Børnearbejde på landet i Danmark 1870-1920

Side 1

[navn fjernet] Historieopgave, FL 14. oktober 2011

2.y Rosborg Gymnasium & HF Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og problemformulering 2

2. Redegørelse for landarbejderfamiliens sociale og politiske situation i 1800-tallet 2

3. Børnearbejde (1899) 4

3.1 Analyse 4

3.2 Vurdering og konklusion 5

4. Børnearbejde (1907) 5

4.1 Analyse 5

4.2 Vurdering og konklusion 6

5. Barn på landet (1987) 7

5.1 Analyse 7

5.2 Vurdering og konklusion 7

6. Konklusion 8

7. Litteraturliste 9

8. Bilag 1 10

Side 2

[navn fjernet] Historieopgave, FL 14. oktober 2011

2.y Rosborg Gymnasium & HF Side 2 af 10

1. Indledning og problemformulering

I dagens Danmark fortæller den ældste generation, hvordan de startede med arbejde umiddelbart efter konfirmationen, hvor man trådte ind i ”de voksnes rækker”.

I slutningen af 1800-tallet var sagen for landarbejdernes levevilkår klar: Faderen var dag-lejer, moderen passede de mange børn, og når disse børn var store nok – omkring 6-7 år – skulle de lære at tjene penge til den fælles husstand. I starten af det nye århundrede begynd-te der dog at ske vældige forandringer, som ændrede betingelserne for landarbejdernes liv.

Jeg vil gøre rede for de sociale og økonomiske forhold for landarbejderfamilien i Dan-mark i 1800-tallet.

Ved analyse af 2 kilder fra Familieliv i Danmark samt en artikel fra Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ”Barn på landet”, vil jeg primært påvise landarbejderfamiliens sociale forhold med vægt på børnearbejde, samt væsentlige politiske tiltag i samme tidsperiode.

Jeg vil til sidst vurdere betydningen af de sociale udfordringer for landarbejderfamiliens børn.

Jeg har valgt at lægge mit hovedsynspunkt på de sociale forhold for landarbejderne i Danmark i årene fra omkring slutningen af 1800-tallet, da jeg fandt det interessant at un-dersøge, hvordan levevilkårene for underklassen var i det danske samfund i denne periode.

Jeg har primært lagt mit fokus på landarbejdernes børnearbejde, da jeg for det første synes, det er et interessant emne, som stiller relevante problematikker med børns plads på skole-bænken eller fysisk arbejde hos bønderne. For det andet har jeg også valgt at afgrænse min opgave til børn for at min opgave kun omhandler udviklingen om børnenes omvæltning fra fysisk arbejde hos bønderne til stillesiddende arbejde i hverdagsskolerne.

2. Redegørelse for landarbejderfamiliens sociale og politi-ske situation i 1800-tallet

I 1750’erne begyndte nogle internationalorienterede godsejere at interessere sig for effek-tivisering af jorddyrkning. For at få en mere effektiv udnyttelse af jorden, ville de have, at hver gård fik sin jord samlet, og denne udskiftning begyndte i løbet af 1760’erne.

Fra 1770’erne blev hoveriet for bønderne mere fastsat, så de vidste præcis, hvad de havde at gøre med. Befolkningstilvæksten i 1790’erne gav anledning til, at godsejerne lavede hove-rifastsættelser på deres egne gårde, fordi der nu var mere arbejdskraft at tage på. Efterhån-den blev hoveriet undværligt, da godsejerne i stedet indkrævede pengeafgifter og derudover stadig havde arbejdskraft nok til deres jord.

Side 3

[navn fjernet] Historieopgave, FL 14. oktober 2011

2.y Rosborg Gymnasium & HF Side 3 af 10

For at få endnu mere overblik og kontrol over deres egen jord, kunne godsejerne også vælge at sælge de fjerneste jordlodder af deres ejendom til de landarbejdere, som i forvejen altid havde arbejdet på netop disse og derved selv kunne købe jorden af godsejerne.

Denne udvikling gjorde landarbejderne dårligt. Indenrigsministeriet erklærede, at fra var landarbejdernes økonomiske og sociale forhold blevet forværret i modsæt-ning til godsejerne og bønderne. Udskiftningen af jorden førte med sig, at de lodder, som landarbejderne skulle dyrke, var så små, at de ikke kunne leve af dem, så mændene skulle typisk arbejde som daglejere ved siden af. Befolkningstilvæksten var heller ikke godt for landarbejdernes situation, da udbuddet blev større end efterspørgslen, hvilket førte til ar-

                    1
bejdsløshed i familierne.

I det hele taget blev bondekulturen markant opdelt i to store grupper ved disse udskift-ninger af jorden. Den ene gruppe blev husmændene og jordløse bønder, som var tvunget til at sælge deres arbejdskraft til godsejerne, som kunne nyde den lavtlønnede arbejdskraft.

Den anden gruppe var en ny middelklasse, som bestod af selvstændige selvejerbønder, der

                                                                 2
havde eget hus og et jordlod stort nok til at kunne brødføde deres familier alene.

Hovedmålet for en landarbejderfamilie var derfor arbejde og penge. Som beskrevet tidli-gere arbejdede faderen som daglejer ved siden af dyrkningen af jordloddet. Daglejeriet var ekstremt usikkert, da det – som ordet unægtelig udtrykker – kun gav garanteret arbejde i én dag, og når der ikke skulle sås eller høstes i landbruget, gik han som oftest arbejdsløs igen.

Kvinderne arbejdede også hos fremmede, og mødrene stod desuden for pasning og opdragel-se af børnene, madlavning, syning og resten af det praktiske i hjemmet.

Børnene blev sendt ud på arbejdsmarkedet lige så snart, de kunne lave noget fysisk kræ-vende. Der var dog forskel på, hvornår børnene skulle ud og arbejde, alt afhang af familiens sociale og økonomiske forhold, men også af barnets køn, da drenge blev sendt tidligere ud for at arbejde end piger. Børnenes skolearbejde kom i anden række, da overlevelse og brød på bordet utvivlsomt var det vigtigste for landarbejderfamilien.

Landarbejderfamilien var meget stor med hensyn til børn. I 1880’erne var det helt almin-deligt, at familien havde 3-7 børn under 10 år, hvor de, som enten døde som børn eller var

1

Jacobsen, Anette Faye og Løkke, Anne (red.): Familieliv i Danmark, Danmark: Systime, 3.

udgave, 3. oplag, 2008, s. 50-54

2

Smitt, Thorkil og Larsen, Henrik Bonne: Danmarkshistorisk oversigt, Viborg: Systime, 2.

udgave, 2. oplag, 2007, s. 53

Side 4

[navn fjernet] Historieopgave, FL 14. oktober 2011

2.y Rosborg Gymnasium & HF Side 4 af 10 flyttet hjemmefra, ikke talte med. Familierne var så store, da det syntes logisk, at jo flere hænder, der kunne arbejde, desto flere penge havde familien at gøre godt med.

Opdragelsen af børnene bestod i at lære dem at høre efter og adlyde, når der blev givet ordrer. Desuden var det ofte de større børn, som opdragede på de små i de familier, som en-ten intet eller meget lidt jord havde, fordi forældrene var ude og tjene fra tidlig morgen til sen aften. I de mere velstående landarbejderfamilier – som havde en lidt større jordlod – havde forældrene mere tid til at være hjemme og dyrke jorden og passe børnene.

Der var uheldigvis den indstilling i 1850-60’erne, at man var selvskreven til at skulle bli-ve ligesom sine forældre. Dette gjorde det meget svært at bryde det sociale mønster, der var dannet generationer i forvejen. Der skete dog det, i takt med industrialiseringen, at der op-stod urbanisering, og det blev attraktivt at flytte til nye, ukendte omgivelser i byen, hvor man kunne sprede sig mere end i det simple liv på landet.

Urbaniseringen gjorde det muligt for landarbejderne at kræve højere lønninger i 1890, da udbuddet af arbejdskraft var skrumpet betydeligt ind. Godsejerne og gårdmændene blev bekymrede for denne udvikling, og i 1899 og 1919 blev statshusmandslovene indført. Disse love gjorde det muligt for landarbejdere at købe deres eget hus med tilhørende større jord-lod, så de kun skulle arbejde som daglejere i de travleste af årets tider. For børnene betød

                                                                  3
dette et tættere familieliv, mere forældreopdragelse og mere tid til skolearbejdet.

3. Børnearbejde (1899)

3.1 Analyse

Kilde 35 i ”Familieliv i Danmark” er et afsnit fra Danmark Lærerforenings ”Oplysninger om Skolebørns Arbejde udenfor Hjemmet”, bind 1 omkring Provinsskolerne i 1899.

Danmarks Lærerforening skriver omkring de interne tvivlssager, som fandtes lærerne imellem. Nogle mente, at børnearbejdet helt burde afskaffes, da børn kun blev ansat, for at bonden kunne mindske sine lønudgifter og dermed få maksimal profit. Endvidere kunne alle børnearbejderne erstattes af de gamle, der sagtens kunne vogte kreaturer og lignende opga-ver. Andre havde fremlagt den mening, at børnearbejdet skulle indskrænkes en del, så bør-nene ikke var så trætte, når de kom i skole og skulle modtage lærdom.

3

Jacobsen, Anette Faye og Løkke, Anne (red.): Familieliv i Danmark, Danmark: Systime, 3.

udgave, 3. oplag, s. 75-79

Side 5

[navn fjernet] Historieopgave, FL 14. oktober 2011

2.y Rosborg Gymnasium & HF Side 5 af 10

Tredje igen mente, at børnearbejdet forberedte børnene på deres senere arbejdsliv med slid og slæb for at tjene penge. Få lærere påstod endda, at de børn, som kom fra meget små hjem, var glade for at komme hjemmefra, da de så kunne få bedre mad og tøj.

Kilden afslutter med et citat fra en landsbylærer på Sjælland, der forklarede, at børn ube-sværet kunne arbejde for fremmede, så længe det hverken skadede deres søvn, krævede overbelastning, gjorde dem dårligere i skolen eller gav dem forkert moralsk indflydelse, når de gik med tyendet.

3.2 Vurdering og konklusion

Kilden er diskuterende, hvilket betyder, den giver en alsidig beskrivelse af debatten om-kring børnearbejde og skolepasningen. Danmarks Lærerforening bragte et offentligt levn ved at ”interviewe” mange forskellige lærere, så afsnittet fik en bred ramme og rundede mange meninger og argumenter.

Hele formålet med undersøgelsen var at finde ud af, hvordan de sociale forhold var for børnene, der både gik i skole og havde arbejde ved siden af. Kilden viser også tydeligt de holdninger og begrundelser for og imod børns arbejde i slutningen af 1800-tallet. Afsnittet lægger tydeligvis op til en debat omkring, hvorvidt det gavnede børn at arbejde i stedet for at passe deres skole. Kilde slutter dog af med et citat, som virker meget understregende for Danmarks Lærerforenings synspunkt med, at børn gerne må arbejde, så længe det ikke går ud over for meget af deres barndom, opvækst og opdragelse.

4. Børnearbejde (1907)

4.1 Analyse

Kilde 49 i ”Familieliv i Danmark” er et uddrag fra en bog, ”Børnemisbrug – et Indlæg til Forsvar for vore smaa Lønarbejdere” skrevet af den vejlensiske skolelærer Millschou Chri-stensen i 1907.

Der havde allerede fra 1870’erne hersket debat omkring børns arbejde kontra skolegang.

I 1873 indførtes fabriksloven, der forbød børn under 10 år at arbejde på fabrikker. Ligesom den forgående kilde, starter denne med at opsummere, at Danmarks Lærerforening lavede en undersøgelse i 1899, der viste, at i byerne arbejdede 10% af alle børn mellem 10-14 år på fabrik, mens 34% havde byplads. I de laverestillede hjem var det omkring 60% af børn i alde-ren 10-14 år, som arbejdede andetsteds.

Side 6

[navn fjernet] Historieopgave, FL 14. oktober 2011

2.y Rosborg Gymnasium & HF Side 6 af 10

Millschou Christensen delte den almene læreropfattelse, at børn skulle være børn, men i modsætning til andre af sine kolleger, troede han ikke på, at et forbud mod børnearbejde ville løse problemet med trætte elever i skolerne.

Millschou Christensen (M.C.) behandlede debatten omkring skolen sat op imod arbejdet.

Han skrev, at han godt kunne forstå børnenes prioritering af arbejde, siden det var det, som gav mad på bordet. M.C. fremlagde endda kritik på skolevæsenet, at ”Skolen er for dem kun et

               4
paatvungent Gode.” , og skolen fratog børnene deres lille tid til at være børn.

I valget mellem at skaffe brød på bordet hver dag, i forhold til kundskaber, som først skulle bruges 10-20 år efter, de var lært, var det bedst at forsømme skolen og tjene penge til den fælles husstand. Der var flere af hans elever, som undskyldte deres forsinkelse med ”Jeg

                     5
kom for sent fra min Plads.” .

Millschou Christensen fortæller til slut om en undersøgelse på en enkelt af hans elever, som arbejdede fra tidlig morgen og fik fri kl. 13 – samme tidspunkt, hvor hans første time begyndte, fik fri fra skole kl. 18 og derpå arbejdede han igen til kl. 23.

”[…] han fik sin gode Mad paa det Sted, hvor han tjente. Men alligevel vil man vistnok give mig Ret i, at den Mad betalte han dyrt. For en Ret Linser og en Daler havde man afkøbt ham hans Ret til at være Barn, medens det var tid, og medens

det var Dag. (…)”^{6}

4.2 Vurdering og konklusion

Kilden giver et godt indblik i, at ikke alle mente, det var lige synd, at børnene skulle ar-bejde mange timer om dagen. M.C. tager børnene i favør, men hans vinkel er markant an-derledes, da det nu er børnenes arbejde, som bliver forsvaret, jævnfør titlen på bogen. Da

M.C. samtidig har bragt den i sin bog som et personligt præg på børnearbejde/skolegang-

debatten, bærer dette levn præg af at være skrevet af en kommunalskolelærer.

Millschou Christensen breder synet på børns arbejdsdag til at være af egen fri vilje for at støtte familiefællesskabet. Børn fik altså en sekundær opdragelse i at arbejde hos fremmede mennesker, og bidrog samtidig til familiens økonomi, som det var meningen med de mange børn, landarbejderfamilierne fik.

4

Jacobsen, Anette Faye og Løkke, Anne (red.): Familieliv i Danmark, Danmark: Systime, 3.

udgave, 3. oplag, s. 219v

5

Jacobsen, Anette Faye og Løkke, Anne (red.): Familieliv i Danmark, Danmark: Systime, 3.

udgave, 3. oplag, s. 219h

6

Jacobsen, Anette Faye og Løkke, Anne (red.): Familieliv i Danmark, Danmark: Systime, 3.

udgave, 3. oplag, s. 219n

Side 7

[navn fjernet] Historieopgave, FL 14. oktober 2011

2.y Rosborg Gymnasium & HF Side 7 af 10

5. Barn på landet (1987)

5.1 Analyse

”Barn på landet”^{7} er en artikel fra 1987, som er skrevet af Anette Eklund Hansen for Ar-

bejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA), og den blev bragt i deres Årsskrift for 1987.

Artiklen ”Barn på landet” indledes med et erindringsudsnit fra Ole Pedersen (O.P.), som var den ellevte i en børneflok på 17. Faderen var daglejer, og O.P. kom ud på arbejdsmarke-det som 7-årig og tjente to kroner fra 1. marts til 1. november for at vogte godt og vel 135 dyr. Skolebænken blev forsømt efter en 15-16-timers arbejdsdag, siden dagen startede ud klokken halv fem.

Efterfølgende er en forklaring på, hvorfor landarbejderbørnene måtte tjene så tidligt, da kun dagslønnen i Kbh. var så stor, at den rakte til en familie – hvis der ingen arbejdsløshed var, og der vel og mærke kun var to børn. De fleste landarbejderfamilier havde typisk 8-10 børn, og samtidig gik fædrene ledige ca. 2-5 mdr. årligt.

Ernst Kofoeds (E.K.) citat dernæst forklarer et landarbejderbarns oplevelser med tidlig arbejdsstart, sure lærere, der klagede over, at han kom for sent, og fyraften omkring kl. 19.

Skolearbejdet blev igen ikke taget så alvorligt, og bonden, han arbejdede hos, skulle betale

14 ører i skolemulkt^{8}, hvilket ikke var nogen dårlig handel for bønderne, da lønnen primært

bestod af kost, logi, en smule tøj og nogle kroner.

