Et eksempel fra STX 2.g

Historieopgave om Blekingegadebanden

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Historie A 11 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Spørger den om en årsag, en udvikling eller en vurdering?

  2. 4 min

    Find en kilde, opgaven bruger. Står der, hvem der har lavet den, hvornår og hvorfor?

  3. 4 min

    Find et sted, hvor opgaven forklarer i stedet for at fortælle. Hvilke årsager peger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken kilde i din egen opgave er du i tvivl om, og hvad ved du om, hvem der lavede den?

Skal du selv skrive historieopgave? Metoden står her: Historisk metode: undersøg og forklar

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Historie A, 11 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Blekingegadebanden

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 2 KAK OG KUF .................................................................................................................................................................. 3 KOMMUNISTISK ARBEJDSKREDS (KA)................................................................................................................ 4 ”IMPERIALISMEN I DAG” .......................................................................................................................................... 5 DISKUSSION AF BLEKINGEGADEBANDENS HANDLINGER ............................................................................ 7 KONKLUSION .............................................................................................................................................................. 10 LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................... 10

Side 2

Dansk/Historieopgaven

Side 2 af 11

Indledning

I denne opgave har jeg valgt at beskæftige mig med Blekingegadebanden. Det er et emne der har fået meget opmærksomhed i medierne, senest med meget omtale i forbindelse med Peter Øvig Knudsens bøger om banden. Jeg har valgt dette emne, fordi jeg synes det er interessant, at en sådan gruppe har kunnet operere i Danmark.

Jeg har valgt at arbejde ud fra følgende problemformulering i opgaven:

For at kunne analysere årsagerne til Blekingegadebandens opståen, er det nødvendigt at vide noget om hvad der gik forud for dannelsen af gruppen. Derfor har jeg valgt først kort at redegøre for de politiske venstrefløjsgrupperinger i Danmark i 1960’erne og 1970’erne.

Herefter vil jeg analysere årsagerne til Blekingegadebandens opståen samt hvilken ideologi der lå bag deres handlinger og herunder foretage funktionel kildekritik af ”Imperialismen i dag - det ulige bytte og mulighederne for socialisme i en delt verden”, der fungerede som Blekingegadebandens politiske manifest. Til sidst vil jeg foretage en diskussion af Blekingegadebandens handlinger, herunder hvorfor deres handlinger kan betragtes som værende terrorisme samt en diskussion af retssagen mod medlemmerne.

Jeg har valgt som litteratur at bruge Peter Øvigs bøger om gruppen. Han har haft adgang til politiets of efterretningstjenestens arkiver om sagen og talt med en lang række involverede personer. Derfor betragter jeg kilden som værende troværdig. Jeg har også valgt at bruge artiklen ”Det handler om politik”, der er skrevet af Blekingegadebandens ”kerne”, som

• Redegør kort for de politiske venstrefløjsgrupperinger i Danmark i 1960'erne og

1970'erne.

• Analysér årsagerne til Blekingegadebanden opståen samt hvilket ideologisk fundament gruppen tilhørte.

• Diskussion af Blekingegadebandens handlinger.

Side 3

Dansk/Historieopgaven

Side 3 af 11 fremstiller deres synspunkter om deres handlinger og kritiserer Øvigs bøger på flere punkter. Det er dog vigtigt at behandle denne kilde med forsigtighed, da der kan være en klar tendens i artiklen; at retfærdiggøre deres handlinger og måske endda lyve om deres handlinger for at fremstå i et bedre lys. På den anden side er medlemmerne af gruppen dem der har været tættest på handlingerne og kan derfor betragtes som værende primærkilder til handlingsforløbet.

KAK og KUF

En af de helt centrale personer på den danske venstrefløj i 1960’erne og 1970’erne var Godtfred Appel. Sammen med sin kone Ulla Hauton styrede han med fast hånd den gruppe der lagde hele grundlaget for Blekingegadebanden og medlemmernes radikalisering. I 1963 stiftede Appel organisationen Kommunistisk Arbejdskreds, forkortet KAK [1]. Denne gruppens ideologiske fundament byggede bl.a. på Godtfred Appels ”snylterstatsteori” [2], der i korte træk gik ud på, at det høje velstandsniveau i den vestlige verden kun kunne nås i kraft af den imperialistiske udnyttelse af de fattige tredjeverdenslande. På den måde ”snyltedes” der på de fattige lande. Det var i denne gruppe, at der første gang blev taget kontakt til den palæstinensiske terrorgruppe PFLP.

I 1968 blev KAK’s ungdomsafdeling KUF (Kommunistisk Ungdomsforbund) stiftet. Med den centrale person Holger Jensen, som fungerede som en slags frontfigur i ungdomsorganisationen og med Godtfred Appel og Ulla Hauton som ledere, blev der op igennem 1960’erne i denne organisation deltaget i en masse demonstrationer, særligt imod Vietnamkrigen. Det førte ofte til voldelige demonstrationer imellem de unge og politiet. Et eksempel er en demonstration ved Sagabiografen på Vesterbrogade i København i 1969, der førte til hårde kampe mellem KUF’ere, politi og højreorienterede grupper [3].

I KUF mødtes de senere medlemmer af Blekingegadebanden for første gang. Bl.a. Niels Jørgensen og Torkil Lauesen startede i KUF. Også Holgers gymnasiekammerat Jan Weimann, blev senere en central del af Blekingegadebanden.

1

Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 57

2

Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 66

3

Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 100

Side 4

Dansk/Historieopgaven

Side 4 af 11

KUF deltog bl.a. i en demonstration i forbindelse med et Verdensbankmøde i Bella Centeret i

1970. Først blev der forsøgt brandattentat, og efterfølgende var der voldelige demonstrationer, der af Peter Øvig Knudsen beskrives som: ”det hidtil voldsomste slagsmål i

                                             4
dansk efterkrigstid mellem demonstranter og politi”.

I 1975 og 1976 bliver der begået to røverier, som Peter Øvig Knudsen mener, at senere

medlemmer af Blekingegadebanden stod bag.^{5}

Bemærkelsesværdigt er det, hvordan gruppens handlinger langsomt bliver mere voldelige. I et interview med Bo Weimann i dokumentaren ”Blekingegadebanden” siger han, at alle medlemmerne havde en sund baggrund, men at det var ”de små skridt”, der fik banden til at

gå så vidt.^{6}

I ”Det handler om politik” forklarer bandemedlemmerne udviklingen på følgende måde:

”Man må huske, at springet ikke blot gik fra tøjindsamling til røverier. Nej, først deltog medlemmerne i voldelige demonstrationer, dernæst i nålestiksoperationer såsom brandattentatet

                                               7
mod Bellacenteret. Det gjorde springet til røveri mindre.”

I 1977 kom der et stort kvindeoprør i KAK med Ulla Hauton i spidsen [8]. De var trætte af mændenes nedladende attituder over for kvinderne i organisationen, og kvinderne følte ikke, at de blev hørt nok i organisationen. Dette skete på et tidspunkt, hvor kvindeoprøret for alvor var i gang i Danmark og havde sat fokus på kvindernes undertrykkelse i samfundet med bl.a. Rødstrømpebevægelsen. Oprøret i organisationen førte til, at KAK’s ledelse Godtfred Appel og Ulla Hauton blev ekskluderet fra organisationen.

Kommunistisk Arbejdskreds (KA)

Ekskluderingen af Godtfred Appel og Ulla Hauton førte til en splittelse af KAK i efteråret

1978 og nye grupperinger blev dannet [9]. En af disse nye grupperinger kaldte sig for ”Kommunistisk Arbejdsgruppe”.

Holger Jensen, som døde i et trafikuheld i 1980 og derfor aldrig nåede at blive en central del af gruppen, fungerede i starten som leder af denne nye gruppering, der talte ca. 12-15

4

Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 167

5

Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 221

6

Riis-Hansen, Anders: Blekingegadebanden, 2009.

7

Jørgensen, Niels, Lauesen Torkild og Weimann, Jan: Det handler om politik, 2009. s. 17

8

Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 298

9

Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 319

Side 5

Dansk/Historieopgaven

Side 5 af 11 medlemmer [10]. Ud over Holger talte gruppen medlemmer som: Jan Weimann, Niels

Jørgensen, Torkil Lauesen, Peter Døllner, Karsten Møller Hansen, Jans lillebror Bo Weimann og senere Marc Rudin og Carsten Nielsen.

Disse mennesker ønskede at bygge videre på KAK’s arbejde, og de ville forsøge at holde kontakten til PFLP og støtte dem i deres frihedskamp. Det var disse personer, der senere blev kendt som Blekingegadebanden i medierne.

Dannelsen af Blekingegadebanden går derfor helt tilbage til Godtfred Appels stiftelse af KAK og KUF, hvor medlemmerne første gang møder hinanden. I den maoistisk inspirerede gruppe KAK fik de senere medlemmer af Blekingegadebanden altså deres politiske skoling, blev radikaliseret og deltog i flere voldelige demonstrationer og højst sandsynligt også røverier.

