Mordet på ærkehertug Frans Ferdinand

Side 1

2014

Optakten til første verdenskrig

Det ovenstående billede er taget fra bogen, Skuddene i Sarajevo.

Side 2

1

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 2 Mordet på Ærkehertugen Franz Ferdinand .......................................................................................... 2 De sammensvorne ................................................................................................................................ 3 Personerne bag mordet ......................................................................................................................... 5 Den sorte hånd ................................................................................................................................. 5 Hjernen bag mordet .......................................................................................................................... 5 Beslutningen om at myrde Ærkehertugen ........................................................................................ 6 Borijove Jevtic ..................................................................................................................................... 7 Brugbart eller kassabelt? .................................................................................................................. 7 Konklusion ........................................................................................................................................... 9 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 10

Side 3

2

Indledning

Beslutningen om at myrde Ærkehertugen Franz Ferdinand førte til to skud i den 28. juni 1914, der udløste en verdenskrig, som skulle ændre verdenshistorien. Denne beslutning satte verden i brand og ændrede Europas geografiske billede. Skuddene resulterede i, at Ærkehertugen og hans hustru Sophie døde øjeblikkeligt. Hændelsen er af stor relevans, hvis man vil forstå tiden efter og helt frem til i dag. Stadig den dag i dag, er der konflikter på Balkan der kan spores tilbage til den samme hændelse der førte til mordet på Ærkehertugen Ferdinand. Det er derfor vigtigt, at forstå hvad der skete den. 28 juni 1914.

En beretning skrevet af en af de sammensvorne, vil blive nøje analyseret, og der gives en grundig vurdering af troværdigheden og pålideligheden af beretningen. Til dette vil der bruges to supplerende materialer, en beretning skrevet af greven Franz von Harrach og en fremstilling skrevet af Bertil Lagerström. Der lægges vægt på beretningen af Borijove Jevtic, de to andre vil bidrage til helheden, for at gøre det bedre og mere fuldstændigt. Desuden vil der blive givet en vurdering af grundene bag beretningen.

Mordet på Ærkehertugen Franz Ferdinand

De sammensvorne, som befandt sig i byen Beograd, modtog et avisklip fra deres kammerater i byen Zagreb. Avisudklippet meddelte, at Ærkehertugen Franz Ferdinand ville besøge Bosniens hovedstad, Sarajevo, den 28. juni for at lede nogle hærmanøvrer i de nærliggende bjerge. De sammensvorne beslutter sig for at myrde Ærkehertugen, og planlægger straks attentatet. Fra dette øjeblik gik Gavrilo Princip og Cabrinovic aktivt ind i ledelsen af planlægningen. To timer før Franz Ferdinands ankom til Sarajevo, havde de toogtyve sammensvorne indtaget deres pladser. De stod fordelt med 500 meters mellemrum langs hele ruten, som Ærkehertugen kørte fra jernbanestationen til Rådhuset. Da kortegen forlod stationen, fik de lov at passere de to første sammensvorne. Da bilen passerede Cabrinovic, kastede han bomben og ramte vognens side. Franz Ferdinand slap uskadt, mens der var flere sårede iblandt hans følge. Herefter satte bilerne farten op, for at undgå mulige attentater. Kortegen nåede rådhuset, og Ærkehertugen fik straks at vide af general Potiorek, at det var bedst hvis han forlod Sarajevo, da byen sydede af oprør. Kortegen tog den korteste vej ud af byen, som havde form som et v, idet den slog et skarpt knæk ved broen over floden Nil-Gacka.

Bilerne kørte hurtigt indtil de nåede dette sted, hvor de blev nød til at sætte farten ned. Tilfældigvis havde Princip taget opstilling i dette sted, da Ærkehertugens bil var ud for ham, trådte han frem og

Side 4

3 tog sin automatpistol og affyrede to skud. Det første skud ramte den gravide Ærkehertuginde Sophie, i maven. Den anden kugle ramte Ærkehertugen tæt på hjertet, og han udstødte kun et ord ”Sophie”. Parret døde med det samme. Officererne greb straks Princip, de slog ham i hovedet med sabelklingerne og sparkede ham, hvor efter han blev kørt til Sarajevo fængsel og dagen efter overført til militærfængslet. Man gik så i gang med at indfange hans med sammensvorne og Princip blev konfronteret med dem, men han benægtede alt kendskab til disse personer. Tiden efter vidnede til masse arrestationer af revolutionære personer, deriblandt beretteren, Borijove Jevtic. Jevtic blev anbragt i cellen ved siden Princips celle, og når Princip blev ført ud på gårdtur, fik Jevtic lov til at holde ham i selskab.

De sammensvorne

I beretningen af Jevtic, bliver der nævnt fem personer, to af de sammensvorne, Ærkehertugen Franz Ferdinand, Ærkehertuginden Sophie og general Potiorek. Disse personer bliver beskrevet på forskellig vis. Jevtic nævner imidlertid, at der blev udvalgt toogtyve personer, men han afslører dog kun navnene på to af dem, Gavrilo Princip og Cabrinovic. Disse to personer havde været aktive i planlægning af mordet på Ferdinand, siden beslutningen var blevet truffet. Princip og Cabrinovic betragtedes, ifølge Jevtic, som de rigtige til at udrette hvad som helst og når som helst. De kæmpede for en og samme sag, og ingen kunne forhindre dem i at opnå deres mål.

Cabrinovic er nemlig den af de sammensvorne der kastede bomben på ærkehertugens bil, attentatet mislykkedes. Princip havde derimod haft heldet med sig, da Ærkehertugens bil stod lige uden for det sted, hvor han havde taget opstilling. Jevtic fremstiller Princip og Cabrinovic, som folkehelte, martyrer og dette ses tydeligt i beretningen. ”Den 28. juni er en dato, der er dybt indgraveret i enhver serbers hjerte. Så dybt, at den har sit eget navn. Den hedder Vidovnan. Det var på den dag, det gamle, serbiske kongerige blev erobret af tyrkerne efter slaget ved Amselfeld (Solsortesletten) i

1389”^{1}. Her beskriver Jevtic hvor meget dagen den. 28 juni betyder for serberne, og det gør han

ikke uden grund. Med dette skaber han en form for nationalfølelse, og på den selvsamme dag, kommer Princip og rydder en undertrykker og besætter af serbisk territorie af vejen. Jevtic ville have, at læseren kobler Princips handlinger med fædrelandet.

Vi kan med sikkerhed sige, at Jevtic har skrevet denne beretning mindst 4 år efter mordet på Franz Ferdinand. Dette ses i følgende citat: ”Det er kendt, at vore hemmelige planer, der blev udklækket i

1

Mordet på ærkehertugen Franz Ferdinand: Øjenvidner til Historien, redigeret af John Carey, 3.udgave, 2.oplag 2008 Herefter; Berettelsen

Side 5

4 en skummel cafe idet gamle Serbiens hovedstad, har ført til dannelsen af det nye, uafhængige Jugoslavien, en fore-net nation frigjort fra den østrigske dominans. ” [2] Jugoslavien blev grundlagt

1918 dvs. fire år efter hændelsen. På fire år, kan man glemme meget, men man kan ikke glemme så vigtige hændelser som denne her. Jevtic skriver, at Ærkehertugen kun udstødte et ord i retning mod sin hustru, og det er ”Sophie” [3]. En anden beretning skrevet af Ærkehertugens med følge, grev Franz von Harrach, giver en anden version af Ærkehertugens sidste øjeblikke. Harrach beretter: ”Then I

                                                                        4
heard his imperial highness say, ’Sopherl, Sopherl, don’t die. Stay alive for the children’” . I

fremstillingen står der, at på den femte dage af retssagen, blev Harrachs vidneudsagn læst op for de sammensvorne: ”På den femte dag blev grev Harrachs vidneudsagn læst op- det var jo ham, der

                                                                    5
stod på trinbrættet for med sin krop at beskytte hertugparret mod eventulle mordere” . Her

konkluderer jeg, at Jevtic har enten undgået at nævne Ærkehertugens ord med vilje eller glemt det efter så mange år. Jeg tror dog mest på den første, da Jevtic har beskrevet med mindste detalje, hvordan Princip fik sabelklinger og blev sparket af officererne, og var næsten ved at dø. Når han kan huske så meget af denne episode, så antager jeg at han også kan huske hvad han havde hørt i retssagen. En plausibel begrundelse kunne være, at Jevtic undgik at skrive det hele, fordi en folkehelt og en der har myrdet en gravid kvinde med flere børn hænger ikke rigtig sammen.

Kortegen passerede de første to sammensvorne, Jevtic afslører ikke deres navne, men han giver en begrundelse for hvorfor den passerede dem. Jevtic begrunder det i følgende citat: ”Bilerne kørte for hurtigt til, at det var muligt at udføre et attentat, og der befandt sig mange serbere i menneskeskaren. Hvis man havde kastet en bombe, ville mange uskyldige være blevet dræbt” [6]. Det ændrede vel ikke noget, at Cabrinovic kastede bomben 500 meter længere hen ad vejen. Der stod formentlig også mange uskyldige mennesker på vejen, i det sted hvor Cabrinovic kastede bomben.

Fremstillingen giver desuden, en anden forklaring på hvorfor kortegen passerede de to første sammensvorne. ”Den første i rækken af de sammensvorne, som kortegen skulle passere, var snedkeren Muhamed. Men da bilen kom ind i hans synsfelt, blev den 29-årige muslim grebet af panik. Senere forklarede han, at en betjent havde stillet sig lige bag ham, og at det var grunden til

2

Berettelsen

3

Berettelsen

4

Assassination of Archduke Ferdinand, 1914, ”Eyewitness to history, www.eyewitnesstohistory.com (1998): Besøgt

5

Lagerström, Bertil: Skuddene i Sarajevo, 1.udgave, Høst & Søn, Danmark 1995. Side 63, linje 6. Herefter; Skuddene i Sarajevo

6

Berettelsen

Side 6

5

             7
hans passivitet” . Jevtic vidste højsandsynligt, at Muhamed gik i panik og tøvede ikke med at kaste

bomben. Men dette nævner Jevtic ikke, da det ikke stemmer overens med en folkehelt.

Personerne bag mordet

Når man læser Jevtics beretning, melder der sig straks et spørgsmål. Hvem stod bag alt det her, kan det virkelig passe, at en gruppe studerende serbere planlagde mordet og eksekverede det. Jevtic er meget forsigtig omkring dette i sin beretning. Der bliver nævnt en organisation, de toogtyve sammensvorne bliver blot nævnt som et tal. Jevtic afslører dog to af navnene, som i forvejen er velkendte for offentligheden. Der viser sig faktisk, at en hel organisation, der har rødder helt tilbage til 1908 har været en afgørende faktor på mordet af Ærkehertugen Franz Ferdinand.

Den sorte hånd

I den 6. oktober 1908 blev Bosnien og Hercegovina, okkuperet af kejserriget Østrig-Ungarn. To døgn efter okkupationen, dannedes en hemmelig bevægelse, som kaldtes for Narodna Odbrana- Nationalforsvaret. Bevægelsen bestod af højtstående embedsmænd, deriblandt den serbiske udenrigsminister, Milovan Milovanovic. Bevægelsen havde til formål, at danne partisaner til en kommende krig mod Østrig og udøve anti-østrigsk propaganda i Serbien og i udlandet.

I 1909 pressede Østrig-Ungarn den serbiske regering til at gøre op med denne bevægelse.

Undergrundspropaganda og våbensmuglinger skulle nu stoppes. I Beograd besluttede man, at man vil ændre bevægelsens opbygning. Bevægelsen skulle fra nu af, værne om den serbiske nationalisme i hjemlandet. Spionage og våben smuglinger uden for landets grænser skulle ikke længere understøttes. Bevægelsens nye retningslinjer deltes ikke af alle inden for bevægelsen. Ti tidligere partisaner og officerer løsrev sig fra bevægelsen og dannede den 9. maj 1911 en anden organisation, Ujedinjenje ili Smrt, som oversættes til Unionen eller døden. Bevægelsen blev kendt under navnet ”Den sorte Hånd”. Denne nye bevægelse gik så videre, med at uddanne nye partisaner,

                                   8
guerillasoldater, sabotører og attentatmænd.

