Sovjetunionens Sammenbrud - Opgave i Historie

Side 1

[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF

Historieopgaven i 2.g

Side 1 af 13

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse............................................................................................s. 1 Indledning..........................................................................................................s. 2 Problemformulering...........................................................................................s. 2 Mangfoldigheden i den sovjetiske union...........................................................s. 2 Det politiske styre i Sovjetunionen....................................................................s. 3 Sovjet i en overgangsperiode.............................................................................s. 4 Den nye stil i USSR............................................................................................s. 5 Glásnost og perestrojka......................................................................................s. 5 Tjernobyl............................................................................................................s. 6 Folkeoprør..........................................................................................................s. 7 Kupforsøg i Moskva...........................................................................................s. 9 Sovjetunionen styrter i grus..............................................................................s. 10 Overgang til demokrati.....................................................................................s. 10 Diskussion........................................................................................................s. 11 Konklusion........................................................................................................s. 12 Litteraturliste....................................................................................................s. 13 s

Side 2

[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF

Historieopgaven i 2.g

Side 2 af 13

Indledning

Sovjetunionen (USSR) var op gennem 1900-tallet en magtfaktor som man skulle regne med. Men i slutningen af 1980’erne og i starten af 1990’erne brød hele dette kæmpe imperium sammen. Pludselig var ”truslen fra øst” væk og man måtte til at tegne nye verdenskort og forholde sig til en helt ny situation.

Problemformulering

Sovjetimperiet var op gennem 1980’erne præget af store forandringer. Nye ledere med både nye og gamle ideer kom til og begreber som perestrojka (omstrukturering) og glásnost (åbenhed), var centrale termer for den nye leder.

Men i 1991 brød staten Sovjet sammen. Jeg vil i denne opgave undersøge hvad baggrunden for dette var. Herunder om det det var en kort revolution der opstod pludseligt, eller et sammenbrud som der havde været lagt op til over længere tid gennem den måde som Sovjetstaten blev styret på.

Derudover vil jeg undersøge hvordan riget der brød sammen så ud. Og hvordan Rusland klarede overgangen til demokrati.

Mangfoldigheden i den sovjetiske union^{1}

Området øst for Østersøen har igennem århundreder været samlet i et storrige. Det startede som et lille fyrstedømme på størrelse med dagens Danmark i området rundt om Moskva omkring år 1300.

Dette fyrstedømme erobrede gennem de næste mange hundrede år områder alle inde på fastlandet. Da den bolsjevikiske revolution brød ud i 1917 benyttede Finland og de baltiske lande muligheden for at komme ud af det russiske rige. Derudover kom Polen, Ukraine og Rumænien ud af Ruslands klør. [2] Dette skulle dog vise at være en stakket frist. Sovjetunionen udnyttede 2. Verdenskrig til atter at indlemmer disse lande i unionen. I første omgang gennem en aftale med Tyskland om områder som Østpolen og Baltikum. Men da 2. Verdenskrig var færdig og Tysklands nederlag en realitet udnyttede Sovjet dette til yderligere at udvide sine områder. Fra 1945 og frem til sammenbruddet i 1991 bestod Sovjet af stater og landområder fra Østersøen og hele vejen østover til landområder der lå kun 50 km.

        3
fra Alaska.

1

Se Bilag I, Kort over Sovjetunionen

2

Rosenfeldt, Niels Henrik, Fra småstat til verdensrige i Sovjetimperiet i opløsning, s. 25-29

3

Rosenfeldt, Niels Henrik, Fra småstat til verdensrige i Sovjetimperiet i opløsning, s. 29-30

Side 3

[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF

Historieopgaven i 2.g

Side 3 af 13

Disse store forskelle landene imellem rent geografisk var måske til at overkomme, men når der inden for dette område taltes omkring 120 sprog i omkring 100 grupper [4] bliver opgaven med at skulle kunne kontrollere og styre en så stor union uhyre svær.

Det politiske styre i Sovjetunionen

Ordet sovjet betyder oversat fra russisk, råd eller en valgt forsamling. På alle niveauer af det russiske system fandtes sovjetter. [5] Valgene til disse var dog en farce eftersom man til hvert at disse kun opstillede en kandidat. Denne kandidat kunne man i så fald vælge at stemme på eller afgive en blank stemme. Det øverste Sovjet var en ledende forsamling for hele Sovjetunionen. Dette var dog kun i teorien. I virkeligheden var det det kommunistiske parti der styrede det Øverste Sovjet. Det gjorde de ved at bestemme hvilke personer der kunne blive valgt til dette og i realitet sad mange af de sammen mennesker i det Øverste Sovjet og i partitoppen samtidigt. Derudover bestemte partitoppen hvem der skulle besidde alle de vigtige poster som fabriksdirektører, embedsmænd osv. [6]

Den russiske republik (RSFSR) var desuden en dominerende faktor i det politiske liv. Både den russiske republik som sådan, men også det russiske folk. Alt i alt udgjorde det russiske folk over halvdelen af det samlede indbyggertal i Sovjetunionen. Dominansen af russere sås tydeligt i partierne rundt omkring i USSR. I 1980 var der for eksempel ikke én ikke-russer blandt partisekretærerne. [7] Dette skyldes toppen i Moskvas styring. Ved at have partisekretærer som alle var russere var man sikker på at den russiske ide og særbehandling ville fortsætte.

Denne særbehandling skyldtes at russerne så dem selv som den ældre broder og som det mest udviklede af alle sovjetiske folk. Denne fremhævelse af russere kan skyldes Stalins ønske om at styrke centraliseringen af den sovjetiske stat. Man forsøgte endvidere at gennemføre russisk som nationalt sprog overalt i unionen. Dette betød en diskriminering af de ikke-russiske folkeslag som nu var nødt til at være tosprogede. Det var ingen af de russiske borgere nødt til, end ikke hvis de boede i en anden stat en RSFSR. [8] Denne russificering betød også at man flyttede mange folk ud fra de lande de boede i og flyttede en masse russere ind. Man håbede at man på denne måde kunne få overgangen til et stort Rusland til at glide nemmere. Især Estland og Letland var hårdt ramt. [9]

4

Ruslands Historie, s. 13

5

Se Bilag II, Den politiske opbygning i USSR

6

Nielsen, Erik Bach, Sovjetunionens sammenbrud og det ny Rusland, s. 10-12

7

Ruslands historie, s. 18

8

Ruslands historie, s. 18-19

9

Nielsen, Erik Bach, Sovjetunionens sammenbrud og det ny Rusland, s. 24

Side 4

[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF

Historieopgaven i 2.g

Side 4 af 13

Sovjet i en overgangsperiode

Sovjet havde i mange år været et lukket land hvor kun de mennesker der sad på de absolutte topposter vidste hvad der foregik bag de lukkede døre blandt politikerne. Khrustjov havde godt nok efter Stalins død prøvet at gøre op med netop Stalins metoder, men partitoppen sørgede for at han stille og roligt forsvandt igen. [10]

Efter Khrustjov satte den øvrig partitop Brezjnev ind på posten som generalsekretær som regnedes for den vigtigste og mest magtfulde post i det kommunistiske parti.

Brezjnev kørte USSR på den måde som de konservative kræfter ønskede det. Han sørgede for at holde de gammelkommunistiske kræfter ved magten. Dette var især tydeligt i starten af 1980’erne. På dette tidspunkt var gennemsnitsalderen i den politiske ledelse over 70 år. [11]

På nær 3 var de alle født før revolutionen, den ældste havde endda været medlem af sovjetten i 1917! [12]

Efter Brezjnevs død i 1982 valgte man Jurij Andropov som ny generalsekretær. Det gik dog hverken værre eller bedre end at han døde af en alvorlig nyrelidelse efter kun 15 måneder som generalsekretær.

