Etableringen af den danske kongemagt i vikingetiden

Side 1

1

1

Historieopgaven

Harald Blåtand og den danske kongemagt

Regerede 958 – 986

STX 2.g

2.s Tornbjerg gymansium

5. november 2010

1

Billede: Popo døber Harald Blåtand

Den gyldne plade er fra ca. år 1200 og stammer fra Tamdrup Kirke.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Problemformulering …………………………………………………………………………... | 3
Indledning ……………………………………………………………………………….......... | 3

Kapitel 1: Karakteristik af vinkinge samfundet…………………………………………...…… 4

1.2: Vikingetogterne…………………………………………………………………………….. | 4

1.3: De sociale lag………………………………………………………………………………. | 5

Kapitel 2: Analyse af udviklingen som førte til det danske centrale styre………………….….. 6

2.1: Haralds bygningsværker ……..……………………………………………………………. | 6
2.2: Kongen som person……………………………………………………………….………... | 7

.

2.3: Handel og kongen ……………………………………………………..……………………. 7

2.4: Kirken og kongen…………………………………………………….……………………... | 9

2.5: Analyse af Jellingestenen…………………………………………….……………………... | 10

Kapitel 3: Vurdering af hvilken betydning den styrkede centralmagt fik for udviklingen i Danmark i Vikingetiden………………………………………………….………………………

3.2: Fælles militær.……………………………………………………….………………………

3.3: Statsreligion…………………………………………………………...…………………….

3.4: Fælles møntvæsen …………………………………………………….…………………….

3.5:Domstol………...……………………………………………………….………………….....

3.6: Infrastruktur……………………………………………………………….…………………

Konklusion………………………………...…………………...……………..…………………. | 13
Litteraturliste …………………………………………………………………….……….......... | 15
Bilag……………………………………………………………………………………………… | 16

10

11

12

12

13

Side 3

3

Problemformulering:

Hvilken rolle spillede Harald Blåtand for etableringen af den danske kongemagt

Problemstillinger: På baggrund af en karakteristik af det danske samfund på Harald Blåtands tid vil jeg analysere den udvikling som førte til etableringen af et dansk centralstyre. Jeg vil her inddrage den store Jellingesten.

Til sidst vil jeg vurdere hvilken betydning den styrkede centralmagt fik for udviklingen i Danmark i Vikingetiden

Indledning:

Gennem arbejde med vikingetiden og opfattelsen af etableringen af den danske kongemagt, vil denne opgave belyse emnet centralmagten i Danmark og udviklingen i Danmark gennem vikingetiden. . Jeg har under temaet vikinger valgt at skrive om Harald Blåtand og den danske kongemagt. Jeg har fokuseret min opgave på tilblivelsen af kongemagten og ikke på de danske vikinger generelt, da det er et meget bredt emne, med mange aspekter og flere spændende diskussioner. Jeg mener tilblivelsen af kongemagten i Danmark er vigtig at have kendskab til da vi stadig den dag i dag, har et monarki i Danmark. Der bliver set på med beundring fra udlandet.

Jeg vil i min opgave givet et billede af Harald Blåtand og hans bedrifter i forsøget på at skabe en kongemagt.

Vikingerne havde intet skriftsprog og derfor foreligger der også meget få skriftlige kilder fra vikingetiden, det mest af den viden vi har om vikingerne bygger på arkæologiske fund, udgravninger og tekster skrevet af munke og lærde i udlandet f.eks. Årbøger og klosterannaler.

Dette gør at mange påstande om vikingerne bygger på fortolkninger og vurderinger af dateringsprøver og arkæologiske fund.

Side 4

4

1. Karakteristik af det danske samfund vikingesamfund på Harald Blåtands tid

Skandinavien år 800 var et meget upåvirket sted. Her havde ikke eksisteret nogen reel organisering, ingen romere havde været her og der havde ikke været nogen udefra kommende ideologier eller gennemstrømninger.

Omkring år 800 var Danmark ikke en politisk enhed, men betegnelsen ”Danerne” blev brugt af folk fra udlandet. Danernes mest afgørende kvalitet var at de orienterede sig mod havet. Det lå derfor naturligt for at regerede i både Skåne, Halland og Blekinge. ”Det, der holdte landet sammen, var vandet; det der skilte folkeslag og bosætnings områder fra hinanden, var landet, for det var beklædt

med uigennemtrængelig skov”^{2}

Omkring år 700 begynder den internationale fjernhandel. Norden er ikke som tidligere en perifer.

Hele Østersøområdet er blevet vigtigt handelsområde for hele Europa. Det varer som rav, pelsværk og skind der var i høj kurs. Det lå derfor naturligt for, at Hedeby blev knudepunkt for handel i Nordeuropa da man herved kunne undgå at sejle sine varer rundt om Jylland. Varerne blev transporteret fra øst til vest Via Ejderen og Trene.

I denne tid begyndte at byerne af vokse. Når landsbyerne fik en hvis størrelse blev det også muligt for forretningsdrivende og håndværkere at bosætte sig og leve af et enkelt håndværk. I de større byer kunne man derfor finde: Smedehåndværket, Træ-for-arbejdning, skibsbygning, glas magerig og fødevaretilvirkning såsom, brygning, bagning, slagtning og saltning.

1.2:Vikingetogter

I år 793 kom det overfald som traditionelt har indvarslet vikingetiden. Plyndringen af Lindisfarne Kloster på en lille ø tæt ved kysten i nordøstengland. Herom skriver den angelsaksiske krønike:

I dette år viste der sig skrækkelige tegn over Northumbria som skræmte indbyggerne slemt. De bestod af mægtige hvirvelvinde og lyn, og ildsprudende drager sås flyvende i luften. En svær hungersnød fulgte snart oven på disse tegn, og lidt efter i det samme år, den 8. juni, ødelagde hedenske mænds hærgninger jammerligt guds kirke på Lindisfarne med plyndring og mord [3].

Vikingetogterne bestod typisk af en enkelt høvding, der ville udplyndre og stjæle rigdomme.

Togterne bliver i løbet af de næste 200 år mere organiserede og får nye formål, da de skifter fra at

2

Vikingetidens Danmark s. 22

3

Angelsksisk krønnike www.fortidensjelling.dk

Side 5

5 være handels og sørøveri basseret til at være en dissicideret overtagelse af land. I år 865 går vikingerne ifølge flere krønniker og kloster-annaler i land, i England for at gøre et forsøg på at erobre landet. I forbindelse med at vikingerne at erobre noget af England lærer de to meget væsentlige ting som tages med hjem til Danmark, det engelske møntvæsen og kristendommen. Efter den tid begynder Vikingetogterne at blive et kongestyret foretagende.

Vikingetogterne kan altså deles op i tre perioder tiden lige før og efter 800 tiden efter 840 og tiden fra starten af år 1000 skiftet.

I den første periode er der tale om mindre og begrænset antal skibe som rejser udelukkende for egen vindings skyld. Efter 840 er der tale om større plyndring men også handelstogter. Fra år 1000 er der tale om dissideret handels og plyndrings togter. Der kan være flere årsager til hvorfor vikingerne drog på togt. Se bilag A.

1. Befolkningsoverskud som følge af velstand og vækst

2. Klimaforringelse, nedsat produktion muligheder for at finde nye levesteder.

3. Politiske modsætninger mellem slægterne

4. Økonomiske interesser

5. Mulighed for hurtig berigelse og eventyrlyst

6. Religion, da asertroen siger man helst skal dø på en slagmark for at komme i Valhal. [4]

1.3 De socialelag

Kvinden: Der var forholdsvis stor ligestilling i vikingesamfundet. Kvinden havde råderet over husholdningen og økonomien. Hun overtog også mandens rolle, når han var på vikingetogt. Hun havde lov til at drive selvstændigt erhverv (f.eks. Handle) og eje privat ejendom. Det menes sågar at hun har ret til skilsmisse. Kvinde synet blev først ændret i forbindelse med kristendommen, som forkynder at kvinden er under manden.

Trællene – Den første kilde der findes om trælle er skrevet af Ibn Falldan under et besøg hos arrus vikingerne ved Volga floden. I kilden beskriver han hvordan en viking med stor brutalitet pisker sin træl. Men undres ikke over deres tilstedeværelse da de også har trælle i Arabien, der hvor han

4

Grund 1-6. fra Danmarkshistorisk oversigt side 12.

Side 6

6 kommer fra. Palle Lauring gør i sin bog [5] gør opmærksom på at trælle ikke bliver set som rigtigt menneske men som en arbejdskraft

De frie bønder: Er en blandet skare og består af hele middelklassen. Alt fra bønder til rigere handelsfolk.

Høvdinge og konger – Var mænd der stammede fra bestemte familier, deres vigtigste funktion var at være anførere i krig.

Analyse af den udvikling som førte til etableringen af et dansk centralstyre

2.1 Haralds bygningsværker

Harald Blåtand regerede i Danmark fra 958 – 86. Han var primært den militære leder med også den politiske leder i forhold til udenlandske herskere og udlændinge i Danmark - f.eks. missionærer og købmænd. Harald havde også ansvar for opretholdelse af fredelige forhold i landet, herunder markedsfred i byer således at købmænd skulle kunne passere frem og tilbage over grænsen med varer og handle i fred.

Tidligere havde en enkelt stormand eller høvding haft sit eget territorium at skulle beskytte, men da Danmark blev samlet under en konge og i og med landene omkring blev mere velorganiserede havde man også i Danmark brug for en velorganiseret militær styrke. Der blev i den forbindelse rejst flere borge og bygget store fæstningsværker. En række byggerier og anlæg af betydeligt omfang fandt sted i Haralds regeringstid og tillægges efter deres omfang eller art kongen:

1. Jellinghøjene og den store Jellingsten,

2. Kirkebyggerier i Jelling og Roskilde,

3. Danevirkes hovedvolds fornyelse,

4. Kovirke

5. Trelleborgene, Aggersborg, Broby Slot, Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg.

6. Jomsborg

7. Ravningbroen.

8. Den store vold omkring vikingefæstningen Aros

5

Fra danske konger og dronninger af Palle Lauring.

Side 7

7

Tilsammen vidner de om Haralds foretagsomhed og som der står i Danmark historie fra oltiden 1 ” Harald Blåtand må have besiddet en kolossal organisationskraft, nydt stor tillid og haft

dispositionsret over enorme rigdomme”^{6} opførsler som disse var ikke sket før i Danmark.
Bygningerne må have været nyttige i både militært og handelsmæssigt^{·} øjemed. Desuden mener

nogle at borgerne ”fungerede som kasserne med henblik på kongens vikingetogt” [7]

Opførelsen af såvel borge og broer var med til at styrke den danske centralmagt da de var med til at skabe tryghed for folket.

ifølge Niels Kayser Nielsen havde borgene desuden [8] den funktion at det, blev benyttet som

Kasserne for kongens mænd inden de skulle på togt. Som tidligere nævnt ændredes togternes mål henseender og sig med tiden, de blev mere velorganiseret og blev efterhånden organiseret udelukkende af kongen. For både at skaffe penge men også slaver og nyt land.

2.2 Kongen som person

I år 930 var Danmark et stormandssamfund hvor ønsket om orden og stabilitet spillede en langt større rolle end begrebet om retfærdighed.

I løbet af vikingetiden blev Danmark samlet til et rige under ledelsen af en konge. I dette tilfælde Harald Blåtand. Man kan ikke konkludere at det var en konge som styrrede landet. Kongen havde ingen beføjelser til at udstede love eller fælde domme over personer, og havde desuden svært ved at få indkrævet skatter. Kongen levede udelukkende af sit gods og egne indtægter som han og hans slægt besad. Han tjente desuden penge på afgifter, handel og udbytte fra krigstogter. En magtfuld konge som Harald kunne dog pålægge sine mænd krigstjeneste eller arbejdsydelser. Den danske konge var mest en militær leder og han blev først rigtigt magtfuld i krigssituationer hvor han skulle samle og anføre hæren.

Kongen kunne som sagt ikke lovgive den magt lå hos det enkelte ting, hvert ting bestod af frie mænd, som i princippet var lige, men det var reelt kun de bønder som havde penge nok til at ligge magt bag ordene som havde noget at skulle have sagt. Kongens magt beroede derfor i først række på hans evner til hærfører og på hans evne til at påvirke tingenes afgørelse

6

Danmark Historie fra Oltiden 1 s. 48

7

Danmark Historie fra Oltiden 1 s 49

8

Niels Kayser nielsen, lektor på århus universitet.

Side 8

8

Kongemagten var altså en på dette tidspunkt ikke en speciel slægt men flere forskellige dynastier som kæmpede om at komme til magten, men et bestemt dynasti fastholdte dog sin magt i flere år og her træder Gorm den Gamle frem i historien.

2.3 Handel og kongen.

Når handlen fik så stor betydning, skyldes det først og fremmest, at den kom mange mennesker til gavn. Bønder, fiskere og håndværkere fik afsat overskudsproduktion, og konger og byherrer kunne tage told og skat. Herudover blev der også flere arbejdspladser, i og med at efterspørgslen på varer blev større. Denne handel gav altså et økonomisk overskud, da der udover handel hjemme i Danmark også blev handlet og plyndret i andre lande, hvor store rigdomme som regel blev bragt med hjem. Herudover blev ny kultur bragt hjem, herunder kristendommen og fremmede varer var nu også at finde på det danske marked.

Grunden til handlens voksende betydning findes i 700-tallet, hvor efterspørgslen efter nordeuropæiske varer steg. Man handlede selvfølgelig også før vikingetiden, men udviklingen af skibene, fik handlen til at opblomstre i denne periode, hvor man også fandt nye handelsveje.

Nordens største og vigtigste handelsby i vikingetiden var Hedeby, som er et fint eksempel for det udviklede samfund, som var i vikingetiden. Varer blev sejlet til Hedeby fra hele verden, og der fandtes et kæmpe marked. Grunden til byens storhed findes i placeringen, eftersom den lå inderst i fjorden Slien ved Haddeby Nor, ca. 2 km fra Slesvig, hvilket er ud til Østersøen, som sikrede, at skibe havde let adgang til byen. Der blev bygget en kirke i Hedeby, fordi handelsmænd sydfra følte sig mere sikre, hvis handlen foregik kristne imellem

Den øgede handel og de større byer var gode for kongen og styrkelsen af centralmagten. Handel gav kongen mulighed for at opkræver skatter og afgifter og for at pålægge indbyggerne arbejdsydelser til gengæld for sin beskyttelse og sin sikring af at vare transporterne kunne foregå under sikre forhold. Altså at han kunne få samfundet til at indgå i en hvis kontrakt teori, hvor de ofrede deres individualitet til gengæld for beskyttelse og vare i sikkerhed og til tiden.

I og med at handel blev en vigtig faktor i 900 tallet begyndte den danske konge at forsvare de handelsmæssige interesser dvs. byerne. Og dette hjalp ham også til styrkelsen af en bedre centralmagt. Da handlen var bedre en tidligere betød det at der blev samlet flere rigdomme i byerne og behovet for beskyttelse blev større. Man blev mere afhængig af at der var roligere forhold uden

Side 9

9 for det lokale miljøs kontrol. ”De nye indbyggere var derfor i en vis udstrækning villige til at

acceptere en konge som deres overhoved og beskytter”^{9}

Byerne var derfor en vigtig brik for kongen da han ikke alene sikrede sig rigdom igennem handel men også en styrkelse af centralmagten igennem lokale høvdinge og stormænd der kunne holde orden i den givne del af landet. Den enkelte landsby havde dog stadig sine egne sædvaner, love og bevarede en høj grad af uafhængighed.

2.4 Kirken og kongen

Fra det 4. til 8. århundrede nærmede kristendommen sig skridt for skridt til Nordens grænser.

Blandt de sydlige germanske stammer udførtes et stort missionsværk.

De omvendte folk blev efterhånden optaget som led i romerkirkens stærke organisation. Herved forenedes syd og vest Europas folk i en fælles kirkelig kultur.

Frankerne omvendtes o. år 500, angelsakserne i det 7. århundrede, derefter friserne, og da Karl den Store o. år 800 undertvang sakserne, var kristendommen dermed nået til Danmarks grænse.

I Danmark var den allerede kendt gennem handelsforbindelser med England og den frisiske by Dorestad, og i 826 drog Ansgar til Danmark.

Siden år, 850 begyndte tyske biskopper at missionere i Danmark og med større held i løbet af de næste 100 år. I år 900 havde man bygget kirker i Hedeby og Ribe og der blev efterfølgende indsat bispesæder i flere større byer i Danmark. Kristne begyndte at besejle de danske havne og vise store rigdomme fra de kristne lande frem. Beboerne i Danmark blev med denne fremtrædning mere positive over for kristendommen og man havde lagt en god grobund til at gøre danerne kristne.

Harald Blåtand blev døbt af Munken Popo, efter at han havde båret jernbyrd som bevis på sin tro.

Haralds kristning skete ikke udelukkende fordi han troede på Gud og Jesus men skete også på grund af et større politisk aspekt.

På dette tidspunkt var det lykkedes den tyske kirke at få indsat bispesæder i Danmark, som betød at den tyske kirke fik en større magt i Danmark. Tilslutningen til kristendommen voksede også dag for dag og man må formode at Harald har set det taktisk at forsone sig men den hastigt voksende kirke som havde stor gennemslags kraft hos folket og rådede over enorme rigdomme. Der var etablerede

9

Vikingetidens Danmark s. 42

Side 10

10 en meget vigtig alliance imellem kirken og kongen som var afgørende for etableringen af et fælles dansk samfund.

Kirken var ikke kun rig. Gejstligheden rådet desuden over et administartionsapparat der i relation til nordiske forhold var uhyre avanceret. Dette at kongen kunne bede personer underskrive og dokumentere ting hvilket gav hans magt en anden og mere håndgribelig dimension. Kirken kunne stille med latin kyndige skrivere til landstinget og kongen kunne oprette en form for kontor. Til gengæld skulle kongen beskytte kirken som fik eneret over sjælene. Begge parter havde interesse i at bekæmpe den Hedensk kultur og livsinstilling som gav slægten det lokale samfund havde stor indflydelse på voldsudøvelsen i form af f.eks. blodhævn.

2.5 Analyse af Jellingestenen

Da vikingerne som bekendt ikke havde noget skriftsprog udover runerne er jellingestenen en af de få første håndskilder vi besidder.

Jellingestenen og de to gravhøje blev i 1994 optaget på UNESCO’s liste Verdensarvliste.

Den store Jellingesten er opført af Harald Blåtand omkring år 965. Stenen er cirka 2 meter høj og har tre sider med indskrevne runer og udsmykning. Stenen er af massiv granit. Der står følgende på stenen:

”Harald Konge bød disse kumler efter Gorm, fader sin, og efter Thyra, moder sin. Den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”

Jellingestenen bliver ifølge Palle Lauring [10] også kaldet Danmarks dåbsattest da den er rejst med det formål at proklamere Haralds dåb og derved etableringen af den nye danske statsreligion Kristendommen.

Runerne er modsat normale runesten ristet efter en vesteuropæisk stil i vandrette linjer, hvor det tidligere har været ristet i lodrette og båndformet linjer. Traditionelt havde indskriftens formål været at beskrive og fastholde, mens denne sten havde et kommunikerende formål; den skulle fortælle kongens budskab og fortælle om hans store bedrifter og ære hans forældre.

11

Jellingestenen skal ses i perspektiv til den tid den er sat op. Jellingeanlægget er en kulturel og troende blanding.

10

S. 21 dansk konger og dronninger.

11

Kobberstik af Henrik Rantzau 1591

Side 11

11

A) Jelling kirke B) Den store Jelling sten, C) Den nordre gravhøj, D) Kilde, E) Den søndre gravhøj, F) Thyras sten eller den lille sten.

På Rantzaus kobberstik ses blandingen tydeligt. Hedenske og kristne anlæg bygget sammen til en storslået enhed, hvor man ser de to gravhøje i nord og syd. Efterfølgende byggede Harald Blåtands trækirke i midten. Ifølge udgravninger foretaget i 1976-79 er der fundet knogle rester af en person i kirken. Dette skulle være resterne af Gorm den Gamle der er blevet flyttet fra gravhøjen ind i kirken af Harald, i forsøg på at gøre Jelling til Kongelig gravplads og ”kristne” Gorm ved at begrave ham inde i kirken.

Jellingestenen blev rejst midt i dette anlæg som den største skat, og for at samle hedensk og kristen kultur. Idet der er brugt runer og hedenske inskriptioner, men har et kristent budskab.

Se bilag B)

3. Vurdering af hvilken betydning den styrkede centralmagt fik for udviklingen i Danmark i Vikingetiden

Harald Blåtand var konge af Danmark i 28 år. Han samlede sig hele Danmark og norden og skabte et centralt styre. Det centrale styre var de første forsøg på at skabe en national stat.

En national stat skabes på baggrund af flere forhold. Som borgerne skal indvillige i. De kommer til at leve igennem en kontraktteori dvs. At de opgiver noget af deres individualitet til fordel for et fælles samarbejde og en fælles sikkerhed.

Følgende forhold er gællende i skabelsen af en national stat:

- Fælles militær

- Statsreligion

- Rest organ / Domstol

- Infrastruktur

- Fælles møntvæsen

3.2 Fælles Militær:

Et militært samarbejde bliver skabt under Haralds styre. Harald selv havde sin egen mænd som han aflønnede af egen lomme. Harald Blåtand havde tilknytning til Jomsvikingerne, han skulle

Side 12

12 eftersigende have bygget Jomsborg som er Jomsvikingernes hovedsæde [12] Jomsvikingerne var et kriger samfund som levede på øen Wollin. Dette samfund levede af egne togter og krigsbytte men blev regnet som kongens hær der har hjulpet ham i flere krige mod bla. Håkon Jarl Sigurdsson i Højrungvang i Norge.

Bygningen af rundborge og Danvirke er også en del af det fælles militær man opbyggede under Harald. Borgene er en dal af det forsvars værk der skal forsvare et samlede Danmark mod fremmede fjender. Opfrøslen af borgene tyder også på et fælles militær da de alle er ens og har samme formål at beskytte Danmark.

Med Jomsvikingerne og militære bygninger har Danmark skabt sig et egentligt militær. Vikingerne var orienteret mod vandet og havde tradition for at sejle og tage på togter i vikingeskibe. Under Harald Blåtand blev der etableret en dansk flåde. Kongen havde beføjelser til at indkalde et vist antal mænd og skibe fra andre høvdinger i forbindelse med et togt eller en krig. Harald selv havde også skibe. Flåden blev brugt til både erobringstogter men også normale togter hvor man udøver søsrøveri og plyndre fra andre steder. Da Harlad har skabt en flåde og militært forsvarsværk er man nu i stand til at koordinere langt større angreb end tidligere. .F.eks. Erobringen af England i 1013.

Danmark bliver derfor set på som en fælles nation, der ønsker at forsvare sig og kunne udbrede sig til andre lande.

3.3 Statsreligion:

Harald Blåtand er blevet døbt og rejst Jellingestenen hvor han proklarmere at han har gjort danerne kristne. Han har altså skabt en statsreligion. Han har accepteret tilstedeværelsen af kirken, de havde fået tilladelse til at ringe med klokkerne og danne menigheder i byerne. Kongen er altså gået i bånd kristendommen

3.4 Fælles møntvæsen: Man havde fra England og andre steder i udlandet lært møntvæsnet at kende. Det vil sige at mønten havde en hvis værdi i forhold til hvilket ædelt metal den var lavet af, denne kunne byttes for vare, hvor man tidligere udelukkende havde byttet noget for noget. Noget for noget princippet blev dog stadig anvendt i stor udtrækning. Der var dog stor forskel på mønternes kvalitet og værdi. Man havde ikke en dansk møntfod f.eks. Kroner og øre men opererede med flere mønter og fra mange steder i verden. De mest værdifulde mønter var selvfølgelig udenlandske mønter hvorimod lokale mønter var mindre værd.

12

Ifølge Svend Aggesen, Saxo

Side 13

13

En af måderne kongen tjente sin penge på var igennem møntforringelse. Møntforringelse gik ud på at man kun måtte handle med den lokale møntfod, og kongen krævede at folk vekslede hos ham så han fik gode udenlandske mønter i stedet lokale mønter hvis der var blandet dårligere metal så de fik en lavere værdi. Der fandtes altså på nuværende tidspunkt et dansk møntvæsen og man kendte til veksleprincipperne, Kongen og rige mænd fungerede også som banker og det var dem man skulle til hvis man ville fortage et lån.

3.5 Retsorgan/ Domstol: En domstol og et retsorgan fandtes ikke i Danmark under Haralds
regeringstid. Men man havde i mange år haft ting/ råd hvor man havde høvdinge på valg og brugt

som domstol ved slægtskonflikter. Slægten havde en vigtigt rolle i vikingetiden, det var vigtigt hvilken slægt man nedstammede fra. Slægten stod for gensidighjælp materielt. En stærk slægt var altså vigtigt for succes i vikingetiden. Slægten stod også selv for hævn hvis et af dets medlem var blevet slået ihjel dette skete ikke juridisk. En stærk slægt havde derfor mere at sige på tinget end en svag.

En høvding fungere som statsoverhoved over det givne område og bliver valgt ligesom et folketing.

En høvding havde i vikingetiden flere beføjelser og flere funktioner han skulle:

- Lede et områdes forsvar (militær)

- Lede ofringerne til guderne (religiøst og åndeligt)

- Sørge for vare og gaveudvekslinger med andre regioner (diplomatisk og økonomisk)

Der fandtes altså en form for demokrati/fælles folkeligt styre i Danmark under Haralds regeringstid

omen jungeloven stadig regerede og man stadig var hersker hvis man var størst og stærkest.

3.6 Infrastruktur: Vikingerne var orienteret mod havet hvorfra megen handel også foregik. Deres infrastruktur var derfor ikke specielt udviklet. Man rejste ikke fra den ene by til den anden, og store dele af landet var stadig uopdyrket vildnis. Under Haralds befalinger bliver der bygget flere veje og infrastrukturen bliver bedre, der bliver bla. bygget en 1 km lang og 11 m kanal tværs over samsø og en 1 km lang og 6 m bred bro gennem vejle ådal, forbedringerne af infrastrukturen kom også i takt med at byerne vokset og behovet for vare til og fra byen blev større.

Side 14

14

Konklusion: Danmark er i slutningen af 900 tallet påvej til at blive en national stat de har et fælles militær, et afgrænset territorium, en stats religion, et møntvæsen og en forbedret infrastruktur.

Lovgivningen og administrationen var et punkt der haltede kraftigt, der var ikke nogen reel domstol, straffe som f.eks. fængselsstraffe udsted af en dommer kendte man ikke til. Det var et problem for vikingerne at organisere og formidle sig da de ikke havde noget skriftsprog, jeg tro det er en af de væsentligste årsager til at de gik i bånd med kirken. Ved skabelsen af nationalstaten Danmark gjorde Harald også landet attraktivt for udefrakommende som ville investere og bosætte sig i landet.

Den store Jellingestenen som Harald rejste var et moderne symbol på Danmark. Både runerne men også tegningerne på stenen var udført i moderne og mere sydeuropæisk stil hvilket bevidner om en Harald der har forsøgt at gøre Danmark mere centralt, mere europæisk. Harald har med andre ord bragt Danmark tættere på Europa.

Centralmagten var helt elementær for vikingetidens udbredelse og succes. Centralmagten var vigtig for at kunne planlægge og udføre de store erobringstogter i starten af 1000 tallet.

Side 15

15

Litteraturliste

Bøger

Smitt, Thorkild Danmarks historisk oversigt,

Forlaget Systime

Hortsbøl, Henrik: Danmarks Historie 1 – fra oltid til 1750.

Lund, Niels :

Lauring , Palle:

Krambs, Karsten:

Olsen, Anne og Knud:

Mellerup, Holger .:

Lund, Niels m.fl. :

Internetsider

Om Harald Blåtand :

Om Jellingestenen m.m:

Forlaget Gjellerup og Gad 1988.

Harald Blåtands død.

Roskilde museums forlag 1998

Danske Konger og Dronninger.

Forlaget Høst og søn 1999

Vikingetidens Konger

Forlaget Underskoven 2000

Vikingetidens Danmark.

Forlaget Tornbjerggymnasium 1997

Jellinge Stenen .

Forlaget Aarhusstift bogtrykkeri 1983

Viking og Hvidekrist

Forlaget C.A reitzels forlag 2000

http://da.wikipedia.org/wiki/Harald_Bl%C3%A5tand

http://www.erantis.dk/guide/viking/jelling.htm
Om Jelling og vikingerne: http://www.fortidensjelling.dk/

Side 16

16

Bilag

Bilag A, Vikingernes udbredelse og deres togter.

Bilag B) Den store Jellingestens runer, ”Harald Konge bød disse kumler efter Gorm, fader sin, og efter Thyra, moder sin. Den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”