Pyramider i Det gamle Egypten | Historie A

Side 1

[navn fjernet] 2.z Rødovre Gymnasium

Historie opgaven 2.g Side 1 af 13

Indholdsfortegnelse

Indledning __________________________________________________________________ side 2

Det Gamle Rige ______________________________________________________________ side 3

Pyramider og deres formål _____________________________________________________ side 6 Pyramidens arbejdere _________________________________________________________ side 8 Opførelsen af en pyramide _____________________________________________________ side 8 Konklusion ________________________________________________________________ side 12

Litteraturliste_______________________________________________________________ side 13

Side 2

[navn fjernet] 2.z Rødovre Gymnasium

Historie opgaven 2.g Side 2 af 13

Indledning

Formålet med denne opgave er at undersøge, hvordan man byggede pyramider i Egypten. Selv i dag med vores viden og med den teknologi vi har, er opførelsen af pyramiderne stadig et mysterium. Vi har i vores tid kunne bygge rumskibe og rejse til månen, men hvordan man opførte pyramiderne, har man kun teorier om. Jeg vil i denne opgave gennemgå disse teorier, sætte dem overfor hinanden og finde ud af hvordan pyramiderne er blevet bygget dvs. transporten af stenblokkene, forskellige rampeteorier og arbejderne under konstruktionen. Til sidst vil jeg vurdere og diskutere ud fra mit eget synspunkt, om hvorvidt disse forskellige teorier holder.

Jeg vil derudover undersøge og gøre rede for, hvem der byggede pyramiderne, da der også er forskellige teorier, om hvorvidt det var bønder, slaver eller helt andre mennesker, der opførte disse kæmpe gravmonumenter. Man kan næsten ikke undgå at spørge sig selv, hvorfor man dengang lagde så meget et arbejde i at opføre så store pyramider, og hvorfor man overhovedet byggede dem. Jeg vil derfor gøre rede for formålet med pyramiderne og for deres funktion. For at man bedre kan forstå hele formålet med pyramiderne, bliver man nød til at sætte sig mere ind i emnet. Derfor vil jeg til at starte med gøre rede for ”Det Gamle Rige” samt forståelsen af kongen og religionen.

En stor del af pyramidernes mystik er baseret på det kosmiske, da pyramidernes placering ved Giza plateauet er identiske med stjernebæltet Orion, samtidig med at nogle luftskakter fra den indvendige pyramide peger op imod disse. Det vil jeg undlade at inddrage i min opgave, da jeg synes, at det mere hælder over i den matematiske og astrologiske verden.

Grunden til, at jeg har valgt at skrive om pyramiderne i Egypten, er fordi de er et af verdens største mysterier. De blev bygget med en uhyre præcision, og med vores forståelse i dag virker det utænkeligt, at de blev opført med den tids primitive redskaber, som arbejderne i ”Det Gamle Rige” havde til rådighed. Selv med vores teknologi i dag ville det være utrolig svært at opføre en pyramide, og alene det viser, at de gamle egyptere besad en viden, som gjorde det umulige muligt – opførelsen af pyramiderne.

Side 3

[navn fjernet] 2.z Rødovre Gymnasium

Historie opgaven 2.g Side 3 af 13

Det Gamle Rige

Omkring det 4. årtusind f.v.t var en række små bysamfund opstået langs Nilen. Hver af disse byer havde deres overhoved som en rang af høvding – en status som gik i arv fra far til søn [1]. Tiden var præget af kampe mellem to magtsfærer, som tidligere havde udviklet sig omkring Hierakonpolis i syd og oppe i deltaet i nord [2]. Det sydligste magtcentrum lå i byen Nekhen, hvor man dyrkede falkeguden Horus, og lidt nordligere lå et høvdingedømme med centrum i byen Nubet, hvor man dyrkede guden Seth [3]. Magtkampen blev endt i semaa-tauij – foreningen af de to lande – og det blev almindeligt at kalde dem hhv. Øvre Egypten (i syd) og Nedre Egypten (i nord). Horus Narmer vides, at have gjort krav på at være konge over både Øvre og Nedre Egypten [4]. De klassiske kilder nævner dog, at det var Menes, der var Egyptens første hersker, og det bekræfter kongefortegnelserne også.

