SRP om enevælde og barok i Musik A og Historie A

5. Indledning

Man ved ikke sikkert, hvor udtrykket barok kommer fra, men der er måske en forbindelse til det portugisiske ord, barocco, som betyder en stor uregelmæssig perle. I middelalderens logik havde man et lignende ord, baroco, som blev anvendt om en snørklet og urealistisk tankegang. Når mange i dag tænker barok, ser man noget pompøst og svulstig kunst for sig. Denne kunst blev bestilt af den europæiske elite i lande som England, Italien og ikke mindst Frankrig.

6. Problemformulering

Hvordan kan man ud fra barokkens billedkunst, arkitektur og musik fra en række europæiske lande, se sammenhænge til enevældens selvopfattelse og selviscenesættelse? Og i hvor høj grad afspejler barokmusikken nogle grundlæggende kulturelle og bevidsthedsmæssige forestillinger hos den kulturelle og politiske elite i tallet?

7. Disposition

Ved først at forklare om tallets Europa gives indblik i, hvordan samfunds- og menneskesynet var hos folk, og hvordan den enevældige magt kunne vokse sig så stor som den gjorde.

Jeg har valgt to malerier fra denne periode, som illustrerer, at hver af malerne har haft en specifik hensigt med deres kunst. Ud fra disse to malerier ses på hvordan budskabet er formidlet, og hvilke faktorer der har gjort, at budskabet skulle være netop dette. En anden måde at analysere samtidens forestillinger på, er ved at kigge på samtidens arkitektur. Jeg har her valgt et barokt slot fra Frankrig, der har netop det ordentlige og symmetriske haveanlæg, som er kendetegnet ved barokkens stil.

Endelig ses på barokkens indflydelse i samtidens musik udvalgt ved stykket Händels Coronation Anthem Nr. 1.

Ved at redegøre for denne iscenesættelse indenfor billedkunst, arkitektur og musik, ses i opgaven på, i hvor høj grad barokmusikken, med henblik på Händels Coronation Anthem Nr. 1, afspejler den kulturelle og politiske elites grundlæggende kulturelle og bevidsthedsmæssige forestillinger i 1600- 1700-tallet.

8. Et nyt Europa

Som reaktion på renæssancens humanisme dukker et nyt Europa op. Først reformationen, hvor folk begynder selv at kunne læse Biblen og deraf få viden om deres tro, og derefter videnskaben, som sætter spørgsmålstegn ved Guds indgriben og rolle. Filosoffer tænker over menneskets plads og den bedste måde at styre et folk på. Dette sætter i barokken nye tanker og teorier i gang. 8.1 Religionskrige og statsdannelse I Europa foregik mange religionskrige fra 1546, Luthers dødsår, til afslutningen på Trediveårskrigen i 1648. Disse religionskrige udspillede sig oftest mellem tilhængere af den katolske kirke og tilhængere af de reformerte kirker.