SRP om Blues i Musik A og Historie A

Side 1

Blues

Studieretningsprojekt

STX 3.g

Dato: 16/12/2010

Side 2

3.b Blues Gymnasium

2

Abstract

This paper deals with the history of blues music. Blues music originated among black slaves who were im-

ported to America, by white European immigrants starting in the 16^{th} century. While history has been

made, blues and the fundamental contents of blues have changed. The music genre blues can be subdivid-ed into several subgenres, ranging from the early country blues to R&B. The different subgenres contain various aspects of human life, and deals with the suppression of black people in America. Blues music is a result of a cultural clash between European and African culture. The history of the black people in America is reflected in the contents of blues lyrics, and blues is a result of black people’s social condition in America.

This paper deals with different subgenres of blues, and points out different milestones in the development of blues music.

Side 3

3.b Blues Gymnasium

3

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Blues’ens tilblivelseshistorie .............................................................................................................................. 5 Blues musikkens udvikling ................................................................................................................................. 9 Country blues............................................................................................................................................... 10 Klassisk blues ............................................................................................................................................... 14 Rythm and blues .......................................................................................................................................... 17 Blues’ens påvirkning på samfundet ................................................................................................................. 19 Konklusion ....................................................................................................................................................... 21 Bilag .............................................................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Prison Cell Blues (1928) ............................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Lonesome Woman (1930) ........................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Poor Man’s Blues (1928) .......................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Three O’Clock Blue(1951) ......................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

NB: Der følger en vedlagt cd med til denne opgave.

Side 4

3.b Blues Gymnasium

4

Indledning

Musik er ikke bare musik. Musik er ikke en ensidig størrelse, som uden videre kan defineres. Definitionen på musik indebærer flere forskellige aspekter af det menneskelige liv. Musikken kan ikke afgrænses til en fast størrelse, der uden videre kan defineres på et plan, som er forståeligt for os mennesker. Musik er en tonekunst, en strukturering af lyd, der gennem tiden har udviklet sig, og ændret sig i takt med den verdslige udvikling. Musik er et fænomen og består af flere forskellige substanser, som vi mennesker har forsøgt at kategorisere og gennem historien har brugt i forskellige sammenhænge, som funktion i en større enhed. Vi har, for at gøre musik og dens funktion mere forståelig og mere enkel, inddelt musik i såkaldte genre. En af disse genrer er blues.

Blues er baseret på forskellige kulturelle sammenhænge. Alle valg får på et eller andet tidspunkt et udfald, en såkaldt konsekvens. Musik er en konsekvens af struktureringen af lyd. De forskellige genrer vi har opdelt musikken i, er en videre konsekvens af de forskellige måder, vi opfatter den overordnet sammensætning af lyd på. For at finde større sammenhæng i al musiks udvikling, mener jeg, det er vigtigt at sætte fokus på forskellige genre, og på den måde nå ind til grundsubstansen i de enkelte genrer, - og i musikken i det hele taget.

Blues er en musikgenre, der rummer mange forskellige aspekter af livet, og ikke mindst menneskets følel-sesmæssige sider. Blues er et konglomerat resultat af en lang udvikling og har rødder helt tilbage i den afro-amerikanske musiks begyndelse. Dens tilblivelses historie er et produkt af mødet mellem forskellige kultu-rer. Essensen i musikken bygger altså på et såkaldt kultursammenstød og rumme de konsekvenser, et tvun-get kultursammenstød engang bragte med sig. Bluesmusikkens forløb og udvikling er og kan ikke nøjagtigt fastlægges, da der er flere forskellige historiske og samfundsmæssige begivenheder samt kulturelle forud-sætninger, som har haft stor indflydelse på opfattelsen og på dannelsesgrundlaget for musikken. Dog kan dens historie i store træk fastlægges med forskellige begivenheder som milepæle i dens udvikling. I denne opgave har jeg efter bedste evne, belyst nogle af de historiske og samfundsmæssige baggrunde, som ligger forud for blues musikkens opståen. Endvidere har jeg belyst nogle af blues genrens specifikke stiltræk, og vurderet musikkens betydning for afro-amerikanernes sociale miljø, forhold og fastholdelse af identitet i et påtvunget samfund. For at fremhæve nogle af de specifikke stiltræk i blues’ens undergenre indgår der en musisk og tekstlig analyse af adskillig blues nummerer. Blues er så meget mere end bare blues, og den rummer en fantastisk tilblivelses historie og udvikling. Blues er baseret på ”feeling”; den skal føles før den kan forstås.

Side 5

3.b Blues Gymnasium

5

Blues’ens tilblivelseshistorie

Der opstår mange forskellige spørgsmål, når man tænker på blues. Ja, for hvad er blues egentligt? Hvor og hvordan opstod den? Hvem opfandt den? Hvad indeholder den? Hænger dens stilhistorie sammen med dens socialhistorie, og hvorledes er der relationer mellem musikken og samfundet, hvor i den blev udviklet?

Kan blues i det hele taget omtales som en samlet enhed?

Blues består af flere forskellige undergenre, som hver især repræsenter og tilhøre forskellige væsentlige samfundssituationer i blues’ens socialhistorie. Musik indebærer utroligt mange elementer, og der er derfor forskellige måder at belyse musikkens tilblivelses- og udviklingshistorie på.

Som nævnt i indledningen går blues helt tilbage til den afro-amerikanske musiks begyndelse, og den siges

                                                                              1
at spille en stor rolle i afro-amerikanske kultur og have været den afro-amerikanske folkemusik . Derfor vil

det være på sin plads at starte med en konkretisering af hvordan, hvorledes og hvorfor den egentligt op-stod.

Hvorfor? Ja hvorfor opstod blues, og hvorfor kom afrikanerne i det hele taget til Amerika? I 1492 genopda-

gede^{2} den italienske navigatør, Christoffer Columbus, Amerika, og mange europærer begyndte at emigrere

                                                    3
til Amerika, hvor der var rig mulighed for eksempelvis landbrug

. Mange forskellige europæiske lande kom til at spille en stor rolle i udviklingen af Amerika. Der blev grundlagt europæiske kolonier flere steder i Ame-rika. Specielt på østkysten, hvor plantagedrift blev koloniernes hovederhverv. Her kunne dyrkes afgrøder, som det ikke var mulige at dyrke i hjemlandene. På den måde kunne man eksportere eksklusive og efter-spurgte varer tilbage til ens hjemland. Plantagedriftens væsentligste afgrøder blev tobak, sukker og bom-uld, som der var stor efterspørgsel på. Økonomisk set fik plantageejerne hurtigt brug for ekstra arbejds-kraft, så de kunne øge udbuddet og derved tilpasse det til efterspørgslen. De fandt hurtigt ud af, at de ind-fødte ikke duede til det hårde plantagearbejde, da de rent fysisk ikke kunne holde til det. Råstoffer fra for-skellige steder i verden satte gang i en hurtigt voksende trekantshandel, som blev en del af hverdagen. Sla-veriet indgik i trekantshandlen, og trekantshandlen blev derfor tilblivelses historien for det sorte slaveri i

Amerika^{4}.

1

Musik og samfund side 84-85

2

Amerika var allerede ved et tilfælde blevet opdaget før, men det var først da Columbus genopdagede landet, at folk begyndte at emigrere der til.

3

Slaveriet og den amerikanske borgerkrig side 6

4

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/Nordamerikas_kolonisationshist
orie/trekantshandel

Side 6

3.b Blues Gymnasium

6

                                                         5
Importen af slaver fra Afrika til Amerika startede allerede i 1500-tallet

, men tog først rigtigt til da trekants-handlen i løbet af 1600-tallet blev mere og mere betydningsfuld for verdensøkonomien. Slaverne blev i første omgang udnytte til såkaldt produktionsslaveri, - de blev altså udnyttet som plantagearbejdere. Si-denhen udviklede slaveriet sig, og det blev også almindeligt med slaver i byerne. Kontrollen vedrørende import af slaver var lav, og man ved derfor ikke, hvor mange slaver der egentligt blev importeret. Slaverne var handelsvare, og forholdene under eksport og import var umenneskelige. Derfor var dødeligheden hos slaver under transport utrolig stor, hvilket er en af grundene til, at man egentligt ikke ved, hvor mange sla-ver, der blev importeret.

Negerne, som blev importeret fra Afrika til Amerika med henblik på slaveri, kom fra mange forskellige ste-der i Afrika. Det betød naturligvis også, at de havde forskellige kulturelle baggrunde. Langt de fleste slaver blev dog importeret fra Vestafrika, og det er derfor den vestafrikanske kultur, man ofte taler om, når man taler om afro-amerikanske slavernes oprindelige traditioner. Der er meget langt mellem den afrikanske og den europæiske samfundskultur, og derfor blev kultursammenstødet så betydningsfuld på mange fronter. I takt med at antallet af sorte slaver steg, kom slaverne til at udgøre en hel samfundsklasse for sig. En sort underklasse uden nogen form for magt i et kapitalistisk samfund domineret af de hvide! Selvom assimile-ring var idealet og grundideen i Amerika, så gjaldt dette dog ikke den sorte underklasse, hvis kulturelle bag-grund lå langt fra den europæiske samfundsopfattelse. Sydstaternes plantageejere sørgede for at holde denne samfundsklasse så uassimileret som muligt for blandt andet, at opnå at afskære den nye afro-amerikanere samfundsklasse fra enhver form for politisk indflydelse. Samtidig viste de stor skepsis i forhold til negernes dyrkelse af egne kulturelle traditioner, hvilket også indebar dyrkelsen af musiktraditioner.

Mange steder blev slaverne tvunget til at opgive for eksempel egen religion, og de havde kun i ringe om-fang lov til at dyrke deres traditionelle afrikanske traditioner. I det hele taget havde slaverne ikke mange rettigheder, og de blev på mange områder behandlet som dyr og uintelligente væsner.

Lyd og ikke mindst musik har altid spillet en stor rolle i menneskets kommunikations evne og kultur. Måden og ikke mindst evnen til at kommunikationen, har udviklet sig meget forskelligt fra folkeslag til folkeslag.

Hovedelementet i de fleste europæiske sprog bygger på vokaler og konsonanter, medens størstedelen af de afrikanske sprog bygger på tonehøje, klangfarver og rytme. Dette afspejles tydeligt i de forskellige mu-siktraditioner, og er en af de store kløfter, der ligger mellem den afrikanske musik kultur og den europæi-ske. Da slaverne kun i ringe omfang havde lov til at dyrke deres egen musik, blev den afro-amerikanske

5

Der hersker usikkerhed om hvornår slave importen fra Afrika helt præcis startede, og nogle kilder mener at det først startede i slutningen af 1500-tallet, starten af 1600-tallet. Men grundet manglende dokumentation i litteraturen kan dette ikke fastsættes nøjagtigt.

Side 7

3.b Blues Gymnasium

7 musik en blanding af deres egen og den pålagte musiktradition. Det meste af den oprindelige afrikanske musik havde en funktion, en bæredygtig funktion med henblik på noget bestemt, hvor det meste af den europæiske musik kun havde til funktion at underholde. Den afro-amerikanske musik var altså et sammen-stød mellem musik, som havde en social funktion, og musik som havde en underholdnings funktion.

Først og fremmest udnyttede plantagearbejderne i sydstaterne deres kulturelle musiske baggrund til for eksempelvis at kommunikere med hinanden i løbet af dagen. Dette gjorde de ved hjælp af såkaldte field calls. Endvidere lavede de såkaldte workssongs, som havde funktion i arbejdet.

Vender vi et øjeblik tilbage til udgangspunktet, som var at konkretisere hvordan, hvorledes og hvorfor blues musikken egentligt opstod, kan det på nuværende tidspunkt stadig være lidt svært at danne sig et billede af. Men hele historien med slaverne og den måde, hvor på de blev bragt til USA, udnyttet, undertrykt og tvunget til hård plantage arbejde, er i realiteten grundlaget for blues musikkens opståen.

Siden de første europærer emigrerede til Amerika var der sket en stor differentiering i samfundsstrukturen i sydstaterne og nordstaterne. I 1861 udbrød der borgerkrig i USA grundet en fundamental uenighed og diskussion vedrørende slaveri. Sydstaternes samfundsstruktur byggede på plantagedrift med slaver som hovederhvervets produktionsmiddel, mens nordstaterne samfundsstruktur byggede på industrialiseringen.

Borgerkrigen sluttede i 1865 under Abraham Lincoln ledelse. Sydstaterne måtte se deres nederlag i øjnene og i 1870 kom den forfatningsændring, som ophævede slaveriet i hele unionen.

Efter borgerkrigen var slaverne nu frie på papiret. Dette betød dog ikke at undertrykkelsen af den afro-amerikanske samfundsklasse ophørte! Mange sorte rejste til de mere industrialiserede stater for at undgå den voksende racediskrimination og det had, der imidlertid var opstået specielt i sydstaterne. De hvide i sydstaterne var rasende over ikke længere at have ret til den billige arbejdskraft, og rasende over, at afro-amrikanerne nu i realiteten stod på lige fod med dem. Mange steder blev afro-amerikanerne i meget større grad en isoleret del af samfundet. Så er det man tænker, at det er en smule mærkværdigt, at en så stor undertrykt gruppe ikke gør oprør. Men oprør kræver organisation, og ethvert tilløb til en sådan organisati-on, blev brutalt slået ned af de hvides racistiske organisationer, som ikke gik på kompromis med de hand-linger, de udførte. Afro-amerikanerne opgav derfor på et vis plan at protestere over de urimelige forhold, og de gik i stedet hen og blev melankolske. Melankolien viste sig i flere forskellige sammenhænge, men især i musikken, og det var her blues opstod!

Genrenavnet Blues stammer oprindeligt fra ordet blue, som betyder melankolsk, ked af det, deprimeret. To be blue er altså at være i en følelsesmæssig sindstilstand, hvor man er nedtrygt, opgivende, - med andre ord: melankolsk. Melankolien angiver hovedindholdet og hovedstemningen i de fleste bluesmelodier og -

Side 8

3.b Blues Gymnasium

8 tekster. Dog behøver en blues ikke nødvendigvis altid at være negativ i sit udtryk. Den kan til tider være optimistisk eller lige frem munter. Blues var med til at skabe gruppeidentitet blandt afro-amerikanerene.

Den dannede ramme om et fællesskab blandt de undertrykte, og var et middel til at slippe følelserne løs uden at blive voldelig eller på anden måde oprørsk. Fællesskabsfølelsen byggede på den fælles følelse af undertrykkelse, musikken var nødvendig og betydnings fuld. Både de hvide og afro-amerikanerne var utro-ligt etnocentriske, og så hinanden som os og dem. Musikken blev for afro-amerikanerne også et middel, hvor i de kunne fastholde en stor del af deres afrikanske identitet, uagtet den på flere måder blev påvirket af den europæiske kultur.

Blues’en var oprindeligt solistisk og blev ofte sunget og spillet af afro-amerikanske mænd, som sang ak-kompagneret med eget guitar spil. Blues’en er som sagt en konsekvens af et kultursammenstød mellem den afrikansk og europæisk kultur. Den oprindelige blues differentierede sig fra afrikansk musik i det den ikke var kollektiv skabt, men den indeholdte til gengæld mange afrikanske sangteknikker og musiske ele-menter, her i blandt improvisation og direkte udtryk af følelser. Sproget den blev sunget på, blev det sprog, som var blevet pålagt negerne, da de blev importeret. Og det tekstlige indhold kom til at handle om mødet mellem kulturer og udviklingen forårsaget af det tvungne kultursammenstød. Senere kom den europæiske musiks underholdningselement også til at være en stor del af blues musikkens funktion. Blues’en var en personlig udtryksform, som tog fat om de samfundsmæssige, økonomiske og følelsesmæssige kvaler, det enkelte individ havde.

Blues’en eksisterede i realiteten også før borgerkrigen, men trådte mere frem efterfølgende, idet de tidlige-

                                                                     6
re slaver nu reelt set havde lov at betragte sig selv som enkelte individer i samfundet . Forholdene for afro-

amerikanerne ændrede sig lige så stille med tiden, og ligeledes forandrede den afro-amerikanske folkemu-sik blues sig. Blues’en blev en egentlig genre i sig selv i 1912, hvor en hvid musiker udgav et trykt musik-nummer med titlen The Dallas Blues. Sådan blev blues genren altså historisk set til. Udviklingen af musikken både musisk og tekstlig er en helt anden sag, som selvfølgelig kræver videre forklaring, for at kunne forstå essensen i blues og for at kunne se, hvilke elementer af blues som muligvis er synlige i ny produceret musik i dag.

6

Jazz en arbejdsbog s.62

Side 9

3.b Blues Gymnasium

9

Blues musikkens udvikling

Slår man i et almindeligt leksikon op under blues, får man en kort beskrivelse af en standardiseret blues.

Det er vigtigt at bemærke, at den oprindelige blues egentligt ikke havde eller fulgte nogen fast form. Læng-den af en blues afveg meget, afhængigt af hvilken funktion den skulle have. Musikken var som sagt baseret på følelsesmæssige personlige og individuelle udtryk. Den oprindelige blues, som blev kaldt for afro-amerikanernes folkemusik, kalder vi i dag country blues. En kommercialisering af musikken skabte en ny og mere standardiseret genre kaldet klassiske blues. Den standardiserede blues blev dannelsesgrundlaget for mange andre blues genre. I dette afsnit gives en konkretisering af bluesmusikkens musiske indhold. Endvi-dere sættes der fokus på musikkens fundamentale udvikling, og der fremhæves milepæle i den musiske og den indholdsmæssige udvikling.

Da den amerikanske hvide verden opdagede, at der var et publikum for blues musikken, og at den kunne udnyttes kommerciel, var det nødvendig at standardisere musikkens form. Standardiseringen var nødven-dig af flere årsager: dels skulle den nu appellere til en bredere befolkningsgruppe, og dels skulle den være et underholdningsmoment. En anden årsag til standardiseringen var, at musikken skulle gå fra at være soli-stisk til at kunne være akkompagneret af et helt jazzorkester.

Nogle af de stiltræk, der blev overført direkte fra den afrikanske musik kultur var improvisations momenter, forskellige sangtekniske teknikker og en formidabel bevidsthed vedrørende rytme og intonation. Intonati-onsbevidstheden er en af de essentielle elementer i blues. Kendetegnende for blues musikken er, at den er

            7
ikke-diationisk . Det vil sige, at der i blues musik indgår toner, som afviger fra den almindelig kendte skala.

De toner, som afviger fra den almindelig kendte skala, har man i det tone materiale, der bruges til blues, valgt at kalde for såkaldte blå toner. Oprindelig var der, med denne afvigelse fra den almene kendte skala, tale om et intonationsfænomen og et udtryksmiddel. Disse såkaldte blå toner er en melodisk farvning af durskalaens 3., (5.), og 7. trin, hvor man i en glidende intonation nærmer sig en tone, der ligger et sted mel-

lem det lille og det store interval^{8}. Idet der er tale om et intonationsfænomen, kan disse blå intonations

toner ikke spilles på et klaver. Dog er blues skalaen overordnet defineret således, at den har 3., (5.), og 7.

trin sænket en halvtone.

7

Fra Blues til beat side 23

8

Blues. Side 521

Side 10

3.b Blues Gymnasium

10

Lidt mere detaljeret kan en blues skala defineres således: En blues skala er en mol-pentaton skala med en tilføjet formindsket kvint. Skalaen indeholder både tonikaens, subdominantens og dominantens grundtoner og derudover den lille terts, den lille septim og den formindskede kvint. Undertiden kan alle tonerne i den-ne skala forekomme i melodien, uanset hvilke toner der ligger underneden, og det er ikke usædvanligt, at melodien eksempelvis har den lille terts, samtidigt med at den underliggende akkord er en dur akkord, som indeholder den store terts. De blå toner er som sagt kendetegnende for blues, og vokalt kan man lave blå

                           9
intonation på alle skalaens toner.

I den standardiserede blues blev teksten også mere fast, og en a,a,b form opstod. Et vers i en blues hedder et kor, og et kor består i den standardiserede form ofte af tre linjer. De to første linjer er ens, og den tredje linje er afvigende. Tredje linje er ofte en slags pointe eller konklusion, som i mange tilfælde går ind og be-svare de første linjer. Som nævnt findes der flere undergenre inden for blues, hvor især tekstindholdet dif-ferentiere sig fra hinanden. Man kan rent tidsmæssigt opstille de forskellige genrer og trække linjer fra det tekstmæssige indhold til de forløbende samfundsmæssige forhold. Nogle af de undergenrer af blues, som har været mest betydningsfulde for udviklingen af musikken, både musisk og historie, bliver i dette afsnit præciseret. Det er vigtigt at påpege, at der findes en langt mere detaljeret opdeling af blues musikkens undergenre, som også i noget større grad tager højde for den geografiske placering af musikken igennem tiden.

Country blues

Rent genremæssigt er country blues den ældste blues variant. Man begyndte dog først at indspille den ef-ter, man med stor succes havde udgivet adskillige klassiske blues nummer. Country blues er den oprindelige og folkelige blues, som blev sunget på plantagerne i sydstaterne. Mange af de oprindelige country blues nummer fulgte som sagt ingen fast form og var fuldstændigt frie i opbygningerne. Tekstindholdet var base-ret på kunstnerens egen hverdag og observationer. Musikken var oprindeligt solistisk, og derfor var kunst-neren, som udførte musikken, ikke afhængig af andre og havde derfor kunstnerisk frihed i udførelsespro-cessen. Et eksempel på en tidlig blues er Blind Lemon Jeffersons Prison Cell Blues fra 1928 (Chicago, Illinois).

- Tidlig country blues

Blind Lemon Jefferson, som blev født på en farm i Couchman, Texas i 1893 var blind fra fødslen. Hans blind-hed udgjorde en stor social byrde for ham, da han var barn af en fattig sort familie. Allerede i en tidlig alder viste den unge Jefferson dog stort musisk talent, og dette viste sig senere hen at blive hans redning og hans

9

Rock musik i tid og rum s. 62

Side 11

3.b Blues Gymnasium

11

vej ud af fattigdommen^{10}. Hans tekster kom til at handle om at være sort i et kapitalistisk samfund domine-

ret af de hvide.

Nummeret Prison Cell Blues er den sidste i en række af fire sange omhandlende det at være sort i et hvidt fængsel. Her i nummeret hører vi fra en sort mand, der sidder i fængsel, og om den magtesløshed han op-lever. Han har flere gange prøvet at råbe myndighederne op, da han gerne vil have taget noget tid af sin straf. Han må dog indse at hans opråb er nyttesløse, da myndighederne på ingen måde reagerer eller age-rer på hans såkaldte klager. Han giver op, lader melankolien overtage, og må indse, at hans kæreste mulig-vis er væk, når han bliver løsladt.

Kigger vi på de musikalske elementer i denne blues, kan den kategoriseres som værende en 8-takters blues.

Den er dog meget fri i sin opbygning. Rytmemæssigt ændres tempoet efter Jeffersons egen velbefindende, og den kunstneriske frihed skinner tydeligt igennem. Stykket er baseret på guitar og vokal og spilles i E-dur.

Vokalen dominerer, og guitaren understøtter. Overordnet er stykket bygget op således, at der først kom-mer en instrumental intro, derefter kommer der ni kor og til slut en instrumental outro. Der er ikke ned-skrevet noder eller akkorder til nummeret, og det er tydeligt at høre, at Blind Lemon Jeffersons egentlige talent ligger på den vokale front. Da nummeret er indspillet i 1928, og der en del støj på optagelsen, er det vanskeligt at gå i dybden med en harmonisk analyse, da det er svært at høre, hvad der helt præcis bliver spillet. Nummeret består som sagt af ni kor. Hvert kor forløber over ottetakter og består af to verslinjer.

Overordnet er nummerets akkordmateriale bygget op på tonika, subdominant og dominant. Kor’ene forlø-ber nogenlunde ens. Eksempel vist med teksten fra første kor.

Getting tired of sleeping in this lowdown lonesome cell

T S T

Lord, I wouldn’t have been here if it had not been for Nell

T (D) T

Dominanten I sidste linje er sat i parentes, da det er en svært at høre, om den går fra en tonika til en domi-nant, men jeg mener at have hørt et tilløb til en dominant før afsluttende tonika. Næsten alle korene er opsat efter dette harmoniske forløb. Dog er det værd at bemærke, at andet kor starter på en subdominant.

Dette understøtter blot at nummeret er meget frit i sin opbygning, og at den kunstneriske frihed, som er kendetegnet ved genren, er udnyttet til fulde. Det er tydeligt at høre, at der bruges blå toner, og rent vokalt indgår megen blå intonation. Jefferson benytter bl.a. en sangteknik, hvor han laver kontrollerede knæk med stemmen, hvorved han frembringer den blå intonation. Han bruger også en anden sangteknik, der

10

Blues side 45

Side 12

3.b Blues Gymnasium

12 hedder moan. Moan er en form for jamren. Det kan eksempelvis høres allerede i slutningen af første vers-linje. Alt i alt er Prison Cell Blues et godt eksempel på den tidlige country blues, og den indeholder mange af de elementer, som er kendetegnende for den tidlige country blues.

Country blues’en er en meget bred genre inden for blues musik, og både det musikalske og det tekstlige indhold variere utroligt meget fra kunstner til kunstner. For at illustrere dette kommer her to forskellige eksempler på country blues nummer.

- Standardiseret country blues

Million Lonesome Women et country blues nummer af blues musikeren Brownie McGhees fra 1930. Num-meret er meget anderledes fra Blind Lemon Jeffersons Prison Cell Blues. Det er en 12-taktersblues, hvilket betyder at hvert kor har en varighed af 12 takter. Nummeret består af en instrumental intro samt fire kor, hvor der indgår vokal, og et instrumentalt mellemspil. De eneste instrumenter, der bliver brugt, er en mundharpe og en guitar. Mundharpen er meget fremtrædende og spiller i det hele taget en stor rolle coun-

try blues musikken^{11}. Den kan bruges på samme måde som stemmen, og er i dette nummer meget frem-

træden, idet den flere gange går ind og overtager vokalens volumenmæssige funktion. Overordnet kan nummeret formmæssigt bygges op således:

Takt: 1-12 12-24 25-37 38-50 51-63 64-76

Intro A A A Improvisation A

Blues’en spilles i F-dur, og de fire A-dele er akkordmæssigt bygget helt ens op og kan underinddeles i fraser efter en a,a’,b form.

11

Mundharpen er et af de instrumenter, det er nemmest at lære at spille på, og det handler på mange områder om ”feeling” og improvisation, når man spiller på dette instrument. På Mundharpen kan man ”vride” tonerne på samme måde, som man kan vride de vokale toner, og på den måde frembringe de blå intonations toner. Endvidere er mund-harpen let at have med sig over alt, og derfor indgår den i megen blues musik.

Side 13

3.b Blues Gymnasium

13

På skemaet herover kan ses, hvor langt vokalen, i de forskellige fraser i A-delene, forløber. Endvidere er det overordnede harmoniske forløb indtegnet. Tekstmæssigt er blues’en bygget op som den standardiserede blues, hvor de to første linjer er ens og den sidste linje anderledes. Da stykket står i F-dur er tonikaen F-dur, subdominanten Bb-dur og dominanten C-dur. Selve det harmoniske forløb er meget kendetegnende for den standardiserede blues og blues harmonikken. Det, at det vokalen ikke forløber over en hel frase, er meget karakteristisk for blues, og de vokale pauser udfyldes ofte af instrumentale kommentarer. Dette sker også i denne blues, hvor mundharpen går ind og svarer vokalen med forskellige instrumentale kommenta-rer. Allerede før vokalen er gået i gang, er det tydeligt at høre at musikken på sin vis vil fortælle en historie, og man får lyst til at høre mere.

Stykket står i 4/4 dele og spilles som swing, og der indgår flere steder trioliserede ottende dele, som sam-

men med tone gentagelserne virker fremad drivende i rytme. Dette kaldes også en shuffle effekt. Stykket spilles som sagt i F-dur og indeholder de berygtede blå toner. Nedenfor ses de toner, som indgår i stykket.

Det kan her ses, at 3., 5. og 7. trin er sænket en halv tone.

Teksten på det indspillede nummer og teksten skrevet under noderne i bilaget passer ikke helt sammen.

Men tekstmæssigt handler nummeret om undertrykkelse og det at føle sig nede. ”Unkel Sam”, som bliver nævnt flere gange igennem teksten, er et synonym for USA. Teksten er optimistisk samtidig med, at det berører emnet om undertrykkelse. Dette giver sig til udtryk flere steder:

”Well, all you young men looks weary,

Blue as blue can be.

Well, I’ve always got a smile on my face,

Uncle Sam sure can’t bother me.”

Nummeret er et godt eksempel på et standardiseret country blues nummer.

Tekst a a^{1} b

Takt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Harmoni T S T T S S T T D S T D

Side 14

3.b Blues Gymnasium

14

Klassisk blues

Klassisk blues var den første kommercielle form for blues musik. Indspilninger af den klassiske blues blev først og fremmest foretaget af kvinder. Omkring 1920 opdagede grammofonpladeselskaber, at der iblandt den sorte by-befolkning var et publikum for blues’en, som kunne udnyttes kommercielt. Og de opdagede, at der var et større marked for blues. I 1920 indspillede den sorte sangerinde Mamie Smith, sammen med et jazzorkestor bestående af hvide musikere, to numre af den sorte komponist og sanger Perry Brandford.

Numrene blev store hits og allerede få måneder efter indspillede Mamie Smith to nye numre, - nu med et orkester bestående af sorte jazzmusikere. Udgivelsernes store succes bekræftede grammofonpladeselska-ber i, at det ”sorte” marked eksisterede, og de oprettede såkaldte ”race-recordings” afdelinger. Her be-gyndte negerens rolle i den professionelle og kommercielle musikverden i USA altså, og blues blev mere fast i sin form, dog bibeholdte den ofte sin melankolske karakter. De første plader, der blev udgivet med sort blues, var som sagt af kvindelige sorte kunstnere, og denne form for blues blev kaldt klassisk blues.

Blues blev lavet om fra at være en bibeskæftigelse til at blive et professionelt og kommercielt anliggende.

Kommercialiseringen af musikken satte en blues bølge i gang, og musikken udviklede sig nu i højre grad end nogensinde.

En af de kvinder, der især huskes for den klassiske blues er Bessie Smith ()^{12}. Bessie Smith kom

oprindeligt kom fra Chattanooga, Tennessee, og viste allerede som barn, stort sangmæssigt potentiale. Hun voksede op hos en ældre søster, da begge hendes forældre var døde. Hendes musikalske gennembrud kom, da hun som teenager blev tilsluttet et minstrel-show. Her blev hendes sangtalent opdaget, og i 1923 ind-spillede hun sit første nummer. Bessie Smith havde en utrolig stemme og en usædvanlig kontrol over sin vejrtrækning. Hun var kendt for at have en formidabel tempofornemmelse og en bevist udnyttelse af dy-namik. Hendes publikum bestod af både sorte og hvide folk, men hun var meget bevist om sin afroameri-kanske baggrund, hvilke bidrog til stor popularitet blandt de sorte. Teksterne var hentet ud af hendes og de andre sortes dagligdag, hvilket gjorde at mange kunne identificere sig med indholdet af hendes sange. Hun skrev mange forskellige tekster, men nogle af dem der især er blevet husket, handler i stor stil om kærlig-hed, manglen på samme, ensomheden og manglen på sex.

I indspillede 1928 hun Poor Man’s Blues, som hun selv havde komponeret og skrevet. For at få et lille ind-blik i genren, kommer her en analyse af dette nummer.

Poor Man’s Blues er en rytmisk langsom 12-takters blues. Instrumentalt indgår der trækbasun, klarinet, altsaxofon og klaver. Nummeret indledes med en instrumental intro, som varer i fire takter. I denne intro

12

Blues side 32-39

Side 15

3.b Blues Gymnasium

15 spiller alle instrumenterne. Blæseinstrumenterne er her meget gennemtrængende og det lyder, som om de på et eller andet plan kommunikerer med hinanden. Rytmisk følger alle instrumenterne i introen hinanden.

Efter introen kommer et kor, som har en varighed af 12-takter og kører efter en a,a’,b form. I første kor kommer der vokal på, og indtil slutningen af første frase holder trompeten pause. På skemaet nedenfor kan ses, hvor langt vokalen går, og overordnet funktions analyse af de forskellige fraser. Den harmoniske analy-se gælder for tredje, fjerde og femte kor.

Overordnet kan stykket inddeles således:

Intro A: (Kor 1) A: (Kor 2) A: (Kor 3) A: (Kor 4) A: (Kor 5)

På de tidspunkter, hvor der ikke er vokal, har trompeten en fremtrædende rolle. Den fungerer som ”fill-in”, og den overtager volumenmæssigt vokalens plads. På trompeten er brugt en form for dæmper, som ofte bruges i blues og ikke mindst jazz musik.

I vokalens pauser har trompeten kunstnerisk frihed og her improviseres med instrumentale kommentarer.

Den komplementerer vokalen flot, og man får en fornemmelse af, at den svare og taler med på det tekst-mæssige indhold i sangen. Alle korene er ens i form. Det første kor differentierer sig dog harmonisk lidt fra

de resterende tre. Som sagt er det en relativ langsom tempomæssig blues, og den går i 4/4. Stykket spilles i

Es-dur, - her har Es altså funktionen om tonika, As subdominant og Bb dominant.

Sang teknisk bruger Bessie Smith i dette nummer funktionen curbing^{13}. Den har en tilbageholdt karakter og

er en halvmetallet funktion. Hun har stor kontrol over sin stemme og growl’er en del. Growl er en klang-farvning af stemmen, hvorved tonerne bliver rå. Hun bruger eksempelvis growl effekten i starten af takt seks, starten af takt ti, og mange andre steder. Hendes intonation er sikker, og der indgår mange blå toner.

13

Curbing er en af fire sangtekniske funktioner, der indgår i et system, udviklet af Catrine Sadolin, en af verdens fø-rende stemmeforskere.

Tekst a a^{’} b

Takt 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

Harmoni T S T T S S T T D^{7} D^{7} T D / T

Side 16

3.b Blues Gymnasium

16

8 9

Meget kendetegnende for bluesmusikken er brugen af mikrointervaller. Dette kan eksempelvis ses her i takt 8 og 9:

Det kan også ses i takt 9, at selvom ak-korden er en as-dur, som indeholder den store terts, så indgår der i melodien den lille terts.

Poor Man’s Blues handler om sociale uligheder og giver udtryk for social indignation. Den handler om den måde, de rige, hvide behandler de fattige sorte på. Den handler om, at de rige skal vågne op, og begynde at agere på en anden måde, da det er de fattige, der udkæmper alle kampe. Tidsmæssigt tager den fat I tiden efter borgerkrigen og slavernes frigørelse.

”Now the war is over, ’poor man must live the same as you,

Now the war is over, poor man must live the same as you

If it wasn’t for the poor man, mister rich man what would you do?”

Sådan lyder sidste kor. Teksten sætter altså fokus på, at hvis ikke de rige, hvide havde haft de sorte, så ville de ikke være nået lige som langt.

Den klassiske blues satte gang i en blues bølge. Den var blevet et underholdningsmoment, og folket ville have mere. Med tiden ændrede det musikalske billede så igen karakter, og en nye genre opstod. I

1930’erne blev city-blues meget populær. City-blues’ens funktion var at skabe atmosfære og at underhol-de. Den blev først og fremmest sunget af en ny type mandlige sangere såkaldte blues-shouters. Denne form for blues var meget inspireret af samtidens swing-jazz.

Side 17

3.b Blues Gymnasium

17

Rythm and blues

Rythm and blues eller R&B, som det ofte kaldes i dag, er en forløber til megen af den musik, vi hører i dag, - for eksempel rock og soul. Allerede i 30’erne med city-blues’en var blues’ens funktion blevet at underhol-de. Teksterne i rythm and blues ændrede karakter, og det samme gjorde de musiske elementer. Blues’en blev dermed mere swingende og fik et seksuelt præg. Rythm and blues betegnelsen bruges dog ofte meget bredt, lige fra den rå, upolerede sang med elektrisk guitar og saxofon til den polerede velklingende musik, som er afspejlet i meget mainstream musik. Racediskriminationen rasede stadig i stor stil i de sydlige stater, men efterhånden som afro-amerikanerne havde spredt sig ud over hele USA, havde de også spredt deres musik. Blues var dog stadig en udpræget sort musikform, men efterhånden som der blev indspillet mere og mere blues, begyndte de hvide også i større stil at interessere sig for den sorte musik. Det var undertiden den hvide arbejderklasses børn, som tog musikken til sig. Dette gjorde de for at få musik med mere rytme i, men da de var gennemsyret af racefordomme strakte deres nysgerrighed sig kun til at lytte til de sortes musik på de sorte radiokanaler. At købe plader og idealisere de sorte var ikke noget de ville gå med til. Først da hvide musikere skar musikken til og begyndte at spille rythm and blues, blev genren rigtigt spredt hos de hvide. Denne genre kom til at hedde Rock’n Roll, og nok mest kendt for denne genre er Elvis Presley. Elvis Presley blev dog ikke uden videre en succes. De hvide radiostationer, som kun havde hørt hans musik, ville ikke spille den, fordi de troede, at han var sort. Og de sorte radiostationer ville ikke spille den, fordi han ikke var sort. Men som tiden gik, slog han igennem både hos det hvide og det sorte publikum.

Kigger vi igen tilbage på de sortes rythm and blues, er B.B King’s Three O’Clock Blues et rigtigt godt eksem-pel, som fremhæver mange af de stiltræk, der kendetegner rythm and blues musikken. Three O’Clock Blues blev allerede i 1946 udgivet af Lowell Fulson, men slog først rigtigt igennem, da B.B. King i 1951 genindspil-lede det.

Riley B. King (1925-) voksede op i Kilmichael øst for Greenwood i USA. Hans mor døde, da han var ganske ung. Han droppede ud af skolen og startede som plantagearbejder, men musikken blev hurtigt en stor del af hans liv. Han kunne tjene flere penge ved at spille blues i en weekend, end han kunne ved en hel uges hårdt plantagearbejde. Three O’Clock Blues blev B.B. Kings første store hit, og nummeret blev solgt i et

enormt antal^{14}.

Three O’Clock Blues har et meget gennemtrængende seksuelt præget, hvilket man ofte fandt i den nye form for blues. Den handler om en mand, der ligger i sin seng, og han kan ikke finde sin kæreste. ”Oh, three o’clock in the morning baby, can’t even close my eyes. Well, I can’t find my baby, Lord, and I can’t be satis-

14

Blues side 132

Side 18

3.b Blues Gymnasium

18 fied”. Grundet manglen sex søger han seksuel tilfredsstillelse “in the Golden Ground”, en slags bordel. Til sidst får han dårlig samvittighed over sin synd, og han siger sådan set farvel til Gud, - og det tyder på, at han vil begå selvmord.

Nummeret er baseret på bluesharmonik, da det harmonisk retter sig efter blues skemaet.. Det er en 12-

takters blues, som går i 4/4 dele, og den spilles i Bb-dur. Akkordmaterialet bygget ud fra tonika Bb-dur,

subdominant Es-dur og dominant F-dur. En overordnet form analyse af nummeret ser således ud:

Intro A: (Kor 1) A: (Kor 2) Guitar solo A: (Kor 3)

Takt 1-4 4-16 5-18 19-31 5-12 , 32-35

Da det er en 12 takters blues, varer alle kor’ene 12 takter. Herunder ses en harmonisk analyse af kor 1,2 og

3. NB: kor 3 slutter på en tonika.

Guitarsoloen er bygget op på det samme melodiske forløb, som de andre kor, og er altså bygget op på samme akkordmateriale, hvilket vil sige, at den ikke differentierer sig særligt meget fra kor 1,2 og 3. Rent instrumentalt indgår der en el-guitar, et klaver, en trompet, en horn sektion og trommer. Nummeret starter med en instrumental intro, som varer i fire takter. Guitaren er meget gennemtrængende, men spiller dog kun, når der ikke bliver sunget. Der bliver ikke spillet meget akkord spil på guitaren, men der bliver i stedet spillet klare syngende singel-string fraser. Guitaren går ind og laver instrumentale kommentarer, hver gang sangen ikke er på, og efter andet kor kommer der en guitar solo. Guitarstrengene bendes ofte, og der bliver flere gange brugt venstre hånds vibrator. Typisk er der bends omkring de blå toner, hvilket frembringer en form for blå intonation. Sangstemmen er indtrængende, preaching og bære med sig et stærkt følelsesmæs-sigt udtryk. Der bliver hyppigt brugt falset, hvilket understreger sangstemmens store ambitus. Endvidere indgår der direkte talesang i slutningen af andet kor. Resten af instrumenterne befinder sig i langt største-delen af nummeret lidt mere i baggrunden. Horn sektionen spiller lange flydetoner og virker som en flyde-bund. Nummeret er rimeligt råt og passer godt ind i genren.

Tekst a a’ b

Takt 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Harmoni T^{7} S^{7} T^{7} T^{7} S^{7} S^{7} T^{7} T^{7} D^{7} S^{7} T^{7} S^{7} T^{7} D^{7}

Side 19

3.b Blues Gymnasium

19

Blues’ens påvirkning på samfundet

Efter at have præciseret og konkretiseret blues musikkens funktion i historien, kan det imidlertid være spændende at kigge på, hvilken betydning musikken i realiteten fik, og om musikkens funktion levede op til de krav, samfundets kerne stillede til den. For ja? Hvilken betydning fik blues musikken i praksis? Gik den i det hele taget ind og fik indflydelse på samfundets menneske opfattelse og de sociale forhold? Og bidrog den på nogen måde til fastholdelsen af identitet i det omgivende samfund?

Til ovenstående spørgsmål findes intet entydige svar. Samfundsudviklingen er kompliceret og afhænger af mange forskellige faktorer. Det kan være svært at sige, hvorvidt blues’en påvirkede de social forhold.

Blues’en er nærmere et produkt af de sociale forhold og de samfundsmæssige problematikker som fore-kom. Et produkt af en samfundsudvikling, funderet på følelser fra en bestemt befolkningsgruppe. De afrika-nere, der kom til Amerika som slaver, var tvungne individer, og blev på mange fronter behandlet som min-dreværdige enkeltpersoner uden nogen form for indsigelsesret i et hvidt samfund. Både psykisk og fysisk terror kom til syne i behandlingen af denne samfundsgruppe. Det er et faktum at frihedsberøvelse er farlig og kan medføre varige gener. Behandlingen af slaver var barbarisk og blev ikke mindre barbarisk efter sla-vernes frigivelse. Racediskriminationen og hadet til de sorte steg blot, da de sorte fik en del af deres men-neskelige rettigheder og deres frihed tilbage.

Magtesløsheden og den store diskrimination førte til melankoli, grundet håbløse drømme om oprør. Oprør kræver organisation, og organisation kræver at man ved, hvordan man kan organisere sig. Der var ikke mange sorte som vidste, hvordan man kunne organisere sig og magtesløsheden gjorde, at det overskud man skal have for at kunne koncentrere sig om organisation, ikke var tilstedet. Melankolien gav sig til ud-tryk i musikken. Blues’en var et universelt udtryk, som hjalp med at udtrykke mentale og psykiske lidelser frembragt af undertrykkelse. Blues’en følger ikke kun de sortes socialhistorie, men også i høj grad deres mentalitetshistorie. Den var med til at sætte ord på de følelser, folk havde. Den kom til at virke som en ventil. En ventil, der kunne lette presset fra de utrolige store psykiske belastninger, undertrykkelse førte med sig. Blues’en blev et subjektivt følelsesmæssigt udtryksmiddel, som gjorde det muligt at skabe egen identitet og fastholde gruppeidentitetsværdier på en anden og langt mere udtryksfuld måde.

Det skal dog bemærkes, at blues ikke kun blev brugt, som et redskab til at give slip på følelser. Den kom i høj grad også til at spille en rolle i en bearbejdningsfase. En bearbejdningsfase, der kunne hjælpe til bear-bejdelse af universelle mentalitets spørgsmål. Mange mennesker, som ikke kender til essensen og historien bag blues, vil nok opfatte blues musik, som de sortes klage sang. Men i realiteten indeholder blues meget mere end blot en klage. Det kan diskuteres, hvorvidt lyrikken i blues musik egentligt indeholder en reel

Side 20

3.b Blues Gymnasium

20 klage. I de sortes tilfælde hjalp denne form for fællesmusik dem med at konkretisere de samfundsforhold, de levede under, og den dannede ramme om noget fælles. Ofte er blues opstillet således, at der i de første linjer bliver gjort opmærksom på essensen i et problemet, og til sidst kommer der så en konklusion, eller nærmere et forslag til en løsning af problemet. Blues’en var på den måde med til at skabe overblik over problemerne og kunne være med til at give håb.

Når en minoritets gruppe af mennesker af flere fundamentale grunde har samme indhold med i bagagen, kan en ”simpel” ting, som musik, være med til at skabe gruppe dynamik. Traditioner sammenholder men-nesker og dét, de tror på. Som nævnt tidligere var blues’ens funktion at være et middel til at give udtryk for undertrykte følelser. Den blev en ventil, som nedblussede protesterne udad til, og var i mange tilfælde et alternativ til vold. Det, at man kunne mødes og være fælles om musikken, skabte identitet, og musikken var et socialt samlingspunkt. Den lagde en dæmper på frustrationerne og satte den åben konfrontation i baggrunden. Traditionen med blues var en subkultur, en bibeskæftigelse, baseret på gruppe identitetsska-bende emner. Blues musik var med til at skabe etnocentrisk bevidsthed blandt de sorte, hvem er ”vi” i for-hold til ”de andre”, og hvorfor bliver den befolknings gruppe, som ”vi” er en del af, behandlet som den gør.

Den var et udtryksmiddel og en stille protest.

I 1920’erne rejste mange afro-amerikanere til nordstaterne for at søge lykken i det industrialiserede sam-fund. Selvom der var stor vækst inden for både handel og industri, så var der ikke arbejde nok til alle, og i slutningen af 1920’erne udbrød depressionen i USA. Den endegyldige grund til depressionen ligger stadig uklar, men der var flere faktorer, som spillede ind. Krakket på Wall Street i 1929 er den traditionelle begyn-delse for depressionen i USA. Den første bivirkning af depressionen, den amerikanske befolkning kom til at mærke, var devalueringen af dollaren, som betød at mange virksomheder måtte lukke, og arbejdsløsheden blev stor. Fattigdommen spredes, og depressionen kunne mærkes på international plan. Det gik hårdt ud over alle befolknings grupper i USA. De fattige blev fattigere, og de hvide amerikanere, som i lang tid havde levet i overflod, måtte indse at livet ikke altid var en dans på roser. Bluesmusikeren Thomas “Geogia Tom” Dorsey, udtalte på et tidspunkt;”I don’t know what brought on the Depression, I don’t know: I didn’t feel so

                                       15
depressed for I didn’t have a thing to start with”

. Thomas Dorsey var langt fra den eneste sorte i USA, som havde det på denne måde. Mange sorte levede i 1920’erne og 30’erne i store fattige ghettoer, og var vant til en hverdag med dårlig økonomi. Jeg vil dog med dette selvfølgelig ikke sige, at de sorte ikke mærkede til depressionen. For selvfølgelig gjorde de det, og fattigdommen i de sorte ghettoer i byerne voksede og infla-tionen tog til, men de sortes forhistorie gjorde at bearbejdningen af depressionen gav sig til udtryk på an-

15

Citat fra Blues side 76

Side 21

3.b Blues Gymnasium

21 dre måder, eksempelvis gennem musikken. Fællesskabet mellem de sorte gik i høj grad ind og hjalp dem i den krise ramte situation.

I 1932 vandt Franklin D. Roosevelt præsidentvalget, og sammen med ham blev regerings tonen og holdnin-gen til løsningen af landets store depression ændret. Han gav amerikanerne en såkaldt New Deal, hvori der blev ændret utroligt mange ting i samfundsstruktureringen i et forsøg på at forbedre landets økonomi. Roo-sevelt gav folket håbet tilbage og sørgede for, at rigtigt mange mennesker kom i arbejde, hvilket også inklu-derede de sorte. Gennem hele dette økonomiske mareridt var traditionerne og alt hvad traditionerne inde-bar med til at holde samling på tropperne. Grundet kommercialiseringen af musikken ændredes billedet af blues musikken sig, men grundideen og den essentielle hensigt med musikken blev bibeholdt. Blues musik-ken er et produkt af de samfundsforhold, de sorte levede under, og den har udviklet sig sideløbende med de samfundsmæssige problematikker, de sorte har måtte kæmpede med. Den er et produkt af de sociale forhold og det miljø de sorte i USA havde. Blues’ens historie er afro-amerikanernes historie, både på godt og ondt.

Depressionen er bare et eksempel, hvor afro-amerikanerne har, måtte holde sammen for at kunne ”overle-ve”. I depressionen var blues’en med til at holde håbet oppe. Den var med til, blandt de sorte, at vise, at det enkelte individ ikke stod alene i nøden, men at de var mange, og at de problemer, de havde, var fælles.

Blues var de sortes interne kommunikationsmiddel og den omfattede deres liv. På den måde påvirkede den altså de sortes miljø og blev en konsekvens af de forløbende sociale forhold. Blues’ens socialhistorie afspej-ler meget mere end blot sociale forhold. Den afspejler en samfundsgruppe, og en mentalitets udvikling påvirket af undertrykkelse og racediskrimination.

Konklusion

Blues musik var altså oprindeligt et produkt af et tvunget kultursammenstød. Den blev de sorte amerikane-res folkesang og rummer mange elementer fra den afrikanske musikkultur. Den afspejler en social under-klasses selvopfattelse, og beskriver en udvikling i samfundssituationen. Den afspejler deres selvopfattelse, og situationen ”os” i forhold til ”de andre”. Blues er musik som fremkalder et direkte følelsesmæssigt ud-tryk og giver øjeblikkelig belønning. Udviklingen af musikken er et resultat af et langt samfundsmæssigt forløb, påvirket af flere ydre faktorer. Musikken har været med til at skabe gruppedynamik, og indebære elementer fra de sortes mental- og socialhistorie. De musiske analyser viser, hvordan både det musiske og lyriske indhold af blues musikken har ændret. Det tekstlige indhold af blues musik uddyber samfundsfor-hold, og udtrykket i musikken kan præge ens følelser ubetinget. Blues er og blues vil altid være meget mere end bare blues.

Side 22

3.b Blues Gymnasium

22

Litteraturliste:

Musik nummer:

- Prison Cell Blues Blind Lemon Jefferson (1928)

- Million Lonesome Woman Brownie McGhee (1930)

- Poor Man’s Blues Bessie Smith (1928)

- Three O’Clock Blues B.B. King (1951)

Bøger:

- Gravesen, Finn (1977). Musik og samfund. Copenhagen: Nordisk forlag (side83-94)

- Hemmersam, karl-Johann og Ulrik Grubb (2005). Slaveriet og den amerikanske borgerkrig. Copen-hagen: Gyldendal

- Mollerup, Carsten (1978). Fra blues til beat. Copenhagen: Munksgaard.(2.udgave, 1.opslag)

- Mørup, Bjarne (2008). Blues. Systime

- Tanggard, Karsten og Thomas Rockwell (1982). 50ernes Rock’n’Roll. Edition Egtved

- Tanggard, Karsten (1980). Jazz: En arbejdsbog. Danmark: Edition Egtved

- Aare, Andersen, Johannes Grønager og Poul Rønnenfelt (2007). Rockmusik i tid og rum Systime

Websider:

- http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Afrika/Vestafrika/slaveri (besøgt

d.12. december 2010)

- http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/Nordamerikas
_kolonisationshistorie/trekantshandel (besøgt d.13. december 2010)
- http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Jazz/Jazzterminologi/blues?highlight=blue

s (besøgt d.14. december 2010)

- http://www.english.illinois.edu/maps/depression/about.htm(besøgt d.14. december 2010)

Billeder:

Billederne af Bessie Smith og Blind Lemon Jefferson, som indgår i opgaven er taget fra Bjarne Mørup’s Blues.