Krigen i 1864 om Slesvig-Holsten - Historieopgave

Indledning

I 1864 da krigen brød ud bestod Danmark af flere dele. Først og fremmest var der kongeriget Danmark, som bestod af Sjælland, Fyn, Øer, og Jylland. Der ud over var der Slesvig som siden 1200tallet havde været et hertugdømme med grænser ved Kongeåen, og Holsten, hertugdømmet Slesvig havde den danske konge som overhøjhed. I 1400-tallet blev hertugdømmet Holsten dansk, da den danske konge blev ”greve” af Holsten. I 1815, efter Napoleonskrigene, blev Danmark nødsaget til at afstå Norge, men fik til gengæld det lille hertugdømme Lauenburg. Så da urolighederne begyndte at blusse op i 1830’erne, bestod helstaten Danmark af: Kongeriget Danmark, og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg.

Indbyggerne i kongeriget Danmark og Nordslesvig var danske i sprog og kultur, mens Holsten, Lauenburg og Sydslesvig var tyske. De geografiske grænser tog altså ikke hensyn til nationalitet, og hermed var grundlaget for en årelang kamp lagt.

Den lange optakt til 1864-krigen

Demokratiets indførelse I 1830 blomstrede revolutionen i Europa, i Paris afsatte man kongen og valgte demokratiet som styreform, dette smittede af på resten af Europa. I Danmark kom det dog ikke til uroligheder men den danske konge blev dog nervøs, og gik med til at oprette rådgivende stænderforsamlinger. I blev aftalen underskrevet, og der blev oprettet 4 rådgivende stænderforsamlinger i Danmark, en for øerne, en for Jylland, og både Slesvig og Holsten fik hver sin. Der gik dog endnu nogle år før enevælden fuldstændigt blev afskaffet. I 1848 var der endnu en gang oprør i Europa, og sammen med revolutionerne rundt om i Europa spirede også nationalismen frem, og de nationalliberale gik for alvor fremad, mens de konservative blev skubbet mere om i baggrunden. I Europa kunne man for alvor føle at folkets magt voksede, og den enevældige konge kunne ikke længere over høre folkets stemme. Langsomt nåede den nationale begejstring også Slesvig-Holsten, og den 18 marts samledes stænderforsamlingerne fra Slesvig og Holsten. På mødet anbefalede en tysk liberal sagfører, Theodor Olshausen, at Slesvig-Holsten skulle bryde med Danmark og at et demokratisk Slesvig-Holsten skulle tilslutte sig det tyske forbund. Han udtalte også: ”Danskerne er et dovent, dvask og usammenhængende folk.”

Da dette citat blev trykt i de danske aviser, fik det den danske national stemning til at blusse op.