De Olympiske Leges oprindelse og mytologien bag

Side 1

De olympiske lege

Abstract

This study concerns the origin of the ancient Olympics, which basically takes place in Athens. On this it tells about the myths behind the Olympics and the influences they have gotten from the Greek gods. It will too give an account of the Greek society in the antiquity of Greek, still with a focus on Athens community. It will clarify whether the Olympics were games or struggles in the Olympia, and why this is thus. It drags in the military sight of the games, and presents the two points of views, which shows an athletic site versus a belligerent one. It too gives an analysis of a source which indicates an explanation of the values seen from a Greek point of view and questioned by an outsider. This is followed by an assessment of the source with center about the values of the ancient Olympics followed by a perspective which centers about the values of the modern Olympics. This study shows us how the traditions where and how they arose and that the games where brought athletic and gave the Greek society something to connect about.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 3 Legenes oprindelse ............................................................................................................................... 3 Mytologien bag de olympiske lege .................................................................................................. 4 Gudernes betydning .......................................................................................................................... 5 Sportslegenes udvikling ................................................................................................................... 6 Det græske samfund ............................................................................................................................. 7 Unge idrætsudøvere .......................................................................................................................... 7 Kroppens betydning ......................................................................................................................... 8 Deltagernes gejst .............................................................................................................................. 9 Legenes værdigrundlag .................................................................................................................... 9 Legene i dag ....................................................................................................................................... 10 Konklusion ......................................................................................................................................... 11 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 12

Side 3

3

Indledning

Hvert 4. år stiller hele verden op for at dyste, konkurrere og feste i forbindelse med de olympiske lege. Dette er en stor begivenhed, som bringer glæde og national stolthed til de som deltager og deres hjemlande. Legene opstod i det antikke Grækenland, som dengang bestod af små græske stater, der ofte var i strid med hinanden. Disse stater samledes omkring de olympiske lege, hvor de holdt våbenhvile og legede til ære for guderne. Jeg vil i denne opgave undersøge hvorfor grækerne i antikken bragte en fredsaftale over de olympiske lege, og anså disse dyster for lege, og ikke for kampe svarende til de stridigheder som hver dag eksisterede blandt dem. Først vil jeg redegøre for De Olympiske Sportsleges oprindelse, samt mytologien bag denne og koblingen til de græske guder, samt hvordan disciplinerne udviklede sig i takt med samfundet. Derefter vil jeg analysere en kilde i form af dialog mellem en udeforestående og en athensk statsmand, og herigennem forsøge at finde idrættens betydning som en del af den generelle dannelse i den antikke græske kultur, og de olympiske leges rolle i denne kulturkreds. Til sidst vil jeg i min vurdering sætte de antikke lege i perspektiv til de nuværende olympiske lege med fokus på legenes værdigrundlag.

Jeg har valgt dette emne på baggrund af den politiske betydning i de nuværende lege, da værdigrundlagene for legene har ændret sig betydeligt siden oprindelsen af legene i antikken. Da de olympiske lege netop er en stor begivenhed, er det spændende at vide, hvorfra disse stammer i forhold til at koble dem til festlighederne i forbindelse med legene.

Jeg vil i min opgive mest benytte mig af bogen som hedder ”Den græske olympiade”, som er en samlet udgave af tidligere udgivne kilder, samt artikler der fremstiller forskellige aspekter af de olympiske lege. Bogen er relevant som kilde, da den er oplysende og indeholder baggrundsoplysninger for at forstå legenes betydning i den græske kultur, inklusiv kilden jeg vil analysere, da det ellers er svært at finde relevant materiale på grund af manglende kilder om legene.

Legenes oprindelse

Legene kan videnskabeligt dateres tilbage til år 776 f.Kr., da der er fundet sejrslister over vinderne, hvoraf den første vinder som er påført vandt i år 776 f. Kr., hvilket er hvad der i dag kaldes de første olympiske lege [1], som herefter blev afholdt hvert 4. år. Perioden mellem legene, var en periode på 4 år, og blev kaldt en ”olympiade”, hvilket var en del af grækernes tidsregning, og ligeledes den

1

Den græske olympiade, Samlet udgave, Birte Poulsen & Poul Pedersen, 2004, side 10

Side 4

4 periode som deltagerne havde til at træne sig op i. [2]

Da de små bystater, som Grækenland var opdelt i, havde mange forskellige samfundsordninger, er det svært at lave en generalisering over dette, da der i nogle bystater var det, der mindede om demokrati, og i andre en eller få slægte som bestemte.

På trods af dette, og deres stridigheder hinanden imellem, samledes de alle hvert 4. år til de olympiske lege [3]. Dette gjorde de, fordi der var hellig fred så længe legene stod på. [4] Den gang bestod legene hovedsageligt af sportslege, men omfattede også musikalske discipliner. [5] Man har af arkæologiske fund opgravet våben og krigsstatuetter, hvilket er tegn på tilbedelse af en mandlig gud, Zeus, som var den øverste af de græske guder. Grækenland var domineret af mænd, i og med at det også er en tilbedelse af en mandlig gud, var det så længe legene stod på kun tilladt for mænd at være i Olympia, og man ville som kvinde blive straffet, hvis man overtrådte dette.

Festlighederne i forbindelse med legene, var en panhellensk (fællesgræsk) fest, hvilket vil sige at alle frie og ustraffede mandlige grækere kunne deltage.

Da der er blevet fundet offergaver af terrakotta og bronze, tyder dette på at helligdommen i Olympia stammer fra perioden mellem 800-600 f.Kr. Grækerne har dog forsøgt at trække dette længere tilbage, tilbage til Pelops [6] død, da denne i forbindelse med mytologien har en stærk

                           7
forbindelse til legenes oprindelse.

Mytologien bag de olympiske lege

De olympiske lege siges ifølge mytologien at stamme tilbage til Pelops i mykensk tid, ca. 1500 f.kr.

Pelops var en lokal græsk helt, som siges at være grundlægger af de olympiske lege. Pelops menes at være barnebarn til guden Zeus [8], og han havde derfor en forbindelse til guderne.

Mytologien lyder på en start, som vedrører Kongen af Pisa [9]. Han hed Oinomaos, og havde en smuk datter ved navn Hippodameia. Ifølge en profeti, havde kong Oinomaos fået fortalt, at han ville blive dræbt af den mand, som giftede sig med hans datter. Derfor bekendtgjorde han for alle unge mænd, at den mand som kunne få datteren til at gifte sig med ham og ride afsted med hende i sin vogn og ligeledes nå uden for rækkevidde af kongen, måtte gifte sig med hende. Der gjaldt dog, at når den unge mand red afsted i sin vogn, drog kong Oinomaos også afsted i sin egen vogn, som var en gave

2

Den græske olympiade, side 8

3

På sporet af det olympiske, side 7

4

Den græske olympiade, side 9

5

Den græske olympiade, side 9

6

Pelops var en lokal græsk helt, som i mythologien er ham som var årsag til legenes oprindelse.

7

Den græske olympiade, side 11

8

http://dan.wikitrans.net/Pelops , 2/6-2014

9

Pisa er et område i Grækenland, lidt uden for Elis.

Side 5

5 fra guden Poseidon [10], og derfor var meget hurtig, hvilket gjorde at kongen altid nåede den unge mand og prinsessen. Når dette var sket, havde kongen medbragt sit spyd, og han dræbte manden.

En dag drog Pelops så til prinsessen og spurgte, om hun ville gifte sig med ham. Hippodameia sagde ja, da hun havde forelsket sig i Pelops. Inden Pelops og Hippodameia tog afsted i Pelops’ vogn, havde Hippodameia fået overtalt Myrtilos [11] til at erstatte en af vognens aksler med voks, således at kongen ikke kunne se forskel. Herefter drog begge vogne ligeledes afsted. Voksakslen smeltede naturligvis, hvilket resulterede i at kong Oinomaos faldt af sin vogn og af sine heste blev slæbt til døde. Her viste sig at Pelops med sin tilstedeværelse jo havde været skyld i kongens død, og derfor måtte gifte sig med hans datter Hippodameia. Under samme begivenhed slog Zeus et lyn ned i Oinomaos’ slot, således at alt blev forvandlet til aske, bortset fra en træsøjle som stod i Altis [12], som endte med at stå i nærheden af Zeustemplet. Dette blev centrum for Olympia, hvor Zeus i forbindelse med legene blev tilbedt af atleterne. Til ære for kong Oinomaos, og for at blive renset for hans død, afholdte Pelops et løb ved kong Oinomaos’ begravelse, i samme form som det løb kongen foretog sig med hver mand, som ville gifte sig med hans datter. Dette blev afholdt i Olympia, hvor slottet blev brændt ned, og var en indledning til de olympiske lege, hvor legene

begyndte med løb som konkurrence.^{13} Pelops blev ifølge myten en stor konge med stor betydning

for det græske land i forhold til udvikling af de olympiske lege, og efter hans død blev der ved hans gravplads foran Zeustemplet lavede ofringer efterfulgt af en konkurrence i form af stadionløb i Olympia.

En anden myte fortæller, at legene blev til, da Zeus vandt i en kamp over sin fader Kronos. Herefter afholdt Zeus’ tre sønner et løb, hvor Herakles var den, som vandt. Her blev han kronet med en krans fra faderens oliventræ, og herfra stammer traditionen med vinderkransen fra det hellige oliventræ. [14] Gudernes betydning

Grækerne forsøgte at føre sportslegene tilbage til før 776 f.Kr., ved at forbinde legene med gravlegene som blev afholdt ved Pelops død, og derigennem forbinde dem til guderne. En græsk digter ved navn Pindar skrev at der ved at lade en anden Hero, nemlig Herakles [15] deltage i

10

Poseidon er havets gud i den græske mytologi.

11

Myrtilos var kong Oinomaos’ vognstyrer.

12

Altis var en hellig lund i Olympia

13

http://www.pe04.com/olympic/olympia/legends_o.php , 4/6-2014

14

http://dan.wikitrans.net/Olympiska_spelen#trg.Antikkens_olympiske_lege, 2/5-2014

15

En Hero er en halvgud, typisk søn af en gud. Herakles, også kaldet Hercules, var søn af Zeus.

Side 6

6 gravlegene for Pelops, blev en yderligere sammenhæng knyttet til guderne, da det blandt andet var Herakles som bragte Zeus’ hellige Oliventræ til Olympia – hvilket er det træ hvoraf legenes vinder får sin krans fra, samt at han med sine egne skridt havde opmålt området af temenos [16]. Herefter anlagde Herakles en kant som indrammede det hellige Altis og indførte her, som erstatning for Pelops gravlege, lege til ære for sin fader Zeus, hvilket var de første rigtige olympiske lege.

Guderne var altså således den egentlige oprindelse for legene. [17]

Sportslegenes udvikling

Da sportslegene opstod, kunne alle frie mandlige grækere i realiteten deltage, men da dette kostede en formue, med overnatning og ressourcer til konkurrencerne, blev der automatisk dannet en klasse for de, som havde formuen til at konkurrere. Det gjaldt derfor kun om at være den bedste og rigeste, og dette gjorde, at der i legene til slut kun fandtes én aktuel vinder, og der var intet til overs for resten, som blot var en masse tabere. Det var blandt andet sådan, fordi man i enhver bystat kunne regne på, hvilken bystatshær som var den stærkeste. Dette beregnes, ved at den stærkeste hær var den, som indeholdt det største antal af olympisk vindende mænd. Derfor var det også ønsket at bruge selvsamme ressourcer i legene, som de brugte, når de førte krig bystaterne imellem, da hærene krævede alle frie borgere i hæren, og alle hoplitter – soldater til fods – skulle bære tunge våben. Dette resulterede blandt andet i, at hoplitterne fik militærtræning, som også kunne benyttes i legene, samt at bystaterne af militære årsager blev mere interesserede i at deltage i de olympiske

lege.^{18}

Legene foregik i Olympia, som rummede tre forskellige anlæg, hvor de to blev benyttede til at afholde legene. Disse blev brugt til henholdsvis løb, og hestevæddeløb og kaldtes Stadion og Hippodrom, og se benyttedes blandt andet også til festlighederne omkring de olympiske lege. Det trejde anlæg var gymnasium, hvilket var et anlæg som lå, ikke blot i Olympia, men i alle byer. Det var her, atleterne forberedte sig og trænede op til legene, og var det, de kaldte øvelsesskoler.

Gymnasium kommer fra ordet gymnos, som betyder nøgen. Dette var altså skoler og træningsområder for mænd og drenge, hvori de opholdte sig helt uden tøj, og kvinder måtte derfor

ikke have adgang på nogen måde.^{19}

16

Temenos er et helligt område omkring olympia, hvor gudernes altre og templer var anlagt.

17

Den græske olympiade, side 11

18

Den græske olympiade, side 15

19

Den græske olympiade, side 37

Side 7

7

Det græske samfund

”Frihed baade for enhver enkelt personlig og i Fælleskab” [20]. Dette er en del af den græske statsmand Solons beskrivelse af det græske samfunds ideal i sin dialog med Anacharsis. Kilden er nedskrevet af Lukian fra Samosata, som var en omrejsende jurist, indtil han som 40-årig flyttede til Athen, hvor han nedskrev dialoger som blev hans udtryksform. Nedskrivningen af denne er sket flere århundreder efter begivenheden, da Lukian levede fra år 120 e.Kr. og Solon omkring år 600 f.Kr.. Jeg har valgt at bruge kilden, da en jurist som regel er objektiv, og formentlig har han nedskrevet dialogen, sådan som han har fået den overleveret (mundtligt eller skriftligt). Da det er en andenhånds-kilde kan den være påvirket af tiden, og meget kan være sket med dialogens indhold i de syv hundrede år fra Solon til Lukian. [21]

Anacharsis var søn af Skythernes [22] konge, som drog til Athen for at studere deres kultur og traditioner, og lod sig, efter sin tid i Grækenland, inspirere af de hellenske skikke – så meget, at da han vendte hjem, og ville indføre sådanne skikke hos sit eget folk, fik kongen ham dræbt. Da dette er det første, vi i kilden får at vide, må det have en betydning, hvilket viser sig at komme, da Solon forklarer om deres skikke til Anacharsis. Før han begynder sin forklaring, siger han forudset til Anacharsis, at to ting kan ske; ”enten vil du vinde en fast Tiltro og Overbevisning, naar du frit har faaet fremsat alle de Indvendinger, du mener, der maa gøres, eller ogsaa vil jeg blive bedre

belært”^{23}. Dette må betyde, at Anacharsis, på trods af kildens slutning hvor Anacharsis stadig ikke

har forstået de græske traditioner, dog alligevel har taget det til sig, som Solon har fortalt, og at Anacharsis heraf har accepteret det og forsøgt at videreføre det – eller at Lukian har tildigtet Anarcharsis’ mord. Til det før sagte svarer Anacharsis, at athenerne ”med paatagen Beskedenhed er Spottefugle i eders Tale.” Her kritiserer Anacharsis grækernes for at lade som om de er beskedne, men at de i virkeligheden ser sig selv som overlegne og med ret til at håne andre..

Unge idrætsudøvere

Ved Anacharsis’ ankomst, var det, som undrede ham mest, de unge mænd, som udøvede forskellige former for kampsport, herunder brydning. Han spurgte Solon, hvad disse lavede, og hvorfor de udøvede vold på denne måde. For at forstå dette, måtte han forstå opbygningen af deres samfund og ligeledes uden fordomme iagttage deres handlinger, besvarede Solon.

20

Den græske olympiade, side 162

21

Den græske olympiade, side 156

22

Skythere var et folk (700-200 f.Kr.), der levede som nomader.

23

Den græske olympiade, side 163

Side 8

8

”Ved »By« forstaar vi nemlig ikke de opførte Bygningsværker, som for Eksempel Mure og Templer og Skibsarsenaler”, siger Solon, ”nej, alt dette betragter vi, om jeg saa maa sige, som et fast og

urokkeligt Legeme”^{24}. Videre siger han at disse ”bygninger” (i overført forstand) er med til at give

borgerne sikkerhed. Dette siger han i forbindelse med Anarchasis’ spørgsmål, om hvorledes det er ansvarligt at tage børn ind i denne kultur og lære dem at slås i en tidlig alder. Solon besvarer dette med, at ”naar de omsider begynder at faa Forstand paa, hvad der er smukt og godt” [25], og når deres kroppe er udvoksede nok, og har opnået en holdbar konstruktion – her sammenlignes med bygninger, som han beskrev som legemer, der bringer sikkerhed til borgerne – så kan de udholde anstrengelser svarende til voksnes. Dette gør de, for at drengebørnene allerede under opdragelsen, kan gå deres egne veje, da de er fysisk og mentalt stærke nok. Altså: Dannelsen som borger i det græske samfund begynder allerede som barn i idrætsoplæringen, hvor de samtidig lærer om de græske idealer.

Solon laver i sin tale mange sammenligninger med naturen, muligvis for at få Anarcharsis til at forstå en sammenhæng, da han er fra anden kulturel baggrund. Dette ses fx i citatet her, hvor Solon omtaler, hvordan slid på kroppen udvikler den og ikke ødelægger den, hvilket Anacharsis betvivler, da den hårde træning hos hans eget folk ville nedbryde dem. ”Omtrent paa samme Maade gaar det jo med et Ildbaal og en Lampe: naar du puster til dem med samme Styrke, vil du faa Baalet til at blusse op og i en Fart gøre det stærkere ved at ægge det op med dit Pust; men Lampens Lys vil du

                                                          26
udslukke, fordi den Forsyning af Stof, som det har, ikke er tilstrækkeligt”

. Dette henviser til et af de mål som grækerne stræber efter at nå, altså at opbygge en stærk og standhaftig krop og en sund sjæl gennem hårdt arbejde. I citatet ses det også tydeligt, hvordan grækerne betragter sig selv i forhold til andre folk. Grækerne er ligesom et stort og kraftigt bål, der kun bliver stærkere i modvind, mens andre folk er ligesom små lys, der hurtigt går ud.

Kroppens betydning

Grækerne var meget forfængelige og skulle gerne se veltrænede ud, når de nøgne skulle træne med de andre, samt når de skulle være med i legene. Dette var for at vise kroppens skønhed frem. Under træningen smurte grækerne olie på hinanden for at kroppene ville blive blødgjorte og smidige, og solen brændte dem. Alt dette understreger Solon, da han spørger Anarcharsis om hvilken han helst ville ligne hvis han stillede ”en af disse hvidhudede Folk, der har tilbragt hele deres Liv i Skyggen,

24

Den græske olympiade, side 166

25

Den græske olympiade, side 167

26

Den græske olympiade, side176

Side 9

9

op ved Siden af en af dem, der øver sig i Lykeion”.^{27} Han referer her til de solbrune grækere, som

dyrker deres krop i Lykeion. Denne form for dyrkelse af kroppen var for legenes skyld, og det at de i gymnasierne var nøgne medførte den før omtalte ikke-hvide hud, hvilket gjorde dem mere attraktive, da disse sol-farvede grækere skulle vise sig selv frem foran et stort publikum. Dette gjorde også, at man ikke kun dyrkede idræt for krigstræningens skyld, men også for idrættens skyld, da det var vigtigt for enhver mandlig borger i Grækenland at se godt ud og holde sig i form.

Deltagernes gejst

I Olympia vandt man en krans lavet af grene fra Zeus’ hellige oliventræ. At dette var en værdig pris for det slid, man måtte gå igennem for at vinde den, måtte Anacharsis grine af, da dette faldt ham besynderligt. ”Alt dette er flettet sammen til den Krans, jeg her taler om, den, som […] de hermed forbundne Anstrengelser fører hen til”. Med dette henviser Solon til kransens betydning: ”alt det

skønneste, enhver vilde ønske maatte times ham fra Guderne”^{28} Det at bære kransen er i sig selv

ikke nogen pris, men betydningen af kransen, som alle kender, er anstrengelserne værd. Derudover får man som vinder i sin by lov at spise gratis, samt at gå på det vi i dag ville omtale som førtidspension, da en sejr bragte stor stolthed til bystaten, hvorfra vinderen kom. Da det i legene gjaldt om at være den absolut bedste, gav alle deltagere sig helt hen til træningen for at vinde legene. Det betød for samfundet, at ville der komme krig, kunne grækerne ikke være andet end godt stillet, for når de gjorde så meget for at vinde en krans af olivenløv, så måtte de give sig endnu mere, når det handlede om deres medborgers liv. Altså var en god idrætsudøver det samme som en god kriger, da intentionerne var de samme, og fordi der intet ros var til de, der tabte.