Menes som egentlig kaldes Horus Aha, var efterfølgeren og rimeligvis også sønnen af Horus Narmer, og ham skænker man æren for rigets samling [5].

I det 2. dynasti begyndte man at inddele Egypten i nomer (administrative distrikter), centreret omkring kongelige godser. For hvert distrikt var den en nomark (guvernør), som skulle være den centrale administrations mand på stedet [6]. Det store kornoverskud medførte, at flere mennesker blev helt fritaget fra markarbejde. Nogle få som blev skrivere (embedsmænd) og præster, og som betegnes som datiden eksperter, udgjorde ikke mere end 1 % af befolkningen, som i Det Gamle Rige anslås at være på 1,5 millioner mennesker. Andre fritagne var håndværkere, og der opstod på denne måde en gruppe af specialister, murere, tømrere, snedkere, metalarbejdere og stenhuggere.

Samfundslivet blev bureaukratiseret, hvor alt var underkastet skrivernes (embedsmændenes) ledelse.

Disse skriver handlede på vejene af kongen, og havde derfor del i han autoritet. Det var den totale organisering af Egypten og fremkomsten af eksperter, som gjorde det muligt at opføre de kolossale monumenter. Hovedparten af befolkningen var underkastet statens tvang, og de blev indsat til arbejde, hvor og hvornår det behøvedes. Folket havde affundet sig med forholdene og påvirket af den autoritære magt, men sikkert også fordi de selv fik en del i landets trivsel. Kongen havde altså

1

Det Gamle Egypten s. 34

2

Politikens Verdenshistorie s. 28

3

Det Gamle Egypten s. 34

4

Politikens Verdenshistorie s. 28

5

Politikens Verdenshistorie s. 30

6

Pyramidetidens Ægypten s. 21

Side 4

[navn fjernet] 2.z Rødovre Gymnasium

Historie opgaven 2.g Side 4 af 13 opbygget en centralorganisation, som bestod af en masse embedsmænd, som bl.a. beregnede vandstanden i de forskellige årstider og gennem observationer af himmellegemernes bevægelser, fortalte hvor meget vandet ville stige det år. Egypten indgik i et meget forenet rige, hvor alle fra kongen til den mindste bonde indgik som et uundværligt led. Ude i rigerne havde hver egn en underkonge, som styrede, og udgav de beslutninger, som blev taget på hoffet. Udover at kongen havde mange embedsmænd, havde han også utallige præster, som bl.a. havde ansvar for kalenderberegning, og derfor studerede astronomi og matematik [7]. Kongen og paladset blev på det tidspunkt betragtet som en institution, Det Store Hus. På oldægyptisk hed det per-a’aa, hvilket førte til den bibelske benævnelse farao om en ægyptisk konge [8].

Kongen var den uindskrænkede hersker i dette landbrugssamfund. Han blev betragtet som gudernes søn, og det betød, at kongemagten var som en naturkraft. Derfor var der ingen store nedskrevne lovsamlinger, for kongens ord var i sig selv loven, som så kunne viderebringes i nedskreven form af hans tjenere. Al jord tilhørte oprindeligt kongen, og blev betragtet som hans private ejendom. Men som tiden gik, kunne han give dele af jorden bort til fortjenstfulde embedsmænd eller til templer som

gave^{9}.

Kongens embedsmænd indsamlede skatter i form af bøndernes overskudsproduktion, modtog tribut fra udlandet (guld, sølv, tømmer osv.), og iværksatte hoveriarbejde. Disse skatter og tribut blev bragt til kongen eller templer, hvorfra de blev genfordelt til personer eller institutioner som en slags løn eller indkomst. Dette kalder man for redistributionsøkonomi, og det var denne økonomiske struktur, der kendetegnede det egyptiske samfund, og opretholdte det politiske og sociale struktur [10].

Kongen var gudernes arving, og derfor den helt centrale skikkelse i det egyptiske samfund. Han var gud på jorden. Han havde indtaget gudens rolle på jorden, og i hans krop kunne gudens sjæl huse sig, og kongens legeme blev derfor bærer af en guddommelig kraft. Men i visse fortællinger er kongen derimod vist med stor menneskelig svaghed og eftergivenhed, mens andre fortællinger fremstiller kongens grusomhed og liderlighed. Svaret på om hvorvidt kongen var gud eller

7

Det Gamle Egypten s. 49-50

8

Politikens Verdenshistorie s. 31

9

Det Gamle Egypten s. 49-50

10

Det Gamle Egypten s. 107

Side 5

[navn fjernet] 2.z Rødovre Gymnasium

Historie opgaven 2.g Side 5 af 13 menneske, kan findes ud fra de ord, egypterne brugte til at betegne deres konge. De to ord som egypterne betegnede deres konge med, var hem og niswt. Hem betyder ”legeme” eller ”person”, og betegner kongen som en almindelig person. Det andet ord niswt hvilket kan oversættes til ”konge”, og er brugt i tekster om den person, som har herskerembedet, kongen som skal opretholde ma’at (lov og orden), og udføre offerhandlinger i templet. Ordet betegner kongen som gud på jorden, eller endnu bedre sagt: kongen i rollen som gud på jorden. Ordene viser, at det ikke var kongen, der var guddommelig, men hele hans embede. Adskillelsen mellem kongens person og hans embede er det centrale i forståelsen af det egyptiske kongedømme. Kongedømmet var stiftet af guderne, som i tidernes morgen havde regeret over Egypten, og kongen var det sidste led i denne lange kæde af herskere, og han var derfor gudernes arving. Kongens pligt var at sørge for guderne ved at bygge templer til dem og ofre til dem (særlig mad- og drikofre). Egypterne mente, at en kommunikation som denne kun var mulig mellem guder, og derfor optrådte kongen i rollen som Horus, søn af Osiris og Isis, der trofast sørgede for sine guddommelige fædre og mødre. Han var således bindeleddet mellem guder og mennesker på jorden [11].

I det 3. dynasti byggede arkitekten Imhotep den første pyramide til kong Djoser, og dette gravmonument blev intet mindre end en revolution i arkitekturen. Den var bygget som seks kvadratiske mastabaer (tidligere brugt gravplads, som jeg vil komme ind på) oven på hinanden [12].

Arkitekten Sneferu ombyggede imidlertid denne trinpyramide, ved at lade trinene fylde ud, hvorefter han beklædte den med et lag dæksten. Efter dem i det 4. dynasti blev så de gigantiske pyramider til kongerne Kheops, Khefren og Mykerinos bygget på Giza-plateauet [13].

Det Gamle Riges fald blev endegyldigt i Pepi 2.’s regeringsperiode. Embedsmænd havde fået tildelt jord af de tidligere konger, og kongens andel af Egypten var blevet mindsket. Samtidig blev embederne i landet arvelige, og der opstod magtfulde guvernører i Egypten. Nomarkerne i Øvre Egypten var blevet så godt som selvstændige, og kongen formåede ikke at sætte ind mod deres magt.

Forvaltningen gik i opløsning, og det samme gjorde redistributionsøkonomien. En periode med lav Niloversvømmelse medførte hungersnød efterfulgt af uroligheder. Der opstod borgerkrig, og i denne

11

Det Gamle Egypten s. 174

12

Flodrigerne s. 39

13

Flodrigerne s. 41-47

Side 6

[navn fjernet] 2.z Rødovre Gymnasium

Historie opgaven 2.g Side 6 af 13 forvirring brød statsmagten sammen, og det hele afsluttede med kong Pepi II, som var kommet på tronen som 6-årig, og først gik af ved sin død som 100-årig. [14]

Pyramider og deres formål

Egypterne troede på, at enhver foruden for et fysisk legeme, havde forskellige sjæle; hhv. Ka, Ba og Akh. Livskraften, Ka, blev i graven efter døden, hvor den fik styrke fra de offergaver, der bestod af mad. Ka bliver ofte vist som to udstrakte arme klar til at modtage eller omfavne. Personligheden, Ba, kunne frit færdes, hvor den ønskede, og kunne antage alle former. I Det Gamle Rige repræsenterede Ba’en en guds eller konges væsen eller egenskaber. Den vises som en fugl med et menneskehoved.

