Parlamentarisme i Danmark

Indledning

Opgave inden for historiefaget om Forfatningskampen i Danmark med fokus på Venstres krav om parlamentarisme. Det overordnede emne er Forfatningskampen, der forløb fra 1864 til 1901. Den bygger på den politiske kamp udspillet mellem partierne Venstre og Højre, hvis interessekonflikt blandt andet skyldtes deres repræsentation af forskellige befolkningsgrupper. Partiet Højre repræsenterede mestendels godsejere og bybefolkningen, mens bønderne forsamledes i Det Forenede Venstre . Da Det Forenede Venstre senere i forløbet fik flertal i Folketinget, krævede dette en genindførelse af den oprindelige grundlov og folketingsparlamentarismen anvendt . Højre bibeholdte imidlertid magten ved at referere til kongens ret til at vælge sine ministre frit. Interessekonflikten mellem Højre regeringen og Folketingets venstreflertal var hermed skildret og dermed også grundlaget for den forfatningskamp, der skulle forløbe i dansk politik de næste årtier. Forfatningskampen fik sin ende, da der ved Systemskiftet udnævntes en Venstreregering på et parlamentarisk grundlag i 1901. Konflikten mellem partierne er senere blevet betegnet som værende en forfatningskamp, idet begge parter benyttede paragraffer fra Grundloven i deres argumentation.

Opgaven har til hensigt at besvare, hvorfor og hvordan Venstre fik parlamentarismen indført i Danmark. Opgaven er struktureret efter følgende problemformulering: En karakteristik af bøndernes organisering og sammes sociale forhold op til og under Forfatningskampen samt en redegørelse af den daværende samfundsstruktur. Dette har til formål at belyse bøndernes begyndende incitament til at deltage i politik. Dernæst en analyse af Venstres politiskførelse under Forfatningskampen med udgangspunkt i kilderne ”Proklamation af visnepolitikken” og ”Folketingets adresse til Christian den 9.” Slutteligt en vurdering af betydningen af Venstres krav på parlamentarismens indførelse for eftertiden set i forhold til Kanslergadeforlaget.

Danske samfundsforhold og politik i årene 1930 – 1901

I starten af 1800-tallet undergik det danske samfund radikale forandringer. Grundet forbedrede levevilkår og mindre børnedødelighed, fordobledes befolkningsantallet inden for halvfjerds år. Samtidigt var det også i denne periode, at en begyndende urbanisering syntes i Danmark. Et stigende antal mennesker forlod landet til fordel for byerne, som nu blev centrum for industri og handel. Senere i 1800-tallet blussede industrien i byerne op, imens der foregik en organisering af landbosamfundet.

Bøndernes organisering

I slutningen af 1700-tallet var godsejeren C.D. Reventlow en af hovedmændene bag en markant forbedring af bøndernes vilkår. Dette gjordes ved frisættelsen af bønderne i Landboreformerne Reformerne medførte blandt andet, at godsejerne mistede noget af deres magt, at stavnsbåndet blev ophævet, samt at bønderne ikke skulle udføre hoveri for herremanden længere.

Senere i midten af 1800-tallet påbegyndtes …