Industrialiseringen i England - Arbejdernes Forhold

Side 1

Historieopgaven 2.g Den industrielle revolution i England Side 1 af 13

Historieopgaven 2.g

Titel

Emne: Den industrielle revolution i England.

Titel: Gør kort rede for den industrielle revolution i England fra 1780 til 1850

• Forklar hvilke sociale og kulturelle følger udviklingen fik for arbejderne.

• Vurder arbejdernes muligheder for at influere på disse forhold.

• Du skal i din besvarelse inddrage en analyse af ”Fabriksregler”. I bogen: Den industrielle revolution England Gjellerup sp. 220-224.

Side 2

Historieopgaven 2.g Den industrielle revolution i England Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. ............................................................................................................................. 2

1 Indledning .................................................................................................................................... 3

1.1 Definition på en arbejder. ..................................................................................................... 3

2 Industrialiseringen af England. .................................................................................................... 4

2.1 Hvad gik forud for den industrielle revolution?................................................................... 4

2.2 Hvorfor netop England? ....................................................................................................... 4

2.2.1 Arbejdskraft ................................................................................................................. 4

2.2.2 Råstof og kapital .......................................................................................................... 5

3 Sociale og kulturelle følger for arbejderne. ................................................................................. 5

3.1 Nye arbejdsvilkår ................................................................................................................. 5

3.2 Arbejdsløshed....................................................................................................................... 7

3.3 Bymiljøet .............................................................................................................................. 7

3.4 Familieforhold ...................................................................................................................... 8

3.4.1 Husholdningsbudget..................................................................................................... 8

3.5 Analyse ”Fabriksregler”. Forholdene folk arbejdede under. ............................................... 8

4 Bedre forhold ønskes ................................................................................................................. 10

4.1 Med udgangspunk i ”Det kommunistiske partis manifest” ............................................... 10

4.2 De engelske fagforeninger. ................................................................................................ 10

4.3 Engelsk arbejderbevægelse ................................................................................................ 10

4.4 Brugsforeninger ................................................................................................................. 11

4.5 Fattigforsorgen. .................................................................................................................. 11

5 Konklusion ................................................................................................................................. 12

6 Litteraturliste .............................................................................................................................. 13

6.1 Kildehenvisninger. ............................................................................................................. 13

7 Bilag. .......................................................................................... Error! Bookmark not defined.

Side 3

Historieopgaven 2.g Den industrielle revolution i England Side 3 af 13

1 Indledning

I tiden omkring skete der store ændringer i England. Landet havde mange ressourcer der gjorde at England blev det første land i verden til at bevæge sig ind i en industrialisering. I den første del af opgaven vil jeg derfor kigge på, hvilke ressourcer, der var afgørende for udviklingen af den industrielle revolution. Mange ting ændrede sig i perioden, blandt andet politisk, hvor nye ideologier, der forandrede folks tankegang, så dagens lys. Handelen voksede, transport og kom-munikation blev udbygget. Kapitalmængden, bygninger og maskiner voksede. Kort sagt, der var fremgang over hele linien.

Som det ofte ses, var det fyrsterne og de i forvejen rige, der mærkede fremgang. Men nogen måtte betale og arbejde hårdt for denne udvikling, og det er det jeg har valgt at arbejde med i denne opgave.

Jeg vil gøre rede for, hvordan arbejdernes forhold ændrede sig kulturelt og socialt. Derunder vil jeg vise, hvordan levestandarden ændrede sig mht. arbejdsformer og boligforhold. [1]

Jeg vil ved hjælp af en grundig analyse af ”Fabriksregler” beskrive forholdene for arbejderne på en tilfældig tekstilfabrik i England og inddrage denne viden til at påvise, at min redegørelse er tro-værdig. Jeg vil også inddrage tabeller og billeder som kilder til at underbygge min opgave.

Jeg vil vurdere i hvilken grad, arbejderne kunne influere på deres forhold, og komme ind på nye organisationer som fagforeninger og hvordan de blev dannet.

1.1 Definition på en arbejder

De arbejdende klasser udgjorde under den industrielle revolution den brede del af befolkningen. De blev betegnet som de fattige og bestod af håndværkere, småmestre, handlende, landboere, by-arbejdere og hjemmearbejdere.

Arbejderne kunne deles op i tre kategorier. Den første gruppe var småproducenter, der til dels ejede deres eget værktøj, materialer og værksted. Den anden gruppe var arbejdere, der hørte under en mester. Typisk hvor arbejderne boede i mesterens hus, indtil de havde penge til at starte deres eget op, eller blev gift. Den tredje var dem, der var blevet lønarbejdere i byerne. Disse tre grupper havde forskellige levevis og levestandarder. Jeg vil i min opgave ligge vægt på den sidste gruppe. Det var for dem den største omvæltning skete under den industrielle revolution, da det var dem der måtte

1

Med henblik på lønarbejderne på fabrikkerne. Se 1.1

Side 4

Historieopgaven 2.g Den industrielle revolution i England Side 4 af 13 flyttede fra land til by. Primært vil det være tekstilarbejderne, jeg fokuserer på, da det var dem, der først og hårdest mærkede industrialiseringen.

2 Industrialiseringen af England

2.1 Hvad gik forud for den industrielle revolution?

Før den industrielle revolution var samfundet baseret på landbrug. Landbrugssamfundet var kende-tegnet ved en nærmest stillestående økonomisk vækst, da hovedparten af befolkningen arbejdede i landbruget og var selvforsynende. Dvs. at de levede i en selvforsyningsøkonomi, hvor hovedparten af forbrugsgoderne blev fremstillet indenfor husholdningen. Befolkningsudviklingen var præget at høje fødselstal, der førte til familier med mange børn. Dødeligheden, der også var høj, skyldtes bl.a.

epidemier og dårlige levevilkår. Dette bevirkede til at befolkningstilvæksten ikke steg betydeligt [1].

2.2 Hvorfor netop England?

Der er 3 faktorer der var nødvendige for en industriel udvikling:

⮚ Arbejdskraft

⮚ Råstof

⮚ Kapital

Disse krav havde England opfyldt i midten af 1700-tallet, og blev derfor det første land til at opleve det industrielle gennembrud.

2.2.1 Arbejdskraft

Befolkningen var i midten af 1700-tallet begyndt at vokse, og det kunne skyldes tre faktorer: ind-vandring, faldende dødelighed eller stigende fødselshyppighed. Den første mulighed kunne ude-lukkes i dette tilfælde. Der var i perioden voksende indvandring fra Skotland og Irland, men tilgangen blev udlignet af den stigende udvandring til specielt Nordamerika. [2] Fødselshyppigheden var forsat høj, mens dødeligheden var begyndt at falde. Dette skyldes bl.a. at der kom færre epide-mier [3], bedre hygiejne og gode høstår der medførte at hungerkatastrofer udeblev. Det høje fødselstal skyldtes bl.a. en lavere ægteskabsalder. Før boede karle og svende ved henholdsvis gårdejere og håndværksmestre, indtil de var klar til at forsørge en familie ved at starte deres eget landbrug eller værksted op. Industrialisering gjorde tidligt de unge til lønarbejdere, der var klar til at forsørge og

1

Schrøder, Peter: Det 20. Århundredes Verdenshistorie s. 12

2

Ditlevsen Peter: Den første industrielle revolution s. 30

3

Pesten forsvandt ved den store rottens forsvinden fra Europa= bedre hygiejne. Koppevaccinationen blev systematiseret

efter 1760

Side 5

Historieopgaven 2.g Den industrielle revolution i England Side 5 af 13

                                                                            1
avle børn. Efter 1780 og gennem hele 1800-tallet steg befolkningstilvæksten med 10 % pr. ti år I

England voksede befolkningen i perioden fra ca. 9 millioner til ca. 18 millioner. [2]

Der skete en stor urbanisering [3], der skyldtes at landbruget havde gennemgået store forandringer. I

1700-tallet blev de såkaldte enclosure-love [4] vedtaget. Pga. af den store befolkningsvækst var der behov for større udbytte af markerne. Herremænd lod deres marker indhegne med stengærde.