Op gennem 80’erne foretog kernemedlemmerne i KA en lang række røverier bl.a. på posthuse som Købmagergades postkontor og Daells varehus. De overvågede folk, der muligvis kunne være jødiske spioner og oprettede en liste over dem, der blev senere kaldt ”jøde-kartoteket” eller Z-file. De planlagde en kidnapning og foretog indbrud på danske, svenske og norske våbendepoter. Våben, sprængstoffer og panserværnsraketter blev senere fundet af politiet i Blekingegade 2 i 1989, hvor gruppen havde deres dæklejlighed.

Medlemmerne har senere forklaret fundet på følgende måde:

”Vi havde behov for lette våben til at true med under røveri. Men hvorfor indsamlede vi både håndgranater, landminer, panserværnsraketter, sprængstoffer og lignende tungere våben? Som vi

                                                                              11
allerede forklarede under retssagen, var disse våben tiltænkt eksport til befrielsesbevægelser.”

”Imperialismen i dag”

Men hvad var selve ideologien bag alle disse kriminelle handlinger, der fik medlemmerne til at handle, som de gjorde? ”Imperialismen i dag - det ulige bytte og mulighederne for socialisme i en delt verden.” blev skrevet af medlemmer af KA i 1983 med forfatternavnet ”Manifest”. Denne bog fungerede som gruppens politiske manifest, i hvilket deres ideologiske fundament kommer til udtryk. Teksten er som udgangspunkt en førstehåndskilde, men kan dog godt betragtes som en andenhåndskilde, da den i høj grad tager udgangspunkt i Godtfred Appels ”snylterstatsteori” og bygger videre på denne teori.

10

Jørgensen, Niels, Lauesen Torkild og Weimann, Jan: Det handler om politik, 2009. s. 27

11

Jørgensen, Niels, Lauesen Torkild og Weimann, Jan: Det handler om politik, 2009. s. 42

Side 6

Dansk/Historieopgaven

Side 6 af 11

Formålet med bogen er først og fremmest at sætte fokus på den uretfærdige fordeling af goderne i verden. KA henvender sig i høj grad til andre kommunistiske grupper og opfordrer dem til at støtte befrielsesorganisationer i den tredje verden materielt, da de mener, at dette er den eneste vej til nedbrydelsen af det imperialistiske system.

”..Den mest virkningsfulde praksis, kommunister i et imperialistisk land kan have i dag, er således at støtte de antiimperialistiske befrielsesbevægelser i den tredie verden, som kæmper imod kapitalisme

                                     12
og international udbytning og for socialisme .”

KA’erne siger at andre emner end nedbrydelsen af det imperialistiske system, som fx atomkraft, har optaget venstrefløjen.

I bogens kapitel 6 bliver der sagt, at det ikke længere er kommunisternes opgave at føre arbejdernes kamp, da disse efterhånden er blevet velstående i samfundet og ikke har interesse i revolution. Derfor skal det ske gennem den tredje verden. I disse lande kan de gennem en revolution frigøre store produktivkræfter, specielt i form af menneskelig arbejdskraft og gennem opbygningen af socialismen i deres eget land, kommer man en global socialisme nærmere.

Kilden har en helt tydelig, meget venstreorienteret tendens. KA mener, at goderne i verden er ulige fordelt, ønsker en revolution i verden og ønsker at afskaffe

imperialismen/kapitalismen. De handler ikke af medlidenhed, men af troen på at støtten til

befrielsesorganisationer i den tredje verden er den eneste vej til nedbrydelse af det imperialistiske system.

Vi kan bruge kilden til at sige noget om Blekingegadebandens ideologiske fundament og på den måde forklare, hvorfor de handlede som de gjorde. KA støttede op i gennem 80’erne den palæstinensiske terrorgruppe PFLP, som KAK i sin tid havde stiftet kontakt med.

Denne kilde fortæller os at gruppen højst sandsynligt gjorde dette med formålet: At støtte PLFP materielt, for på den måde at starte en revolution gennem den tredje verden og nedbryde det imperialistiske system.

KA var altså en meget venstreorienteret gruppe, der forsøgte at bekæmpe imperialismen og kapitalismen. Kernemedlemmerne i KA var idealister og fast besluttet på at støtte PFLP både

12

Manifest: Imperialismen i dag - det ulige bytte og mulighederne for socialisme i en delt verden. Kap. 6 – Hvad kan kommunister i imperialistiske lande gøre? 1983.

Side 7

Dansk/Historieopgaven

Side 7 af 11 med våben og penge og intet tyder på, at medlemmerne selv har brugt nogle af de penge de røvede. Dette kommer bl.a. til udtryk i lejligheden i Blekingegade der var i meget dårlig stand [13], og heller intet under politiets overvågning af medlemmerne pegede i den retning.

Diskussion af Blekingegadebandens handlinger

Blekingegadebandens handlinger omfatter først og fremmest en lang række røverier, hvor vold indgår. Disse røverier var ofte på posthuse, herunder bl.a. det berømte røveri på Købmagergades postkontor, hvor en betjent bliver dræbt. Blekingegadebanden udførte også et voldeligt overfald mod en familie i 1980, hvor en bankmands kone og barnebarn bliver holdt fanget i en kælder, mens banden prøvede at få bankmanden til at skaffe dem adgang til en pengeboks.

For at kunne bedømme hvorvidt Blekingegadebandens handlinger kan betragtes som terrorisme eller ej, er det vigtigt først at definere, hvad der forstås ved begrebet ”terrorisme”.

I Birthe Hansens bog ”Terrorisme på tværs” beskrives begrebet på følgende måde:

”Civile gruppers uforudsigelige vold mod ikke-kæmpende personer for et politisk formål”^{14}

I disse aktioner indgår volden som et vigtigt element, fx mod politimanden eller medarbejderne på posthusene, og angrebene kan også betragtes som ”uforudsigelige”. Dette er dog i sig selv ikke nok til, at disse handlinger kan defineres som terrorisme. Det, der netop gør disse handlinger til terrorisme, er det bagvedliggende ideologiske formål. Banden røvede ikke pengene til sig selv, men sendte i stedet pengene til PFLP for at tjene det højere politiske formål som fremgår i ”Imperialismen i dag”: Styrke befrielsesorganisationer i den tredje verden for på den måde at starte en revolution og nedbryde det imperialistiske system.

Gruppen så dog sig selv som frihedskæmpere, da de efter deres egen opfattelse mente, at PFLP var frihedskæmpere, der kæmpede imod Israels besættelse af deres land. Således skriver centrale medlemmer i ”Det handler om politik”:

”Vi ser således ikke PFLPs kamp som terrorisme. De ønskede en demokratisk og ikke-religiøs

styret stat. De lever i et besat land med en voldelig besættelsesmagt.”^{15}

13

Knudsen, Peter Øvig: Den hårde kerne, 2007. s. 60.

14

Hansen, Birthe: Terrorisme på tværs, 2002. s. 21

Side 8

Dansk/Historieopgaven

Side 8 af 11

Om man ser Blekingegadebanden som en terrororganisation handler også i høj grad om, hvorvidt man ser PFLF som en terrororganisation eller som frihedskæmpere. Birthe Hansen har formuleret forskellen mellem terrorisme og frihedskamp og skriver, at det ved frihedskamp ikke er målet at dræbe civile, men at ødelægge materiel, der holder

modstanderen ved magten.^{16}

Ud fra denne definition at bedømme, må PFLP altså betragtes som en terrororganisation, da gruppen flere gange bevidst har dræbt civile i forbindelse med flykapringer, og gruppen er desuden også på EU’s liste over terrororganisationer.

Blekingegadebanden kan på den måde også betragtes som en terrororganisation, og ikke som frihedskæmpere, da gruppen støttede PFLP med det fulde udbytte af deres røverier i

1980’erne, også selvom gruppen, ifølge dem selv, ikke var en celle under PFLP [17].

Et andet interessant aspekt ved sagen om Blekingegadebanden er retssagen mod medlemmerne af banden. Medlemmerne fik mellem 1-10 års fængsel, men blev løsladt efter

2 og 3 år. Altså har de fået relativt milde straffe i forhold til deres mange kriminelle handlinger. En af forklaringerne på dette er, at politiet ikke har haft tilstrækkeligt med beviser i sagen, til trods for at medlemmerne i lange perioder var under massiv overvågning.

Medlemmerne blev dømt for dokumentfalsk og ”særlig groft hæleri” i forbindelse med fundet af våben i Blekingegade. Af de mange røverier de menes at stå bag, blev de kun dømt for et røveri på Amagerbanken i 1986 og røveriet på Købmagergadepostkontor i 1988 [18].