Legenes værdigrundlag

De antikke grækere anså legene for at være en fredelig konkurrence, hvor de kunne vinde over fjender uden at slå ihjel. Her gjaldt at der kun kunne være en vinder, og resten var blot tabere. At dette blev holdt i en fredelig stemning var grundlaget for legene, og dette kunne kun opnås, fordi Zeus havde bestemt det sådan, og ingen ville gå imod gudens vilje ved at bryde den olympiske fred.

Det var en hellig tid under legene, og der var ingen til at forstyrre eller lave korruption ved løbene.

For vinderen gjaldt det, at der jo flere deltagere der var, jo flere var det muligt at vinde over. Da det efterstræbes at være vinder, var det attraktivt for mandlige borgere at deltage. Da ikke alle havde råd til at deltage, ville der naturligt blive lavet en overklasse og en underklasse. Men da dette ikke

27

Den græske olympiade, side 173 - Lykeion er et gymnasium i Athen.

28

Den græske olympiade, side 162

Side 10

10 ville give nogen mening at lave, da alle måtte deltage, var der intet som kaldtes dette. Det har under tiden kun handlet om at blive den bedste, at se bedst ud og dette formår grækerne klart i antikken at bringe frem, som tydeligt fremgik i dialogen mellem Solon og Anarcharsis.

Legene i dag

Modsat de antikke lege handler legene i dag om deltagelse fra så mange som muligt. 2. og 3.

pladsen får sågar præmier på lige fod med vinderen, og bare du deltager, bliver dit land stolt. Dette ses også i forbindelse med oprettelsen af de para-olympiske lege, som er for folk med et fysisk handicap. Legene har i dag ej heller guddommelig betydning, og siden legene blev optaget igen som moderne lege i 1896, har man mistet den idealistiske betydning af at dyrke idræt for idrættens skyld.

De moderne lege bringer ikke nødvendigvis fred mellem konkurrenterne. Fx har der siden 1896 har været tre aflysninger af legene på grund af krig. Og så har der været terrorangreb mod legene, hvilket bryder den antikke, hellige lov, som sagde, at selvom to bystater var i krig med hinanden, måtte de hensætte dette så længe de legede. På den måde må man sige, at idealerne har ændret sig betydeligt. Dette virker naturligt, eftersom både gudsdyrkelse, krigsførelse og de samfundsmæssige normer også har ændret sig meget siden antikkens tid.

Side 11

11

Konklusion

De antikke olympiske lege blev ifølge myten oprettet i forbindelse med gravlegene for Pelops.

Legene var derfor med inspiration fra gravlege, altså konkurrencer efter ofringer til Pelops grav. I de hellige traditioner ved gravlegene kan man finde oprindelsen til den hellige fred, som var i forbindelse med de olympiske lege. Da man senere fik Herakles med i gravlegene, og da Herakles herefter indførte legene til ære for sin fader Zeus, fik legene en stærk forbindelse til tilbedelse af overguden Zeus. Det er – ifølge myten – helt tilbage fra dette, at legenes hellighed stammer.

Når drengene skulle oplæres i de græske skikke, skete dette i en øvelsesskole, et gymnasium, hvor de lærte at mestre kroppen, så de ikke blot levede op til de græske idealer, men også værdigt kunne vise sig under legene, når de nøgne skulle dyste mod deres fjender. Det gjaldt for grækerne om at holde udseendet ved lige, således at de, når de vandt, både var værdige at se på, samt havde udført handlinger, der var guderne værdige. Værdier som skønhed, styrke og det at skille sig ud som den bedste er stadig centrale dele af de moderne olympiske lege. Men fredhelligheden er væk, og det blot at deltage er måske det vigtigste i dag, hvilket det absolut ikke var i antikkens Olympiske Lege.

Side 12

12

Litteraturliste

Bøger:

• Birte Poulsen & Poul Pedersen, Den græske olympiade, Samlet udgave, 2004.

• Johan Bender, Anders Brok og Per Jørgensen, På sporet af det olympiske, 2000

Hjemmesider:

• http://www.pe04.com/olympic/olympia/legends_o.php
• http://dan.wikitrans.net/Olympiska_spelen#trg.Antikkens_olympiske_lege
• http://dan.wikitrans.net/Pelops
• http://natgeo.dk/folk-og-kultur/lokale-skikke/ol-antikkens-ol-floed-med-prostitution-

ofringer-og-doping

- brugt til forsidebillede