Efter døden var det Ba, der repræsenterede den ånd, der skulle stå til regnskab for sine synder i Underverdenen. Akh var den hellige ånd, der kunne færdes sammen med guderne og de uforgængelige stjerner. En sjælelig tilstand som først opnåedes efter døden vha. et begravelsesritual [15]. Kroppen husede Ka og Ba, og der blev gjort meget for at bevare den dødes legeme, som forsat skulle rumme disse elementer. Derfor blev kroppen mumificeret – fjernelse af alt, hvad der kunne gå i forfald dvs. indvoldene, hjernen osv. samt indpakning af kroppen i gaze og dehydrering af kroppen til det formål at bevare den. Hvis mumien gik i forrådnelse eller blev tilintetgjort, ville Ba’en ikke kunne finde tilbage til kroppen, og både Ba’en og Ka’en ville holde op

med at eksistere^{16}.

I det gamle Egypten blev døden altså anset som begyndelsen på et nyt liv i en anden verden. Hvis visse forholdsregler blev taget, ville dette nye liv vare for evigt. Livet på jorden varede forholdsvis kort tid, og egypterne byggede derfor deres huse af ler. Derimod de byggede deres grave af sten, netop fordi livet efter døden varede for evigt. Disse grave, hvori kroppen skulle anbringes, var blevet bygget til at beskytte kroppen mod ødelæggelser, og mod tyve der ville stjæle guld og kostbare genstande placeret i kisten og kammeret. Derudover skulle den også tjene som bolig for Ba og Ka.

Jo mere betydningsfuld person, des større grav. Kongen, som efter døden blev gud, havde selvfølgelig den største og flotteste grav, nemlig pyramiden [17]. Med et gravmæle af denne størrelse,

14

Det Gamle Egypten s. 73

15

Verden bedste bog om Pyramider s. 34

16

Egyptens Pyramider s. 22-23-24

17

De byggede en Pyramide s. 5

Side 7

[navn fjernet] 2.z Rødovre Gymnasium

Historie opgaven 2.g Side 7 af 13 manifesterede han sin tilstedeværelse til evig tid, og de tilbageblevne skulle så udføre ceremonier til hans ære. Store gravanlæg blev brugt før det 1. dynasti til både konger og stormænd, og derfor er begrebet ikke blevet indført med pyramiderne. Som nævnt før blev der brugt såkaldte mastabaer, som bestod af kalksten eller ler. De indeholdt et gravkapel, og kunne indeholde flere rumme samt dekorerede vægge og skrifte, som skulle sørge for, at den afdøde kunne finde hvile i det hinsides.

Mastabaerne kunne blive meget store, op imod ca. 60x20 meter, men de var dog stadig deres efterkommere underlegne, indenfor byggeteknik, konstruktion og for nogles vedkomme størrelsen [18].

De fleste kender pyramiderne i Giza: Mykerinos-, Kefren-, og den største af dem alle, Kheopspyramiden. Men der er faktisk over 80 pyramider i Ægypten, som er blevet bygget i en periode på ca. 1000 år.

Der findes tre slags pyramider i Egypten. Den første er trinpyramiden, som er bygget af seks kvadratiske mastabaer, som er lagt ovenpå hinanden. Pyramiden var den første af sin slags, og blev bygget til Kong Djoser af arkitekten Imhotep i det 3. dynasti [19]. I det 4. dynasti brugte Kong Snofru samme konstruktion til at bygge sin pyramide ved Meidum, men han lod trinene fylde ud, og beklædte dem med lag af dæksten. Men denne konstruktion var ikke helt holdbar, og ligger nu tilbage som en bunke sten, ved foden af pyramiden [20]. Snofru byggede også en anden form for pyramide, nemlig Knækpyramiden (eller den sydlige Dashurpyramide). Den oprindelige ide med denne var at bygge den første ”rigtige” pyramide, men på grund af at grunden gav efter, ændrede han pyramidens hældning i 49 meters højde, og pyramiden fik derfor navnet, Knækpyramiden [21]. Han blev også den første, der byggede den rigtige pyramide, som vi kender dem i dag med fire lige trekantede sider på en kvadratisk grundplan. På dette tidspunkt ved omkring Snofrus 30. regeringsår havde bygmestrene allerede eksperimenteret med de to tidligere pyramider, og med deres erfaring kunne de planlagt om omhyggeligt udføre konstruktionen. Den kaldes Den Røde Pyramide (eller den nordlige Dashurpyramide), fordi den har mistet sine glatte dæksten, og har på grund af luften fået sig et rødligt skær i toppen fra bl.a. sand [22].

18

Det Gamle Egypten s. 92 og 210

19

Det Gamle Egypten s. 52

20

Egyptens Pyramider s. 97

21

Egyptens Pyramider s. 102

22

Egyptens Pyramider s. 104-105

Side 8

[navn fjernet] 2.z Rødovre Gymnasium

Historie opgaven 2.g Side 8 af 13

Pyramidens arbejdere

Disse pyramidebyggerier krævede mange arbejdere, og gennem tiderne har egyptologer prøvet at finde svaret på, hvem der byggede dem. Under Kong Snofru i starten af det 4. dynasti var der et felttog mod Nubien til det formål at importere arbejdskraft. Der blev bragt 7000 krigsfanger til Egypten, og disse fanger blev så indsat på de statslige godser, hvor man havde brug for deres arbejdskraft til opførelsen af Snofrus pyramide [23]. Man kan altså ikke udelukke, at der blev anvendt slaveri til opbyggelsen af pyramiderne, men de fleste egyptologer mener dog, at slaveri kun blev anvendt én gang, hvilket var under Snofru. Ifølge Peter Der Manuelian, ph.d., egyptolog fra Museum of Fine Arts i Boston, var pyramiderne ikke bygget af slaver. Opførelsen af pyramiderne blev set som et ”nationalt byggeprojekt”, hvor alle indbyggere deltog for at støtte kongen. For at lov og orden skulle herske efter kongens død, var alle samfundet nødt til at sikre sig, at kongen fik et succesfuldt evigt liv i det hinsides [24]. Deltagelsen i opførelsen af pyramiderne var altså et privilegium, og det var en ære at hjælpe kongen, som var deres gud på jorden. Denne teori støttes af Peter Lacovara, ph.d., egyptolog fra Museum of Fine Arts i Boston, som mener, at arbejdskraften var frivillig. Da Nilen oversvømmede bøndernes marker i perioden fra juli til november, var de ud af arbejde, og deltog derfor i byggeprojektet. Bønderne satte stor pris på at arbejde for kongen, da han som sagt var gudens søn, og den som velsignede deres marker med Nilens nærende vand [25]. Det siges, at Kheopspyramiden blev bygget på 23 år, – Kheops’ regeringsperiode – og for at pyramiden skulle stå færdig før Kheops døde, skulle hver sten sættes på plads hvert 2½ minut [26]. Dette hurtige arbejdstempo ville ikke kunne opnås med slaver. Det hurtige arbejdstempo krævede en del motivation, og det passer godt med at folket deltog for at støtte kongen.

Opførelsen af en pyramide

Selv I dag er det et stort mysterium, hvordan disse kæmpemæssige pyramider blev bygget. De blev bygget med uhyre præcision, og med vores forståelse i dag virker det utænkeligt med den tids ”primitive” redskaber, som arbejderne i Det Gamle Rige havde til rådighed. Derfor er der gennem

23

Det Gamle Egypten s. 55

24

Mummies 28. min.

25

Mummies 29. min.

26

Pyramide og pionerer s. 79

Side 9

[navn fjernet] 2.z Rødovre Gymnasium

Historie opgaven 2.g Side 9 af 13 tiderne blevet fremsat utallige teorier og gæt på, hvordan disse kæmpemæssige monumenter er blevet til. Mange af teorierne involverer besøg fra det ydre rum, men der er dog heldigvis en masse videnskabsmænd, som har forsøgt at fremtvinge svar ved hjælp af den matematiske logik. Under det

4. dynasti opførte Kheops, den mægtige pyramide, Kheopspyramiden. Den er bygget med en præcision, som selv i vores tid ville være svært at udføre selv med vores fremragende teknologi.

