Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Borgerkrig i Rwanda i Historie A og Samfundsfag A
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Historie A, Samfundsfag A og fylder 19 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Abstract
- 1. Indledning
- 2. Optrapningen af konflikten i 1990erne
- 3. Redegørelse for folkedrabet i Rwanda
- 4. Redegørelse for mediernes rolle
- 5. Begrebet folkemord
- 6. FN’s rolle i forbindelse med folkedrab
- 7. Det retslige efterspil i Rwanda
- 8. Konklusion
- 9. Kildehenvisninger
Uddrag fra opgaven
1. Indledning
Folkedrab er et begreb, som vi efterhånden har kendt til længe. Nazisternes jødeforfølgelser under 2. verdenskrig, som fik betegnelsen holocaust, hører til blandt de mere verdenskendte eksempler. Sidenhen har begrebet været brugt flere gange, blandt andet i forbindelse med Bosnien, Cambodja, Darfur og Irak. I 1994 blev der begået folkedrab i den afrikanske stat Rwanda, hvor den ene befolkningsgruppe bestående af hutuer, dræbte omkring 800.000 fra den anden befolkningsgruppe bestående af tutsier. Folkedrabet er sidenhen blevet kategoriseret som det mest effektive nogensinde. Men hvordan er det muligt, at så mange mennesker dør på så kort tid, når vi har en international organisation som FN, der burde forhindre dette? Og er der sidenhen blevet gjort noget, for at hjælpe de overlevende tilbage mod en normal hverdag igen? Dette vil blive diskuteret og vurderet i følgende opgave, hvor en historisk gennemgang, samt en redegørelse for forløbet tjener til en forståelse af, hvilken udvikling Rwanda har gennemgået, og hvilke forhold ofrene måtte leve under.
I det følgende, vil Borgerkrigen i Rwanda blive undersøgt, ved hjælp af en analyse af optrapningen til konflikten, samt en grundig redegørelse for forløbet under folkedrabet. Under denne redegørende del, vil opgaven også beskrive mediernes rolle før og under folkedrabet. Herefter vil opgaven komme ind på de internationale regler omkring folkemord, hvorefter der vil følge en vurdering af FN’s muligheder for at overholde disse, samt en beskrivelse af hvorfor FN ikke kom Rwanda til undsætning. Derudover vil opgaven fokusere på efterspillet i Rwanda, med en diskussion om hvorvidt de skyldige i folkedrabet er blevet dømt. Til sidst vil der blive konkluderet på hvad jeg fandt ud af gennem denne opgave.
2. Optrapningen af konflikten i 1990erne
2.1 Starten på et folkemord For at få en forståelse for hvad der indledte til konflikten i 1990erne, skal vi først starte længere tilbage i historien. Rwanda var nemlig en belgisk koloni fra 1919 til 1962. Belgierne havde favoriseret tutsierne igennem alt deres tid, så tutsier havde højere status end hutuer. En belgisk embedsmand, Pierre Rykmans beretter i 1920erne om tutsierne: ”Tutusier er forudbestemt til at regere. Alene deres smukke fremtoning er nok til at give dem stor prestige overfor de underlegne racer, der omgiver dem.”
Denne opfattelse fra belgiernes side, var med til at skabe fjendskab imellem de to folkeslag.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.