Vietnamkrigen | SSO i Historie A

Side 1

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 1 af 17

Indholdsfortegnelse

Forside

Indholdsfortegnelse Side 1

Indledning Side 2

Endelig opgaveformulering Side 2

Redegørelse af Vietnamkrigen Side 3

Hvorfor USA sendte så mange tropper til Vietnam Side 8

Hvorfor USA tabte krigen til Vietnam Side 11

Konklusion Side 15

Litteraturliste Side 16

Bilag

Side 2

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 2 af 17

Indledning

Eftersom jeg havde lært mere om andre lande i løbet af 3.g, begyndte min interesse for USA og dets historie at vokse. Jeg kunne i den forbindelse tænke mig at lære mere om Vietnam-krigen, som er betydeligt mindre land end USA og som USA tabte en krig til for første i dets historie, og endog en krig som USA havde kæmpet i længst tid af alle dets krige.

Jeg vidste at der havde været den her krig og at mange havde demonstreret meget over det i USA i 60 og 70’erne, men jeg havde ikke tænkt så meget over hvorfor der var krig mod Vietnam før at vi begyndte i emnet den kolde krig. Det var der at jeg hørte lidt om det og begyndte at undre mig hvorfor man sendte så mange tropper og hvordan et så stort land som USA kunne tabe en krig til så et lille land.

Endelig opgaveformulering:

• Der ønskes en redegørelse for Vietnam-krigens forløb.

• Der ønskes en vurdering hvorfor USA sendte så mange tropper til Vietnam.

• Der ønskes en vurdering hvorfor USA tabte krigen i Vietnam.

[navn fjernet]

Side 3

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 3 af 17

Redegørelse af Vietnam-krigen

Der er historiebøger som siger at Vietnam-krigen startede i 50’erne [1], hvilket man normalt også vil tro de fleste mennesker ville sige. Men ifølge vietnameserne begyndte den mange århundreder før og inden amerikanerne ankom til Vietnam. For vietnameserne startede det hele i år 40, hvor søstrene Trung Trac og Trung Nhi sammen med en tredje kvinde ved navn Prung Thi Chinh, der ifølge sagnene skulle lige have født et barn og kæmpede med de to søstre, mens hun bar barnet på ryggen. De tre stillede sig i spidsen for den første vietnamesiske opstand mod det kinesiske overherredømme og deres nyvundne og uafhængige rige strakte sig fra det sydlige Kina til en gammel by, der kaldtes Hue. Styret blev knust to år efter af kineserne og de to søstre Trung Trac og Trung Nhi, begik selvmord ved at smide sig i en flod. De er siden blevet hyldet og der findes templer for deres ære i to nordvietnamesiske byer [2].

Der skete noget lignende i år 248, da en kvinde ved navn Trieu Au stod i spidsen for en anden opstand, hvor hun kastede sig i et slag mens hun stod i spidsen for 1000 mand. Hun skulle efter sigende være Vietnams svar på Jean d’Arc. Hun led et nederlag og begik selvmord i en alder af 23.

Der blev også rejst et tempel for hendes ære og i templet står der et citat som hun selv skulle have sagt: ”Jeg vil rase mod vinden og tidevandet og havets hvaler, fare hen over hele landet og befri

                                           3
folket fra slaveri, og jeg vil ikke lade mig undertrykke” .

Disse fortællinger sagde at vietnameserne havde kæmpet for deres land, og krigen om kampen ikke begyndte i 1950’erne men begyndte i år 40, ud fra deres synspunkt. Der var flere historier om kampen for landet og forløber fra år 40 og frem til det egentlige Vietnam-krig, men det var for at fastslå ifølge vietnameserne startede den i år 40 og fortælle om de par første kampe om Vietnam.

For vietnameserne betød krigen at det var en historisk kamp mod indtrængende og fremmede magter; først kom kineserne, japanerne, franskmændene og siden amerikanerne.

Normalt siger vi også at krigen den startede i 1950’erne og det var også det årti, hvor Frankrig tabte et nederlag [4] og deres styre i Vietnam afsluttedes. I starten var det en krig mellem nord og

1

Side 4 i ”Hvordan skete det? Vietnam krigen”

2

Hele historien om de to søstre findes på side 14 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”

3

Historien om Trieu Au findes på side 14 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”

4

Side 46 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

Side 4

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 4 af 17

Sydvietnam, efter at landet var blevet delt i to som følge af Genève aftalen [5]

(Vietnam blev delt i to, hvor Nordvietnam var kommunistisk under Ho Chi Minhs ledelse, og Sydvietnam ledet af Ngo Dinh Diem, her under aftalen var det ellers planen at man efter to år efter delingen af landet, skulle være folkeafstemning, hvor man skulle bestemme hvilket politisk styre Vietnam skulle have [6]) og USA støttede Sydvietnam mere og mere [7], men også af den grund at Sydvietnam ikke var kommunistisk modsat Nordvietnam. At USA støttede Sydvietnam skyldes bl.a. at USA og

Sovjetunionen havde udviklet sig til at være to af verdens ledende nationer [8] med to vidt forskellige ideologer og holdninger til hvordan et land skulle styres. Begge parter forsøgte at undgå direkte konfrontation med hinanden eftersom de vidste hvilke ødelæggelser de kunne forvolde hinanden, ud fra det at begge parter havde våben som var i stand til at skabe ufattelige ødelæggelser. De fortsatte dog med at styrke deres indflydelse rundt omkring i verden og hjalp andre lande med f.eks. våben, bistand og udstyr hvis de stemte over for dem, og hvis de ikke gjorde, prøvede de at vælte regeringerne i de lande som ikke var enige med dem [9]. I starten af krigen mellem Nord og Sydvietnam sendte USA ikke militære tropper til Vietnam og det var under præsident John F.

Kennedys tid. Han brød sig ikke om at skulle sende amerikanske soldater til Vietnam, men i stedet støttede Sydvietnam ved at give soldaterne fra Sydvietnam hjælp, med bl.a. våben så de selv kunne kæmpe [10]. Andre kilder fortæller at Kennedy førte en såkaldt en hemmelig krig. Kennedy skulle efter sigende skulle have sendt 400 specialtropper og 100 militærrådgivere til Vietnam i

1961 uden det amerikanske befolknings viden [11]. Og dette satte et spørgsmål om hvorvidt USA skulle sætte militære kampstyrker ind. Præsident Kennedy overtog tidligere præsident Eisenhowers mening om at situationen i Sydvietnam var en global styrkeprøve mellem USA og

         12
Sovjet/Kina . En af grundene til at han førte sin hemmelige krig, kunne være at han var frustreret

over at de Sydvietnamesiske soldater [13], trods hjælp fra USA, ikke levede op til krave – at deres præstation og mål ikke havde været nok. Kennedy sagde at den Sydvietnamesiske manglende kampånd kunne kureres, hvis bare man sendte soldater fra USA så Sydvietnameserne kunne lære

5

Side 10 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

6

Side 237 i ”Verden i konflikt og forandring”

7

Side 239 i ”Verden i konflikt og forandring”

8

Side 10 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

9

Side 10 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

10

Side 17 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

11

Side 53 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

12

Side 53 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

13

Side 18 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

Side 5

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 5 af 17 af dem og deraf bære sig ad med at komme i gang med at vinde krigen [14]. Det banede vejen for den amerikanske stigende tilstedeværelse. Det blev anbefalet at man skulle forøge antallet af amerikanske militærrådgivere i Sydvietnam, da de kunne løse opgaverne med hensyn til lufttransport og andre opgaver som Sydvietnameserne ikke var i stand til at løse.

USA følte sig truet af det kommunistiske styre og ville undgå at det skulle brede sig til andre lande [15]. Dvs. at krigen ikke kun handlede om at forhindre kommunisme i Sydvietnam, men hvis Sydvietnam faldt, ville kommunismen brede sig til Burma, Thailand, Filippinerne [16] og højest sandsynligt videre. Præsident Eisenhower og hans rådgivere udformede denne her teori kaldet ”Domino effekt”, der gik ud på at hvis et land var kommunistisk ville nabolandet også blive det, og dets naboland også – og på denne måde ville kommunismen sprede sig [17]. Præsident Eisenhower sagde ved sit pressemøde i 1954: ”Hvis man stiller en række domino-brikker op og vælter den forreste, så kan man være helt sikker på, at det kun varer et øjeblik, før hele rækken vælter. Man har altså startet en kædereaktion, der har en dybt alvorlig virkning … Asien har trods alt allerede mistet 450 millioner af sin befolkning til kommunismen, så vi har simpelthen ikke råd til større

tab”^{18}. Citatet er ikke forkortet. Når man nu snakker tab så mistede man i Vietnamkrigen 58.000

amerikanske soldater, og hos de civile og soldater fra Vietnam antages dødstallet på over to millioner [19]. De hyppigste dødsårsager de amerikanske soldater døde af var at de enten blev skudt ned i en nærkamp, pga. landminer og andre bombefælder eller flystyrt [20]. Under hele Vietnamkrigen gik der tabt over 2.500 helikoptere [21].

En af grundende til at USA tabte krigen, ifølge præsident Nixon, var pga. medierne (som jeg senere vil vende tilbage til i et andet afsnit) og befolkningens modstand til Vietnamkrigen. Det fylder en hel del og forløbet heri vil fortælle lidt om det. I begyndelsen af krigen var der ikke så mange der fulgte med i Vietnamkrigen, da man syntes krigen var fjern [22]. Flere faktorer spillede ind her og modstanden for krigen blussede for alvor op, da journalister begyndte at sende reportager i

14

Side 53 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

15

Side 11 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

16

Side 81 i ”Den nye verden ”

17

Side 11 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

18

Side 11 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

19

Side 79 i ”Den nye verden, ”

20

Side 74 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

21

Side 23 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

22

Side 64 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

Side 6

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 6 af 17 efteråret 1967 [23] til USA, hvor de viste at de amerikanske soldater ikke kun led, men også at de civile blev hårdt ramt af krigen, og der begyndte at dukke artikler op der skrev om overgreb på de civile. Førend støttede de fleste amerikanere krigen, da man mente at USA havde en forpligtelse til at bekæmpe kommunismen i Vietnam. Men ifølge optrapningen (som jeg også senere vil skrive mere om i et andet afsnit) blev flere og flere modstandere af krigen. Ifølge meningsmålinger viste

det at 2/3 af amerikanerne syntes USA's tilstedeværelse var rigtig, medens det viste i 1971 at 1/3

syntes tilstedeværelsen var rigtig [24]. Under denne tid begyndte amerikanere at danne anti-krigsbevægelser. I løbet af krigen voksede medlemmerne af disse organisationer og der var endda en demonstration i Washington, hvor en kvart million demonstrerede for krigen i Vietnam [25]. Der var et eksempel på en af disse demonstrationer i et bilag [26], hvor man kan se en masse mennesker foran en kendt bygning fra Washington. Mange af disse modstandere kom fra universiteter, hvor de studerende informerede hinanden om det der skete under krigen; hvilke metoder soldaterne anvendte osv. Demonstranterne kom fra forskellige samfundsgrupper; nogle var rystede over de menneskelige lidelser, de store omkostninger for krigen, andre mente at krigen ikke kunne vindes eller de mente ikke at de amerikanske soldater skulle rodes ind i andre landes krig. Krigen blev til noget personligt eftersom så mange soldater blev sendt til landet Vietnam og mange var familiemedlemmer eller venner af disse amerikanere. Selv mange af veteranerne syntes krigen ikke var god, og der var 50 veteraner der meldte sig som krigsforbrydere til Pentagon, fordi de mente de havde deltaget i en krig der var forkert og ulovlig [27].

Det der overbeviste amerikanerne om at de ikke kunne vinde krigen var bl.a. Tet-offensiven. Det var et vendepunkt der indtraf i 1968, da FNL (En national befrielsesfront, en organisation, der blev oprettet i 1960 for at vælte den Sydvietnamesiske regering og som var en militær gren af FNL hed Viet Cong [28]) gennemførte denne. De håbede på at kunne afgøre krigen på denne måde, men selv led FNL af store tab, men det viste at det var stærkere end amerikanerne – selvom den ikke afgjorde krigen [29]. Det havde været Nordvietnamesernes betingelse at fredsaftaler skulle begynde,

23

Side 103 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

24

Side 103 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

25

Side 35 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

26

Se bilag 1

27

Side 35 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

28

Side 47 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

29

Side 81 i ”Den nye verden ”

Side 7

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 7 af 17 en fredsaftale mellem Nordvietnam og USA og som startede i maj 1968 [30] i Paris. Præsident Nixon lavede en såkaldt ”Vietnameseringspolitik” [31] der gik ud på at Vietnameserne skulle overtage de amerikanske soldaters opgaver lidt efter lidt, medens de amerikanske soldater blev trukket hjem.

Fredsforhandlingerne førte i 1973 frem til en fredsaftale der gik ud på at en øjeblikkelig våbenhvile skulle efterfølges af en tilbagetrækning af de amerikanske militære styrker. Deraf slap USA ud af krigen og en genforening skulle på plads mellem Nord- og Sydvietnam. Der blev dog ikke fred mellem Nord- og Sydvietnam efter dette, faktisk blussede kampene op igen og det førte til at Sydvietnam faldt, uden at USA reagerede – og Sydvietnam blev efterfølgende kommunistisk [32].

Præsident Nixon mente at Sydvietnameserne ville kunne klare sig selv, fordi de havde fået militært værktøj, men de skulle være for dyre i drift og det førte til at Sydvietnam ikke kunne forsvare sig selv. Det blev USA kritiseret af en tidligere leder af Sydvietnam [33], hvor han sagde at USA ikke holdt deres løfte om hjælp.

Vietnamkrigen har den dag i dag stadig en stor betydning, da det var en krig som efter anden verdenskrig, at et af verdens ledende nationer gik ind i sådan en krig og sendte meget store troppestyrker med moderne krigsmateriel [34]. USA kunne ikke længere, efter Vietnamkrigen, betragtes som uovervindelig. Under Vietnamkrigen fra 1965 til 1972 detoneredes der 7,5 millioner tons sprængstoffer, medens der under anden verdenskrig blev sprængt 2 millioner tons, og det var endda tal lagt sammen fra alle krigsførende parter [35]. Efter det var man bange for at skulle sende for mange militære tropper til andre lande igen, fordi man ikke ville løbe risikoen over ”et nyt

                    36
Vietnam”. Krigen påviste , at et land som rådede over næsten ubegrænsede økonomiske og

tekniske ressourcer kunne tabe til et lille land, som hovedsagligt havde en så primitiv teknik som

’guerilla’. End ikke de massive luftbombninger fra amerikanernes side, havde den store virkning på modstanderen. Selv bombningerne udryddede en masse skove og dræbte mange, men

30

Side 81 i ”Den nye verden ”

31

Side 81 i ”Den nye verden ”

32

Side 82 i ”Den nye verden ”

33

Side 42 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

34

Side 239 i ”Verden i konflikt og forandring”

35

Side 71 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

36

Side 83 i ”Den nye verden ”

Side 8

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 8 af 17 vietnameserne lærte hvad de skulle gøre i tilfælde af bombning og gøren, de lærte andre primitive teknikker der reddede deres liv, f.eks. hvis man i tilfælde skulle blive nedgravet [37].

Hvorfor USA sendte så mange tropper til Vietnam

Der var et oversigt over tallene for soldater der blev sendt til Vietnam [38]. Der kunne man se at for det antal der blev sendt af soldater til krig, toppede i 1968, men derfra faldt antallet af soldaterne.

Mange af soldaterne skulle mobiliseres for at man kunne have så mange soldater i Vietnam.

En af grundene til at USA, ifølge dem, ville sende flere tropper til Vietnam var grundet Tonkinbugtepisoden. Under denne episode, den 2. og den 4. August 1964 [39], blev to amerikanske skibe angrebet af nordvietnameserne og amerikanerne betragtede det som en aggressiv handling og handlede derefter på det ved at skyde tilbage. Nordvietnameserne mente at de amerikanske soldater havde krænket deres 12 mils grænse og at de derfor skød på de amerikanske skibe.

Præsident Johnson redegjorde for episoden i en TV tale den 4. August 1964 [40] og begrundede hvorfor han har handlet som han gjorde og gav de ordrer som han gav, der gik ud på at man skulle gå til modangreb. Det stod i teksten ord som fik Nordvietnameserne til at lyde meget aggressive og de stod ikke i et godt lys, det var klart når han ville have støtte af befolkningen i USA og det kunne lyde som om han retfærdiggjorde for de handlinger amerikanerne gjorde under denne episode. Under Tonkinbugtepisoden sank der mindst to Nordvietnamesiske skibe og hvor ingen amerikanske skibe sank [41]. Andre kilder siger at det var ukorrekt et af skibene ved Tonkinbugten blev angrebet igen den 4. August [42], men Kongressen skulle eftersigende have troet på det og derfor lavet en resolution der sagde at man skulle tage ”alle nødvendige skridt for at slå angreb

                                     43
tilbage … og forhindre yderligere aggression”

. I tekst 27 og 28 [44] som var telegrammer fra skibene

Maddox og Turner Joy, som efter den amerikanske regering skulle have været blevet angrebet af

37

Side 93 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

38

Se bilag 2. Kilde fra side 24 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

39

Side 60 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

40

Se bilag 4. Fra side 60 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

41

Side 60 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

42

Side 18 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

43

Side 18 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

44

Side 64 i ”Vietnam – fra drage til tiger”. Se bilag 3.

