Børnearbejde under Industrialiseringen

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................................................................. s.2

2. Redegørelse ............................................................................................................................ s.3

2.1 Redegørelse for industrialiseringen i Danmark ............................................................ s.3

2.2 Redegørelse for industrialiseringen i landbruget og tilstrømningen til byerne ............ s.3

3. Analyse ..................................................................................................................................... s.5

3.1 Analyse af børnearbejde under industrialiseringen i Danmark ..................................... s.5

3.2 Analyse af tiltag mod børnearbejdet under industrialiseringen i Danmark ................. s.8

4. Vurdering .............................................................................................................................. s.10

4.1 Tendenserne i tiden var medvirkende til at børnearbejdet var acceptabelt .................. s.10

5. Konklusion ........................................................................................................................... s.12 Litteraturliste .......................................................................................................................... s.13 Bilag 1 ...................................................................................................................................... s.14 Bilag 2 ....................................................................................................................................... s.16 Bilag 3 ...................................................................................................................................... s.19

Side 2

2

1. Indledning

Jeg vil i denne opgave redegøre kort for, hvad der karakteriserede industrialiseringen () i Danmark, hvor det gamle samfund ændredes til et mere moderne samfund og komme ind på, hvilken betydning det fik for landbruget, at byen blev et eftertragtet sted for arbejder klassen.

Derefter vil jeg analysere på børnearbejdet under industrialiseringen og se på, hvorfor børnearbejdet var så udbredt i denne periode. Under dette vil jeg undersøge, hvilke tiltag der blev gjort imod børnearbejdet og komme ind på nogle forskellige holdninger og påstande omkring skadeligheden for børnene. Til sidst vil jeg lave en vurdering af, hvorfor børnearbejdet var så acceptabelt i tiden, og hvilke tendenser der var skyld i det, med henblik på det forhold vi i dag ville have til det, og hvordan nogle tendenser i dag er skyld i andre skadelige ting på børn og unge.

Side 3

3

2. Redegørelse

2.1 Redegørelse for industrialiseringen i Danmark

”Det gamle samfund var i opløsning og det nye industrialiserede, kapitalistiske samfund i

         1
udvikling.”

I perioden skete der en stor udvikling i det danske samfund. Industrialiseringen betød, at mange mindre virksomheder måtte lukke. Det skete især på håndværkets bekostning, hvor der i

1925 kun var 500 tilbage af de 3.200 selvstændige, der i 1897 havde været i tekstilbranchen. [2] Nedgangen for dette skyldes, at nye maskiner blev opfundet, og nye måder at øge produktionen på blev indført, og at de store virksomheder voksede, og de små blev udkonkurrerede.

Industrialiseringen kom også til at betyde, at der blev udviklet et mere kapitalistisk samfund. Dvs.

samfundet blev bygget op om den frie markedsøkonomi. Under dette samfund var det muligt for hver enkel person at starte en virksomhed op, hvis man havde pengene til det. Samfundet udviklede sig, og på samme tid ændredes folks holdning sig omkring økonomi, som medvirkede til, at der ikke længere var interesse i at tænke på ansvarlighed, næstekærlighed osv. [3]

I stedet begyndte folk at udkonkurrere andre som stod i vejen, og arbejdsgiveren betalte de ansatte en lavere løn end værdien af det arbejde, de udførte og solgte varerne så dyre som muligt. Grunden til at arbejderne kunne give de ansatte en lav løn skyldes bl.a., at både børn og kvinder blev tvunget på arbejdet på grund af de ringe vilkår i hjemmet, og at man derved havde et større udbud af arbejdskraft end efterspørgslen fra arbejdsgiveren. Et sådant samfund resulterede i, at der blev større klasse forskel på befolkningen.

”Livet var et spil. Nogle vandt, andre tabte, og nogle blev blanket helt af. Således var nu

                           4
engang spillets regler og vilkår.”

2.2 Redegørelse for industrialiseringen i landbruget og tilstrømningen til byerne

Danmark var stadig et landbrugsland trods den moderne industrialisering i byerne. Der skete en stor forandring i landbruget i følge af, at eksporten blev udpræget, og at redskaberne blev forbedret.

1

Bodil Thomsen, Barn i Danmark, Forlaget åløkke og Bodil Thomas, 1985, side 38

2

Erik Sigsgaard, OM BØRN OG DERES VIRKELIGHED FØR OG NU, Hans Reitzels forlag, 1972 og 1995, side 106-

107
3

Ebbe Kühle, Danmark Historie Samfund, Gyldendal, 1989 og 1994, side 111

4

Ebbe Kühle, Danmark Historie Samfund, Gyldendal, 1989 og 1994, side 112

Side 4

4

Landbruget havde gode tider i midten af 1800 tallet, da der kom gang i korn eksporten specielt til England, [5] og da priserne og produktionen var stigende. Den stigende produktion gav problemer med udpining af jorden. Denne dårlige cirkel kom landmændene ud af, ved at begynde at avle husdyr, som gav en mere naturlig gødning og krævede en mere varieret dyrkning af jorden. De avlede husdyr blev i en stigende grad afsat til udlandet både i form af levende kvæg og svin og i form af husdyrprodukter som smør, flæsk og fjerkræ. [6]

I 1880’erne rammes landbruget af prisfald både på korneksporten og husdyrprodukterne. Nyopdyrkede amerikanske prærier var skyld i prisfaldet, og udkonkurrerede dermed landbruget i Danmark med deres billige korn. [7] Ved en omlægning af produktionen til kød og smør overlevede landbruget, men ikke uden skræmmer.

Resultatet var, at landbruget fik en overskudsbefolkning, som blev nød til at søge bort fra landet for

at søge arbejde.^{8}

Problemet i landbruget gjorde, at de nye erhverv i byerne tiltrak billigt arbejdskraft til sig. Det var især unge, ugifte og kvinder, der tog til byen for at finde bedre levevilkår, end dem landdistrikterne kunne tilbyde. [9] Befolkningstallet tredobles fra 1860 til 1911 i byerne på grund af denne tilstrømning

                 10
fra landbefolkningen.

5

Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg, Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, side 157

6

Ole Hyldtoft, Helle Askgaard og Niels Finn Christiansen, Det industrielle Danmark , Systime, 1981, side

28
7

Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg, Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, side 157

8

Bodil Thomsen, Barn i Danmark, Forlaget åløkke og Bodil Thomas, 1985, side 38

9

Bodil Thomsen, Barn i Danmark, Forlaget åløkke og Bodil Thomas, 1985, side 38

10

Erik Sigsgaard, OM BØRN OG DERES VIRKELIGHED FØR OG NU, Hans Reitzels forlag, 1972 og 1995, side 106-

107

Side 5

5

3. Analyse

3.1 Analyse af børnearbejde under industrialiseringen i Danmark

Som nævnt i redegørelsen skete der store forandringer i Danmark i midten af 1800-tallet, som medvirkede til, at børnearbejdet blev en nødvendighed, både på grund af de ringe vilkår mange familier havde i hjemmet og den stigende vækst inden for industrien. [11] Børnearbejdet blev brugt inden for mange forskellige fabriksområder såsom, tobaksindustrien, cikorie- og tændstiksfabrikation, glasværker, fajance- og tekstilfabrikker, [12] osv. Det var tit de sundhedsfarlige fabrikker, der ansatte børn til billige penge trods den store risiko for, at børnenes helbred blev nedbrudt. I slutningen af 1800-tallet var antallet af børn med erhvervsarbejde stigende. [13] Ved en undersøgelse af 45 fabrikker, som lægen Emil Hornemann lavede i 1872, fandt man ud af at 886 eller 20% af de 4.297 arbejdere var børn, og at 134 af børnene var mellem 6 og 10 år. På cikoriefabrikkerne var 76% af arbejderne børn, på tændstiksfabrikkerne var 60% og på tobaksfabrikkerne og glasværkerne 30%. [14] Dette skyldes den endnu kraftigere vækst inden for industri og handel, som medvirkede til, at efterspørgslen var voksende, og flere arbejderfamilier havde også brug for børnenes lave indtægter som en livsnødvendighed. Kort sagt børnene var en billig arbejdskraft og dermed attraktive men også nødvendige. [15]

”Han har Plads hos Urtekræmmeren fra kl. 7-7.55 Morgen, er derpaa i Skole fra kl. 8-1, i sin Plads igen fra kl. 1¼- 9¼ Aften, Lørdag Aften endog til kl. 11. Løn 1½ Kr. Ugentlig. Han er

10½ Aar gammel og har været i pladsen 1½ Aar.”^{16}

Ovenstående citat er fra en inspektør, som beskriver en bydrengs arbejdstid. Citatet understreger teorien om, at børnene var attraktive og billige eftersom drengen arbejdede ca. 9 timer om dagen med en sølle løn på 1½ Kr. om ugen, hvori lørdag aften til kl. 11 var inklusiv.

Men den store udnyttelse af børnene medvirkede til, at de ikke kunne passe deres skolegang, og at de havde mangel på leg, da fritid var en kæmpe mangelvare. Et eksempel på det er ni år gamle

11

Se Redegørelse 2.1, side..

12

Bodil Thomsen, Barn i Danmark, Forlaget åløkke og Bodil Thomas, 1985, side 38

13

Nete Balslev Wingender, BØRNEARBEJDE en anatologi om 1900-tallets børn og arbejde, Arbejdermuseet &

Arbederbevægelsens bibliotek, 2005, side 9
14

Erik Sigsgaard, OM BØRN OG DERES VIRKELIGHED FØR OG NU, Hans Reitzels forlag, 1972 og 1995, side 64

15

Bodil Thomsen, Barn i Danmark, Forlaget åløkke og Bodil Thomas, 1985, side 38

16

Nete Balslev Wingender, BØRNEARBEJDE en anatologi om 1900-tallets børn og arbejde, Arbejdermuseet & Arbederbevægelsens bibliotek, 2005, side 12

Side 6

6

Elenora, som boede alene med sin mor og 3 søskende. Hendes individuelle subjektive beretning om dengang var:

”Tid til at lege har jeg aldrig haft, jeg stod gerne uden for gadedøren og saa paa de andre

medens jeg syede Knaphuller til Gylpen.”^{17}

Elenora var blot en af de mange erhvervsarbejder, som ikke kendte til leg, og aldrig havde tid til at læse sine lektier. Trods den hårde barndom man får indblik i fandtes sted under industrialiseringen, så er der stadig beretninger, der viser det modsatte. F.eks. Jacob Jensen, som blev født 1. november

1901 i Odense [18], hvorefter de hurtigt flyttede til København. Han levede i en søskende flok på 5, hvor faren sejlede, og moren arbejdede ude. Han husker sin barndom som en god barndom.

”Jeg synes vi havde en dejlig barndom selv om vi var fattige.”^{19}

Der var leg i gården, og under hans beretning lyder han hverken kritiserende eller imod børnearbejdet. Han fortælle bl.a., at han arbejdede hos sin genbo, hvor han hver morgen skulle møde kl. 7 og løbe nogle ærinder, og det skete da også at andre i gården havde brug for ens hjælp.

Det hændte også, at slagteren skulle have hjælp, og ved syeren havde han også en plads. Udover det havde han i et par år en lille indtægtskilde, hvor han havde duer, som han solgte for en krone til en dame, og udgifterne til foder klarede han let, da han fik det gratis af en kornmægler. Noget mere tankevækkende i hans beretning er omkring de uddelte straffe, der blev givet i skolen.

”Det kan ikke nægtes, at det barske klima smittede af på os elever, så de store elever

                                20
tyranniserede de små i frikvartererne.”

Selvom de to kilder modsiger hinanden på fritidsområdet, kan der stadig dannes et indblik af, at de begge har en dag fuldt ud med arbejde. Et andet eksempel, der så påviser, at fritid var en mangel vare, og at lønnen var lav, er fra 1902 om en 6-årig drengs første arbejdsplads.

”Jeg begyndte min skolegang 1. april 1902 og en ny tid begyndte, idet jeg fik byplads som køkkendreng på et hotel. Værten hed Jørgensen, jeg fik to kroner om måneden samt kosten.

Min arbejdstid var fra klokken 6 om morgenen, til jeg skulle i skole klokken 8 morgen og kom fra skole klokken 1 middag. Jeg fik min middagsmad, derefter pudsede jeg knive og vaskede

17

Nete Balslev Wingender, BØRNEARBEJDE en anatologi om 1900-tallets børn og arbejde, Arbejdermuseet &

Arbederbevægelsens bibliotek, 2005, side 7
18

Nete Balslev Wingender, BØRNEARBEJDE en anatologi om 1900-tallets børn og arbejde, Arbejdermuseet &

Arbederbevægelsens bibliotek, 2005, side 16-17
19

Nete Balslev Wingender, BØRNEARBEJDE en anatologi om 1900-tallets børn og arbejde, Arbejdermuseet &

Arbederbevægelsens bibliotek, 2005, side 16
20

Nete Balslev Wingender, BØRNEARBEJDE en anatologi om 1900-tallets børn og arbejde, Arbejdermuseet & Arbederbevægelsens bibliotek, 2005, side 17

Side 7

7 ølglas, bar kul til køkkenet og gik ellers alle byærinde. Jeg var færdig og måtte gå hjem ved

10-tiden.”^{21}

Her kan vi se, at drengen har en arbejdstid på 11 timer, og på samme tid går han i skole i 5 timer.

Han har dermed ingen tid til fritid og lektielæsning, som også er et problem, da skolen dermed ikke blev passet.

Man får indblik i, at de fleste børnearbejdere normalt stammede fra fattige familier, der behøvede lønnen.

”Der var mange af mine kammerater, der havde plads som bydreng, det havde de alle sammen, alle dem jeg gik i klasse sammen med, det var meget kutyme dengang.” [22]

Dette er dog ikke helt entydigt, da mange børn af fri vilje valgte at anskaffe sig et job. [23] Det var blevet en form for en norm specielt inden for drengene. Børnene fik en hvis status, de følte ansvarlighed overfor deres familier, og i forhold til i dag var det en norm, at man bidragede efter evne til familien.

På landet var forholdene helt anderledes. Der var det en skik, at børnene blev sendt bort for at tjene

hjemmet i 6-10 års alderen.^{24} Nogen fik lov at bo hjemme, men det mest normale var, at man boede

på den gård, hvor man gjorde tjeneste.

Jeppe Aakjær fortæller om dagen: ”Jeg maatte op med alle de Voksne Kl. Halv fem om

Morgenen. Det var Husbonden selv, der kaldte, og hans stemme taalte ingen Dvælen i

Dynerne, og Klokken kunde blive baade 10 og 11 om Aftenen, før jeg dødtræt fik Lov til at krybe i Seng igen. De voksne fik dog midt paa dagen, naar Solen stegede, en Times

Middagshvil, jeg aldrig, for den Tid, de andre hvilede, skulde jeg ud paa de tørre Sandmarker, hvor Faarene stod og gispede og hjælpe dem til Vand. – Og det hver eneste Dag, Søgn og

Hellig.”^{25}

I dette citat af Aakjær kan man se, at han bor ved husbonden, og det normale i den tid var, at man fik mad og logi på stedet, og i mange tilfælde fik man ingen penge, og hvis man endelig fik en form

21

Nete Balslev Wingender, BØRNEARBEJDE en anatologi om 1900-tallets børn og arbejde, Arbejdermuseet &

Arbederbevægelsens bibliotek, 2005, side 42
22

Bodil Thomsen, Barn i Danmark, Forlaget åløkke og Bodil Thomas, 1985, side 41

23

Bodil Thomsen, Barn i Danmark, Forlaget åløkke og Bodil Thomas, 1985, side 41

24

Bodil Thomsen, Barn i Danmark, Forlaget åløkke og Bodil Thomas, 1985, side 43

25

Erik Sigsgaard, OM BØRN OG DERES VIRKELIGHED FØR OG NU, Hans Reitzels forlag, 1972 og 1995, side 66

Side 8

8 for betaling, var det i tøj, træsko eller andre daglige ting. [26]

På landet var der også sjældent tid til skole f.eks. Aakjær, der arbejdede hver evig eneste dag fra morgen til aften.

3.2 Analyse af tiltag mod børnearbejdet under industrialiseringen i Danmark

Mange af samtidens debattører mente, at fabriksarbejdet var godt for børnene, da de lærte i en tidlig alder at bruge deres hænder, og på samme tid hjalp de til med en lille indtægt, som de fleste familier

                27
dengang trængte til.

”Børnene selv har godt af nogenlunde tidligt at lære at bruge hænderne på en nyttig måde, . .

. og de flinkeste arbejdere er de, som tidligt er blevet oplært.”( Emil Hornemann: Om børns

                                    28
anvendelse i Fabrikker. (1872. Odense 1976)

Som det ses i ovenstående citat af Lægen Emil Hornemann var børnearbejdet acceptabelt. Selvom Hornemann synes det var acceptabelt, gik han stærkt ind for, at det skulle kontrolleres, da hans undersøgelser viste, at børnene blev svækkede, så de blev mindre værd som voksne, og at børnedødeligheden var meget høj. [29] På et industrimøde i 1872, hvor Hornemann holdt foredrag omkring anvendelsen af børn til fabriksarbejde, vækkede hans bekymringer deltagerne, som så opfordrede regeringen til, at lave en lov, der ville begrænse bruget af børn. [30] Derefter fremsatte

regeringen i 1873 et forslag om en lov, som så blev vedtaget: Fabriksloven af 23. maj 1873.^{31} Da

man ville sikre sig, at fabriksloven blev overholdt, blev der nedsat et arbejdstilsyn, men det gik ikke altid efter reglerne alligevel, tit blev aldersgrænsen ikke overholdt, og arbejdstidsbestemmelsen blev sjældent overholdt. Et eksempel på dette er Aksel, der arbejdede som 12-årig på et uldspinderi:

”I sommerferien hændte det ofte, at jeg arbejdede hele dagen og derved tjente den dobbelte løn. Der var blot den hage ved det, at det ifølge fabriksloven var ulovligt. Børn under14 måtte ikke arbejde mere end 4 ½ time daglig. Denne lovbestemmelse kendte mor eller jeg intet til.

Spindemesteren Meyer havde ganske vist i forblommende vendinger talt om, at såfremt

26

Bodil Thomsen, Barn i Danmark, Forlaget åløkke og Bodil Thomas, 1985, side 44

27

Nete Balslev Wingender, BØRNEARBEJDE en anatologi om 1900-tallets børn og arbejde, Arbejdermuseet &

Arbederbevægelsens bibliotek, 2005, side 7
28

Bodil Thomsen, Barn i Danmark, Forlaget åløkke og Bodil Thomas, 1985, side 38-39

29

Erik Sigsgaard, OM BØRN OG DERES VIRKELIGHED FØR OG NU, Hans Reitzels forlag, 1972 og 1995, side 69

30

Nete Balslev Wingender, BØRNEARBEJDE en anatologi om 1900-tallets børn og arbejde, Arbejdermuseet &

Arbederbevægelsens bibliotek, 2005, side 7-8
31

Se Bilag 1, Fabriksloven – lov om børnearbejde fra 1873, side ....

Side 9

9 fabriksinspektøren skulle aflægge et af sine uvarslede besøg, da måtte jeg ikke nævne noget

                 32
om heldagsarbejdet.”

I dette tilfælde bliver § 2 [33] i fabriksloven 1873 overskredet, da drengen arbejdede hele dage. Dog siger fabriksloven fra 1873 ikke som i kilden, det er nemlig 6 ½ time dagligt inklusiv en halv times pause, og ikke 4 ½ time han må arbejde. Dette kan evt. være en fejl i bogen, da der i 1901 bliver dannet en ny fabrikslov, hvori det gælder med 4 ½ time dagligt. [34] Denne nye fabrikslovs vigtigste ændring var § 9, som fik sat alders grænsen op på 12 år for børnearbejdet i en række virksomheder. [35] Men i 1913 blev fabriksloven endnu engang fuldt op på, hvor § 20 gjorde at børn, der ikke var lovligt udskrevet af skolen, ikke måtte anvendes i en del virksomheder. [36]

32

Nete Balslev Wingender, BØRNEARBEJDE en anatologi om 1900-tallets børn og arbejde, Arbejdermuseet &

Arbederbevægelsens bibliotek, 2005, side 9
33

Se bilag 1, Fabriksloven – lov om børnearbejde fra 1873, side....

34

Se bilag 2, Fabriksloven – Kap 3 børn og unge, side ...

35

Se bilag 2, Fabriksloven – Kap 3 børn og unge, side ...

36

Ole Hyldtoft, Helle Askgaard og Niels Finn Christiansen, Det industrielle Danmark , Systime, 1981, side

215

Side 10

10

4. Vurdering

4.1 Tendenserne i tiden var medvirkende til at børnearbejdet var acceptabelt

I virkeligheden var industrialismen hård ved barnet. [37]

Danmark gik nye tider i møde, hvor det kapitalistiske samfund virkelig begyndte, at ændre sig og mange begyndte, at tænke økonomisk i stedet for fornuftigt. I dag tænker størstedelen af befolkningen stadig økonomisk, men forholdene er anderledes. Det er ikke nødvendigt for en familie i dag, at børnene arbejder, da fattigdom i det danske samfund 2008 er et helt andet begreb, end det var i det forrige århundrede og mange århundrede tilbage. Under industrialiseringen var det nødvendigt for mange familier, at deres børn arbejdede, og mange arbejdsgivere dengang tænkte ikke på sundheden og risikoen ved, at børnene arbejdede i den høje grad, som de gjorde. I stedet for børnearbejdet ser vi i dag, at børnene går i fritidshjem, eller også dyrker de en form for en fritidsinteresse, men vigtigst af alt kommer skolen i første række hos størstedelen af familierne hvis ikke dem alle. Dengang var det arbejdet, som kom i første række, som også var forståeligt, da det var en nødvendighed for mange. Der var generelt en del tendenser i tiden, der gjorde at børnearbejdet var acceptabelt, men de mest fremhævede grunde fra den tid var,

- arbejdsgiverens stræben efter en højere fortjeneste,

- de fattige forældres behov for børnenes indtjening

- og den manglende modstand mod børnearbejdet fra faglige og politiske organisationer

Som der ses i de 3 punkter ovenover, så var det næsten hele befolkningen, der så det som en nødvendighed. Alle arbejdsgiverne ville af egoistiske grunde ikke fjerne børnearbejdet, de fattige familier, der var i flertal kunne af gode grunde heller ikke stemme for det, og det var ganske enkelt ikke i særlig manges interesse at gøre noget ved det, derfor blev det accepteret som en helhed af samfundet. Dog skal det siges, at der ved den første fabrikslov i 1873 blev gjort mere opmærksom på problemerne børnearbejdet kunne skabe. I dag kan vi sidde og læse alle de kilder og historie bøger, som beskriver, hvordan børnene havde det under industrialiseringen, og alle vil ryste på hovedet og tænke, at det var ganske urimelige arbejdsforhold, men trods de skader vi i dag vil sige, børnene ville pådrage sig, så er der i dag utrolig stor fokus på unge, og hvilke skader det moderne samfund pådrager børn. Som der er sagt tidligere i dette afsnit, så er begrebet fattigdom noget helt andet i dag, end det var under industrialiseringen. I dag er fattige folk nemlig ikke fattige, de har måske ikke råd til kæmpe hus, bil, dyre ferier og andre luksus goder, men de har råd til at leve

37

Analyse 3.2, side...

Side 11

11 fornuftigt. Det, der kan være problematisk i dag, er at mange familier har råd til det vi kalder for luksus ting, og dermed har mange forældre en tendens til at forkæle deres børn.

Jeg har besøg af min veninde, der har en datter på 17. Datteren ringer og siger som det første: ”Mor sæt lige 200 kroner ind på min mobil.” Det vil min veninde ikke fordi datteren i forvejen får et fast månedligt beløb til sin mobil. ”Nå”, siger tøsen surt, ”men så kan jeg

heller ikke snakke mere, jeg skal møde min veninde på Sushibar”. Bang. På med røret.^{38}

Som ovenstående citat viser, så glemmer ungdommen til tider, hvad penge egentlig er, de mener, at de skal have alt, da de altid har fået det. Forældre er slemme til at gøre det til en norm altid at give, men medierne ejer også en del af skylden, da de sender et budskab til unge, der gør at deres forbrug bliver højt. Dermed er det ikke sagt, at børnene ikke selv arbejder for deres forbrug, fordi mange er nødt til at have et erhvervsarbejde ved siden af skolen, og dette skyldes deres høje forbrug som er med til at give dem status [39], som det faktisk også gav mange børn, specielt drenge, under industrialiseringen. De arbejdede, da det gav status og ansvarlighed overfor familien, og i dag ligger statusen mere i, at man skal have råd til det nye og mest trendy tøj for at komme ind i de ”rigtige” grupper.

Selvom vi i dag synes, at arbejdsforholdene for børn og unge under industrialiseringen var forfærdelige, så er der stadig ting i dag, som kræver en ændring, hvis det ikke skal skade ungdommen på deres normer, for det viser hverken sund fornuft eller næstekærlighed over for andre mennesker, når vi i dag ser eksempler på steder, hvor teenagebørnene har en højere levefod end

         40
forældrene.

38

Se bilag 3, side

39

Se bilag 3, side..

40

Se bilag 3, side

Side 12

12

5. Konklusion

Under industrialiseringen i Danmark () lukkede mange små virksomheder, da de blev udkonkurreret af større virksomheder, der havde fået nye måder at øge deres produktion på, og dermed voksede industrien i byen verbalt. Folk begyndte at tænke mere egoistisk, og samfundet blev mere kapitalistisk. Den nye tid gik værst ud over håndværkerne, da der blev opfundet nye maskiner, som overtog deres arbejde. For landmændene så tiden lysende ud, men senere blev de udkonkurreret af andre lande. De overlevede trods konkurrenterne, men en del valgte at tage til byen for at søge arbejde på de mange nye eller udviklende virksomheder. Derudover var børnearbejdet nødvendigt i den nye tid, da mange familier blev fattige og de egoistiske arbejdsgiver ansatte helst børn, da de fik den ringeste løn, og dermed blev deres egen fortjeneste større.

Fabrikkerne kunne være meget sundhedsskadelige for børnene, og børnedødeligheden var meget høj. De fleste mente, at børnene havde godt af at lære i en tidlig alder at bruge deres hænder og bidrage til økonomien i de mange fattige familier. Men i slutningen af 1800-tallet blev der gjort noget ved børnearbejdet i form af en fabrikslov, som der siden hen blev fuldt op på to gange.

Børnearbejdet var acceptabelt, da det var en nødvendighed for nogen, andre var egoistiske og de sidste interesserede sig ikke, for at gøre noget ved det. I dag ville vi se på børnearbejdet som forfærdeligt, men kigger man på de unge i dag, er det stadig muligt at finde punkter, hvor de også bliver skadet i form af forkert opvækst.

Side 13

13

Litteraturliste:

• Bodil Thomsen

Barn i Danmark

Forlaget åløkke og Bodil Thomas, 1985

Side 37-46

• Nete Balslev Wingender

BØRNEARBEJDE en anatologi om 1900-tallets børn og arbejde

Arbejdermuseet & Arbederbevægelsens bibliotek, 2005

Side 7- 25

• Ole Hyldtoft, Helle Askgaard og Niels Finn Christiansen

Det industrielle Danmark

Systime, 1981

Side 28-29 & Side 215

• Erik Sigsgaard

OM BØRN OG DERES VIRKELIGHED FØR OG NU

Hans Reitzels forlag, 1972 og 1995

Side 63-70 & Side 106-124

• Peter Frederiksen – Knud Ryg Olesen – Olaf Søndberg

Grundbog til Danmarkshistorien

2006 Systime A/S

Side 153-181

• Ebbe Kühle

Danmark Historie Samfund

Gyldendal, 1989 og 1994

Side 111-112

• Hjemmesiden: http://www.pladstilosalle.dk/baggrund/dokumentation/doku4.html

• Hjemmesiden: http://www.pladstilosalle.dk/baggrund/dokumentation/doku3.html

Side 14

14

Bilag 1

Lov om børnearbejde fra 1873

Den originale lov kan bl.a. findes på ABA - 39. småtryk, Biblioteket

Lov om børn og unge menneskers arbejde i fabrikker og fabriksmæssig drevne værksteder samt det offentliges tilsyn med disse, 1873

§ 1: Det offentlige fører tilsyn med de ovennævnte steder, der har medarbejdere under 18 år, hvadenten de udfører arbejde på fabrikken eller i forbindelse med den. Ved tvivlstilfælde om tilsyn, er det indenrigsministeren der har afgørelsen.

§ 2: Børn under 10 år må ikke arbejde de ovennævnte steder. Børn mellem 10 og 14 år må højst

arbejde 6 1/2 time om dagen, heri indkluderet en halv times pause. Arbejdstiden skal lægges

mellem seks, morgen, og otte, aften. Børn der har arbejdet før kl. 11 om morgenen, må ikke arbejde efter kl. 13 samme dag.

§ 3: Unge, af begge køn, må ikke arbejde de ovennævnte steder mere end tolv timer dagligt, og kun mellem kl. 5 og kl. 19. Mellem kl. 8 og 18 skal der være indlagt to timers pause, hvoraf halvanden time skal ligge inden kl. 15.

§ 4: Under måltiderne må børn og unge ikke opholde sig i lokaler hvor der samtidig arbejdes.

Sundhedsmyndighederne kan pålægge fabrikken at stille et særskilt spiselokale til rådighed, hvis luften i arbejdslokalet er fyldt med støv eller andre sundhedsskadelige stoffer.

§ 5: Børn må ikke arbejde, de ovennævnte steder, på folkekirkens søn- og helligdage.

§ 6: Så vidt muligt skal alle børn og unge af kvindekønnet holdes adskildt fra mændene, både under arbejdet og måltiderne (!).

§ 7: Indenrigsministeren kan forhøje aldersgrænsen på fabrikker hvor arbejdet er særligt anstrengende eller sundhedsskadeligt, eller helt forbyde unge under 18 at deltage i arbejdet.

Virksomheder der af den ene eller anden årsag bliver nødt til at bruge arbejdskraft udenfor de angivede arbejdstider, kan få lempelser af ministeren, dog ikke m.h.t. § 2.

§ 8: Arbejdsgiveren har pligt til at undersøge børn og unges alder og sundhedstilstand, inden de ansættes. Alder v.h.a. en dåbsattest, hertil ydes der ikke tilskud. Sundhedstilstanden v.h.a. en lægeundersøgelse med dertil hørende lægeattest, denne skal arbejdsgiveren betale. Prisen for attesten er 24 skilling. Reglerne for lægeundersøgelsen fastsættes af indenrigsministeren.

§ 9: Børn der arbejder skal enten være lovligt udskrevne af skolen, eller medbringe et bevis fra skolebestyreren, hvor det er oplyst hvornår barnet har skoletimer. Børn må ikke arbejde i timen inden de skal møde i skole. Arbejdsgiveren må ikke ansætte børn, før de har modtaget beviset.

Regler for indretningen af beviset fastsættes af indenrigsministeren.

§10: Arbejdspladsen skal registrere de ansatte børn og unges navne, adresser, alder og for børnenes vedkommende deres forældres eller plejeforældres navne og bopæl, oplysninger om skoletid samt

Side 15

15 yderligere formålstjenstelige oplysninger, fastsat af ministeren.

§11: Maskiner og lign. skal, så vidt muligt, afskærmes med en indhegning, som ikke må flyttes så længe der arbejdes på fabrikken. Det gælder for alt i den maskinelle del af fabrikationen, som børn og unge kan komme i kontakt med når de arbejder og bevæger sig rundt på arbejdspladsen.

§12: Årligt tilsyn med fabrikkerne udføres af arbejdsinspektører udnævnt af indenrigsministeren.

Deres virksomhed fastsættes af indenrigsministeren. De aflægger rapport til ministeren om denne virksomhed, og de tilsynsberørte fabrikker, én gang om året. Rapporten forelægges rigsdagen.

§13: Arbejdsinspektørerne må komme "på besøg" dag og nat, og kræve forklaringer fra alle der har arbejdet, eller formodes at have arbejdet på fabrikken de sidste tre måneder før tilsynet. De må kigge i alle de i §10 nævnte registre, og iøvrigt kræve politiets hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.

§14: Brug af børn og unge som arbejdskraft skal rapporteres til nærmeste politimyndighed, som rapporterer videre til Arbejdstilsynet.

§15: Lovovertrædere af denne lov kan idømmes bøder; fra 5 til 100 rigsdaler. Skulle synderen have begået en grummere forbrydelse, der kan give højere straf, kommer denne i første række.

§16: Forældre kan straffes, hvis de har været vidende om og har billiget, at et barn har arbejdet ulovligt.

§17: Lovovertrædelserne vil blive behandlet som offentlige politisager.

§18: Bøderne ender i sognets fattigkasse, i Kbh. går de i Københavns Kommunes kasse.

§19: Forbrydelser mod tilsynet behandles efter straffelovens §§ 98 & 101. (Forbrydelser mod embedsmænd).

§20: Loven og navn på arbejdsinspektørens navn bør hænges op på arbejdspladsen, så alle arbejdere kan se den.

§21: Sundhedskommissionen eller stedets politimester skal føre tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på fabrikkerne.

§22: Lovens ikrafttrædelse. Gælder 6 måneder efter Lovtidende er udkommet, og gælder ikke for Færøerne.

Side 16

16

Bilag 2

Fabriksloven 1901

Den originale lov kan bl.a. findes på ABA - 39. LO, småtryk, Biblioteket

Lov om arbejde i fabrikker og dermed ligestillede virksomheder samt det offentliges tilsyn dermed,

1901

Kapitel I:

§1: Fabrikker og fabriksdrevne værksteder samt andre håndværks- og industrivirksomheder er underlagt tilsyn fra staten. Der føres ikke tilsyn med enkeltmandsvirksomheder og landbruget, herunder mejerierne. For de virksomheder der ikke føres tilsyn med, kan der pålægges begrænsninger i.f.t. børnearbejde. Dette gælder ikke for landbrug, havebrug, skovbrug, fiskeri og søfart.

§2: De steder hvor der er beskæftiget mere end 5 arbejdere, eller de virksomheder der bruger mekanisk kraft, skal aflevere blanketter til for Fabriks- og Arbejdstilsynets direktoratet, hvor de oplyser bedriftens art, antallet af arbejdere og deres alder, hvilke maskiner der benyttes m.m. og andre oplysninger der beskriver virksomhedens karakter.

Nuværende virksomheder der ikke er under tilsyn, skal anmelde dette inden 30 dage efter lovens ikrafttrædelse, nye virksomheder efter 8 dage. Herefter besluttes det, om virksomheden skal underlægges tilsynet. Man kan anke denne beslutning til Arbejdsrådet, ligesom man både fra virksomhedens og statens side kan tage spørgsmålet op til revurdering. I statistisk øjemed, er direktøren for tilsynet berettiget til at ind hente oplysninger om arbejdernes antal, køn, alder og lønforhold, og maskinernes art, antal og størrelse.

Kapitel II:

§3: Vil man starte ny virksomhed, er man, ved indsendelse af oplysninger, berettiget til at høre tilsynet om de har nogle indvendinger imod det. Tilsynet er berettiget til at gøre indvendinger uden at have modtaget oplysningerne.

§4: Tilsynet kan pålægge virksomheder at forbedre arbejdsforholdene, hvis disse ikke godkendes af Bygnings- og Sundhedsmyndighederne.

§5: Arbejdslokalerne skal indrettes således, at hver arbejder har mindst 8 kubikmeter luft, og være forsynet med ventilation så giftige dampe m.m. kan komme ud, og ikke overføres til andre arbejdslokaler. Adgang til lokaler hvor der benyttes eller forarbejdes giftige stoffer, er forbudt for andre end dem der beskæftiges her. Vægge og gulve skal rengøres jævnligt, må ikke være beklædt med materiale der kan øge sundhedsfaren, og skal hvidtes en gang årligt hvis de er til det.

§6: Belysning og opvarmning skal være tilstrækkeligt til at man kan arbejde i lokalerne. I lokaler hvor der arbejdes med farlige stoffer, skal der ved kunstig belysning være taget højde for dette.

§7: Arbejderne skal, i den kolde årstid, have mulighed for at spise deres mad i opvarmede rum, og få opvarmet deres medbragte middagsmad, så vidt der er muligt.

§8: Der udstedes regulativer, omhandlende arbejdsforhold, fra indenrigs- ministeren senest 2 år efter lovens ikrafttrædelse. Senest 10 år efter regulativets udstedelse skal disse forhold være iorden.

Kapitel III: Børn og unge

§9: Børn under 12 år må ikke arbejde i virksomheder underlagt tilsynet. Børn over 12 år, må så

længe de stadig går i skole, kun arbejde 6 timer i døgnet hvoraf der skal være 1/2 times pause efter
højst 4 1/2 times arbejde. De må arbejde fra 6 morgen til 8 aften. De må ikke arbejde i skoletiden og

konfirmations-forberedelsestiden, og skal senest have fri en halv time før begge. De må ikke

Side 17

17 arbejde på folkekirkens søn- og helligdage.

§10: Unge af begge køn må, fra udskrivning af skolen og frem til de 18 år, ikke arbejde mere end 10 timer i døgnet. Timerne skal lægges mellem 6 morgen og 8 aften. Der skal være mindst en halv

times pause efter hver 4 1/2 times arbejde. De må ikke arbejde uden for fabrikkens område, og går

de på tekniske eller fagskoler, skal arbejdstiden lægges så de kan følge undervisningen. Drenge mellem 15 og 18 kan arbejde mellem 8 aften og 6 morgen hvis det er nødvendigt for deres uddannelse. Dette besluttes af indenrigsministeren efter indstilling fra Arbejdsrådet.

§11: Dispensation fra §9 og §10 gives af direktøren for tilsynet, hvis det skønnes at andre forhold, end de i loven beskrevne, er lige så gunstige for arbejderne.

§12: Arbejdsrådet kan forhøje aldersgrænsen på fabrikker i de tilfælde, hvor de finder arbejdet særligt anstrengende eller sundhedskadeligt. Ligeledes kan de forbyde kvindligt arbejde. Afgørelsen kan ankes.

§13: Børn og unge må ikke holde pause i rum hvor der samtidig arbejdes, medmindre tilsynet har givet tilladelse .

§14: Dispensation fra §§9, 10 og 18, kan gives i tidsbegrænsede perioder, hvis virksomheden som følge af naturomstændigheder, ulykkeshændelser el.lign. uforudsete begivenheder, bliver forstyrret i den daglige drift. Direktøren for tilsynet giver tilladelsen, og denne indberettes til ministeren. Hvis situationen kræver øjeblikkelig udbedring, kan virksomheden gå igang med arbejdet samtidig med at de sender en skriftlig meddelelse til direktoratet.

§15: Arbejdsgiveren har pligt til at undersøge børn og unges alder og sundheds- tilstand, inden han ansætter dem. Alder v.h.a. fødselsattest, hertil gives ikke tilskud. Sundhed v.h.a. lægeundersøgelse, denne betaler arbejdsgiveren. Ved lægeundersøgelsen skal det konstateres om sundhedstilstanden er iorden, og om den legemlige udvikling passer til arbejdets art. Ved den legemlige udvikling menes specielt højde, vægt og brystvidde set i forhold til alder.

§16: Virksomheden skal registrere børn og unge under 18 år. Registret skal indeholde deres alder, skoleforhold, og andre formålstjenstelige oplysninger, fastsat af indenrigsministeren.

§17: Så vidt muligt skal mandlige og kvindlige arbejdere holdes adskilt, både under arbejdet og måltiderne. Det er arbejdsgiverens pligt at våge over sømmelighed og anstændighed på arbejdsstederne.

§18: Nybagte mødre må ikke arbejde de første 4 uger efter fødslen, medmindre en lægeattest viser, at hun kan arbejde uden at skade sundheden for hende selv og barnet. Økonomisk hjælp til denne "barsel" må ikke have fattighjælps virkninger.

Kapitel IV:

§§ 19 og 20: Løn og ansættelsesforhold i tilsynet, herunder at arbejdsinspektørerne ikke må være ansat i det private, og ikke må være interesserede i de virksomheder der føres tilsyn med, hverken direkte eller indirekte, medmindre de har fået tilladelse.

Side 18

18

§21: Tilsynets virksomhed.

§22: Tilsynet må komme "på besøg" dag og nat når der arbejdes. De må kræve forklaringer fra alle der arbejder, eller formodes at have arbejdet, på stedet de sidste 3 måneder. De må kigge i alle de registre der skal være tilstede på fabrikken iflg. loven. Alt dette skal ske mod behørig legitimation fra tilsynet. Tilsynet skal undersøge alle klager over brud på loven. Tilsynet må ikke bruge deres stilling til at skaffe sig oplysninger, der ikke er nødvendige for deres arbejde, og de må ikke offentliggøre oplysninger om virksomhederne og de ansatte, hverken privat eller offentligt.

§§ 23 og 24: Arbejdsrådet, oprettelse og bemyndigelse.

Kapitel V:

§25: Lovovertrædelser straffes med bøde, fra 10-100 kr. Står arbejdsgiveren til højere straf i.h.t.

andre lovovertrædelser, kommer disse i første række.

§26: Forældre eller andre ansvarlige for barnet, der har vidst og billiget at et barn har arbejdet ulovligt, bliver straffet med bøde. (4-20 kr.).

§27: Lovovertrædelserne vil blive behandlet som offentlige politisager, dog kan ingen sager afgøres uden dom, medmindre direktører for tilsynet har givet tilladelse.

§28: Alle bøder lægges i kommunernes kasser.

§29: Loven for forbrydelser mod embedsmænd, gælder også for tilsynet.

§30: Loven, samt den tilsynsførendes navn og adresse, bør være tilgængelig for arbejderne.

Kapitel VI:

§31: Loven træder ikraft 6 måneder efter Lovtidende er udkommet. §19-23 kan dog sættes ikraft tidligere, hvis ministeren ønsker det. De børn der allerede er ansat, på de i §1 første stykke beskrevne steder, kan blive på stedet efter lovens ikrafttrædelse.

§32: Ved denne lovs ikrafttrædelse ændres arbejdstiden for lærlinge. Denne lovs §9 erstatter tidligere lov nr. 30 af 30. marts 1889.

§33: Denne lov erstatter blandt andre Lov om børn og unge menneskers arbejde i fabrikker og fabriksmæssig drevne værksteder samt det offentliges tilsyn med disse.

§34: Revision af loven senest 1910.

Side 19

19

Bilag 3

Debat: Unges infantile lyst og krav

Politiken 01 januar 2005, 3 . sektion side 1

Jeg synes faktisk, at de unges materialisme og forventninger om forbrug definerer dem meget!

Der er grund til at bekymre sig over – ikke bare de unges forkælelse – men også at de spontant orienterer sig i et rum af forbrug og forbrugsmuligheder.

Af Jette Hansen, mag.art., Jeanette Jensen

Nutidens unge diskuteres hedt: Er de asociale og uvidende eller er det sund selvtillid og nye vidensformer tilpasset en moderne verden, vi ser?

Man kan vælge at pege på alle de prægtige – de dygtige, åbne, velbegavede, engagerede unge, der med held gør hele verden til deres scene. Som arbejder frivilligt i Greenpeace og studere i New York, Paris, London.

Og vel findes de!

Men det nytter efter min bedste overbevisning ikke at nægte, at de unge i dag også har problemer.

De drikker mere, de tager stoffer, de pjækker mere, sover mindre, er mere afhængige af penge og forbrug. 18 pct. Forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter. En chokerende stor del af en ungdomsårgang får ikke en uddannelse. Spiseforstyrrelser boomer blandt pigerne. Alt sammen tegn på identitetsproblemer.

På hvilken måde er de unge under større pres i dag?

Vi tager en historie: Jeg har besøg af min veninde, der har en datter på 17. Datteren ringer og siger som det første: ”Mor sæt lige 200 kroner ind på min mobil.” Det vil min veninde ikke fordi datteren i forvejen får et fast månedligt belø til sin mobil. ”Nå”, siger tøsen surt, ”men så kan jeg heller ikke snakke mere, jeg skal møde min veninde på Sushibar”. Bang. På med røret.

Sushibar med veninderne...

Selvfølgelig er det en historie om den moderne forkælelse. Men det er også en historie om, at unge spontant orientere sig i et rum af forbrug og forbrugsmuligheder. Det her er almindelige gymnasiepiger på Østerbro. De går som en helt naturlig ting på café hver dag efter skole, de køber grillmad og går i biffen, når de skal hygge. Der er ofte flere fester hver weekend. De bruger lækker makeup og klæder sig i mærkevaretøj. De finder det naturligt, at de kan tage på en skiferie sammen til vinter. De har internet og mobiltelefon. Uundværlige elementer i den livsstil, der desuden udgør rammen for deres fællesskab og samvær. Kan man ikke finansiere denne ramme – så kan man ikke deltage i fællesskabet.

Jeg synes faktisk, at de unges materialisme og forventninger om forbrug definere dem meget!

Ikke mindst er mange nødt til at have meget erhvervsarbejde ved siden af skolen.

Forleden læste jeg et indlæg af en gymnasieforsker: Lektier er outdated. Han skrev, at eleverne er trætte... ”Med alle de aktiviteter et moderne ungdomsliv indeholder, lever de unge under et konstant pres om krav og forventninger, ikke mindst fra dem selv.” Bortset fra at manden altså ikke kan skrive, stikker det i øjnene, at han end ikke kunne forestille sig, at der blev sat grænser for disse ”aktiviteter et moderne ungdomsliv indeholder”...

Dette er den anden del af historien: Der er sket en forskydning af, hvem der sidder med magten i

forholdet forældre/børn. Ikke fra den ene dag til den anden. Nej. Det har været en gradvis proces

gennem de seneste 40 år – personligt er jeg selv en del af denne proces. Men jeg synes, at det slår igennem på markanter måder i øjeblikket.

Et eksempel fra min egen omgangskreds: Den enlige mor med stram økonomi sidder ude i køkkenet og spiser sit aftensmåltid bestående af brød, tomater og naturris med Tamari. En menu, hun skam sætter stor pris på, det er ikke det. Dørklokken ringer. Hun åbner. Det er buddet fra grillen, der

Side 20

20 kommer med pizzaer og milkshakes til den 15-årige datter inde på værelset sammen med en veninde. De har ringet på mobilen og bestilt maden. Mens entreen flyder med engangsemballage efter pizzaer og milkshakes, vasker den voksne kvinde sin tallerkeneb af og sætter den på plads i skabet. Datteren får maden bragt og smider om sig med penge. Moderen lever stramt og må være fornuftig med sin økonomi. Jeg spørge: hvem har magten i den familie? Jeg ser mange teenagefamilier, hvor børnene har en højere levefor end forældrene.

Folk i dag har svært ved at sætte grænser for deres børn, også fordi vi lever i en kultur, hvor vi identificere os meget stærkt med lyst-jeget. Overjeget har holdt flyttedag! Fra forældrene til barnet.

Fra disciplin og forbud til lyst og forbrug. Skyld føler den, der vil begrænse, ikke den der vil svælge

– mad undtaget. Powershopping er et højrespektabelt fænomen. Der allermest respektable samfundsborgeres fremmeste udtryk for selveste deres respektabilitet faktisk. Vi synes det er synd at sige nej, måske endda en synd. Den nye synd i det markedsstyrede forbrugersamfund er at sætte grænser for lystjeget! Arbejder så meget, gør vi – paradoksalt nok – af samme årsag: Fordi det er via vores præstationer på arbejdspladsen, at vi får bekræftelse og liver spejlet. Når nydelsen er blevet den nye tids autoritet har det mange og dybtliggende årsager.