Et eksempel fra STX 1.g

"Kvinders arbejdskaar" og "Kvinders valgretskamp" | Historieopgave

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Historie A 9 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Spørger den om en årsag, en udvikling eller en vurdering?

  2. 4 min

    Find en kilde, opgaven bruger. Står der, hvem der har lavet den, hvornår og hvorfor?

  3. 4 min

    Find et sted, hvor opgaven forklarer i stedet for at fortælle. Hvilke årsager peger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken kilde i din egen opgave er du i tvivl om, og hvad ved du om, hvem der lavede den?

Skal du selv skrive historieopgave? Metoden står her: Historisk metode: undersøg og forklar

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Historie A, 9 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

29/4 2008

- 1 -

Indledning.

Årene var en del af den såkaldte industrialisering. I denne periode skete der store omvæltninger for kvinderne både på arbejdsmarkedet og med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder. I min opgave vil jeg sætte fokus på kvinders valgretskamp, der mundede ud i, at de fik valgret i 1915 og på kvinders forhold og rettigheder på arbejdsmarkedet i denne periode. Jeg vil fortælle, hvordan kvinder begyndte at organisere sig i fagforeninger. Til min kildekritik vil jeg bruge en artikelserie om kvinders arbejdskår, skrevet af Annette Jensen, der var håndarbejdslærer og kvindesagsforkæmper, og en artikel skrevet af Elna Munch, der var kvindevalgretskamps forkæmper. Jeg vil sammenligne ligestillingen mellem mænd og kvinder under industrialiseringen med ligestillingen i dag.

Redegørende for kvinders arbejdsforhold og kamp for valgret.

Hvad var industrialiseringen?

I dette afsnit om industrialiseringen vil jeg redegøre kort for, hvad industrialiseringen var, og hvad der skete i samfundet i perioden.

Industrialiseringen var den proces i samfundet, hvor et samfund, hvis primære erhverv var landbrug, fiskeri og skovbrug, omdannedes til et samfund, hvor mange mennesker flyttede fra landet ind til byen, og rigtig mange mennesker begyndte at arbejde i industrien. Industrien blev dermed det primære erhverv.

Industrialiseringen i Danmark varede fra slutningen af 1800-tallet til ca. 1920’erne.

Industrialiseringen var skyld i stor vækst. Væksten bestod af befolkningstilvækst, økonomisk fremgang, ny teknologi og nye opfindelser. Byerne begyndte at udvikle sig til storbyer, politiske ideologier spredte sig, og en ny form for sammenhold blandt folk viste sig. Arbejderne begyndte at slutte sig sammen i fagforeninger, og det samme gjorde deres arbejdsgivere. [1] [2]

Arbejdsgiverne begyndte at blive de nye dominerende magtfaktorer i Danmark. Før havde det været herremændene og adelen, der dominerede.

Industrialiseringen indeholdt mange kampe for bedre

                      3
løn, forhold og arbejdstider.

1

Kvinfo, Viden om køn: www.kvinfo.dk, http://www.kvindekilder.dk//X03/menu3.htm, set
20. april 2008.
2

Knudsen, Birgit: De rygende skorstene – om industrialiseringen i Danmark i sidste halvdel af 1800-

tallet frem til , Alinea, København.
3

Knudsen, Birgit: De rygende skorstene – om industrialiseringen i Danmark i sidste halvdel af 1800- tallet frem til , Alinea, København.

Side 2

29/4 2008

- 2 -

Under industrialiseringen skete der store ændringer i kvinders forhold på arbejdsmarkedet, i deres ægteskab, i deres ret til uddannelse, og selvfølgelig var der deres store kamp for ligestilling såsom valgret og ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. [4]

Kvinder på arbejdsmarkedet før 1870.

Kvinder har altid været en del af arbejdet i Danmark. Men deres arbejde var før industrialiseringen enten ulønnet eller meget underbetalt. Arbejdet var delt op i mandearbejde og kvindearbejde. F. eks i landbruget var det mændenes opgave at passe heste, mens det var kvindernes opgave at malke køerne. Arbejdet var derudover også delt op efter, hvordan ens sociale status så ud.

Da industrialiseringen slog igennem midt i 1800-tallet, voksede byerne hurtigt, og velfærdssektorer, såsom undervisningssektoren, sundhedssektoren og den sociale sektor, blev udbygget. Kvindernes status i dette industri samfund blev sat til debat, og der blev heftigt diskuteret, om kvinder skulle være lønarbejdere ligesom mændene, eller om de skulle være hjemmegående husmødre. [5] Der var stadig mange, der til langt ind i 1900-tallet tilsluttede sig ideen om de hjemmegående husmødre. Fagforeningerne kæmpede derfor for den såkaldte forsørgerløn. Det betød at en mand, hvis kone var hjemmegående, skulle have løn nok til at forsørge hele familien.

I 1866 blev den første kvinde ansat ved en telegrafstation. Hun blev den første danske kvindelige statsembedsmand. Mange fabrikker o. lign begyndte at ansætte flere kvinder. Kvindernes løn var meget lav i forhold til mændenes, og der blev en stor debat, om hvorvidt kvinder skulle have samme løn som mænd og om ligestilling mellem mænd og kvinder generelt. [6]

Kvinders arbejdssituation

Indtil 1875 var universiteterne kun forbeholdt mænd. De første universitetsuddannede kvinder var læger og magistre, og de blev praktiserende læger og lærerinder på privatskoler. [7]

I 1851 kom det første privatlærerindekursus, grundlagt af Natalie Zahle. Dette var det første skridt på vejen til kvindeseminarier.

I 1863 kom den første sygeplejerskeuddannelse på Diakonissestiftelsen.

Kvinderne var altså på vej til, i forholdsvis stor stil, at begynde at uddanne sig. Dermed var der også flere kvinder, der kom ud på arbejdsmarkedet, i og med at de havde en uddannelse. [8]

4

Kvinfo, Viden om køn: http://www.kvindekilder.dk//X03/menu3.htm,
http://www.kvindekilder.dk//X03/menu3.htm, set 20. april 2008.
5
Kvinfo, Viden om køn: http://www.kvindekilder.dk//X03/menu3.htm.

6

Kvinfo, Viden om køn: http://www.kvindekilder.dk//X03/menu3.htm.

7

Kvinfo, Viden om køn: http://www.kvindekilder.dk//X03/menu3.htm.

8

Kvinfo, Viden om køn: http://www.kvindekilder.dk//X03/menu3.htm.

Side 3

29/4 2008

- 3 -

Arbejderklassens kvinder fandt man først og fremmest inden for håndværk og industri. Meget få kvinder havde en håndværksmæssig uddannelse, så derfor var kvinderne beskæftiget i den industrielle produktion. Kvindernes arbejde var mest udbredt i næringsmiddel-, beklædnings- og tekstilindustrien. Disse erhverv beskæftigede 80 % af alle kvindelige arbejdere. De kvinder, der arbejdede uden for håndværk og industri, arbejdede mest som rengøringskoner, avisbude, portnerske m.m. Samtidig med at mange kvinder arbejdede, skulle de også være husmødre, da dette dengang var kvindens job at passe hus og hjem. Disse kvinder havde så at sige to fuldtidsjobs, det ene oftest dårligt lønnet, det andet ulønnet. [9]

I mange erhverv var der kønsarbejdsdeling. Dvs. at kvinderne udførte det, som folk mente var et arbejde for kvinder, og mændene udførte det arbejde, der var for dem. F. eks indenfor skomageriet var det kvindernes job at nådle overlæderet, altså at sy det sammen, mens mændene skar læder til, satte hæle på og syede de andre dele på skoen. [10]

Denne opdeling kan stadig ses den dag i dag, da det f. eks er begrænset med mænd, der interesserer sig for håndarbejde, og med kvinder der interesserer sig for håndværk såsom murerfaget, tømrerfaget o. lign. [11]

Mange kvinder kom også ud på arbejdsmarkedet som følge af, at manden ikke alene kunne forsørge hele familien. Mange fagforeninger prøvede at få fabrikanter overbevist om, at kvinder, der ingen forsørger havde, skulle kunne leve af deres løn. Men det var svært at få dem overbevist, da de mente at gifte kvinders løn kun var en bonusindkomst, og at der ikke skulle være nogen forskel på, hvad kvinder, der var forsørget af en mand, og kvinder, der ingen forsørger havde, skulle tjene. [12] I 1871 blev den første kvindebevægelse, Dansk Kvindesamfund, stiftet af ægteparret Mathilde og Frederik Bajer. Bevægelsen kæmpede for at skabe nye uddannelsesmuligheder og jobmuligheder for kvinder, og de ville kæmpe for ligestillingen mellem mænd og kvinder, bl.a. kvindernes kamp for valgret. [13] Herefter begyndte der at komme mange både kvindelige og blandede fagforeninger.

Organisering.

Organiseringen af kvinder begyndte i 1870’erne med mandlige arbejdere som initiativtagere, da disse frygtede, at kvinderne ville trykke lønnen og afbryde strejker. I 1880’erne var det kvinderne

9

Broch, Birte; Dahlerup, Drude; Hansen, Bodil K.; Vammen, Tinne: Kvinder i opbrud. København,

Gyldendal 1982. Side 107-108.
10

Mikkelsen, Flemming: Produktion og arbejdskraft i Danmark gennem 200 år – Rostgård, Marianne,

Kapitel 7: Hvordan kvindearbejde blev til kvindearbejde. 1990, København, Gylling.
11

Broch, Birte; Dahlerup, Drude; Hansen, Bodil K.; Vammen, Tinne: Kvinder i opbrud. København,

Gyldendal 1982. Side 108.
12

Broch, Birte. Specialeopgave: Kvinderne i den københavnske konfektionsindustri :

Arbejdsforhold og organisationer. København, 1976. Side 39.
13
Kvinfo, Viden om køn: http://www.kvindekilder.dk//X03/menu3.htm. Set 21. april 2008.

Side 4

29/4 2008

- 4 - selv, der tog initiativ til organisering. Selvom mange kvinder organiserede sig, var de meget få i forhold til mændene. I 1900 var 20 % af kvindelige arbejdere organiseret, mens der var 76 % af mændene, der var. Mange kvinder var organiseret i blandede forbund sammen med mænd. Men der var også mange, der var i rene kvindeforbund. Disse følte ofte, at der var en modstand fra mændenes side, fordi de følte, at kvinderne trængte sig på i deres erhverv. Dette ændrede sig dog

med tiden.^{14}

Fra blev der dannet 27 kvindelige fagforeninger. De kæmpede først og fremmest for arbejdspladser til kvinder, men derudover var der også nogle af foreningerne, der kæmpede for valgret til kvinder, da de mente, at kvinder var ligeså meget en del af samfundet som mænd, og de skulle have den samme ret til at være med til at bestemme, hvem der skulle bestemme i samfundet.

Arbejdsgiverne ville helst have mænd som arbejdere og det eneste punkt, hvorpå kvinderne kunne konkurrere med mændene, var på uligelønnen. Derfor lod kvinderne sig ansætte, selvom deres løn var betydeligt lavere end mænds. Kvindelønnen lå på 50-75 % af mændenes. [15]

De kvindelige fagforeninger kæmpede for at forbedre deres medlemmers løn og arbejdsvilkår.

Derudover kæmpede de for, at blive accepteret som arbejdere på lige fod med mænd. [16] Den første kvindestrejke kom i 1886, da kvinderne på Rubens Dampvæveri i København ikke fik udbetalt nogen løn. Efter mange forhandlinger med arbejdsgiveren gav han kvinderne en lille lønforhøjelse, og ca. halvdelen af dem kom tilbage igen. Denne strejke viste, at mange kvinder ikke ville finde sig i at blive behandlet så dårligt på deres arbejdsplads. [17]

Kvinders kamp for valgret.

Valgret var det vigtigste spørgsmål i slutningen af 1800-tallet i forbindelse med ligestilling mellem mænd og kvinder. I 1884 foreslog Caroline Testman, der var blevet formand for Dansk

Kvindesamfund efter Mathilde Bajer, at de skulle indføre krav om valgret i deres program, men der var flertal imod dette forslag indtil 1906. Dansk Kvindesamfund og Kvindelig Fremskridtsforening begyndte at kæmpe for valgretten. I 1887 samlede de over 20.000 underskrifter for valgret. I 1889 blev den første organisation, der kun kæmpede for valgret dannet. Den blev kaldt Kvindevalgrets-foreningen. Der var et tæt samarbejde mellem disse tre førnævnte grupper. De mente at kvinder var

14

Broch, Birte; Dahlerup, Drude; Hansen, Bodil K.; Vammen, Tinne: Kvinder i opbrud. København,

Gyldendal 1982. Side 110-111.
15
Kvinfo, Viden om køn: http://www.kvindekilder.dk//X02/menu2.htm. Set 23. april 2008.

16

Broch, Birte; Dahlerup, Drude; Hansen, Bodil K.; Vammen, Tinne: Kvinder i opbrud. København,

Gyldendal 1982. Side 110-111.
17

Knudsen Birgit: De rygende skorstene – om industrialiseringen i Danmark i sidste halvdel af 1800- tallet frem til , Alinea, København. Side 29-31.

Side 5

29/4 2008

- 5 - fuldgyldige borgere, der betalte deres skat ligesom mænd. Kvinderne havde en masse kompetencer som f. eks børnepasning, madlavning og undervisning. De mente, at dette kunne komme hele samfundet til gode.

I 1890’erne var der ikke en ligeså stor kamp for valgretten pga. den stillestående danske politik.

I 1903 kom den daværende indenrigsminister med et forslag om kommunal valgret til kvinder. Men politikerne kunne ikke blive enige i forhandlingerne.

I 1906 blev International Woman Suffrage Alliance’s kongres afholdt i København. Dette var et rigtig godt for skub for kvindevalgretskampen i Danmark, da det endte med, at Dansk

Kvindesamfund endelig fik valgret i deres program.

Allerede i 1907 var Socialdemokratiet kommet med et forslag om, at kvinder skulle have valgret til Rigsdagen, men de øvrige partier mente, at kvinder først skulle have kommunal valgret.

Endelig, i 1908, blev den nye lov om kommunal valgret for kvinder vedtaget, og de stemte for første gang i 1909. Efter valget sad der tilsammen 1,3 % kvinder i kommunalbestyrelserne.

Den radikale regering, der kom til magten i 1909, kom med et forslag i 1909, om at kvinder nu skulle have valgret til Rigsdagen, og de ville have en grundlovsændring. Efter et forlig med de andre parter i Rigsdagen fastsatte de grundlovsændringen til 5. juni 1915. I denne grundlovsændring fik kvinderne, efter over 25 års kamp, endelig valgret. Den 5. juni 1915 var der en stor kvindedemonstration i København, hvor de på deres egen måde takkede for valgretten. [18] Kilder.

”Kvinders arbejdskaar”.

I dette afsnit vil jeg lave kildekritik på artikelserien ”Kvinders arbejdskaar” af Annette Jensen (AJ).

Den blev bragt i tidsskriftet ”Kvinden og samfundet” i slutningen af 1899 og starten af 1900.

Artiklerne er historier, der er fortalt af kvinder, der har været ude for ting som de nedenstående.

Hun beskriver i disse artikler, hvordan mange kvinder måtte gå fra dør til dør for at søge arbejde.

Det eneste kvinderne ville, var at tjene nok penge til det daglige brød og et billigt sted at bo. Men arbejdsgiverne mente, at kvindernes løn kun var en bonusindkomst. Kvindernes løn var, som sagt før, betydeligt lavere end mændenes, og den absolut højeste løn der er beskrevet i artiklen er 125 øre for en dags arbejde, som var meget i forhold til de 50-75 øre, som var den mest normale løn for kvinder for en dags arbejde. AJ fortæller, at de fleste kvinder ville arbejde med håndarbejde og gerne i deres eget hjem, da de så samtidig kunne klare jobbet som husmor.

18

Kvinfo, Viden om køn: http://www.kvindekilder.dk//X02/menu2.htm. Set 23. april 2008.

Side 6

29/4 2008

- 6 -

Artikelserien er som sagt skrevet i Dvs. at de er skrevet samtidig med, at ting som disse sker, da det var under industrialiseringen, at det skete. Derfor var artiklerne også meget aktuelle dengang, og de gav kvinder (og mænd) indsigt i andre kvinders arbejdsvilkår, og mange kvinder kunne sympatisere med disse kvinder, da deres egne kår også så nogenlunde sådan ud.

Da AJ var håndarbejdslærer, kan det meget vel være, at hun selv har oplevet ting, der ligner dem, der er beskrevet i artiklerne. Hvis hun har, kan hun være en primær kilde til disse hændelser, men i og med, at der på første side af artiklerne står at der ”i Sommer blev fremsat en Opfordring til Kvinder om at bringe autentiske Oplysninger..”, ved man, at det ikke er hendes egen historie, hun fortæller. Derfor er hun en sekundær kilde, men samtidig var hun stadig midt i hændelserne, da hun levede i tiden og var kvinde.

Kilden er ikke nødvendigvis troværdig, da man ikke kan være sikker på, om kvinderne, der har fortalt historierne, har overdrevet i deres fortælling, eller om AJ evt. har skrevet historien om for at gøre den bedre. AJ kommer i serien med sine egne meninger, og derfor ser hun subjektivt på emnet.

Der er en tendens til feminisme og socialisme, da hun føler med kvinderne, der søger arbejde, og da hun samtidig med at være håndarbejdslærer også var kvindesagsforkæmper, og derfor er det en selvfølge, at hun ville have, at alle kvinder skulle have det så godt som muligt og være ligestillede med mænd.

Da kilden er skrevet mens tingene sker og forklarer, hvad der sker for mange kvinder, når de søger arbejde, passer den godt ind i samtiden. Da der var flere kvinder, end der var brug for i håndarbejds-faget, måtte mange ty til fabriksarbejde. Dette stemmer også overens med, at der i 1900 var en tredjedel af Danmarks fabriksarbejdere, der var kvinder. [19]

”Kvindernes valgretskamp”.

I 1906 skrev Elna Munch (EM) en artikel i tidsskriftet ”Det ny Aarhundrede”, der omhandler kvinders valgretskamp, deraf navnet. EM var kvindesagsforkæmper og senere medlem af

Folketinget i 1918. Hun var en af drivkræfterne i kampen for kvinders valgret. [20]

EM skrev artiklen lige omkring International Woman Suffrage Alliance’s kongres. Hun beskrev hvilken fremgangsmåde der kunne bruges for at ende op med, at kvinder fik valgret, og hvordan kampen for valgret havde udviklet sig i hele verden, fra den startede omkring Den Franske Revolution. Hun mente, at mange, både mænd og kvinder, mente at kongressen ikke ville føre til nogen forbedring i valgretskampen. Hun forklarede også kort, at mange kvinder begyndte at arbejde

19

Kvinfo, Viden om køn: http://www.kvindekilder.dk//X02/menu2.htm. Set 23. april 2008.

20

Kvinfo, viden om køn: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1459/origin/170/query/elna%20munch/. Set

25. april 2008.

Side 7

29/4 2008

- 7 - i industrien, og at de også der kæmpede for ligestilling. Hun forslog, at flere kvinder skulle kæmpe for ligestilling, og de skulle være mere engagerede i kvindebevægelses foreningerne. Men hun var sikker på, at de en dag ville nå målet på den ene eller den anden måde.

Kilden passer selvfølgelig rigtig godt ind i dens samtid, da artiklen blev skrevet midt i valgrets-kampen. Den beskrev, for de mennesker der ville vide noget om kampen, hvordan kampen havde være lige fra starten, og den er som et opråb til kvinderne om, at de skal tage sig mere sammen med hensyn til ligestilling. Da EM var kvindesagsforkæmper og var midt i kampen for valgret, er hun primær kilde på de punkter, der beskriver tiden i industrialiseringen, men da hun selvfølgelig ikke selv var vidne til valgretskampen i de andre lande, hun beskrev, som f. eks Frankrig og USA, er hun sekundær kilde til disse hændelser. Kilden er derfor rimelig troværdig, i hvert fald i det EM selv havde oplevet, da hun jo som sagt selv var helt tæt på begivenhederne.

Sammenligning.

Ligestilling mellem mænd og kvinder under industrialiseringen sammenlignet med i dag.

Ligestillingen på arbejdsmarkedet er i dag meget bedre end, den var under industrialiseringen, men stadig er der ting, man kunne ønske var bedre. Kvinder var under industrialiseringen ikke repræsenteret i særlig mange erhverv, mest i de erhverv der var traditionelle husmoropgaver. [21] Dette ses stadig mange steder i dag, da kvinder oftest er repræsenteret i jobs, der har at gøre med pasning og opdragelse af børn og pasning og pleje af syge og gamle. Selvom der i dag er mange teknologiske ting, der gør det ligegyldigt om, kvinder er fysisk stærke er kvinderne stadig i mindretal indenfor mange erhverv. I dag prøver man at få kvinder ind på store poster såsom ledere, men der er stadig flest mænd på disse høje poster. Som sagt før var lønnen for kvinder betydeligt lavere end for mændene under industrialiseringen, dette har udlignet sig noget i dag, men der er stadig forskel på kønnenes løn. Kvinders løn er gennemsnitligt lavere end mænds, selvom der i

1976 blev vedtaget en lov om lige løn for lige arbejde. [22]

Under industrialiseringen var det svært for kvinderne at få en uddannelse. I dag har kvinderne, i ligeså høj grad som mænd, ret til en uddannelse. Kvinderne var dengang dem, der sørgede for hus og hjem, og i dag er det faktisk stadig sådan på nogle punkter. Det er oftest kvinder, der går på barselsorlov, og da manden i de fleste tilfælde er den, der tjener flest penge, er det hans indtægt, en

21

Broch, Birte; Dahlerup, Drude; Hansen, Bodil K.; Vammen, Tinne: Kvinder i opbrud. København,

Gyldendal 1982.
22

Clausen, Birgitte Prytz og Sloth, Annemarie Lerche: Håndbog til samfundsfag C. Systime 2005. Side

112-113.

Side 8

29/4 2008

- 8 - familie mindst kan undvære. Derfor er det kvinderne, der bliver hjemme for at passe syge børn, og

                              23
henter børn fra børnehave, skole osv.

Det kedelige husarbejde, som rengøring, tøjvask og madlavning, er stadig skævt fordelt, da mange mænd ikke synes, at det er sjovt at have ansvar på disse områder. Der er dog sket en stor forbedring siden industrialiseringen, hvor alt der havde med hjemmet at gøre, skulle ordnes af kvinden.

Med hensyn til politisk magt for kvinder i dag, er der sket en stor ændring siden deres valgret i

1915. I dag er ca. 35 % af stillinger i kommuner og pladser i Folketinget besat af kvinder. Men selvom kvinderne er på vej frem i den politiske verden, er de stadig i stort undertal på poster som ministre, i virksomhedsbestyrelser og på chefposter. [24]

Ligestillingen mellem mænd og kvinder har ændret sig meget siden industrialiseringen, men derfor er der som sagt masser af steder, hvor der ikke er ligestilling endnu. Dette er der stadig en kamp i gang med at få rettet op på.

Konklusion.

Ud fra ovenstående afsnit kan der konkluderes, at kvindernes forhold under industrialiseringen ikke var specielt gode. De blev undertrykt ved, at de fik lavere løn end mændene, de havde ikke de samme muligheder for uddannelse, det var svært for dem at få arbejde, og de havde ikke valgret før

1915, selvom de burde have de samme muligheder, da de er mennesker fuldstændig på højde med mænd og fylder en stor del af samfundet.

Mange kvinder under industrialiseringen var gode til at kæmpe for deres rettigheder, og de gav ikke op, før de nåede deres mål. Ligestillingen mellem mænd og kvinder blev ikke fuldstændig nået i denne periode, men de nåede et langt skridt på vejen i forbindelse med valgretten, og kvinder der kom ud på arbejdsmarkedet i stigende grad. Kvinderne fik med dette også større frihed. Efter industrialiseringen udviklede ligestillingen sig med årene til den ligestilling vi har i dag. Ud fra kilderne ses det også, at mange kvinder kæmpede utrolig meget for ligestillingen, men dette var svært for dem pga. undertrykkelsen. Ud fra sammenligningen ses det, at der stadig er noget at arbejde med inden for ligestillingsområdet, og at vi er et godt skridt på vejen.

Måske vil målet måske nås engang i fremtiden, efter en lang og hård kamp, der har varet fra før industrialiseringen og end ikke er slut endnu.

23

Clausen, Birgitte Prytz og Sloth, Annemarie Lerche: Håndbog til samfundsfag C. Systime 2005. Side

114-115.
24

Clausen, Birgitte Prytz og Sloth, Annemarie Lerche: Håndbog til samfundsfag C. Systime 2005. Side

115-116.

Side 9

29/4 2008

- 9 -

Litteraturliste

Sekundær litteratur.

Kvinfo – Viden om køn: www.kvinfo.dk.

Knudsen, Birgit: De rygende skorstene – om industrialiseringen i Danmark i sidste halvdel af 1800- tallet frem til 1920. Alinea 2007, København.

Broch, Birte; Dahlerup, Drude; Hansen, Bodil K.; Vammen, Tinne: Kvinder i opbrud. København, Gyldendal 1982.

Mikkelsen, Flemming: Produktion og arbejdskraft i Danmark gennem 200 år. København, Gylling

1990.

Broch, Birte. Specialeopgave: Kvinderne i den københavnske konfektionsindustri :

Arbejdsforhold og organisationer. København, 1976.

Clausen, Birgitte Prytz og Sloth, Annemarie Lerche: Håndbog til samfundsfag C. Systime 2005.

Kilder.

Annette Jensen: ”Kvinders arbejdskaar” fra tidsskriftet ”Kvinden og samfundet”, nr. 11, 14 og 16 fra 1899 og nr. 2 og 4 fra 1900.

Elna Munch: ”Kvindernes valgretskamp” fra tidsskriftet ”Det ny Aarhundrede” 1906.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.