Side 9

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 9 af 17

Nordvietnameserne. I teksten står der bl.a. ”tvivlsomme” om angreb fra torpedoer, at man kunne have afgivet for mange rapporter, grundet vanskelige vejrforhold og manden der lavede disse rapporter var overivrig. I det andet telegram står der: ”Skønner to torpedobådes angreb fandt sted” dvs. at de med sikkerhed ikke vidste at Nordvietnameserne angreb dem, men at det var noget som man skønnede. De kunne fra den amerikanske båd ikke se elektronisk aktivitet fra Nordvietnamesiske både og der var heller ingen radarsignaler. Begge tekster var skrevet af nogen som var ved bådene og derfor var det begge primærkilder. Jeg ville vurdere at det var nogenlunde troværdige kilder, som kunne delvist bekræfte at der muligvis ikke var angreb ved Tonkinbugten den 4. August. Men der ville stadig være tvivl om dette, da begge tekster siger noget andet end den anden gør.

Selvom USA sendte flere og flere tropper kunne de ikke vinde over vietnameserne, det kunne skyldes at selvom man sendte flere og fleres soldater, kunne man ikke slå vietnameserne og derfor gik krigen i langdrag. Det at vietnameserne var uovervindelige kunne skyldes at de fik megen hjælp fra Sovjet og Kina med bl.a. våben, og hjælpen fik vietnameserne under hele krigen [45]. Siden 1959 havde der været magtpolitiske og ideologiske modsætninger mellem Kina og Sovjet, trods at begge lande var kommunistiske. Det medførte at de nærmest konkurrerede om at hjælpe Vietnam mest med at skaffe dem våben, transport, brændstof og føde [46]

- og deraf prøvede at vinde landet til deres form for kommunisme. Hvorfor USA ikke kunne vinde over Vietnam, kommer jeg mere ind på under et andet afsnit – da som sagt, der var flere argumenter heri.

McNamara, som var forsvarsminister fra i USA argumenterede hvorfor USA støttede og derved sendte så mange tropper til Vietnam, til præsident Johnson i marts 1964 [47]. Han skrev om sit syn på USA's mål i Vietnam, at man gik efter et ikke-kommunistisk Vietnam. Sydvietnam skulle have et valg for hvilket politisk styre det skulle have og derfor have hjælp til at kunne kæmpe, hvis det andet land, eller Nordvietnam prøvede på at underlægge det. Vietnam skulle have en bistand der indeholdt økonomisk og social hjælp og politimæssig og militær hjælp, hvis nødvendig. Hvis man ikke kunne nå disse mål, ville nabolandene antageligt blive kommunistiske

(Dominoteorien). Dvs. at hjælpen til Vietnam handlede om at skulle holde kommunismen væk,

45

Side 73 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

46

Side 73 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

47

Side 58 i ”Stormagts politikken ”

Side 10

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 10 af 17 eller det at landet selv skulle have retten til at bestemme over hvilket styre det ville have.

McNamara, der selv ikke troede på at krigen ikke kunne vindes, så ud til alligevel at finde det nødvendigt at hjælpe Vietnam, selvom det muligvis ikke hjalp så meget. Han mente at det alligevel kunne være muligt at Sydvietnam, navnlig nabolandende, kunne være blevet kommunistiske alligevel selvom USA ikke greb ind i krigen. Derfor skulle der være meget på spil på udenrigspolitisk basis, og de hjemlige faktorer forøgede denne indsats.

De amerikanske soldater i Vietnam prøvede på at bombe nogle bestemte områder, både i Nord-og Sydvietnam, med det formål at ødelægge forsyningsvejene, som Nordvietnameserne brugte.

Dette resulterede i at mange blev dræbt eller sårede, men det stoppede ikke forsyningerne til dem der kæmpede for Nordvietnam. Derfor besluttede præsident Johnson på dette tidspunkt at man skulle sende flere soldater til Vietnam [48], med det formål at de skulle overtage hovedbyrden i krigen. Men virkningen af det forøgede antal blev ved at være ringe og amerikanernes fjende trak sig ikke tilbage. Derfor bad generaler om flere soldater så de kunne øge presset mod fjenden, men heller ikke det hjalp særlig meget - tværtimod.

Ho Chi Minh var en af de ledende personer i Vietnams kamp for løsrivelse af Frankrig. Han forlod Vietnam omtrent efter første verdenskrig og opnåede at bo i flere vestlige lande, som f.eks.

Europa og USA, medens han havde forskellige jobs. Han var en stor tilhænger af at skulle gøre Vietnam selvstændigt og kæmpede for at få Vietnam til et kommunistisk styre. Han sagde sidst i

1940’erne til franskmændene: ”I kan dræbe ti af mine folk for hver af jeres, jeg dræber. Men i

sidste ende vil I tabe og jeg vinde”^{49}. Han fik ret og franskmændene tabte til vietnameserne. Det

var en påvisning af at han var opsat på at vinde de krige der ellers skulle komme og han virkede meget selvsikker over at skulle vinde – hvilket tydeligvis medførte at han på intet tidspunkt ikke var tæt på at give op, og denne overførte han muligvis så til sine soldater. I Vietnams selvstændighedserklæring i 1945 slog han bl.a. fast at: ” … hele det vietnamesiske folk er besluttet på at ofre liv og ejendom for at beskytte selvstændigheden og friheden [50].” Det skal siges at han var en meget populær mand, navnlig hos det Nordvietnamesiske folk, plus at den sti (forsyningsvej) der gik gennem Laos og Cambodja var opkaldt efter ham.

48

Side 71 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

49

Side 4 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

50

Side 5 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

Side 11

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 11 af 17

En sidste ting der gjorde at USA ikke kunne vinde krigen var, at det ikke fik særlig megen støtte hos andre vestlige lande, og de andre lande afviste at skulle sende soldater til krig i Vietnam. Man kunne se på at det ikke fik meget støtte ved at læse om alle de demonstrationer, der skete under krigen. Selv soldater der var blevet indkaldt til krigen, eller som havde værnepligt blev kendt skyldige hos den amerikanske befolkning. Der var beretninger i bogen ”Vietnam – fra drage til tiger” der fortalte om hvilke oplevelser og hvilken ”velkomst” soldaterne fik, når de kom hjem til USA. Nogen oplevede at blive direkte konfronteret med om hvordan det var at dræbe mennesker og andre fortæller om at de blev spyttet i ansigtet, når folk hørte at disse soldater havde været i krig i Vietnam. Hvad mange af disse folk ikke vidste, var at mange af de soldater ikke havde noget valg at skulle til krig, da de havde værnepligt. Der står nedskrevet at disse soldater ligefrem ønskede at vende tilbage til Vietnam, da de havde svært ved at re-integrere sig i det amerikanske samfund igen [51]. Det skulle senere vise sig at blive et stort emne i 1980érne, hvordan de amerikanske soldater havde det da de kom hjem og den behandling de fik.

Hvorfor USA tabte krigen i Vietnam

USA tabte af mange grunde;

Ifølge præsident Nixon tabte man Vietnamkrigen pga. medierne og han sagde: ”Vores værste fjende synes at være pressen” [52]. Det kunne skyldes at pressedækningen begyndte at vise krigen fra de civile vietnamesers side, hvor man viste billeder af uskyldige vietnamesere der måtte lide under krigen. Fjernsynet gav offentligheden lettere adgang til at følge med i Vietnamkrigen og man viste bl.a. at brugte våben som det brændbare napalm mod mennesker [53] og det rystede USA's befolkning. Andre historikere var dog uenige i denne påstand, som præsident Nixon sagde om at medierne var skyld i tabet af krigen. Historikerne hævdede at den militære strategi i Vietnam og beslutningerne i Washington gjorde omsvinget hos befolkningen [54]. På bilag 4 ses et billede af en mor, der sidder med sit lille barn på skødet, på omtrent 2 til 3 år, og moren holder om det. Barnet

51

Side 119 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

52

Side 35 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

53

Side 32 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

54

Side 35 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

Side 12

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 12 af 17 var blevet ramt af napalm efter sådan et napalmangreb, og forbrændingerne kunne ses på hans hud og især hoved [55]. Det var forståeligt at amerikanerne ikke brød sig om det der skete under krigen og det skulle gå ud over de civile til tider. Jeg mener stadig at de handlinger der gik ud over de civile i Vietnam var forkerte i mine og nutidens øjne. At det kemiske stof, napalm, som var meget brændbart og var svært at slukke, gjorde det meget uforståeligt at man ville bruge det mod andre mennesker.

Selvom amerikanerne troede på at de ville vinde krigen og at den ville ende noget før, gjorde den det ikke. Man sagde at man påførte fjenden mere tab end man blev tilført tab, og deraf gjorde man fremskridt og kom tættere på at vinde denne krig. Robert McNamara som var en amerikansk forsvarsminister, troede ikke på at krigen kunne vindes. For lige meget hvor mange tropper man sendte til Vietnam, sendte man også flere tropper fra Nordvietnam ned af Ho Chi Minh-stien [56] (En forsyningslinje for Nordvietnameserne under Vietnamkrigen og som gik fra Nordvietnam til Sydvietnam gennem Laos og Cambodja). McNamara var forsvarsminister i USA under præsident Kennedy og Johnson. I Maj 1967 lavedes der data over krigens forløb, hvor man kom frem til at Nordvietnameserne både havde kontrol over hyppighed, antallet, omfanget, længden og intensiviteten af kamphandlingerne. Det var en strategi som kunne sikre Nordvietnameserne sejren [57]. Og hvis Nordvietnameserne kunne holde denne strategi kunne de kæmpe i en evighed, hvis de kunne holdekampgejsten oppe hos befolkningen [58]. Det kunne ikke være svært eftersom amerikanerne blev mere og mere upopulære hos den civile befolkning, som f.eks. brændte man en landsby ned ved navn Ben Suc [59] i 1967. Det var et overraskelsesangreb, hvor man samledes menneskerne i centrum og de der ikke kom ned i centrum blev antaget for at være fjenden, derefter brændte man byen ned og landsbyen blev jævnet med jorden. McNamara meddelte i

1967 at han gik af, for at arbejde som præsident for verdensbanken og han skulle efter sigende have blevet set på sit kontor græde flere gange og skulle have været på randen af et nervøst

55

Bilag 4. Kilden er fra side 70 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

56

Se bilag 6. Fra ”Vietnam – fra drage til tiger”

57

Side 113 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”

58

Side 114 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”

59

Side 72 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

Side 13

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 13 af 17 sammenbrud [60]. Desuden demonstrerede hans to børn mod krigen [61], hvilket gjorde et stort indtryk på ham.

Som tidligere nævnt blev Nordvietnam støttet af både Kina og Sovjet under hele krigen, og det var derfor Nordvietnameserne på intet tidspunkt ikke manglede våben eller ammunition. Så uanset hvor meget USA end optrappede de militære styrker kunne de ikke vinde over

Vietnameserne, og eftersom man optrappede de amerikanske styrker, blev amerikanerne i Vietnam mere og mere upopulære. Dette førte til at de vietnamesere, der blev behandlet dårligt af amerikanerne vendte sig mod dem, og i stedet enten hjalp eller meldte sig i de militære styrker fra Nordvietnam. En soldat fortæller at man ledte efter guerilla-soldater, der ofte boede i landsbyerne og fandt man noget spor med Viet Cong i deres hjem, skete der efterfølgende:

” … de blev gennemtævet og ofte mishandlet. Eller de blev slæbt i fængsel, hvor guderne må vide, hvad der skete med dem. Til sidst blev de sluppet fri, men deres hjem var ødelagt, deres kyllinger slået ihjel, og deres ris konfiskeret – så hvis de ikke havde været tilhængere af Viet Cong, før vi kom, så var de det med sikkerhed, når vi drog bort igen [62].”

Dette citat har jeg ikke forkortet.

Af en soldat at være der selv var der og så og vidste hvordan man behandlede vietnameserne ville man gå ud fra at det er en udmærket primærkilde. Man ville ikke gå ud fra at han gjorde teksten

’sødere’ fordi han netop bruger ord som ’gennemtævet’ og ’slæbt’.

Ifølge viceudenrigsminister George Bell egnede moderne våben sig ikke til at blive brugt i jungler og rismarker, og det udgjorde at man ikke kunne vinde krigen [63]. Der var heller ingen frontlinjer og man kunne derfor ikke erobre territorier. Desuden havde amerikanernes modstandere en såkaldt

                                                 64
’guerilla’ taktik, der gik ud på at man samledes i små grupper

i stedet for store ligesom amerikanerne. Disse guerilla soldater gemte sig i junglen og det gjorde det svært for amerikanerne at finde dem, især fordi de var i små grupper og de kendte selv til skovene og naturen i Vietnam.

At de var bønder som var vant til at leve under benhårdt slid, afsavn og elendige leveforhold var

60

Side 115 i ”Vietnamkrigen – fra drage til tiger”

61

Side 32 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

62

Side 24 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

63

Side 31 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

64

Side 24 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

Side 14

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 14 af 17 en fordel for dem [65]. Stederne som guerilla soldaterne opholdt sig i, var ideelt til denne taktik, hvor store militærkøretøjer ikke kunne komme til og hvor de hurtigt kunne gennemføre pludselige overfald på amerikanere. Disse guerilla soldater lavede skjulte fælder og bagefter gik de ind junglen og skjule sig i udgravede huller eller i landsbyer, hvor kommunismen støttedes – deres planer var at vinde flere og flere landsbyers beboere til sig. Det gjorde dem populære i landsbyer, da de dræbte godsejerne og tildelte jorden mellem de fattige bønder [66]. Disse guerilla teknikker var ikke nyt på dette tidspunkt, derimod udvikledes de inden år 1000 [67] og det var derfor heller ikke nyt for vietnameserne. Det gjorde det sværere for amerikanerne at skulle skelne mellem ven eller fjende, da disse guerilla-soldater gik i civilt tøj, som alle andre i samfundet.

