Religiøs og islamisk terrorisme

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Indledning ………………………………………………………………………………………..…… s. 2

1. Redegørelse ………………………………………………………………………………..……... s. 2

• 1.1 – Begrebet terrorisme ………………………………………………………...……… s. 2

• 1.2 – Forskellige former for terrorisme ……………………………………..……… s. 4

2. Analyse ……………………………………………………………………………………..……….. s. 4

• 2.1 – Hadet til vesten …………………………………………………….……………….… s. 4

• 2.2 – Karakteristika på en islamistisk terrorist ……………………………….… s. 6

• 2.3 – Samfundsmæssige og religiøse faktorer …………………………………… s. 7

3. Diskussion ………………………………………………………………………...………..……... s. 9

• 3.1 – Hvad kan man gøre for at bekæmpe terrorismen? ...….……………… s. 9

Konklusion ……………………………………………………….…………..……………..……... s. 12

Litteraturliste ………………………………………………….…………………………..……... s. 13

Bilag ……………………………………………….……………..……………………………..……... s. 14

Side 2

2

Historieopgave – Terrorisme

Indledning

Fænomenet ”terrorisme” har siden terrorangrebet på World Trade Center i New York d. 11. september 2001 været på alles læber. Verden oplever en helt ny form for kamp, hvor udtryk som ”jihad”, ”vesten-had” og ”anti-terror” betegner denne nye – ofte religiøse – og kontroversielle ”krig” . Men terroren har en historie, der har rødder flere hundrede år tilbage. Alligevel har fænomenet til i dag gennemgået en omfattende udvikling, der desuden gør definitionen af det svært.

Globaliseringen har siden taget sit indtog og en ny samfundsorden har etableret sig. Dette har givet tilløb til en masse faktorer, der bl.a. har fremprovokeret tilbøjeligheden til terror. Verden står således overfor et af dets hidtil største og sværeste problemer: kampen mod den eksterne fjende. Og løsninger til bekæmpelsen er langt fra let.

Min problemformulering lyder derved således: redegør for begrebet terrorisme og analyser hvilke samfundsmæssige og individuelle faktorer, der udløser terrorisme. Diskuter til slut hvilke muligheder man har for at begrænse terrorisme.

1. Redegørelse

1.1 – Begrebet terrorisme

At definere begrebet ”terrorisme” er langt fra ligetil. Ifølge et studie af U.S. Army, findes der over 100 definitioner om terrorisme i brug. [1]

Noget, der måske kan give et billede af hvor svært det er at fastsætte en definition på fænomenet er, at selv Forenede Nationer, FN, med deres antiterrorkomité og sikkerhedsrådsresolution 1373, der kriminaliserer hjælp til terrorister, aldrig har haft én klar definition af ordet ”terrorisme”. [2].

Det skyldes bl.a., at terror hele tiden udvikler sig i sit omfang. Dét, der blev betegnet som terror før i tiden, hænger ikke altid direkte sammen med den

1

Stateuniversity hjemmeside:

http://encyclopedia.stateuniversity.com/pages/21847/terrorism.html

2

Hjemmeside: http://synopsis-olsen.blogspot.com/2008/03/hvad-er-terror-sprg-ikke-fn-tim-

wilson.html

Side 3

Historieopgave – Terrorisme terror vi oplever i dag. Desuden har begrebet forgrenet sig ud i flere underkategorier – herunder bl.a. politisk terror, religiøs terror og

                    3
selvstændighedsterror.

Selve ordet ”terrorisme” har oprindelse i det latinske ord ”terrere”, at

ryste/skælve og ”deterrere”, at skræmme fra og har oprindeligt rødder tilbage i

tiden omkring Den Franske Revolution. Dengang var anarki fremtrædende i

Frankrig, især omkring Paris, efter 1789 og revolutionen. I Frankrig opstod der hvad de kaldte ”régime de la terreur” i perioden 1793-94. Dette idet regimet eller ledelsen i landet netop brugte terror, herunder bl.a. massehenrettelser, for på den måde at opretholde den frihed, lighed og broderskab, der var idealet for

revolutionen og håbet om demokrati.^{4}

Dengang blev terror altså udnyttet som et middel for en statslig opretholdelse af og ændringer, der lå til grunde for en række idéer om et demokratisk samfund – hvor den i dag har ændret sig markant. Terroren der især er fremherskende i nyere tid er domineret af ikke-statslige grupper, der nærmere søger fokus og opmærksomhed (ofte religiøst) og derudover opererer mere globalt. [5] (se bilag I).

Ændringen ses især tydeligt jf. EU’s definition af terror: Civile gruppers uforudsigelige vold mod ikke kæmpende personer for et politisk formål. [6], idet terroren i Frankrig ikke var civil, men statsligt anlagt.

Alligevel havde terroren under den franske revolution visse ligheder med den gennemgående og accepterede definition på begrebet i dag. Dette især på 2 områder:

1) den voldelige udtryksform med et politisk budskab

2) retfærdiggørelsen af disse med troen på ”et nyt og bedre samfund [7]

Den definition, jeg vil vælge at bruge af terrorisme i denne opgave, er følgende:

Terrorisme er brugen af – eller truslen om at bruge – vold mod personer eller ødelæggelse af bygningsværker med det formål at skræmme en regering eller

3

”Terrorens mange ansigter” af Pia Pinkowsky, Columbus, 2003 s. 19

4

”Terrorens mange ansigter” af Pia Pinkowsky, Columbus, 2003 s. 17-18

5

”Terrorens mange ansigter” af Pia Pinkowsky, Columbus, 2003 s. 19

6

“Verden i nyeste tid. Fra kold krig til krigen mod terror” af Henrik Bonne Larsen & Torkil Smitt, SYSTIME, 1. Udgave 2008 s. 10

7

”Terrorens mange ansigter” af Pia Pinkowsky, Columbus, 2003 s. 19

Side 4

4

Historieopgave – Terrorisme organisation til at ændre kurs. Målet for terrorister er at opnå politiske, religiøse

                          8
eller ideologiske forandringer.

1.2 – Forskellige former for terrorisme

En anden faktor, der har gjort definitionen af terror svær, er den udvikling terroren har

gennemgået.^{9}

I denne opgave vil fokus hovedsageligt ligge på religiøs terrorisme, herunder islamistisk terror. Den generelle religiøse terrorisme inkluderer medlemmer på tværs af ellers klassiske og nationale skel. Trods disse kulturelle, sociale og nationale forskelle har de en altafgørende fællesnævner; religionen. Inspireret og retfærdiggjort af troen opfatter de den resterende del af verdenen som moralsk fordærvet og finder det nødvendigt at ”rense denne”, herunder ved at dræbe ikke-troende legitimt i deres religions navn. Inden for islam eksisterer

                                   10
begrebet ”jihad”, der betyder ”hellig krig”

, og er således en vigtig del af

fænomenet og denne form af religiøs terrorisme.^{11}

Selvstændighedskampens terrorisme samt politisk terrorisme er beskrevet i bilag II.

2. Analyse

2.1 – Hadet til Vesten

De oprindelige rødder for hadet mod vesten startede for 20-30 år siden. Her forekom en stor udvikling af den økonomiske globalisering, der skabte mange vindere i vores del af verdenen. Et mere skjult resultat var de millioner af

8

”Helliger målet midlet?”, Forsvarets Oplysnings- & Velfærdstjeneste, 1. udgave 1. oplag 2002 s.

14

9

”Terrorens mange ansigter” af Pia Pinkowsky, Columbus, 2003 figur s. 19

10

”Helliger målet midlet?”, Forsvarets Oplysnings- & Velfærdstjeneste, 1. udgave 1. opag 2002 s.

21

11

”Terrorens mange ansigter” af Pia Pinkowsky, Columbus, 2003 s. 26

Terrorens udvikling

ca. 1945- | Selvstændighedskampens

terrorisme

ca. 1868- | Den politiske terrorisme
ca. 1889- | Religiøs terrorisme

Side 5

Historieopgave – Terrorisme mennesker uden for EU og USA, der stod tilbage som tabere med en verden, de ikke længere kunne genkende. Menneskerne i bl.a. Afrika, Asien, Latinamerika & Mellemøsten oplevede en deprimerende nedgang i deres velstand. Mens vi i vesten oplevede, at vi for hver generation fik det bedre end vores forfædre, skete det stik modsatte for dem: de mærkede tilbagegang og nedsat velfærd, velstand og syn på fremtiden. Eksempelvis er kløften mellem rig og fattig de seneste år blevet mere markant i Mellemøsten, og har udviklet en desperation og afmagtsfølelse og Israels oprettelse som en nuværende selvstændig stat har blot gødet raseriet og afmagten. Derudover har golfkrigen, vestlige landes (herunder især USA’s) tropper i Mellemøsten, bombardementet af Irak og den efterfølgende hungerstilstand samt sanktioner mod landet været medvirkende til, at hadet mod Vesten er opstået. Men måske vigtigst af alt, har vestens påtrængende kulturelle indblanding og værdideling med spredningen af det frie marked, krav

om modernisering og den dominerende amerikansk kultur^{12}, fået bægeret til at

flyde over. Dette had fået lang tid til at vokse sig større, alt i mens vi i den vestlige verden blot har lukket øjnene for det. Indtil kulminationen på dette had, d. 11.

september 2001, hvor vi endelig fik øjnene op for, hvad vi dybest set havde set

ligge og true.^{13}

Terroristerne vil først og fremmest have vores opmærksomhed, men måske endnu vigtigere: svække os. Det, at flyene netop valgte World Trade Center som deres terrormål, er et klart tegn, idet det er et stærkt symbol for den omtalte økonomiske globalisering. Det andet mål var Pentagon, USA’s militærmagt, der symboliserer udenrigspolitikken. [14] Terroristerne kæmper altså ikke mod demokratiet, idet de så havde valgt kongressen som terrormålet. De kæmper ligeledes ikke mod den vestlige frihed, idet et klart og oplagt mål derved ville have været Frihedsgudinden i New York. Aktionen er mere tilegnet den økonomiske og militære politik ført af vesten med USA stående i spidsen. [15]

12

”Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensorden” af Birthe Hansen, Lindhardt og Ringof,

2001 s. 108

13

Peter Thygesen, journalist, DR Deadline, ”Hvad driver terrorister?”, d. 23. september 2001,

http://www.dr.dk/gymnasium/emner/terror/militant_islamisme/default.asp

14

CNN, http://www.cnn.com/2008/US/09/11/911.day/index.html

15

Peter Thygesen, journalist, DR Deadline, ”Hvad driver terrorister?”, d. 23. september 2001

Side 6

6

Historieopgave – Terrorisme

2.2 – Karakteristika på en islamisk terrorist

Det er umuligt at give et klart billede af, hvilke slags personer terroristerne i virkeligheden er. Dels fordi det er umuligt at definere disse specifikke faktorer, der karakteriserer mennesker og deres tilbøjelighed til at gå den ekstremistiske vej og blive terrorister, da alle har personlige og individuelle reaktionsmønstre.

Et forsøg på at lave en ”profil” på en islamisk terrorist giver derfor et broget billede. Grundet de fysiske krav og ofte med baggrund i mandsdominerede samfund, er det generelt yngre mænd, der er terrorister. En udbredt diskussion går efterfølgende om deres sociale status. Men den gængse opfattelse om, at fattigdom og håbløshed skulle avle terrorister strider i mod den kendsgerning, at vi ved, hvordan at flere af kapringspiloterne d. 11. September 2001 ikke var blandt disse førnævnte fattige borgere, der har lidt under presset fra den vestlige verden. Alle piloterne var veluddannede, og tilhørte derved ikke ”ofrene” for disse katastrofer og afmagtsfølelserne overfor vesten, nævnt i 2.1, eksempelvis var den formodede selvmordsterrorist fra aktionen, Mohammed Atta, veluddannet vestens i Tyskland og generelt velstillet. Ud over disse, befinder ligeldes Osama Bin Laden, en yderst omtalt terrorist, sig blandt eliten i det afghanske samfund med status som sheik og tilknytning til den saudiske kongefamilie. [16] Denne typiske terrorist befinder sig altså i en relativt privilegeret position, og det er følelsen af at blive krænket på andres vegne, der driver ham [17].

Terror-piloterne kæmpede således kun ud fra principper, hvilket ofte karakteriserer denne form for terrorist, der tilhører den egentlige ”elite” af samfundet, men føler sig forpligtiget og som repræsentant for sine medmennesker. Alligevel ses også tilfælde af den komplet modsatte slags: den fattige, ikke-uddannede muslimer med manglende livskvalitet og formål, der bekender sig til terrorismen og fundamentalismen for at skabe sig et meningsgrundlag med livet. Disse starter ud med en mangel på mening med livet, og denne forsøger de at finde i fundamentalismens rammer. Som Bent Melchior, tidligere overrabbiner har udtalt: "Hvis den religiøse ikke har et element af tvivl i

16

Leksikon: http://www.leksikon.org/art.php?n=3641

17

Artikel: Information 7. september 2007: http://www.information.dk/145716 af Mehmet Ümit

Necef, lektor på Center for Mellemøst-studier ved Syddansk Universitet

Side 7

Historieopgave – Terrorisme

sin tro er der grund til at blive bange."^{18}. Og det er netop hvad sker for denne

gruppe mennesker. De begynder at se verden som i krigstilstand og får opfattelsen af, ar de må frelse og rense den. Herfra begynder terroristerne at se vold som et middel – hvorefter deciderede terrorudøvelser finder sted. Og idet de allerede her er blevet kriminaliserede er vejen tilbage til et almindeligt liv er utrolig svær. [19] Hvis mennesker ikke føler de har noget at tro på og værd at leve for i denne verden, er det mere fristende at forhaste sig vejen til ”paradis” og dette liv efter døden ved at ofre alt. Dette eksempelvis via selvmordsbombning. [20]

2.3 – Samfundsmæssige og religiøse faktorer

Som nævnt er en udbredt tese er, at fattigdom alene udløser terrorisme og at den eneste løsning således er, at skabe bedre økonomiske rammer for landene. Men hvis man kigger på udbredelsen af terrorisme i nogle af verdens fattigste lande, ifølge Verdensbankens statistik over lavindkomstlandene, er det svært at se sammenhængen. Eksempelvis er nogle af de fattigste lande i Afrika ikke relevante inden for studier om terror. Der kan altså ikke fastslås en direkte sammenhæng mellem økonomiske forhold (her fattigdom) og terrorisme. Dog skal nævnes, at fattigdom er et element, der alligevel virker fremmende for terrorismen, idet folk ikke har megen materiel værdi at kæmpe for og derudover let kan påvirkes til at føle en jalousi og raseri over for vestens svulmende rigdom, velstand og overflod.

At det især er problemstillingen vedrørende vesten, beskrevet i 2.1, der udløser terroren, kan der videre argumenteres for. Det handler om kampen for de traditionelle værdier. Værdier, der oplever en tilbagegang og et enormt pres i det mere og mere vestligt dominerede verdensbillede. Frygten for tabet af disse og den generelle frygt for dominans og overtagelse fra vesten samt moderniseringen, får mange mennesker til at binde sig yderligere og mere fundamentalt til religionen og herfra går nogle af terrorismens vej. “... den defensive jihad imod USA stopper ikke med deres tilbagetrækning fra den arabiske halvø; de

18

Artikel: Politiken, 25. februar 2006, citat af Bent Melchior – tidligere overrabbiner

19

Birthe Hansen, lektor i international politik, Københavns universitet, i DR Deadline, 23.11.01, kl. 23.00. Har derudover skrevet bog om terrorisme: ”De utilfredse og den nye verdensorden”.

20

Peter Thygesen, journalist, DR Deadline, ”Hvad driver terrorister?”, d. 23. september 2001,

http://www.dr.dk/gymnasium/emner/terror/militant_islamisme/default.asp

Side 8

8

Historieopgave – Terrorisme

                                                                      21
må i stedet afholde sig fra aggressive interventioner imod muslimer overalt på kloden” .

Dette citat udtalt direkte af en af formændene inden for den religiøse terror og krig

(jihad), indikerer således tydeligt terroristernes kritiske og vrede holdning til USA og vesten. Dog giver det anledning til betænkning, at Osama bruger ordet ”defensiv” om terrorens form. Her må man vurdere, at bin Laden betragter det som rent forsvar over for den vestlige dominans.

Men er det så globaliseringen, der i skyld i den udbredte terror? Sandsynligvis og delvist ja, men ikke entydigt, idet terrorismen som generelt begreb har fundet sted langt før globaliseringens indtog. Da heller ikke fattigdom kunne være en helt entydig faktor, har man således flere bud på generelle faktorer, man kan se i en sammenhæng med terrorisme og trangen til at gå den ekstremistiske vej – disse blot kombinerede og ofte forekommende samtidigt:

1) fattigdom

2) modernisering/(vestlig dominans)

3) tab af mening

Dog skal nævnes, at globalisering i form af udbredt teknologi og rejsemuligheder sandsynligvis har haft en stor påvirkning. Dette idet diverse medier i dag dels synliggør uligheden, og derved kan fremme utilfredsheden, samt teknologisk hjælper terroristerne med at danne sig et globalt netværk og planlægge deres

aktioner.^{22}

Udover disse samfundsmæssige elementer spiller den religiøse side en stor rolle, som led i konflikten, også selvom der ikke er findes en automatisk forbindelse til terror, hverken i kristendommen, jødedommen eller islam. [23] Alligevel er religioner ikke lige ”lette” at udnytte til politiske formål, og religiøs terror ses dog også andre steder end i Mellemøsten, eksempelvis udøver kristne

fundamentalister terror mod abortklinikker i USA.^{24}

21

Osama bin Laden, marts 1997

22

”Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensorden” af Birthe Hansen, Lindhardt og Ringof,

2001, s. 101-105

23

Hjemmeside: http://menneskeret.palermo.magenta-aps.dk/tema/terror/islamogterrorisme/

24

Birthe Hansen, lektor i international politik, Københavns universitet, i DR Deadline, 23.11.01, kl. 23.00. Har derudover skrevet bog om terrorisme: ”De utilfredse og den nye verdensorden”.

Side 9

Historieopgave – Terrorisme

Alligevel er islamistisk terror er den mest udbredte og aktive religiøse terrorform vi ser i dag. [25]

En udbredt begrundelse er, at Islam både er en lovreligion men også en universalistisk religion. Islam har altså en politisk vision for samfundet og søger at blive udbredt – hvilket de religiøse hjælpe med, beskrevet i det muslimske helligstift, Koranen: "Forkynd kvalfulde straffe for den vantro (ikke muslimerne). Oh, I troende, bekæmp de vantro, som bor i jeres naboskab; lad dem føle hele jeres strenghed" (Sura 9, vers 3 og 12,29) samt "I skal

bekæmpe folk, medmindre de bekender sig til Islam" (Sura 48,17)^{26}

Og ligeledes udtalte da også Mahmoud Abouhalima, en egyptisk fundamentalist,

da han grundet mistanke om indblanding i terrorhandlingen 11/9 blev

interviewet: ”Med Allah’s hjælp skal de snart få øjnene på for hvad der faktisk

sker”^{27}

Denne missionerende faktor og denne ”jhad” findes ikke i eksempelvis jødedommen, da den ikke søger udbredelse på samme måde som islam gør og kræver. [28] (Flere citater fra koranen der understøtter ovenstående findes som bilag III). Alligevel har Koranen ligeledes en række udsagn, der modsat støtter freden og kærligheden over for muslimers medmennesker. Eksempelvis: ”Der må ikke være tvang i religionen, thi sandheden er visselig let at skelne fra løgnen.”

(Koran 2:257) samt ”Den som udviser tålmodighed, kærlighed og tilgiver, har i sandhed praktiseret den mest noble form for mod og beslutningernes styrke.”

(Koranen, 42:43)^{29}

Heraf kan altså konkluderes at heller ikke den grundlæggende religion kan betegnes som en entydig faktor – men nærmere tilbøjeligheden til mistolkning pga. påvirkningerne fra de andre faktorer nævnt på s. 8.

Resterende modstridende citater findes i bilag IIIa.

3. Diskussion

25

”Terror – terrorismens historie fra de irske feniere til al-Qaeda” af Michael Burleigh ovrsat af Peter Skeel, Lindhardt og Ringof, 1. udgave, 1. oplag 2008 i Danmark, kapitel 8, Verdens vrede.

Islamistisk terrorisme, s. 327

26

Koranen (i dansk oversættelse v. Ellen Wulff), Vandkunsten, 2006

27

Mahmoud Abouhalima, til sociolog Juergensmeyer i ”Terror in the mind of God, s. 159, 2001

28

Jørgen Bæk Simonsen, islamforsker v. København’s universitet, ”Gør Islam folk til terrorister?”

– DR deadline 07.09-07, 22.30,

http://www.dr.dk/gymnasium/emner/terror/militant_islamisme/default.asp

29

http://www.religion.dk/artikel/322803:Laeserne-debatterer--Kaerlighedsbud-i-Koranen

Side 10

10

Historieopgave – Terrorisme

3.1 – Hvad kan man gøre for at bekæmpe terrorismen?

Mennesker skaber selv terrorismen, og det er os selv, der må bekæmpe den eller

                              30
fjerne grundlaget for, at den opstår.

Men det er svært at forebygge terrorisme, da den hele tiden vil forny sig og udvikle sig, hvilket også gør det svært, at se den på forhånd. Alligevel bør man overvåge og analysere og fjerne faciliteter, træningslejre osv., som terroristerne har brug for, for at udvikle sig. Derudover er det vigtigt, at regeringen fører en politik, der ikke lader mennesker værende tilbage uden identitet og tilhørsforhold, samt ikke marginalisere mennesker i samfundet, da det ofte er disse der vil søge vej og mening i terroren [31], som vi så i

2.2. og 2.3.

At afhjælpe dette problem er altså ikke nødvendigvis, at indføre et påtvunget og overfladisk demokrati med indsættelse af ny regeringsmagt. I henhold til hvad der kunne konkluderes i foregående afsnit, må man altså søge en løsning på de 3 vigtige faktorer:

1) fattigdom

2) modernisering/(vestlig dominans)

3) tab af mening

En del af løsningen ligger således i, at sikre den økonomiske udbytning så følelsen af afmagt hører op. Ved derudover at hjælpe den økonomiske vækst, vil folkene få en fremtid at tro på, og udskyde denne ”rejse til paradis” og søgen efter mening i fundamentalistiske og ekstremistiske grupper.

Det videre problem for løsningen er generelt, at den globale krig mod terror er uendelig og idet krigen ikke er en almen krig, gælder de almene krigsregler heller ikke. Den ene part kan ikke anse den anden som deres ligemand og

omvendt. Terroristerne er ikke repræsentanter for islam, men for ondskab.^{32}

Dette ses især i Bush’s udtale kort efter angrebet på WTC: ”Der er intet, der

30

”Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensorden” af Birthe Hansen, Lindhardt og Ringof,

2001 s. 157

31

Birthe Hansen, lektor i international politik, Københavns universitet, i DR Deadline, 23.11.01, kl. 23.00. Har derudover skrevet bog om terrorisme: ”De utilfredse og den nye verdensorden”.

32

”Antiterrorismens idéhistorie” af Mikkel Thorup, ph.d. og ansat ved Århus Universitet,

Afdeling for idéhistorie, Netmagasinet, www.historie-nu.dk, 1. Juni 2006, http://www.historie-
nu.dk/antiterror3.pdf

Side 11

Historieopgave – Terrorisme retfærdiggør deres handlinger. Der er ingen religiøs retfærdiggørelse, der er ingen

                                                  33
politisk retfærdiggørelse. Den eneste motivation er ondskab”

Det er altså ikke en krig i almindelig forstand, der kan stoppes enten ved overgivelse eller en fredstraktat. Man kan ikke søge diplomatisk løsning, da modparten, (her set fra vestens side) er hinsides fornuft. Derfor kan udslettelse betragtes som den eneste løsning.

Og det er da også med denne holdning, at USA går konsekvent til værks i deres krig mod islamistisk terror. Som Donald Rumsfeld, den tidligere amerikanske forsvarsminister, udtalte: ”Målet er, at dræbe så mange Taliban-soldater og al-

Qaeda-medlemmer som muligt”.^{34}

De militære midler bliver således benyttet. Der er allerede vestlige sikkerhedsstyrker og aktioner i Afghanistan, dels for at rette en militært skyts mod al Qaeda samt deres støtter men ligeså meget for at støtte og beskytte den nuværende, men kun midlertidige, overgangsregering, der skal få landet op og

stå igen.^{35} Hvis landet kan stå på egne ben, vil de dels opleve en generelt øget

velstand (både økonomisk og socialt) hvilket vil bevirke, at den udløsende faktor for terror, fattigdom, her kan nedsættes. Udover det, vil behovet for vestlig militær indblanding være mindre, og derved vil kulturen føle sig mindre afhængig og generelt påvirket af disse værdier, der før har givet grobund for frustration og afmagt. Således kan også den tredje faktor, manglen på mening, sandsynligvis på sigt genvindes i den nye, forbedrede velstand og samfundsstruktur. [36] Det synes dog yderst vigtigt, at gå langsomt til værks. Ifølge den italienske tænker Antonio Gramsci er det altafgørende, at når man søger at ændre et samfund, skal menneskene i samfundet nå at vænne sig til ændringerne før de sker. Hvis de blot bliver trukket ned over dem, vil de hurtig søge ly i deres

traditioner og bruger deres religion som skyts.^{37}

33

Bush d. 25. September, 2001

34

”Den ondeste mand i live?” af Mikkel Thorup, Museum Tusculanums Forlag, 2007 s. 173

35

”Helliger målet midlet?”, Forsvarets Oplysnings- & Velfærdstjeneste, 1. udgave 1. oplag 2002 s.

40-41

36

”Pirater, terrorister og stater” af Mikkel Thorup, Klim, 2008 – s. 69-71 & s. 73-74

37

Antonio Gramsci, italiensk tænker,

http://www.socialister.dk/arkivet/visartikel.asp?arkivnr=910105

Side 12

12

Historieopgave – Terrorisme

Udover dette, bør verden generelt øge deres internationale anti-terror-samarbejde og derved øge sikkerheden. I sammenhæng med dette, kan der være tale om, at de danske forvarsforbehold i EU skal afskaffes, og vi skal gennemgå en

                                                        38
sammenlægning for øget styrke og samarbejde mod terrorismen:

”I denne globale kampagne imod terrorisme har intet land den luksus at blive stående på sidelinjen. Der er ingen sidelinje. Terrorister respekterer ikke grænser, hverken

                                  39
geografiske eller moralske.”(Powell 2001) . Heller ikke Danmark er i denne

sammenhæng fredet, og vi bør alle deltage i kampen, da den udgør en reel trussel for os alle.

38

”Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensorden” af Birthe Hansen, Lindhardt og Ringof,

2001 s. 153-157

39

”Antiterrorismens idéhistorie” af Mikkel Thorup, ph.d. og ansat ved Århus Universitet,

Afdeling for idéhistorie, Netmagasinet, www.historie-nu.dk, 1. Juni 2006, http://www.historie-
nu.dk/antiterror3.pdf s. 10

Side 13

Historieopgave – Terrorisme

Konklusion

Terrorisme har eksisteret flere hundrede år – i den vestlige verden så vel som i den østlige. Terrorismen som fænomen har gennemgået en omfattende udvikling, den er blevet mere civilorienteret og global, og har derudover forgrenet sig til flere forskellige former. Alligevel er fællestrækkene for dem dog stadig klare: terrorismen søger via – ofte civil – vold og trusler at skabe fokus omkring en politisk, religiøs eller ideologisk holdning og ændre den nuværende struktur. Hvad, der udløser den moderne, især den religiøse islamistiske, terror i dag, synes at være et sammenspil af flere generelle faktorer. Herunder bl.a.

personlige, sociale forhold og relationer, idet mennesker med et tyndt livsgrundlag har større tilbøjelighed til at finde mening og tilhørsforhold i den fundamentalistiske religion, der benytter terroren som et middel for udbredelsen af denne. På den måde spiller religionen også en central rolle, men om islam som religion decideret opfordrer til jihad og religiøs terrorisme er diskutabelt . Religionen har dog et missionerende aspekt, der hænger sammen med de religiøses ekstremisters terror. Derudover er faktorer som fattigdom og globaliseringens og de vestlige idealers indtog i den østlige verden også medvirkende til en vrede og en afmagtsfølelse der kan udløse terrorisme. Idet udløsningen af terror hviler på flere elementer, bør bekæmpelsen ligeledes strække sig ud over flere faktorer. Det forekommer vigtigt, at hjælpe med opbygningen af et civiliseret samfund, der dels skal forhindre at marginalisere mennesker og dels gennemgå den økonomisk vækst og velstand, der skal give folket meningsgrundlaget tilbage. Dog er en militær faktor også nødvendig, idet udryddelse af terroristerne betragtes som et afgørende skridt. Til slut kræves der et internationalt samarbejde blandt landene i den vestlige verden for den krig mod terror, der berører os alle.

Side 14

14

Historieopgave – Terrorisme

Litteraturliste

Bøger:

- ”Pirater, terrorister og stater” af Mikkel Thorup, Klim, 2008

- ”I terrorens skygge” af Bülent Diken & Carsten Bagge Laustsen, Forlaget Samfundslitteratur, 1. Udgave 2004

- ”Terror – terrorismens historie fra de irske feniere til al-Qaeda” af Michael Burleigh ovrsat af Peter Skeel, Lindhardt og Ringof, 1. udgave, 1. oplag 2008 i Danmark

- ”Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensorden” af Birthe Hansen, Lindhardt og Ringof, 2001

- ”Terrorens mange ansigter” af Pia Pinkowsky, Columbus, 2003

- ”Helliger målet midlet?”, Forsvarets Oplysnings- & Velfærdstjeneste, 1. udgave 1. opag

2002

- ”Terrorens væsen – en historisk skildring af krigsførelse mod civile: en taktik der altid har ført til nederlag” af Caleb Carr, KLIM, 1.udgave 2003.

- Koranen (i dansk oversættelse v. Ellen Wulff), Vandkunsten, 2006

- ”Terror in the mind of God” af Mark Juergensmeyer, University of California Press, 3.

udgave 2001

- “Verden i nyeste tid. Fra kold krig til krigen mod terror” af Henrik Bonne Larsen & Torkil Smitt, SYSTIME, 1. Udgave 2008

Tidsskrifter:

- Artikel: Information 7. september 2007, ”Hvorfor bliver en ung mand terrorist?” af Mehmet Ümit Necef, lektor på Center for Mellemøst-studier ved Syddansk Universitet

http://www.information.dk/145716

- Artikel: Politiken, 25. februar 2006, citat af Bent Melchior – tidligere overrabbiner

Side 15

Historieopgave – Terrorisme

- ”Antiterrorismens idéhistorie” af Mikkel Thorup, ph.d. og ansat ved Århus Universitet, Afdeling for idéhistorie, Netmagasinet, www.historie-nu.dk, 1. Juni 2006,

http://www.historie-nu.dk/antiterror3.pdf

Hjemmesider:

- Stateuniversity’s hjemmeside:

http://encyclopedia.stateuniversity.com/pages/21847/terrorism.html

- http://synopsis-olsen.blogspot.com/2008/03/hvad-er-terror-sprg-ikke-fn-tim-

wilson.html

- CNN, http://www.cnn.com/2008/US/09/11/911.day/index.html

- http://menneskeret.palermo.magenta-aps.dk/tema/terror/islamogterrorisme/

- Leksikon: http://www.leksikon.org/art.php?n=3641

- Jesper Langballe, præst og politiker v. Dansk Folkeparti, http://avisen.dk/de-bedste-

citater-fra-langballe_9392.aspx

- Om Antonio Gramsci, italiensk tænker,

http://www.socialister.dk/arkivet/visartikel.asp?arkivnr=910105

Film:

- Peter Thygesen, journalist, DR Deadline, ”Hvad driver terrorister?”, d. 23. september

2001,

- Birthe Hansen, lektor i international politik, Københavns universitet, i DR Deadline,

23.11.01, kl. 23.00. Har derudover skrevet bog om terrorisme: ”De utilfredse og den nye verdensorden”

- Jørgen Bæk Simonsen, islamforsker v. København’s universitet, ”Gør Islam folk til terrorister?” – DR deadline 07.09-07, 22.30

Alle klip fra: http://www.dr.dk/gymnasium/emner/terror/militant_islamisme/default.asp

Side 16

16

Historieopgave – Terrorisme

Bilag

Bilag I) Terrorismens udvikling

40

Bilag II) Selvstændighedskampens terrorisme var i særdeleshed set i Asien, Afrika og Mellemøsten. ”Terror”-grupperne kæmpede for at opnå løsrivelse fra de gamle kolonimagter. Dog var målene ikke civile, men af især af militær karakter eller anden symbolsk værdi. Dette bragte igen diskussionen om definitionen på banen, for var de terrorister eller frihedskæmpere? (se herunder citat i bilag IIa). Samme problemstilling oplevede man i konflikten i Nordirland, konflikten mellem israelere og palæstinensere og især den generelle konflikt mellem den vestlige verden og den muslimske verden, der i denne opgave er fokuseret på. Her ønsker den muslimske verden sig bl.a. løsrevet fra vestens indflydelse og påvirkninger.

Den politiske terrorisme havde sit opsving gennem 1960’erne og 70’erne.

Herunder kan terrorgrupper som ”Rote Armee Fraktion” i Tyskland, ”Action

Direct” i Frankrig samt ”De Røde Brigader” i Italien nævnes. Det er hovedsageligt nationale grupper med nationale mål og især kampen mellem hhv.

kapitalisme/planøkonomi, kommunisme/liberalisme og fler-partisystem/ét-

                                                            41
partisystem der er dominerende i disse tilfælde af politisk terrorisme.

40

Terrorens mange ansigter” af Pia Pinkowsky, Columbus, 2003 s. 28

41

Terrorens mange ansigter” af Pia Pinkowsky, Columbus, 2003 s. 19-25

Den “gamle” terrorisme | Den “ny” terrorisme
Terroristerne tager | Terroristerne tager ikke
ansvaret for deres | ansvaret for deres
handlinger | handlinger
Handlingerne har præcise | Handlingernes mål er at
mål | dræbe flest muligt

Formålet er at skabe Formålet er at skabe et

politiske forandringer | religiøst fokus

Side 17

Historieopgave – Terrorisme

Bilag IIa) ”One man’s terrorist is another man’s freedomsfighter”

”Forskellen mellem frihedskæmperen og terroristen ligger i, hvad de kæmper for.

Alle der kæmper for en retfærdig sag og friheden til sit land fra indvandrer-

                                                             42
kolonister eller besættere kan ikke kaldes terrorister.” – Formand for PLO Yassir

Arafat til FN’s generalforsamling i 1974.^{43}

Bilag III) Citater fra Koranen:

"Tag derfor ikke nogen af de vantro som venner, førend de overgiver sig til Allahs sag, men hvis de vender sig bort, så grib dem og dræb dem."

(Sura 4.90)

"Og Allah gav jer deres (de vantros) land, huse og formuer i arv, og land som I end ikke har betrådt. Allah har magt over alle ting"

(Sura 33.27)^{44}

Bilag IIIa) Anti-terror-citater fra koranen:

”Og vi har udelukkende sendt dig som en barmhjertighed for alverden.”

(Koranen, 21.108)

”Allah er med dem, hvis lov er gensidig rådgivning, tålmodighed og retfærdighed.”

(Koranen, 42.38)^{45}

42

Palestine Liberation Organization

43

”Terrorens mange ansigter” af Pia Pinkowsky, Columbus, 2003 s. 25

44

Koranen (i dansk oversættelse v. Ellen Wulff), Vandkunsten, 2006

45

http://www.religion.dk/artikel/322803:Laeserne-debatterer--Kaerlighedsbud-i-Koranen