Denne indhegning betød, at også såkaldte overdrev, hvor de mindre bønder før havde kunnet lade deres kvæg græsse, og hvorfra de havde fået brændsel, blev inddraget. Konsekvensen heraf blev at mange bønder måtte søge mod byerne i håb om at finde et levebrød. Dette førte til den arbejdskraft en industrialisering har brug for.

2.2.2 Råstof og kapital

England havde store mængder af jern og kul. Det blev til dels brugt til at bygge og drive maskiner, og til dels som handelsvare. Den lange kyststrækning og de mange floder gjorde, at landet havde gode muligheder for at udnytte den billige søtransport ved handel. Den geografiske placering var også vigtigt, da den øgede handlen. [5]. England var en af de førende kolonimagter og benyttede sig derigennem af trekantshandlen. [6] Kolonierne tilførte derved kapital, den tredje faktor. Denne kapital kunne investeres i fabrikker og i nye maskiner.

3 Sociale og kulturelle følger for arbejderne

Den industrielle revolution havde mange bagsider blandt andet for arbejderne. I kølvandet på den frembrusende økonomiske vækst fulgte forringelser for arbejderne på flere måder.

Jeg har valgt at fokuser på to markante forandringer nemlig:

⮚ Arbejdsforhold., herunder nye vilkår og arbejdsløshed

⮚ Nye leveformer, herunder ændring af familie - og boligforhold

3.1 Nye arbejdsvilkår

Industrialiseringen betød et kultursammenstød. Gamle traditioner, produktionsformer, vaner og institutioner ændrede sig, og nye opstod. For håndværkere og mestre blev deres arbejde overtaget af maskiner, og de måtte opgive deres frihed og selvstændighed mod at blive lønarbejdere på

1

Europas verdenshistorie s. 104 + tabel s. 128

2 Syskind, Casper og Söderberg : Det 20. århundredes verdenshistorie. Første kapitel

3 urbs: by

4

Enclosure: indhegning

5

England havde nemmere ved at eksporter/importere varer end eks. Centralafrika eller Grønland pga. af beliggenhed.

6

Eks. Elfenben og guld fra Afrika. Brugt som betalingsmiddel i Asien, Råvarer fra Asien til UK. Færdigvarer til kolonierne

Side 6

Historieopgaven 2.g Den industrielle revolution i England Side 6 af 13 fabrikkerne. Den industrielle revolution førte til en grundlæggende ændring af det daglige arbejde for den brede befolkning. Arbejdspladserne blev større i takt med, at der skete en udflytning af produktionen fra hjemmene og værkstederne til fabrikkerne. Arbejdsrytmen blev ændret og en hidtil ukendt grad af disciplin kom til. Nu var arbejdet bundet til faste klokkeslæt og maskinernes tempo.

Før fabrikkerne skød frem, var de gamle livsformer bestemt af naturens rytme. Køerne skulle ud når det blev lyst, høsten skulle i hus inden regnen osv. Det var nu arbejdsgivernes og formændenes opgave at forsøge at vænne tidligere landboere og håndværkere til den nye livsform med monotont arbejde og en arbejdsdags længde, de ikke længere havde indflydelse på. Arbejdsdagene var ofte på

14-15 timer og oven i det kom, for nogen en gåtur på en time til og fra arbejde. Den franske forfatter L.R. Willermé skrev bl.a. om forholdene: ”En almindelig arbejder har det værre end

straffefangere, idet der er en lov der forbyder dem at arbejde mere end 12 timer om dagen.”^{1}

Willermé kommenterede også børnearbejde og mente, at børnene ikke hørte hjemme på en fabrik, hvor de skulle stå op hele dagen. Dette kunne nemlig give dem kalveknæ og hjulbenethed, fordi deres krop ikke var udvokset, og derfor ikke kunne klare presset. Denne overbevisning delte han ikke med Andrew Ure [2], der forsikrede folk om, at det ikke var hårdt for børn at arbejde på fabrikker. ”Det er en fryd at se dem hvile efter at have arbejdet nogle sekunder med deres små fingre”

Arbejdsdisciplin blev gennemført med tvang, og hårde arbejdsreglementer indførtes med bøder som sanktioner [3]. Den lave løn var også med til at opretholde disciplin. Hvis en ugeløn kun lige kunne dække udgifterne, var det de færreste, der havde lyst til at tage en fridag eller sløse med sit arbejde og derved blive straffet økonomisk.

På tekstilfabrikkerne skulle bomuldspinderne holdes varme og fugtige for at forhindre tråden i at knække. Dette gjorde at arbejderne nemt kunne få lungebetændelse, når de forlod fabrikken, da de ofte skulle gå i nattekulden, og deres bolig var også kolde, når de kom hjem. Oveni det kom mange til at lide af lungesygdommen lungefibrose på grund af det megen bomuldsstøv. Arbejdsulykker blev også et stigende problem, da maskinerne ikke var afskærmet.

1

Citere sig i Clare, John D: Den industrielle revolution.

2 Andrew Ure var engelsk forfatter. Citatet er taget fra Clare, John D: Den industrielle revolution.

3

Dette fremgår også tydelig af kilde 1.

Side 7

Historieopgaven 2.g Den industrielle revolution i England Side 7 af 13

3.2 Arbejdsløshed

For gruppe 1 og 2^{1} var arbejdsløsheden ikke et udbredt problem. Blandt småproducenter og dem,

der arbejdede under en mester gjorde arbejdsløshed, at der bortfaldt én form for indkomst, og skabte derved blot øget arbejdspres på deres andre småjobs. For disse grupper betød dårlige tider ikke at man mistede arbejdet. Det var ofte ”kun” sæsonarbejdsløshed.

Med lønarbejderne kom to nye former for arbejdsløshed: Konjunkturarbejdsløshed og struktur-arbejdsløshed. Konjunkturarbejdsløshed kom når en arbejdsgiver mødte tilbagevendende kriser og derfor måtte afskedige en større eller mindre del af sine arbejdere. Strukturarbejdsløshed opstod når tekniske opfindelser og mekanisering medførte et varigt fald i efterspørgslen efter et bestemt fags arbejdere. Derved blev arbejdsløsheden et større problem end tidligere.

3.3 Bymiljøet

Som nævnt skete der en urbanisering, hvor folk fra landdistrikter flyttede ind til industribyer. I kilde

2 [2] ses i hvor stor udstrækning urbaniseringen fandt sted. I Manchester voksede befolkningen fra

75.000 til 303.000 på 50 år, netop i den periode industrialiseringen var på sit højeste. Dette skabte store slumområder i byerne, hvor de nytilflyttede kunne bo. Pladsen var ofte trang, hvor flere familier blev presset sammen i små værelser. Kilde 3 [3] er et fotografi af en baggård. Der er 15 personer på billedet heraf 4 børn, der alle må formodes at bo i bygningen i mellemgrunden af billedet. Dette er dog svært at sige med sikkerhed, idet billedet ser ud til at være opstillet. Man kan forestille sig, at alle er blevet bedt om at komme ud af deres værelser, hvorefter de alle er opstillet med front mod kameraet. Billedet er taget i fugleperspektiv, et par meter over jorden, hvilket får beboerne til at se fortabte og triste ud, som de står og kigger op mod os. Billedet er taget ved dagslys, og det ses, hvordan solen skinner på den højre del af bygningen i mellemgrunden. Det, der virker misvisende, er, at der er så mange der havde tid til at blive fotograferet. –Måske er det kun en lille del of beboerne der ses på billedet, resten er måske på arbejde. Bygningerne på billedet ligger utroligt tæt, og det ses at der ligger i fabrik i baggrunden. Derfor kan vi gå ud fra at dette billede er fra et af de slumkvarterer, der blev klinet op af fabrikkerne. –Dette kan igen give os en forklaring på de mange mennesker på billedet. Måske de er hjemme i en frokostpause.

Ud over dårlige boligforhold var der mangel på fælles faciliteter som gadebelægning, kloakering vandforsyning og offentlige toiletter. De dårlige sanitære installationer, både offentlige og private,

1

Se 1.1

2

Se kildeoversigt

3

Se kildeoversigt

Side 8

Historieopgaven 2.g Den industrielle revolution i England Side 8 af 13 gjorde de nye slumkvarterer sundhedsfarlige at leve i. Derved bredte epidemier sig igen, særlig forårsaget af forurenet drikkevand.

3.4 Familieforhold

Familien var også begyndt at skifte karakter. Før industrialiseringen var familien en økonomisk enhed, hvor alle var med til at producere, ofte i hjemmet, hvor alle medlemmer i familien udgjorde et led. Med industrialiseringen kom arbejdet uden for hjemmet, hvor familiemedlemmerne beskæf-tigede sig hver for sig. Hermed mistede familien sin oprindelige grundlæggende funktion.

3.4.1 Husholdningsbudget

En kilde viser en arbejderfamilies budget. [1]. Det fremgår at familien består af to forældre og 6 børn, hvoraf den ældste datter er ude at tjene. Faderen havde hovedindtægten med 12 shillings om ugen.

Moderen havde en minimal indkomst da det må formodes at hun tog sig af hjemmet, mens de to ældste døtre hver tjente 2 shillings og 6 pence. Den samlede ugentlige indkomst var derved 17 shillings og 6 pence. De samlede udgifter er nøje beskrevet og det ses at der ikke er brugt nogen penge på unødvendigheder. Alligevel er udgifterne til husleje, mad mv. 18 shillings og 6 pence om ugen. Der er altså en forskel mellem indkomst og udgifter på 1 shilling, hvilket blev udlignet ved at faderen havde forskellige småjobs. Selvom familien arbejdede meget, tjente de ikke nok til at dække de fornødne udgifter. Der var derfor ikke mulighed for at spare penge op til bedre forhold, som for eksempel en anden bolig.

3.5 Analyse ”Fabriksregler”. Forholdene folk arbejdede under

Flere af forholdene i afsnit 3. kan underbygges af eksempler fra denne kilde [2]. Det gælder bl.a.

børnearbejde, økonomiske sanktioner, lange arbejdsdage og uretfærdig behandling.

Kilden er et opslag om ordensregler på fabrikken ”Waterfoot Mill” fra 1851. Kilden består af 21 punkter og det er i det sidste punkt at det fremgår at det er et opslag. ”Enhver der med vilje øde-lægger dette opslag vil blive afskediget”. Kilden må formodes at være skrevet af ledelsen på fabrikken. Det ses i flere af punkterne, at det er en tekstilfabrik, da materialer som garnspole, enkelttråd og tvist(affald) nævnes flere gange.

Det ses indtil flere gange at arbejderne straffes økonomisk, hvis de laver fejl. Møder de ikke til tiden straffes de med bøder efter antallet af minutters mistet arbejdstid. (punkt 2). Det samme

1

Kilde 4. se kildehenvisning.

2

Kilde 1. se kildehevisvning.

Side 9

Historieopgaven 2.g Den industrielle revolution i England Side 9 af 13 gælder, hvis noget materiale ved uheld går til spilde (p.4-7). Dette er med til at skabe disciplin, men er også en konstant utryghed for den enkelte arbejder. I punkt 7 ses også at ledelsen bruger kollektiv straf mod arbejderne. Dette kan føre til stikkeri blandt arbejderne, der derved får svært ved at betro sig til hinanden, og danne et fællesskab. Dette er en fordel for ledelsen, da der skal være et sammen-hold for at arbejderne strejker, laver oprør mv.

                                                                              1
Ledelsen har en opdragende faktor overfor arbejderne. I punkt 10 straffes banden og uhøvisk tale

økonomisk og ved gentagelse fører det til afskedigelse. .

I punkt 12 ses at der gælder forskellige regler for arbejdere og arbejdsgivere. ”12. En hver person ansat hos os skal give fire ugers opsigelsesvarsel, men L. Whittaker og Sons kan og vil afskedige uden varsel.” Det må derfor formodes at arbejderne på denne fabrik ikke var tilknyttet en fag-forening, der kunne sikre dem mod fyring uden grundlag. [2]

I punkt 13 ses at der både arbejder drenge og mænd på fabrikken. Det fremgår altså af kilden at fabrikken havde børnearbejdere.

