Et eksempel fra STX 1.g

"Kvinders arbejdskaar" og "Kvinders valgretskamp" | Historieopgave

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Historie A 9 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Historie A og fylder 9 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Uddrag fra opgaven

Indledning

Årene var en del af den såkaldte industrialisering. I denne periode skete der store omvæltninger for kvinderne både på arbejdsmarkedet og med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder. I min opgave vil jeg sætte fokus på kvinders valgretskamp, der mundede ud i, at de fik valgret i 1915 og på kvinders forhold og rettigheder på arbejdsmarkedet i denne periode. Jeg vil fortælle, hvordan kvinder begyndte at organisere sig i fagforeninger. Til min kildekritik vil jeg bruge en artikelserie om kvinders arbejdskår, skrevet af Annette Jensen, der var håndarbejdslærer og kvindesagsforkæmper, og en artikel skrevet af Elna Munch, der var kvindevalgretskamps forkæmper. Jeg vil sammenligne ligestillingen mellem mænd og kvinder under industrialiseringen med ligestillingen i dag.

Redegørende for kvinders arbejdsforhold og kamp for valgret. Hvad var industrialiseringen?

I dette afsnit om industrialiseringen vil jeg redegøre kort for, hvad industrialiseringen var, og hvad der skete i samfundet i perioden.

Industrialiseringen var den proces i samfundet, hvor et samfund, hvis primære erhverv var landbrug, fiskeri og skovbrug, omdannedes til et samfund, hvor mange mennesker flyttede fra landet ind til byen, og rigtig mange mennesker begyndte at arbejde i industrien. Industrien blev dermed det primære erhverv.

Industrialiseringen i Danmark varede fra slutningen af 1800-tallet til ca. 1920’erne. Industrialiseringen var skyld i stor vækst. Væksten bestod af befolkningstilvækst, økonomisk fremgang, ny teknologi og nye opfindelser. Byerne begyndte at udvikle sig til storbyer, politiske ideologier spredte sig, og en ny form for sammenhold blandt folk viste sig. Arbejderne begyndte at slutte sig sammen i fagforeninger, og det samme gjorde deres arbejdsgivere. Arbejdsgiverne begyndte at blive de nye dominerende magtfaktorer i Danmark. Før havde det været herremændene og adelen, der dominerede.

Industrialiseringen indeholdt mange kampe for bedre løn, forhold og arbejdstider.

Under industrialiseringen skete der store ændringer i kvinders forhold på arbejdsmarkedet, i deres ægteskab, i deres ret til uddannelse, og selvfølgelig var der deres store kamp for ligestilling såsom valgret og ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Kvinder på arbejdsmarkedet før 1870.

Kvinder har altid været en del af arbejdet i Danmark. Men deres arbejde var før industrialiseringen enten ulønnet eller meget underbetalt. Arbejdet var delt op i mandearbejde og kvindearbejde. F. eks i landbruget var det mændenes opgave at passe heste, mens det var kvindernes opgave at malke køerne. Arbejdet var derudover også delt op efter, hvordan ens sociale status så ud.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm