Mordet på ærkehertug Frans Ferdinand

Indledning

Beslutningen om at myrde Ærkehertugen Franz Ferdinand førte til to skud i den 28. juni 1914, der udløste en verdenskrig, som skulle ændre verdenshistorien. Denne beslutning satte verden i brand og ændrede Europas geografiske billede. Skuddene resulterede i, at Ærkehertugen og hans hustru Sophie døde øjeblikkeligt. Hændelsen er af stor relevans, hvis man vil forstå tiden efter og helt frem til i dag. Stadig den dag i dag, er der konflikter på Balkan der kan spores tilbage til den samme hændelse der førte til mordet på Ærkehertugen Ferdinand. Det er derfor vigtigt, at forstå hvad der skete den. 28 juni 1914.

En beretning skrevet af en af de sammensvorne, vil blive nøje analyseret, og der gives en grundig vurdering af troværdigheden og pålideligheden af beretningen. Til dette vil der bruges to supplerende materialer, en beretning skrevet af greven Franz von Harrach og en fremstilling skrevet af Bertil Lagerström. Der lægges vægt på beretningen af Borijove Jevtic, de to andre vil bidrage til helheden, for at gøre det bedre og mere fuldstændigt. Desuden vil der blive givet en vurdering af grundene bag beretningen.

Mordet på Ærkehertugen Franz Ferdinand

De sammensvorne, som befandt sig i byen Beograd, modtog et avisklip fra deres kammerater i byen Zagreb. Avisudklippet meddelte, at Ærkehertugen Franz Ferdinand ville besøge Bosniens hovedstad, Sarajevo, den 28. juni for at lede nogle hærmanøvrer i de nærliggende bjerge. De sammensvorne beslutter sig for at myrde Ærkehertugen, og planlægger straks attentatet. Fra dette øjeblik gik Gavrilo Princip og Cabrinovic aktivt ind i ledelsen af planlægningen. To timer før Franz Ferdinands ankom til Sarajevo, havde de toogtyve sammensvorne indtaget deres pladser. De stod fordelt med 500 meters mellemrum langs hele ruten, som Ærkehertugen kørte fra jernbanestationen til Rådhuset. Da kortegen forlod stationen, fik de lov at passere de to første sammensvorne. Da bilen passerede Cabrinovic, kastede han bomben og ramte vognens side. Franz Ferdinand slap uskadt, mens der var flere sårede iblandt hans følge. Herefter satte bilerne farten op, for at undgå mulige attentater. Kortegen nåede rådhuset, og Ærkehertugen fik straks at vide af general Potiorek, at det var bedst hvis han forlod Sarajevo, da byen sydede af oprør. Kortegen tog den korteste vej ud af byen, som havde form som et v, idet den slog et skarpt knæk ved broen over floden Nil-Gacka.

Bilerne kørte hurtigt indtil de nåede dette sted, hvor de blev nød til at sætte farten ned.