Peter von Scholtens rolle i frigivelsen af slaverne

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................... 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Problemformulering ....................................................................................................................................... 3 Hovedspørgsmål ......................................................................................................................... 3 Bispørgsmål ................................................................................................................................. 3 Peter von Scholten - vejen til generalguvernørposten ..................................................................................... 4 Slavernes vilkår .................................................................................................................................................. 5 ”Friseddel” og rettigheder .............................................................................................................................. 5 Grænser, ejendomsret og køb af frihed ......................................................................................................... 6 Skolegang for slavebørn ................................................................................................................................. 6 Kongens ”yndlingsidé” .................................................................................................................................... 7 Overgangsperioden - ophævelsen af slaveriet er indenfor rækkevidde ........................................................ 7 Vigtige personer i Peter von Scholtens liv ........................................................................................................ 8 Elskerinden ..................................................................................................................................................... 8 Kongen ............................................................................................................................................................ 8 Slavelederen ................................................................................................................................................... 9 Hårde år .............................................................................................................................................................. 9 Frigivelsen ........................................................................................................................................................ 10 ”Now you are free, you are hereby emancipated” ...................................................................................... 11 Efter frigivelsen ................................................................................................................................................ 11 Konklusion ........................................................................................................................................................ 13

Side 2

Historieopgave - Slavernes frigivelse

10. oktober 2013

2

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 14 Indledning

Jeg har valgt at skrive om slavernes frigivelse på St. Croix i 1848, da jeg synes, det er et rigtig spændende emne. Peter von Scholten er en spændende mand, som har haft en stor betydning for Danmark som kolonimagt, og derfor har jeg valgt at specificere min opgave omkring ham og hans rolle i ophævelsen af slaveriet.

Det er hovedsagelig Peter von Scholten, der var generalguvernør på De Dansk

Vestindiske Øer, der gav slaverne deres frihed, men der er også andre personer i hans liv, der har spillet en rolle i frigivelsen. Det vil jeg prøve at skildre i denne opgave, samtidig med at jeg vil komme ind på, hvordan det var at leve som slave i tiden umiddelbart op til oprøret.

For at skrive denne opgave, har jeg lavet en problemformulering med spørgsmål, som er præsenteret herunder.

Problemformulering

Hovedspørgsmål

- Hvilken rolle spillede generalguvernør Peter von Scholten i frigivelsen af slaverne?

Bispørgsmål

- Hvorfor gjorde slaverne oprør i 1848?

- Hvem var Peter von Scholten?

- Hvilke andre personer spillede en rolle i slaveoprøret og derefter slavernes frigivelse?

- Hvordan var det at være slave på St. Croix før frigivelsen?

- Hvilke regler blev indført før den endelige frigivelse af slaverne i 1848?

For at besvare min problemformulering, har jeg brugt forskellige kilder, som står anført i min litteraturliste. Jeg har både brugt kilder, der er skrevet i samtiden, og bøger der er

Side 3

Historieopgave - Slavernes frigivelse

10. oktober 2013

3 skrevet efter begivenhederne fandt sted. Sådan får man nemlig det største indblik i situationen, så man kan belyse emnerne fra forskellige vinkler.

Peter von Scholten - vejen til generalguvernørposten

Peter Carl Frederik von Scholten blev født d. 17. maj 1784 [1]. I slutningen af 1799 tog hans far af sted mod St. Thomas, mens moren, Peter selv og hans fire søskende blev tilbage i Danmark. Peter og hans storebror Jobst var i mellemtiden ved at uddanne sig til officerer på Landkadetakademiet [2], men efter farens orlov i 1803, tog Peter med sin far tilbage til De Dansk Vestindiske Øer, hvor Peter kom til at tilbringe en stor del af sit liv. I 1807 valgte myndighederne på øerne at slutte sig til det engelske styre, og de danske embedsmænd blev holdt som krigsfanger i England. Peter von Scholten og hans far var kun i England til sommeren 1808, hvor de fik lov at rejse hjem til Danmark igen. Her levede han de næste par år som ungkarl, indtil han mødte den unge kvinde Anna Elizabeth Thortsen, kaldet Lise, i efteråret 1810 og umiddelbart efter giftede sig med hende.

Peter von Scholten havde et specielt forhold til kongen af Danmark, Frederik 6. Det startede, da von Scholten blev adjudant i den gruppe, der fulgte Frederik 6., og blev kaldt for ”De røde Fjer”. På vej hjem fra Tyskland i 1814, hvor kongen havde skrevet under på at afstå Norge for at slutte fred med England, strandede de nogle dage på Sprogø i

Storebælt, fordi vinteren var hård og havet var frosset til is. I disse dage gik det lystigt for sig i den lille hytte, hvor kong Frederik 6. og hans adjudanter tilbragte tiden. Efter sigende skulle kongen have sagt, at hver adjudant kunne få et ønske opfyldt. Peter von Scholten ønskede at komme tilbage til Vestindien, og da de ankom til København igen, blev han udnævnt til vejermester på St. Thomas [3].

Peter von Scholten, hans kone Lise og deres to døtre, Elizabeth Cathrine og Adelgunde ankom til St. Thomas i 1815, hvilket var samtidig med at magten overgik til Danmark igen efter næsten 8 år under engelsk styre. Charlotte Amalie blev igen Vestindiens store handelsknudepunkt, og von Scholten havde travlt de næste år med at indkræve skatter. I

1816 vendte Lise tilbage til Danmark med parrets to børn, da hun ikke kunne lide de store

1

Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 13

2

Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 14

3

Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 34

Side 4

Historieopgave - Slavernes frigivelse

10. oktober 2013

4 forskelle i Vestindien - varmen, sproget og især de sorte slaver var ikke lige hendes kop te.

Hun kunne bedre lide tilværelsen i den dyre lejlighed i Bredgade i København. Herefter blev von Scholtens forhold til konen Lise og børnene, som blev udvidet med yderligere en datter i 1821, begrænset til de gange, Peter var tilbage i Danmark. Peter von Scholten blev generalguvernør i 1827 [4], udnævnt af Frederik 6, og dermed nåede han højdepunktet i sit liv, da han nu bestemte over alle tre Dansk Vestindiske Øer - St. Croix, St. Thomas og St.

Jan, og ”kun skulle stå til regnskab for sin faderlige ven og vejleder, Frederik 6.” (Hornby,

s. 221). Det var også begyndelsen på et nyt liv for slaverne…

Slavernes vilkår

Der var ikke få meninger om Peter von Scholtens person. Han blev aldrig rigtig anerkendt blandt plantageejerne på De Dansk Vestindiske Øer, fordi han prøvede at gøre livet bedre for slaverne. Grunden til at planterne [5] i Vestindien var så sure på von Scholten, var de ting han fik trumfet igennem, som gjorde, at de ikke fik lige så stort udbytte af deres slaver som før i tiden. I de år, von Scholten var generalguvernør, blev der gennemført flere ting på øerne. Han ville gerne have en gradvis frigivelse, for derved troede han, at slaverne ville kunne klare sig bedst. Peter von Scholten har altid været vellidt blandt slaverne, for: ”Med Peter von Scholten fik de farvede en ven og fortaler, som gav dem det første håb om en ændret status. Og drømmen om en dag at ændre ordet ufri, som von Scholten indførte i stedet for ordet slave, til fri.” (Gregersen, s. 78).

”Friseddel” og rettigheder

Allerede samme år, som han tiltrådte posten som generalguvernør, offentliggjorde han et cirkulære, hvor der stod, at alle slaver kunne komme til ham med klager over deres herre.

Hvis von Scholten mente, at klagen var berettiget, ville han udstede en såkaldt ”friseddel”, som betød at slaven ville blive fritaget fra en eventuel straf [6]. Selvom der måske ikke var så mange slaver, der turde komme til generalguvernøren, viste denne nye regel, at hans intentioner var at forbedre slavernes vilkår, og allerede dér vandt han slavernes tillid.

4

Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 220

5

Plantageejerne

6

Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 245-246

Side 5

Historieopgave - Slavernes frigivelse

10. oktober 2013

5

I 1830 iværksatte von Scholten forskellige tiltag, hvor det vigtigste var, at slaverne fik lov at vidne under ed i straffesager. Dermed fik slaverne nogle af de rettigheder, de aldrig før havde haft.

Grænser, ejendomsret og køb af frihed

Meget ændrede sig, da den engelske regering ophævede slaveriet i 1833 [7], og von Scholten var bange for, at hvis danskerne ikke også gjorde noget, ville det komme til optøjer og oprør på øerne. Derfor rejste han tilbage til Danmark med forslaget om, at slaverne skulle kunne købe sig fri, hvis de havde råd til det. Det mødte en del modstand fra både planterne og handelsmændene, der frygtede, hvordan den danske økonomi ville komme til at se ud, hvis man frigav arbejdsstyrken på De Dansk Vestindiske Øer [8]. Dermed blev von Scholtens forsøg på en gradvis frigivelse kasseret, fordi den danske regering prioriterede økonomien højere. Men von Scholtens hjemrejse til København var ikke forgæves, for i stedet udspecificerede man et reskript med de nye reformer, som han kunne tage med tilbage til øerne. Her blev det bl.a. bestemt, at slaverne kunne frigøres fra slaveejeren, hvis denne fik fuld kompensation. Slaverne kunne nu også få lov at skifte herre, hvis de blev mishandlet, og de fik også ejendomsret.

Sidst men ikke mindst blev der fastlagt nogle grænser for de straffe, slaveejerne udøvede, når slaverne ikke opførte sig ordentligt [9]. Det var første skridt mod en frigivelse.

Skolegang for slavebørn

Det næste skridt mod den endelige emancipation var at lave tvungen skolegang. I 1838 rejste von Scholten igen til Danmark, hvor han endnu engang fremlagde sine idéer [10] for kongen og regeringen. ”Scholtens planer vandt regeringens forståelse. 1839 udkom landskoleordningen. På St. Croix oprettedes 8 skoler, på St. Thomas 5 og på St. Jan 4. De små negerbørn (under 9 år) skulle møde til undervisning 3 formiddagstimer daglig, undtagen lørdag, på hvilken dag de større børn skulle have deres skolegang.” (Brøndsted og Vibæk, s. 276). På den måde tog man også hensyn til slaveejerne, der stadig havde de større børn til at arbejde, undtagen om lørdagen. Udover det fik alle slaverne en ugentlig fridag, og ”…havde planterne brug for arbejdskraften på disse dage, måtte de betale for

7

Rostgaard og Schou - Kulturmøder - s. 99

8

Larsen - Danskernes Slaver - s. 111

9

Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 247

10

Brøndsted og Vibæk - Vore gamle tropekolonier, bind 2 - s. 275-276

Side 6

Historieopgave - Slavernes frigivelse

10. oktober 2013

6 den.” (Larsen, s. 112). Som man nok kan forstå, skabte det endnu mere røre blandt planterne, fordi de nu blev frarøvet deres slaver en hel arbejdsdag.

Kongens ”yndlingsidé”

Peter von Scholten drog atter til København i 1842, hvor han ville have svar på, hvornår den endelige emancipation skulle finde sted. Dette svar fik han ikke, blot et nyt reskript året efter. Slaverne skulle nu hverken arbejde lørdag eller søndag. Lørdag skulle være fridag, mens søndagen skulle bruges på at få slaverne til at blive stærkere i deres kristne tro. Derudover skulle kongens ”yndlingsidé” gennemføres - nemlig at alle slavebørn nu skulle fødes frie [11]. Men der stod intet om, hvornår den endelige ophævelse af slaveriet skulle finde sted.

Overgangsperioden - ophævelsen af slaveriet er indenfor rækkevidde

Von Scholten var stædig og rejste endnu engang til Danmark i 1845, for at få sin idé gennemført. Denne gang var hans forslag, at slaverne skulle frigøres efter en overgangsperiode på 16 år, og at der derudover ikke skulle ske noget yderligere, som ville støde planterne. Han mente, at det var tid for regeringen at tage stilling til, hvornår slaveriet skulle ophæves. Turen mundede ud i et reskript af Christian 8. Reskriptet er gengivet efter Algreen-Ussing: Kongelige Reskripter… for Aaret 1847, s. 181-82,

Kjøbenhavn 1853 og lyder sådan her:

”Det er Vor, ved Retfærdigheds- og Humanitets-Motiver og ved Hensyn til Vore

Vestindiske Koloniers Vel og Planternes egen Interesse fremkaldte kongelige Villie, at den Raadighed over de Ufrie, hvoraf Eierne for Tiden ere i Besiddelse, skal ophøre, dog saaledes, at denne Forandring, for at vedkommendes Tarv kan blive iagttaget og de fornødne Forberedelser til Overgangen trufne, skal indtræde 12 Aar efter Datum … Det er derhos Vor allerhøieste Villie, at Børn af Ufrie, som fødes efter Datum af denne Vor allerhøieste Resolution, skulle fra Fødselen være frie, men dog forblive hos Mødrene eller Forældrene under visse Bestemmelser, hvorom Vi foreholde os at give nærmere allerhøieste Resolution.” (Larsen, s. 114).

Kongen har altså besluttet, at slaverne skal frigøres efter en overgangsperiode på 12 år, og at børn af slaverne stadig skal fødes frie. Planterne skulle ikke modtage erstatning for

11

Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 250-251

Side 7

Historieopgave - Slavernes frigivelse

10. oktober 2013

7 den tabte arbejdskraft. Dette reskript spredte uro og usikkerhed på øerne, for hvorfor skulle deres børn være frie, når de selv skulle vente på friheden i 12 år? Slaveejerne tog ikke hensyn til de nyfødte børn, da de jo ikke længere var deres ejendom [12], og forældrene havde svært ved at forsørge deres frie børn og give dem mad. Men selvom slaverne ikke

var helt tilfredse, var det dog et fremskridt, og de havde alle tillid til Massa Peter^{13}, som de

kaldte generalguvernøren. Han havde kæmpet for deres vilkår, som helt klart var blevet forbedret, siden han besteg posten. De var sikre på, at han var den mand, der kunne give dem friheden, men de ville ikke vente 12 år på den…

Vigtige personer i Peter von Scholtens liv

Elskerinden

Selvom hans kone Lise boede i København og aldrig mere satte sine ben på Vestindisk grund, var von Scholten bestemt ikke ensom, når han var hjemme på St. Croix. Han havde nemlig et forhold til frinegeren Anna Elizabeth Heegaard. Der var en stor gruppe i Vestindien, der blev kaldt frinegre. Det var mulatter, der var født frie, og som aldrig havde været slaver. Men de havde ikke helt de samme rettigheder som de almindelige borgere, og var derfor et omdiskuteret emne. Derfor var von Scholten og Heegaards forhold heller ikke lige populært hos alle. De mødte hinanden i 1827, efter han besteg posten som generalguvernør, og var sammen i omkring 20 år. De flyttede sammen allerede året efter, de mødtes, og i 1833 flyttede de til deres nybyggede landsted ”Bülowsminde” lidt udenfor Christianssted på St. Croix [14], hvor von Scholten kom til at bo resten af sin tid i Vestindien.

Der har været mange spekulationer, om den frifarvede elskerinde havde indflydelse på hans beslutning i 1848 om at ophæve slaveriet for altid. De var trods alt et par i næsten 20 år, og mon ikke hendes tanker og holdninger om slavespørgsmålet er kommet til udtryk mellem dem? Det er nok et spørgsmål, der aldrig vil blive besvaret, men man må regne med, at hendes meninger har gjort et stort indtryk på hendes samlever.

Kongen

Det var et stort tab for Peter von Scholten, da Frederik 6. døde i 1839, fordi han havde stået bag von Scholten og støttet ham i alle beslutninger gennem årene, fra han blev

12

Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 255

13

Brøndsted og Vibæk - Vore gamle tropekolonier, bind 2 - s. 263

14

Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 67

Side 8

Historieopgave - Slavernes frigivelse

10. oktober 2013

8 adjudant i kongens gruppe ’De Røde Fjer’. Som man kan læse i citatet nederst på side 4, var Frederik 6. som en ven for von Scholten, og de to havde mange gode snakke, når von Scholten opholdt sig i København i forskellige ærinder. Den nye konge, Christian 8., havde ikke ubetinget tillid til Peter von Scholten, hvilket kom til at betyde en hel del for von Scholten på sigt [15]. Frederik 6. stolede blindt på von Scholten, og derfor var det lettere for ham at få sine reformer om slaveforholdene i Vestindien gennemført, mens Frederik 6.

levede. Efter hans død, overtog Christian 8. magten i Danmark, og han var ikke helt så tydelig i sin udmelding om, hvad han syntes om slaveriets ophævelse. Peter von Scholten havde altså noget mere at kæmpe med, da han nu også skulle tænke på, hvordan han skulle få kongen overtalt.

Slavelederen

Efter sigende skulle der have været en slags leder af slaverne på St. Croix [16]. Han kaldte sig selv for ’General Bordeaux’ eller ’Buddo’. Hans rigtige navn var Adam Gottlieb, og han arbejdede som slave på den store plantage La Grange. Man ved ikke rigtig, hvilken rolle han spillede i slaveoprøret og frigivelsen, men det siges, at han var en ven af Peter von Scholten. Måske mødtes de gennem von Scholtens elskerinde og samleverske, som jo var frineger, eller også mødtes de et helt andet sted. Man siger dog, at Buddo sørgede for, at slaverne ikke startede et stort oprør som på de franske øer, Guadeloupe og Martinique.

Man siger, at han holdt fast ved, at ’Massa Peter’ nok skulle hjælpe dem, hvilket jo viste sig at være rigtigt… Spørgsmålet om hvorvidt Buddo spillede en større rolle i von Scholtens beslutning, bliver nok aldrig besvaret, men noget må der vel være om det, da Buddo efter ophævelsen af slaveriet blev deporteret til Trinidad efter at have siddet i fængsel [17]. De der overtog magten efter von Scholten må have følt sig truet af ham, siden de gjorde det.

Hårde år

Det var ikke kun kongen, Christian 8., der ikke lyttede og havde ligeså meget tillid til Peter von Scholten mere. Von Scholten havde nemlig formået at gøre planterne meget vrede,

15

Larsen - Danskernes Slaver - s. 112

16

Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 256-257

17

Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 257-259

Side 9

Historieopgave - Slavernes frigivelse

10. oktober 2013

9 fordi han blandede sig i deres arbejdsstyrke. Det var hans skyld, at reformerne, der medførte at de mistede arbejdskraft, var blevet gennemført. Udover det, var det også planterne selv, der skulle betale for de dyre reformer [18], som bl.a. bygning af de nye skoler og betaling af undervisningen til slavebørnene.

Embedsmændene i Vestindien var heller ikke ligefrem positiv stemt overfor von Scholten.

Han havde vundet slavernes tillid, og det brød embedsmændene sig ikke om. Det betød nemlig, at von Scholten havde mere magt over øerne, fordi hovedparten af øernes befolkning bestod af sorte slaver. Men von Scholten blev ved med at kæmpe for slavernes skyld. Peter von Scholten blev også ramt på hjemmefronten, da to ud af hans tre døtre døde i løbet af få år. I slutningen af 1841 døde hans 28-årige datter Adelgunde, og kort tid efter, allerede i starten af 1844, døde hans 22-årige datter Fransisca [19]. Det må have været hårdt for ham at miste sine to døtre, mens han befandt sig på den anden side af Atlanterhavet og kæmpede for slavernes rettigheder.

Frigivelsen

Der var mange ting, der spillede en rolle i ophævelsen af slaveriet i netop 1848.

Selvfølgelig var det Peter von Scholtens beslutning, men der lå en masse begivenheder bag. Kong Christian 8. døde i januar 1848, og det medførte at enevælden faldt i Danmark, da den nye konge, Frederik 7., fik stillet et krav om fri forfatning og et politisk systemskifte [20]. Slesvig og Holsten gjorde samtidig oprør mod Danmark, og der udbrød en revolution i bl.a. Frankrig. De ophævede slaveriet i deres kolonier fra den ene dag til den - anden uden nogen overgangsperiode. Alligevel brød der oprør ud på Martinique og

Guadeloupe, og det var alt sammen med til at starte de noget mere fredelige optøjer på St.

Croix. Von Scholten var klar over, at oprøret på de andre øer nok ville komme til St. Croix, St. Thomas og St. Jan, men endnu var der intet spor af det. Jeg synes, at Gregersen har brugt et meget godt og velvalgt udtryk i sin biografi om Peter von Scholten: ”Men det var stilheden før stormen.” (Gregersen, s. 115). For det var lige netop det, det var - stilhed før stormen.

18

Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 85

19

Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 89

20

Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 112-113

Side 10

Historieopgave - Slavernes frigivelse

10. oktober 2013

10

Billedet er taget fra Google, men er brugt i flere af bøgerne på min litteraturliste.

”Now you are free, you are hereby emancipated”

Peter von Scholten blev vækket mellem kl. 1 og 2 d. 3. juli af et bud, der kom direkte fra Frederiksted med en besked fra fortets chef, der lød: ”I denne del af landet er negrene i fuldkommen oprør, man ringer overalt med klokkerne. I fortet er de nødvendige forholdsregler taget.” (Gregersen, s. 119). Von Scholten vidste hermed, at freden på øerne var forbi. Han forholdt sig dog afventende, til han hørte nyt fra Frederiksted. Omkring kl. 7 om morgenen modtag han et brev fra sin bror, Frederik von Scholten, der på det tidspunkt var toldforvalter og vicestadtshauptmand i Frederiksted [21]. I brevet stod der, at slaverne truede med at brænde byen og plantagerne ned, hvis ikke de fik deres frihed. Han bad sin bror, Peter von Scholten, om at komme til Frederiksted med det samme for at dæmpe optøjerne og frelse byen [22]. Derefter drog von Scholten mod Frederiksted, en rejse der tog et par timer i karet. Da han nåede frem hen på eftermiddagen og steg ud på fortpladsen, hvor de mange slaver ventede, udtalte han de ord, der var uundgåelige og som slaverne så længe havde ventet på at høre: ”Now you are free, you are hereby emancipated”

(Hornby, s. 256-257). Slaverne var fra dags dato fri, og horderne af de nu frie mennesker på pladsen foran fortet jublede. Peter von Scholten sank sammen inde i fortet. Han var brugt, både fysisk og psykisk. De sidste mange år med modstand havde tæret på hans kræfter, og så må man jo ikke glemme, at han var 64 år gammel på dette tidspunkt. Så det er ikke helt uforståeligt, at han var en brugt mand.

Efter frigivelsen

Til højre ses dette samtidige dokument, der udgør det opslag, der blev hængt op natten mellem d. 3. og 4. juli, der proklamerede den endelige ophævelse af slaveriet.

Her gør Peter von Scholten - generalguvernør på De

Dansk Vestindiske Øer - på Kongen af Danmarks vegne, klart, at alle slaver på de danske øer hermed er frie. Der står også, at de kan beholde deres boliger i 3 måneder, så de kan finde noget nyt at bo i, og at de fra nu af skal betales efter en overenskomst, hvis planterne stadig

21

Brøndsted og Vibæk - Vore gamle tropekolonier, bind 2 - s. 288

22

Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 256

Side 11

Historieopgave - Slavernes frigivelse

10. oktober 2013

11 ønsker deres arbejdskraft. Det er op til de tidligere slaveejere at sørge for de ældre og svage, der nu ikke kan klare sig selv.

Dokumentet er tosproget - dansk og engelsk, da vi befinder os i et dansk område, og fordi det jo er en proklamation til de tidligere slaver, der ikke taler dansk, men har lært engelsk i skolerne. Modtagerne af denne erklæring er først og fremmest de tidligere slaver, da det jo direkte berører dem, at de nu er frie mennesker. Det er selvfølgelig også afsendt til slaveejerne eller planterne og til Danmarks konge, Frederik 7.

Umiddelbart efter ophævelsen af slaveriet følte von Scholten sig nødsaget til at overdrage styringen af De Dansk Vestindiske Øer og drage hjem til København. Her sluttede hans eventyr i Vestindien og livet med sin samleverske Anna Heegaard gennem 20 år. Tilbage i Danmark blev han anklaget for med vilje ikke at have gjort noget, der kunne stoppe oprøret blandt slaverne. Han blev dog frifundet i Højesteret [23] og kunne leve alene de sidste år af sit liv i København, da hans hustru Anna Elizabeth von Scholten døde i starten af 1849 [24]. Peter von Scholten døde selv d. 26. januar 1854, og dermed sluttede en stor mands liv, der havde haft stor betydning for Danmark som kolonimagt.

23

Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 260-261

24

Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 168

Side 12

Historieopgave - Slavernes frigivelse

10. oktober 2013

12

Konklusion

Slavernes vilkår blev helt klart forbedret under Peter von Scholtens styre, med alle de reformer der blev gennemført. Som jeg allerede har skrevet i min opgave, var der mange forskellige meninger om von Scholten som person og som generalguvernør, da han trådte mange mennesker over tæerne i sin jagt på at ophæve slaveriet. Men han havde mod til at gå imod Danmarks regering, samt kongens beslutning om at vente i en overgangsperiode på 12 år, da han gjorde slaverne fri d. 3. juli 1848. Det var hans egen beslutning at gå imod ordrerne fra dem derhjemme, og umiddelbart gjorde han det for at undgå et blodigt slaveoprør som på de andre øer i Caribien.

Det er tydeligt, at han allerede meget tidligt i sin karriere havde i sinde at frigive slaverne, og alle hans idéer og reformer var skabt for at tilskynde frigivelsen. Han ønskede dog, at det skulle ske gradvist, så slavernes liv ikke blev fuldstændig ændret fra den ene dag til den anden. De skulle forberedes på at være frie. Gå i skole og lære at klare sig selv en dag. Hver gang han fik gennemført en ny reform, var slaverne et skridt nærmere på friheden.

I de bøger jeg har læst, forholder forfatterne sig meget positivt stemt overfor von Scholten, da han nu, efter så mange år, anses for at have gjort det rigtige for Danmark. Men mens han stadig levede, var der ikke mange, der bifaldt hans gerninger, fordi det betød enden på en storhedstid for Danmark som kolonimagt. Det bærer kilderne fra tiden lige efter frigivelsen også præg af, da mange omtaler ham som en forræder. Han blev aldrig rigtig anerkendt efter ophævelsen af slaveriet, selvom han vandt retssagen tilbage i Danmark, og det var først efter hans død, at han fik oprejsning, og nu bliver kaldt for en helt. De tidligere slaver i Vestindien vil nok aldrig glemme Peter von Scholten - manden der gav dem deres frihed.

Der er ingen tvivl om, at Peter von Scholten har haft en stor indflydelse på Danmark som kolonimagt. Det var jo trods alt ham, der afskaffede slaveriet i Danmark én gang for alle, og han vil altid blive husket som Massa Peter i Dansk Vestindien.

Side 13

Historieopgave - Slavernes frigivelse

10. oktober 2013

13

Litteraturliste

- Larsen, Leif Calunndan, Danskernes slaver, Pantheon, 2003

- Hornby, Ove, Kolonierne i Vestindien, Politiken, 1980

- Brøndsted & Vibæk, Johannes & Jens, Vore gamle tropekolonier - Bind 2:

Vestindien , 2. udgave, Westermanns Forlag, 1966

- Rostgaard & Schou, Marianne & Lotte, Kulturmøder i dansk kolonihistorie,

Gyldendal, 2010

- Gregersen, Hans, Peter von Scholten - en biografi, Forlaget Tommeliden, 1995

Underskrift Dato

______________________________________________ _______________