I 1913 blev der vedtaget en lov, som sikrede, at børn under 14 år ikke måtte arbejde på fabrikker, og i 1921 blev arbejdstiden bragt ned på 8 timer. Landarbejderbørnene forsvandt

gradvist, i 1937 blev hverdagsskolen^{9} indført, så det kunne ikke betale sig for bønderne at

købe børnene fri fra skole.

5.2 Vurdering og konklusion

Kildens to interviews er fra to tidligere landarbejderbørn, hvilket betyder, at den giver en lidt ensidig beskrivelse af de sociale forhold. Imidlertid har Eklund Hansen lavet research og fundet vigtige politiske tiltag i den periode, artiklen berører. Da artiklen er skrevet for ABA, bærer den også tydeligt præg herpå, da den tager arbejderklassen til forsvar men Eklund Hansen sørger også for at holde en rimelig faktuel og neutral tone igennem sin artikel.

7

Artiklen er vedhæftet som Bilag 1

8

Skolemulkt var en form for ”bøde” til de forældre og gårdmænd, som holdt børnene væk fra

skolen (http://www.boernespejlet.dk/wm142722#bm 5)

9

Hverdagsskolen betød, at børn nu lovmæssigt skulle i skole i alderen 10-14 år

Side 8

[navn fjernet] Historieopgave, FL 14. oktober 2011

2.y Rosborg Gymnasium & HF Side 8 af 10

De to beretninger fra hhv. O.P. og E.K. er ikke-samtidige 1.-håndsberetninger, og selve artiklen er en institutionel offentlig kilde. Artiklen beskriver de tidligere børnearbejderes selvopfattelse af, hvordan livet og opvæksten var i slutningen af 1800-tallet.

6. Konklusion

Efter at have analyseret og vurderet mine kilder, kan jeg samlet konkludere, at de sociale udfordringer, som omhandler dilemmaet omkring skolegang kontra arbejdsdag, betød, at landarbejderfamiliens børn et godt stykke oppe i 1900-tallet til stadighed var tvunget til at arbejde for fremmede i et for lavtlønnet arbejde og derved fik frarøvet deres ret til at være børn.

Der var dog mange forskellige meninger omkring, hvordan børn skulle være børn. Selv om mange fokuserede på de to ekstremer – at børn næsten skulle glemme skolen for at ar-bejde og tjene ind til familien for alles bedste, og at børn skulle stoppe helt med at arbejde, da de ville blive opdraget og oplært meget bedre på en skolebænk, hvor de modtog vise ord og kunne skabe sig deres egne liv og være sande mønsterbrydere.

De politiske tiltag fra ’erne var gode set ud fra landarbejdernes synspunkter.

Børnene kunne blive i skolerne, fædrene kunne forlange mere i løn, grundet det skæve for-hold mellem udbud og efterspørgsel, og kvinderne fik mere tid til opdragelse og hjemmear-bejde.

Debatten omkring børnenes sociale udfordringer var lang og svær, men fabriksloven og indførelsen af hverdagsskolen gjorde det muligt for landarbejderbørnene at nyde deres barndom og føle, at de var værdsat som fremtiden og ikke som datidens arbejdsdyr.

Side 9

[navn fjernet] Historieopgave, FL 14. oktober 2011

2.y Rosborg Gymnasium & HF Side 9 af 10

7. Litteraturliste

Hansen, Anette Eklund: ”Barn på landet” i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Årsskrift

1987, Danmark, 1988.

Historier, Pigernes og Drengenes: ”Landsbyskoler | Børnekultur”, http://www.boernespej-
let.dk/wm1427 22#bm 5 ()

Jacobsen, Anette Faye og Løkke, Anne (red.): Familieliv i Danmark, Danmark: Systime, 3.

udgave, 3. oplag, 2008.

Plads Til os Alle: ”Folkeskolen”, http://www.pladstilosalle.dk/grdinpligt/skole3/index

.html#3 ()

Smitt, Thorkil og Larsen, Henrik Bonne: Danmarkshistorisk oversigt, Viborg: Systime, 2. ud-gave, 2. oplag, 2007.

Store Danske, Den: ”Oluf Bertholt”, http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_
Leksikon/Kunst_og_ kultur/Litteratur/Forfatter/Oluf_Bertolt ().

Side 10

[navn fjernet] Historieopgave, FL 14. oktober 2011

2.y Rosborg Gymnasium & HF Side 10 af 10

8. Bilag 1