Et eksempel fra STX 3.g
SRP: Archimedes' phi og samtiden i Matematik og Historie
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Historie A, Matematik A og fylder 24 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- English summary
- Indledning
- Den hellenistiske periode
- Politiske situation
- Kulturelle situation
- Archimedes ideer
- Fysikeren Archimedes
- Opfinderen Archimedes
- Matematikeren Archimedes
- Archimedes - Tallet Pi
- Opgaver for vurdering af (pi) π i henholdsvist 8,16,32,64 - kanter
- Archimedes' indflydelse
- Konklusion
- Litteraturliste
Uddrag fra opgaven
INDLEDNING
Hellenismens begyndelse skal findes ved Alexander den Stores regeringstid og varede indtil Octavians sejr over Cleopatra og Marcus Antonius ved Actium i 31 f.kr. Hellenismen defineres som en epoke hvor grækere besad den politiske magt i den østlige del af middelhavsområdet og i den nære Orient. Ifølge denne definition ligger begrebet hellenisme i tankegangen, at de græske elementer kulturelt var dominerende. Det skal dog ikke forstås som et bestemt kulturelt indhold, snarere at den græske kultur var dominerende. Der var meget fokus på videnskaben i denne periode og en af de største matematikere nogensinde levede netop i denne tid, Archimedes. Denne opgave indledes med at beskrive den politiske situation omkring middelhavet på Archimedes tid med udgangspunkt i de tre Storriger og deres interne stridigheder. Ligeledes belyser opgaven den kulturelle situation omkring middelhavet med fokus på videnskaben og dets matematiske kunden. Inden for dette område vil jeg undersøge og udlede Archimedes metode for π, for til sidst at vurdere hans indflydelse på samtiden og eftertiden.
DEN HELLENISTISKE PERIODE
POLITISKE SITUATION
OPTAKT TIL ARCHIMEDES' TID: Før Alexander den Store og hans erobringer var Grækenland delt op i bystater , disse bystater var autonome og mange af dem havde egne love, egen styreform og efter 600 f.kr. også deres egen mønt. De bystater, som ikke havde disse ting, var underlagt andre større bystater og skulle derfor leve under disses love og regler. Bystaten havde som regel et mindre opland udenfor, men flertallet af befolkningen boede inden for byens mure. Bystaternes økonomi var i høj grad baseret på handel og landbrug og der var stor arbejdsfordeling mellem befolkningen. Da disse bystater var autonome og havde deres egne love og regler, var der meget stor forskel på styreformen bystaterne imellem. Nogle var tyrannier, andre oligarkier og nogle endda demokratier. Alt dette blev dog ændret med Alexanders erobringer. Med Alexanders enhedsstyre betød dette enden for de græske bystater som autonome. Bystaterne fandtes stadig, men de var underlagt ens love og regler, så bystaterne kunne ikke længere selv bestemme over deres by. Dette ses f.eks. ved dekreter udstedt af kongerne, bl.a.
udstedte Alexander den Store ligeledes sådanne dekreter. Disse dekreter blandede sig i bystaternes indre politiske forhold og gjorde at bystaterne ikke længere havde noget at skulle have sagt rent politisk - det hele blev styret centralt.
DEN POLITISKE SITUATION PÅ ARCHIMEDES' TID: Archimedes levede i en meget politisk ustabil verden.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.