Et eksempel fra STX 3.g

SSO om industrialiseringen og arbejdsklasser i Danmark

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Større skriftlig opgave (SSO) AHistorie A 11 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Større skriftlig opgave (SSO) A, Historie A og fylder 11 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Side 3……………………………… Industrialiseringen generelt samt i Danmark
  • Side 4……………………………… Bøndernes arbejdsforhold
  • Side 5……………………………… Bøndernes position lovmæssigt
  • Side 6……………………………... Befolkningens fordeling i hovedområder
  • Side 7…………………………… Det industrielle gennembrud i Danmark
  • Side 8………………………………. Arbejderklassen og dens arbejdsvilkår
  • Side9-10…………………………… Arbejderklassens position lovmæssigt
  • Side 11……………………………. Industrialiseringen og kendetegn ved
  • oplysningstiden
  • Side 12……………………………. Kildeangivelse

Uddrag fra opgaven

Introduktion

I denne rapport vil jeg undersøge en række aspekter vedrørende industrialiseringens effekt på Danmarks arbejdere i en tidsperiode der cirka strækker sig fra 1600 til 1950. Jeg vil påpege udviklingen der fører landarbejdere ud til at blive til arbejderklassen, begge klassers arbejdsforhold og hvad det indebærer at en ny klasse opstår. Afsluttende vil jeg konkludere ved at kæde oplysningstidens kendetegn sammen med de fremførte informationer samt tendenser og udpege om der er en sammenhæng.

SSO – 06 Industrialiseringen generelt samt i Danmark. Før man kan beskrive Industrialiseringen i Danmark, må vi kende historien bag, på verdensplan. Industrialiseringen har sine rødder i England hvor man havde formået at automatisere bearbejdningen af bomuld, og derved kunne sætte produktionen drastisk i vejret. Med en hurtig og billig masseproduktion fik England gennem eksport penge til at finansiere krigene mod Frankrig i 1793 til 1815 (Napoleonskrigene) England havde desuden en fordel da de havde let adgang til vigtige råvarer såsom kul og jern, desuden havde de herredømmet over havet som sikrede dem den vigtige eksport. Konceptet med at fremstille varer ved maskinteknik spredte sig til andre former for erhverv og til andre lande i Europa. Der var en tendens til at industrien samlede sig på bestemte steder med bestemte fordele, hvor man f.eks. havde nem adgang til kul, træ og vandkraft, og man siger at det var industrialiseringen som affødte den moderne fabrik. Blandt de mange faktorer der spillede ind, kan man nævne teknologien som havde en væsentlig rolle i industrialiseringen.

Dampmaskinen var en vigtig opfindelse da den banede vej for infrastrukturelle udvidelser i form af jernbanenet som formindskede leveringstider af råvarer og eksportvarer. 1850 angives ofte som et starttidspunkt for industrialiseringen i Danmark, den tidligste industri var afhængig af vandkraft og var placeret ved stærke strømme/vandløb.

Med dampmaskinen blev energiforsyningen uafhængig af de steder hvor den tidligere var bundet. Det medførte også at man slap for utilregnelige naturressourcer såsom vand og vind, og så kunne man placeres på områder hvor andre nødvendige forudsætninger for industrialisering såsom infrastruktur og arbejdskraft var til stede, nemlig i byerne.

Den ældste danske industri bestod af jernstøberier med produktion af landbrugsredskaber, jernkakkelovne og tekstilindustri, der var iblandt de første til at bruge dampmaskinen. Senere hen opstod bryggerivirksomheder, sukkerfabrikation, cementfabrikationer og papirfabrikationer.

I 1760’erne opfandt den engelske væver James Hargreave en automatiseret spindemaskine, ”Spinning Jenny”.

Denne var drevet ved håndkraft, men Richard Arkwright videreførte konceptet, og lancerede forholdsvist kort …

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm