Atombomben over Hiroshima og Nagasaki - Historieopgave

Side 1

Hiroshima og Nagasaki bombarderingerne

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 2 Problemformulering .......................................................................................................................................... 2 Årsagerne til atombombe angrebene ............................................................................................................... 2 Trumans overvejelser ........................................................................................................................................ 4 Konsekvenserne af a-bomben ........................................................................................................................... 7 Konklusion ....................................................................................................................................................... 11 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 12 Kildeliste ...................................................................................................................................................... 12

Side 2

2

Indledning

En japansk journalist karakteriserede bombningen af Nagasaki som "en gravplads uden en eneste

gravsten”^{1}.

I August 6. 1945 gik vi ind i en ny alder: Atomalderen. Uden en ordentlig advarsel eller præcedens, smed amerikanerne en a-bombe ned over Hiroshima [2]. Tusindvis af mennesker indenfor 500 me-ters afstand af eksplosionen blev dræbt øjeblikkeligt. De forsvandt sporløst, eller de blev stående lig, der bestod af aske, som smuldrede ligeså snart man rørte det. Lysglimtet blev efterfulgt af en gloende hed varmebølge. Folk så langt som 3.5 km fik alvorlige forbrændinger. Deres tøj smeltede ind i huden eller gik i brand. I mange tilfælde blev de indre organer kogt væk af den voldsomme hedebølge. Alle steder i Hiroshima standsede urene 8.16 [3].

A-bomben var for første gang i menneskehistorien blevet brugt og den er indtil i dag kun blevet brugt 2 gange. Nogle forskere havde absolut ingen intentioner om at skabe et masse-ødelæggelsesvåben. De mente blot at man kunne bruge den energi, som blev udløst i industrien.

Derfor var der mange forskere som bittert fortrød deres medvirken til udviklingen af a-bomben, som følge af Hiroshima og Nagasaki bombningerne [4].

Problemformulering

Jeg vil i denne opgave tage udgangspunkt i Hiroshima-Nagasaki bombarderingerne. Jeg vil ind-ledningsvist redegøre for årsagerne til at amerikanerne kastede bomberne. Derefter vil jeg ana-lysere Trumans overvejelser omkring brugen af atombomben. Til slut vil jeg diskutere de menne-skelige konsekvenser af bombesmidningen for japanerne.

Årsagerne til atombombe angrebene

I 1930’erne var det meste af Asien økonomisk tilbagestående. Mange lande var kolonier som var regeret af europæiske lande. Men Japan var et meget selvstændigt, militær stærkt og industria-

1

Wikipedia: ”Atomic bombings of Hiroshima and Nagasaki”

http://en.wikipedia.org/wiki/Atomic_bombings_of_Hiroshima_and_Nagasaki
2

Doug Long: ”Harry Truman” http://www.doug-long.com/truman.htm

3

Nathaniel Harris: “Hiroshima” s. 28

4

Nathaniel Harris: “Hiroshima” s. 8+11

Side 3

3 liseret land. Japan begyndte langsomt at føre en aggressiv ekspansionspolitik, som især gik ud over Kina. Da USA ikke kunne overtale Japan til at trække sig tilbage, besluttede præsident Roosevelt at øge presset på Japan ved ikke at sælge dem olie og andre varer som kunne bruges til krigsførelse.

Det forhindrede stadigvæk ikke Japanerne i at trække sig tilbage. I stedet erobrede de så olierige lande i Asien. For at forhindre at USA ikke greb ind sneg de en hemmelig japansk flåde ind i Stille-havet, som så udførte et voldsomt angreb på den amerikanske flådebase Pearl Harbor. Få dage efter det voldsomme angreb erklærede USA krig mod Japan [5].

I August 1942 gav Roosevelt tilladelse til at man begyndte at forske i muligheden for at skabe en atombombe. Projektet skulle være tophemmeligt, så derfor fik projektet kodenavnet ”Manhattan Project”. Det område hvor de arbejdede kaldte de Los Alamos. Hundredvis af forskere arbejdede der, heriblandt den danske fysiker Niels Bohr. I September 1944 var det besluttet at det nye

våben skulle bruges imod Japan^{6}.

Man kunne nu lave en bombe, hvor udgangspunktet var at der blev skabt en kædereaktion. Dette kunne gøres ved at bruge uran eller et nyt grundstof kaldt plutonium, som man fornylig havde op-daget. Den 16. juli 1945 testede USA den første atombombe nogensinde i en øde ørken i New Me-

xico^{7}.

Prøvesprængningen fik kodenavnet ”Trinity”. Den fandt sted tidligt om morgenen. De nærmeste observatører befandt sig i en bunker 10 km fra springningstedet. De bar solbriller, men de blev alligevel næsten blændet af den kraftige lysglimt som oplyste nattehimlen. Derefter kom der en varm trykbølge, et øredøvende brag og en kulde af ild som forvandlede sig til en paddesky.

Næsten alle var glade, for de flere års arbejde havde båret frugt [8]. Få uger efter smed amerikaner-ne a-bomben ”Little boy” ned over Hiroshima [9]. Tre dage efter blev den anden a-bombe ”Fat man” smidt ned over Nagasaki, som ikke blev så hårdt ramt som Hiroshima [10].

5

Nathianiel Harris: ”Hiroshima” s. 14

6

Faktalink + Nathaniel Harris: “Why the A-bomb was dropped on Hiroshima” http://www.hiroshima-
spirit.jp/en/museum/morgue_e12.html + ”Hiroshima” s. 16

7

Nathianiel Harris: ”Hiroshima” s. 18

8

Dokumentarfilm: “Trinity beyond atomic bomb movie”

9

BBC: “US drops bomb on Hiroshima”

http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/august/6/newsid_3602000/3602189.stm
10

Faktalink: “The atomic bomb of Nagasaki” http://www.cfo.doe.gov/me70/manhattan/nagasaki.htm

Side 4

4

Hiroshima blev valgt fordi, at størrelsen og formen som byen havde, passede godt til den destruk-tive kraft, som a-bomberne havde. En anden grund var fordi, at Hiroshima havde en hær af trop-per, militære faciliteter og militære fabrikker, som endnu ikke var blevet betydeligt ramt [11]. Nogle af faktorerne til at bomberne blev kastet i det hele taget, var for at beskytte tilskadekomne ameri-kanere og for at forhindre at få så få tilskadekomne som muligt. Selvom de kunne vinde vha. tradi-tionelle angreb, brugte de atombomben fordi det var et perfekt tidspunkt for dem at teste a-bom-bernes effektivitet og for at de 2 milliarder dollars ikke skulle gå til spilde [12].

Trumans overvejelser

Da Roosevelt døde, overtog Harry Truman embeddet som præsident for USA. Han kendte godt til til a-bomberne, men ikke i det omfang som Roosevelt gjorde, fordi Roosevelt hadede Truman.

Han havde selvfølgelig gjort sig nogle ovejelser omkring brugen af a-bomben, og det var også ham som traf den endelige afgørelse om at anvende den nyudviklede a-bombe over Hiroshima og

Nagasaki.^{13}

6/17 – 1945 skrev Truman i hans dagbog:

"I have to decide Japanese strategy - shall we invade Japan proper or shall we bomb and blockade?

That is my hardest decision to date. But I'll make it when I have all the facts." [14] Man kan tydeligvis læse her at Truman er meget i tvivl om hvilken beslutning han skal tage. Som sagt i det lille uddrag: Skulle han gøre det rigtige hvilket var at invadere Japan, eller skulle han bombe og blokere? Det letteste ville selvfølgelig være at bombe og blokere. Det ville være det hurtigste, og det ville også skåne mange amerikanske menneskeliv. Men han ville vente med at tage en beslutning indtil alle detaljerne om a-bomben var på plads.

11

Faktalink: “Why the A-bomb was dropped on Hiroshima” http://www.hiroshima-
spirit.jp/en/museum/morgue_e12.html

12

Faktalink: “Why the A-bomb was dropped on Hiroshima” http://www.hiroshima-
spirit.jp/en/museum/morgue_e12.html

13

Leksikon: “Anden Verdenskrig” s. 432

14

Doug Long: ”The Harry Truman Diaries and Papers” Fra dagbog: 6/17/45 http://www.doug-long.com/hst.htm

Side 5

5

Den næste dag mødtes Truman med militære repræsentanter for at diskutere, hvordan krigen mod Japan skulle fortsætte. Truman besluttede på dette møde at få lederne til at planlægge planer til at invadere Kyushu, den sydligste af Japans fire største øer. Den planlagte invasionsdato

var Nov. 1, 1945.^{15}

En måned lavede Harry Truman en 180 graders vending. Harry Stimson som var amerikansk krigsminister fortæller i hans dagbog om Harry Truman, da han under Potsdam-konferencen lige pludselig havde fået en forandring:

”… Nu ved jeg, hvad der skete med Truman i går. Jeg kunne ikke forstå det. Da han kom til mødet efter at have læst rapporten, var han en forandret mand. Han fortalte russerne nøjagtigt, hvordan tingene skulle være, og han hersede stort set med folk under hele mødet.” [16] – Harry Stimsons dagbog.

Det var her at nogle af Trumans ovejelser omkring bombning af Japan begyndte at starte. Efter at have læst Grove’s rapport om a-bomben, vidste han hvor kraftfuld bomben var og det gjorde at han tydeligvis blev styrket af det. Under mødet fik han en notifikation om at a-bomben var en sucess, og at den overskred forventningerne.

Det ville selvfølgelig være det bedste tidspunkt at springe bomberne på. For det første skulle alle de penge som blev brugt til at forske i a-bomben ikke gå til spilde.

Efter han fandt ud af det, skrev han et brev til sin kone, hvor han fortalte hende om hvad der foregik:

"...I've gotten what I came for - Stalin goes to war [against Japan] August 15 with no strings on it.

He wanted a Chinese settlement [in return for entering the Pacific war, China would give Russia some land and other concessions] - and it is practically made - in a better form than I expected.

[Chinese Foreign Minister] Soong did better than I asked him. I'll say that we'll end the war a year sooner now, and think of the kids who won't be killed! That is the important thing." [17] – Brev til Bess Truman

Med det samme, den 25. Juli 1945 gav præsident Truman ordre til at bruge atombomben. Dette er et uddrag af hans dagbog:

15

Doug Long: ”The Harry Truman Diaries and Papers” http://www.doug-long.com/hst.htm

16

Nathianiel Harris: ”Hiroshima” s. 20

17

Doug Long: ”The Harry Truman Diaries and Papers” 1. Brev til konen http://www.doug-long.com/hst.htm

Side 6

6

” Vi har opdaget den mest frygtelige bombe i verdenshistorien … vi tror, vi har fundet ud af, hvordan man sønderdeler atomet. Et eksperiment i ørknen i New Mexico var forbløffende – for at sige det mildt … Dette våben kan bruges mod Japan fra i dag og ind til den 10. august.”

”... Han og jeg er enige. Målet skal udelukkende være militært, og vi vil udsende en advarsel og bede japserne om at overgive sig og redde liv. Jeg er sikker på, de ikke vil gøre det, men vi vil have givet dem chancen. Det er bestemt godt, at Hitlers kreds eller Stalins ikke opdagede denne atombombe. Den lader til at være det frygtligste, man indtil nu har opfundet, men den kan blive det mest nyttige.” [18] – Harry Trumans dagbog.

Her tyder hans skrivestil på at han er meget fastlagt på at angribe Japan, efter at han i starten var i tvivl om han skulle invadere eller bombe. Hans ord indikerer at han udmærket godt ved hvor kraftfuld og hvor frygtfuldt a-bomben er.

Alt tyder på at han ville have hævn efter at japanerne have angrebet Pearl Harbor uden forvarsel

og i fredstid^{19}.

Han ville helt sikkert angribe Japan. Men samtidig ville han heller ikke være som japanerne: brutale, hensynsløse, nådeløse og fanatiske. Derfor ville han udsende dem en advarsel, selvom han var sikker på at de ikke ville overgive sig. Men det ville selvfølgelig hjælpe på hans samvittighed over at han oven i de militære mål ville dræbe tusindvis af uskyldige civile mennesker.

Selvfølgelig var det eneste som kunne forhindre Truman i at smide bomben var at han ikke kun ville bombe de militære mål sønder og sammen, men også de civile mennesker. Efter at have læst rapporten vidste han godt hvad den var i stand til.

Den tankegang Truman må have haft var: Hvis jeg invaderer Japan, går det ud over mine mænd og Japans mænd. Det eneste som jeg kan gøre for at redde mine mænd er at bombe Japan. Det vil skåne mine mænd, men det vil så gå ud over civile mennesker.

