Socialreformen fra 1933

Indledning

I denne opgave vil jeg undersøge, hvad der udløste Socialreformen, og hvad den indeholdte. Herunder vil jeg undersøge Karl Kristians Steinckes politiske karriere indtil Socialreformen og Kanslergadeforliget. Jeg vil derudover se på tiden efter Socialreformen, og hvad den gjorde for samfundet i Danmark. Til sidst vil jeg undersøge effekten af Socialreformen fra 1933 i dag. Jeg vil se nærmere på Steinckes tale fra 1934, hvor han beskriver vigtigheden af Socialreformen. Opgaven griber jeg an med en historisk vinkel. Kilderne som jeg benytte er fra samtiden og fra vores tid, for at give et det mest præcis billede af Socialreformen og dens effekt. Jeg vil udover svare på denne

problemformulering

− På hvilken måde udgør socialreformen i 1933 en grundsten for det danske velfærdssamfundet i dag?

Med underspørgsmålene: − Hvad udløste socialreformen og hvad indeholdt den? − Hvilke konsekvenser havde socialreformen for samfundet i 1933? − Hvilke effekter har socialreformen fra 1933 i dag?

Karl Kristian Steincke

Socialreformen blev grundlagt i 1933 af Steincke. Steincke var socialdemokratisk politiker og minister. Steincke blev aktiv i Socialdemokratiet i 1899 og blev indvalgt i parties hovedbestyrelse i 1913. Steincke blev bedt om at udarbejde et forslag til revision af sociallovgivningen og dens administration i 1919. Forslaget lå klart året efter i 1920 med titlen ”Fremtidens forsørgelsesvæsen”. Da Socialdemokratiet kom til magten i 1924, blev Steincke udnævnt til justitsminister. Socialdemokratiet havde kun regeringsmagten til 1926, men genvandt den i 1929. Steincke blev udnævnt til socialminister, for det genoprettede Socialministerium. Det gav Steincke mulighed for at arbejde for at indføre en socialreform. En reform af socialvæsnet havde været Socialdemokratiets ønsket i mange år. I forbindelsen med kriseforhandlingerne op til Kanslergadeforliget kæmpede Steincke for at få socialreformen med i forhandlingerne. Socialreformen blev forhandlet på plads imellem Regeringen og Venstre i foråret 1933.

Kanslergadeforliget 1933

Søndag den 29. januar klokken 10, valgte Thorvald Stauning at kalde alle partilederne til forhandling, i sit hjem i Kanslergade 10 på Østerbro. Kanslergadeforliget er betegnet som 1930’ernes største politiske-økonomiske forlig. Forliget blev indgået mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre. Statsminister Stauning valgte at kalde partilederne til forhandlingerne, fordi der var økonomiske problemer i Danmark. I faldt kroneprisen markant, dette skabte stor utilfredshed og uro, fordi det forringede landmændenes vilkår. Arbejdsgiverforeningen havde med begrundelse i krisen varslet lockout for 100.000 arbejdere, fordi fagbevægelsen havde afvist kravet om en lønreduktion på gennemsnitlig 20 %.