Til den kristelige adel af den tyske nation

Side 1

1

Indledning

Jeg har valgt at skrive denne opgave fordi, jeg synes det et interessant emne at arbejde med. Det er et meget spændende emne, fordi Martin Luthers tanker har ændret kirkens status og synet på religion. Man gik fra katolicisme til protestantisme. Martin Luther er personen der startede den

reformatoriske bevægelse. Martin Luther blev født 10. november 1483^{1} i Eisleben, Tyskland. Han

voksede op og blev munk, og senere præst i augustiner-eremitternes orden, dvs. her fik han en lang uddannelse, og blev professor på Wittenberg universitet. Under sit ophold på Wittenberg universitet, fik han lov til at studere alt det han ville, og her opdagede han at den katolske kirkes lære var forkert, idet at den katolske kirke mente, at man fx skulle købe afladsbreve for at viske sine synder ud. Men ifølge Davids salmer og Paulus´ Romerbrev, ville Gud tilgive alle og man behøvede ikke at gøre sig fortjent til frelsen.

Problemformulering

Hvorfor var Martin Luthers nytolkning af kristendommen så provokerende for pavekirken i Rom?

For at besvare dette spørgsmål vil jeg

• kort redegøre for Martin Luthers liv og virke frem til 1520

• analysere og diskutere Martin Luthers reformatoriske tanker med særlig henblik

på forholdet mellem kirke/stat og paveinstitutionen med udgangspunkt i en grundig analyse

STX 1.g

• kort perspektivere til skriftets videre betydning i reformationshistorien

Opgavestruktur

Jeg har valgt at bygge min opgave således, at jeg vil redegøre Martin Luthers liv frem til 1520. Jeg har også valgt at analysere en kilde, som Martin Luther har skrevet An den christlichen Adel

                                                          2
deutscher Nation 1520 ”Til den kristelige adel af den tyske nation 1520

”. Kilden er blevet oversat

STX 1.g reformtanker, og hvordan disse tanker har ændret samfundets liv i dag.

1

http://da.wikipedia.org/wiki/Martin_Luther

2

Winther, Jens:” Reformation og Modreformation”, Jul. Gjellerups forlag A/S, Copenhagen, 1970, side 82

Side 2

2

Martin Luthers liv og virke frem til 1520

Reformationen var en omvæltning af kirken, da man med reformationen fik protestantismen, og kirken mistede al sin formue og magt i de dele af Europa, der tilsluttede sig Luthers reformation.

Kirken havde i middelalderen en meget stor indflydelse, og bestemte meget mere end kongehuset, kirken ejede også en større del jord. Kirken fik meget af sin rigdom fra afladsbreve, som folket købte for at viske sine synder ud, og slippe for skærsilden. Denne form for magt kunne kirken ikke blive ved med at nyde, da der den 10. november 1483 blev født en mand ved katolsk præst i augustiner-eremitternes orden, hvor han fik en lang uddannelse og blev senere professor ved universitet i Wittenberg. Under sit ophold på Universitet opdagede Martin Luther reformatoriske opdagelser, idet han læste Davids salmer og Paulus’ Romerbrev [3], hvor deri stod at Guds retfærdighed ikke var en dømmende retfærdighed, men bare en handling fra Guds side, og at Gud var ren kærlighed, og derfor var det netop det syndige menneske han tog sig af.

Mennesket skulle ikke gøre sig fortjent til frelsen, men syndigt, som det var, fik den frelsen af gud [4]. De informationer Martin Luther fandt frem til, udviklede han nogle teologiske synspunkter om ”kirkens myndighed, sakramenterne og om mennesket og dets forhold til Gud, som sammen med hans afstandtagen fra kirkelige misbrug(fx afladsbreve), gav stødet til reformationen og dannelsen af de evangelisk-lutherske kirker” [5]. Derfor, for at få stoppet denne kirkelige misbrug skrev han i 1517 95 teser mod afladspraksisen. Efter at han havde skrevet disse 95 teser, begyndte mange at kende til ham, også begyndte han at forlange at kirken skulle udelukkende holde sig til evangeliets forkyndelse, og opgive sin økonomiske og politiske magt.

Han mente at staten derimod skulle have en anden rolle, og mere indflydelse på hvad der skete rundt omkring, altså med det at de skulle beskæftige sig med politiske og sociale opgaver, og passe på kirken, nogenlunde den samme rolle, som kirken havde i middelalderen.

På denne måde fik Luthers teologi dybgående virkninger i samfundslivet. Luther fik også efterfølgende en masse konsekvenser for hans ændring i samfundet, og at han brændte den

                                 6
bandtrusselsbulle paven havde sendt ham .

3

Lausten, Martin Schwarz:”Reformationen i Danmark”, Akademisk forlag, 1987, side 19

4

Lausten, Martin Schwarz:”Reformationen i Danmark”, Akademisk forlag, 1987, side 19

5

http://da.wikipedia.org/wiki/Martin_Luther

6

Lausten, Martin Schwarz:”Reformationen i Danmark”, Akademisk forlag, 1987, side 20

Side 3

3

Analyse af kilde ”Til den kristelige adel af den tyske nation 1520”

Jeg vil gerne analysere en kilde som Martin Luther har skrevet, jeg har valgt den her kilde netop fordi her beskriver han tingene meget direkte, og sådan som de er og også fordi at han kritisere kirken meget. Sproget i kilden er nemt at forstå, der er kun få svære orde, som kan være relevant at slå op i en ordbog eller i et leksikon.

Kilden stammer fra 1520 [7] og henvender sig til den verdslige øvrighed i Tyskland. Det er en indkaldelse af et kirkemøde, og formålet med kilden er at reformere kirken, og han imødegår de synspunkter som pavemagten giver hvis man går imod hans krav.

Han er opmærksom på, at dette kritiske arbejde ikke skal bygge på egne kræfter. Han illustrerer det med henvisning til to tidligere kejsere. Denne byg på egne kræfter og egen magt har bl.a.

bevirket, at Julius II, som var pave i 1520, har opnået så mange onde ting.

Der skal handles med gudsfrygt og ikke med ondskab, fordi ved netop at gøre dette, vil man være lige vidt.

Luther henvendte sig til kejseren (Karl den Femte), og al verdslig øvrighed i Tyskland. Da paven og hans biskopper ikke ville lade kirken reformere, mente Luther, at det så måtte være den verdslige øvrigheds opgave at gribe ind. De skulle indkalde til et stort kirkemøde, hvor man kunne snakke om de kirkelige forhold. Han vidste, at det ville blive en svær kamp for ham, og i billedets form forklarede han, at pavestolen havde bygget tre mure rundt om sig for at beskytte sig.

”Den første mur: Når man har trængt sig ind på dem med verdslig magt, har de hævdet og sagt, at verdslig magt ikke har nogen ret over dem, men omvendt: at den gejstlige magt står over den verdslig [8] ”. Dvs. når man har forsøgt at nå Rom med verdslig magt, har svaret været, at den åndelige magt står over den verdslige. Imod den første mur fastholder Luther, at det er forkert at påstå som man gjorde i den katolske kirke, at kirken består af to slags mennesker, de gejstlige og de verdslige. Han siger tværtimod, at alle er lige over for Gud, og alle kan udøve forkyndelsen, for alle som er krøbet ud af dåben, tilhører den åndelig stand, og det betyder at alle døbte mennesker har ret til at forkynde det kristne budskab for medmennesker. Hvis alle menneske er lige over for Gud, hvorfor skal vi så have præster stiller Luther dette spørgsmål?

Svaret på dette spørgsmål er, at der skal være orden i kirken, og alle skal ikke bare stille sig søndag formiddag for og forkynde, døbe og holde nadver. Derfor udvælger menigheden præster

7

Winther, Jens:” Reformation og Modreformation”, Jul. Gjellerups forlag A/S, Copenhagen, 1970, side 85

8

Winther, Jens:” Reformation og Modreformation”, Jul. Gjellerups forlag A/S, Copenhagen, 1970 side 86

Side 4

4 på baggrund af at de har uddannelsen. Det er ikke noget indvielsen eller deres præstedraget der gør en forskel, men deres uddannelse.

Man kan konkludere her, at Luther mente at der ikke var forskel på gejstlige og verdslige folk, på grund af deres arbejde eller at den ene af dem er finere end den anden, men blot at for Gud er alle lige værd. Han siger også, ” Jo, større magt, des større ulykke, hvis der ikke handles i gudsfrygt og ydmyghed [9] ”. Her tydeliggør han, at alle burde være fornuftige, og hentyder mest til paverne, da de havde meget magt på dette tidspunkt.

”Den anden mur: Har man villet straffe dem med Den hellige Skrift, hævder de derimod, at det tilkommer ingen anden end paven at udlægge Skriften [10]

”. Dvs. når man ville straffe med Den hellige Skrift, har svaret været, at kun paven kan fortolke den. Den anden mur er endnu løsere og svagere opbygget. De pavelige tror, at det kun er dem der har forstand på Biblen, Luther mener, at det er ikke særlig skønt, at paverne har læst Biblen i hele deres liv, men alligevel ikke har lært noget af det. De har taget magten over den, og har prøvet med flabede orde at bilde os ind, at paven har ret uanset om han er god eller ond. Men det er klart for alle, at paverne jævnligt har taget fejl i deres fortolkninger af Biblen.

”Den tredje mur: Truer man dem med kirkemøde, så hitter de på, at ingen uden paven kan sammenkalde et kirkemøde [11] ”. Dvs. truer man med at indkalde et kirkemøde, siges det, at kun paven kan indkalde et kirkemøde. Den tredje mur er let at ændre, for der står ikke i Biblen, at det kun er paven, der må indkalde til et kirkemøde. Luther mener at den verdslige øvrighed også burde have tilladelsen til at indkalde til kirkemøde, endda det er deres pligt at skabe gode rammer for kirkens arbejde, da de også er kristne.

I sidste del af kilden nævner Luther en del ting, som han mener, burde afskaffes. F. eks at ”almindelig” folk skal kysse pavernes fødder skal ophøre, og det samme gælder de mange skatter og afgifter der bliver sendt til paven i Rom, skal også ophøre. Luther mener, at en pave skal studere og bede for kristenheden i stedet for at leve som en kejser, og han skal bestemt ikke have magt over kejseren.

Luther mener, at de mange helgendage og fester, som er spredt ud over hverdage i hele året skal i stedet holdes på søndage. Fordi han mener dagens bliver brugt til drikkeri, spil, lediggang og al

9

Winther, Jens:” Reformation og Modreformation”, Jul. Gjellerups forlag A/S, Copenhagen, 1970, side 86

10

Winther, Jens:” Reformation og Modreformation”, Jul. Gjellerups forlag A/S, Copenhagen, 1970, side 86

11

Winther, Jens:” Reformation og Modreformation”, Jul. Gjellerups forlag A/S, Copenhagen, 1970, side 86

Side 5

5 mulig synd. Han mener, at på denne måde fortørner vi Gud mere i helligedagene end andre dage, og helligedagene er ikke helligdage længere, men hverdagene er hellige.

Luther afslutter med at sige, at han godt ved, at han råber op, men at han er nødt til at lukke munden op nu. Han har henvendt sig på fredelig vis, men appellerer til, at man med kristent sind finder ud af tingene sammen.

Side 6

6

Perspektivering til skriftets betydning i reformationshistorien

Luther ønsker reformer i kirken. Disse reformer skal diskuteres på et almindeligt kirkemøde indkaldt af den tyske kejser. I skriftet rækker han hånden ud til drøftelse af disse reformer i kirken.

Kirken med paven i spidsen ønsker ikke at indgå i sådanne drøftelser, da de ikke gider miste magten.

Modsætningerne bliver i løbet af de nærmeste år stærkere. Luther bliver på Rigsdagen i Worms i april 1521 både bandlyst og erklæret fredløs, efter at han har erklæret, at han ikke trækker det tilbage, som han har skrevet og sagt mod paven og den katolske kirke. Kejseren havde givet ham frit lejde til Rigsdagen. Kejseren respekterede dette frie lejde og lod Luther rejse hjem efter Rigsdagen.

Nu er det ikke længere muligt i samarbejde at reformere kirken. Luther er udstødt af den, og begynder nu opbygningen af den evangelisk-lutherske kirke, som den senere bliver kaldt.

Modsætningerne bliver i de kommende år kraftigere og kraftigere, og i 1546 udbryder den første religionskrig mellem katolikker og lutheranere, som kulminerer med 30´årskrigen 1618-48. Denne krig slutter med Den westphalske Fred i 1648, hvor det bliver slået fast, at fyrsterne i de tyske stater er bestemmende for, hvilken kristen kirke, deres område skal have.

Store dele af Syd- og Vesteuropa, bliver ved med at være katolsk [12], men Luthers reformation resulterer, også i den katolske kirke i et omfattende reformarbejde, men samtidigt med det står man stejlt over for lutheranerne. Luthers reformation blev udbredt i store dele af Tyskland, Danmark, Norge, Sverige og i et vist omfang i England, hvor man ligeledes står stejlt over for modparten.

Kirkerne gravede sig ned i skyttegrave, hvor reel samtale sjældent spillede nogen rolle. Først efter den franske revolution, hvor religionsfrihed bliver en vigtig menneskerettighed formuleret i den franske menneskerettighedserklæring 1789, begynder det at lette i takt med, at de forskellige kirker får lov til at eksistere ved siden af hinanden. Men det er først i begyndelsen af 1900-tallet, at de forskellige kristne kirker i Europa begynder at tale sammen om deres indbyrdes forskelle. Kirkerne begynder nu at spørge, hvad hinanden mener og tror, og hvorfor de gør det. Mange af Luthers spørgsmål til den katolske kirke er blevet taget op i samtalen mellem kirkerne. Der foregår meget

12

Walter Dalland, ”Samtale fremmer forståelsen”, udgivet af Fyns Stift 2008, side129-136

Side 7

7 samarbejde i dag f.eks. i de internationale kirkelige nødhjælpsorganisationer, i bibelforskning, i drøftelser med både Islam, Hinduismen, Budhismen og Jødedommen.

Luthers indsats er, at han i en meget presset situation stod fast. På Rigsdagen i Worms havde han meddelt, at kun ville trække sine ord tilbage, hvis man kunne overbevise ham om, at de stred mod

              13
Den hellige Skrift .

13

Lausten, Martin Schwarz:”Kirkehistorie Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen og til nutiden ”, Anis forlag, 1997, side 268-271

Side 8

8

Konklusion

Luthers reformønsker blev afvist af kirkens ledelse med paven i spidsen. Han blev bandlyst og dermed udelukket af kirken. Han fastholder sin opgave at reformere kirken, men må efter bandlysningen gøre det ved at opbygge en ny kirke, som bliver til den luthersk-evangeliske kirke.

For den katolske kirke blev hans virke som reformator afvist og forkastet. Det var dybt provokerende, at han satte sig op imod autoriteterne i kirken. Modsætningerne blev meget skarpe og der blev i 1500- og 1600-tallet ført blodige religionskrige i Europa. Disse modsætninger kom til at vare ved til langt op i det tyvende århundrede. Forholdet har i de sidste 50-60 år i stigende grad været præget af gensidig respekt og drøftelser, som har ført til samarbejde mellem parterne.

Jeg synes opgaven var rigtig spændene at arbejde med. Jeg har lært en masse af denne opgave. I løbet af opgaven fandt jeg så ud af, hvordan protestantismen blev gennemført i Danmark, og hvem der startede den op, og hvordan kirken mistede sin status i samfundet. Hvis ikke Martin Luther havde ændret på opfattelsen af troen, ville kirken stadig bestemme, og kongen ville så have mindre indflydelse.

Så takket være Martin Luther, fik folket mere viden om deres religion.

Side 9

9

Litteraturliste

Bog: Balle, Jens: ”Reformationen i Danmark”, Jul. Gjellerups A/S forlag, 1970

Bog: Bergmann, Lorenz, ”Kirkehistorie Bind 1”, P. Haase & Søns forlag, 1965

Bog: Bergmann, Lorenz, ”Kirkehistorie Bind 2”, P. Haase & Søns forlag, 1978

Bog: Dalland, Walter ”Samtale fremmer forståelsen”, udgivet af Fyns Stift 2008, side129-136 Bog: Lausten, Martin Schwarz:”Reformationen i Danmark”, Akademisk forlag, 1987

Bog: Winther, Jens:” Reformation og Modreformation”, Jul. Gjellerups forlag A/S,

Copenhagen, 1970

Internetsider:

http://da.wikipedia.org/wiki/Martin_Luther
http://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/centrale-emner/sakramenterne/luther-og-

sakramenterne/

http://www.leksikon.org/art.php?n=3995
http://www.definingmoment.tv/blog/wp-content/uploads/2008/03/MartinLuther.jpg

Underskrift: