De Olympiske Lege og Idræt i Antikken

Side 1

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 1 af 14

___________________

[navn fjernet] 2.z 10/2 2005

Side 2

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 2 af 14

Indholdsfortegnelse

_______________________________

Indledning……………………………………………………………………………………..3

Problemformulering………………………………………………………………………….3

De græske Olympiske Leges oprindelse…………………………………………………….4

Olympiadens udvikling fra år 776 f. Kr.…………………………………………………......6

Idrættens betydning i det græske samfund………………………………………………….8

Perspektivering til de Olympiske Lege i nutidens moderne samfund…………………....10

Konklusion…………………………………………………………………………………...12

Litteraturliste………………………………………………………………………………..13

Bilag 1………………………………………………………………………………………..14

Side 3

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 3 af 14

Indledning:

I 700 – tallet kom en græsk bogstavskrift i anvendelse, og det var denne bogstavskrift der skabte fundamentet for udviklingen af græsk litteratur. Flere græske områder, som for eksempel Delfi og Olympia opnåede særlig anseelse. Grækere fra alle bystater mødtes her for at ofre til guderne, eller for at dyrke sport og udøve konkurrencer til ære for guderne. Dette styrkede den fælles kulturbevidsthed, og gav samtidig anledning til at beundre dygtige digtere, skuespillere eller sportsudøvere, som kastede glans over vindernes hjembyer [1]. Alle disse omstændigheder gav grækerne overskud, og skabte dermed et fundament for den græske idræts oprindelse. Dette har ført mig frem til følgende problemformulering:

Jeg vil undersøge de græske Olympiske Leges oprindelse, samt diskutere idrættens betydning i det græske samfund. Til sidst perspektiveres til de Olympiske Leges betydning i nutidens moderne samfund.

For at kunne undersøge den græske olympiske oprindelse, har jeg valgt at redegøre for hvad der fik grækerne til at dyrke idræt. For at belyse dette, har jeg valg at bruge forskellige kilder. Herefter vil jeg redegøre for de Olympiske Leges udvikling frem til år. 393 e. Kr.. Efter dette vil jeg diskutere idrættens betydning i det græske samfund, ud fra forskellige kilder, samt til sidst perspektiveres til de Olympiske Leges betydning i nutidens moderne samfund.

Opgaven vil indbefatte en indledning med problemformulering, et redegørende afsnit om de græske Olympiske Leges oprindelse og begyndelse, et analyseafsnit om idrættens betydning i det græske samfund samt en perspektivering til de Olympiske Leges betydning i nutidens moderne samfund. Til sidst fuldendes der med en konklusion.

1

Andersen, Torben P., med flere, Store Linjer I Verdenshistorien, 1. udgave 3. oplag 2002, s. 31.

Side 4

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 4 af 14

De græske Olympiske Leges oprindelse:

År 776 f. Kr. kaldes året for den første officielle olympiade [2], det er det første historiske årstal man har for legene. Ingen ved med sikkerhed om der har været afholdt Olympiske Lege tidligere, men hvis man sammenligner med de skriftlige kilder og fund i historien fra Olympia, er årstallet 776 f. Kr. meget troværdigt. Samtidig begynder den tidligste skriftlige kilde til belysning af sportslegenes oprindelse, de olympiske sejrslister, med året 776 f. Kr. [3]

Arkæologer har også fundet potteskår fra år 776 f. Kr. med vindernavn på, så man kan dermed sige, at man har sikker viden fra år 776 f. Kr. og frem efter. [4] De Olympiske Lege var en tilbagevendende begivenhed, hver fjerde år, som oprindeligt blev afholdt i forbindelse med religiøse ritualer til ære for guderne. De græske mænd dyrkede guderne og deres idræt på den hellige jord, som oprindelig var indviet til Zeus [5] i Olympia, det græske samfunds religiøse centrum.

Grækerne tog de Olympiske Lege så alvorligt, at de indførte våbenhvile under legene. Selv under de peloponnesiske krige mødtes fjenderne og konkurrerede fredeligt side om side. Kun to gange blev våbenhvilen ikke overholdt. Dermed kunne tilskuere og deltagere frit rejse til Olympia i Elis, der ligger i det nordvestlige hjørne af halvøen Peloponnes.

De olympiske Lege var en fællesgræsk panhellensk fest, hvilket vil sige, at det var en fest hvor kun de frie og ustraffede grækere af hankøn kunne deltage. Slaver og fremmede folk kunne blot se til som tilskuere, mens kvinder var forment adgang. De måtte hverken deltage eller se på, og hvis de overtrådte dette kunne

                 6
det betyde dødsstraf.

I mange af de græske bystater brugte man legene som tidsregning, og man kaldte tidsrummet på de 4 år mellem to Olympiske Lege for en ”olympiade”. Men et århundrede efter Theodosius’ [7] død blev al

                                             8
tidsregning i Europa baseret på årstallet for Jesu’ fødsel.

2

Bendtsen, Margit, med flere, Den græske olympiade, 2004, s. 10.

3

Thiedecke, Johnny, Ansigt til ansigt med grækerne, 1. udgave 1. oplag, 1996, s. 100.

4

Idorn, John, John Idorn’s OL Historie, 1. ugave 1. oplag, 1996, s. 8.

5

Grækernes vigtigste gud, hvis hovedhelligdom var Olympia.

6

Bendtsen, Margit, med flere, Den græske olympiade, 2004, s. 11.

7

Østromersk kejser.

8

http://ol-dyn.tv2.dk/historien/1159532.html, s.1.

Side 5

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 5 af 14

Selve oprindelsen til de Olympiske Lege hersker der megen tvivl om. Historikere er dog enige om at legene var til ære for Zeus, og at de havde deres baggrund i kamplege, som blev afholdt i forbindelse med vigtige personers begravelser.

En af historierne bag de Olympiske Leges opståen skrev Pindar som var græsk digter. Han skrev i 400 f.

Kr. de olympiske oder [9], som førte sportslegenes begyndelse tilbage til de gravlege, som blev afholdt til ære for heroen [10]

Pelops [11]. Ved at lade en anden heros, Herakles [12], deltage i en løbekonkurrence efter at have ofret ved Pelops’ grav, knytter Pindar sportslegene yderligere sammen med religionen. Han understreger desuden Herakles’ betydning for Olympia og de Olympiske Lege ved at fortælle at det var Herakles som havde opmålt og afgrænset det hellige område, temenos [13], og som havde bragt det vilde oliventræ til Olympia. Det var fra dette oliventræ at de sejrende atleter fik deres hæderskrans [14].

En anden kilde fortæller at det var Kong Oinomaos, som havde en utrolig smuk datter, han nødig ville af med. Derfor skulle alle bejlerne sættes på en prøve, hvor de skulle slå Kong Oinomaos i væddekørsel med fir – spand, for at vinde hans datter, Hippodameia. Alle bejlerne fik et forspring, men kongen havde de bedste heste, og han indhentede dem altid og stak sit spyd i ryggen på dem. Sådan var det gået 13 bejlere, inden Pelops kom til. Pelops var både smart og heldig, da Hippodameia straks blev forelsket i ham. I fællesskab bestak de kongens vognpasser til at pille ved hjulene, så da væddeløbskørslen var i gang, gik hjulene i stykker, og kongen faldt ud og blev dræbt. Som tak for sin redning og sin kone indstiftede

Pelops de Olympiske Lege.^{15}

Disse to kilder er blot en brøkdel af hvad man kan finde om de Olympiske Leges oprindelse. Der er utrolig mange variationer af hvilken begivenhed der præcis ligger til grund for de græske Olympiske Lege. De fleste kilder synes dog at være enige om, at legene har haft deres oprindelse i forbindelse med begravelsesfesterne.

9

Sange komponeret for sejrende atleter.

10

Halvgud. Afdøde historiske personer eller sagnfiguer der blev genstand for kultisk dyrkelse.

11

Søn af Tantalus, der blev ofret til guderne og siden genskabt af dem, hvorefter han vandt Hippodamia i et løb imod kong

Oinomaos.
12

Halvgud,der slog sin kone og børn ihjel og som straf måtte udføre 12 umulige bedrifter.

13

I en helligdom det område der hørte til guden, og hvor templer og altre var anlagt.

14

Bendtsen, Margit, med flere, Den græske olympiade, 2004, s. 11.

15

Idorn, John, John Idorn’s OL histore, 1. udgave 1. oplag, 1996, s. 9 – 10.

Side 6

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 6 af 14

Olympiadens udvikling fra år 776 f. Kr.:

På trods af varmen, rejseanstrengelserne og andre ubehagelige ting strømmede folk til de Olympiske Lege. I begyndelsen var legene overstået på kun én dag. Dette var fordi at de første 13 gange, der var Olympiske Lege, var der kun én øvelse på programmet, stadionløb, 192,27 meter. Manden der vandt dette løb blev hyldet og modtog som præmie en olivenkrans. I den 14. olympiade indførtes disciplinen Diaulos

(dobbelt stadionløb, altså 384,54 meter), i den 15 Olympiade kom det længste løb grækerne nogensinde havde på programmet. Det var Dolichos (stadion frem og tilbage 24 gange, dette svarede til ca. 4.614,48 meter). Gennem de første 145 olympiader, altså i tidsrummet over 576 år, blev det olympiske program udvidet med forskellige discipliner (som ses af bilag 1 side 14). Indførelsen af de enkelte sportsgrene var

                                                               16
sandsynligvis for at glæde de tilrejsende tilskuere, og næppe for at hædre Zeus .

Man ved med sikkerhed at grækerne var nøgne ved sportsudøveløserne, fordi man har fundet beviser ved de mange bevarede afbildninger af atleter, i form af statuer, mosaikker og vasebilleder. Dermed var kroppens linjer i stillinger og bevægelser fuldt synlige, både for gymnasten selv og for tilskuerne. At man således frit kunne betragte det sportstrænede mandslegeme i hvile og i bevægelse blev af stor betydning, både for den græske kunst og for den græske lægevidenskab.

Den religiøse side af Olympiaden havde stor betydning. Den første dag man ankom, aflagde dommere og deltagere en ed på, at de ville overholde reglerne. Dette skete foran alteret for statuen af Zeus Hórkios

(Zeus som vogter af eden). På den tredje dag blev der ofret 100 okser på det store Zeusalter. Inden ofringen gik kampdommere, officielle gæster fra de forskellige græske stater, sportsdeltagere og offerkvæget i procession rundt om det hellige område. Sejrsherren i stadionløb fik den store ære at

                                                                                   17
antænde ilden på Zeus’ askealter, en tradition der har overlevet op til vores tid, dog i en lidt anden form .

I dag tændes der olympisk ild på førstedagen, der markerer starten på olympiaden og når ilden slukkes markerer dette slutningen.

Desuden blev der på den 2. dag om aften ofret til heroen Pelops, som var begravet i det hellige område.

En sort vædder blev slagtet på graven, og blodet løb ned til den døde. Offerdyret blev derpå brændt, uden

16

Danmarks idræts - forbund, De Olympiske Lege 1896 – 1996, 1996, s. 6.

17

Nielsen, Birk Poul, Torv og tempel, 1. udgave 3. oplag, 2004, s. 35.

Side 7

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 7 af 14 deltagerne fik andel i kødet. Denne type offer kaldes holokaustos (fuldstændig opbrændt), et ord som i

                                            18
nutiden anvendes om nazisternes udslettelse af jøderne.

På sidste dagen for de Olympiske Lege var der endnu en religiøs ceremoni. Overrækkelsen af præmier til vinderne, der bestod af en flettet olivenkrans. Denne olivenkrans skulle efter sigende være plantet af Herakles ved olympiadens start. Kransen var forbundet med enorm prestige og ære, både til atleten og dens hjemby. Æren var det højeste, men i mange byer blev en olympisk vinder fritaget for at betale skat resten af livet, han fik også friplads i teatret og flere steder betalte staten også for hans mad resten af livet.

Dermed betød dette, at med en olivenkrans om hovedet rykkede man op i næsthøjeste skatteklasse. Den græske forfatter Pindaros (ca. 522 – 443 f. Kr.) skrev også i en af sine oder: ” Vinderen fra Olympia har

                                19
resten af sit liv honningsød vindstille.”

Som følge deraf blev de forskellige bystater interesseret i at få de bedste atleter til netop deres bystat, da der som sagt var forbundet stor fortjeneste i at de dygtigste atleter stillede op for netop dem. Derfor overtalte bystaterne atleterne til at stille op for dem imod betaling. Derved startede professionaliseringen, som vi også kender i dag, hvor der kom økonomiske aspekter ind i billedet. Denne professionalisme medførte at sporten blev grovere, og dermed et tab af de oprindelige idealer. Dette kom til udtryk i

                                20
korruption og snyderi i konkurrencerne.

De olympiske Lege blev afholdt i over 1100 år, indtil de blev lukket og forbudt af den østromerske kejser Theodosius år 393 e. Kr. . Her var kristendommen blevet den etablerede religion, og man betragtede al

græsk kultur som hedensk.^{21} Derefter forfaldt de hellige steder, som sandsynligvis blev ødelagt af

plyndring og jordskælv.

Hvis man ser på legenes udvikling var de oprindeligt til ære for Zeus og den begravede i form af begravelsesritualer, men senere udviklede de sig til at være en underholdningsbegivenhed. Dette medførte en stigende professionalisering af sporten, som indebar at dens oprindelige idealer gik tabt til fordel for bedrageri.

18

Ibid.

19

Bendixen, Kirsten, med flere, For sportens skyld, 1972, s. 136.

20

Bendtsen, Margit, med flere, Den græske olympiade, 2004, s. 16.

21

http://ol-dyn.tv2.dk/historien/1159532.html, s. 1.

Side 8

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 8 af 14

Idrættens betydning i det græske samfund:

Idrættens betydning for grækerne og det græske samfund kan tydeligt ses i mange af de tekster der har overlevet i op til vores tid, blandt en af dem der tydeligt illustrer idrættens betydning er skriftet af forfatteren Lukián (ca. 120 – 180 e. Kr.). Som kildekritik er teksten skrevet noget senere end perioden omkring 776 f. Kr., men indholdet og holdningerne til den græske idræt skulle ikke være ændret synderligt i antikken [22]. Skriftet er en samtale mellem Anácharsis [23] og atheneren Sólon [24] (ca. 600 f. Kr.), som foregår i et gymnasion som Aristoteles [25]

(384 - 322 f. Kr.) grundlage i Athen. Anácharsis ser nogle sportsfolk, der øver sig i brydning og pankration, og over for Sólon giver han udtryk for at han finder atleternes adfærd meningsløs og latterlig. Hertil svarer Sólon:

” Sejrsprisen kan kun vindes af få, men det drejer sig i virkeligheden om noget endnu større både for den enkelte og samfundet. Alle gode medborgere må udkæmpe en kappestrid, hvor det ikke blot gælder en krans af oliven, men en krans, som i sig indbefatter al menneskelig lykke.” [26]

Her slår Sólon fast, at selvom sejren kunne vindes af få, bør alle medborgere kæmpe for den krans der giver ”al menneskelig lykke”. Senere i skriftet giver Sólon svaret på hvordan det kan lade sig gøre at opnå denne værdifulde krans.

” Alt dette er nemlig den krans, som du ser, flettet af, og det er den man stræber efter i denne kamp, og

                                                    27
det er det mål, vore anstrengelser på sportspladsen stiler imod.”

Som det fremgår i slutningen af citatet, er det netop sportspladsen, man bruger som middel for at opnå kransen. Sporten er altså det vigtigste redskab i at nå det absolut højeste mål, som grækerne satte sig for.

En anden kilde som også illustrer hvor meget idrætten og sejren betød i det græske samfund, er et uddrag af den græske forfatter Philostratos’ (ca. 160 – 244 e. Kr.) skrift om sport. Her overværer vi en pankration

– kamp i Olympia, hvor Arrichion er i kamp med en unavngiven modstander:

22

Thiedecke, Johnny, Ansigt til ansigt med grækerne, 1. udgave 1. oplag, 1996, s. 106.

23

Kongesøn fra Skythien, området nord for Sortehavet. Han rejste til Athen for at studere grækernes kultur.

24

Athener der var berømt for sin visdom og sin lovgivning.

25

Filosof.

26

Nielsen, Poul Birk, Torv og Tempel, 1. udgave 3 oplag 2004, s. 47.

27

Ibid.

Side 9

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 9 af 14

” Modstanderen pressede allerede sin arm bagfra op under Arrichions strube for at kværke ham, og med sine ben spændte han fast om Arrichions lænder og forhindrede hans modstand. Dødens søvn begyndte allerede at falde over Arrichions bevidsthed. Modstanderen, der tror, at han har ham, slipper sit greb. Da samler Arrichion al sin kraft, kaster sig til siden og fanger modstanderens ene ben mellem sine egne, vrider til og trækker hans ankel af led. Mens Arrichions sjæl bliver svagere, giver den ham dog styrke til i

                             28
sidste øjeblik at hente sejren hjem.”

Dette citat viser igen, hvor meget en sejr betød for den græske borger. Der var intet, der var mere vigtig end at vinde, og senere i citatet beskriver Philostratos’, hvordan tilskuerne udbryder i vild jubel over denne seance. Konsekvenserne for Arrichion bliver beskrevet senere:

” Efter at han (Arrichion) allerede har vundet to sejre i Olympia, så vandrer han efter endnu en større

                                                                     29
sejr til de himmelske egne, endnu med støvet fra den sidste sejr på sin blodige krop.”

Her ser man altså, at samtidig med en idrætsudøver dør, så jubler tilskuerne over hans store vilje til at vinde. Arrichion har en vilje så stor at han et kort øjeblik snød døden, for at vinde en kamp, der tilslut krævede hans liv. Dermed blev det at sejre alligevel vigtigere end livet, og denne vilje var gennemgående i det græske samfund.

Idrætten blev altså tillagt stor opdragelsesværdi i det græske samfund, hvilket tydeligt fremgår af teksten

” Sporten og det hele menneske”^{30}. Glaukon [31] og Sokrates [32] diskuterer indretningen af det bedste

samfund, samt den bedste uddannelse. De fremhæver begge vigtigheden i at man både bliver uddannet indenfor både idræt og musik, da det er et samspil mellem disse, der skaber det mest harmoniske individ.

Altså den berømte ”Mens sana in corpora sano” – en sund sjæl i et sundt legeme. Begge påpeger også hvad der sker hvis et menneske ikke opdrages i begge ting, men kun i en enkelt af tingene:

28

Thiedecke, Johnny, Ansigt til ansigt med grækerne, 1. udgave 1. oplag 1996, s.108.

29

Ibid.

30

Ibid.

31

Græsk filosof.

32

Græsk filosof, som blev dømt til døden bl.a. for gudsbespottelse og fordærv af ungdommen. Sokrates tanker kendes fra andres værker, specielt hans elev, Platon.

Side 10

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 10 af 14

” De der udelukkende har drevet gymnastik, bliver mere rå, end de burde være, medens omvendt bliver

                                                                        33
de, der udelukkende har drevet musik, bliver mere svage, end det der er rigtigt for dem.”

Derved erkender de to filosoffer at idrætten ikke kun træner kroppen, men også sjælen, og det er der at musikken skal gå ind og danne den harmoniske person. Dette ses tydeligt på den afsluttende kommentar fra Sokrates:

” Den, der på den rigtigste måde forener gymnastik med musik og lader dem påvirke sjælen i det mest passende forhold, ham vil vi med fuld ret kunne betegne som den mest musikalske og som den, der har mest sans for harmoni, lang mere end den, der får strengene til at klinge sammen.” [34]

Derved understreges virkningen tydeligt, at gymnastik og musik tilsammen danner det mest harmoniske menneske. Idrætten havde derved en meget tydelig opdragende virkning for at kunne danne det mest harmoniske menneske, en værdi der var utrolig efterstræbt af alle grækerne.

Idrætten har således haft flere centrale betydninger i det græske samfund, hvoraf den vigtigste har været den opdragende effekt. Stræben efter at danne det harmoniske menneske. Også viljen til at vinde konkurrencer var et vigtigt fundament i den græske tankegang. Mulighederne for at opnå den absolutte lykke, som idrætten giver, er indenfor alle medborgers rækkevidde, som Sólon siger, blot man vil kæmpe for det.

Perspektivering til de Olympiske Lege i nutidens moderne samfund:

De Olympiske Leges betydning i nutidens samfund er primært at underholde. Vi dyrker ikke idræt i dag for at hædre og ære guder eller ved begravelsesfester, som man gjorde i det antikke Grækenland. I nutidens moderne samfund er det essentielle i Olympiaden at blive underholdt, samtidig med vi udvikler vores fysik. Specielt med henblik på at udvikle vores fysik, har de gamle græske idrætsudøvere sat deres præg på nutidens samfund. Adskillige idrætsudøvere i dag, anser de gamle græske idrætsudøvere som idealer, da de havde den flotteste og mest muskuløse krop, som ses afbildet på utallige vasemalerier.

33

Thiedecke, Johnny, Ansigt til ansigt med grækerne, 1. udgave 1. oplag 1996, s.109.

34

Thiedecke, Johnny, Ansigt til ansigt med grækerne, 1. udgave 1. oplag 1996, s.110.

Side 11

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 11 af 14

Olympiadens betydning har for den enkelte i dag en lidt anden betydning, end den havde for den enkelte græker. Dog er der alligevel adskillige ligheder. Hvis man for eksempel tager aspekter så som korruption og snyderi i konkurrencerne, fandtes disse både i det antikke Grækenland og i nutidens moderne samfund.

Det handlede simpelthen om at være den bedste for enhver pris. Dengang tog man blandinger af forskellige vine og spiritus, man spiste svampe og planter med euforiserende virkning, for at styrke sig,

og derved yde en bedre præsentation.^{35} I nutiden tager man forskellige slags doping, men hensigten var

og bliver den samme, man ville yde det bedste man kunne for at komme til tops og vinde.

Denne higende professionalisering inden for olympiaden drev atleterne til at yde deres bedste. De vidste at hvis de vandt, ville de blive beskyttet og favoriseret af guderne resten af deres liv. Atleterne ville samtidig også blive betalt af det offentlige resten af deres liv, så dette betød en vis skattefrihed. Således foregår det også visse steder i vores moderne samfund. I et land som for eksempel Korea, bliver atleterne hædret med skattefrihed resten af deres liv, hvis de vinder en olympisk medalje. Dermed betyder en sejr i de Olympiske Lege langt mere end mange umilddelbart tror.

Dog er der sket en markant forskel inden for de Olympiske Lege. I det antikke Grækenland var kvinder forment adgang til de Olympiske Lege, de måtte ikke engang se på. Hvorimod i nutidens samfund findes denne illusion slet ikke, kvinder har præcis de samme rettigheder som mændene.

I det antikke Grækenlands Olympiske Lege handlede det kun om at vinde og at være den bedste for at kunne ære sin hjemby, intet andet gjaldt. I nutiden handler det også om at være med, som det fremgår af det uofficielle motto ved de Olympiske Lege:

” Det vigtigste ved de Olympiske Lege er ikke at vinde, men at deltage ligesom den vigtigste ting i livet ikke er triumfen i sig selv, men kampen for den. Den vigtigste ting er ikke at have overvundet andre, men

at have kæmpet godt.”^{36}

Dette motto er idealet. Sådan præsenteres de moderne Olympiske Lege udadtil, men desværre hænger dette motto langt fra sammen, hvis man skal se det i forhold til virkeligheden. Naturligvis vil alle vinde for deres land, det er ikke kun nok at kæmpe for sejren. Det handler om nationalfølelse og prestige, præcis

35

http://home10.inet.tele.dk/worm/Olympia.html, s. 3.

36

http://faktalink.dk/doc/publish.php?linknavn=olymhele, s. 1.

Side 12

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 12 af 14 som det gjorde ved de Olympiske Lege i det antikke Grækenland. Der var det også kun en sejr der talte, for den kunne som sagt betyde frihed resten af livet.

Konklusion:

Baggrunden for de Olympiske Lege er svært at fastslå en bestemt begivenhed for, da der er så mange forskellige variationer af hvilken begivenhed der var lagt til grund. Dog kan jeg konkludere, at de Olympiske Lege har haft deres afstamning til ære for Zeus og i forbindelse med gravceremonier. Om Legenes udvikling og indhold har dette været en længerevarende proces, hvor der gennem tiderne er tilkoblet flere konkurrencer. Ikke desto mindre har Legene under hele perioden afspejlet det græske samfunds idéer om idræt og opdragelse, og har dermed været under langsom udvikling. Idrætten i det antikke Grækenland var meget vigtig, både for den enkelte, i kraft af de kvaliteter den gav individet, men bestemt også for samfundet. Som Sokrates også omtaler var idrætten af stærk opdragende effekt, og dermed en af forcerne i det græske samfund. Til sidst hvis man perspektiverer de Olympiske Lege i Grækenland til nutidens moderne samfund, er der ikke de voldsomme forskelle. Mange af de samme værdier og idealer er bevaret, desværre også nogle af de mindre gode, så som doping og korruption. Dog har kvinder fået adgang til de Olympiske Lege på lige vilkår som mændene.

Side 13

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 13 af 14

Litteraturliste

________________________________

Andersen, P. Torben, med flere, Store linjer i verdenshistorien, 1. udgave 3. oplag, 2002

Bender, Johan, med flere, Oldtidens Grækenland, 1. udgave 1. oplag, 1981

Bendixen, Kirsten, med flere, For sportens skyld, 1972

Bendtsen, Margit, med flere, Den græske olympiade, 2004

Danmarks idræts - forbund, De Olympiske Lege 1896 – 1996, 1996

Flaceliere, Robert, Dagligt liv I Grækenland, 1. udgave 1. oplag, 1967

Friisberg, Claus, Grækenland i oldtiden, 1990

Grimberg, Carl, Grækenlands storhedstid, 1. udgave 1. oplag, 1978

Hjortsø, Leo, Olympia. Den græske Olympiade, 2. udgave 2. oplag, 1964

Idorn, John, John Idorn’s OL histore, 1. udgave 1. oplag, 1996

Madsen, Damsgaard Aksel, Athen – et demokrati i oldtiden, 1982

Nielsen, Birk Poul, Torv og tempel, 1. udgave 3. oplag, 2004

Rawson, Elizabeth, Oldtidens grækere, 1979

Skydsgaard, Erik Jens, Det antikke Grækenland, 1. udgave 1. oplag, 1990

Thiedecke, Johnny, Ansigt til ansigt med grækerne, 1. udgave 1. oplag, 1996

http://faktalink.dk/doc/publish.php?linknavn=olymhele

http://home10.inet.tele.dk/worm/Olympia.html

http://ol-dyn.tv2.dk/historien/1159532.html

http://www.ioapa.dk/artikler.php

Side 14

[navn fjernet] 2.z Historieopgave

Side 14 af 14

Bilag 1:

Oversigt over discipliner gennem de første 145 olympiader (alle årstal f. Kr.)

OL nr.: | År: | Disciplin:
1 | 776 | Stadionløb (192,27 meter)
14 | 724 | Diaulos (dobbeltløb 384,54 meter)

15 720 Dolichos (24 stadionløb 4.614,48 meter)

18 708 Brydning og Pentathlon (femkamp bestående af stadionløb, diskos og spydkast, længdespring samt brydning)

23 | 688 | Boksning

25 680 Tethrippon 1 (væddekørsel med firspand)

33 648 Galopløb og Pankration (kombination af boksning og brydning)

37 632 Stadionløb og brydning for drenge

38 628 Femkamp for drenge (kun denne ene gang)

41 | 616 | Boksning for drenge

65 520 To stadionløb i fuld rustning

70 500 Apene (væddeløb med vogne trukket af to muldyr) til og med 84. OL

71 496 Kalpe (voltigering på en hoppe)

93 | 408 | Synoris (væddeløb med tospand)

96 396 Konkurrence for trompetere og herolder

99 384 Tethrippon 2 (væddekørsel med firspand af føl)

128 268 Synoris 2 (væddeløb med tospand af føl)

131 | 256 | Galopløb for føl
145 | 200 | Pankration for drenge

Kilde: Danmarks idræts – forbund, De Olympiske Lege 1896 – 1996, 1996, s. 6.