Socialreformen fra 1933

Side 1

Socialreformen 1933

Side 2

Side 1 af 11

Historieopgave i 2g

Indholdsfortegnelse

Indledning: ......................................................................................................................................................... 2 Karl Kristian Steincke ....................................................................................................................................... 2 Kanslergadeforliget 1933 .................................................................................................................................. 3 Socialreformen 1933 ......................................................................................................................................... 4 Ulykkesforsikring .......................................................................................................................................... 4 Arbejdsløshedsforsikring ............................................................................................................................... 5 Folkeforsikring .............................................................................................................................................. 5 Offentlig forsorg ............................................................................................................................................ 6 Socialreformens effekt på samfundet ................................................................................................................ 7 Socialreformens påvirkning på velfærdsstaten i dag ......................................................................................... 7 Kildekritik.......................................................................................................................................................... 8 Konklusion ........................................................................................................................................................ 9 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 10

Side 3

Side 2 af 11

Historieopgave i 2g

Socialreformen 1933

Indledning:

I denne opgave vil jeg undersøge, hvad der udløste Socialreformen, og hvad den indeholdte.

Herunder vil jeg undersøge Karl Kristians Steinckes politiske karriere indtil Socialreformen og Kanslergadeforliget. Jeg vil derudover se på tiden efter Socialreformen, og hvad den gjorde for samfundet i Danmark. Til sidst vil jeg undersøge effekten af Socialreformen fra 1933 i dag. Jeg vil se nærmere på Steinckes tale fra 1934, hvor han beskriver vigtigheden af Socialreformen. Opgaven griber jeg an med en historisk vinkel. Kilderne som jeg benytte er fra samtiden og fra vores tid, for at give et det mest præcis billede af Socialreformen og dens effekt. Jeg vil udover svare på denne problemformulering:

− På hvilken måde udgør socialreformen i 1933 en grundsten for det danske velfærdssamfundet i

dag?

Med underspørgsmålene:

− Hvad udløste socialreformen og hvad indeholdt den?
− Hvilke konsekvenser havde socialreformen for samfundet i 1933?
− Hvilke effekter har socialreformen fra 1933 i dag?

Karl Kristian Steincke

Socialreformen blev grundlagt i 1933 af Steincke. Steincke var socialdemokratisk politiker og minister. Steincke blev aktiv i Socialdemokratiet i 1899 og blev indvalgt i parties hovedbestyrelse i

1913. Steincke blev bedt om at udarbejde et forslag til revision af sociallovgivningen og dens administration i 1919. Forslaget lå klart året efter i 1920 med titlen ”Fremtidens forsørgelsesvæsen”. Da Socialdemokratiet kom til magten i 1924, blev Steincke udnævnt til justitsminister. Socialdemokratiet havde kun regeringsmagten til 1926, men genvandt den i 1929.

Steincke blev udnævnt til socialminister, for det genoprettede Socialministerium. Det gav Steincke mulighed for at arbejde for at indføre en socialreform. En reform af socialvæsnet havde været Socialdemokratiets ønsket i mange år. I forbindelsen med kriseforhandlingerne op til

Side 4

Side 3 af 11

Historieopgave i 2g

Kanslergadeforliget kæmpede Steincke for at få socialreformen med i forhandlingerne.

Socialreformen blev forhandlet på plads imellem Regeringen og Venstre i foråret 1933. [1] Kanslergadeforliget 1933

Søndag den 29. januar klokken 10, valgte Thorvald Stauning at kalde alle partilederne til

                                          2
forhandling, i sit hjem i Kanslergade 10 på Østerbro. Kanslergadeforliget er betegnet som

1930’ernes største politiske-økonomiske forlig. Forliget blev indgået mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre. Statsminister Stauning valgte at kalde partilederne til forhandlingerne, fordi der var økonomiske problemer i Danmark. I faldt kroneprisen markant, dette skabte stor utilfredshed og uro, fordi det forringede landmændenes vilkår.

