det politiske liv. ”(…)

Hvorfor skulle Kvinder udelukkes fra Valgretten? Hvem er det, der ere udelukkede fra Valgretten

                                       9
foruden Kvinder? Det er Børn og Forbrydere.(…)”

Her lagde han vægt på, at kvinder skulle have valgret på lige fod med mænd, fordi der ikke var belæg for andet, denne holdning var en udebredt

                 10
liberalistisk holdning.

”At man udelukker Børn, er jo ganske naturligt, fordi de ikke have Forstand paa Valgretten, ikke ere i Stand til at bruge den, og det er ligeledes naturligt at udelukke Forbrydere, dels som et Tillæg til Straffen, dels fordi der er Sandsynlighed for, at de vilde misbruge Valgretten, men er der

nogen”^{11}

6

Kvinderne og valgretten s. 34-35

7

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/valgret-/

8

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-/

9

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886/

10

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/liberalisme-nationalliberalisme/

11

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886/

Side 6

Side 5 af 10

Børn kunne ikke bruge valgretten og forbrydere kunne misbruge valgretten, dette grundlag erkende han, men ” (…) sandsynligheden for at kvinder ikke ere i Stand til at bruge Valgretten, eller at de vilde misbruge den? Det fordrer jeg Bevis for. (…)” [12] fastslog han. Fredrik Bajers forslag blev vedtaget i folketinget og sendt videre til landstinget.

Forslaget vagte forargelse i landstinget og blev allerede nedstemt ved første behandling. En klar modstander af lovforslaget var den konservative landstingspolitiker Carl Ploug. [13] Han tog afstand fra lovforslaget i skarpe vendinger som ”(..) Hovedforskjellen mellem Kvinden og Manden den, at

                                                                              14
hos hende er Følelseslivet og hos ham er Forstandslivet stærkest — det er Hovedforskjellen.(..)”

og ”I det store Samfund tror jeg det tilkommer eller tilhører Kvinden at besørge det, som jeg med et kjønt Ord vel gjerne kan kalde Hjerteanliggender.” [15]

Han argumenterer altså for, at kvinden havde sin plads i hjemmet. ”(..) jeg tror paa ingen Maade, at de ere særlig skikkede til

Lovgivningsvirksomhed (...) [16] Dertil kommer nu, at vore Kvinder slet ikke ere forberedte til at træde ind i politisk Virksomhed”. Han argumenterede også for at kvinden simpelthen ikke er egnede til at fungere i det politiskliv.

Carl Ploug og de konservative ønsker at fastholde den uskyldighed – de mener – kvinde repræsentere, og deltagelsen i det politiske liv vil ”(…) giver baade Sved og Støv — jeg vil ikke sige Snavs — og ingen af Delene vil klæde dem.” [17]

De ønsker at friholde kvinde fra de tunge problemer politik omhandler og fastholder at kvinden i den plads i samfundet, som de siden verdens første dage er blevet tilkendt nemlig at ”Kvinden bør være, hvad allerede Bibelen kalder hende Mandens Medhjælp, men hans Medhjælp idet private Liv” [18]. De konservative mente altså at belægget for at kvinder ikke skulle have valgret på lige fod med mænd, var at de skulle skånes og at deres evner lå andets steds.

12

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886/

13

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret/

14

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-

kvinder-1888-1/

15

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-

kvinder-1888-1/

16

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-

kvinder-1888-1/

17

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-

kvinder-1888-1/

18

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-

kvinder-1888-1/

Side 7

Side 6 af 10

Liberal og konservativ samfundssyn

Disse to vidt forskellige holdninger i debatten vedrørende den kvindelige valgret i henholdsvis folketinget og landstinget er begrunder i forskellige politiske ideologier og samfundssyn. Det folkevalgte folketing var præget af liberale ideologier, herunder at det var en selvfølge, at en hver borger i Danmark skulle besidde borgerret, altså have ret til at stemme. Landstinget var derimod domineret af en konservativ grundideologi og samfundssyn [19]. Landstingets rolle var modererende og skulle stå i opposition til modernitetens reformiver, som var repræsenteret i folketinget. Den privilegerede valgret til landstinget blev indført i 1866 for at opretholde dette modererende skel.

Ved denne grundlovsændring blev der for alvor skabt et modsætningsforhold mellem landstinget og folketinget, for i folketinget blev medlemmerne direkte valgt af den myndige del af befolkningen, hvorimod den proces altså skete indirekte i landstinget. I 1872 opnåede venstre flertal i folketing og højre havde forsat flertal i landstinget. [20]

Fredrik Bajer og resten af folketinget var stærk præget af liberalismen. Liberalismen var tæt knyttet med udviklingen af den moderne verden og kæmpede for nye reformer, der skulle styrke individets frihed. Kampen for individets frihed gjaldt selvfølgelig også kvindes frihed i form af

                 21
valgret og ligestilling.

