Kultursammenstødet mellem de indfødte og conquistadorerne

Side 1

1

Kultursammenstødet mellem de indfødte og de europæiske opdagelsesrejsende

Opgaveformulering: Der ønskes en redegørelse for, hvilke kultursammenstød, der var mellem de opdagelsesrejsende og de indfødte ved opdagelsen af Amerika. Her skal inddrages minimum en historisk kilde, som du skal behandle kildekritisk. Dernæst ønskes en analyse af hvilke kortsigtede og langsigtede konsekvenser kulturmødet havde for de indfødte i Amerika. Her skal inddrages minimum en historisk kilde fra hver periode, som du skal behandle kildekritisk. Til slut ønskes en vurdering af, hvilke teknologiske, økonomiske og religiøse forhold, der påvirkede de indfødtes forhold ved opdagelserne.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ........................................................................................................................... 2

1.1 Problemfelt .......................................................................................................................................... 2

1.2 Problemformulering ............................................................................................................................ 2

2. Redegørelsen – Conquistadores og andre europæiske kolonimagter .................................... 2

2.1 Conquistadores .................................................................................................................................... 3

3. Analyse af kultursammenstødet mellem de opdagelsesrejsende og de indfødte ................... 3

3.1 Kulturmøder og kultursammenstød .................................................................................................... 4

3.2 Bartolomé de Las Casas ....................................................................................................................... 4

3.3 Juan Ginés de Sepulveda ..................................................................................................................... 6

3.4 Resultatet af retssagen mellem Las Casas og Sepulveda .................................................................... 6

4. Kort- og langsigtede konsekvenser for de indfødte ved kulturmødet ....................................... 7

4.1 Koloniseringens kortsigtede konsekvenser for indianerne ................................................................. 7

4.2 Koloniseringens langsigtede konsekvenser for indianerne ......................................................................... 7

4. Vurdering af teknologisk, økonomiske og religiøse forhold, der påvirkede de indfødte ved koloniseringerne ........................................................................................................................ 8

4.1 Teknologiske forhold ........................................................................................................................... 8

4.2 Økonomiske forhold ............................................................................................................................ 8

4.3 Religiøse forhold .................................................................................................................................. 8

5. Konklusion........................................................................................................................... 9

6. Litteraturliste .................................................................................................................... 10 Primær litteratur ............................................................................................................................................. 10 Sekundær litteratur ......................................................................................................................................... 10

Side 2

2

1. Indledning

1.1 Problemfelt

Jeg vil i min historie opgave fokusere på europæernes opdagelse af Amerika i tiden omkring 14-

1500-tallet. Jeg vil undersøge, hvordan kultursammenstødet foregik samt, hvilke konsekvenser det havde for de indfødte.

1.2 Problemformulering

I denne opgave vil jeg specifikt fokusere på spaniernes og de portugisiske conquistadores opdagelse af Mellem- og Sydamerika. Derudover vil jeg undersøge, hvordan disse conquistadores har påvirket de indfødtes liv dengang og helt til nu. Jeg vil også redegøre for disse conquistadores og samtiden, således, at der kan skabes et overblik og en forståelse for emnet. Dernæst vil jeg analysere kultursammenstødet og undersøge, hvordan sammenstødet var mellem de indfødte og de opdagelsesrejsende. Desuden vil jeg fokusere på konsekvenserne som fulgte med kulturmødet, både kortsigtede og langsigtede. Afslutningsvis vil jeg analysere og vurdere, hvilke teknologiske, økonomiske og religiøse forhold, der blev påvirket af koloniseringerne.

2. Redegørelsen – Conquistadores og andre europæiske kolonimagter

                                                               1
I 1400-tallet begyndte op til flere europæiske lande at ekspandere deres riger . Dette er bedre

kendt som den europæiske ekspansion og denne fortsatte i flere hunrede år efter, hvilket resulterede i den kontakt og den handel de europæiske lande i dag har med omverdenen. Specielt de spanske og portugisiske conquistadores var langt fremme og koloniserede store områder af både Mellem- og Sydamerika. Sent i 1400-tallet (1492) blev den første ekspedition, med den

                                          2
italienske opdagelsesrejsende Christoffer Columbus i spidsen, sendt af sted fra Spaniens kyst.

Hele denne ekspedition blev finansieret af det spanske kongepar Ferdinand og Isabella. Columbus og hans besætning blev sendt af sted for at finde en ny søvej til Indien, men endte med at finde den nye verden. Nemlig Amerika. I årene, der fulgte koloniserede adskillige conquistadores flere store områder i Mellem- og Sydamerika med tilladelse fra den spanske konge, som bemyndigede dem til at bruge magt for at tage jorden og befolkningen under deres besiddelse. Først fra omkring

1

Hamilton Ipsen, Pernille. ”Fra oplysningstiden til imperialisme” 2007, s. 9.

2

https://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_Columbus

Side 3

3

1600-tallet begyndte andre stormagter som England, Frankrig og Nederlandene at kolonisere den nye verden. De valgte, til forskel for spanierne, at fokusere på at besætte det nordlige Amerika.

2.1 Conquistadores

Conquistadores^{3} er det spanske ord for ”erobrerne” og disse kom fra Spanien og Portugal. De var

adelsmænd og det var dem, som drog af sted for at kolonisere og besætte den nye verden. De var trofaste overfor den spanske konge og udførte deres handlinger i hans navn. Mange af disse mænd udnyttede denne mulighed, for at stige i rang, og komme højere op i hierarkiet. Den nye verden var fuld af guld, sølv, jord og andre rigdomme og det var præcis dette de søgte. Efter flere succesfulde historier om guldfund og rigdomme, som aldrig var set før, begyndte rygterne om bl.a.

den gyldne by El Dorado^{4}. Det fik antallet af ekspeditioner til specielt Sydamerika til at stige

markant og mange så den nye verden som en økonomisk fordel. Ekspeditionerne, med det formål at finde dette gyldne rige, blev for de allerfleste en fiasko og mange kom hjem uden at have fundet den gyldne by. I stedet fandt de andre befolkningsgrupper som Aztekerne og Inkariget. Det lykkedes spanierne at besejre og erobre begge disse store riger og de indfødte blev efterfølgende taget som slaver. Rigdommene, som spanierne fandt i disse riger, tog de med sig hjem. Samtidig med, at Spanien som kolonimagt blev rigere og mere magtfuld, blev en anden befolkningsgruppe undertrykt og fik taget alt fra sig. Denne befolkningsgruppe var de indfødte i den nye verden.

3. Analyse af kultursammenstødet mellem de opdagelsesrejsende og de indfødte

                                                               5
Den første opdagelsesrejsende, som nåede Amerika var Christoffer Columbus . Han troede

fejlagtigt, at han var nået til Indien og derfra stammer navnet for de indfødte, indianere, som på

                        6
spansk betyder ”indisk, inder” . Siden denne tur har der været utallige ekspeditioner med det mål

for øje at udforske, erobre og overtage den nye verden. Med disse ekspeditioner fulgte en masse voldsomme kultursammenstød mellem de berygtede conquistadores, de andre opdagelsesrejsende og de indfødte i Amerika. Nogle af de opdagelsesrejsende syntes godt om de indfødte og så dem som ligeværdige mennesker, men langt størstedelen så dem som

3

https://da.wikipedia.org/wiki/Conquistador

4

https://da.wikipedia.org/wiki/Spaniens_kolonisering_af_Amerika

5

https://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_Columbus

6

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Syd-
_og_mellemamerikanske_folkeslag/indianere

Side 4

4 umenneskelige hovedsageligt fordi de ikke var kristne og man aldrig havde hørt om dem før. Dette var et kæmpe problem, for de udnyttede de indfødte og straffede dem hvis de ikke gjorde som de

blev befalet^{7}.

3.1 Kulturmøder og kultursammenstød

Nogle af de europæiske kolonister formåede at samarbejde med de indfødte. Dette skete

                              8
hovedsageligt i det nordlige Amerika.

De skabte en handelsaftale, hvori begge parter havde eksklusive produkter og varer som den anden part var meget interesseret i. Europæerne kunne tilbyde våben og avanceret teknologi, som de indfødte brugte i deres interne stridigheder, og de indfødte tilbød guld og fine pelse som kolonisterne solgte videre til en meget højere pris i hjemlandet. Samfundsordenen i disse områder, hvor der var aftaler mellem de to parter, var god og der var gensidig respekt. Men, hvis respekten ikke blev opretholdt og der opstod gnidninger parterne imellem, hvis den ene side ikke behandlede den anden side godt, blev handlen brudt og der opstod tit sammenstød mellem de indfødte og kolonisterne. Kolonisterne var stort set altid overlegne og vandt disse stridigheder.

Spanierne og portugiserne derimod, så ingen grund til at indgå aftaler med de indfødte og langt de

fleste havde ingen intention om at have et godt forhold til dem^{9}. De så derimod koloniseringen

som en mulighed for at blive rigere og for at skabe frygt i de indfødtes øjne. De kolonister, som blev over en længere periode etablerede godser hvori de indfødte fungerede som slaver og tjenere.

Jeg vil i det følgende give en beskrivelse af to af samtidens fortalere for henholdsvis de indfødte og de spanske erobrere, nemlig den spanske præst Bartolomé de Las Casas og teologen og juristen Juan Ginés de Sepulveda.

3.2 Bartolomé de Las Casas

                                                                   10
Han var en af de få talsmænd for indianernes rettigheder og afskaffelse af slaveriet . Han blev

født i 1474, og i 1502 tog han til Santo Domingo og Cuba, hvor han blev godsejer og brugte de

7

Hamilton, 2007, s. 12

8

Hamilton, 2007, s. 14-15

9

Hamilton, 2007, s. 22

10

Kiilsgaard Madsen, Flemming, 1995, ”Opdagelserne”, kilde 23

Side 5

5 indfødte som slavearbejdere. Efter at have oplevet den brutale og umenneskelige behandling, de indfødte blev udsat for, frasagde han sig posten som godsejer og slaveejer. I stedet viede han resten af sit liv til at kæmpe for indianerenes rettigheder. Han kritiserede, som den første, systemet og ville tage sagen i egen hånd ved at tage godsejerne i retten.

                                   11
Las Casas skrev flere forskellige beretninger

om de ting som skete. Han havde et stærkt positivt fremmedbillede af de indfødte og beskrev dem i en af sine beretninger som gudskabte, fredsommelige væsner, uden ondskab eller svig. De indfødte var, i hans øjne, ikke specielt anderledes end kolonisterne selv, set bort fra den lidt brunere hudfarve og en mindre udviklet civilisation. Han beskriver i sine beretninger, hvordan deres liv mindede meget om spaniernes og at de med glæde hjalp spanierne med arbejde samt, at de ikke skabte problemer. De indfødte skildres også som fattige mennesker, som trods deres fattigdom alligevel formår at leve et ydmygt

liv^{12}. Las Casas er gennem sine beretninger tydeligt berørt over det som sker, og den måde de

indfødte bliver behandlet på. Og han går meget op i, at de også er en del af Guds skabelse. Dog har de, ifølge ham, ikke den rette tro, kristendommen, og Las Casas så godt på kristne missionærer, som prøvede at omvende dem til den rette tro. Det var et til skridt i den rigtige retning for at blive mere og mere som Las Casas og de andre europæere. Han mente også, at hvis bare man kom med den rigtige fremgangsmåde, ville de indfødte tage imod religionen med åbne arme. Man kan så diskutere, hvorvidt Las Casas egentlig helt var på de indfødtes side, idet han mente at de havde en forkert tro. En af hans mange mål var at omvende disse store befolkningsgrupper, og det har sikkert mange af de indfødte følt som et pres fra en stormagt.

Las Casas blev til sidst træt af den måde kulturmødet havde udviklet sig til et kultursammenstød og kritiserede hårdt godsejernes behandling af de indfødte. Han slog hårdt ned på dem alle sammen, og slæbte dem og deres talsmand Juan Ginés de Sepulveda med i retten for deres handlinger.

11

Hamilton, 2007, s. 23-25

12

Kiilsgaard, 1995, kilde 23

Side 6

6

3.3 Juan Ginés de Sepulveda

Sepulveda^{13} var en spansk teolog og jurist født i 1494. I modsætning til Las Casas var han fortaler

for de spanske erobrere og godsejere. Sepulveda forsvarede spanierne, hvis fremfærd over for de indianske befolkninger var blevet kritiseret i stærke vendinger af Las Casas. Efter Las Casas udgav sine kritiserende skrifter, kom Sepulveda med sit modsvar. Han havde et stærkt fjendtligt fremmedbillede og det strålede klart igennem i hans tekster. En af hans hovedargumenter var, at de indfødte ingen skriftlig historie havde og de derfor ikke var en rigtig kultur. De indfødte blev beskrevet som uciviliserede og barbariske. Her kommer både hans paternalistiske og arrogante fremmedbillede frem. Sepulveda mente utvetydigt, at de indfødte skulle underlægges spansk åg og hvis de ikke gjorde som befalet, skulle de straffes hårdt. På et punkt var Sepulveda og Las Casas dog enige. Det var religionen, nemlig kristendommen. Deres metoder for at få de indfødte omvendt, lå dog i vidt forskellige ender. Hvor Las Casas gerne ville informere og lade de indfødte komme selv til ham og spørge, var Sepulvedas fremgangsmåde noget hårdere. Han mente, at de indfødte blot skulle påtvinges troen og følge religionen. Såfremt de ikke gjorde som befalet ville en straf medfølge.

I modsætning til Las Casas var Sepulveda aldrig selv i Amerika, men fulgte med i det hele hjemme fra Spanien. Det faktum at han aldrig selv krydsede Atlanten og så, hvad der skete med de indfødte og hvordan de rent faktisk blev behandlet, gør ham til en meget mindre pålidelig kilde end Las Casas, som er et første håndsvidne.

3.4 Resultatet af retssagen mellem Las Casas og Sepulveda

Der var ingen reel afslutning på eller resultat af retssagen mellem Las Casas og Sepulveda. I

skrifterne fra De la Vega^{14}, som var kejser Karl V’s personlige sekretær og formand under

retssagen, var der dog et stærkt billede af, at conquistadoresne ifølge ham var onde og udførte ulovlige handlinger udenfor Karl V’s accept. Det resulterede i at Karl V overtog mange af godserne i Amerika og sendte mænd over, som styrede dem for ham. Alle indtægterne gik derfor direkte til kejseren og den spanske statskasse og ikke til de gamle godsejere.

13

Kiilsgaard, 1995, kilde 24

14

Kiilsgaard, 1995, kilde 25

Side 7

7

4. Kort- og langsigtede konsekvenser for de indfødte ved kulturmødet

4.1 Koloniseringens kortsigtede konsekvenser for indianerne

Flere forskellige historikere mener, at der boede mellem 50-100 millioner indfødte i Amerika og at ca. 90% af denne befolkning blev etnisk udrenset i årene efter 1492, hvor Columbus som den

første opdagede Amerika^{15}.

Med koloniseringen fulgte der en masse konsekvenser for de indfødte. Først og fremmest erobrede conquistadoresne store områder med den største befolkningstæthed. Herfra stjal europæerne alt guldet og bragte det med tilbage til deres hjemland. Men deres tørst efter rigdommene blev ikke slukket her. De europæiske kolonister tvang de indfødte til slavearbejde og fik dem til at udvinde ædelmetaller fra minerne og bjergene. Dette arbejde kostede en masse indfødte deres liv. Desuden døde de af døde sygdomme, som europæerne bragte med sig såvel som af det fysisk hårde arbejde de blev udsat for. Med sig fra Europa havde kolonisterne bragt forskellige ukendte bakterier og sygdomme. Da indianernes immunforsvar ikke var vant til disse sygdomme, blev de ekstra hårdt ramt og det var især sygdomme som influenza, mæslinger, difteritis, som tog livet af de indfødte. Der var områder, hvor den indfødte befolkning forsvandt

helt, grundet sygdommene^{16}.

4.2 Koloniseringens langsigtede konsekvenser for indianerne

Udover, at mange af de indfødte døde i perioden da europæerne besatte områderne, havde koloniseringen også langsigtede konsekvenser for de indfødte. Som tidligere nævnt blev ca. 90% af den oprindelige befolkning udryddet og det har påvirket deres udvikling helt til nu. Hvis man tager til Amerika nu, er der næsten ingen efterkommerne af indianere at se, men stort set kun europæiske efterkommere. Der er små befolkningsgrupper tilbage i Amerika, som stadig har samme tro og klæder sig som deres forfædre. Men det er mere blevet til en tradition som de gør en gang i mellem et par gange om året. Europæernes kolonisering havde og har haft store konsekvenser for de indfødte og deres liv, hvoraf den største må være udryddelsen af indianerne.

15

Hamilton, 2007, s. 14-15

16

Hamilton, 2007, s. 14-15

Side 8

8

4. Vurdering af teknologisk, økonomiske og religiøse forhold, der påvirkede de indfødte ved koloniseringerne

4.1 Teknologiske forhold

Indianerne tog mange af de ting europæerne bragte til Amerika, til sig. De lærte at skrive, tale det pågældende europæiske sprog. Der blev vendt op og ned på deres kultur. De hytter og den måde de var vant til at leve på skulle der gøres op med, ifølge mænd som Sepulveda. De blev i stedet beordret til at bygge huse, kristne kirker, og i de spansk besatte område blev de pålagt at følge den spanske konge og lov.

