Slavehandlens afskaffelse og "Forordning om negerhandelen"

Side 1

Historie

Slavehandlens afskaffelse 1792

Vejleder:

Side 2

1

Indhold

Problemformulering ............................................................................................................................ 2 Indledning ............................................................................................................................................ 2 Redegørelse af optakten til slavehandelsforbuddet 1792 .................................................................... 2 Analyse af de etiske og økonomiske aspekter for afskaffelsen af slavehandlen 1792 ........................ 3 En diskussion de etiske og økonomiske aspekter i afskaffelsen af slavehandlen 1792 ...................... 6 Konklusion ........................................................................................................................................... 8 Litteraturliste ....................................................................................................................................... 9

Side 3

2

Problemformulering

Hvilke motiver havde danskerne for afskaffelsen af slavehandelen?

En redegørelse af optakten til afskaffelsen af slavehandlen.

En analyse af de etiske og økonomiske aspekter for afskaffelsen af slavehandlen 1792

En diskussion de etiske og økonomiske aspekter i afskaffelsen af slavehandlen 1792, med henblik på motiverne til afskaffelsen

Indledning

Slavehandlen og slaveriet var en del af danskernes daglige liv igennem mange år og har eksisteret siden vikingetiden. Så hvorfor besluttede man sig for at afskaffe den? I denne opgave vil jeg undersøge om det var det økonomiske eller det etiske der spillede ind, i afskaffelsen af slavehandlen.

I min analyse vil jeg fokusere de økonomiske og etiske aspekter i grunden til afskaffelsen af slavehandel ved brug af ”Forordningen om negerhandelen 1792”, og med inddragelse af de etiske aspekter, baseret på Ernst Schimmelmann’s breve, begge kilder er redegjort i Erik Gøbel’s bog ”Det danske slavehandels forbud 1792”. Begge kilder giver et indblik i hvordan man så på slavehandlen og hvorfor man besluttede sig for at afskaffe den. Disse kilder skal skabe en diskussion, dog ikke sammenlignes direkte, de skal i appel med hinanden give indsigt i hvorledes mennesket så på slaverne og handlen med dem, samt kigge på dets egocentriske handlinger. Disse togrunde for afskaffelsen vil jeg diskutere, hvorvidt hvilket et af dem var årsag til afskaffelsen af slavehandelen. Afslutningsvis vil jeg sammenfatte min diskussion af de to motiver og så vidt muligt konkludere på hvilket motiv der stod stærkest i debatten om afskaffelsen af slavehandelen.

Redegørelse af optakten til slavehandelsforbuddet 1792

Slaver har været en del af danskernes liv allerede siden Vikingetiden. Da man i 1600-tallet etablerede kolonierne på Guldkysten i Afrika, Sankt Thomas og Trankebar i Indien, blev slaveriet og slavehandelen en del af danskernes hverdag. Slaverne var den vigtigste arbejdskraft til dyrkning af sukkeroer, og var derfor Danmarks største grund til tilstedeværelsen i Guinea. Man satte ikke spørgsmålstegn ved slaveriet og slavehandelen før omkring anden halvdel af 1700-tallet, den nye

måde at tænke var som følge af Oplysningstidens ()^{1} nye syn på mennesket, hvor man

1

Gøbel, Erik, Det danske Slavehandelsforbud, Syddansk universitetsforlag 2008, S. 13-14

Side 4

3

                                                           2
begyndte at lægge vægt på det enkelte individs fundamentale rettigheder. Her begyndte man at

overveje afskaffelsen af slavehandelen, dog ikke slaveriet, da det stadig var en stor økonomisk nødvendighed for danskerne. England havde haft årelange debatter omkring afskaffelsen af slavehandelen, men det blev dog afvist af det engelske parlament den 18.april 1791. Men man antog at England inden længe ville tage debatten op igen, og det engelske forbud ville blive vedtaget.

Dette ville påvirke de øvrige nationer, hvis England ville presse dem ud i et forbud. Så Danmark ønskede at være på forkant med dette, så derfor fandt manden bag forordningen 1792, Ernest

                                  3
Schimmelmann, tiden til at træde i aktion.

Da forordningen blev underskrevet d.16. marts 1792, blev det således at den ville træde i kraft 10 år senere, 1803, så plantageejerne kunne nå at forøge slavebefolkningen, med økonomisk hjælp fra staten, hvilket betød fri import af slaver. Man besluttede sig altså for at afskaffe slavehandelen, såfremt slaverne fik bedre levevilkår, så de kunne

                                                                      4
reproducere og bevare bestanden af slaver på øerne, uden yderligere transport af slaver. Omkring

tiden hvor afskaffelsen af slavehandelen trådte i kraft, er det betydeligt at lægge mærke til at man I Danmark havde et enevældigt monarki hvori en lille kreds af personerne traf alle de vigtige beslutninger, hvor kronprins Frederik og A. P. Bernstorff, Jørgen Skeel og afskaffelsen af

                                                              5
slavehandelens vigtigste mand Ernst Schimmelmann, sad i Gehejmestatsrådet

, som var det øverste kongelige råd i Danmark.

Trods at slavehandelen blev afskaffet gik der lang tid før selve slaveriet blev, i 1848.

Analyse af de etiske og økonomiske aspekter for afskaffelsen af slavehandlen

1792

Omkring tiden hvor debatten om hvorvidt slavehandlen skulle afskaffes begyndte, var mennesket begyndt at tænke på nye måder. Oplysningstiden havde sat sine præg, og individet var sat i et mere værdifuldt lys. Man tænkte anderledes omkring værdien af mennesket, hvilket også er hvad der kommer til udtryk i Ernst Schimmelmann’s () holdninger til afskaffelsen af slavehandlen.

Ernst Schimmelmann var en af hovedpersonenerne bag afskaffelsen af slavehandelen. Han var en dansk godsejer, minister og plantageejer. Foruden at være finansminister og sidde i

Gehejmestatsrådet, var han leder af Det Grevelige Von Schimmelmannske Fiedeikommis’

2

Oplysningstiden () http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oplysningstiden/ (d.27-

05-2013)

3

Gøbel, Erik, Det danske Slavehandelsforbud, Syddansk universitetsforlag 2008, S. 41

4

Gøbel, Erik, Det danske Slavehandelsforbud, Syddansk universitetsforlag 2008, S. 102

5

Gøbel, Erik, Det danske Slavehandelsforbud, Syddansk universitetsforlag 2008, S. 13

Side 5

4

Arvinger, som ejede plantager i Dansk Vestindien samt meget mere. De fire plantager han ejede i Vestindien udgjorde langt den vigtigste del af Ernst Schimmelmann’s indkomster. Med hans over

1000 slaver, producerede de årligt 350 tons sukker og 175 000 liter rom. [6] At Ernst Schimmelmann selv var slaveejer- og handler, og hans økonomiske sikkerhed var præget af slaverne, bevirker en vis troværdighed og der er tale om et førstehåndsvidne.

I løbet af sommeren 1791 udarbejdede Ernst Schimmelmann et pro memoria hvor han, med inspiration fra den engelske udvikling, gjorde rede for sine ideer. Modtageren af brevet er ukendt, men man går ud fra at modtageren var Jørgen Skeel, som var en Ernst Schimmelmanns kendte godt, da de sad i blandt andet Gehejmestatsrådet sammen. Han havde tidligere drøftet sine ideer omkring afskaffelsen af slavehandlen med ham. [7]

Man kan derfor konkludere at Ernst Schimmelmann var repræsentativ, da han udarbejdede et pro memoria, baseret ikke kun på hans tanker, men også andres. Derfor vidste Ernst Schimmelmann på forhånd at Jørgen Skeel syntes om hans idé. I brevet til Jørgen Skeel omtaler han slavernes umenneskelige og grusomme fragt over Atlanten, hvor kun

30-40 procent af slaverne overlever under rejsen og såvel også efter deres ankomst, omkom de.

Endvidere omtaler han også kort slavernes usle forhold på selve øerne, hvor slaverne arbejder hårdt og får for lidt ernæring, med dette vil han mene at man allerede af menneskelige grunde må være enig i at man skal afskaffe slavehandlen. [8]

I hans brev til formodentligt Jørgen Skeel, siger han således:

”… og hvis de gyldige indvendinger hvorimod ikke forekommer for store, så er jeg overbevist om, at de ophøjede forskrifter for menneskelighed og de overbevisninger, jeg kender Dem for, vil

                         9
bidrage til Deres beslutning.”

Ernst Schimmelmann’s syn på slaverne, mennesket generelt, hans handlinger og argumenter, er stærkt præget af medmenneskelighed. Men i sit brev konkluderer han at det menneskelige syn ikke skal stå i vejen for politiske og økonomiske overvejelser. [10]

Han mener at hvis hans ønske om afskaffelsen gennemføres, vil slaverne efter noget tid kunne reproducere sig selv og dermed sikre økonomisk fremgang, så man ikke behøver at fragte slaver længere.