Arbejdsgiverforeningen havde med begrundelse i krisen varslet lockout for 100.000 arbejdere, fordi fagbevægelsen havde afvist kravet om en lønreduktion på gennemsnitlig 20 %. Det ville betyde at der ville komme endnu flere arbejdsløse, der i forvejen udgjorde over 30%, og det ville forværre

landets økonomiske situation. Derfor satte regeringspartierne Socialdemokratiet/Det Radikale

Venstre og oppositionspartiet Venstre sig ned for finde en løsning på arbejdsmarkedets krise. Den socialdemokratiske Statsminister Stauning havde fremsat et forslag om forlængelse af overenskomsterne samt forbud mod strejker og lockouts. [3]

Venstre havde lagt forslag om en devaluering på 25 procent. [4] Begge partner var forhandlingsvillige. Forhandlingerne varede i 18 timer. Resultatet af Kanslergadeforliget blev at Venstre fik en devaluering af kronen på 10 procent, og Socialdemokratiet fik et forbud mod lockout og strejke. Derudover fik Socialminister K.K.

Steincke yderligere Venstres støtte til sin store socialreform og hjælp til arbejdsløse og anden midlertidig hjælp. [5] Socialreformen var ikke Socialdemokratiets hovedudbytte af forhandlingerne.

Hovedudbyttet for Socialdemokratiet var lockout-loven, der blev vedtaget sammen med kronesænkningen. Socialreformen kom på anden række sammen med hjælp til arbejdsløse og anden midlertidig hjælp. Grunden til at Socialreformen kom med i kriseforhandlingerne var, at Socialreformen var lette at ”sælge” til arbejdsklassen og Socialdemokratiets øvrige vælgere, end

            6
lockout-loven.

1

”Karl Kristian Steincke 1880 – 1963” Danmarkshistorien.dk

2

Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark”

3

”Kanslergadeforliget 1933” Danmarkshistorien.dk

4

Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark”

5

”Kanslergadeforliget 1933” Danmarkshistorien.dk

6

Møller, Iver Hornemann: ”Velfærdstatens udbygning, Den danske socialreform 1933”

Side 5

Side 4 af 11

Historieopgave i 2g

Socialreformen 1933

Reformens effekt var at samle de mange eksisterende love og regler på det sociale område til fire love og forenkle administrationen af offentlige ydelser. Socialreformen gjorde kriterierne for at få

                                 7
socialhjælp mere objektive og ensartede.

”Steinke kunne ikke acceptere et system, hvor en enke i kommunen fik 378 kroner om året i aldersrente, mens hendes nabo, som både var helbredsmæssigt og økonomisk var ganske ligestillet med hende, fik 800 kroner om året i invaliderente, fordi loven om aldersrente og loven om

                                                                    8
invaliderente var vedtaget på forskellige tidspunkter og efter forskellige principper. ”

Førhen var der 55 forskellige socialhjælps love, som nu blev samlet til fire. [9] En af de sociale ydelser som blev fjernet var fattigdomshjælpen, hvor man mistede muligheden for at stemme sammen med andre rettigheder. [10] Opgaven om at uddele socialhjælp skulle i fremtiden administreres af kommunalbestyrelsernes sociale udvalg. [11]

”Fra, at social hjælp havde været en

almisse blev den nu en ret. ”^{12} Socialreformens fire love omhandlede omkring ulykkesforsikring,

                                                 13
arbejdsløshedsforsikring, folkeforsikring og offentlig forsorg.

Ulykkesforsikring

Loven om ulykkesforsikringen betød, at de ansatte ville blive forsikret mod arbejdsulykker af arbejdsgiveren. [14] Arbejdsgiveren fik et økonomisk ansvar for de ulykker, som skete på arbejdspladsen. Alle arbejder blev forsikret imod følgerne af ulykkestilfælde igennem arbejdsgiverens forsikring. Ulykkestilfælde gav en arbejder ret til erstatning efter lovens regler. Var arbejdsgiveren ikke forsikret, som loven sagde, skulle arbejdsgiveren personligt betale erstatning til arbejderen. Arbejdsgiveren havde pligt til at anmelde eventuelle arbejdsulykker til

Ulykkesforsikringsrådet. Hvis arbejdsgiveren undlader at anmelde ulykken, skulle arbejderen selv rette henvendelse til rådet inden for et år. Ulykkesforsikringsrådet bestod af jurister, læger og nogle

                                       15
repræsentanter for arbejdsgiverne og arbejderne.

7

”Socialreformen af 1933” Danmarkshistorien.dk

8

Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark” (Side 225, linje 8 – 12)

9

Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark”

10

”Socialreformen af 1933” Danmarkshistorien.dk

11

Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark”

12

Skou, Kaare R: Politik der forandrede Danmark (Side 225, linje 1 – 3)

13

Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”

14

”Socialreformen af 1933” Danmarkshistorien.dk

15

Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”

Side 6

Side 5 af 11

Historieopgave i 2g

Arbejdsløshedsforsikring

Loven om arbejdsløshedsforsikringen var blevet indført i flere omgange. Loven om arbejdsløshedskasser blev allerede indført i 1907. Derudover blev arbejdsløshedsloven allerede vedtaget i 1932. Med Socialreformen kom der yderligere ændringer i Arbejdsløshedsloven. I Danmark bidrog arbejderen selv med den største andel i forhold til arbejdsløshedsforsikringen.

Arbejdsgiveren bidrog ikke med noget ud over evt. med mindre bidrag til ekstraordinær forsikring, visse særforanstaltninger som tilskud til nødhjælpsarbejde og tilskud til arbejdsløses deltagelse i undervisningskursus. Hovedpunkterne i den nye lov er oprettelse af fortsættelseskasser (krisekasser) og det offentlige tilskud til forsikringen blev sat væsentlig op. Førhen betalte arbejderen 100 kr. til forsikring og det offentlige betalte 49 kr. Efter socialreformen skal arbejderen stadig betale 100 kr.

men det offentliges tilskud er sat op til 75 – 80 kr. Det offentlige er gået fra at betale halvdelen af arbejderens eget bidrag, til at skulle betale ¾ af arbejderens tilskud. Ved tilfælde af arbejdsløshed for arbejderen, har arbejderen krav på dagpenge, i et hvis antal dage, af forsikringen. [16] Folkeforsikring

Loven om folkeforsikring omhandlede hele befolkningen i modsætning til ulykkes- og arbejdsløshedsforsikring, som vedrører arbejderne. Sygeforsikring blev en del af folkeforsikringen i

1921. Sygeforsikringen indebærer invalideforsikringen og efter socialreformens ændringer også aldersrente. Alle skal indmelde sig i en sygekasse eller en statskontrolleret sygeforsikring. [17] Steincke mente, at den eneste effektive måde at få alle dækket på var tvangsforsikring. [18] Unge skulle indmelde sig inden tre måneder efter de var fyldt 21 år. Hvis man meldte sig ind, før man blev 21, skulle man betale en mindre invalidepræmie hele livet. Invalidepræmien skulle tidligst betales når man blev 18 år. Man kunne både være medlem af sygeforsikringen som bidragydende og nydende. Bidragydende var dem, som ikke oprigtigt er medlem af en sygeforsikring. Det var ofte dem, som ikke havde råd til en sygeforsikring, men også dem som havde en stor formue. Nydende var medlemmer af den aktive sygeforsikring og de bidragydende er medlemmer af den passive sygeforsikring. Der er nogle helbredsbetingelser, som man skulle opfylde for at blive medlem af en sygeforsikring. Sygeforsikringen og sygekasserne havde forskellige begrænsninger ved helbred.