18

Nathaniel Harris: “Hiroshima” s. 22

19

Simon Berthon og Joanna Pott: “Anden verdenskrigs krigsherrer” s. 40

Side 7

7

Han tænkte måske også at a-bomben ville redde mere liv end de liv den ville tage. Hvis man gik ud fra at krigen fortsatte ville der dø mange menneskeliv. Japanerne var opdraget til at tro, at æren krævede, at man skulle kæmpe til døden. Det var derfor svært for japanerne at overgive sig. [20] I hans 2. Brev til hans kone, fortæller han hende at han vil have fred I verden, men hans 1. prioritet er USA:

"I have to make it perfectly plain to them [Russia and Great Britain] at least once a day that so far as this President is concerned Santa Claus is dead and that my first interest is U.S.A., then I want the Jap war won and I want 'em both in it. Then I want peace - world peace and will do what can

be done by us to get it."^{21} – Brev til Bess Truman

Harry Truman ville have fred. Men frem for alt ville han beskytte USA. Det var det han var fast be-sluttet på. I starten overvejede han at sætte amerikanske liv på spil ved at han ville have at USA invaderede Japan, men det ville resulterer i et stort tab af amerikanere. Hvis man tænker over det, var det nogle ekstremt svære opgaver at Truman skulle løse og overveje. Man kan ikke sige at Tru-man var en dårlig præsident, fordi han gav tilladelse til at smide bomberne, som senere hen var med til at dræbe tusindvis af civile. Han var bare en præsident som elskede sit land og som han prioterede frem for alt. Så derfor smed han bomberne. Overvejelserne som han havde var ikke bare nogle almindelige overvejelser han bare kunne overveje på få minutter. Det var overvejelser hvor en masse mennesker var indblandet. Det var en livs beslutning, og nok den mest vigtigste beslutning at han skulle tage i hele hans liv. En forkert beslutning kunne jage ham i resten af hans liv.

Konsekvenserne af a-bomben

I Hiroshima døde der ud af 250.000 af befolkningen 80.000 og senere hen 60.000 mere. I Nagasaki ud af 174.000 af befolkningen døde der 70.000 [22]. I alt døde der omkring 200.000 [23].

20

Nathaniel Harris: “Hiroshima” s. 40

21

Doug Long: ”The Harry Truman Diaries and Papers” 2. Brev til konen http://www.doug-long.com/hst.htm

22

Artikel: “Hiroshima Nagasaki survivor dies” http://www.guardian.co.uk/world/2010/jan/06/hiroshima-nagasaki-

survivor-dies
23

Faktalink: “Was Hiroshima Necessary?” http://www.doug-long.com/truman.htm

Side 8

8

Det første problem som ofrene stod over for var helt klart, hvor skulle de overlevende mennesker bo - hvad skulle de gøre? A- bomben havde forvandlet byen i løbet af få sekunder fra at være en militærbase til at være en kæmpe begravelsesplads. Menneskerne lå overalt både døende og o-verlevende. Tænk at man ligepludselig en stille mandag morgen hører et højt brag, og når man sekundet efter kigger rundt, så ligger hele byen i ruiner. Amerikanerne havde ikke kun smadret Hiroshimas militær base søndersammen, men også dræbt tusindvis af uskyldige civile mennesker.

Bomben var mere end en destruktiv kraftig bombe. Det var også en psykisk bomb at være vidende til det må være noget af det frygtligste et menneske overhovedet kunne være ude for. En overlevende kaldt Mitsou fortæller at han finder sin indre fred ved at han fortæller mennesker om sin forfærdelige oplevelse [24]. Dagen må virkeligt have plaget dem i hele deres liv. Det vil være en dag de overlevende aldrig nogensinde ville kunne glemme.

Tænk hvor mange forældreløse børn der må have været? Hvordan vil de kunne overleve uden mad? Hvem ville kunne tage sig af dem? Der var sikkert mange som skulle passe på sig selv. Men-neskerne havde selvfølgelig ikke fortjent sådan en skæbne. Japanerne havde allerede næsten så

godt som tabt krigen^{25}.

Så var det overhovedet nødvendigt at amerikanerne kastede bomben? Den vigtigste begrundelse for at kaste bomben har som regel været, at man reddede liv ved at afkorte krigen, og i det lange løb også endda japanske liv. Japanerne fik en advarsel, men de ville ikke overgive sig. Men at ame-rikanerne kastede 2 atombomber var måske lige over grænsen.

Amerikanerne skulle have invaderet Japan. Det ville have skånet civile menneskeliv og det vil være det mest menneskelige at man kunne gøre. Han ville helt klart have tabt en masse amerikanske mænd, men at kaste en bombe som kan udslette en hel by i løbet af sekunder er helt umenneske-ligt. Vi er alle sammen mennesker, ligemeget om det ville skåne amerikanernes død, ændre det ikke det faktum af at menneskerne i Hiroshima og Nagasaki fortjente den død mange af dem fik.

Jeg mener personligt ikke at krigen ville have nået meget længere hvis den fortsatte. Det var helt unødvendigt at kaste bomberne ligsom Herbert Hoover også mener:

24

Artikel: “A survivor’s story” http://teacher.scholastic.com/activities/wwii/hiroshima/chapter5.htm

25

Faktalink: ”Atomic bomb” http://www.reformation.org/atomic-bomb.html

Side 9

9

"...the Japanese were prepared to negotiate all the way from February 1945...up to and before the time the atomic bombs were dropped; ...if such leads had been followed up, there would have been

no occasion to drop the bombs."^{26}

Japanerne vidste jo intet til dette våben, hvilket var en af grundene til at de nægtede at overgive sig.

Efter Hiroshima og Nagasaki bomberne begyndte flere forskere at forske i at spalte atomet. I dag er a-bomben et af det mest magtfulde et land kan have. Lande med a-bomber kan med lethed lig-ge verdenen i ruiner. Vi må indse at a-bomben i dag er en af de største trusler mod den menneske-lige fremtid. Der er jo ingen som vil sætte hele verden på spil, men alligevel bliver det brugt som det største magtmiddel som et menneske kan have.

Lige nu er omkring 27.000 atomvåbner, og 4.500 er klar til at blive sprunget [27]. Man kan let starte en krig ved en lille fejl, hvis nogle af dem bliver sprunget ved en fejltagelse. Det er derfor at man-ge kloge hoveder siger at vi lever i en alder vi kalder atomalderen.

Ligesom pistolen i Amerika, bruger lande atomvåben som en slags beskyttelse for at man evt. ikke skulle angribe landet som bliver angrebet. For hvis man angriber et land, risikerer man at få en atombombe lige tilbage igen. Det er derfor meget vigtigt for os at få afskaffet atomvåbne som er farlig, og som er til lille nytte for menneskeheden.

De overlevende fra Hiroshima og Nagasaki bombningerne led af radioaktiv bestråling, som gjorde at de begyndte at føde misdannede børn og andre sygdomme efter flere år som følge af det regn som kom efter bomben sprang. [28]

Under eksplosionen fik en masse mennesker sår og skrammer.

Det var ikke det eneste. Mange blev meget hårdere ramt. Deres hår begyndte at falde af, deres tandkød blødte, de fik lilla udslet på huden og fik voldsom diare [29].

26

Quotes: “Hiroshima: Quotes” http://www.doug-long.com/quotes.htm

27

Konference(link): ”Current dangers of the Nuclear weapons” http://www.lykketoft.dk/?q=current-dangers-nuclear-

weapons
28

Faktalink: ”Hiroshima and Nagasaki Health Effects” http://www.solarstorms.org/Hiroshima.html

29

Nathaniel Harris: “Hiroshima” s. 42

Side 10

10

Mihoko Tekeuchi var ikke født, da Hiroshima blev bombet, men hun lider stadig under eftervirk-ningerne. Da hun var 13 år begyndte hun at få røde knopper på hendes arme, og hendes tandkød var dækket af mørkt størknet blod [30].

Amerikanerne vidste intet til de langvarige stråleskader, selvom forskerne i Los Alamos havde op-daget at de sandsynligvis ville gøre det. Folk døde stadig på mystisk vis og frygteligt [31]. Amerikaner-ne blev ved med at benægte det [32]. De ville selvfølgelig ikke indrømme at mange i Hiroshima var syge af radioaktiv stråling pga. den fatale fejl de begik, da de smed bomben.

Frygten for verdens fremtid fik nogle mennesker til at reagere. Men intet synes påvirke regeringer-ne. Våbenkapløbet fortsatte, især mellem de to ”supermagter”, USA og Sovjetunionen. I 1970’erne indgik supermagterne dog aftaler der skulle begrænse våbenarsenaler, selvom de stadig var enor-

me.^{33}

Bomberne over Hiroshima og Nagasaki har vist verden, hvor frygtelig en atomkrig er. På trods af, at der har været alvorlige konflikter er atomvåbne ikke blevet brugt siden. Men faren er der stadig.

Hvis terrorgrupper laver eller bygger en atombombe kan uskyldige mennesker igen være i fare.

30

Nathaniel Harris: “Hiroshima” s. 43

31

Nathaniel Harris: “Hiroshima” s. 44

32

Nathaniel Harris: “Hiroshima” s. 45

33

Nathaniel Harris: “Hiroshima” s. 49

Side 11

11

Konklusion

Jeg kan udfra min redegørelse, analyse og diskussion af Hiroshima-Nagasaki bombarderingerne konkludere, at bombningen af Hiroshima og Nagasaki har vist verden hvor frygtindgydende atomkraft kan være. Årsagerne til at amerikanerne kastede a-bomben var fordi at Japan havde invaderet store dele af Kina. Fordi at USA ikke kunne overtale japanerne i at trække sig tilbage, øgede Roosevelt presset ved ikke at sælge dem olie. Men japanerne erobrede så olierige lande.

For at USA ikke skulle gribe ind i krigen, udførte de et voldsomt angreb på Pearl Harbor. Truman overvejede på et tidspunkt at invadere Japan i stedet for at bombardere det. Men fordi at a-bombe forskningen overskred forventningerne og de havde investeret millionere af dollars på det, besluttede Truman at kaste bomben på Hiroshima og Nagasaki som var militære mål. Da a-bomben landede, kom der noget sort regn ned fra skyerne. Det var det, som gjorde at de over-levende fik radioaktiv stråling på huden, og det gjorde bl.a at de fik misdannede børn. Det var en dag som de aldrig ville glemme, og den dag som vil plage dem, og generationerne efter i hele deres liv.

Side 12

12

Litteraturliste

Nathaniel Harris: “Hiroshima” s. 8,11,14,16,18,20,22,28,40,42,43,44,45 og 49

Kildeliste

Artikel: “A survivor’s story” http://teacher.scholastic.com/activities/wwii/hiroshima/chapter5.htm

Artikel: “Hiroshima Nagasaki survivor dies”

http://www.guardian.co.uk/world/2010/jan/06/hiroshima-nagasaki-survivor-dies

Artikel: “The atomic bomb of Nagasaki” http://www.cfo.doe.gov/me70/manhattan/nagasaki.htm

BBC: “US drops bomb on Hiroshima”

http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/august/6/newsid_3602000/3602189.stm

Dokumentarfilm: “Trinity beyond atomic bomb movie”

Doug Long: ”Harry Truman” http://www.doug-long.com/truman.htm

Doug Long: ”The Harry Truman Diaries and Papers” Dagbog + 1. og 2. Brev til konen
http://www.doug-long.com/hst.htm

Doug Long: “Was Hiroshima Necessary?” http://www.doug-long.com/truman.htm

Faktalink: ”Atomic bomb” http://www.reformation.org/atomic-bomb.html

Faktalink: ”Hiroshima and Nagasaki Health Effects” http://www.solarstorms.org/Hiroshima.html

Faktalink: “Why the A-bomb was dropped on Hiroshima” http://www.hiroshima-
spirit.jp/en/museum/morgue_e12.html

Konference: ”Current dangers of the Nuclear weapons” http://www.lykketoft.dk/?q=current-

dangers-nuclear-weapons

Leksikon: “Anden Verdenskrig” s. 432

Quotes: “Hiroshima: Quotes” http://www.doug-long.com/quotes.htm

Simon Berthon og Joanna Pott: “Anden verdenskrigs krigsherrer” s. 40

Wikipedia: ”Atomic bombings of Hiroshima and Nagasaki”

http://en.wikipedia.org/wiki/Atomic_bombings_of_Hiroshima_and_Nagasaki