6

Gøbel, Erik, Det danske Slavehandelsforbud, Syddansk universitetsforlag 2008, S. 28

7

Gøbel, Erik, Det danske Slavehandelsforbud, Syddansk universitetsforlag 2008, S. 41

8

Gøbel, Erik, Det danske Slavehandelsforbud, Syddansk universitetsforlag 2008, S. 45-46

9

Ernst Schimmelmanns brev til Jørgen Skeel, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ernst-
schimmelmanns-brev-af-18-juni-1791-om-slavehandelen/ (d.)

10

Gøbel, Erik, Det danske Slavehandelsforbud, Syddansk universitetsforlag 2008, S. 47

Side 6

5

”Forordningen om negerhandelen” blev etableret af indflydelsesrige mænd og skrevet under af Christian d.7 1792. Trods Ernst Schimmelmann’s humanske tanker omkring slaverne, er forordningen egoistisk og udelukkende for plantageejernes velbefindende. Kilden må siges at være repræsentativ da man var flere mennesker om at stifte ”Forordningen om negerhandlen 1792.”

”… det kan blive mueligt og fordeelagtigt for Vore Vestindiske Øer at undvære Indkiøb af nye Negre, naar plantagerne engang ere blevne forsynede med tilstrækkeligt Antal i det for Formerelsen fornødne Forhold: naar Understøttelser for de Plantage-Eire, som dertil trænge, kunne giøres muelige, og der sørges for at fremme Negrenes Ægteskaber, Oplærelse og

Sædelighed.”^{11}

Denne sætning, som er fra Forordningen, indikerer tydeligt at det vigtigste, var at bevare den økonomiske fremgang og slaverne blot var et produkt til dette. Forbedringen af slavernes forhold er til slaveejernes egen velbefindende, for på denne måde kan de reproducere og kan bevare hvad de havde mest kært, økonomisk stabilitet.

Der står endvidere i ”Forordningen om negerhandelen”i § 1

”Med Begyndelsen af Aaret 1803 ville Vi, at al Negerhandel for Vore Undersaatter skal ophøre paa de Afrikanske Kyster, og ellers hvor den kunde finde Sted uden for Vore Besiddelser i Vestindien, saaledes, at efter dette Tidsrums Udløb ingen Neger eller Negerinde enten paa Kysten eller paa andre fremmede Steder maae ved eller for Vore Undersaatter indkiøbes, i Vore Undersaatters Skibe føres, eller til Vore Vestindiske Øer til Salg indføres, og at al mod dette Forbud stridende Handel skal efter denne Tid ansees som ulovlig.” [12]

En vigtig ting at bemærke ved dette citat er at der ikke bliver omtalt et forbud mod slavehandlen blandt plantageejerne. Hvilket er et klogt træk, da et forbud som dette, ville svække økonomien, og man ønskede ikke at tabe økonomisk set, men derimod styrke ved at afskaffe slavehandlen.

I”Forordningen om negerhandelen 1792” § 2, står der:

11

Forordningen af negerhandelen, Christian d.7: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-
negerhandelen-1792/ ()

12

Forordningen af negerhandelen, Christian d.7: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-
negerhandelen-1792/ ()

Side 7

6

”Imidlertid, fra nu af nemlig og indtil Udgangen af Aaret 1802, maae det være tilladt for alle nationer uden Forskiel og under alle Flage at indføre Negre og Negerinder fra Kysten til Vores

              13
Vestindiske Øer.”

Man havde derfor en fri periode hvor man kunne fragte slaver, så man kunne skaffe nok til afskaffelsen trådte i kraft. Dette benyttede slavehandlernes sig af, for i fra blev der tilført flere slaver end nogensinde før, 39. 199 slaver [14], hvilket nok grunder i at denne lov blev lavet og man endnu engang skulle bevare økonomisk fremgang, ved at skabe nok arbejdskraft til plantagerne. Betragter man ”Forordningen om negerhandlen 1792” skal man huske at tænke på at Forordningen ikke berører emnet om slavernes velbefindende, da dette ikke var relevant for økonomien, Forordningens ”opgave” var at afskaffe slavehandlen og bevare den økonomiske fremgang, ikke at forbedre slavernes levevilkår, kun til den grad at de kunne reproducere sig selv.

Da man var flere mennesker om at stifte ”Forordningen om negerhandlen 1792” må kilden siges at være repræsentativ.

En diskussion de etiske og økonomiske aspekter i afskaffelsen af slavehandlen

1792

”Forordningen om negerhandlen 1792” blev sammenfattet af flere indflydelsesrige mennesker, som alle ønskede det samme, at forbedre den økonomiske fremgang. Ernst Schimmelmann var grunden til at ”Forordningen om negerhandlen 1792” blev vedtaget. Han ytrede sin mening omkring slavernes forhold i hans breve og mente at slavernes forhold på skibene var realitet nok til at afskaffe slavehandlen. Men Forordningen berører ikke slavernes omstændigheder i andet omfang end at de skal fremme slavernes sædelighed og mulighed for at reproducere sig. Den underbygger derimod den økonomiske fremgang ved afskaffelsen. Så hvis Ernst Schimmelmann var så medmenneskelig som det fremgik af hans breve, hvorfor fremgår der i så fald ikke noget om det i Forordningen omkring de humanistiske aspekter ved at afskaffe slavehandlen? Var han interesseret i slavernes velbefindende eller er han egocentrisk ved at tænke på økonomiens fremgang? Selvom han var humanistisk bevidst omkring slavernes forhold, fremgår det ikke som om han har noget i mod slaveriet. Han var selv en indflydelsesrig person, hvis indkomst bestod af slavernes produktion på plantagerne. Hans medmenneskelige syn grunder nok mest i at han, som der står i Forordningen,

13

Forordningen af negerhandelen, Christian d.7: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-
negerhandelen-1792/ ()

14

Kompendium: Historie på tværs, Europa og de andre, 1. udgave, 1.oplag 2012, Gyldendal A/S, s.98.

Side 8

7 ønsker at forbedre deres forhold, for at skabe en bedre mulighed for reproduktion. Hvilket vil sige at han selv så på slaverne som et produkt til hans økonomiske sikkerhed. Endvidere vidste han at transporten af slaverne var en stor omkostning og var et økonomisk tab på længere sigt, så derfor ville afskaffelsen af slavehandlen være et klogt træk. Hvis slavehandlen ikke havde haft en økonomisk virkning, ville forbuddet formodentligt først blive vedtaget senere, angribeligt grundet et politisk og etisk pres. Endvidere ville det have været svært at indføre forbuddet hvis der ikke var økonomiske fordele for forbuddet og for de mennesker som havde stor magt omkring selve slaveøkonomien.

”For de sunde og friske Negre og Negreinder…” [15]

Denne sætning fra Forordningen påviser stærkt at slaverne var et produkt, for de mægtige personer som skulle sikre den økonomiske fremgang. Endvidere beviser den deres egoistiske tankegang, økonomi frem for alt. Derudover skabte de et tidsrum på 10 år til at transportere nok slaver til at bevare bestanden og endnu engang være med til at skabe en økonomisk sikkerhed. Derudover spiller muligheden for at plantageejerne kunne sælge deres slaver indbyrdes på øerne, en stor rolle.

Da dette resulterede i en vedvarende sikkerhed i bestanden af slaver.

15

Forordningen af negerhandelen, Christian d.7: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-
negerhandelen-1792/ ()

Side 9

8

Konklusion

Overordnet kan det konkluderes, at det økonomiske aspekt spillede den største rolle i afskaffelsen af slavehandlen, dog ikke foruden etiske grunde som indflydelse. Grunden til at økonomien var grundlag, er at det var det daværende centralpunkt i deres tankegang. Trods at økonomien spillede den største rolle, var etikken også en del af beslutningen. Men mest i den forstand at slavernes forhold skulle forbedres, for at sikre arbejdskraft, som medfører økonomisk fremgang. Havde man afskaffet slavehandelen udelukkende baseret på medmenneskelighed og humanisme, kunne man antage at debatten omkring slaveriets forbud havde været påbegyndt noget før, men det var ikke tilfældet, da slaveriet først blev afskaffet i 1848.

Side 10

9

Litteraturliste

Bøger o Gøbel, Erik: Det danske slavehandelsforbud 1792, Syddansk universitetsforlag 2008.

Hjemmesider

o Forordningen af negerhandelen, Christian d.7: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792/ ()

Kompendium o Grubb, Ulrik m.fl.: Europa og de andre, Historie på tværs, 1. Udgave. 1. Oplag

2012, Gyldendal A/S.