Man udpegede derefter hans efterfølger: Konstantin Tjernenkov. Han var ved sin udpegelse 72 år, hvilket var 3 år ældre! end Andropov. Tjernenkov holdt da også kun 13 måneder før døde. [13] I løbet af disse to korte lederperioder formåede både Andropov og Tjernenkov dog at få sat nye ting i gang. Man begyndte således under Andropov store kampagner mod ”grove krænkelser af den statslige

       14
disciplin”

i forskellige ministerier og direktorater [15]

Man begyndte desuden at prøve at bekæmpe lediggang i befolkningen og øge straffen for samfundsskadelig virksomhed. Han har formodentlig forsøg at skræmme magtfulde bureaukrater og lokalpolitikere til at makke ret og derudover forsøge skabe popularitet i befolkningen fordi han håbede at kampen mod korruption ville give et godt indtryk i befolkningen. Derudover forsøgte at give flere muligheder for den enkelte fabrik og håbede derigennem at få en øget produktion. Overordnet håbede Andropov at få skabt en øget magt til den centrale planlægning. Umiddelbart så det ikke sådan ud, men i og med at han fik fjernet nogle af de irriterende mellemled mellem den centrale planlægning og den enkelte fabrik blev det nemmere at

kommunikere ordrer ud.^{16}

Da Tjernenkov kom til magten valgte han at fortsætte Andropovs kampagner dog med formindsket styrke og med knap så mange udskiftninger. Vigtigere var det dog at bide mærke i at Mikhail Sergejevitj Gorbatjov uofficielt nu blev omtalt som vicegeneralsekretær. Han overtog flere og flere store opgaver

10

Nielsen, Svend B., Sovjet Systemet der brød sammen, s. 18

11

Jensen, Bent, Den ny Ruslands historie, s. 95

12

Nielsen, Svend B., Sovjet Systemet der brød sammen, s. 18

13

Ruslands historie, s. 92

14

Det vil sige en kamp mod korruption og fusk

15

Ruslands historie, s. 95

16

Ruslands historie, s. 95-96

Side 5

[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF

Historieopgaven i 2.g

Side 5 af 13 og begyndte at repræsentere Rusland når Tjernenkov var for syg til at kunne stå frem. Da Tjernenkov døde i 1985 blev det Gorbatjov der blev udset til at efterfølge ham. [17]

Den nye stil i USSR

Udnævnelsen af Gorbatjov skulle vise sig at blive skæbnesvanger for det sovjetiske imperium. I første omgang så det ud til at Gorbatjov blot ville fortsætte sin forgængeres politik.

Han startede som alle andre havde gjort det med at få folk ind på de vigtige poster som han stolede på. Bl.a. fik han Moskvas partichef afskediget og fik en ny mand ind på posten. Denne mand var Boris Jeltsin. Der blev efterhånden rykket nye folk op på de nye poster. Et begyndende

                        18
genrationsskifte var gået i gang.

Gorbatjov fortsatte kampagnerne som Andropov og Tjernenkov havde

Manden bag de nye reformer, igangsat, men derudover satte han en kampagne i værk mod spiritus. Der kom Gorbatjov forbud mod salg og udskænkning og det satte produktionen af spiritus voldsomt ned. Dette gav dog bagslag da det viste sig at staten mistede store indtægter fra manglende

               19
afgifter fra spiritus.

Alt i alt forsøgte Gorbatjov kun at gennemføre reformer inden for systemet. Han ønskede nemlig samtidigt at bevare det kommunistiske partis indflydelse og Sovjetunionen som en samlet stat.

Glásnost og perestrojka

Glásnost (åbenhed) og perestrojka (omstrukturering) var de to vigtigste begreber i Gorbatjovs reformpolitik. Glásnost skulle åbne op for systemet og afsløre korruption og svindel. Dette skulle give større popularitet til Gorbatjov samtidig med at han fik ryddet ud i nogle af sinkende mellemled mellem centralorganisationen og de enkelte fabrikker præcist som Andropov havde ønsket det. Glásnost endte dog med at være noget der også kunne ramme Gorbatjov selv fordi glásnost også afslørede politikernes magtmisbrug. [20] Og Gorbatjov var en generalsekretær som hele tiden forsøgte at øge sine egne

            21
magtbeføjelser.

Glásnost blev også brugt til at rode op i fortiden og afsløre hvad der gik for sig før Gorbatjov kom til.

Blandt andet kørte Gorbatjov sin helt egen kamp mod Brezjnev og pressen gik med på den og mange

17

Ruslands historie, s. 97-99

18

Ruslands historie, s. 99

19

Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 21

20

Nielsen, Erik Bach, Sovjetunionens sammenbrud og det ny Rusland, s. 18-19

21

Ruslands historie, s. 123

Side 6

[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF

Historieopgaven i 2.g

Side 6 af 13 andre ting fra fortiden blev gravet frem. Det endte med at Brezjnevs navn blev fjernet fra alle de steder hvor det var nævnt. [22] Også Stalin-tidens forfærdende kendsgerninger kom frem bl.a. i kraft af massegrave. Sidst men ikke mindst førte glásnost også til en stigende kritik af det sovjetiske system især

       23
i pressen.