Hver side af pyramiden vender mod sit verdenshjørne (dette gælder for øvrigt også for Mykerinos-og Khefrenpyramiden). Dette blev opnået ved hjælp af polarstjernerne. I en rund indhegning kunne man afmærke stedet, hvor en stjerne viste sig, når den kom til syne over muren, og afmærke stedet hvor den gik ned igen. Midt i mellem de to mærker for op- og nedgang lå retningen nord [27]. Dette blev gjort med kun en afvigelse på 3’6’’ i vestlig retning, en ubetydelig fejl der sandsynligvis er opstået ved opførelsen, da egypterne kun havde det blotte øje og primitive sigteredskaber til rådighed. Ved hjælp af simpel geometri kunne egypterne så placere resten af siderne, og de blev derfor meget præcise. Byggeriet af disse pyramider er dog stadig en gåde. Hvordan var det muligt at transportere sten på op imod 15 ton fra stenbruddet til pyramiden i tiden 2500 f. Kr.?

Udfra seneste teorier kan man fortælle, at stenene blev slæbt på træslæder, som blev trukket af mænd og trækdyr. Der var bundet et tov af palmefibre til slæden, og en hjælper hældte så smørelse (vand, planteolie, mælk eller mudder) under slæden for at formindske gnidningsmodstanden. Vejbanen op til pyramiden har sandsynligvis også været udjævnet og træbelagt. Størstedelen af stenene blev brudt lige ved pyramiden fod, men de hvidere og hårdere kalksten til pyramidens ydre beklædning blev sejlet ind fra den modsatte side af Nilen. Stenene fra de fjerne granitbrud i Aswan blev ligeledes hentet af vandvejen [28]. Egypterne havde glimrende værktøj til rådighed, save og mejsler af kobber, forskellige flinteredskaber samt hamre, hvis hoved var af en mørk, hård sten art kaldet dolerit [29].

Pyramiderne har sat tydelige spor, som viser, hvordan de fik stenblokkene fri. Den mest brugte metode var at bore huller langs den ønskede brudflade og derefter slå kiler af vædet træ ind, som efterhånden ville udvide sig og derefter flække klippen de ønskede steder [30]. En anden måde var at

27

Verden bedste bog om Pyramider s. 14

28

Pyramide energi – en kritisk undersøgelse kap.3

29

De byggede en pyramide s. 14-15

30

Verdens bedste bog om Pyramider s. 10

Side 10

[navn fjernet] 2.z Rødovre Gymnasium

Historie opgaven 2.g Side 10 af 13 hamre løs med doleritkugler rundt om det klippestykke, som skulle frigøres. Det var en langsommere metode, men præcisionen var klart bedre [31].

I 1952 kom der et gennembrud mht. gåden om transporten af de kæmpe stenblokke. Man havde fundet en pyramide, en trinpyramide i Saqqara, som egypterne havde opgivet at bygge færdig, og arkæologerne fandt ramper på hver af pyramidens sider. Rampen på den ene side af pyramiden, som lå tættest på stenbruddet, var størst, og formentlig den som blev brugt til at transportere de store materialer. Man mener, at den anden rampe henholdsvis blev brugt af arbejderne og til deres redskaber. Herfra kunne man konkludere, at der var blevet brugt ramper til opførelsen af Kheops pyramiden [32]. Selvom man fandt ud af, at egypterne havde brugt ramper, var det stadig uklart, hvordan disse ramper havde set ud, men man mener dog, at der blev brugt forskellige ramper til forskellige stadier i byggeriet.

Brugen af rampen er den eneste metode, som gør det muligt at transportere op imod 2,3 millioner stenblokke på hver deres plads hurtigt nok [33]. Udregninger viser, at for at Kheops pyramiden skulle have stået færdig på 23 år (Kheops’ regeringsperiode), skulle der være lagt en stenblok for hvert 2½ minut. Dette er dog ikke helt sikkert, da man ikke ved, om Kheopspyramiden stod færdig før kong Kheops døde. Men har nemlig ikke sikker viden om, hvor længe Kheopspyramiden var under opførelse. Man regner med, at byggetiden varede lige så lang tid som Kheops’ regeringsperiode, men Kheops havde jo fastlagt pyramidens størrelse fra begyndelsen, og han vidste ikke, hvor længe han ville leve. Derfor er det muligt, at byggetiden varede længere, og at der var Kheops’ efterfølger Djedefre, som sørgede for, at den blev bygget færdig. Dog er det usandsynligt muligt, at pyramiden er bygget indenfor det korte tidsrum af ca. 20 år [34].

