SRP: 30'ernes Krise og Finanskrisen i Historie og Samfundsfag

Side 1

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

1

Abstract

The study examines the economic and financial crisis in Denmark in the 1930’s and now. Through an analysis of two speeches from the 1930’s the paper analyses the arguments behind how the politicians handled the crisis in the 1930’s in Denmark. The speeches are respectively from two politicians, who are each other’s opponents, which give the paper two perspectives on the best solution of a crisis. The background of the crisis today is investigated and explained with economic terms and hereafter follows an analysis of the policy the Danish government has pursued from 2008 until today, which lead up to a discussion of the differences and similarities between the two world crises, and in continuation of this, it also discusses the political reactions on the crises. The study indicated that the crisis was being used as an argument for a more entering role of the state in the

1930’s and a smaller role today with the Danish Liberal government. The overall conclusion is that the two crises have both differences and similarities, and some of these are a difference in the argumentation, in the possibilities for controlling the economy and a similarity in the policy pursued by the governments. The main difference is the economic situation now and then.

Side 2

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

2

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 1 Indledning ......................................................................................................................................................... 3 Den internationale økonomiske krise i 1930’erne.......................................................................................... 3 De politiske tiltag i Danmark i 1930’erne ...................................................................................................... 5 Staunings redegørelse for regeringens holdning til krisen, 1931 .................................................................... 7 Madsen-Mygdals løsningsforlag til landbrugskrisen, 1931 .......................................................................... 10 Den nuværende økonomiske krise ................................................................................................................ 12 Finanskrisens effekt på Danmark ............................................................................................................. 13 Den økonomiske politik i Danmark siden 2008 ........................................................................................... 15 Forskelle og ligheder imellem de to kriser ................................................................................................... 17 Vurdering af den førte politik ....................................................................................................................... 20 Konklusion ...................................................................................................................................................... 21 Litteraturliste .................................................................................................................................................. 23 Bilag ................................................................................................................................................................. 24 Bilag 1 .......................................................................................................................................................... 24 Bilag 2 .......................................................................................................................................................... 26 Bilag 3 .......................................................................................................................................................... 27 Bilag 4 .......................................................................................................................................................... 28 Bilag 5 .......................................................................................................................................................... 29 Bilag 6 .......................................................................................................................................................... 30 Bilag 7 .......................................................................................................................................................... 31 Bilag 8 .......................................................................................................................................................... 32

Side 3

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

3

Indledning

Jeg har valgt fagkombinationen historie-samfundsfag med emnet ’den økonomiske krise i

1930’erne og nu’. Baggrunden for mit emnevalg er, at de to kriser er nogle af historiens store begivenheder, og da emnet også er relevant i dag, da vi står i en global finanskrise, var kombinationen af fagene åbenlys. Samfundsfag kan belyse det helt aktuelle, og det

økonomiske/teoretiske aspekt i kriserne, og historiefaget kan i en dybere grad gå ind og forklare

baggrundene, og tilsammen kan det give opgaven den rette nuance.

I forbindelse hermed vil jeg først redegøre for baggrunden for 1930’ernes økonomiske krise, og derefter analysere den politiske argumentation bag de politiske tiltag i perioden ud fra to selvvalgte kilder; ’Statens assistance er påkrævet’ af Thorvald Stauning og ’Debat om landbrugskrisen 1931, sp.52-55’ af Thomas Madsen-Mygdal. Kilderne har jeg valgt på baggrund af de to politiske modsætninger, og derudfra vil det være interessant at se de forskellige argumenter, og det kan give opgaven et mere nuanceret billede. Herefter vil jeg redegøre for den nuværende globale økonomiske krise og undersøge dens effekt på Danmark, og i forlængelse heraf vil jeg undersøge den økonomiske politik, der er blevet ført fra dansk side af siden 2008 og argumentationen bag. Med afsæt i mine to analyser vil jeg diskutere lighederne og forskellene mellem de to kriser, hvorefter jeg vil vurdere, af hvilke hensyn den førte økonomiske politik har været drevet.

Den internationale økonomiske krise i 1930’erne

Den økonomiske krise i 1930’erne i Danmark startede i USA med børskrakket i 1929 på Wall Street. Børskrakket skete torsdag d. 24. oktober, og dagen fik deraf navnet ’Den sorte torsdag’. Hele perioden ’erne bliver kaldt den store depression, fordi krisen var en af de mest omfattende og dybeste af slagsen, man hidtil havde set, og var dermed også et klart signal om kapitalismens pris. Der er uenigheder om krisens egentlige grund, men mange peger på de risikable lån og afbetalingssystemer, man oprettede i starten af 1920’erne i USA. Det gav mange købelyst, og da man spåede, at kursen på aktierne var på vej ned, ville alle sælge, hvilket resulterede i et samlet aktiefald for perioden på ca. 90 % [1]. 1920’erne havde også været præget af voldsomme konjunktursvingninger og akutte kriser, og krisen i 1929 kan derfor ses som kulminationen af dette.

Krisen bredte sig hurtigt til Europa, hvor særligt Danmark blev hårdt ramt på grund af den store hovedeksport af landbrugsvarer til Tyskland og England. Mere end 75 % af danske eksportvarer

1

Schrøder, Casper Fruergaard: Fakta: Sådan så børskrakket i 1929 ud, Borsen.dk

Side 4

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

4 blev afsat til Tyskland og England, og importen herfra var ca. 50 %, dvs. alt i alt var den danske

                                             2
udenrigshandel næsten 1/3 af Danmarks nationalprodukt . På grund af denne store andel var

Danmark stærkt økonomisk afhængig af de to lande, og det medførte, at den danske lovgivning på dette tidspunkt blev meget afhængig af de to store eksportlandes økonomiske politik. Danmark var altså mere eller mindre nødt til at føre en tilpasningspolitik, for ikke at blive endnu hårdere ramt af krisen, særligt med henblik på landbruget.

Selvom krisen ramte hårdt, var der et positivt overskud hos både landbrugene og de øvrige industrier et år efter krisen havde sat ind i Danmark, og det skyldtes, at det først var importvarer, særligt råvarer, prisen faldt kraftigst på. Hen imod slutningen af 1930 vendte dette sig dog til et underskud for de danske erhverv, da der skete ændringer i de internationale prisforhold. Denne ændring betød, at blandt andet Tyskland lavede toldforhøjelser og importbegrænsninger, hvilke havde store negative konsekvenser for den massive danske eksport, som nu også havde en faretruende lockout fra de store markeder hængende over hovedet. Prisfaldet på landbrugsvarer og spærreforanstaltningerne i udlandet resulterede i, at landbrugets førende position blev svækket.

Gårdmændene forsøgte at producere sig ud af krisen, hvilket resulterede i en overproduktion, der til sidst gjorde, at priserne på animalske produkter faldt med ca. 50 % i perioden [3].

Krisen sendte mange landbrug på tvangsauktion, da udgifterne blev større end indtægterne, og dette smittede af på byerhvervene, herunder særligt byggeri, transport og visse industribrancher. Det resulterede i en rekordhøj arbejdsløshed som i 1932 var hele 32 % og nåede de 43 % i 1933 [4].

En del af industrien profiterede dog i 1930’erne og årsagen hertil var særligt oprettelsen af Valutacentralen. Valutacentralen styrede blandt andet importen af råvarer og fabriksfremstillede varer. Centralen blev en effektiv beskyttelse mod udenlandsk konkurrence, og sørgede således for, at industrien igen voksede hen i mod 1934. En sidste faktor, der var medvirkende til at industrien klarede kriseårene, var en større mulighed for at afskedige medarbejdere og dermed nedbringe produktionen, hvis efterspørgslen faldt. En mulighed, der var svære for den store landbrugssektor. [5]

2

Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933. 1. udgave. Samfundslitteratur,

1994, s. 111.

3

Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933, s. 112.

4

Madsen, Peter (red.): Krisetider. 1. udgave, 1. oplag. Forfatterne og Systime A/S, 2010, s. 78.

5

På baggrund af Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933, s. 111-113.

Side 5

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

5

De politiske tiltag i Danmark i 1930’erne

De erhvervsmæssige konsekvenser den internationale krise havde for Danmark var et svækket landbrug med stor nedgang i eksporten og dermed væksten. Den politiske scene skulle naturligvis i brug for at redde Danmarks kriseramte økonomi, og det kom den ved valget i 1929, hvor den liberalistiske ventrestyrede Madsen-Mygdal-regering blev afløst af den socialistiske Stauning-regering med de Radikale som støtteparti, og hermed havde den nye regering et flertal i Folketinget, men ikke i Landstinget. Partiet havde to store projekter på dagsordenen, som indebar en socialreform, arbejdsløshedsunderstøttelse og beskæftigelse. Projekterne skulle indebære iværksættelse af offentlige arbejder, udbygning af sociale og kulturelle institutioner, samt en anstændig arbejdsløshedsunderstøttelse. Da Venstre og Konservative sad på flertallet i Landstinget, var det ikke muligt at få opbakning til arbejdsløshedsunderstøttelsesprojektet i 1931, og i stedet bragte Konservative landbrugsstøtte på banen. Forslaget gik bl.a. ud på at fritage landbruget for ejendomsskatter i perioden , begrænse landbrugsproduktionen og rentesænkning mv., men dette blev afvist af både regeringen og Venstre. Det endte i et politisk dødvande, hvor hverken regeringen eller Konservative kunne få deres projekter igennem ved et flertal. Da krisen bredte sig til alle erhverv og arbejdsløsheden fortsat steg måned for måned, krævede den konservative presse toldbeskyttelse, og den venstreorienterede presse krævede devaluering. Det første kriseforlig kom til at omhandle landbrugsstøtten, og regeringen fremlagde sit forslag til forliget, men det var svært at nå til enighed. Regeringen lavede til sidst et forlig i 1931, med Konservative, som havde samme interesser i forhold til landbrugsstøtten. Ved gennemførelsen af forliget gik de to partier uden om Venstre, som havde isoleret sig politisk med en stærk liberalisme. Forliget kom til at betyde, at de hårdest ramte bønder, herunder mest husmænd og de arbejdsløse kunne få hjælp, men de

Konservative fik ikke deres toldforhøjelser og projektet om en socialreform kom heller ikke med i det første forlig. [6] I alt blev der lavet 3 kriseforlig i perioden

Det andet kriseforlig blev til i forbindelse med, at den internationale økonomiske krise eskalerede.

De økonomiske strukturers ændring førte til, at pundets værdi faldt drastisk på grund af suspension af pundets guldindløselighed. Dette havde betydning for dansk eksport, da indtægterne herfra ville falde. Det resulterede i et krav fra Venstre om en devaluering af kronens værdi. Regeringen valgte at følge den engelske devaluering, som var en del af denne tilpasningspolitik. Devalueringen var som sådan ikke forliget, men blot en udbygning af det forrige projekt om landbrugsstøtten, og et signal om, at Danmark ved egen devaluering kunne være medskabende i forhold til en ny handels-

6

På baggrund af Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933, s. 118-126.

Side 6

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

6 og finansieringsstruktur ved hjælp af tilpasningsdygtige valutakurser. Under dette forlig lavede man valutaværnsloven, som skulle beskytte den danske krone ved at fastholde de danske valutareserver, altså skulle valutaen hverken revalueres eller devalueres yderligere. Et andet vigtigt punkt i det andet kriseforlig var forslaget fra Venstre om oprettelsen af Valutacentralen jf. ovenstående, som skete på baggrund af, at Tyskland hævede sin told, og England proklamerede en selvforsyningspolitik. Modspillet fra Konservative var effektive toldforanstaltninger, men det endte med, at alle fire partier stemte for forslaget om Valutacentralen, som blev et udtryk for en protektionistisk politik. I juni 1932 var det andet kriseforlig helt på plads, og det indeholdte rente-og skattesænkelser til landbruget og mulighed for et års ekstraordinært understøttelse til de arbejdsløse, og i forbindelse hermed kom den første af 4 love i projekt socialreform. Denne del af socialreformen var en arbejdsløshedsforsikring, som ville forbedre de arbejdsløses kår. [7] Det tredje kriseforlig er kaldt Kanslergadeforliget, og forinden dette forlig udskrev regeringen valg før tid, nemlig i november 1932, og den socialistiske-radikale regering vandt valget igen, og det betød, at Valutacentralen fortsat skulle bestå som en beskytter for den danske krone og som en politibetjent overfor importen. Da arbejdsløsheden i vintermånederne var nået de 40 %, måtte regeringen tænke hurtigt, og de kom med et udspil, der gik på en forlængelse af overenskomsterne og et forbud mod lockout og strejke, men kun Venstre lagde op til et nyt forlig. Forliget blev vedtaget på Staunings bopæl i Kanslergade, og behandlede forlængelsen af overenskomstforhandlingerne, lockout-loven og en lang række støttetiltag for de tiltrængte gårdmænd, husmænd, arbejdere og arbejdsløse. Dette var de resterende love i socialreformen, som udbyggede og forenklede det gamle fattigsystem. Forliget var det største kriseforlig hidtil, og på denne måde fik socialreformen en central plads, trods den underordnede rolle i forhold til landbrugsstøtten. Socialreformen indebar bl.a. nedsættelse af aldersrenten, statsstøtte til boligbyggeriet, højere og længere arbejdsløshedsunderstøttelse og lavere invaliderente. [8] Krisen bredte sig fra USA i 1929 til Europa, herunder Danmark, hvor den fik fatale konsekvenser for landbruget grundet den store eksport til Tyskland og England. Den politiske scene spillede ud med de 3 ovenfornævnte kriseforlig.

7

På baggrund af Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933, s. 126-134.

8

På baggrund af Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933, s. 134-141.

Side 7

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

7

Staunings redegørelse for regeringens holdning til krisen, 1931

Den første kilde, ’Statens assistance er påkrævet’ [9], er et uddrag af Thorvald Staunings redegørelse for regeringens holdning til krisen, og dermed er afsenderen også den socialistiske statsminister Thorvald Stauning. Stauning er repræsentativ for en gruppe, regeringen, og derfor udtrykker kilden i større grad overordnede politiske holdninger. Kilden er fra 1931, hvor svaret blev fremlagt i Folketinget. Da det er et svar i Folketinget, er modtagerne til talen Folketingets medlemmer og herunder særligt oppositionen, da svaret er skrevet på baggrund af en efterspørgsel af regeringens foretagende i forbindelse med krisen, hvilket også gør kilden offentlig. Kilden er en beretning, da det er en tale, og da det er Staunings udlæggelse af krisen, vi får. Kilden er en primær tekst, en 1.

håndskilde, og samtidig, hvilket dog øger kildens troværdighed. Formålet med kilden er således, at redegøre for regeringens krisepolitik, og det har påvirket indholdet til at handle om argumenter for den politik, regeringen har tænkt sig at føre under krisen.

I svaret starter Stauning ud med at erkende, at Danmark er i økonomisk krise, og at forklaringen hertil må være et resultat af første verdenskrig. I samme afsnit siger han, at hvis man ser sig omkring, er der krise og arbejdsløshed i alle lande uden en relation til regeringen i landet, arbejdslønnen og uden hensyn til den erhvervs- og handelspolitik, man har ført op til krisen. Dette siger Stauning som en gendrivelse, da dette højst sandsynligvis vil være de områder oppositionen vil kritisere regeringen på, hvor man kunne forestille sig, at de ville fremhæve, at regeringen ikke har været opmærksom nok på forvarslerne til en krise, og ikke har ført den korrekte politik til gavn for landet, siden de kom til magten i 1929. Dette leder også op til det næste, nemlig denne forbavselse han omtaler, som han ikke håber har været ægte i visse kredse, hvor han hentyder til den forrige regering, da man så har vist, at man ikke har tænkt over samfundsforholdene. Herefter fastslår han også, at krisen ikke har været en overraskelse for nogen indenfor hans egne partirammer. I dette korte stykke kritiserer Stauning indirekte oppositionspartierne for at have været uansvarlige og uden kendskab og øje for samfundsforholdene. Efterfølgende stiller han sig selv og sit eget parti i et godt lys, ved at fastlå, at ingen i hans rækker har været overraskede over krisen.

Herefter styrker han også sin ethos ved at fremhæve Karl Marx, som er anerkendt, og faktummet, at han også havde set sådanne kriser komme som følge af det kapitalitiske system. Hermed siger Stauning ikke, at Danmark skal være kommunistisk ledet, men nærmere at måden, hvorpå det kapitalitiske system ikke er blevet styret, er kritisabel. Stauning erkender også i sit svar, at

9

Findes i Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark 2. udgave. Munksgaard, 1993. s. 54-56. Vedlagt som bilag 1.

Side 8

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

8

Danmarks underigspolitiske rolle er lille, og at vi som land ikke kan rykke noget i forhold til verdensøkonomien, hvortil han siger: ’men vi har aldrig påstået og tror ikke på, at dette lille land alene kan øve indflydelse på de verdensøkonomiske forhold. Vi kan gøre et og andet inden for vore egne grænser til mildnelse og til afhjælpning [..] vi kan sætte de midler ind, som vi råder over, til

                                        10
mildnelse af de vanskeligheder, der er opstået …’

. I citatet argumenterer han, med belægget at

Danmark ikke har en stor udenrigspolitisk rolle, for at der skal ses indad, og vi skal afhjælpe krisen inden for vore egne grænser. Dette er et af Staunings hovedargumenter, som følges op af idéen om, at vi skal bruge de midler, der er tilstede til at mildne og mindske krisen i Danmark, som vi ser i citatet. Disse midler skal gives gennem staten, og her siger Stauning, at han mener, at statens støtte er påkrævet, hvis Danmark skal ud af krisen. Denne holdning er klart et udtryk for socialismen, hvor staten går ind og regulerer markedet, og som en modsætning til de liberales fritmarkedssyn.

Herefter ligger han den politiske dagsorden på bordet, og siger, at der vil komme sociale reformer, når Socialdemokratiet og Radikale både har flertal i Folketinget og Landstinget, og det netop nu er en tid til at forsøge sig med reformer, da der skal radikale ændringer til for at få økonomien i gang igen. Herunder nævner Stauning en del af den senere socialreform: ’og som bl.a. kan give sig udslag i forskellige støtteforanstaltninger under erhvervskrisen til fremme af produktion og erhvervsliv for derigennem at bidrage til forøget beskæftigelse. Ganske særlig må vi bestandig have

vor opmærksomhed henvendt på den handel udadtil, som måtte være mulig.’^{11}. I citatet udtrykker

han altså, at fokus stadig skal være på den udenrigshandel, der måtte være. Disse institutioner som skal yde disse hjælpeordninger er naturligvis staten og dermed det offentlige, og regeringen har siden 1929 arbejdet på at få fremmet disse processer for at kunne afværge krisen. Citatet kan også ses som et oplæg til socialreformen i 1933.

Stauning argumenterer også for, at en øget købelyst for de danske produkter på det danske marked vil give en øget beskæftigelse, da han siger følgende: ’Når jeg nævner nye produkter, kommer jeg ganske naturligt til at tænke på formålstjenligheden af at benytte sig af dansk produktion i videst mulig udstrækning [..] Det er jo en selvfølge, at den danske befolkning kunne forøge beskæftigelsesgraden med mange tusinde arbejdere, hvis befolkningen købte danske varer, som er

til rådighed …’^{12}. Dette er ikke kun for at øge beskæftigelsen, men muligvis også et forsøg på en

selvforsyningspolitik, som England kørte. Under projektet med øget beskæftigelse taler Stauning

10

Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark s. 55, ll. 23-29.

11

Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark s. 55-56, ll. 40-45.

12

Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark s. 56, ll. 52-59.

Side 9

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

9 også, om den rationalisering, der er sket i forbindelse med teknologiens udvikling. Herunder pointerer han, at hvis beskæftigelsen skal øges, må der også forefindes en menneskelig rationalisering, da maskinerne og teknologien er ved at blive verdens ulykke. For at løse dette skal arbejdstiderne sættes ned, så der er arbejde til alle, og vi skal ikke sidde roligt og se på denne udvikling, som vil resultere i en mere økonomisk stærk overklasse, og en større undertrykt underklasse. Stauning slutter således af: ’Skal disse forhold ændres både på det industrielle og andre områder, så det betyder noget, må der naturligvis før eller senere skrides til ændringer i de

gældende systemer’^{13}, som er en fastslåelse/gentagelse af argumentet om statens regulering af

markedet.

Kilden udtrykker nogle klare tendenser, hvoraf en af dem kunne være et modangreb i forbindelse opfordringen fra oppositionen om, at regeringen har været for passiv siden den kom til, og her går Stauning ind og forklarer krisen som et affaldsprodukt af krigen, som har omvæltet hele det økonomiske system, og det er denne gendrivelse, som også er omtalt i det ovenstående afsnit. En vigtig del af gendrivelsen er hans påstand om, at det intet har med regeringerne i landene at gøre, og derfor kan det, ifølge Staunings argumentation, ikke have noget at gøre med den politik, man har ført – altså kan det ikke have været regerings skyld, og dette hænger også sammen med en anden tendens, nemlig at bibeholde stemmer i en krisetid, og herunder tager Stauning også fat i

underklassen/overklassen, hvor man tydeligt ser, at han sympatiserer med underklassen, da han

siger, at han ikke vil lade nogle sulte, og viser antipati overfor overklassens dominans. Det viser også hans politiske ståsted, hvor Socialdemokratiet er kendt for at være arbejdernes parti, og derfor går Stauning og resten af regeringen også meget stærk ind for disse støtteforanstaltninger, der er en del af løsningen til krisen. Generelt udtrykker hans argumenter denne socialdemokratiske tendens, og her er det vigtigt at huske, at Stauning er repræsentativ for regeringen og dermed skal forsvare gruppen og gruppens holdninger, hvilket han bl.a. gør gennem hovedargumentet for statens indgriben, som er det klareste eksempel på den socialdemokratiske tendens. I hans kritik af oppositionen og deres forbavselse over krisen ser vi også en skjult hensigt, nemlig at sætte sig selv og regeringen i et bedre lys, hvilket også hænger sammen med at bibeholde folkets opbakning i en svær tid.

Udover disse tendenser i kilden, kan man også se afsnittet om sociale reformer, som en forvarsel til Venstre og Konservative om, at der kommer til at ske noget på dette område, og hermed er det også

13

Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark s. 56, ll. 77-80.

Side 10

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

10 en optakt til en kompromispolitik fra oppositionen, da det jo krævede flertal i både Landstinget og Folketinget. Man kan altså også se talen som en optakt til de tre kriseforlig. Den sidste og åbenlyse hensigt med kilden er at forklare, hvad regeringen agter at gøre for at afhjælpe krisen, og her er det, at Stauning nævner de ekstraordinære støtteforanstaltninger, nedbringelse af arbejdsløsheden, fokus på indenrigshandel og radikale ændringer i de gældende systemer, som er en del af socialreformen fra 1933.

Kilden kan ikke kun bruges til at sige noget om, hvad statsmagtens politiske hensigt med krisen var, men man kan også bruge kilden til at se på, hvordan Stauning bruger krisen for at understrege, at statens indgriben i markedet er nødvendig. Kilden kan dog ikke bruges til at sige noget faktisk om krisen, da der er, som tidligere nævnt, tale om en beretning og ikke en faktatekst med reelle tal.

Kilden er et udtryk for et ideologisk og opinions hensyn i forhold til håndteringen af krisen, da det er klart socialistiske midler regeringen vil løse krisen med, og et udtryk for et opinions hensyn, fordi partiet skal repræsentere arbejderne.

Madsen-Mygdals løsningsforlag til landbrugskrisen, 1931

                                                       14
Den anden valgte kilde, ’Debat om landbrugskrisen 1931, sp.52-55’

, er også et uddrag fra en folketingsdebat fra d. 5. september 1931. Kildens forfatter er venstremanden Thomas Madsen- Mygdal, tidligere statsminister og medlem af de Radikale, og på tidspunktet kilden er skrevet, var han folketingsmedlem for Venstre. Kilden er, som den forrige kilde, en førstehåndskilde, samtidig med begivenhederne og en primær tekst. Dog er denne kilde også en beretning, hvilket gør, at vi ikke med sikkerhed kan stole på alle udsagnene, og vi er nødt til at have Madsen-Mygdals politiske baggrund for øje, da denne formodentlig har farvet det billede, han tegner. Denne kilde er også en offentlig kilde, og modtagerne er igen Folketinget, og hertil særligt regeringen, som han står i modspil til.

Han starter ud med at understrege, at landbrugskrisen er blevet værre og værre, og i forbindelse hermed har smittet af på de øvrige erhverv, og derfor nærer hans parti ikke tillid til, at statsunderstøttelserne kan nytte til en forbedring af situationen. Hertil siger han: ’at vi ikke nærer mindste tillid til, at det nytter at tage sin tilflugt til en almindelig uddeling af statsunderstøttelser efter det enkle, men overordentlig farlige og uretfærdige system, at jo mere gæld en mand har

14

Fulde tekst findes i Folketingstidende , sp. 52-55, uddraget findes i Kaasted, Tage og Ole Samuelsen:

Kilder til Danmarks politiske historie , 6. oplag, Gyldendal, Danmark, 1973, s. 87. Vedlagt som bilag 2.

Side 11

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

11

                                         15
stiftet, desto større understøttelse får han af staten’

. Heri ligger der en kritik af statens overbevisning om, at staten kan løse krisen med understøttelse. Han kalder også systemet direkte farligt og uretfærdigt, og det viser hans liberale politiske ståsted. Herefter argumenterer Madsen- Mygdal for, at understøttelserne vil forlænge og forværre krisen, da han siger: ’Det er vor bestemte opfattelse, at en stadig udvidelse af den offentlige understøttelsespolitik så langt fra at modvirke krisen tværtimod vil bidrage til en forlængelse af den varighed og forøge de ødelæggelser, den

       16
anretter’ . Efterfølgende kommer den tydelige tendens i kilden, nemlig de liberales overbevisning,

til udtryk, hvor Madsen-Mygdal erklærer sin holdning om, at det er statens første opgave, at spare på de alt for store offentlige udgiftsbudgetter for at opnå en nedsættelse af skattebyrderne, som befolkningen er ude af stand til at bære, og dette er hans hovedargument, hvor han sammensætter besparelser på det offentlige område med skattelettelser, som efter hans mening, vil mildne krisen.

Her ses den tydelige liberale holdning igen, som også er kendt i dag fra regeringens side af.

Dette ønske om skattelettelser kommer til udtryk i det andet kriseforlig i 1932 jf. afsnittet ’De politiske tiltag i Danmark i 1930’erne’. En pudsig ting ved denne kilde er Madsen-Mygdals holdning til støtteforanstaltningerne, hvilket kan synes lidt mærkeligt, da det tredje kriseforlig

mellem Venstre og Socialdemokratiet/Radikale, netop omhandlede disse støtteforanstaltninger til

særligt landmændene, som Venstre var med til at vedtage.

Tendensen i kilden er, som tidligere nævnt, en redegørelse for en liberalistisk løsning på krisen, som ifølge Madsen-Mygdal skal ske gennem skattelettelser og et mindre udgiftsbudget for den offentlige sektor, og hermed også et signal til regeringen vedrørende Venstres krisepolitik i forhold til eventuelle forlig i fremtiden. Herudover kan man også tale om et angreb på regeringen, og dens opfattelse af statens rolle i forhold til markedet, hvor Venstre står i direkte kontrast hertil, når han siger, at systemet med statens uddeling af støtte er direkte farligt og uretfærdigt, og at hans parti ikke nærer den mindste tillid til dette løsningsforslag. Kilden er altså en klar liberalistisk stemme i debatten, og udtrykker således et ideologisk syn.

Vi kan bruge kilden til at se den liberale oppositions modspil til regeringen, og til at belyse, hvordan de evt. havde grebet krisen an. Denne kilde kan, ligesom den forrige kilde, heller ikke bruges til faktiske data omkring krisen, men selvom det er en beretning er den yderst brugbar, især til at se på argumenter for og imod de forskellige ideologiske løsningsforslag.

15

Kaasted, Tage og Ole Samuelsen: Kilder til Danmarks politiske historie , s. 87, ll. 4-8.

16

Kaasted, Tage og Ole Samuelsen: Kilder til Danmarks politiske historie , s. 87, ll. 8-12.

Side 12

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

12

Den nuværende økonomiske krise

For at forstå den nuværende økonomiske krise, samt hvilken effekt krisen direkte har haft på Danmark, er vi nødt til at forstå de økonomiske sammenhænge, herunder konjunkturer og indikatorer for en økonomi.

Vækst dækker over, at den økonomiske aktivitet stiger fra år til år. Vi kan måle væksten i bruttonationalproduktet (BNP), og se at produktionen pr. beskæftiget er vokset. Udover vækst skelner man mellem lavkonjunktur og højkonjunktur. Lavkonjunkturperioder er ofte kendetegnet ved lav BNP-vækst og nogle gange endda negativ vækst, mens højkonjunkturperioderne er kendetegnet ved høj BNP-vækst og ’gode tider’. Det er helt naturligt, at konjunkturerne svinger, og disse svingninger kaldes konjunkturcyklerne. Konjunkturcyklerne ses ofte meget tydeligt i beskæftigelsen, hvor der i lavkonjunktur vil være stigende arbejdsløshed. Hertil kommer kriterierne

for en god økonomi, som er en høj BNP-vækst, højt BNP-niveau, høj beskæftigelse/lav

arbejdsløshed og en ligelig fordeling af velstanden. Herudover er der nogle bikriterier som f.eks. lav inflation, balance på betalingsbalancen, balance på de offentlige finanser og lav statsgæld [17].

Den nuværende økonomiske krise kaldes finanskrisen, da den har sit udspring i den finansielle sektor, herunder pengeinstitutter, pensionskasser, forsikringsselskaber m.m.. Mange er enige om, at baggrunden for den nuværende krise er boligmarkedet i USA, hvor man har oprettet nye risikable muligheder for lån til boligkøb uden en stor udbetaling, hvilket gjorde boligejerne skrøbelige overfor rentefald og arbejdsløshed. Lånene skete på baggrund af en højkonjunktur, hvor mange havde set en mulighed for afkast, når priserne ville stige yderligere. I 2007 steg renten i USA, og mange boligejere var nødt til at sælge, og da der var meget få købere faldt boligpriserne, og det betød store tab for de finansielle institutioner, som havde givet denne type lån. Her ses et eksempel på konjunkturcyklerne. Dog kan man ikke kun pege på det amerikanske boligmarked som baggrund, selvom der var tale om store tab, men en anden medvirkende faktor var også boligmarkeder i mange andre lande, hvor priserne op til krisen også var steget. I Danmark steg boligpriserne fra år 2005 til 2007 med 25 % [18]. En lignende udvikling sås på aktiemarkedet, hvor aktiekurserne inden krisen var steget betydeligt, og i Danmark og USA blev aktiekurserne tredoblet fra år 2003 til 2008 [19]. Finanskrisen har betydet faldende vækst, stigende arbejdsløshed og en

17

På baggrund af Clemmensen, Kåre og Per Henriksen: Økonomi – principper, praksis og perspektiver. 1. udgave, 1.

oplag. Columbus og forfatterne, 2007, kapitel 2 og 3.
18

Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 93.

19

Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 93.

Side 13

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

13 forringelse af de offentlige finanser for alle de ramte lande, inklusiv Danmark, altså en periode med

                                      20
lavkonjunktur og typisk faldende/negativ vækst .

Finanskrisen kan forklares ud fra et globaliseringsperspektiv, hvor der i stigende grad har været en økonomisk globalisering, som har betydet en øget gensidig afhængighed landene imellem. Det har medført, at de forskellige landes økonomier er blevet tættere integreret, og dermed har krisen kunne

’smitte’, så den er gået hen og er blevet global. Herunder kommer der også, at der de seneste år er sket en stigning i den globale varehandel, og dermed bliver markederne også afhængige af hinanden

via. import/eksportbalancen. På baggrund af den stigende globale varehandel, sker der også en

globalisering af vareproduktionen, det vi kender som outsourcing, hvor en virksomhed flytter hovedproduktionen til et land med lavere lønninger og lavere virksomhedsskat. Dette giver også flere transnationale selskaber, som i dag i højere grad er med til at påvirke hele det økonomiske system. Til sidst er der sket en udvikling i retning mod et globalt finansmarked i form af øget handel med valuta og værdipapirer, og globaliseringen kan forklare, at krisen bredte sig så hurtigt

og er så dyb^{21}.