4.2 Økonomiske forhold

Da europæerne koloniserede de forskellige områder i Amerika stjal de al værdi fra de indfødte i form af guld, sølv og utallige andre rigdomme. For indianerne havde det nødvendigvis ikke samme høje værdi som for europæerne i valuta, men det var uden tvivl noget af deres rigdom i form af deres kulturelle arv som blev frataget dem. De havde ikke mulighed for at styre noget økonomisk eller handle frit, det var nemlig europæerne som tog alt det økonomiske i deres hænder. Alt skulle i gennem kolonisterne og profitten på alle solgte varer og alle udvundne miner tilhørte dem.

4.3 Religiøse forhold

Kristendommen var en af de mange ting som europæerne gjorde meget ud af at tage med sig fra Europa over til den nye verden. De indfødte var vantro ifølge kolonisterne og det var vigtigt for at kunne forstå hinanden, at de blev omvendt til den rigtige religion. De blev beskrevet som hedenske og barbariske udyr, og det eneste som kunne redde dem var kristendommens læren.

                                                       17
Der blev opbygget kirker og skoler, hvori religion var førsteprioritet

. Alle drenge og mænd måtte lære, hvem Gud var og hvem Jesus var. Det var ikke kun conquistadores, som fyldte skibene mod den nye verden, mange præster var også med. Det var deres livsmål at sprede religionen og udbrede Guds ord. Og mange af disse præster, blev støttet finansielt af Spaniens konge. For hvis de indfødte troede på hans Gud, ville de også støtte ham.

17

Kiilsgaard, 1995, kilde 22

Side 9

9

5. Konklusion

Europæernes kolonisering har uden tvivl haft store konsekvenser for de indfødte. Kolonisterne fandt et nyt land med nye og anderledes kulturer spredt over kontinentet. Deres kolonisering af Amerika, har virkelig også haft effekt på, hvordan verden ser ud i dag. Desværre findes der ikke så mange indfødte mere, grundet den voldsomme fremgangsmåde, som specielt conquistadoresne udførte deres kolonisering på. Men ser man historisk på det, var det helt acceptabelt og der var intet galt i, at de handlede som de gjorde. Indianerne var trods alt, ifølge europæerne, ikke rigtige mennesker og var vantro. Og dette var deres største belæg for at handle som de gjorde. Det var derfor meget få, som Las Casas, som overhovedet så nogen grund til at kritisere kolonisterne. Den fremgangsmåde, langt størstedelen af kolonisterne havde, og den måde de indfødte blev mishandlet på, er dog helt forfærdelig og kritisabel. Resultatet er, at en meget interessant befolkningsgruppe næsten er udslettet. Det er også meget vigtigt at se på, at der faktisk var mennesker som Las Casas, som så det umenneskelige i kolonisternes opførsel og samtidig et menneskelige i de indfødte. Det var helt klart en stor fremgang i fremmedsynet, og det har heldigvis udviklet sig til, at langt størstedelen af verdens befolkning i dag er imod slavearbejde og andre umenneskelige handlinger af befolkningsgrupper. Mænd som Las Casas er et bevis på, at der gennem historien har været og er en positiv historisk udvikling, hvilket er meget vigtigt og godt. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at denne historie om europæernes kolonisering gang på gang fordømmes, parallelt med at historien gentager sig. Så spørgsmålet er om vi nogensinde vil lære af historiens grusomheder eller vil den gentage sig for altid?

Side 10

10

6. Litteraturliste

Primær litteratur

• Hamilton Ipsen, Pernille, 2007, ”Fra oplysningstid til imperialisme”, s. 9-33

• Kiilsgaard Madsen, Flemming, 1995, ”Opdagelserne”

Sekundær litteratur

• www.wikipedia.dk

o https://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_Columbus

• www.wikipedia.dk

o https://da.wikipedia.org/wiki/Conquistador

• www.wikipedia.dk

o https://da.wikipedia.org/wiki/Spaniens_kolonisering_af_Amerika

• www.denstoredanske.dk

o http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Syd-
_og_mellemamerikanske_folkeslag/indianere

• www.wikipedia.dk

o https://da.wikipedia.org/wiki/Koloniseringen_af_Amerika