SRP: Adam Smith og Englands Industrielle Revolution

Side 1

1

Adam Smiths betydning for den

Industrielle Revolution i England

Studieretningsprojekt

Samfundsfag og Historie

Vejledere:

Til aflevering d. kl. 14.00

Victor Christopher Olsen, 08d33

Abstract

The study investigates in what degree Adam Smith’s economic theory has influenced the course of the Industrial Revolution. The study also explains his economic theory as well as the moral philosophical ideas behind it. In this statement I have used quotes from his book “The Wealth of Nations” from 1776. By analyzing sources I have illuminated what conditions that made the Industrial Revolution possible. The study shows that Adam Smith’s economic theory didn’t have an impact on the conditions that made the Industrial Revolution possible; however it probably had an influence on the mercantilist transition to a more free-trade oriented capitalism in the United Kingdom. In the study I also discover a link between his economic theories and to the economic conditions we have today; Adam Smith’s theory was the forerunner to other economic theories that has characterized western society since the Second World War.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................................ 2 Indledning ............................................................................................................................................ 4 Landbrugsrevolutionen og det engelske imperium .............................................................................. 4 Den skotske oplysning ......................................................................................................................... 5 Moralfilosofi, egeninteresse og almeninteresse ................................................................................... 5 Den usynlige hånd ................................................................................................................................ 7 Betingelser for en Industriel Revolution .............................................................................................. 9 Demografi, befolkning og landbrug ................................................................................................... 10 Teknologi, spinde- og dampmaskinen ............................................................................................... 12 Økonomi, handel og marked .............................................................................................................. 15 Adam Smiths betydning for den Industrielle Revolution i England .................................................. 19 Adam Smiths indflydelse på de økonomiske forhold i dag ............................................................... 22 Konklusion ......................................................................................................................................... 24 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 26

Side 3

3

Indledning

Den Industrielle Revolution i England forårsagede enorme omvæltninger inden for stort set alle områder af det britiske samfund. På samme tid var der en række filosoffer, herunder Adam Smith, som fremførte en række moralfilosofiske idéer som senere hen lagde grundlaget for Adam Smiths økonomiske teori. Men hvor stor en indflydelse havde denne teori egentlig for den Industrielle Revolution? Et andet interessant spørgsmål er om man kan trække en tråd fra hans økonomiske teori og de gældende økonomiske forhold i dag?

Denne opgave vil undersøge kildemateriale i ”Den Skotske Oplysning”, en artikelsamling af Jens Erik Kristensen og Mads P. Sørensen, der bl.a. indeholder tekster af Adam Smith, med henblik på at forstå og redegøre for de tanker og principper der lå bag Adam Smiths teori om ”den usynlige hånd”, heriblandt en undersøgelse af de bagvedliggende moralfilosofiske idéer. Dette vil endvidere indgå som et element i den senere diskussion af Adam Smiths indflydelse på den Industrielle Revolution.

Analysen af årsagerne til den Industrielle Revolution vil konkret foregå ved at sammenflette forskelligartede demografiske, teknologiske og økonomiske forhold der gjorde sig gældende på daværende tidspunkt. Den centrale del af kildematerialet vil bestå af uddrag fra ”Den Industrielle Revolution” af Erik Jensen og Birger Kledal, en del af ”Gjellerups Verdenshistorie”. En videre perspektivering vil belyse hvilken indflydelse Adam Smiths økonomiske teori har haft på nutidens økonomiske forhold.

Landbrugsrevolutionen og det engelske imperium

Den engelske samfundsudvikling var under hastig forandring i 1700-tallet som en konsekvens af forskellige forhold, heriblandt den engelske landbrugsrevolution, som havde skabt et langt mere effektivt sånings- og høstsystem der muliggjorde en så stor forøgelse i landbrugsproduktiviteten fra omkring 1750erne at England endnu engang nåede et befolkningsniveau på lige under 6 millioner, et niveau de havde nået førhen, både i 1350 og 1650.

Til forskel fra 1350 og 1650, hvor befolkningsniveauet hurtigt faldt igen pga. dødeligt smitsomme sygdomme eller hungersnød, var der i 1750 sket et så stort skred i den engelske landbrugsteknologi

                                                1
at dette muliggjorde en fortsat positiv befolkningsforøgelse.

1

“Agricultural Revolution”(http://www.bbc.co.uk/history/british/empire_seapower/agricultural_revolution_01.shtml)

Side 4

4

En anden af hovedfaktorerne bag den samfundsudvikling der fandt sted i 1700-tallets England må tildeles de enorme jordbesiddelser som England havde fået kontrol over fra slutningen af 1600- tallet, primært Indien, og nu kunne begynde at udnytte til fulde, hvilket bl.a. skete igennem det østindiske selskab der muliggjorde transport af enorme mængder varer. Således var den gennemsnitlige indkomst i England omkring 1750 dobbelt så høj som i vore dages Indien. [2] Den skotske oplysning

Samtidig med samfundsomvæltningerne i England, som gjaldt for hele Storbritannien, heriblandt Skotland, foregik der en udvikling i den skotske oplysning. En moralfilosofisk idé om at mennesket fra naturens side er motiveret ud fra to ting, egoisme og altruisme; moral sensephilosophy, kom til at være hovedelementet i den skotske oplysning helt frem til Adam Smith og hans ”Wealth of

Nations” (1776).^{3} Første gang nævnt hen imod slutningen af 1600-tallet af den engelske

moralfilosof Anthony Shaftesbury blev begrebet videreudviklet af Bernard de Mandeville, Francis Hutchesons, David Hume og til sidst Adam Smith.

Moralfilosofi, egeninteresse og almeninteresse

Anthony Shaftesbury lagde grundlaget for de videre moralfilosofiske tænkere i den skotske oplysning ved at udfordre den teori, som Thomas Hobbes havde skabt om det ny opsprungne individuelle menneske i kølvandet på de svækkede religions- og traditionsbårne idéer som et resultat af 1600-tallet fornyede forfølgelse på private interesserer, økonomiske såvel som sociale.

Denne teori så dette individ som dybt selvisk, ude af i stand til at styrer sig selv, og til skade for samfundet. For at kunne holde en nedbrydning af samfundet på afstand måtte samfundet styres af en stærk og enevældig stat, Leviathan, som skulle sørge for at de selviske intentioner holdte sig inden

for lovens rammer.^{4}

Shaftesbury’s teori stod i stærk kontrast til dette negative syn på det individuelle og selviske menneske med en langt mere positiv og optimistisk tilgang til de nye problematikker der opstod i kølvandet på de førnævnte ændringer. Med det før omtalte begreb om moral sensephilosophy lagde Shaftesbury grundlaget for præcis de moralfilosofiske idéer som Adam Smiths teori om ”den

2

Leksikon, Industrielle Revolution, Den (http://www.leksikon.org/art.php?n=1194)

3

p. 19-20, Kristensen, Jens Erik og Sørensen, Mads P., Den skotske oplysning, Forlaget Slagmark, 2006.

4

Ibid. p. 19

Side 5

5 usynlige hånd”, er bygget på. Shaftesbury mente at mennesket ikke kun var styret af selviskhed, men i lige så høj grad moralske tanker. Hvis disse to variabler ikke blev forstyrret af udefrakommende faktorer såsom religion eller stat ville dette resultere i et ligevægtigt samfund hvor

                                                           5
både den enkeltes interesse og det fælles vel blev styrket i positiv retning.

Bernard de Mandeville stod i modsætning til Shaftesbury’s idé, hvilket blev formidlet i hans ”Fable of the Bees” (1714). Dets budskab var klart, så længe bierne opførte sig grådige og i egoismens tegn herskede der velstand og vækst. Bierne ville på et tidspunkt supplere deres tilværelse med moralske dyder, hvilket øjeblikkeligt førte til deres egen ruin. Mandeville beskrives ofte som den direkte forløber til laissez-faire-doktrinen, om end han, i klar kontrast til Adam Smith, mente at statens ”synlige hånd” skulle regulere egeninteressen hos befolkningen i bestemte retninger for at sørge for

                   6
den offentlige velstand.

Med Francis Hutchesons’ støtte til den oprindelige idé fra Shaftesbury modnes tanken omkring egeninteressen og almeninteressen. En tanke om at mennesket er i stand til at begå godgørende handlinger uafhængig af egeninteressen og at denne godgørenhed sammen med egenkærligheden ville skabe et harmonerende samfund præcis i stil med Shaftesbury’s teori, han sammenlignede det endda med tyngdekraften og om hvordan den holdt universet i orden. [7]

David Hume tog tråden op direkte fra Shaftesbury og Hutcheson, men også fra Mandeville. Hume finpudsede den moralfilosofiske teori om egeninteresse og almeninteresse, selviskhed og altruisme, ved at basere sine skrifter på egen erfaring og iagttagelser og rense den for religiøse hypoteser (som bl.a. Hutcheson havde blandet ind i sin teori). Han mente at vi overvejende var styret af egeninteresse men fra naturens hånd kunne udvikle uselviske moralske følelser, en slags sympati, dette var altså udgangspunktet da han prøvede at besvarer spørgsmålet: Hvordan kan mennesker der styres af deres egen selviske interesser opretholde et stabilt, velfungerende samfund med materiel

                                                8
velstandsudvikling, uden statslig indblanding og regulering?

5

Ibid. 19-20

6

Ibid. p. 22-27

7

Ibid. p. 27-30

8

Ibid. p. 34-37

Side 6

6

Adam Smith tog et kritisk standpunkt til Hutchesons teori om godgørenhed og Humes begreb om sympati i sin bog om moralfilosofi, ”The Theory of Moral Sentiments” (1759). Han mente at han med dette værk havde afdækket det moralfilosofiske grundlag som udsprang af moral sensephilosophy ved sin endelig teori om sympatien og den upartiske iagttager. Sidstnævnte begreb skal forstås som hvad en upartisk iagttager, der er sympatisk indstillet overfor markedsøkonomien, ville vælge i en given situation. Han mente netop som Hume at mennesket godt kan udvikle en sympati, og dermed skabe ro og stabilitet i et samfund der dog er styret af egeninteressen. På den måde ville en statslig indblanding og regulering blive overflødiggjort i markedet, og med dette

                                                                        910
udgangspunkt kunne Smith tage afsæt i moralfilosofien for at skabe sin økonomiske teori.

Den usynlige hånd

Adam Smith forklarede og beskrev en hel række af forskellige økonomiske og samfundsmæssige forhold i sit litterære hovedværk ”The Wealth of Nations” (1776). Mange af disse beskrivelser tog udgangspunkt i hans økonomiske teori, som oftest er kendt i offentligheden ved to citater, fra hhv.

bog 1, kapitel 2 og bog 4, kapitel 2:

”Det er ikke af slagterens, bryggerens eller bagerens godgørenhed, vi forventer at få mad på

                                      11
bordet, men fordi det er i deres egeninteresse.”

Denne konklusion sætter han i forlængelse af sine moralfilosofiske teorier. Vi er styret af egeninteresse, dermed er al privat økonomisk aktivitet i et samfund styret af dette faktum. For at kunne forstå indretningen og konsekvenserne af denne slags handel, hvor hvert enkelt individ specialisere sig i hvert deres erhverv – slagter, brygger, bager eller et hvilket som helst andet erhverv, må man forstå egeninteressens egenskab i et økonomisk perspektiv og den bagvedliggende årsag til egeninteressens relevans i et økonomisk perspektiv.

Arbejdsdeling er opdeling af arbejdskraft med det formål at forøge produktiviteten i en given produktionsproces. For at tage Adam Smiths’ eksempel fra ”The Wealth of Nations” med fremstillingen af nåle, kan arbejdsdelingen forklares ved at separere selvstændige arbejdsopgaver, i dette konkrete tilfælde 18, og uddanne hver enkelt arbejder til hver enkel opgave. Grundet en uendelig gentagelse af én opgave vil det som konsekvens resultere i at arbejderen ville kunne klarer

9

Ibid. p. 49-52

10

Kristeligt dagblad “Mellem moralfilosofi og markedsøkonomi” (http://www.kristeligt-

dagblad.dk/artikel/212665:Kronik--Mellem-moralfilosofi-og-markedsoekonomi?article_page=4)
11

p. 107, Kristensen, Jens Erik og Sørensen, Mads P., Den skotske oplysning, Forlaget Slagmark, 2006.

Side 7

7 denne opgave til perfektion, og dermed resultere i en uhørt effektivisering. Adam Smith forklarer at ti ludfattige personer, om end uddannet og øvet inden for hver deres specielle operation inden for fremstillingsprocessen, ville kunne fremstille med en faktor på op imod 4800 hurtigere end én enkel person ville kunne, dette gælder for alle erhverv hvor sådan en separation i fremstillingsprocessen er mulig.

Den største velstand for et samfund er hvis man opnår den ultimative form for effektivisering og produktivitet, i sidste ende vil dette også gælde for privatpersoners egeninteresse. Da ”enhver

arbejdsmand råder over en mængde arbejde, som er større end den, han selv har brug”^{12} vil dette

sørge for at egeninteressen bliver tilstræbt tilstrækkeligt ved at søge imod specialiseret arbejde, og dermed hvor produktiviteten er størst. Bageren vil specialisere sig i sit erhverv fordi hans kan sørger for en højere produktivitet end andre, og dermed producere og tjene mere end andre. Pga.

egeninteressens egenskab vil hvert enkelt individ altså søge imod specialiseret arbejde da deres øgede produktivitet vil resultere i øget indtjening, til gode for samfundet som helhed.

Da disse kriterier for arbejdsdeling gælder, kan vi se på det andet citat om den usynlige hånd:

”Det er kun af hensyn til sin egen sikkerhed, han foretrækker at støtte den hjemlige produktion frem for den udenlandske, og ved at styre denne produktion på en sådan måde, at dens afkast er af den største værdi, søger han kun egen vinding. Som i mange andre tilfælde bliver han her ledt af den

                                                           13
usynlige hånd til at fremme et mål, som ikke var en del af hans intention.”

Vi så før hvilken sammenhæng egeninteressen havde med øget arbejdsspecialisering og en dermed velstandsstigning til gode for hele samfundet, her vil fokus ligge på konsekvenserne af egeninteressens egenskab i et frit marked.

Ethvert individ søger bevidst efter at få så meget ud af dets tilgængelige kapital som muligt. Der gælder dog et par kriterier når vi ser på denne problematik, 1) individet vil som udgangspunkt stræbe efter at bruge kapital så tæt på hjemmet som muligt, da der er en række positive konsekvenser ved dette, heriblandt at man støtter den hjemlige industri, som selvfølgelig er overflødigt i egeninteressen, men som alligevel har noget at have skulle have sagt, såfremt den hjemlige fortjeneste ikke er signifikant anderledes andetsteds da ens kapital vil være tættere på

12

Ibid. p. 103

13

Ibid. p. 113

Side 8

8 hjemmet og man dermed vil føle en større tryghed. 2) Enhver der bruger deres kapital på det hjemlige marked vil sørge for at produktionen af den givne vare, udbyttet, vil være af så høj produktivitet som mulig, og dermed et så størst udbytte som muligt for de færreste ressourcer, arbejdsmæssige såvel som materielle. En handelsmands kapital sørger for den maksimale produktivitet for de færreste ressourcer, forbrugeren sørger for belønningen ved de førnævnte faktorer.

Ovenstående bringer os tilbage til den usynlige hånd, for det er i dette afsnit den bliver defineret som en hånd der fremmer et fælles mål uden vi selv er klar over det. Vi har støttet den hjemlige produktion og formået at sørge for den størst mulige produktivitet og udbytte, vi har skabt en generel velstandsstigning ved at sørge for maksimal udnyttelse af kapital til effektivisering og forbrug, og dermed en samfundsmæssig gevinst, en direkte konsekvens af egeninteressen. Dette har været muliggjort fordi privatpersoner har kunnet reagere over deres egen kapital uden indblanding og regulering, ingen andre end en selv ved hvad ens kapital bedst bruges til; man kender selv sine lokale forhold og egne behov.

Adam Smith rasede imod monopoler da det stod i skarp kontrast til hans økonomiske teori om det frie marked. Et monopol vil resultere i ”[…] at bestemme, hvordan private mennesker burde

                                                                               14
anvendes deres kapital. Det vil i næsten alle tilfælde være en ubrugelig eller skadelig regulering.”

At man ikke selv reagere over ens egenkapital er altså i sig selv skadeligt for samfundsøkonomien.

En kort sammenfletning mellem egeninteressens egenskab i form af arbejdsdelingen og det frie marked kommer til udtryk sidst i Bog 4, kapitel 2 ved beskrivelsen: ”Det er en grundsætning hos ethvert familieoverhoved aldrig at forsøge at fremstille hjemme, det som er dyrere at fremstille end

at købe.”^{15} Dette overføres og sammenlignes med et kongerige, budskabet er klart; den udbredte
merkantilisme hæmmer vækst og velstand.^{16}

Betingelser for en Industriel Revolution

Der er generel enighed blandt historikere om at en Industriel Revolution behøver nogle betingelser for at kunne opstå, dette gælder specielt for visse demografiske, teknologiske og økonomiske

14

Ibid. p. 114

15

Ibid. p. 114

16

Ibid. p. 95-115

Side 9

9 forhold. Geografiske og parlamentariske forhold har også indflydelse herpå, men vigtigst af alt står de tre førstnævnte ting, hvis ikke de forhold gør sig gældende bliver det umådeligt svært at

                                                  171819
fremtvinge den kædereaktion som en Industriel Revolution er.

I de følgende afsnit vil jeg udlægge grundene til den Industrielle Revolution i England hvor jeg tager udgangspunktet i en demografisk, teknologisk og økonomisk del med det formål at kunne vurdere hvilken indflydelse de hver især havde på den.

Demografi, befolkning og landbrug

Den demografiske udvikling var en af hovedårsagerne til den Industrielle Revolutions opståen da den sørgede for en af hovedbetingelserne. Før en Industriel Revolution kan opstå ud af et landbrugssamfund må ikke bare arbejdskraft frigives fra landbruget men der skal endvidere foregå en befolkningsforøgelse for at kunne dække det nødvendige behov for arbejdskraft. Dette afsnit vil undersøge hvordan landbruget kunne frigive arbejdskraft samtidig med at der foregik en befolkningsforøgelse.

Når historikere diskutere den øgede befolkningsstigning som fandt sted i England i midten af 1700- tallet er der bred enighed om at det man primært må se på er tre forskellige ting, stigende fødselstal, faldende dødelighed og ophør af hunger- og epidemikatastrofer. Når historikere stadig diskutere grundene til den Industrielle Revolution med fokus på den demografiske udvikling er det fordi disse ting tillægges forskellige betydninger og konsekvenser.

Som det fremgår af Tabel 2 ”befolkningstallet i UK ”^{20} steg befolkningstallet i England

og Wales fra omkring 5-6 millioner i 1700 til 6-6,5 millioner i 1750 og videre til 8,89 millioner i

1801. Dette viser at der finder en eksplov udvikling af sted i befolkningstallet, det viser i midlertidigt ikke om det skyldtes en stigende fødselsrate, faldende dødelighed eller en afværgelse af de føromtalte hunger- og epidemikatastrofer som en konsekvens af forbedrede landbrugsproduktion. I et førindustrielt samfund er fødselstallet forholdsvist højt, omkring 35-50 fødte pr. 1000 indbyggere. Dødeligheden er også høj, omkring 35-40 promille, altså en

17

BBCs hjemmeside, ”Origins of the Plague” (http://www.bbc.co.uk/radio4/history/voices/voices_salisbury.shtml)

18

”The Origins of the Industrial Revolution” (http://www.historyguide.org/intellect/lecture17a.html)

19

”Scientific Revolution” (http://www.webcitation.org/5kwrK7aeY)

20

p. 117, ”Befolkningstallet i UK 1700 – 1951 (i mill. mennesker), Jensen, Erik og Kledal, Birger, Den Industrielle Revolution, Gjellerups Verdenshistorie, 1971.

Side 10

10

                                    21
befolkningstilvækst på omkring 10 promille.

Som et resultat af landbrugssamfundets begrænsede produktionsformåen og transportteknologi og den deraf manglende kontrol over naturen vil den normale børnedødelighed være enorm høj, omkring 200-500 promille, samt lokale udsving på op til

500 promille, hvilket også er grunden til den nåde moderate befolkningsstigning trods den forholdsvist store befolkningstilvækst.

Ud fra dette må vi altså konkludere at det var afværgelsen af hunger- og epidemikatastrofer der sørgede for den store befolkningsstigning i den sidste halvdel af det 18. århundredet, men hvordan kunne dette lade sig gøre? For epidemikatastrofernes vedkommende har det muligvis skyldtes en mere modstandsdygtig befolkning, forbedret medicinske og sundhedsmæssige forhold, heriblandt den nye form for podning.

Hvad angår afværgelsen af nye hungersnødskatastrofer kan vi se på Tabel 6 ”Enclosure-love, eksport eller importoverskud og kornpriser ” [22], som viser en sammenhæng mellem enclosure-love, importoverskud og den gennemsnitlige hvedepris. I tabellen fremgår det at hvedeprisen næsten blev fordoblet fra 1780erne til 1800erne. Importoverskuddet steg samtidig i takt med antallet af enclosure-love (England var gået fra at eksportere til at importere i 1760erne), hvilket hovedsagligt skyldtes befolkningsforøgelsen. [23] Selvom kornpriserne altså steg kraftigt som en konsekvens af dette forhold, kunne den forbedrede landbrugsproduktion og effektivisering frigive arbejdskraft og øge befolkningen.

I en beretning om det nyformede landbrug i England kan der læses at der bl.a. blev udformet en slags konkurrence blandt plovmændene i en landsby hvor den bedste plovmand blev belønnet med en kontant gevinst. Dette understreger den store betydning enclosure-lovene havde for landbruget i England. Fra at være et fællesareal som blev dyrket af fællesskabet i en landsby, blev den dyrkede jord gjort til et privateje, hvilke resulteret i disse konkurrencer. Som det beskrives i beretningen så sørgede disse konkurrencer for en udbredelse af idéer og påfund der muliggjorde en stor effektivisering af landbruget. [24] Denne kilde må formodes at være taget direkte fra da den blev udgivet omkring år 1800, og dermed forholdsvist pålidelig. Dette understreges samtidig af at min

21

p. 8-9

22

Ibid. p. 120 “Enclosure-love, eksport og importoverskud og kornpriser, 1760 – 1830”

23

Ibid. p. 23-24

24

Ibid p. 135, en dansk beskrivelse af det engelske landbrug; G. Begtrup (), Bemærkninger om det engelske landbrug samlede på en rejse i England i året 1797, (Kbh., 1800), s. 38 ff, 48 ff.

Side 11

11 statistiske kilde, uafhængigt af denne, beskriver disse enclosure-love i den tid hvor teksten er fra.

Udover dette er beretningen en førstehåndskilde; personen beskriver selv de ting han har oplevet.

Denne frigivelse af arbejdskraft og forøgelse i befolkning kan bekræftes af en hel række af forskellige statistikker. Om end manglen på kilder gjorde at de fleste først er fra omkring starten af

1800-tallet viser det meget godt hvor store konsekvenser landbrugsomformningen havde for denne del af demografien. Kun 22 % af den arbejdsduelige engelske befolkning var beskæftiget i landbruget i 1851, til sammenligning var dette tal 55 og 65 for hhv. Frankrig og USA. [25] Samtidig faldt landbrugets del af den engelske nationalindkomst fra 45 % i 1770 til 15 % i 1870. [26] Den enorme befolkningsforøgelse i byerne vises meget godt ved at Birminghams, Glasgows og

Liverpools befolkning steg fra hhv. (i tusinde) 71 til 233, 77 til 357 og 82 til 376. [27] Landbrugets erhverv blev som bekendt overtaget af industrielle erhverv, noget jeg går i dybden med i næste afsnit.

Det engelske landbrug frigav altså arbejdskraft i sidste halvdel af 1700-tallet som kunne bruges i industrierne i byerne. Dette blev muliggjort primært pga. en afværgelse af hunger- og epidemikatastroferne som havde præget alle vesteuropæiske samfund op til da. Afværgelsen af disse katastrofer skete igennem forbedrede medicinske og sundhedsmæssige forhold samt et langt mere effektivt landbrug. Enclosure-lovene sørgede for en stor del af produktionsforøgelsen fra

1760erne af, hvilket understreges af en beretning fra datiden der dokumentere det potentiale der lå i at omlægge landbruget, da det her beskrives hvordan idéer og påfund i landbruget blev spredt bl.a.

igennem høstningskonkurrencer, hvor der var en kontant gevinst.

Teknologi, spinde- og dampmaskinen

Den teknologiske udvikling der foregik omkring udbruddet på den Industrielle Revolution var præget af flaskehalse i de to dominerende industrier, bomulds- og sværindustrien. Den sidstnævnte industri beskæftigede sig hovedsagligt med udvinding af kul og jern, men også forarbejdning. Det skulle i midlertidigt vise sig at disse flaskehalse lagde grundlaget for de videre teknologiske fremskridt, mange historikere mener at dette er hvorfor man kan kalde det en egentlig Industriel Revolution.

25

Ibid. p. 120 ”Procent af den aktive befolkning beskæftiget i landbruget”

26

Ibid. p. 120 ”Landbrugets andel i nationalindkomsten”

27

Ibid. p. 118 ”Indbyggertallet i udvalgte byer (i tusinder)”

Side 12

12

Når råbomuld skal omdannes til tekstiler skal forarbejdningen igennem 3 faser; spinding hvor råbomulden omdannes til tråd, vævning omdanner dette til klæde og til sidst vil forskellige efterbehandlinger omdanne dette til det færdige produkt. [28]

I 1733 var der opfundet en maskine der sørgede for en stor forøgelse i produktionshastigheden blandt vævere, således at 5-6 spindere nu skulle arbejde for at forsyne en væver med tråd. Den første flaskehals i produktionsprocessen var skabt og betingelserne var til stede for at investere tid og kapital; et nærmest umætteligt behov for tøj både indenlandsk og udenlandsk sørgede for at forskellige opfindere og forretningsmænd forsøgte at forbedre produktionen for spindere. Dette resulteret i maskinen spinding jenny i 1766.

Med den maskine kunne ét menneske nu producere hvad der før svarede til 12-16 personers produktion af tråd. Forbedringer af maskinen skete i de næste 10 år, og disse forbedringer medførte de første fabrikssystemer; nu skulle man arbejde i en hal ved en maskine som var trukket af

        29
vandkraft.

Storbritanniens forbrug af råbomuld steg eksplosivt fra 1770erne af. Ved en nettoimport på 3 millioner pund i 1770 blev det mere en tredoblet til 6,5 i 1780 og næsten femdoblet til 30,5 i 1790. [30] En beretning om indførelsen af maskiner i Manchesters bomuldsindustri formuleres ”den store stigning i eksporthandelen har givet sådanne anvendelsesmuligheder for store kapitaler, at landets indre handel og produktion i stort mål er blevet overladt til småfabrikanter og bissekræmmere; men ingen anstrengelse fra fabrikanters og arbejderes side kunne have klaret den store efterspørgsel

                                 31
uden indførelsen af spindemaskinerne.” Denne beretning og statistik viser med al tydelighed at

den direkte konsekvens af udviklingen af spindemaskinerne har resulteret i en uhørt effektivisering og enorm forøgelse af importen af råbomuld. Vi kan samtidig konstatere at Storbritanniens bomuldsklæde-eksport steg med samme eksplosive vækst – nogle årtier senere – som importen havde gjort fra Fra en eksport på 251 millioner yards bomuldsklæde i 1820 steg dette til

336 i 1825 og 445 i 1830. [32]

Disse kilder må stadig betragtes som troværdige, da de stemme overens uafhængigt af hinanden. Samtidig understøttes de af andre beretninger fra den tid, bl.a. en beretning om grundlæggelsen af en bomuldsfabrik, begge beretninger er en førstehåndskilde.

28

Ibid. p. 47

29

Ibid. p. 48-49

30

Ibid. p. 121 ”Storbritanniens forbrug af rå-bomuld (import – eksport). I mill. lbs.”

31

Ibid. p. 152, Indførelsen af maskiner i Manchesters bomuldsindustri; John Aiken, A Description of the Country from

Thirty to Forty Miles round Manhester, (London, 1795, fot, optr, N. Y., 1968), s. 167 ff
32

Ibid. p. 122 ”UKs bomuldsklæde-eksport (i mill. yards)

Side 13

13

Som redegjort for først i afsnittet blev der skabt maskiner der sørgede for at spinderi blev gjort langt mere effektivt. Væveri fortsatte dog stadig som et hjemmearbejde, og det var ikke før til omkring

1820erne at vævningen blev mekaniseret. En tysk beretning fra den tid beskriver dog hvordan en vævemaskine er installeret i en fabrik i Manchester. Maskinen beskrives som ineffektiv da den over halvdelen af tiden ikke er i gang, men dette forklares ved at ejerne af fabrikken gerne vil have fabrikken så fuldendt som mulig [33], en tendens der kan påvises i hele landet ved at antallet af maskinvævere steg fra 2400 i 1813 til 400.000 i 1861, [34] og endvidere ved at lønnen for håndvævere faldt fra 24 enheder i 1814 til 6 enheder i 1828. [35]

Den sidste kilde skal tages med forbehold, der er store udsving i angivelsen af lønninger og manglende information ved en stor del af dem, det må derfor antages at kilden er forholdsvis usikker.

Udviklingen inden for sværindustrien forløb parallelt med bomuldsindustrien. Til forskel fra bomuldsindustrien var sværindustrien ikke præget af lige så store teknologiske opfindelser. Et skred i produktionen fra 1780erne af var skabt som en konsekvens af jernudvindingsteknikkens forbedringer. Således steg råjernsproduktionen i England fra 68.300 tons i 1788 til 1 million tons i

1835. [36] For at få et indblik i hvordan denne drastiske produktionsforøgelse kunne lade sig gøre må vi se på dampmaskinens udbredelse. En bestilling på den dampmaskine som James Watt havde udviklet i 1769 viser med tydelighed hvor stor effekt og efterspørgsel der var på maskinen, således står der i tilbagesvaret på brevet at; ”Men først må vi nævnte, at vi allerede har skrevet kontrakt på bygningen af 16 store maskiner i sommer […] og da vi for tiden er så optagne, at vi ikke kan oplære et nyt hold i alt det, der er nødvendigt at vide for støberen, smeden og maskinmesteren …”.

Derudover ville prisen for maskinen ikke skulle betales i et rent beløb, men derimod for prisen for en tredjedel af det kul som maskinen sparer. Dette understreger den store effekt maskinen havde på produktionen. [37] Konkret blev dampmaskinen i første omgang skabt pga. man havde nået en flaskehals mht. udnyttelse af energi; før dampmaskinen var man henvist til naturens og dyrs energi som i den grad var stærkt begrænset. Kulminerne var desuden gravet så dybt at grundvand trængte

33

Ibid. p. 158-161, bomuldsfabrikker i England; En tysk rejseberetning om det engelske fabriksvæsen.

Fabrikskommisær Mays indberetning til den prøjsiske regering, 3. feb. 1815, trykt som appendix i J. Kuczynski, Die

Geschichte der Lage der Arbeiter unter dem Kapitalismus, (Berlin, 1964), bd. 23, s. 178 f
34

Ibid. p. 122 ”Antallet af beskæftigede i bomuldsindustrien i UK samt antallet af maskinvæve”

35

Ibid. p. 124 ”Gennemsnitlige ugelønninger for udvalgte fag og områder 1800 – 1832”

36

Ibid. p. 125 ”Råjernsproduktion i Storbritannien (i tons)”

37

Ibid. p. 147-150, Bestilling på en Watt Maskine; A. H. John, (ed.), The Walker Family: Iron Fonders and Lead Manufacturers , (1951), s. 56-59

Side 14

14 ind og man behøvede enorme mængder af energi for at holde dette ud, hvilket medførte store produktionsomkostninger. Dampmaskinen blev udviklet som et redskab til at forcere denne flaskehals. Dampmaskinen blev en maskine der sørgede for at kul kunne udnyttes langt mere effektivt, således at omkostningerne for at holde vandet ude af kulminerne blev reduceret, og det selv samme brændstof som dampmaskinen var afhængig af blev langt billigere at producere. [38] Således steg kulproduktionen fra 6,2 millioner tons i 1770 til 21 millioner i 1826. [39] Dette kan sættes i sammenhæng med råjernsproduktionen. Dampmaskinen blev efterfølgende udbredt til denne sværindustri, og sørgede for en langt mere effektiv og billigmåde at forarbejde jern på i nye ovne baseret på kul frem for træ. Dette ses i den før viste produktionsforøgelse og at antallet af trækulsovne blev reduceret fra 26 i 1788 til 11 i 1806 og antallet af koksovne (drevet af alm. kul) steg fra 56 i 1788 til 222 i 1806. [40]

Således hjalp dampmaskinen både med billigere kul og samtidig mere effektiv udnyttelse af kul i sværindustrien, hvilket lagde grundlaget for den videre udvikling af sværindustrien og senere hen al anden industri i 1800-tallet.

Forskellige flaskehalse i produktion og energi sørgede for opfindelser der sørgede for en stor produktionsforøgelse. Spinning jenny sørgede for de første fabrikssystemer hvilket resulteret i en stor importforøgelse af råbomuld samt en stor eksportforøgelse af færdiglavede bomuldsklæder.

Samtidig lagde denne maskine grundlaget for vævemaskinerne der sørgede for at 400.000 var beskæftiget inden for dette industrierhverv i 1861.

Råjernsproduktionen steg eksplosivt fra 1780erne af som et resultat af dampmaskinens udbredelse.

Som det fremgår af et svar til en bestilling af en dampmaskine fra James Watt var efterspørgslen stor. Denne maskine sørgede for både en langt billigere kulproduktion og jernforarbejdning, hvilket sørgede for en flytning af råjernsproduktionen fra trækulsovne til koksovne, og dermed den føromtalte eksplosive vækst i produktionen.

Økonomi, handel og kapital

De engelske handels- og kapitalforhold, indenrigs såvel som udenrigs, skulle vise sig at have en direkte sammenhæng med udbruddet på den Industrielle Revolution. De koloniale territorier som England havde anskaffet sig fra 1600-tallet af og som udsprang af merkantilismen lagde grundlaget

38

Leksikon, Industrielle Revolution, Den (http://www.leksikon.org/art.php?n=1194)

39

p. 125 ”Kuludvindingen i Storbritannien/UK (i mill. tons), Jensen, Erik og Kledal, Birger, Den Industrielle Revolution,

Gjellerups Verdenshistorie, 1971.
40

Ibid. p. 125 ”Råjernsproduktion i trækuls- og koksovne i Storbritannien i 1788 og 1808 (i tons)”

Side 15

15 for kapitaldannelsen i det engelske samfund, en kapitaldannelse der var en nødvendig forudsætning for den Industrielle Revolution.

Man er nødt til at have kapitaldannelse for at opretholde et givent produktionsniveau. Yderligere kapitaldannelse er nødvendigt for en befolkningsstigning, bevaring af levestandard eller ligefrem

                      41
fremskridt i levestandarden.

Man skelner mellem statisk kapital og dynamisk kapital. Hvor førstnævnte sørger for prestigebyggerier eller en forøgelse af en given produktionskapacitet, sørger sidstnævnte for kvalitative omformninger, altså effektiviseringer (bid mærke i at ’effektiviseringer’ ikke bare dækker over produktion men også vejnet, administration; alt der kan sørge for en forbedret handel for en selv), og dermed en videre udvikling og produktionsforøgelse, hvilket sikre en Industriel Revolutions videre forløb. I en overgang fra landbrugssamfund til industrisamfund må kapitaldannelse ikke bare skabes men skal samtidig omformes til dynamisk kapital, og en deraf følgende produktionseffektivisering. [42] Som det fremgår af et uddrag fra Manchester og Birmingham fra 1835, havde førstnævnte til stadighed lagt størstedelen af deres kapital i statisk kapital, altså en produktionsforøgelse, mens sidstnævnte havde lagt deres kapital i dynamisk kapital, altså effektiviseringer; ”I Birmingham er der få store industrier, mange små fabrikanter. I Manchester tælles arbejderne i tusindvis, to eller tre tusinde i en fabrik. I Birmingham arbejder arbejderne i deres egne huse eller i små værksteder sammen med mesteren selv. I Manchester er der først og fremmest behov for kvinder og børn. I Birmingham arbejder hovedsagelig mænd, kun få kvinder

…” konsekvenserne slås fast i denne beskrivelse; ”Manchester; […] huse med en mængde af lejere klumpet sammen ses ofte. I Birmingham bebos næsten alle huse kun af én familie; […] I

Manchester stillestående mudderpøle, gaderne er dårligt eller slet ikke brolagte. Utilstrækkeligt med offentlige toiletter. Alt dette er næsten ukendt i Birmingham.”.

Vi kan sætte dette i sammenhæng med de før redegjorte forskelle på statisk og dynamisk kapital.

Hvis en Industriel Revolution må blive muliggjort må der være en konstant og høj kapitalomdannelse til dynamisk kapital der vil resultere i effektiviseringer. Man skal bemærke at ingen statsstyring fandt sted her, altså måtte den øgede kapitaldannelse i England og den videre omsætning i dynamisk kapital ske uden indblanding – men hvordan kunne der først og fremmest

41

Ibid. p. 39

42

Ibid. p. 40

Side 16

16 komme kapital til England og vigtigst: Hvorfor blev denne kapital omsat til dynamisk kapital frem for statisk kapital?

Som det fremgår af det østindiske selskab steg deres handel med England fra £4,98 millioner til

£7,60 millioner fra 1793 til 1808. [43]

Dette medførte en stor kapitalforøgelse blandt en snæver del af de købmænd som faktisk tjente på det. I midlertidigt skabte de så store formuer at det tydeligt kunne mærkes i den engelske hjemmehandel. [44]

Samtidig blev en stor del af kapitaldannelsen skabt ud fra handelskapitalen som før havde ligget i de gamle købmænd i det førindustrielle samfund. Denne kapital var nu begyndt at blive omsat i de nye industrielle foretagender, men samtidig til omformningen af det gamle landbrug som jo var gjort til et kommercielt marked med enclosure-lovene. Som en sidste ting, om end nok den mest væsentlige, blev kapitaldannelsen skabt af de allerede eksisterende bomuldsindustrier som skabte enorme mængder af overskud. Denne kapital blev ikke bare ødslet væk, men brugt til videre investeringer. [45]

Dette bringer os tilbage til spørgsmålet om hvorfor disse tre kilder til kapitalforøgelse blev omsat til dynamisk kapital til fordel for statisk kapital.

Som det fremgår af en beskrivelse af det engelske samfunds udvikling; ”Desuden ved det engelske folk udmærket godt, at forestillingen om arv yder et sikkert princip for bevaring og videregivelse

                                                                            46
uden at udelukke princippet om forbedring. Det giver os friheden til at skabe noget nyt, […]” her

beskrives det hvordan arv, økonomisk såvel som uddannelsesmæssigt, ikke nødvendigvis skal arves videre til næste generation på de samme betingelser, men godt kan rumme en forbedring. Dette understøttes samtidig af en anden beretning fra Arthur Young med en beskrivelse af omformningen af landbruget; ”Eksperimenter og deraf effektivisering; […] Disse nye metoder satte tanker i gang hos mange, og ideerne fik større spillerum. Der herskede en ny indstilling; man afviste ikke mere et forslag, blot fordi det var noget nyt – hvad der jo holder så mange lande i søvn. Alt kan vendes med

denne nye indstilling, …”.^{47} Begge kilder er fra den tid de er skrevet i. De må begge anses for at

være objektive i deres synsvinkel, da afsenderne ingen vinding har ved en subjektiv vinkel, især med modtageren in mente; den lærte engelske borger.

43

Banksmap, EastIndia Company (http://www.banksmap.info/East_India_Company)

44

p. 41, Jensen, Erik og Kledal, Birger, Den Industrielle Revolution, Gjellerups Verdenshistorie, 1971.

45

Ibid. p. 42

46

Ibid. p. 234, samfundets organiske udvikling; Edmund Burke, , Reflections on the Revolution in France,

(1790) s. 34-35
47

Ibid. p. 134-135, landbrugets omformning i Norfolk; Arthur Young, General View of the Agriculture of the Cuntry of Norfolk. (1804), s. 31-32

Side 17

17

På den måde kan det dokumenteres at der fandt en generel holdningsmæssig ændring af sted i de befolkningsgrupper der havde de største kapitalformuer i England. Dette kan ikke alene forklare det, andre forhold spiller ind, fx efterspørgslen på varer – før man investere sin kapital i produktionsforbedringer eller effektiviseringer må der være et grundlag for det. Dette bringer mig til dette uddrag; ”Vi finder det en hel del mere betydningsfuldt at forsyne folket end blot adelen;

[…] købmændene; vi finder, at disse vil gøre mere for at støtte en stor fabrik end alle Lord’erne her

i landet tilsammen […]”^{48} her understreges det at produktion af varer er til hele befolkningen og

samtidig at købmændene er dem der sørger for investeringerne frem for Lord’erne, det må altså konkluderes at det var ved førstnævnte der fandt denne holdningsmæssige ændring af sted.

Som en tredje faktorer for hvorfor den øgede kapital blev omdannet til dynamisk kapital må vi finde i de nye muligheder som industrialiseringen gav. Som det fremgår af en redegørelse fra mit kildemateriale; ”[…] og fabrikaterne investerede for at øge deres indtægt, men den grænseløse og uafbrudte stræben efter mere, som de ofte viste, udover hvad der måtte være nødvendigt for ekstrem luksus, […]” Ufattelig velstand uafhængigt af staten var altså mulig at opnå i kølvandet på de ændringer der allerede havde fundet sted, hvilket lagde grundlaget for at kapitalen blev investeret dynamisk.

Jo større kapitaldannelse jo større befolkning og levestandard. Som det fremgår af en beretning om forholdene i hhv. Manchester og Birmingham, var den investeret kapital i førstnævnte by overvejende statisk, mens den overvejende var dynamisk i sidstnævnte. Forskellen blev gjort klart i citatet. Der var tre faktorer der sørgede for en kapitalforøgelse i England fra midten af 1700-tallet.

Det østindiske selskab skabte enorme formuer med øget handel, især med England, som faldt i hænderne på et lille antal af købmænd, samtidig var gamle købmænd fra det førindustrielle samfund begyndt at se muligheder i industrien og investeret heri. Den allerede spirende bomuldsindustri skabte derudover den væsentligste del af kapitalforøgelsen. En del af den enorme kapitalmængde blev nu omdannet til dynamisk kapital, hovedsagligt pga. der fandt en holdningsmæssig ændring af sted blandt de investeringskyndige, der var en enorm efterspørgsel, og den nye industri gav mulighed for ufattelig rigdom som mange fandt tiltrækkende.

48

Ibid. p. 179-180, brev fra Matthew Boulton til Richard Chippendall; Trykt I Economic History Review, XVI, 1 (1963), s.

59

Side 18

18

Adam Smiths betydning for den Industrielle Revolution i England

Jeg har indtil videre undersøgt de betingelser der muliggjorde den Industrielle Revolution – hvad jeg endnu ikke har taget højde for har været Adam Smiths betydning herpå og hans betydning for den senere udvikling i industrialiseringen.

Den Industrielle Revolution var, ud fra hvad jeg har undersøgt, en næsten tilfældig udvikling, hvor forskellige forhold påvirkede hinanden på en sådan måde at det muliggjorde industrialiseringen. Det forløb som der skete i demografien, teknologien og økonomien op til den Industrielle Revolution og muliggjorde den, bunder alle i nogle andre uafhængige forløb op til da, en hel række af forskellige sammentræf har altså forårsaget dette forløb.

Ud fra de undersøgelser jeg har gjort mig kan man forklarer nogen forskellige sammenhænge, som man er nødt til at beskrive før man kan sætte det i forhold til Adam Smiths betydning for den Industrielle Revolution.

Englands status som den største europæiske magt og de deraf kolonialiserede områder, har påført en sådan kapital til samfundet at det har været muliggjort at kunne investere i landbruget og en deraf følgende forøgelse i produktionen. Grunden til at der i første omgang kom investeringer var pga.

enclosure-lovene der sørgede for at man stræbte efter større profit. Disse ting sørgede for en sådan udvikling at der ikke bare kom et overskud i arbejdskraften der var til rådighed for samfundet, men også en befolkningsstigning.

Den arbejdskraft der blev frigivet fra landbruget kunne bruges i den opblomstrende bomuldsindustri som var blevet muliggjort pga. den teknologiske opfindelse, spinding jenny, og de senere finpudsninger af maskinen lige omkring forøgelsen i befolkningstallet. Samtidig var dampmaskinen opfundet omkring dette tidspunkt, og sørgede for endnu en industris opblomstring: sværindustrien.

Samtidig med at mere og mere arbejdskraft blev frigivet fra landbruget jo flere og flere jobs blev der skabt i bomulds- og sværindustrien.

Samtidigt begyndte holdningen hos en del af den befolkningsgruppe med formuer at ændre sig; de begyndte at investere i de nye industrier frem for landbrug. Købmænd der havde fokuseret på

Side 19

19 landbrug før begyndte at investere i industri, formuer der før lå stille blev investeret i industri, og bomuldsindustrien sørgede for enorme overskud som igen blev investeret i industrien. Dette sørgede for at produktionsniveauet holdte sig stabilt og endda kunne gøres højere.

Et utal af forskellige forhold og påvirkninger fra forskellige ting har altså bevirket at den Industrielle Revolution kunne opstå uafhængigt af statsindblanding. Det virker tilsyneladende som om at Adam Smiths absolut ingen indflydelse har haft herpå, og at han nærmest har været overflødiggjort i industrialiseringen.

I hans økonomiske teori fremgår det hvilke ting der har indflydelse på et givent lands velstand (s. 7-

9), i 1700-tallets England var betingelserne der allerede for at disse ting kunne blive muliggjort. Der var en tidlig form for kapitalisme, der var så godt som ingen indblanding i handel og økonomi indenlands fra staten [49] og man skal huske på at landbrugets omformning og bomuldsindustrien bunder i forhold der gjorde sig gældende fra omkring 1750erne af (s. 11) – 20 år før udgivelsen af hans økonomiske teori. Den merkantilisme der herskede i Europa i denne periode var primært rettet mod handel mellem de forskellige europæiske nationer, indenrigshandelen var nærmest upåvirket.

Noget der til gengæld først lige var begyndt at opblomstre i England var den kapitalvillighed (s. 18) og nødvendighed som der beskrives i hans økonomiske teori. Hele idéen om den usynlige hånd kan sættes i sammenhæng med egeninteressen, den øgede investering i industrier bunder jo i at man har en fortjeneste heri. Det vil være fejlagtigt at sige, ud fra mine undersøgelser, at Adam Smith havde en indflydelse på denne nye kapitalvillighed, og det mere var de grunde jeg allerede har beskrevet.

(s. 17-18) Teorien om den usynlige hånd blev altså ført ud i praksis igennem denne nye kapitalvillighed som igen bundede i øget efterspørgsel, og dermed større fortjeneste, som kan sættes i sammenhæng med egeninteressen – vi investere og producere for at tjene vores egen lykke. (s. 7) Men teorien om den usynlige hånd og forklaringen af egeninteressens egenskab har ikke haft indflydelse på disse ting; der er ingen beretninger eller kilder der beskriver Adam Smiths indflydelse herpå, og den førnævnte udvikling i kapitalvilligheden fandt sted allerede fra 1770erne af. At hans økonomiske teori, der udkom i 1776, skulle have haft en indflydelse her på virker urealistisk. Den eneste institution der ville kunne omsætte teori til praksis på en sådan tid var den engelske stat, og den havde så godt som ingen indflydelse på markedet. Den ændrede

49

Ibid. p. 25-27

Side 20

20 kapitalvillighed og investering er bare sket parallelt med at Adam Smiths økonomiske teori blev udgivet. Teorien var således korrekt, da ændringerne fandt sted pga. egeninteressen og den sørgede for grundlaget bag produktionen, men den havde ingen betydning for det faktiske forløb.

Teorien om arbejdsdeling (s. 7-8) blev i praksis muliggjort pga. teknologiske opfindelser (s. 13), men igen må vi konstatere at de teknologiske opfindelser ikke blev muliggjort pga. Adam Smith.

De nok to vigtigste opfindelser op til den industrielle Revolution, spinding jenny og dampmaskinen, blev begge skabt før Adam Smiths økonomiske teori blev fremlagt. Arbejdsdelingen blev jo netop taklet igennem disse maskiner, så man vidste allerede at en øget arbejdsdeling havde en hvis betydning for velstanden.

Noget af det Adam Smith angreb hårdest med sin økonomiske teori var den hæmmende udenrigshandel som merkantilismen medførte (s. 9), og den var stadig udbredt et godt stykke op i

1800-tallet, hvilket bl.a. kom til udtryk igennem de engelske korn-love som hæmmede udenrigshandelen, for at beskytte produktionen af korn i England mod billig, udenlandsk korn.

Lovene blev ophævet i 1846.^{50} Som det fremgår af en parlamentsdebat i 1852; ”Underhuset; […] at

landets forbedrede tilstand, og især de industrielle klassers, hovedsageligt er et resultat af den nuværende lovgivning, der har gennemført princippet om den ubegrænsede konkurrence og har ophævet den told som var pålagt af beskyttelsesgrunde, og Underhuset har herved sænket prisen og

                                        51
øget overfloden af folkets vigtigste fødevarer …”.

Her vises det at parlamentet konsekvent har ført en politik med ubegrænset konkurrence og har ophævet tolden. I et brev fra David Whitehead

(entreprenør) [52] står der; ”Om fattig- og fabrikslov der gav flere rettigheder; for hvis denne

(fabrikslov) gennemføres vil det blive ruinerende for dette lands industri, medmindre en lignende lov kunne gennemføres i udlandet, og alligevel ville det være en uretfærdig lov, for den ville virke skadelig for landbrugets interesser, for det er til overflod bevist, at Dr. A. Smith har ret, når han i konklusionen af sit sidste kapitel i første bog siger: ”Enhver stigning i samfundets reelle velstand,

50

Schoolnet, Corn laws (http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/PRcorn.htm)

51

                                    rd
p. 234, Frihandel; Parliamentary Debates, 3

Series, vol. 123, s. 458, Underhuset vedtog følgende resolution med stort flertal den 23. november 1852, Jensen, Erik og Kledal, Birger, Den Industrielle Revolution, Gjellerups

Verdenshistorie, 1971.
52

Lancashire lantern, David Whiehead – His early life and family

(http://www.lancashirepioneers.com/whitehead/earlylife.asp)

Side 21

21

enhver stigning i beskæftigelsen medfører indirekte at jordens reelle værdi øges …”.^{53} Det skal

understreges at afsenderen her må antages at være af en subjektiv opfattelse af Adam Smiths teorier.

David Whitehead ejede en hel række af bomuldsfabrikker [54], og må uden tvivl have støttet idéen om ubegrænset konkurrence i den mest ekstreme form hvor hensynstagen til rettigheder for arbejderen ikke skulle prioriteres.

Når jeg citere disse ting så er det for at vise at Adam Smiths økonomiske teori var kendt blandt de øvre klasser i det engelske samfund. I det sidste citat vises det at Whitehead er klar over teoriens påstand om at kun et fuldstændigt ureguleret marked skaber den største velstand; (s. 8-9) ”medmindre en lignende lov kunne gennemføres i udlandet”. Trods at loven gik imod Adam Smiths økonomiske teori i den reneste form, så blev fabriksloven fra 1847 gennemført.

Samtidig kan vi dog ud fra det første citat se at parlamentet overvejende har fulgt den økonomiske teoris budskab om den ubegrænsede konkurrence, og dermed har de også ophævet tolden ved at fjerne korn-lovene ”… øget overfloden af folkets vigtigste fødevarer”, og at det medførte forbedrede tilstande for landet.

Vi kan ud fra dette sandsynligvis vurdere at Adam Smiths økonomiske teori må have haft, om end ikke direkte, en hvis indflydelse på ophævelsen af korn-lovene; han var kendt i de øvre samfundsklasser og parlamentet er klar over at deres liberalistiske tiltag havde bragt stor velstand og vækst til landet. Det må derfor siges at være sandsynligt at Adam Smiths økonomiske teori har haft en indflydelse på udbryderne af Det Konservative Parti, Peelites, forløberen til det Liberale Parti. Et Parti der kæmpede for frihandel siden dets stiftelse i 1859 og som var en hovedfaktor bag omformningen af den engelske udenrigshandel fra merkantilisme til kapitalisme i 1800-tallet. [55] Adam Smiths indflydelse på de økonomiske forhold i dag

Når man snakker om Adam Smiths indflydelse på de økonomiske forhold i dag må man se på de forhold der gjorde sig gældende fra omkring afslutningen af 2. Verdenskrig.

53

p. 233-234, Fabrikant-pression på parlamentsmedlem; David Whitehead til Lord Morpeth 15. april 1847. Fra David Whiteheads selvbiografi vol. II, s. 189. Manuskript i Rawtenstall Public Library, Jensen, Erik og Kledal, Birger, Den

Industrielle Revolution, Gjellerups Verdenshistorie, 1971.
54

Lancashire lantern, David Whitehead – The Whitehead Mills

(http://www.lancashirepioneers.com/whitehead/lowermill.asp)
55

Leksikon, Merkantilisme (http://www.leksikon.org/art.php?n=1722)

Side 22

22

Anset som den klassiske økonoms fader har Adam Smith naturligt haft en stor indflydelse på de videre økonomiske teorier der er blevet fremført siden han fremlagde sin egen teori i 1776. Blandt nogen af de største økonomer i det tyvende århundredet tæller John Keynes og Milton Friedman.

Keynes stod i modsætning til Adam Smiths økonomiske teori om det uregulerede marked som en forudsætning for optimale økonomiske forhold. Keynes mente man i stedet skulle anvende forskellige økonomiske værktøjer fra statens side til at styrer de økonomiske udsvings der ville opstå i et ureguleret marked. [56]

Friedman lagde sin teorier i forlængelse af Adam Smith ved at markedet skulle være næsten fuldstændigt ureguleret og hvor det er pengemængden der skal styrer et givent lands prisniveau. Denne teori kan sættes under den generelle neoliberalistiske tilstand der fandt sig til rette i en hel række af vestlige økonomier fra 1980erne af, efter at de havde praktiseres en overvejende keynesiansk-økonomisk politik fra slutningen af 2. Verdenskrig. [57] En neoliberalisme hvis konsekvenser, positive såvel som negative, har påvirket økonomierne i de vestlige lande de sidste 20 år. Den finanskrise der fandt sted i 2008 udsprang sandsynligvis af denne udvikling.

Kan man påvise en sammenhæng mellem Adam Smiths økonomiske teori og finanskrisen i 2008?

For at kunne besvare dette spørgsmål er man nødt til at forstå hvilken udvikling der havde fundet sted i finansverdenen op til udbruddet på finanskrisen. For at ikke gå i dybden med de detaljemæssige finesser kan det nævnes at forskellige værdipapirer, der især omhandlede boliglån, var blevet spekuleret op i kunstigt høje niveauer, hvilket krakkede i 2006. Disse lån kunne ikke betales tilbage af de gældsatte husejere, hvilket satte bankerne i enorme likviditetsproblemer. [58] I

2008 startede finanskrisen som en konsekvens af disse forhold og krakeleret til andre industrier.

Adam Smith beskrev hvordan egeninteressen styrede de økonomiske forhold, og det var pga. denne egeninteresse at et frit marked kunne fungere optimalt.(s. 6-7) Det er altså med andre ord hver enkel persons grådighed der sørger for samfundets velstand og vækst. I 2008 blev krisen begrundet med uhæmmede grådighed blandt bankerne og de finansielle institutioner som kun havde kortsigtet profit for øjnene. Man må ud fra dette umiddelbart kunne konkludere at egeninteressen som et

56

Leksikon, Keynes, John Maynard (http://www.leksikon.org/art.php?n=1339)

57

Den Store Danske, Milton Friedman

(http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi,_biografier/Milton_Frie

dman)
58

Elex, tidslinie for den finansielle krise (http://www.elex.dk/finanskrisen.htm)

Side 23

23 grundlag for den økonomiske teori er slået fejl, da den selv samme egeninteresse der skulle sikre stabilitet og ligevægt i markedet har sørget for en sådan katastrofe som finanskrisen i 2008 var. Så langt tilbage som i 1929 fandt der en lignende finansiel krise sted som udviklede sig til en alvorlig økonomisk krise der varede i et årti, og havde den indirekte konsekvens at 2. Verdenskrig brød ud.

På den anden side er Adam Smiths økonomiske teori blevet udført i de vestlige nationer siden 1800- tallet, (s. 22) og det kan ikke benægtes at det har været pga. dette at den vestlige verden har oplevet den velstand og vækst som de har.

Ud fra dette må vi altså indse at, om end egeninteressen fungere i Adam Smiths økonomiske teori, grundlaget for den moderne kapitalismen, er den ikke uden mangler. Den selv samme grådighed som sikre økonomiens succes er samtidig dens værste fjende – det er den der har skabt de største økonomiske katastrofer i historien. Man kan selvfølgelig sige at Adam Smith ingen anelse havde om de enorme pengeinstitutioner og den måde hvorpå samfundet udviklede sig i det 19. og 20.

århundredet, og dermed heller ikke kunne forudsige hvilken udvikling økonomien ville undergå.

Men selv om han faktisk vidste hvordan tingene udviklede sig ville han nok ikke have fundet en metode til at undgå disse huller i teorien på; vores samtid har endnu ikke fundet et svar. Om den mest optimale kapitalisme er Keynes’, Friedman eller Adam Smiths vil jeg ikke prøve at besvarer i denne opgave.

Adam Smiths økonomiske teori har altså haft en effekt for megen økonomisk aktivitet i de vestlige lande fra omkring 1800-tallet efter hans bog ”The Wealth of Nations” blev udgivet i 1776. Den grundlæggende teori om det frie marked, i mindre eller højere grad, har ikke for alvor været udfordret i USA og England, og der er bred enlighed blandt økonomer at en grundlæggende kapitalistisk økonomi er at foretrække.

Konklusion

Der var en hel række af forskellige forhold der muliggjorde den Industrielle Revolution, tilsyneladende ved et heldigt sammentræf. Forbedringer i landbrugsproduktionen frigav arbejdskraft. Parallelt med forbedringerne i landbrugsproduktionen skete der sådanne opfindelser inden for bomulds- og sværindustrien at de kunne ansætte denne nye arbejdskraft i fabrikshaller. Alt imens dette foregik, var der kommet en rigelig kapitalmængde til landet, og en holdningsændring

Side 24

24 blandt visse befolkningsgrupper sørgede for de nødvendige investeringer i de nye industrier. På intet tidspunkt nævnes Adam Smith i denne proces fra landbrugs- til industrisamfund. De processer der forårsagede den Industrielle Revolution var alle kommet som en konsekvens af andre processer som parallelt med hinanden sørgede for at den Industrielle Revolution kunne opstå. Da Adam Smith udgav sin økonomiske teori var disse processer allerede i fuld gang med at transformere det engelske samfund mod en industriel nation. Derfor havde Adam Smiths økonomiske teori så godt som ingen betydning for den Industrielle Revolutions opståen i England. Hans økonomiske teori viste sig dog at være succesfuld i praksis under den Industrielle Revolution, om end den ingen indflydelse havde på opblomstringen af den.

Adam Smiths økonomiske teori viste sig dog at have haft betydning for den senere udvikling i den Industrielle Revolution. I første halvdel og midten af 1800-tallet blev det politiske klima vendt mod en liberalistisk-økonomisk tankegang i tråd med Adam Smiths økonomiske teori, blandt andet blev kornlovene fjernet i 1846. Det Liberale Pari blev stiftet i 1859 og det var en af hovedkræfterne bag transformationen af den engelske udenrigshandel hvor overgangen gik fra merkantilisme mod kapitalisme.

Adam Smiths status som den klassiske økonoms fader og grundlæggeren af den moderne kapitalisme kan i høj grad føres tilbage til hans værk ”The Wealth of Nations”. Hans indflydelse har fået vidtrækkende konsekvenser; alle vestlige nationer i verden har indført en eller anden form kapitalisme. De to økonomer John Maynard Keynes og Milton Friedman har præget økonomien i de vestlige lande siden 2. Verdenskrig, først Keynes’ senere hen Friedman. Deres udgave er en anden slags kapitalisme, men de begge udspringer fra Adam Smiths oprindelige økonomiske teori.

Konsekvenserne af Adam Smiths økonomiske teori kan ses overalt i samfundet, den velstand og vækst vi nyder godt af udspringer fra denne teori. Samtidig har vi dog måtte overvære de negative sider af denne teori, hvilket bl.a. kom til udtryk med børskrakket i 1929, som havde den bivirkning af 2. Verdenskrig udsprang. Senest har finanskrisen i 2008 sået tvivl om den kapitalisme der udspringer fra Adam Smiths økonomiske teori egentlig fungere så optimalt som først antaget.

Kapitalismen overlevede dog finanskrisen i 2008.

Spørgsmålet er om de huller der er i kapitalismen er for store til at det går lige så godt næste gang.

Side 25

25

Litteraturliste

Kilder:

Følgende kilder er taget fra Jensen, Erik og Kledal, Birger, Den Industrielle Revolution, København, Gjellerup, 1971.

Landbrugets omformning i Norfolk, p. 134

Arthur Young. General View of the Agriculture of the County of Norfolk. (1804), s. 31-32 En dansk beskrivelse af det engelske landbrug, p. 135

G. Begtrup (), Bemærkninger om det engelske landbrug samlede på en rejse i England i året 1797, (Kbh., 1800), s. 38 ff, 48 ff

Bestilling på en Watt maskine, p. 147

A. H. John, (ed.), The Walker Family: Iron Founders and Lead Manufacturers , (1951),

s. 56-59

Indførelse af maskiner I Manchesters bomuldsindustri, p. 152

John Aiken, A Description of the Country from Thirty to Forty Miles round Manchester, (London,

1795, fot, optr, N. Y., 1968), s. 167 ff

Bomuldsfabrikker I Manchester 1814, p. 158

En tysk rejseberetning om det engelske fabriksvæsen. Fabrikskommissær Mays indberetning til den prøjsiske regering, 3. feb. 1815, trykt som appendix i J. Kuczynski, Die Geschichte der Lage der Arbeiter unter dem Kapitalismus, (Berlin, 1964), bd. 23, s. 178 f

Brev fra Matthew Boulton til Richard Chippendall, p. 179

Trykt I Economic History Review, XVI, 1 (1963), s. 59

Manchester og Birmingham 1835, p. 215

Alexis de Tocquevilles rejsenoter og dagbøger findes i OEvres Completes, vol V:2, (ed. J.P.Mayer).

Her fra J.P. Mayer (ed.) Alexis de Toqueville. Journeys to England and Ireland, (London, 1958), s.

104 ff

Fabrikant-pression på parlamentsmedlem, p. 232

David Whitehead til Lord Morpeth 15. April 1847. Fra David Whiteheads selvbiografi, vol. II, s.

189. Manuskript i Rawtenstall Public Library

Side 26

26

Frihandel, p. 234

Parliamentary Debates, 3rd Series, vol. 123, s. 458. Underhuset vedtog følgende resolution med stort flertal den 23. novenber 1852

Samfundets organiske udvikling, p. 234

Edmund Burke, , Reflections on the Revolution in France, (1790), s. 34-35

Sekundærlitteratur:

Bøger:

Jensen, Erik og Kledal, Birger, Den Industrielle Revolution, København, Gjellerup, 1971.

Kristensen, Jens Erik og Sørensen, Maps P., Den Skotske Oplysning, Gylling, Slagmark, 2006.

Statistik:

Følgende statistikker er taget fra Jensen, Erik og Kledal, Birger, Den Industrielle Revolution, København, Gjellerup, 1971.

2. Befolkningstallet i UK (i mill. mennesker), p. 117

4. Indbyggertallet i udvalgte byer (i tusinder), p. 118

6. Enclosure-love, eksport eller importoverskud og kornpriser, , p. 120

7. Procenten af den aktive befolkning beskæftiget i landbruget, p. 120

8. Landbrugets andel i nationalindkomsten (%)

9. Storbritanniens forbrug af rå-bomuld (import – re-eksport). I mil. lbs, p. 121

11. UKs bomuldsklæde-eksport (i mill. yards), p. 122

12. Antallet af beskæftigede i bomuldsindustrien i UK samt antallet af maskinvæve, p. 122

14. Gennemsnitlige ugelønninger for udvalgte fag og områder , p. 123-124

15. Kuludvindingen i Storbritannien/UK (i mill. tons), p. 125

16. Råjernsproduktion i Storbritannien (i tons), p. 125

17. Råjernproduktion i trækuls- og koksovne i Storbritannien i 1788 og 1806 (i tons), p. 125 Internettet:

Overton, Mark »Agricultural Revolution in England 1500 – 1850«

http://www.bbc.co.uk/history/british/empire_seapower/agricultural_revolution_01.shtml

Side 27

27

»Industrielle Revolution, Den«

http://www.leksikon.org/art.php?n=1194

Jespersen, Jesper »Mellem moralfilosofi og markedsøkonomi«

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/212665:Kronik--Mellem-moralfilosofi-og-
markedsoekonomi?article_page=4

»Boils and Buboes - Introduction«

http://www.bbc.co.uk/radio4/history/voices/voices_salisbury.shtml

»The Origins of the Industrial Revolution in England«

http://www.historyguide.org/intellect/lecture17a.html

»Scientific Revolution«

http://www.webcitation.org/5kwrK7aeY

»East-India Company«

http://www.banksmap.info/East_India_Company

»Corn Laws«

http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/PRcorn.htm

»David Whitehead – His early life and family«

http://www.lancashirepioneers.com/whitehead/earlylife.asp

»David Whitehead – The Whitehead Mills«

http://www.lancashirepioneers.com/whitehead/lowermill.asp

»Merkantilisme«

http://www.leksikon.org/art.php?n=1722

»Keynes, John Maynard«

http://www.leksikon.org/art.php?n=1339

»Milton Friedman«

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi,_biografier/M

ilton_Friedman

»Tidslinie for den finansielle krise«

http://www.elex.dk/finanskrisen.htm