Hjernen bag mordet

”Chefen for den serbiske sikkerhedstjeneste. Hans navn var Dragutin Dimitrijevic, men allerede på militærakademiet fik han på grund af sin flid øgenavnet Apis - »Bien«. Han var intelligent, absolut frygtløs, en glødende serbisk patriot rede til at begå en hvilken som helst forbrydelse for at nå sit

7

Skuddene i Sarajevo. Side 8, linje 24.

8

Skuddene i Sarajevo. Side 13

Side 7

6 mål: Oprettelsen af Stor-Serbien” [9]. Denne mand havde allerede i 1901 samlet en gruppe officerer, for at myrde den upopulære konge Alexander I og hans hustru Draga. Beslutningen om at Franz Ferdinand skulle ryddes af vejen var ligeledes hans beslutning. Da ”Den sorte Hånd” blev grundlagt, blev Apis medlem nummer seks, der gik ikke ret lang tid før han blev organisationens enerådende leder. Franz Ferdinand havde politiske planer, om at give sydslaverne større frihed til at ordne deres egne forhold. Disse planer ville bevirke, at Apis’ plan om Stor-Serbien ville gå til grunde. Hvis sydslaverne fik mere frihed og begrænset selvstyre, ville deres ønske om at blive forenet med Serbien forsvinde. Derfor måtte Apis gøre noget for at få stoppet disse planer.

Apis valgte til denne opgave major Voja Tankosic, til at ordne de praktiske detaljer omkring mordet. Tankosic rekrutterede tre mænd fra Beograd, Princip, Cabrinovic og Trifko Grabez. To af disse var studerende, mens den tredje arbejdede i et trykkeri. Disse tre unge studerende havde ligheder. Alle tre kendte hinanden godt, alle havde et dybt had til Østrig-Ungarn efter okkupationen af Bosnien og Hercegovina. De var lige gamle og de var alle etniske serbere, de drømte ligeledes om Stor-Serbien og var villige til at begå forbrydelser for deres sag. I maj 1914 rejste de tre sammensvorne til Sarajevo, for at forberede attentatet. I Sarajevo skiltes de fra hinanden og boede ved venner og familie. De fik i mellemtiden flere medlemmer, deriblandt Danilo Ilic, Vaso

Cubrilovic, Chevtko Popovic og Muhamed Mehemedbasic.^{10}

Beslutningen om at myrde Ærkehertugen

Jevtic påstår, at planerne blev udklækket og beslutningen blev taget i en skummel cafe i Beograd:

”Vore hemmelige planer, der blev udklækket i en skummel cafe” [11]. Dette stemmer ikke overens med hvad der står i fremstillingen. Som vi har set i underafsnittet ”Hjernen bag mordet”, så var det Apis der stod bag det. Dette fører os til at sige, at Jevtic simpelthen har opdigtet dette, for at undgå at skulle nævne hvem der rigtigt stod bag det.

”Princip vil gå over i Serbiens historie som en af vort lands største helte. Fra det øjeblik, vi havde

                                                                12
besluttet, at Ferdinand skulle dø, gik han aktivt ind i ledelsen af planlægningen” . Her påstår Jevtic

igen, at de havde besluttet, at Ferdinand skulle dø. Men mere interessant er, at han nævner, at Princip gik aktivt ind i ledelsen af planlægningen. Dette styrker troværdigheden af tanken, om at Tankosic havde udvalgt tre sammensvorne fra Beograd, en de sammensvorne var som sagt Gavrilo

9

Skuddene i Sarajevo. Side 16, fra linje 3 til 8

10

Skuddene i Sarajevo. Side 18

11

Berettelsen

12

Berettelsen

Side 8

7

Princip. Princip blev udvalgt af ledelsen af ”Den sorte Hånd”, så naturligvis står han for ledelsen af planlægningen i Sarajevo. Endnu et citat, der udpensler Princips og Cabrinovics roller i attentatet:

”På hans råd overlod vi dåden til de medlemmer af vor gruppe, der boede i og rundt om Sarajevo.

De var anført af ham selv og af Gabrinovic, der var sætter på en serbisk avis. Begge blev de

                                                     13
betragtet som rede til at udrette, hvad det skulle være for vor sag”

. Her uddyber Jevtic yderligere

Princips og Cabrinovics ledende roller i attentatet.

Borijove Jevtic

Jevtic har tilsyneladende et formål med sin beretning. Han forholder sig på ingen måder objektiv i sin tilgang til beretningen. Han prøver med al sin kraft, at fordreje og omskrive i de nødvendige steder, for at få sit budskab frem. Som vi har set ovenfor, så opdigter han faktisk visse ting, for at undgå, at skulle afsløre personerne bag mordet. Der er imidlertid to ting, som Jevtic særligt lægger vægt på i sin beretning. Den første er de sammensvornes karakterer, mest Princip og Cabrinovic.

Jevtic dedikerer en stor del af beretning til at hylde og fremvise de sammensvornes ”kamp” mod undertrykkeren. Denne kamp kæmpes for fædrelandet. Den anden ting er motivet bag mordet. Man er ikke et sekund i tvivl om hvad motivet var bag mordet på Ærkehertugen, efter man har læst beretningen. Jevtic formår at trække en streg mellem motiverne bag mordet og fædrelandet Serbien, ved at skildre Serbiens mørke tider, da tyrkerne erobrede de serbiske kongeriger, og helt frem til serbernes repressalier mod tyrkerne i Balkan krigen. Dette understreger yderligere motiverne bag mordet.

Brugbart eller kassabelt?

Som nævnt ovenfor, så lægges der vægt på to ting i denne beretning, de sammensvorne og motiverne bag mordet. Beretningen er meget utroværdig og tendentiøs, når det kommer til hændelsesforløbet. Dette betyder, at beretningen er upålidelig til at kunne bruges, som en troværdig kilde, til at beskrive hændelsesforløbet og de sammensvornes roller i mordet. Den kan dog bruges til at sammenligne Jevtics beskrivelse af hændelsesforløbet og de sammensvorne, med andre kilder eller fremstillinger. Kilden kan endvidere bruges til at se på de sammensvornes begrundelser for mordet.

Beretningen har imidlertid et andet aspekt, og det er at påvirke læseren. Jugoslavien blev grundlagt i

1918, men grænserne mellem Jugoslavien og nabolandene lå dog først fast i 1925. Jugoslavien var

13

Berettelsen

Side 9

8

                                                                         14
internt meget ustabil, og der opstod spændinger mellem de kroatiske og serbiske politikere .

Formålet med beretningen var sandsynligvis, at påvirke offentligheden i Jugoslavien. De der sad og læste beretningen i den tid, kunne godt have fået det indtryk af, at de er serberne der har gjort arbejdet, som har ført til oprettelsen af Jugoslavien. Dette gav måske de serbiske politikere privilegier over deres modpart.

14

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tidligere_Jugoslavien/Jugoslavien_efter_1918/Jugoslavien:

Besøgt

Side 10

9

Konklusion

Vi kan hermed konkludere, at beretningen er ensidig, tendentiøs og kan på ingen måder betragtes som en troværdig kilde. Jevtic er meget subjektiv i sin beskrivelse af hændelsesforløbet, og flere steder undgår han at nævne nogle ting, som kan være en barriere for sit formål med beretningen. Et øjensynligt formål med beretningen, er at påvirke offentligheden i Jugoslavien.

Side 11

10

Litteraturliste

Kilder:

Assassination of Archduke Ferdinand, 1914, ”Eyewitness to history, www.eyewitnesstohistory.com (1998):

Hentet d.

Mordet på Ærkehertugen Franz Ferdinand: Øjenvidner Til Historien, Redigeret af John Carey, 3. udgave, 2.

oplag 2008

Fremstillinger:

Lagerström, Bertil: Skuddene i Sarajevo, 1.udgave, Høst & Søn, Danmark 1995

Internetsider:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tidligere_Jugoslavien/Jugoslavien_efter_1918/Jugosla

vien (besøgt d. )