Hvis man var nægtet adgang til en sygeforsikring, havde man krav på at forsøge at komme ind i en sygekasse. Hvis man var nægtet adgang på grund af sit helbred, når man var 21 år, var man

16

Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”

17

Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”

18

Tidskrift.dk: ”Socialreformen 1933” af Christensen, Jacob

Side 7

Side 6 af 11

Historieopgave i 2g forpligtet til at få lavet en ny ansøgning, når man bliver 30 og 41 år. Hvis man igen ikke opfylder betingelser, var man nu berettiget til aldersrenten uden at være forsikret. Når man var optaget i en sygekasse eller sygeforsikring betød det, at man var sygeforsikret, at man var invalideforsikret, og at man opnåede adgang til eventuelt at få aldersrente. [19]

Sygeforsikringen indeholder moderskabsforsikring, så man havde ret til hjælp af en jordemoder- og lægehjælp til tiden omkring fødslen. Man var berettiget til dagpenge i 14 dage under barslen.

Sygeforsikringen betalte også ¾ af insulin til sukkersygepatienter og leverpræparater til patienter, der lider af farlig blodsygdom. Sygehjælp omfatter også læge- og sygehusbehandling. Hvis man var invalid, før man blev medlem af en sygekasse eller sygeforsikring, gav det ikke adgang til invalideforsikringen. Invalideforsikringsrådet afgøre om man var berettiget til invalidrente.

Socialreformen havde ændret på betingelserne for at opnå invalidrente og rentes størrelse.

Invalidrenten og aldersrenten var blevet ændret, så de ligner hinanden i tilskud. Man kulle være 65 år for at opnå aldersrente. Hvis man havde helbredsproblemer eller andre særlige omstændigheder, kunne man få aldersrenter, når man var 60 år. Rentens størrelse var ens for invalidforsikring og

          20
aldersrenten.

Offentlig forsorg

Loven om offentlig forsorg var hovedloven. Den nye lov ophævede 41 love og bestemmelser. Fx ophævede loven fattigloven med nogle bestemmelser. Det offentlige havde pligt til at hjælp med børnebidrag, sygehjælp, husvilde hjælp og lign, selvom om personen var i stand til at klare sig selv og egentlig ikke har brug for fattighjælp. Børneloven indgik under offentlig forsorg, som opfattede det offentlige børneværn, bidragslovgivningen og særhjælp til gavn for børn. Børneværget omfattede tilsyn med børn, forbyggende børneforsorg og opdragelse af børn uden for hjemmet.

Børnebidrag til enlige forsørgere omhandlede børnebidrag til enlige forsørgere og til forældreløse børn. Derudover kunne man få bidrag til barnets dåb, konfirmation, faglige uddannelse og begravelse. Der var foretaget ændringer i bidrag til børn af enker eller enkemænd og forældreløse børn. Særhjælp til fordel for børn består af særhjælp til fødsler og særhjælp til en mand med flere børn, hvis hustru i længere tid skal på hospitalet.

Fattighjælpen gjorde så hvis man bruger sine penge på fx drikkeri og lader børn og kone sulte, blev man anbragt på en arbejdsanstalt og skulle lave tvangsarbejde. Ophold på afvænningshjem eller

19

Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”

20

Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”

Side 8

Side 7 af 11

Historieopgave i 2g andre anstalter gik under fattighjælp, når personen ikke ville medvirke til helbredelse. Man ændrede fattigloven, så der var sammenhæng mellem de forskellige former for hjælp og for at undgå

                21
dobbeltforsørgelse.

Socialreformens effekt på samfundet

Effekten af Socialreformen i 1933 kunne mærkes i syge- og arbejdsløshedskasserne, hvis medlemstal steg kraftigt. Medlemstallet sted fra 65% til 75% af befolkningen, som var medlem af en sygekasse. Stigende medlemstal kunne også mærkes i a-kasserne, hvor 32% i 1930 steg til 44% i

                            22
1940 af de erhvervsaktive borgere.

