SRP: Adam Smith og Englands Industrielle Revolution

Indledning

Den Industrielle Revolution i England forårsagede enorme omvæltninger inden for stort set alle områder af det britiske samfund. På samme tid var der en række filosoffer, herunder Adam Smith, som fremførte en række moralfilosofiske idéer som senere hen lagde grundlaget for Adam Smiths økonomiske teori. Men hvor stor en indflydelse havde denne teori egentlig for den Industrielle Revolution? Et andet interessant spørgsmål er om man kan trække en tråd fra hans økonomiske teori og de gældende økonomiske forhold i dag?

Denne opgave vil undersøge kildemateriale i ”Den Skotske Oplysning”, en artikelsamling af Jens Erik Kristensen og Mads P. Sørensen, der bl.a. indeholder tekster af Adam Smith, med henblik på at forstå og redegøre for de tanker og principper der lå bag Adam Smiths teori om ”den usynlige hånd”, heriblandt en undersøgelse af de bagvedliggende moralfilosofiske idéer. Dette vil endvidere indgå som et element i den senere diskussion af Adam Smiths indflydelse på den Industrielle Revolution.

Analysen af årsagerne til den Industrielle Revolution vil konkret foregå ved at sammenflette forskelligartede demografiske, teknologiske og økonomiske forhold der gjorde sig gældende på daværende tidspunkt. Den centrale del af kildematerialet vil bestå af uddrag fra ”Den Industrielle Revolution” af Erik Jensen og Birger Kledal, en del af ”Gjellerups Verdenshistorie”. En videre perspektivering vil belyse hvilken indflydelse Adam Smiths økonomiske teori har haft på nutidens økonomiske forhold.

Landbrugsrevolutionen og det engelske imperium

Den engelske samfundsudvikling var under hastig forandring i 1700-tallet som en konsekvens af forskellige forhold, heriblandt den engelske landbrugsrevolution, som havde skabt et langt mere effektivt sånings- og høstsystem der muliggjorde en så stor forøgelse i landbrugsproduktiviteten fra omkring 1750erne at England endnu engang nåede et befolkningsniveau på lige under 6 millioner, et niveau de havde nået førhen, både i 1350 og 1650. Til forskel fra 1350 og 1650, hvor befolkningsniveauet hurtigt faldt igen pga. dødeligt smitsomme sygdomme eller hungersnød, var der i 1750 sket et så stort skred i den engelske landbrugsteknologi at dette muliggjorde en fortsat positiv befolkningsforøgelse. En anden af hovedfaktorerne bag den samfundsudvikling der fandt sted i 1700-tallets England må tildeles de enorme jordbesiddelser som England havde fået kontrol over fra slutningen af 1600tallet, primært Indien, og nu kunne begynde at udnytte til fulde, hvilket bl.a. skete igennem det østindiske selskab der muliggjorde transport af enorme mængder varer. Således var den gennemsnitlige indkomst i England omkring 1750 dobbelt så høj som i vore dages Indien.

Den skotske oplysning