En teori lyder på en byggerampe, som strakte sig ud over ørkenen, og blev efterhånden forhøjet, som byggeriet gik frem, og stenene blev så lagt. Den gik udfra fundet i 1952, hvor ramperne bestod af stenbrokker, hvori der lå et lag af flade råt tilhuggede sten med mellemrum. Ramperne var høje og lange, og de største af dem blev brugt til at transportere de tunge materialer, og blev ført fra

31

Pyramide energi – en kritisk undersøgelse kap. 3

32

http://hjem.get2net.dk/vigsoe/pyramide/hvordan.htm

33

http://hjem.get2net.dk/vigsoe/pyramide/hvordan.htm

34

Pyramider og pionerer s. 79

Side 11

[navn fjernet] 2.z Rødovre Gymnasium

Historie opgaven 2.g Side 11 af 13 stenbruddet. Den andre ramper blev så brugt af arbejderne og til deres redskaber [35]. Rampen var bygget af murbrokker klinet sammen af mudder fra Nilen [36]. Denne teori kaldes rampeteorien.

Enkelte påstår, at Kheopspyramiden var alt for høj til at have benyttet den kendte rampe. Hvis den havde det, ville det betyde, at rampen var så lang for at sænke hældningsgraden, at opførelsen af den ville være et ligeså stort arbejde, som det var at bygge selve pyramiden [37].

En anden teori går ud på, at rampen gik som en slags sneglegang rundt om pyramiden. Ved hvert af pyramidens hjørner begyndte der en ny rampe, som langsomt hævede sig, idet den hvilede sig på de ufærdige trin af dækstenene. Når pyramiden så havde nået en højde på ca. 120 meter, ville der ikke være mere plads langs pyramiden til at støtte alle fire rammer. Derfor sløjfede man to af dem. På den måde kunne en række af arbejdshold uafbrudt trække deres sten op ad den ene bakke og bringe deres tomme slæder ned ad den anden [38]. Denne teori kaldes spiralteorien.

En helt ny teori er blevet fremsat den danske civilingeniør Ib Meyer Hansen, som forestiller sig, at rampen var på selve pyramiden. Det betød, at rampen efterfølgende ikke skulle rives ned [39]. En anden ingeniør ved navn P. Garde-Hansen har fremført sin teori, som går ud på, at en rampe blev bygget, og efterhånden forhøjet indtil pyramiden nåede en højde på ca. 80 meter. På dette tidspunkt ville rampen strække sig ca. 730 meter ud i ørkenen. Herfra ville det ikke være muligt, at holde hældningsgraden nede uden at rampen vil blive dobbelt så lang. Derfor mener Garde-Hansen, at der

                                                                          40
blev bygget videre fra ”level 80” ved at løfte blokkene resten ad vejen op ad små trin-ramper .

Samtidig beskriver Garde-Hansen, hvordan pyramiderne kunne bygges i løbet af 20 år og af en arbejdsstyrke langt under 100.000. Brydning og transport skulle foregå året rundt, men der skulle kun arbejdes på selve pyramiden i perioder á 3 måneder årligt. Efter 11 år ville pyramiden have nået en højde af 80 m, og 90 % af stenblokkene ville være på plads ved hjælp af en jordrampe. Herefter ville man bringe stenene på plads med løfteanordninger og arbejde året rundt. Det sidste arbejde vil kun kræve nogle få tusinde faglærte arbejdere, som ikke ville savnes i landbruget. Projektet ville i sit

6. år kræve 63.000 mand, hvorefter det i det 14. år kun vil kræve 16.000 mand. Tallene inkluderer alt

35

http://hjem.get2net.dk/vigsoe/pyramide/hvordan.htm

36

De byggede en Pyramide s. 38

37

http://hjem.get2net.dk/vigsoe/pyramide/hvordan.htm

38

De byggede en Pyramide s. 38 og 50

39

Det Gamle Egypten s. 65

40

Pyramider og pionerer s. 80

Side 12

[navn fjernet] 2.z Rødovre Gymnasium

Historie opgaven 2.g Side 12 af 13 nødvendigt mandskab lige fra brydning af sten til madlavning og sanitet samt tillæg på 20 % som

kompensation for arbejdsulykker og sygdomme^{41}.