Finanskrisens effekt på Danmark

Hvis vi starter med at se på figur 4 [22], som afspejler den årlige realvækst i BNP for Euro-området og Danmark i perioden , ser vi, at den årlige vækst i BNP er for Danmarks vedkommende faldet fra ca. 3 % af BNP i år 2006 til en negativ vækst på ca. -2 % af BNP i mellem år 2008 og

2009, hvor finanskrisen satte ind. Tallene for år er prognoser. Vi ser, at de to kurver følges pænt ad, også selvom Danmark ikke er med i eurosamarbejdet, hvilket så skyldes, at Danmark i høj grad justerer sin pengepolitik efter Den Europæiske Centralbank, for at undgå en ustabil inflation. Figuren viser en klar periode med lavkonjunktur og dermed negativ vækst for både Danmark og Euro-området, og det er tydeligt at aflæse ud fra figuren, hvornår finanskrisen har ramt

(år 2008).

Figur 5 hænger sammen med figur 4, da en lavere vækst ofte er ensbetydende med en stigende arbejdsløshed, da der er brug for mindre arbejdskraft pga. den faldende produktion. Figur 5 viser arbejdsløshedsraten fra Euro-området og Danmark i perioden 2000-08 [23]. Her ser vi en betydelig

20

På baggrund af Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 91-98.

21

På baggrund af Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 11-18.

22

Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 96. Figuren er vedlagt som bilag 3.

23

Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 97. Fejl i figuren: Prognose for 2009-10 skulle have været angivet, hvilket er en mangel på figuren. Vedlagt som bilag 4.

Side 14

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

14 forskel på de to rater, da Euro-områdets rate er næsten dobbelt så høj som Danmarks, og det har kun været positivt for Danmark at gå til krisen med en rekordlav arbejdsløshed på ca. 3 %. Det har været med til at styrke Danmarks position i krisen, også selvom arbejdsløsheden er steget i Danmark siden finanskrisen. Danmarks bedre udgangspunkt har muligvis ført til, at problemerne ikke er blevet mere alvorlige end de er, hvilket kun er positivt. Arbejdsløshed er et væsentligt økonomisk problem, da arbejdsløshed ofte betyder store sociale og økonomiske omkostninger for samfundet. I tabel 1 [24] ser vi, at arbejdsløsheden er steget i Danmark, og særligt for personer i aldersgruppen 25-

29 år, hvor arbejdsløsheden er steget fra 2,6 % i år 2008 til 5,0 % i år 2009. Herudover er der også aldersgruppen 30-34 år, hvor ledigheden er steget med 2 % fra år Alle tallene viser en stigning i ledigheden for alle aldersgrupper, hvorudfra at vi kan konkludere, at krisen har resulteret i en stigende arbejdsløshed i Danmark, hvilket tabel 2 [25] også bekræfter, hvor arbejdsløsheden er steget fra år med 1,7 % for hele arbejdsstyrken, og tabellen viser også Danmarks bedre position inden krisen med en arbejdsløshed i 2008 på 1,9 %, hvilket er utrolig lavt og bekræfter den højkonjunktur krisen afløste.

I en lavkonjunktur falder skatteindtægterne, da lønningerne ikke stiger, og derfor bliver krisens konsekvenser lette at aflæse på de offentlige finanser. I krisetider er der ikke kun faldene indtægter, men også stigende udgifter bl.a. pga. politikkernes udgiftskrævende kriseindgreb, men også pga. en større del, der er arbejdsløse og skal have arbejdsløshedsdagpenge. Figur 6 [26] viser både den offentlige budgetsaldo i % af BNP og den offentlige gæld i % af BNP, og igen er de to områder vist for Euro-området og Danmark. Hvis vi ser på den offentlige budgetsaldo, ser vi igen, at Danmark har en fordel inden krisen med en saldo i plus, altså et overskud, imens Euro-området inden krisen allerede ligger med et underskud på denne saldo. Vi kan særligt se denne højkonjunktur i form af den kraftigt voksende kurve fra midten af år 2003-06. Danmarks kurve begynder at dykke i slutningen af år 2006, og dykker endnu mere i de kommende år herfra, hvilket kan forklares ved et højere udgiftsniveau i lavkonjunktur.

Det samme er tilfældet for den anden del af figur 6, hvor den offentlige gæld er skitseret. Her er Danmarks offentlige gæld også mindre, hvilket her skyldes at Euro-området dækker over flere og større lande og højst sandsynligvis er udregnet som et gennemsnit her i figuren. I denne del af

24

Fra www.danmarksstatistik.dk. Vedlagt som bilag 5.

25

Fra www.danmarksstatistik.dk. Vedlagt som bilag 6.

26

Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 98. Figuren er vedlagt som bilag 7.

Side 15

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

15 figuren kan vi se, at Danmarks offentlige gæld er faldet i perioden , hvor den i midten af

2007 begynder at stige igen, hvilket Euro-områdets kurve også gør.

Alt i alt kan vi konkludere, at krisen har haft følgende konsekvenser for Danmark; en faldende vækst i BNP pr. år, hvilket leder til en stigende arbejdsløshed, og den stigende arbejdsløshed leder til større udgifter og den faldende vækst leder til færre indtægter, hvilket resulterer i en forværring af de offentlige finanser.

Den økonomiske politik i Danmark siden 2008

Inden for den økonomiske politik har de offentlige myndigheder en lang række økonomisk-politiske instrumenter til rådighed. Disse midler bruges inden for makropolitik for at sikre en jævn økonomisk udvikling, og på den måde styrer man de økonomiske balancestørrelser jf. afsnittet ’Den nuværende økonomiske krise’ - kriterierne for en god økonomi. Makropolitikken bruges også til at undgå konjunkturudsving, og områderne inden for makropolitikken er finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og indkomst politik. Udover makropolitik findes også strukturpolitik, hvor områderne arbejdsmarkedspolitik, erhvervspolitik, skattepolitik, uddannelsespolitik, forskningspolitik, fordelingspolitik, offentlig udgiftspolitik og regionalpolitik hører under. Tilhørende til de to overordnede politiske områder kan man føre en ekspansiv eller kontraktiv politik, hvor ekspansiv er

                                                                        27
en udvidende og kontraktiv politik er en mere tilbagetrækkende politik/stramningspolitik.

Det første, man fra dansk side af gjorde for at afhjælpe krisen, var at bruge bankpakker til at sikre de mange finansielle institutioners fortsatte beståen og samtidig sørge for, at en panik ikke spredte sig i befolkningen. Finanskrisen resulterede også i, at bankerne nedsatte renten markant, for at forsøge at afhjælpe eller mindske krisens omfang [28]. Bankpakkerne var ikke nok, da arbejdsløsheden steg, væksten faldt og de offentlige finanser blev forværret jf. forrige afsnit. Derfor satte man ind med en vækstpakke i Danmark med især den nye finanslov fra 2010. Vækstpakken dækker over, at det offentlige sætter gang i økonomien og dermed nedbringer arbejdsløsheden. Indenfor det finanspolitiske område, har man ført en ekspansiv eller lempende politik, hvor man i finansloven for

2009 aftalte øgede udgifter til offentligt forbrug og nedsættelser af beskatningen ifølge aftalen

’Lavere skat på arbejde’ fra 2007. Hertil var også fremrykning af investeringer og andre tiltag i en grøn transportpolitik fra januar, som indebar 5 mia. kr. til 2009 og 2010. Den ekspansive finanspolitik er også afspejlet i en skattereform, der sænker skatten på arbejde, og styrker

27

Clemmensen, Kåre og Per Henriksen: Økonomi – principper, praksis og perspektiver, s. 85-87.

28

På baggrund af Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 99-100.

Side 16

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

16 finansieringsgrundlaget for de offentlige udgifter på lang sigt. Skattereformen skal indfases i 2010 og 2011, men hævelsen af topskattegrænsen er udskudt. Dette er et eksempel på brugen af skattepolitik. Herudover er der finansloven for 2010, som har ligheder med finansloven for 2009, hvor der også er større offentlige investeringer, 5 mia. i sundhedsområdet i [29], og her kommer første indfasning af skattereformen 2009 også ind. Finanspolitikken for 2010 er skønnet til at øge den økonomiske aktivitet med 0,7 % af BNP, og BNP-niveauet forventes at stige med ca. 2

%.

I Danmarks vækstpakke/bankpakke har man altså fremrykket offentlige investeringer i f.eks.

sundhedsområdet på 5 mia. kr. og infrastruktur, givet lavere skatter, sænket renten og givet bankerne kapitalindskud. Det er altså et eksempel på den ekspansive finanspolitik og skattepolitik Danmark har ført siden 2008.

Denne genopretningsaftale/vækstpakke mellem regeringen og Dansk Folkeparti forbedrer de

offentlige finanser med 24 milliarder i 2013 og 26 mia. i 2015, og man forventer at få en henstilling fra EU, om at BNP skal forbedres med min. ½ % pr. år. For at kunne overholde dette budget skal der holdes nulvækst i det offentlige, så man fastfryser udgiftsniveauet. Aftalen vil også føre til en væsentlig styrkelse af beskæftigelsen på længere sigt, da der d. 1. juli 2010 trådte en dagpengereform i kraft, som halverede dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Regeringen kommenterer også i dette udspil, at der vil komme reformer vedrørende førtidspension og SU, hvilket skal hjælpe med at indfri målet, som er at overholde EU’s konvergenskrav [30]. Her ses et klart eksempel på en ændring inden for strukturpolitikken, og derunder arbejdsmarkedspolitikken, når man går ind og ændrer i dagpengesystemet. Her kunne det tænkes, at regeringen forsøger at fremme beskæftigelsen ved at øge incitamentet til at komme på arbejdsmarkedet. SU-reformen hører også under strukturpolitik, men som en del af uddannelsespolitikken, og her er der tale om et forsøg på, at få den studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet, så denne kan give indtægter bl.a. i form af skat. I forbindelse med finansloven skal der ske målrettede besparelser i staten på i alt 3 mia. kr. [31].

29

Fra http://www.venstre.dk/fokusomraader/oekonomi/

30

En del af konvergenskravene er, at det årlige offentlige underskud ikke må overstige 3 % af BNP, hvilket det gør i

øjeblikket.
31

På baggrund af

http://www.fm.dk/Publikationer/2010/~/media/Publikationer/Imported/2010/Aftale%20om%20genopretning%20af%20
dansk%20oekonomi/Aftale_om_genopretning_af_dansk_oekonomi_web.ashx og
http://www.fm.dk/Publikationer/2009/1849-
Danmarks%20nationale%20reformprogram/Bilag%201%20Centrale%20initiativer%20imod%20den%20oekonomiske

%20krise.aspx

Side 17

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

17

I forhold til pengepolitikken har Danmark valgt at følge den Europæiske Centralbanks valutakurs og rente, og dette hedder derfor fastkurspolitikken, så her har Danmark ikke så mange muligheder for at føre en anderledes politik end der er fastlagt fra EU’s side.

Selvom ovenstående er regeringens klare politik er der dog uenigheder blandt de to partier.

Konservative vil gerne have en efterlønsreform, hvilket Venstre ikke mener, er nødvendigt som sådan. I ’Deadline’ torsdag d. 9. december 2010 [32] argumenterede økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen for, at efterlønsreformen var nødvendig, pga. det demografiske pres, der ligger på velfærdsstaten. Brian Mikkelsen pegede i udsendelsen på, at reformen af SU sammen med reformen af efterlønnen ville resultere i, at danskerne blev længere tid på arbejdsmarkedet, hvilket ville kunne finansiere den velfærd, som også skal bestå i fremtiden. Herunder pointerede Brian Mikkelsen også, at der stadig mangler 4 mia. kr. i konvergensprogrammet (ovenstående), og at en efterlønsreform ville kunne løse dette. Kristian Jensen, gruppeformand for Venstre, pointerede, at der ikke er plads til mere velfærd, hvis man også vil have skattelettelser, og hvis man vil have en lavere skat, kan det betyde en efterlønsreform, men det behøver det ikke. Kristian Jensen argumenterede i indslaget for, at en længere tid på arbejdsmarkedet, evt. i form af en efterlønsreform, ville give vækst og velstand, hvilket ville give en bedre konkurrenceevne for det danske marked, som ville resultere i at man ville have råd til skattelettelser på sigt. Forslagene viser ikke kun regeringens hensigter med reformer, men reformer på særlige områder – nemlig de offentlige udgifter til f.eks. SU og efterløn, som er noget partier ikke just celebrerer. Derfor viser forslagene også deres partipolitiske ståsted ved netop at bruge krisen som et argument for at indskrænke og indsnævre statens rolle og ikke mindst den offentlige sektor.

Forskelle og ligheder imellem de to kriser

Sammenligningen af de to kriser burde være indlysende, men fakta er, at der næsten er flere forskelle end ligheder. Nogle af de åbenlyse ligheder er faldet i vækst og produktion i begge perioder, men springet i tid mellem kriserne gør det svært at sammenligne dem, da man i dag har andre muligheder, og da de økonomiske systemer ikke ser ligesådan ud som i 1930’erne.

Hvis vi starter med arbejdsløsheden, som har præget begge kriser, har den haft forskellige konsekvenser. I 1930’erne talte man om direkte fattigdom og sult jf. kilden ’Statens assistance er

32

http://www.dr.dk/odp/player.aspx?uniqueid=382811&mt=newstab&st=news_TVAvisen&furl=http%3A//www.dr.dk/
odp/default.aspx%3Ftemplate%3Dnyhed%26guid%3DDR92230%26autoplay%3D0%26back%3Ddefault.asp

x%253ftemplate%253dnyheder%2526day%253d0

Side 18

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

18 påkrævet’, og hvis man blev arbejdsløs, var der ikke de store muligheder for at få en ordentlig hjælp fra systemet. Her er en forskel fra det system, som vi har i dag i nutidens velfærdssamfund, hvor ingen i Danmark lever under fattigdomsgrænsen, og hvor vi har et stort udbygget socialt system, som griber dig, hvis du falder. I dag er der altså en anden mulighed for understøttelse, som man dengang i 1930’erne startede med at opbygge og udvide. Derfor har arbejdsløsheden i dag ikke skabt de samme voldsomme og alvorlige økonomiske problemer, som dengang, så her er altså en klar forskel pga. tid og udviklingen af det sociale sikkerhedsnet. På den anden side stiger de offentlige udgifter mere i dag pga. arbejdsløshedsunderstøttelsen i dag, som kan være medvirkende til at krisen forlænges og forværres.

Den økonomiske situation dengang var i 1920’erne præget af konjunktursvingninger og akutte kriser, og derfor ramte krisen i 1929 også hårdere. Man var ikke som sådan forberedt på en så dyb og vedvarende krise, og pga. Danmarks hovedeksport til England og Tyskland ramte krisen hårdt, fordi disse også blev hårdt ramt. Situationen før den nuværende økonomiske krise var, som tidligere nævnt, god for Danmark pga. den rekord lave arbejdsløshed, overskud på de offentlige finanser og høj vækst, og god ifølge kriterierne for en god økonomi. Derfor har krisen i dag ikke ramt i samme omfang som i samfundet dengang. Denne forskel kan dog modargumenteres, hvis man ser på globaliseringsperspektivet. På baggrund af dette kan man argumentere for, at man i højere grad i dag lever i et globalt finanssystem, og grundet de mange multinationale selskaber, outsourcing, gensidig afhængighed og stigende kapitalbevægelser landene imellem er krisen i dag værre end i

1930’erne. Dengang var man ikke ligeså stærkt afhængig, selvom Danmarks vækst næsten udelukkende var pga. landbruget, så har den økonomiske integration i dag medført, at krisen er dybere, og har ramt flere lande hårdere. En anden forskel hertil kan også være, at den socialdemokratiske regering kom til efter krisen var brudt ud i 1929, og i dag har den liberale regering siddet på magten siden 2001. Dette kan muligvis have haft betydning, da regeringen selv har ført politikken op til krisen. Det havde man ikke mulighed for i 1929, hvor man overtog roret fra en liberal regering.

I forhold til globaliseringsperspektivet ligger der også en klar forskel imellem den protektionistiske politik som regeringen førte i 1930’erne med Valutacentralen og forsøget på selvforsyning og den politik, man har ført i dag. Denne protektionistiske linje tog mange år at komme ud af, da handelspartnerne, Tyskland og England førte samme politik, og derfor kom der ikke rigtig gang i

importen/eksporten. Et lignende forsøg ville man aldrig se i dag pga. af globaliseringen, da et sådan

Side 19

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

19 forsøg ville give endnu større tab og en direkte udelukkelse fra markedet. Protektionistisk politik vil altså ikke kunne betale sig i dag pga. et ændret verdensmarked, hvor økonomierne er tæt integrerede og globaliserede.

Et andet aspekt, som kan være både en forskel og en lighed, er den ekspansive valutapolitik. I

1930’erne førte man denne ekspansive valutapolitik ved at devaluere kronen, men samtidig førte man denne tilpasningspolitik, da man jo devaluerede, fordi England gjorde det. I dag er vi medlem af EU, som sætter nogle krav til vores valuta, selvom vi ikke er fuldt med i eurosamarbejdet, men i dag fører vi også denne tilpasningspolitik, hvor kronekursen ikke svinger stort i forhold til euroen, så en forskel må her være, at man i 1930’erne havde et større frirum til at føre en selvstændig valutapolitik, men ligheden er, at man ikke som sådan gjorde det, men at man valgte at følge handelspartnerens valutakurs. I dag har Nationalbanken sænket renten betydeligt, fordi Den Europæiske Centralbank gjorde det. En lighed i den politik, der er blevet gennemført ved de to kriser er den ekspansive finanspolitik, hvor man i begge tilfælde er gået ind og har investeret i det offentlige og skænket skatterne og udskudt kreditfristerne. En anden forskel kan her være de muligheder man har for at styre økonomien, som måske er mere udbyggede og velkendte i dag, hvor der er økonomer hele verden over som overvåger økonomien. I dag kender man måske også i højere grad konsekvensen af de forskellige økonomiske indgreb, fordi man har oplevet flere kriser, f.eks. 1970’ernes oliekrise, så man på en måde har ’lært af historien’. Man har derfor flere økonomiske instrumenter, som man kender konsekvensen af, som man ikke havde i 1930’erne, hvilket gjorde situationen dengang mere ustabil og kompliceret. Det kan på den anden side også lede til, at man i dag måske har for mange områder, man kan lave tiltag vedrørende, som vil modarbejde hinanden og derfor ikke løse de økonomiske problemer, så man let kan spille på den forkerte hest, fordi der er så mange muligheder.

En anden forskel er reaktionstiden på krisen, hvor man i dag har reageret langt hurtigere end i

1930’erne. Allerede i 2008 kom de første bankpakker, hvor man i 1930’erne først havde forhandlet det første kriseforlig på plads efter 2 år. Reaktionen i dag har også været en mere konsekvent økonomisk politisk reaktion, hvilket kan have været medspillende i forhold til at milde krisens omfang. Hertil skal man dog huske, at man i 1930’erne havde dette tokammersystem, hvor regeringen skulle have flertal i både Folketinget og Landtinget, og på det givne tidspunkt havde regeringen kun flertal i Folketinget, hvilke gjorde beslutningsprocessen langsommere og mere

Side 20

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

20 besværlig for regeringen. I dag har regeringen flertal i Folketinget og kan lettere og hurtigere vedtage love og forslag, hvilket altså er en forskel i forhold til det politiske system i 1930’erne.

En klar forskel mellem de to kriser ligger i argumentationen for de statslige indgreb. I 1930’erne var regering socialdemokratisk ledet, hvor Stauning i sin tale proklamerer en åbenlys demokratisk politik, hvor staten får en større rolle, og det var starten på ’Big mother’ tendensen, som er kendetegnet ved vores tids velfærdssystem, hvor staten redder dig uanset hvad. I 1930’erne gik oppositionen, Venstre, ind og argumenterede imod statens indgriben pga. en tro på markedskræfterne, skattelettelser og en minimalstat med mindre offentlige udgifter ifølge Madsen- Mygdal kilden. I dag argumenterer regeringen mod den store offentlige sektor og for en mindre statsindgriben, men erkender dog, at staten er nødvendig og løsningen på nogle problemer på nogle områder. Brian Mikkelsen går i udsendelsen fra DR også ind og argumenterer for reformer, som indskrænker velfærdsstaten og nedbringer de offentlige udgifter, men som er udført af staten. I dag er det oppositionen, der kræver mere velfærd i form af en stor stat med højere offentlige udgifter og mere velfærd. Altså er her igen en lighed i forhold til partipolitisk ståsted, men en forskel, da regeringen i 1930 var socialdemokratisk og regeringen i dag er liberal. Forskellen er dermed også hhv. en større stat og en mindre stat iflg. argumenterne.

Vurdering af den førte politik

Politikken der er gennemført i dag har været mindre parlamentarisk end den i 1930’erne, da man i dag har en regering, hvor alle 3 partier trods alt ligger på samme side af den politiske skala. I

1930’erne var man nødt til at lave sammenslutninger hen over midten af den politiske skillelinje, hvilket må have medført, at man ikke kunne føre en ren socialistisk politik pga. denne kompromispolitik. I dag har det i højere grad været muligt at føre en mere ren liberalistisk politik, men der er undtagelser, nemlig at politikken i dag derimod nok har været styret mere af en opinionsfaktor, da man jo f.eks. ikke har gennemført denne efterlønsreform, som ellers er liberalistisk, muligvis fordi man forventer, at der følger mange negative reaktioner herpå, hvilket også har kunnet ses på udspillet til SU-reformen, da danskerne ikke er tilfredse med, at der bliver skåret ned på velfærden i samfundet. Hertil har man i dag givet skattelettelser, hvilket både kan ses som et forsøg på at beholde nogle vælgere, altså ud fra opinions hensyn, men også som en ideologisk faktor, hvor skatten er lavere, og den offentlige sektor mindre, så markedet er mere frit.

Det ideologiske aspekt i 1930’erne var særligt statens større medspillende rolle, som i høj grad kom til at påvirke politikken. Politikken i 1930’erne blev også delvist ført af opinionshensyn, da

Side 21

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

21

Socialdemokratiet var arbejdernes parti, og de arbejdede på at fremme arbejdernes vilkår, men dette træder dog i baggrunden i forhold til de parlamentariske og ideologiske faktorer, også fordi arbejderne var en del af ideologien om lighed.

Uffe Ellemann-Jensen peger i artiklen ’Ellemann forstærker sin kritik af Fogh’ [33] fra Berlingske Tidende også på, at regeringen med Anders Fogh Rasmussen har ført en politik med fokus på opinionsfaktoren, da denne har ladet den offentlige sektor vokset helt urimeligt. Han anbefaler i stedet den nuværende regering at føre en mere klar ideologisk politik med reformer og dermed mindskelse af den offentlige sektor.

Det vurderes, at politikken i dag i høj grad har været ført af opinions og delvist ideologiske hensyn, hvorimod politikken i 1930’erne i højere grad blev ført på baggrund af de parlamentariske faktorer, dog også med ideologien i baghovedet.

Konklusion

Overordnet kan man konkludere, at baggrunden for den økonomiske krise i 1930’erne i Danmark var børskrattet på Wall Street, som udløste krisen, og herudover ramte krisen Danmark særlig hårdt pga. den satsende eksport til Tyskland og England. For at afhjælpe krisen førte man en protektionistisk politik fra den socialistiske regerings side af, og hertil argumenterede Stauning i sin tale til Folketinget for statens større rolle i forbindelse med løsningen af krisen, hvorimod hans modstander Madsen-Mygdal argumenterede imod, og argumenterede for en mindre stat og lavere offentlige udgifter.

Man kan også konkludere, at baggrunden for den nuværende økonomiske krise delvist var boligmarkedet og aktiemarkedet i USA, men også markederne i de øvrige lande, som var løbet løbsk pga. en lang højkonjunkturperiode. Krisen kan ses på Danmark vækst, som er forventet til at blive negativ ifølge figur 4, Danmarks arbejdsløshed, som er steget og en forværring på de offentlige finanser. For at afhjælpe krisen har man primært satset på en ekspansiv finanspolitik med bl.a. fremrykning af offentlige investeringer. Argumenterne bag politikken er bl.a., at Danmark ikke har råd til både skattelettelser og mere velfærd jf. Kristian Jensen, og derfor har flere reformer været nødvendige.

33

Fra Berlingske Tidende d. Artiklen er vedlagt som bilag 8.

Side 22

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

22

Den største forskel mellem krisen dengang og nu er den økonomiske situation og i den forbindelse de mulige politiske instrumenter. Politikken i 1930’erne har primært været på baggrund af parlamentariske hensyn, hvorimod politikken i dag har været ført af primært opinions hensyn, hvilket Uffe Ellemann-Jensen bakker op.

Side 23

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

23

Litteraturliste

Casper Fruergaard Schrøder: Fakta: Sådan så børskrakket i 1929 ud.

Borsen.dk, d. 22. januar 2008.

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/124420/fakta_saadan_saa_boerskrakket_i_1929_ud.htm

().

Clemmensen, Kåre og Per Henriksen: Økonomi – principper, praksis og perspektiver. 1. udgave, 1.

oplag. Columbus og forfatterne, Danmark, 2007.

Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark 2. udgave. Munksgaard, 1993.

Kaasted, Taage og Ole Samuelsen: Kilder til Danmarks politiske historie , 6. oplag,

Gyldendal, Danmark, 1973.

Madsen, Peter (red.): Krisetider. 1. udgave, 1. oplag. Forfatterne og Systime A/S, 2010.

Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933. 1. udgave.

Samfundslitteratur, 1994.

Side 24

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

24

Bilag

Bilag 1: Statens assistance er påkrævet. Uddrag fra Th. Staunings redegørelse for regeringens holdning til krisen. 1931.

Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark 2. udgave. Munksgaard, 1993, s. 54-55

(kilde 16).

Side 25

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium. 3.c. 2010. [Den indscannede tekst er drejet i originalen.] kan give sig udslag i forskellige støtteforanstaltninger under erhvervskrisen til fremme af produktion og erhvervsliv for derigennem at bidrage til forøget beskæftigelse. Ganske særlig må vi bestandig have vor opmærksomhed henvendt på den handel udadtil, som måtte være mulig. Det område, som særlig vil frembyde sig, hvis man hurtigt vil iværksætte hjælpeforanstaltninger, er imidlertid ganske naturligt statsvirksomhederne og anden offentlig virksomhed, og vi ventede ikke, som det nu siges, til dette nytår med at opdage krisen. Regerin[afskåret i kilden] for menneskeheden, er med det tempo, hvori denne rationalisering gennemføres, i færd med at blive en ulykke for verdens befolkning. Der er ingen tvivl om, at her kommer man til at overveje, hvorledes man også over for den menneskelige arbejdskraft kan foretage en rationalisering, eller hvad man nu vil kalde det. Man kan så, så meget man vil, tale hånligt om, at det er en dårlig anvisning at sige: Arbejdstiden må nedsættes. Ja, vel, men det er en endnu dårligere anvisning til de arbejdsløse at sige: »Sult I, indtil I går til grunde, for vi har ikke muligheder for at anvise jer nogen udvej.« Hvor der før beskæftigedes 100 mand, beskæftiges nu 5 eller 10 mand. Maskiner og andre fremskridt bevirker denne revolution i forholdene. Det er da en selvfølge, at menneskeheden ikke kan sidde og roligt se hele denne udvikling foregå med det eneste resultat, at overklassen bliver stærkere i økonomisk magt, og at der bliver en stadig større og større underklasse, som trykkes ned i elendighed. Skal disse forhold ændres både på det industrielle og andre områder, så det betyder noget, må der naturligvis før eller senere skrides til ændringer i de gældende systemer. 56 17 En politisk bedrift af høj rang. Af Bertel Dahlgaards erindringer 1950 om Kanslergadeforliget Allerede i løbet af 31 og 32 lykkedes det faktisk regeringen at komme igennem med en række foranstaltninger til mildnelse af krisen. For både sam- og eftertiden kom højdepunktet i krisepolitikken dog først med Kanslergadeforliget, indgået mellem regeringspartierne og oppositionspartiet Venstre. Den daværende indenrigsminister, den radikale politiker Bertel Dahlgaard, der selv deltog i forhandlingerne, gav senere denne gennemgang og vurdering af forliget. 1. Hvad er Dahlgaards formål med erin- [afskåret i kilden] 25

Side 26

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

26

Bilag 2: Landbrugskrisen 1931. Uddrag af Folketingsdebatten 5. september 1931, Folketingstidende

1931-32, sp. 52-55.

Kaasted, Taage og Ole Samuelsen: Kilder til Danmarks politiske historie , 6. oplag,

Gyldendal, Danmark, 1973, s. 87.

Side 27

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

27

Bilag 3: Figur 4: Årlig real vækst i bruttonationalproduktet – Euro området og Danmark: Faktisk udvikling (2000-08) og prognose ().

Madsen, Peter (red.): Krisetider. 1. udgave, 1. oplag. Forfatterne og Systime A/S, 2010, s. 96.

Kilde: Prognose for Danmark: Det Økonomiske Råd (2009), prognose for Euro-området: European Commission (2009).

Side 28

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

28

Bilag 4: Figur 5: Arbejdsløshed – Euro området og Danmark: Faktisk udvikling () og prognose

().

Side 29

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

29

Bilag 5: Tabel 1 , antal fuldtidsledige efter alder og år. Fra www.danmarksstatistisk.dk.

Besøgt d. Tabellen er fra statiskbanken.

Tabel 1: Antal fuldtidsledige efter alder og år. Opgivet i % af arbejdsstyrken.

2006 2007 2008 2009

I alt

Hele landet

16-24 år | 2,1 | 1,4 | 1,2 | 2,5
25-29 år | 4,5 | 3,4 | 2,6 | 5,0
30-34 år | 4,7 | 3,5 | 2,4 | 4,4
35-39 år | 4,1 | 3,1 | 2,1 | 3,9
40-44 år | 3,6 | 2,6 | 1,8 | 3,5
45-49 år | 3,2 | 2,3 | 1,6 | 3,5
50-54 år | 3,2 | 2,2 | 1,6 | 3,3
55-59 år | 5,8 | 3,7 | 2,0 | 3,7
60 år og derover | 5,2 | 3,7 | 1,9 | 2,7

Side 30

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

30

Bilag 6: Tabel 2, antal fuldtidsledige efter år. Fra www.danmarksstatistisk.dk.

Besøgt d. Tabellen er fra statistikbanken.

Tabel 2: Antal fuldtidsledige efter år. Opgivet i % af arbejdsstyrken.

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

I alt

Hele landet 4,7 4,8 5,8 5,8 5,1 3,9 2,7 1,9 3,6

Side 31

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

31

Bilag 7: Figur 6: Offentlige finanser – Euro området og Danmark: Faktisk udvikling () og prognose (2009-10).

Side 32

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium

3.c 2010

32

Bilag 8: ’Ellemann forstærker sin kritik af Fogh’, Berlingske Tidende d.

Side 33

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium 3.c 2010

»Hvis Uffe Ellemann render rundt med den opfattelse, at rapporterne fra Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen er smidt væk, så skal han altså lukke øjnene op,« siger Kristian Jensen, der peger på at både lettelse af marginalskatten og halvering af dagpengeperioden er blandt anbefalingerne fra ekspertkommissionerne.

I oppositionen godtede man sig i går over det interne rivegilde i Venstre. De Radikales nestor og mangeårige minister Niels Helveg Petersen gav for eksempel følgende analyse: »Det er ikke et problem for Venstre, at Uffe Ellemann kritiserer. Men det er et problem for dem, at han har ret.«.

uft@berlingske.dk

33