Socialreformen blev starten på en periode, hvor staten stadig i højere grad regulerede både formen og indholdet i kommunernes arbejde. Reformens største effekt var på det økonomiske område og socialforsikringernes rolle i det sociale sikringssystem. [23]

Socialreformen blev trukket tilbage under

2. verdenskrig fra 1940 til 1945 som krav fra Venstre for at tilslutte sig forhandlingspolitikken med

                      24
den tyske besættelsesmagt.

Socialreformens påvirkning på velfærdsstaten i dag

I 1930 var statskassen på 310 millioner kr., og den gang brugte man 21 % til offentlig forsorg. I dag er statskassen på 300 milliarder, og der bliver brugt 35% på overførselsindkomster. Det er en stigning på omkring 160 % af statsklassen. [25]

Socialreformen er blev meget større siden 1933, den omfatter i dag familie og bolig, sygdom og arbejdsskade, arbejdsmarked og uddannelse og ældre. [26] Siden 1930 er socialhjælpen steget voldsomt. Både i beløb og ydelser. Derudover er den danske statskasser også vokset meget, og der er derfor mulighed for flere ydelser. Ulykkesforsikringen, arbejdsløshedsforsikringen, offentlig forsorg og folkeforsikring fungerer stadig, de er dog lavet meget om siden, så de passer ind i det velfærdssamfund, vi har i dag. Socialreformen var starten på velfærdsstaten, som siden er blevet udbygget. "Mange ser i dag socialreformen fra 1933 som en af

                                      27
grundstenene i opbyggelsen af velfærdsstaten."

Det var dog først efter 2. verdenskrigen i

1950’erne, at velfærdssamfundet virkelig tog fart, og velfærdsstaten voksede.

21

Steinke, K.K.: ”Socialreformen en kortfattet oversigt”

22

Tidskrift.dk: ”Socialreformen 1933” af Christensen, Jacob

23

Petersen, Jørn Henrik & Petersen, Klaus: ”13 reformer af den danske velfærdsstat”

24

Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark”

25

Skou, Kaare R: ”Politik der forandrede Danmark”

26

Vilhof, Lis: ”Sociale ydelser 2014 hvem, hvad og hvornår”

27

"Socialreformen 1933" Danmarkshistorien.dk (Linje 7 – 8)

Side 9

Side 8 af 11

Historieopgave i 2g

Finanskrisen i 2008 påvirkede velfærdssamfundet meget. Den danske stat er i gæld og spørgsmålet er om man kan opretholde den høje standard, som velfærdssamfundet kræver. I Danmark har vi den universelle velfærdsmodel, som også kaldes den skandinaviske model. Fordelen ved den er økonomisk sikkerhed, og ulemperne er de høje skatter. Videnskab.dk skriver:

”Velfærdsstaters fokus i Europa har dermed flyttet sig fra at prøve at levere mere og bedre velfærdsservice, til et langt større fokus på hvordan udgifterne kan reduceres, eller at områder kan

                                      28
flyttes fra den offentlige til den private sektor. ”

Ved at fokus er flyttet, er jeg enig i, at velfærdsstaten skal tænkes på ny. Tiderne har ændret sig meget siden 1933. Samfundet skal i dag bruge 300 milliarder årligt, hvoraf de 35%, altså 105 milliarder går til offentlig forsørgelse. Ikke dermed sagt at staten har 300 milliarder i statskassen hvert år, men det er det beløb, der er udgifter for i finansloven. Staten har i forvejen gæld. Jeg mener ikke, at velfærdssamfundet i Danmark skal skrottes, så man ender med at blive sin egen lykkes smed, men der er brug for at få i værk sat nye reformer af de offentlige ydelser, så udgifterne til passiv offentlig forsørgelse kan reduceres. Jeg mener ikke at man skal skære i ydelserne, men man skal tænke en ny og bedre model til et mere moderne samfund.