Jeg er enig med de egyptologer, som mener, at Kheopspyramiden var for høj til, at man kunne benytte sig af en enkelt rampe. Desuden ville det kræve lige så meget mandskab til at bygge rampen, som det ville til at bygge af pyramiden, og derved ville det ikke kunne passe med færdiggørelsen af pyramiden til tide. Selve transporten af stenene, udfra mit synspunkt, må have forgået ved brug af spiral rampen, da det både virker lettest og smartere.

Hvis jeg ser på, hvem der byggede pyramiderne, om det var slaver eller bønder, hælder jeg mest til, at det var bønder. For det første var det en ære at arbejde for kongen, og opførelsen af den hellige grav var en ”national” pligt. Arbejderne som var med til at bygge pyramider, er i dag fundet tæt på den pyramide, de har bygget. En slave eller gemen tyveknægt ville aldrig komme så tæt på kongen, hvilket indikerer, at arbejderne var hverken slaver eller forbrydere. Selve Nilens oversvømmelsesperiode, gav jo også bønderne muligheden til at arbejde for kongen, og hvis man sætter sig ind i den tids forståelse, og respekt for kongen, kunne det sagtens have ladet sig gøre.

Konklusion

Efter at have undersøgt Det Gamle Rige og dets pyramider er jeg kommet frem til en forståelse af nødvendigheden, kongen havde for opførelsen af hans magtafspejling: Pyramiden. Den skulle vise kongens magt og udødeliggøre ham i verdenshistorien samt efterlivet. Til opførelsen af pyramiderne læner jeg mig som sagt over til, at det var bønder, tømrer, skriver og andre egyptere, som var med i det egyptiske samfund, som stod for opførelsen af pyramiderne. Man har siden da fundet menneskegrave ved pyramiderne og betegnelser for arbejdernes rang, stilling og forhold til pyramiden inde i gravene. Til selve opførelsen af pyramiderne vil jeg mene, at det var spiralteorien, man benyttede sig af, selvom der findes spor af rampeteorien. Jeg mener, at rampeteorien ville være alt for besværlig. Man fandt jo heller aldrig en færdig model af ramperne. Selve transporten af stenblokkene er efter min mening, mest forgået ved brug af træslæder og smørelse, da det formindsker gnidningsmodstanden bedst. Selvom de nutidige teorier er realistiske, tror jeg ikke på,

41

Pyramider og pionerer s. 80

Side 13

[navn fjernet] 2.z Rødovre Gymnasium

Historie opgaven 2.g Side 13 af 13 at man ville kunne opføre en pyramide i dag. Det ville ikke være det samme, da jeg mener, at motivationen bag opførelsen spiller en større rolle, end vi tror. Jeg tror, at flere hemmeligheder blev begravet sammen med faldet af det gamle Egypten, og måske var det det egypterne ville.

Udarbejdet af [navn fjernet]

Litteraturliste

Bøger:

Torben Holm-Rasmussen: Det Gamle Egypten – Politikens Forlag

Mark Lehner: Egyptens Pyramider – Gyldendal

Anne Millard: Verdens bedste bog om Pyramider – Forlaget Flachs

David Macaulay: De byggede en Pyramide – Gyldendal

Johnny Thiedecke og Torben Holm-Rasmussen: Pyramider og Pionerer – Pantheon

Rostislav Holthoer, Simo Parpola og Asko Parpola: Flodrigerne – Politikens Forlag

Mogens Carstensen: Pyramidetidens Ægypten f. kr. – Gyldendal

Film:

Lisa Bourgoujian: Mummies – Greystone Production

BBC Documentary: Pyramids – How they where built

Internetsider:

http://hjem.get2net.dk/vigsoe/pyramide/hvordan.htm
http://www.skeptica.dk/bibliotek/pyra-bogen/03_kapitel%203.htm (Jens Laigaard: Pyramide Energi)