Ikke kun de forhold der omhandlede mennesker i Vietnam skabte uro hos den amerikanske befolkning. De store omkostninger for krigen skabte høje skatter og nedskæringer skabte utilfredshed. Man mener at i bare 1968 brugte man 150 milliarder kroner på Vietnamkrigen [68].

Soldaterne i Vietnam rygtedes at være umoralske og fandt krigen meningsløs. Soldaterne brød sig ikke om de metoder der blev brugt mod vietnameserne under krigen [69]. Det blev mere og mere almindeligt at soldaterne nægtede at adlyde ordrer, og der fandt drab på mange officerer af

menige under kamp^{70}.

Man mener også at fiaskoen over ikke at kunne vinde Vietnamkrigen, skulle placeres hos militæret og efterretningstjenesten, fordi krigsførelsen var ringe og det havde haft en fejlslagen virkning. Politikerne måtte tage ansvaret for den manglende målsætning for Vietnamkrigen [71]. At der blev sagt, der var en manglende målsætning betød ledelsen i det amerikanske regering ikke kunne bestemme om Sydvietnam skulle forblive ikke-kommunistisk eller om man skulle fokusere på at man skulle besejre Nordvietnam.

65

Side 68 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”

66

Side 26 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

67

Side 14 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”

68

Side 32 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”

69

Side 105 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”

70

Side 106 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”

71

Side 243 i ”Verden i konflikt og forandring”

Side 15

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 15 af 17

I 1973 blev de amerikanske soldater sendt hjem til Vietnam, men det førte ikke til fred, for i 1975 faldt Saigon [72], Sydvietnam – som følge af Ho Chi Minh kampagnen. Men et år efter, i 1976, blev Nord- og Sydvietnam endeligt genforenet til en stat: Den socialistiske republik Vietnam [73].

72

Se bilag 6

73

Side 138 i ”Vietnam – fra drage til tiger”

Side 16

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 16 af 17

Konklusion

Af de så mange ting der skete undervejs krigen, har jeg kun skrevet om de væsentligste ting, for under denne opgave fandt jeg ud af at man kunne skrive langt mere end dette. Jeg ville ikke have noget imod, hvis jeg en dag skulle skrive mere om emnet, men om noget andet – som f.eks.

hvordan folk oplevede krigen.

I opgaven har jeg bare skrevet at krigen varede fra 1950’erne til 1970´erne, da der var forskellige oplysninger i bøgerne – alt efter hvornår soldaterne blev sendt hjem eller da Nord- og Sydvietnam blev genforenet f.eks. Det var ikke muligt at kunne skaffe mere en seks bøger, da der var begrænset hvor mange bøger der var på folkebiblioteket og især på min skole.

At USA sendte så mange tropper til Vietnam og at man tabte krigen der, skyldes mange faktorer og ikke bare en eller få elementer. Et land som USA ville hjælpe et land, så det selv kunne bestemme hvad for et politisk styre det ville have – eller USA ville hjælpe med at udelukke kommunismen fra landet, så det ikke bredte sig til andre land er et af de største argumenter.

Noget andet at USA ikke kunne vinde krigen var at to andre større lande, Sovjet og Kina, hjalp Nordvietnameserne med at bringe de nødvendige provianter og våben. En tredje ting, der især hjalp Nordvietnam med at vinde, var at de vietnamesiske civile begyndte at vende amerikanerne ryggen, fordi de blev behandlet dårligt – og begyndte derfor at støtte amerikanernes fjende.

Jeg var klar over at de bøger jeg lånte er skrevet af mennesker født udenfor Vietnam, men jeg havde fundet tekster og kilder som var skrevet ned af vietnamesere.

Side 17

3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o til GU Aasiaat

Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland

Side 17 af 17

Litteraturliste

• Flachs. Cifford, Clive (2006): Hvordan skete det? Vietnamkrigen.

• Systime. Frederiksen, Peter (2003): Vietnam – fra drage til tiger.

• Diorama. Cawthorne, Nigel (2006): Vietnamkrigen – Nederlag og sejr.

• Munksgaard. Karl-Johan Hemmersam, Jørgen Husballe, Erik Bach Nielsen og Jørgen Olsen

(1994): Verden i konflikt og forandring. International politik

• Munksgaard. Johan Bender og Hans-Kurt Gade (1983): Stormagts politikken

Belyst ved kilder.

• Systime. Carl-Johan Bryld og Harry Haue (2002): Den nye verden

• http://www.google.com, bilag 1 (fundet den , klokken 22:34)
• http://www.google.com, forside (fundet den , klokken 21:52 – under ”vietnam

war”).