Carl Ploug og resten af Landstinget, var til gengæld stærkt præget af konservatisme, og deres politik var i modsætning til de liberale tanker om den moderne verden, der blev repræsenteret af venstre i folketinget. Landstinget havde et samfundssyn, der lagde vægt på at mennesket var afhængig af samfundet, og at samfundet bygger på historisk betingede institutioner, og landstinget havde derfor et konservativ syn den kvindelige valgret. [22]

Partiet højre, der havde flertal landstinget, var altså modstandere i debatten vedrørende kvindes valgret og status. Hvorimod partiet venstre, der havde flertal i folketinget, var ivrige fortalere i debatten. Da landstinget altid viderebehandlede lovforslag fra folketinget, vandt de midlertidig alle diskussionerne, for de altid havde det sidste ord. Denne problemstilling førte til forfatningskampen

19

Også andre hensyn s. 87

20

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/landstinget-/

21

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/liberalisme-nationalliberalisme/

22

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/konservatisme/

Side 8

Side 7 af 10

Vurdering

Forfatningskampen

Venstrefolkene i folketinget krævede, at landstinget skulle afspejle folketingets flertal og dermed være en direkte repræsentation af den myndige del af befolkningen. Men dette var der ikke belæg for i grundloven, og det konservative landsting afviste forslaget. De påpegede at retten til at udpege ministre i regeringen, ifølge grundlovens § 13 [23], var givet til kongen. Det lod venstre sig ikke spise af med, og den politiske forfatningskamp mellem venstre og højre begyndte i forlængelse af den omdiskuterede grundlovsændring i 1866, hvor der blev indført privilegeret valgret i landstinget. I 1872 opnåede venstre flertal i folketinget, mens højre forsat havde flertal i landstinget, ved denne begivenhed eskalerede forfatningskampen. Venstre krævede folketingsparlamentarisme, altså at regeringen skulle bestemmes af folketingets flertal og at en mindretalsregering ikke kunne sidde på magten. [24]

Ved folketingsvalget i 1901 opnåede højre kun

8 ud af folketingets 114 mandater, dette medførte, at kong Christian d. 9 omsider accepterede venstres krav om, at regeringen skulle udgå fra folketingets flertal, altså parlamentarisme. Dette satte punktum for 1800-tallets forfatningskamp, og var en stor sejr for demokratiet. [25] Parlamentarismen og kvinders valgret

Parlamentarismen indførelse var et stort fremskridt for demokratiet, og var derfor også et stort skridt for kvindernes ligestillingskamp. Men grundlovsændringen medførte ikke automatisk at kvinder fik valgret og det gjaldt nu om at holde venstre op på løfterne om ligestilling i medborgerskabet og den kvindelige valgret. I årene efter parlamentarismens indførelse gik det stærk for kvindernes rettigheder som medborgere i samfundet, de fik valgret til menighedsrådene i 1903, værgeråd i 1905, de fattiges hjælpekasse i 1907 og i 1908 til de kommunale råd og i 1915,

14 år efter parlamentarismens indførelse, fik kvindelig valgret. [26]

Disse ændringer er en direkte konsekvens af indførelsen af parlamentarismen, hvor regeringen nu skulle udgå fra folketingets flertal, for det medførte, at venstre fik regeringsmagten. I 1913 mistede de konservative flertallet i Landstinget, og de liberale kunne frit ændre i grundloven efter de liberale ideologier om et

23

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forfatningskampen/

24

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forfatningskampen-/

25

Også andre hensyn s. 171-73

26

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/valgret-/

Side 9

Side 8 af 10 individualistisk menneske- og samfundssyn om universelle rettigheder og dermed også for kvinders rettigheder.

Side 10

Side 9 af 10

Konklusion

Konklusionen i min redegørelse er, at kvinden blev umyndiggjort med grundloven 1849, i og med at manden blev myndiggjort, efterlod det kvinden uden politisk indflydelse. Industrialiseringen revolutionerede og frigjorde kvinden fra de tunge huslige pligter, og det var nu i samfunds interesse at reformere kvindes økonomiske og retslige ligestilling, så kvinden fik rettigheder til at tage en uddannelse og søge job. En anden konklusion i min redegørelse er, at der skulle et politisk systemskifte til før, at kvinden fik sin valgret.

I min analyse konkluderer jeg, at debatten vedrørende kvinders valgret og status er produktet af to forskellige samfundssyn – konservatisme og liberalisme – der stod i opposition med hinanden.

De liberale – venstre – gik ind for universelle rettigheder, der ligestillede kvinden med manden.

Det konservative – højre – mente, at kvindens evner lå andre stedet end politik og at politik var noget kvinden skulle skånes fra.

Til sidst kan jeg i min vurdering konkludere, at det liberale menneskesyn – herunder den kvindelige valgret – først kunne blive realiseret efter, at forfatningskampen førte til parlamentarisme.

Side 11

Side 10 af 10

Kildeliste

Primærkilder

Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886/ – torsdag 11/10 kl. 10

Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888-1/– torsdag 11/10 kl.

10

Sekundærkilder

Jytte Larsen: Også andre hensyn – dansk ligestillingshistorie forlag Århus Universitets forlag,

2010

Ellen Strange Petersen: Kvinderne og valgretten forlag J. H. Schultz forlag 1965

Rigsdagskommissionen: beretningen om forhandlingerne paa Rigsdagen – fri benyttelse på nettet

http://www.kb.dk/da/materialer/kulturarv/institutioner/DetAdministrativeBibliotek/Forarbejder_til_Grundl

oven.html

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-kvindesamfund-1871/
Dansk Kvindesamfund 1871– torsdag 11/10 kl. 10

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-/
Fredrik Bajer – onsdag 11/10 kl. 19

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/liberalisme-nationalliberalisme/
Liberalisme – onsdag 11/10 kl. 17

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/konservatisme/
Konservatisme – onsdag 11/10 kl. 17

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/landstinget-/
Landstinget – torsdag 11/10 kl. 09

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forfatningskampen-/

Forfatningskampen – onsdag kl. 14

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forfatningskampen-/
Forfatningskampen – onsdag 10/10 kl. 19

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/valgret-/
Valgret – torsdag 11/10 kl. 11

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret/
Kampen for kvinders valgret – torsdag 11/10 kl. 11