Perestrojkaens hovedformål var at omstrukturere det sovjetiske samfund. Dette ville have han blandt andet gøre ved markante udskiftninger i den politiske ledelse og ved at ændre nogle af de økonomiske bindinger som havde været gennemført tidligere. En af de nye ting som Gorbatjov forsøgte at komme igennem med var der for fremtiden skulle opstille mere end en kandidat til hver post. Svarene til dette i delte partitoppen i to lejre. De reformvenlige som f.eks. Jeltsin og andre mente at det gik for langsomt, mens nogle af de konservative kræfter mente at det var at gå for langt. [24] Derudover skulle der ske forandringer på det økonomiske område. Han ville lade de forskellige fabrikker rundt omkring i unionen få større selvbestemmelse. Dette skulle ske ved at de i stedet for at få ordrer fra centralt hold i stedet skulle få nogle tal de skulle sig op ad og derudover selv styre hvordan fabrikkerne skulle styres.

Tjernobyl

Katastrofen i Tjernobyl kom som et hårdt slag mod Gorbatjov. Den 26. april 1986 eksploderede en af reaktorerne på atomkraftværket i Tjernobyl. Selv om ulykken skete på sovjetisk grund var de først der slog alarm, svenskerne. Dette skete den 28. april da de havde registreret et radioaktivt udslip og man havde lokaliseret det til Ukraine. I sovjetisk TV kom der om aftenen en kort besked om at der havde været en ulykke. 30. april brugte partiavisen

”Prada” 4 linjer på at beskrive det og først den 14. maj gik Gorbatjov på skærmen og talte om Tjernobyl. Og først seks år senere fik offentligheden adgang til den rapport som beskrev ulykkens omfang og konsekvenser. [25] [26]

Myndighederne havde altså i dagene efter ikke informeret den almindelige befolkning og livet havde derfor fortsat sin vante gang i de udsatte områder. Børn havde fået lov til at lege udenfor og aftalte fodboldkampe blev afviklet. Først den 27. april om eftermiddagen begyndte de første evakueringer. Og først den 2. maj blev der oprettet en Tjernobyl efter katastrofen særlig sikkerhedszone på 30 km. fra Tjernobyl, hvorfra 135.000 blev evakueret. I første omgang

22

Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 23

23

Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 24

24

Ruslands historie, s. 108-109

25

Ruslands historie, s. 104

26

Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 22

Side 7

[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF

Historieopgaven i 2.g

Side 7 af 13 regnede man med at dette var tilstrækkeligt og at der ikke var nogen fare for folk der boede uden for denne zone. Men i juni blev 113 landsbyer uden for sikkerhedszonen tømt for indbyggere og andre områder hvor livet havde haft sin vante gang blev evakueret senere. [27]

Katastrofen åbnede op for mange kritiske røster i USSR. Denne ulykke viste med al ønskelig tydelighed at glásnost ikke var slået igennem i Sovjet. Samtidig satte katastrofens omfang også en kæp i det økonomiske hjul. Prisen for at rydde op efter denne ulykke var enorm og samtidig skabte den et stort hul i energiforsyningen. Men samtidig med at Tjernobyl-ulykken viste at glásnost og perestrojka ikke var slået igennem i samfundet viste den også at det var nødvendigt at tvinge disse reformer

igennem.^{28}

Folkeoprør

I løbet af slut 80’erne begyndte modviljen mod den sovjetiske union at vokse sig stor i yderrepublikkerne. Særligt i Baltikum begyndte folkebevægelser mod USSR at vokse, og netop i Baltikum opstod disse folkebevægelser af politiske grunde. Mange andre steder var det krav om små stater ud fra de befolkningsgrupper der boede der som var baggrunden.