Kildekritik

Jeg har valgt at lave kildekritik af K.K Steinckes tale fra 1934. Talen omhandler socialreformen der blev indført i 1933. Steincke fortæller, hvorfor Socialreformen er vigtig. Han omtaler Socialreformen som hans livsværk og håber på at den også vil være til gavn i 2034, altså hundrede år efter talen. Den er derfor skrevet lige omkring Socialreformens indførsel. Talen er førstehåndsvidner, da Steincke lavede socialreformen. Tendensen i talen subjektiv, da Steincke taler for Socialreformen og socialdemokratiet. Steincke er forfatteren af Socialreformen og derfor en troværdig kilde til at fortælle om socialreformen, selv om talen er farvet af den politiske holdning, som Steincke har. Talen er et levn, da talen kun er en lille del af den samlede historie. Det kan godt være at man kun hører om Socialreformen ud fra en synsvinkel, men Steincke er en del af den tid, som han beskriver og det viser, hvordan Socialistiske politiker som Steincke tænkte i 1930’erne.

Kilden er en del af en større historisk periode, da Socialreformen er en løsning på 1930’er krisen. [29]

28

”Er velfærdsstaten på vej ud? ” Videnskaben.dk (Linje 22 – 24)

29

”HØR: K.K. STEINCKE TALER OM KANSLERGADEFORLIGETS SOCIALREFORM I 1934” Danmarkshistorien.dk

Side 10

Side 9 af 11

Historieopgave i 2g

Konklusion

Ud fra min besparelse kan jeg konkludere, at Socialreformen fra 1933 er en af grundstenene i velfærdssamfundet. Socialreformen var den første reform, som samlede alt socialhjælp. Med Socialreformen blev socialhjælp blev en ret i stedet for en almisse. Socialhjælpen før Steinckes socialreform var usammenhængende og uoverskuelig. Steincke fik samlet socialhjælpen i en reform, så den var overskuelig og hjalp de mennesker, der havde brug for hjælp.

I velfærdssamfundet i dag, kan man finde de samme love, som blev oprettet i 1933. Lovene er dog blevet ændret, og der er kommet flere til, så de passer til samtiden i dag.

Side 11

Side 10 af 11

Historieopgave i 2g

Litteraturliste

Danmarkshistoren.dk. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/karl-kristian-steincke-/ - Besøgt d. (Artikel)

Danmarkshistorien.dk. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933/ - Besøgt d. (Artikel)

Danmarkshistoren.dk. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/socialreformen-af-1933/ - Besøgt d. (Artikel)

Danmarkshistorien.dk. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/hoer-k-k-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-1934/ - Besøgt d.

(Lydklip)

Møller, Iver Hornemann: Velfærdstatens udbygning, Den danske socialreform 1933. 1 udg.

Samfundslitteratur, 1994 (Bog)

Petersen, Jørn Henrik og Petersen, Klaus: 13 reformer af den danske velfærdsstat. 1 udg. Syddansk Universitetsforslag, 2005 (Bog)

Skou, Kaare R: Politik der forandrede Danmark. 1 udg. Forlaget Shou, 2012 (Bog)

Steinke, K.K.: Socialreformen en kortfattet oversigt. Forlaget "Fremad" København, 1933 (Bog) Christian, Jacob: Socialreformen 1933. Internetadresse:

https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/14355/27455 - Besøgt

(Artikel)

Greve, Bent: Er velfærdsstaten på vej ud? Internetadresse: http://videnskab.dk/politologisk-arbog-
2013/er-velfaerdsstaten-pa-vej-ud - Besøgt Besøgt (Artikel)

Vilhof, Lis: Sociale ydelser 2014 hvem hvad hvornår. 1. udg. Forlaget Forsikring, 2014 (Bog)