En af de tiltaler, der kunne have givet gruppen mange års fængsel ville have været drabet i Købmagergade. Forklaringen på at ingen blev dømt i den sag er, at man i Danmark skal kunne fastlægge et personligt ansvar. Da ingen i gruppen ville tilstå drabet, var det altså umuligt at dømme dem.

Gruppen blev hverken dømt eller tiltalt efter den daværende terrorparagraf, der kunne have givet medlemmerne flere års fængsel. Terrorparagraffen var på dette tidspunkt anderledes, end den er i dag, da den blev ændret i forbindelse med terrorangrebet 11. september. Det kan forekomme meget besynderligt at gruppen ikke blev dømt for dette, men en mulig

15

Jørgensen, Niels, Lauesen Torkild og Weimann, Jan: Det handler om politik, 2009. s. 55.

16

Hansen, Birthe: Terrorisme på tværs, 2002. s. 23

17

Jørgensen, Niels, Lauesen Torkild og Weimann, Jan: Det handler om politik, 2009. s. 18.

18

Knudsen, Peter Øvig: Den hårde kerne, 2007. s. 508

Side 9

Dansk/Historieopgaven

Side 9 af 11 forklaring på det kan være, at paragraffen dengang ikke omhandlede støtte til international terrorisme. Det gør paragraffen imidlertid i dag, og det er interessant at tænke på, hvilken straf medlemmerne kunne have fået, hvis de var blevet dømt efter den nuværende terrorparagraf §114 [19]. Denne paragraf kan give helt op til fængsel på livstid.

19

Justitsministeriet: Straffeloven §114

Side 10

Dansk/Historieopgaven

Side 10 af 11

Konklusion

Med Godtfred Appels stiftelse af KAK og senere dennes ungdomsafdeling KUF blev fundamentet til Blekingegadebanden lagt. Her mødte medlemmerne hinanden, fik deres politiske skoling og blev radikaliseret. Handlingerne i denne gruppe bliver efterhånden mere voldsomme og ender med grove røverier. Også Appels "snylterstatsteori” kom senere til at spille en stor rolle for Blekingegadebandens ideologiske fundament, der i høj grad byggede videre på denne teori.

Blekingegadebanden var særdeles venstreorienteret og ønskede at kæmpe imod imperialismen og kapitalismen. Som det fremgår i ”Imperialismen i dag”, troede medlemmerne på, at det var igennem den tredje verden, en revolution skulle startes, og de støttede derfor den palæstinensiske terrororganisation PFLP. Banden foretog igennem

1980’erne mange røverier, planlagde en kidnapning og røvede våben, som de sendte til PFLP.

Gruppen kan ud fra Birthe Hansens definitioner af henholdsvis terrorisme og frihedskamp betragtes som en terrorgruppe, da de har et tydeligt politisk mål bag deres voldelige røverier. Selvom medlemmerne ikke ser dem selv som en celle under PFLP, var gruppens primære formål at støtte PFLP med hele udbyttet fra deres røverier, både af banker og våbenlagre. Da PFLP kan betragtes som en terrororganisation kan Blekingegadebanden på den måde også betragtes som en terrororganisation.

Blekingegadebanden fik relativt milde straffe i forhold til deres handlinger. De bliver bl.a.

ikke dømt efter den daværende terrorparagraf, muligvis fordi den ikke omhandlede støtte til international terrorisme. Hvis Blekingegadebanden var blevet dømt efter den nuværende terrorparagraf, kunne de have risikeret fængsel på livstid.

Side 11

Dansk/Historieopgaven

Side 11 af 11

Litteraturliste

• Hansen, Birthe: Terrorisme på tværs. Frydenlund, 2002.

• Justitsministeriet: Straffeloven

(https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=133530#K6)

• Jørgensen, Niels, Lauesen Torkild og Weimann, Jan: Det handler om politik. tidsskriftet Social Kritik nr. 117, marts 2009.

• Knudsen, Peter Øvig: Blekingegadebanden 1: Den danske celle. Gyldendal,

2007.

• Knudsen, Peter Øvig: Blekingegadebanden 2: Den hårde kerne. Gyldendal,

2007.

• Manifest: Imperialismen i dag - det ulige bytte og mulighederne for socialisme i en delt verden. Kap. 6 – Hvad kan kommunister i imperialistiske lande gøre?, 1983.

( http://snylterstaten.dk/mka/imperialismen-i-dag.html.)

• Riis-Hansen, Anders: Blekingegadebanden (dokumentar). Bastard Film,

2009

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.