I Baltikum var kravet hovedsageligt baseret på at de mente at Sovjetunionen ulovligt havde annekteret de tre lande i 1940. De mente at de havde ret til deres egen stat og at de var tvunget ind i USSR. Der blev lavet adskillige demonstrationer. En af dem med mest eftertryk var da folkefronterne i Baltikum lavede en 500 km. lang menneskekæde gennem de tre lande. Derudover satte folkebevægelserne sig tungt på valgene. I Litauen vandt de 36 ud af 39 valgkredse, i Estland 27 ud af 36, mens 80 % af de folkevalgte var støttet af disse organisationer i Letland ved valget i foråret 1989. [29] Disse organisationer var noget helt nyt i Sovjet. Partiet havde været vant til at kunne styre samfundet og dets organisationer. Grunden til at dette kunne lade sig gøre var at disse folkebevægelser var oprettet som ”støtte for perestrojka”. Derfor så det ud som om disse organisationer kun var oprettet som en

                      30
hjælp til Gorbatjovs planer..

Nu begyndte det at gå stærkt. I november 1988 udsendte det estiske Øverste Sovjet en erklæring om suverænitet inden for Sovjetunionen. Ifølge forfatningen havde de allerede denne suverænitet, men nu krævede de at få ejendomsret over deres råstoffer og deres jord. Det Øverste Sovjet i USSR erklærede de estiske erklæringer for forfatningsstridige og dermed ugyldige. Det estiske Sovjet tog det til sig, men gjorde ellers ikke mere ved det. I forsommeren 1989 fulgte Letland og Litauen trop og erklærede sig

27

Ruslands historie, s. 104

28

Ruslands historie, s. 105-108

29

Ruslands historie, s. 221-222

30

Ruslands historie, s. 221-222

Side 8

[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF

Historieopgaven i 2.g

Side 8 af 13 selvstændige. Og da Gorbatjov var gået væk fra de magtmetoder som tidligere havde været brugt i Sovjet, såsom militæret, overtog disse lande nu mere og mere initiativet.

Nu ændrede de baltiske lande deres nationalsprog fra russisk til deres oprindelige sprog. Derudover ændrede man valglovene så man skulle have boet i republikken i en vist stykke tid for at kunne deltage i de lokale valg. Dette blev lavet for at begrænse de russiske emigranters indflydelse. Litauen indførte endvidere et litauisk statsborgerskab i stedet for det sovjetiske. [31]

Ideen med folkefronter spredte sig nu som en steppebrand gennem andre republikker hvor der ligeledes blev dannet folkefronter. Disse kunne have forskellige formål. For eksempel var det folkefronten i Azerbajdzjan der stod for massakren på armeniere i landet. Men under alle omstændigheder formåede disse organisationer at få de nationale kommunistiske partier ind en ultranational linje. Mange republikker begyndte nu at erklære sig suveræne efter baltisk eksempel. [32] For at gøre ondt værre var der i 1990 valg til sovjetterne. I næsten alle lande blev det nationalister der blev valgt. Litauen var den første republik til at udnytte denne situation. 11. marts 1990 genopretter det Øverste Sovjet i Litauen mellemkrigstidens Litauen med egen forfatning. Moskva forsøgte nu at lave en økonomisk blokade, men dette førte til fordømmelse fra udlandet. [33] [34]

Og da Estland og Letland også genoprettede deres stater, og da de andre stater samtidig anerkendte de baltiske landes ret til at oprette deres egne stater var USSR presset. Et af de vigtigste træk var at den russiske republik med Boris Jeltsin i spidsen tilbød sin støtte til de baltiske lande og dermed gik imod Sovjetunionen. [35]

Gorbatjov var nu tvunget til at gå på kompromis med de tre republikker. Han aftalte en fastfrysning af deres uafhængighedserklæring og denne fastfrysning kørte helt frem til august 1991. Men så skete der

også noget.^{36}

De konservative kræfter ville ikke finde sig i at man gik på kompromis med de baltiske lande. De indledte en militær offensiv i disse lande. Blandt andet forsøgte man at overtage en TV- og radiostation i Vilnius. Alt i alt kom disse offensiver til at koste 14 mennesker livet. Men aggressionen gav bagslag.

Overalt i USSR voksede løsrivelsestendenserne. Også Jeltsin begyndte at arbejde mere uafhængigt af Sovjetunionen. Som leder af den russiske republik kæmpede han for et demokratisk Rusland snarere end et demokratisk Sovjet. Og da han i juni 1990 erklærede Rusland for suveræn var det endelige brud

med USSR sket^{37}

31

Ruslands historie, s. 222

32

Ruslands historie, s. 223-224

33

Ruslands historie, s. 224-225

34

Nielsen, Erik Bach, Sovjetunionens sammenbrud og det ny Rusland

35

Ruslands historie, s. 225

36

Ruslands historie, s. 225

37

Ruslands historie, s. 226

Side 9

[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF

Historieopgaven i 2.g

Side 9 af 13

Gorbatjov indså nu at han var nødt til at gøre noget. Han nedsatte et udvalg som skulle lave en ny unionstraktat. Da forslaget kom frem blev det mødt med kold skulder. I stedet valgt Gorbatjov at udskrive en folkeafstemning om unionens fremtid. Spørgsmålet var formuleret som følger:

”Er det nødvendigt at opretholde Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker som en fornyet føderation af ligeberettigede, suveræne republikker, hvori rettigheder og friheder for personer af enhver nationalitet er garanteret i fuldt omfang?”

Kritikere påpegede at dette spørgsmål var 3 separate spørgsmål som man burde tage stilling til hver for sig. I de ni republikker hvor valget blev gennemført blev det et ja med stort flertal. Men seks republikker valgte at undlade at gennemføre denne afstemning. I de baltiske republikker valgte de i stedet at gennemføre vejledende folkeafstemning om uafhængighed. [38]

Derefter sendte Gorbatjov en ny unionstraktat ud til folkeafstemning i de ni unionspositive republikker. Her blev det et ja og aftalen var at den skulle endeligt underskrives den 20. august når

                         39
Gorbatjov kom tilbage fra ferie.

Kupforsøg i Moskva

Mikhail Gorbatjov blev nu trængt voldsomt i defensiven. 23. juni udgik der en ”Appel til Folket” fra de konservative kræfter. I bund og grund var det en opfordring til at styrte Gorbatjov. Samtidig var der demonstrationer fra den anden side der også pressede på for større reformer.

Det hele begyndte at rulle den 18. august. Da opsøgte nogle af de ledende konservative kommunister Gorbatjov i hans feriebolig. De håbede på at kunne presse ham til at sætte landet i undtagelsestilstand så underskrivningen af den nye traktat kunne blive udsat. Men Gorbatjov afviste dem, og så var de nødt

                       40
til at gribe til drastiske midler.

De bildte befolkningen ind at Gorbatjov var syg og oprettede samtidig en Statskomité for

Undtagelsestilstand. De overtog på denne måde kontrollen med landet.

Samtidig holdt de Gorbatjov i isolation i hans feriebolig. Så snart de havde overtaget kontrollen den 19. august begyndte militærkøretøjer af enhver slags at rulle ind i Moskva. Det så kritisk ud da en gruppe tunge kampvogne blev kørt op foran ”det Hvide Hus” som huser parlamentet i Moskva. I denne bygning havde Jeltsin om morgenen søgt tilflugt og han udtænkte hurtigt et

modtræk.^{41} Demokratiets mand i

Rusland, Boris Jeltsin

38

Ruslands historie, s. 226-227

39

Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 54

40

Jensen, Bent, Den ny Ruslands historie, s. 116

41

Ruslands historie, s. 235-236

Side 10

[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF

Historieopgaven i 2.g

Side 10 af 13

Han trådte ud til soldaterne og op på en kampvogn. Herfra forkyndte han at kupforsøget var slået fejl og at de lokale myndigheder stadig adlød den lovlige russiske regering. I princippet vidste han ingenting om dette, men han vandt den vigtige psykologiske kamp og kort efter begyndte kampvognene at trække sig tilbage. Ved mørkets frembrud samledes folk omkring det Hvide Hus og begyndte at bygge barrikader. Kupmagerne havde nemlig ikke givet op endnu. I løbet af natten kom det til sammenstød mellem demonstranter og militæret. I alt tre blev dræbt da de trodsede det natlige udgangsforbud.

Trods optræk til store konfrontationer, skete det aldrig og kampvognene angreb aldrig det Hvide Hus.

Dette var formentligt fordi lederne af disse ikke adlød de ordrer som blev udstedt. Den næste dag var sammenbruddets dag. Kupmagerne var ganske enkelt på vej ud af landet og da landets forsvarsminister beordrede kampvognene ud af Moskva var kupforsøget forbi. [42]

Sovjetunionen styrter i grus

Da Gorbatjov vendte tilbage den 22. august var meget ændret i Moskva. Gorbatjov var markant svækket og han kunne se hele sit bagland været med i det kupforsøg som blev afværget. Al populariteten var nu Jeltsins. Han formåede endda at få Gorbatjov til at læse op af et dokument som afslørede at stort set alle ministre i regeringen bakkede op om kuppet. Gorbatjov indså sin situation og trak sig tilbage fra sin position som generalsekretær i det kommunistiske parti. [43]

Jeltsin forbød nu det kommunistiske parti i Rusland og hurtigt fulgte andre republikker efter og snart var det kommunistiske parti forbudt over hele Sovjetunionen. Unionsrepublikkerne udnyttede at USSR var sendt til tælling og udsendte en efter en, uafhængighedserklæringer. Og da Ukraine, Belarus og Rusland underskrev en traktat om SNG [44], fik Sovjetunionen det endelige dødsstød. SNG blev det nye fællesskab af stater i det sovjetiske område og efterhånden tilsluttede alle, med undtagelse af de baltiske

                    45
lande, sig til denne traktat.

Overgang til demokrati

Processen med at overgå til demokrati var ikke nemt for Rusland. Jeltsin forsøgte at komme igennem med mange nye forandringer, men hver gang underkendte parlamentet hans beslutninger. Desuden var der i pressen begyndt at lyde kritiske røster. Disse stemmer i pressen mente at man ved at indføre

                                                  46 47
demokrati og kapitalisme i Rusland havde ”ødelagt fædrelandet”.

42

Ruslands historie, s. 236

43

Ruslands historie, s. 237

44

Sodruzjestvo Nezavisimykh Gosudarstv (det frivillige fællesskab af uafhængige stater)

45

Nielsen, Mai Valentin, Da verden blev ny, s. 86

46

Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s.58

47

Ruslands historie, s. 246

Side 11

[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF

Historieopgaven i 2.g

Side 11 af 13

Jeltsin indså nu at han var nødt til at sætte hårdt ind. Han opløste parlamentet under påskud af at det var valgt under kommunismen og derfor ikke var demokratisk valgt. Han udskrev nu nyvalg og han sendte en nye forfatning til folkeafstemning. Denne behandling ville medlemmerne ikke finde sig i. De nægtede derfor at forlade det Hvide Hus. Jeltsin satte nu hårdt mod hårdt. Han fik militæret til at blokere parlamentsbygningen og beskyde den med panservåben. Efter otte dage gav

parlamentsmedlemmerne op.^{48}

Den nye forfatning gav præsidenten en enorm magt. Han kunne opløse dumaer, [49] erklære krig og meget andet. Til afstemningen om denne forfatning var det kun 50 % af befolkningen der mødte op for

at stemme. Forfatningen blev vedtaget dog i realiteten kun med 1/3 af alle stemmeberettigede bag den.

Ved valget til dumaerne var resultatet lige så nedslående. Også her mødte kun halvdelen af befolkningen op. Resultatet af valget var lige så overraskende som antallet af folk der mødte op. Jeltsins parti blev det største, men det næststørste blev et nationalistisk protestparti som ønskede et stærkt centralstyret Rusland. Og som nummer tre kom det kommunistiske parti som igen var blevet tilladt. I det kommunistiske parti gik man ind for en samling af USSR.

Nu var Jeltsin ved at have lidt større problemer. Denne forsamling kunne han ikke bare uden videre afsætte hvis han ønskede at bevare sit image som demokratiets mand. Disse mennesker som nu var valgt ind var han nødt til at forhandle med.

Desuden var Rusland ikke den eneste republik som var faldet tilbage i nogle af de gammelkommunistiske tanker. I 1996 var der kommunistiske ledere for alle republikker undtagen Estland og Letland. Så kommunismen forsvandt ikke bare fordi USSR brød sammen. [50]

Diskussion

Holdningerne til hvorfor Sovjetunionen brød sammen er mange. Nogle ville pege på at det var Gorbatjovs ideer om åbenhed og omstrukturering som gjorde at det hele faldt sammen om ørene på dem. Man kan sige at dette måske har været en af grundene da der uden denne fornyede åbenhed ikke havde været grobund for at befolkningen kunne få noget af vide om fortidens synder og om hvordan systemet egentligt blev styret. Disse informationer var bl.a. en af baggrundene for at der kom så stor opbakning omkring Jeltsin.

Man kan dog ikke klandre Gorbatjov for USSR’s fald. Disse reformer var nødvendige for at holde det sovjetiske samfund i gang. Dette var kort sagt den eneste måde man havde den mindste mulighed for at redde unionen. Ved at give befolkningen det den gerne ville have forsøgte man at holde folket på sin

48

Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 58

49

De sovjetiske kamre hvori politikerne sidder. Svarer til over- og underhuset i England

50

Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 59-60

Side 12

[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF

Historieopgaven i 2.g

Side 12 af 13 side. Problemet var bare at man ikke var klar over hvilke sluser man på denne måde åbnede for. Det er da også en ganske ironisk tanke at tænke; at de eneste reformer der kunne redde Sovjetunionen var dem der dødsdømte den.

Andre ville mene at forskelligheden i det sovjetiske rige var hovedårsagen til sammenbruddet. Også i dette argument er der mange rigtige ting. Med over 120 forskellige sprog var der mange ting som blev gjort forskelligt riget rundt. Og mange af de revolutioner som blev gennemført kom fra yderområderne.

Især de baltiske lande var en hovedkraft på dette punkt som tidligere beskrevet.

Men spørgsmålet er om disse modstandsorganisationer nogensinde ville have haft mulighed for at opstå hvis man havde levet under det gamle kommunistiske styre hvor der blev slået ned på alting med hård hånd.

Konklusion

De to grunde som er beskrevet ovenfor anser jeg i kombination for at være hovedårsagen til Sovjetunionens fald. Reformerne som blev gennemført af Gorbatjov var en langstrakt og nødvendig proces som i sidste ende var medvirkende til sammenbruddet og så var der den korte revolution i republikkerne som gav staten dødsstødet. At det var muligt at gøre en ende på USSR så forholdsvis enkelt, ser jeg som at unionen var en kolos på lerfødder. De mange folkeslag umuliggjorde at det kunne blive til en enhedsstat.

Denne kolos væltede og ud kom Rusland som selvstændigt land. Overgangen til demokrati for Rusland var dog svær. Dette skal også ses i lyset af at folket i så mange år havde på sin vis været bedøvet af kommunismen. De var ikke vant til at deres valg fik konsekvenser og det ser jeg som en af hovedårsagerne til at valgdeltagelsen var så lav.

Side 13

[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF

Historieopgaven i 2.g

Side 13 af 13

Litteraturliste

Bøger:

Nielsen, Mai Valentin: Da verden blev ny. Østblokkens sammenbrud , Pantheon 2001

Jensen, Bent: Den ny Ruslandshistorie, Centrum 1992

Rosenfeldt, Niels Henrik, Christensen, Svend Aage, Pape, Carsten, Poulsen-Hansen, Lars: Ruslands historie Imperiets sammenbrud, Politikens forlag 1992

Nielsen, Svend B: Sovjet - systemet der brød sammen, Gyldendal 1996

Nielsen, Erik Bach: Sovjetunionens sammenbrud og det ny Rusland, Munksgaard 1994

Sperling, Vibeke (red), Sovjetimperiet i opløsning: om de femten nye lande på verdensscenen, DR 1991 Billeder

http://user.tninet.se/~mdj300c/tjernobyl.jpg : Tjernobyl
http://home.iae.nl/users/lightnet/creator/GORBATJOV.JPG : Gorbatjov
http://www.thegrenadarevolutiononline.com/ussr.jpg : Sovjetisk flag
http://www.nrc.nl/W2/Lab/Profiel/Rusland/jeltsin.jpg : Jeltsin

Bilag

Bilag I fra: Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 15

Bilag II fra: Nielsen, Erik Bach, Sovjetunionens sammenbrud og det ny Rusland, s. 11