Flere gange (f.eks. i p. 14) ses, at det er op til ledelsen at bedømme om en fejl er gjort med vilje.

Derved kan arbejderne blive straffet økonomisk uden grund.

Det ses at kilden er oversat fra engelsk i punkt 17, og derfor er sandsynligheden for at fabrikken ligger i Storbritannien stor. Den måde tidspunkterne er angivet på, stemmer meget overens med de latinske betegnelser, der bruges i engelsktalende lande, nemlig a.m. og p.m. [3] Fejetidspunkterne tyder på lange arbejdsdage. Der fejes første gang klokken 7 om morgen og sidste gang kl. 17. Hvis vi formoder, det er den samme person, der har fejetjansen udover sine andre arbejdsopgaver, har han en arbejdsdag på mindst 10 timer. Da det virker omsonst at feje både ved fabrikkens åbning og

lukning, kan man formode at arbejderne enten møder før kl. 7 og/eller har fri efter kl. 17.

Kilden er samtidig med begivenhederne, og er derfor førstehåndstekst. Den er derfor forholdsvis troværdig, selvom det er umuligt at afgøre om nogle af punkterne er blevet redigeret eller slettet til fordel for arbejdsgiverne. Det er meningen, at læseren skal have ondt af arbejderne og forstå, hvorfor det var så svært for dem at gøre oprør.

Hvis kilde 1, Fabriksregler, sammenholdes med budgettet, må konklusionen være at de engelske arbejderkår var usle. Alle i familien måtte arbejde hårdt, så der var penge nok til at der kunne komme mad på bordet, samt at de havde et sted at bo. Forholdene var så dårlige, at regeringen fandt det hensigtsmæssigt at udarbejde en ny fattiglov. En nærmere baggrund for dette ses i delafsnit 4.5

1

Uhøvisk tale: Uanstændig tale.

2

Det fremgår at punkt 10 eder er fyringsgrund.

3 a.m.: ante meridiem, som svare til ”om formiddagen”.

p.m: post meridiem, som svare til ”om eftermiddagen”

Side 10

Historieopgaven 2.g Den industrielle revolution i England Side 10 af 13

4 Bedre forhold ønskes

4.1 Med udgangspunkt i ”Det kommunistiske partis manifest”

I 1848 udsendte Karl Marx og Friedrich Engels ”Det kommunistiske partis Manifest”, der henvendte sig til proletarerne, og derved til arbejderne. De var de undertrykte, og de skulle skabe en bred position for dem selv ved hjælp af deres arbejdskrafts værdi og ved revolution. De skulle ikke vente på, at rigmænd og fyrster forbedrede deres forhold. Således hedder det: ”Lad kun de herskende klasser skælve for en kommunistisk revolution. Ved den har proletarerne kun deres

lænker at tabe. De har en verden at vinde.^{1} ” England opnåede ikke en revolution, men i 1851 lærte

de engelske arbejdere at sælge deres arbejdskraft, idet der blev dannet en landssammenslutning af arbejderne i jern – og metalindustrien med det primære formål at skaffe konkrete aftaler med arbejdsgiverne om løn og arbejdsforhold. Flere fagforeninger opstod, og i 1868 blev de samlet som Trade union Congress. Jeg vil i de følgende underafsnit nogle af de virkemidler arbejderne brugte for at hæve deres levestandard, samt hvad myndighederne gjorde.

4.2 De engelske fagforeninger

De første fagforeninger benyttede sig af barbariske former for at få arbejdsgiverne til at efterkomme deres krav. Som fagforeningerne voksede sig stærkere og blev flere, tog de afstand fra handlinger som vold og verbale trusler. Den normale fremgangsmåde blev at rette henvendelse til arbejds-giverne med en mundtlig eller skriftlig anmodning. Derefter indledte fagforeningen fredelige forhandlinger. Styrken ved fagforeningen var arbejdernes sammenhold, og dette kunne bruges, hvis forhandlingerne ikke fik et udfald, der var til fordel for arbejderne. De kunne nemlig erklære strejke, hvor arbejderne nedlagde arbejdet. Det arbejderne kæmpede for var bl.a. lønforbedringer og forbedringer på arbejdsforholdene, altså noget af det der blev forringet under industrialiseringen.

4.3 Engelsk arbejderbevægelse

Engelske arbejdere ønskede ikke at være den udnyttede part i industrispillet og forsøgte derfor at starte sammenslutninger. Det var ikke lige let at få samlet arbejderne, men da det skete, lagde det grundlaget for den moderne arbejderbevægelse, vi kender i dag.

1

Citat fra ”Det kommunistiske partis Manifest”

Side 11

Historieopgaven 2.g Den industrielle revolution i England Side 11 af 13

Det var ikke den første generation af arbejdere, der forsøgte at forbedre deres forhold. De befandt sig på ukendt land og havde problemer nok med, at udvikle deres egne indbyrdes forbindelser, hvilket bl.a. blev påvirket af pres fra fabrikkerne. [1]

Industrialiseringen skete heller ikke samtidig for alle sektorer, og derved berørte den heller ikke alle faggrupper lige meget. Det var primært tekstil-arbejderne, herunder især bomuldsarbejderne og maskinstrikkerne, mens minearbejdernes og sømændenes forhold ikke blev forværret væsentlig. [2]

Også arbejdernes oprindelige spredning rent geografisk, samt faglige skel, satte store hindringer for et landsomfattende samarbejde. Og der skulle flere forsøg til, før det lykkedes at skabe en ny, industriel fagbevægelse under et centralt lederskab i 1860erne [3]. Det lykkedes arbejderbevægelsen at få arbejderne til at manifestere deres protester gennem demonstrationer og underskriftindsamlinger. Sammen med strejker var disse protestformer måden arbejderbevægelsen kæmpede for en ny og bedre verden, hvor hver borger, uanset samfundslag, havde visse økonomiske rettigheder, som staten skulle garantere gennem

lovgivning^{4}.

4.4 Brugsforeninger

Arbejdere begyndte at arrangere sig i forskellige foreninger. I 1844 kom den første brugsforening i Rochdale. [5] Det var dengang en gruppe på 28 arbejdere, mange af dem vævere, der stod sammen for at sikre en dagligvareforsyning til rimelige priser. Årligt blev årsregnskabet gjort op og foreningens overskud blev fordelt blandt medlemmerne som dividende. Rochdale-modellen blev hurtigt efter-lignet. Bare syv år efter den første brugsforening, i 1851, var medlemstallet vokset til 15.000 fordelt på 130 foreninger. Og denne udvikling forsatte. 25 år senere var der 1.266 brugsforeninger med i alt

437.000

4.5 Fattigforsorgen

I det førindustrielle samfund levede op mod halvdelen af befolkningen i nærheden af eksistens-minimum [6]. Frem til 1834 blev bistanden formidlet under den såkaldte ”Old Poor Law”. Det var landets sognes forpligtigelse at administrer dette, dog uden nogen kontrol fra staten. Det var derved

1

Fremgår af analysen af kilde 1.

2 Jensen, Erik og Kledal, Birger: Den industrielle revolution England sp. 101

3 +4

Jensen, Erik og Kledal, Birger: Den industrielle revolution England sp 102

5 Ditlevsen, Peter: Den første industrielle revolution. Side 124-125

6

Gregory Kings skøn over befolkningen indtægt i England år1688 ses side 18 i Ditlevsen, Peter: Den første industrielle revolution.

Eksistensminimum kan sammenlignes med sultegrænsen.

Side 12

Historieopgaven 2.g Den industrielle revolution i England Side 12 af 13 svært at vide om denne bistand blev fordelt efter behov. I slutningen af 1700-tallet forværredes forholdene for de fattige på landet, og omkostningerne til fattigforsorgen steg med en tredobling.

Dette førte til forringelser og derved meget kritik, der endte med ”New Poor Law” der indførtes i

1834. Loven førte til en mere effektiv, ensartet administration samlet under et tag i London. Et af hovedprincipperne i den nye lov var at arbejdsføre ikke skulle kunne modtage nogen form for støtte, med mindre de lod sig indskrive på en offentlig anstalt. Denne skulle forhindre en frivillig ledig-gang og derved tvinge folk til at blive på deres arbejdspladser.

5 Konklusion

Mange af de samfundsændringer, der skete under den industrielle revolution, er stadig til at få øje på i dag. Før var arbejdernes hverdag præget mere af naturen og familieforhold, end fabrikker og arbejdsgivere. Livet blev tilpasset fabrikkerne, idet arbejderne boede i fabriksopførte lejeboliger, fyring var katastrofalt for eksistensmulighed og at arbejdsdagens længde blev bestemt på forhånd.

Det samme ser vi i dag, hvor mange er bundet med faste arbejdstider, og hvor eks. ikke er mulighed for at hente børn før ”fløjten har lydt”. Gamle traditioner blev brudt, og familiemønstre blev ændret.

Dette er en naturlig konsekvens, når pløkkerne rives op og familier flytter væk fra deres slægt mv.

De lange arbejdsdage og pres fra arbejdspladserne gjorde det svært at influere på disse forhold. Til trods for det kom fagforeningerne frem, fungerende, som vi kender dem i dag. Indtil for kort tid siden, hvor eksklusivaftalerne blev underkendt ved Menneskerettighedsdomstolen, kunne en arbejdsplads kræve at sine ansatte var medlem af en bestemt fagforening. Hvor fagforeninger under den industrielle revolution var en modpart for arbejdsgiverne, er de i dag en mulighed for at holde ro på arbejdspladsen, idet de skaber sikkerhedsnet for arbejderne. Andre foreninger fra perioden ses stadig. F.eks. brugsforening som vi herhjemme kender fra Coop Danmark. Medlemmer af fore-ningen, kan ved at købe Coop produkter, opsamle point, de senere får udbetalt som dividende.

Arbejdernes nye forhold under industrialiseringen afspejler i høj grad den måde vi lever på i dag. På grund af deres revolutioner, kampe og strejker er mange af de uretfærdige forhold dog næsten udlignet i dag.

England var det første land til at opleve den industrielle revolution, og i løbet af en periode på 100 år havde revolutionen spredt sig til Vesteuropa og USA. I ca. år 1900 var den nået til Østeuropa og Rusland, mens Asien, Afrika og Sydamerika måtte vente til efter 2. Verdenskrig med at blive indu-strialiseret. Dette har ført til en deling, hvor den vestlige verden har haft den dominerende position økonomisk, politisk og teknologisk.

Side 13

Historieopgaven 2.g Den industrielle revolution i England Side 13 af 13

6 Litteraturliste

Clare, John D: Den industrielle revolution.

Dansk udgave: Jørgen Paludans Forlag 1993

Ditlevsen, Peter: Den første industrielle revolution.

Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A.S. København 1980

Gade, Hans-kurt. Jellingsø, Ole og Priisholm, Else: Europas verdenshistorie.

Munksgaard, København 1985. 4. oplag 1988

Jensen, Erik og Kledal, Birger: Den industrielle revolution England

Gjellerups Forlag a-s. København 1971

Langley, Andrew: Den industrielle revolution

FLACHS APS 1997

Olsen, Knud Ryg: Den industrielle revolution. Fremgang eller blot forandring?

Nordisk Forlag A.S, København 1981

Syskind, Casper og Söderberg, Bi: Det 20. århundredes verdenshistorie.

Systime A/S 1988. 5. udgave 2003.

Det kommunistiske parties manifest

6.1 Kildehenvisninger

Kilde 1: Fabriksregler. Fra Jensen, Erik og Kledal, Birger: Den industrielle revolution England spalte 220. (Ikke vedlagt)

Kilde 2: Familiebudget. Fra Jensen, Erik og Kledal, Birger: Den industrielle revolution England spalte 191 (Se bilag)

Kilde 3: Billedet af slumkvarter. ”Kensington Market Court i London”. Figur 57 i Olsen, Knud Ryg: Den industrielle revolution. Fremgang eller blot forandring? (Se forsiden, her dog beskåret) Kilde 4: Fra Jensen, Erik og Kledal, Birger: Den industrielle revolution England spalte

118 (Se bilag)