Ideologiernes Kamp | Noter til Historie

Side 1

Studiekompasset.dk

Ideologier nes kamp

1

Ideologiernes kamp

Socialisme/Marxisme Socialliberalisme Liberalisme Konservatisme Facisme/Nazisme

Ideologer: | STX 1.g | STX 1.g | STX 1.g | STX 1.g | STX 1.g

STX 1.g

Montesquieu

Opstand: | 1848 → | 1859 | 1700-tallet | STX 1.g | 1930

(1776) Franske

Revolution

(1799)

Hvorfor: | Rige for meget magt, | Forbedring af | Sin egen | Tiderne | Nogen skulle

utilfredshed omkring liberalismen til lykkes smed skiftede have skyld for

arbejdernes forhold | fordel for fattige | (enevælde) | dårlig økonomi

Politik: | 1. Borgerlige skulle | Folk skulle være | Demokrati | Traditioner | Ud med jøder, og

overtage magten | frie til at gøre, | Magtens | kommunister

                                           1
(proletariatets     hvad de ville   tredeling                   Ét folk, én fører

diktatur)

2. Alle lige (det klasseløse samfund med lighed)

Økonomi: Ingen privat De svage skulle Fattigdom er Arbeit macht frei ejendomsret hjælpes af staten selvforskyldt

Fælleseje^{2} Staten skal

         3
5-årsplaner                         blande sig

udenom

Hvilke ideologier var fremherskende i 1930’erne:

USA: Liberalisme

Tyskland: Nazisme

USSR: Kommunisme

Danmark (Matadortiden): Socialliberalisme

Hvilke ideologier var fremherskende efter 2. Verdenskrig:

USA: Liberalisme

USSR: Kommunisme

Vesteuropa: Socialliberalisme

Østeuropa: Kommunisme

1

Dømmende: Domstolene

Lovgivende: Folketinget

Udøvende: Regeringen

2

De små selvejere skulle lægge deres marker sammen. Også kaldet kollektivisering

3

Målsætning for hvad samfundet i fællesskab skal nå de næste 5 år

Side 2

Studiekompasset.dk

Ideologier nes kamp

2

Liberalisme

I 1920’erne var USA ca. 120 mio. indbyggere domineret af de hvide, både politisk og økonomisk.

Efter børskrakket i 1929 forsøgte først den republikanske præsident Hoover at få gang i økonomien. Han mente, at staten skulle spille en passiv rolle og indførte skattelettelser, som dog kun hjalp de rige. Han indførte også høje toldmure, men det hjalp lige lidt, da andre lande gjorde det samme.

I 1933 blev demokratiske Roosevelt præsident. Han indførte ”New Deal”, som indebar bankgaranti, fagforeninger, landbrugsstøtte og statsstøtte.

Der kom først ordentlig gang i økonomien i 1939/40, da 2. Verdenskrig startede, og USA

oprustede forsvaret og derved skaffede arbejdspladser.

Den amerikanske udenrigspolitik har været præget af isolationisme [4], da kontinentet geografisk er omgivet af vand. I starten var der åbent for enhver, der ønskede at starte på en frisk, men omkring 1900 var der ikke mere uopdyrket prærie, og Kongressen satte begrænsninger for indvandringen.

Under 1. Verdenskrig hjalp de amerikanske tropper England under stor protest. USA ville ikke skrive under på Versaillestraktaten [5] og kom derfor heller ikke med i Folkenes Forbund

(datidens FN).

Isolationismen hold indtil 2. Verdenskrig. Den omfattede dog ikke Syd- og Mellemamerika, som USA til dels så som deres eget. I 1823 lavede præsident Monroe en doktrin, som sagde, at Europa ikke yderligere skulle kolonisere i Nord- og Sydamerika, og amerikanerne erobrede også nogle af de europæiske kolonier.

I efteråret 1941 var USA midt i forhandlinger med Japan om magtdeling i Stillehavet, da Japanerne angriber Pearl Harbour og trækker USA ind i 2. Verdenskrig.

s teori:

• Selvbestemt erhverv

• Fri konkurrence

• Produktionen regulerer sig selv

• Specialiseret produktion

• Survival of the fittest

• Regering sørger for ro og orden

4

Hold jer fra os, så holder vi os fra jer

5

Aftale om at Tyskland skulle betale krigsskadeerstatning

Side 3

Studiekompasset.dk

Ideologier nes kamp

3

Nazisme

Dansk-tyske forhold:

800-tallet – Dannevirke

1848 – Borgerkrig i Slesvig-Holsten

1864 – Slaget ved Dybbøl Mølle = Krig mellem DK og Preussen (Sejrssøjlen)
1918 – 1. Verdenskrig slut, kejseren abdicerer, Tyskland demokratisk = Weimarrepublikken

1933 – Hitler rigskansler, Rigsdagsbrand → Undtagelsestilstand §48 → Diktatur

Weimarrepublikken – og dermed demokratiet – var en fiasko i Tyskland. Den havde ikke formået at råde bod på den dårlige økonomi, som var en følge af Versaillestraktaten. Derfor fik både nazismen og kommunismen fremgang ved valget i september 1930. Møderne i Rigsdagen var kaos, og regeringen måtte ty til Grundlovens § 48 [6]. Derfor var der hele 5 valg i 1932, og ved hvert valg gik nazisterne frem, så de i juli havde næsten halvdelen af Rigsdagens medlemmer.

I januar 1933 blev Hitler rigskansler. Alternativet ville være borgerkrig, og man ville ikke risikere et Sovjettyskland. Nazisterne var med til at opildne stemningen, og da rigsdagsbygningen brændte, gav Hit kommunisterne skylden, og det lykkedes ham at overbevise et flertal i Rigsdagen om, at diktatur var eneste mulighed.

Nazismens program gik ud på at genrejse Tyskland. Derudover skulle alt ”utysk” (jøder, kommunister etc. men også idéer og kunst) ud af Tyskland. Arbejderne fik løfter om del i fabrikkernes overskud, bønderne om lettelse af rentebyrden og småhandlende om lukning af kædebutikker. Storkapitalen skulle væk. Disse løfter blev aldrig gennemført.

Omformning af samfundet i nazismens billede:

• Fagforeninger og politiske partier forbudt

• Censur på massemedier. Kunne journalisterne ikke overholde den, blev de afskediget

• Delstater ophævet og al magt overført til centralregeringen i Berlin

• Oprettelse af Gestapo

Den dårlige økonomi var stadig et problem i Tyskland, så i slutningen af 1933 måtte nazisterne tage de traditionelle vestlige midler i brug: beskæftigelsesarbejder, offentlige udgifter til understøttelse og eksporttilskud.

I 1935 var der kun 1½ million arbejdsløse af de tidligere 6 millioner. Produktionen steg med over 100% fra , og nationalindkomsten blev fordoblet. Samtidig steg arbejdslønnen, og der var ro og orden, så de fleste tyske havde det godt med og stod bag nazismen.

Nazisterne sikrede borgens loyalitet ved at holde store, farverige fester, som skulle få dem til at føle sig som en del af noget stort. En del af Tyskland. Der blev holdt partidage, sunget, talt og gået i takt. Man fik uniformer, hvis man gik med i en nazistisk organisation. Der blev også gjort meget for, at børn og unge skulle føle fællesskabet.

6

Gav regeringen bemyndigelse til at udstede love uden om Rigsdagen. Ville denne ikke skrive under, udstedtes nyvalg

Side 4

Studiekompasset.dk

Ideologier nes kamp

4

Men samtidig blev ”jødelovene” indført. De bestod af følgende:

• Jøderne måtte ikke indgå ægteskab eller have seksuel kontakt med tyskerne

• Jøderne blev udelukket fra stillinger i den offentlige administration

• Jøderne måtte ikke vise sig i teatre og på restauranter

Derudover blev jødiske synagoger brændt og plyndret, jøderne blev mishandlet, jødiske forretninger blev smadret, og der var ingen hjælp at hente fra hverken politi eller dommere.

Mange jøder flygtede til USA og kom således til at arbejde for de Allierede under 2. Verdenskrig.

De fattige jøder havde dog ikke mange steder at tage hen, da mange andre lande enten var plaget af arbejdsløshed eller havde begrænset indvandringen.

Også andre mennesker blev udsat for overgreb: Folk med handicap og psykiske lidelser, homoseksuelle og folk, der satte sig imod regimet.

Tyskland rådede ikke over naturlige ressourcer som korn og olie, så de søgte mod øst mod Sovjetunionen, som havde begge dele. Problemet var, at Frankrig lå på den anden side, så der var altid risiko for en tofrontskrig. Tyskland efterstræbte derfor både i 1. og 2. Verdenskrig at uskadeliggøre Frankrig og dernæst vende sig mod Østeuropa, men begge gange resulterede det i en tofrontskrig, som Tyskland tabte.

Kommunisme

Sovjetunionen bestod fra

I 1920’erne var Sovjetunionen nærmest et u-land. Stort set alle var beskæftiget i landbruget, som foregik med landsbyfællesskab og traditioner. De færreste havde gået i skole, og jo længere østpå man var, jo mere primitive var forholdene.

Da Stalin kom til magten i 1920’erne besluttede han, at Sovjetunionen skulle moderniseres på kun 10 år. Han indførte ekstremt detaljerede femårsplaner. Den første kom i 1928 og var helt utopisk.

Han indførte også fælleseje, så driften kunne rationaliseres, produktionen vokse og industriens voksende arbejderklasse spise sig mætte. Den arbejdskraft der kunne undværes, skulle flytte til byen. Dette kaldes også kollektivisering. Bønderne var imod denne proces, de ville ikke give deres jord, men alligevel fortsatte den indtil 1930’erne, selvom planerne lagt fra blev opfyldt.

Den første plan havde vægt på sværindustrien og gik på at fremstille stål og jern og anlægge veje og jernbaner og elektricitet og fremskaffelser af råstoffer. Byen blev nedprioriteret, så arbejderne fik endnu dårligere kår.

Bønderne havde svært ved at omstille sig til arbejdertilværelsen og det førte til streng kontrol og straf og belønning.

Side 5

Studiekompasset.dk

Ideologier nes kamp

5

Der var mere styr på tingene og mere fremgang i den anden femårs periode fra 1933-38.

Den gik ud på, at befolkningen skulle uddannes. Arbejderne skulle have en grundlæggende uddannelse for at kunne lære det mere faglige. Kun 40% af befolkningen kunne læse og skrive, og der var kun få skoler og lærere. Partimedlemmer, der kunne læse og skrive, fungerede som lærere, og så snart et hold var dygtigt nok, måtte de selv undervise.

Skolerne skulle fungere vestligt med elevmedbestemmelse og projektarbejde. Planerne gik dog i vasken p.g.a. borgerkrig, hungersnød og generel fattigdom.

Alle børn skulle have 4 års skolegang og 18 millioner voksne skulle lære at læse. Der skulle også uddannes et stort antal teknikere og arbejdere.

Efterhånden begyndte indoktrineringen, de bøger, der blev undervist efter, indeholdt socialistiske budskaber. I bestræbelserne på at lære folk så meget som muligt gik man tilbage til de gammeldags metoder med eksamener og adgangskrav, så de sociale og kulturelle skæl blev ikke udjævnet.

Det politiske klima bar præg af, at Stalin hele tiden var på vagt over for modstand i partiet og befolkningen. Der blev styret med hård hånd, og KGB [7] blev indsat for at straffe dem, der gik mod kommunismen

Sovjetunionen var klemt inde mellem to højt industrialiserede og militariserede magter, Japan og Tyskland, som begge ville kommunismen til livs. Stalin blev mere og mere paranoid og

lavede store udrensninger i partiet, hæren, KGB og andre nøgleposter. I 1938 var 4/5 af

partimedlemmerne blevet udskiftet. Flere millioner mennesker kom i arbejdslejre eller blev skudt.

Geografisk set ligger Sovjetunionen dårligt, Der er flade sletter, som giver fjenden rig mulighed for at invadere landet. Der er også begrænset adgang til store have, hvilket er et af hovedtrækkene i deres udenrigspolitik.

Sovjet undgik den børskrakket p.g.a. den begrænsede forbindelse til omverdenen, og derfor rejste mange arbejdere fra USA og Europa til Sovjet. Industrialiseringsprocessen kunne gå i vasken, hvis der opstod krig, så Stalin bestræbte sig på at bevare freden ved at sige, at ”kommunismen kan eksistere i ét land”, så de andre lande ikke blev ”smittet”, og de godt kunne handle med Sovjet.

Mange anså dette som forræderi mod verdensrevolutionen.

Oplysningsfilosoffer

Lockes menneskesyn: Ingen medfødte opfattelser. Samfundspagt: Alle har fundamentale rettigheder. Man må ofre frihed for fælles frihed.

Montesquieus ideelle stat: Monarki og tre myndigheder (dømmende, udøvende, lovgivende).

Voltaires idéer: Retfærdighed, tolerance og ytringsfrihed. Religionsfrihed.

Rosseaus menneskesyn: Alle lige, skal udvikle sig frit, er ved fødslen godt og udspekuleret.

Samfundspagt: Borgerligt demokrati, naturlig frihed gives bort for borgerlig frihed.

7

Det hemmelige politi

Side 6

Studiekompasset.dk

Ideologier nes kamp

6

Frederik den Store:

• Reformerede uddannelsessystemet

• Religiøs tolerance

• Reformerede landbruget

• Moderniserede retsvæsnet

Stavnsbåndet varede fra og bestod i, at 14-36-årige skulle blive på godsets jorde og blive soldater, hvis der var brug for det.

Landsbyfællesskabet blev samtidig ophævet, hvilket betød, at hver bonde selv kunne begynde at bestemme markernes kultivering.

Fæstebønderne, som lejede jorden af godsejerne, fik mulighed for selveje.

Merkantilisme: Kongen styrer hvem, der skal handle med hvad.

Syvårskrigen : England vs. Frankrig. England vinder og Frankrig må afgive Canada og Florida. England sætter skat på Amerika.