Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Årsager til Terrorisme i Samfundsfag A og Historie A
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i historie
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Historie A, Samfundsfag A, 28 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
1/28
Studieretningsprojekt i Samfundsfag og Historie
Balder Caspersen Borup 3.B
Vejledere:
16. december 2010
STX 3.g
Side 2
2/28
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 2 Abstract ................................................................................................................................................ 3 Indledning ............................................................................................................................................. 4 Redegørelse af al-Qaeda og Hamas ..................................................................................................... 5 Al-Qaeda ........................................................................................................................................... 5 Hamas ............................................................................................................................................... 7 Gennemgang og analyse af årsager og baggrunde for terrorisme....................................................... 9 Den religiøse baggrund .................................................................................................................... 9 Problemet med moderniseringsprocesser ..................................................................................... 10 Udvikling i det internationale system ............................................................................................. 11 Civilisationernes sammenstød ................................................................................................... 12 Løsrivelseskonflikter ....................................................................................................................... 13 Sammenfatning .............................................................................................................................. 14 Diskussion af terrorbekæmpelse og den fremtidige terrortrussel ..................................................... 15 Tidens terrorbekæmpelse .............................................................................................................. 15 Danmarks anti-terrorpolitik ........................................................................................................ 15 Kritik af terrorlovgivningen .................................................................................................. 16 International anti-terrorpolitik ................................................................................................... 16 Kritik af krigen mod terrorisme ............................................................................................ 17 Den bedste måde at forhindre terrorisme ................................................................................. 18 Fremtidige perspektiver på terrortruslen....................................................................................... 20 Konklusion .......................................................................................................................................... 21 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 23
Side 3
3/28
Abstract
I have in this assignment accounted for the historical background, character, and objectives of the terrorist groups: Hamas and al-Qaeda. I have also given an example of their use of terror. I have also made an analysis of the reasons and background for terrorism. I have done this by implicating pertinent theories about the character, objective, and reason for terrorism, and pertinent theories about the international system, and changes in the global conflict pattern. In the last part of the assignment I discuss the future perspectives of the terrorist threat, and how I, myself, think that terrorism is best prevented.
I have found out by making this assignment, that Hamas is a national terrorist group, and al- Qaeda is a global terrorist group. Both groups fight to make occupying forces leave the countries they have attacked and occupied. I have also found out that there are many reasons as to why terrorism happens. Most noticeable is that many terrorist actions is substantiated by the western forces being on Muslim soil. The change in the international system from bipolarity to unipolarity also seems to reflect in the amount of terrorist attack, due to the fact that the United States of America is the hegemon. I have made up my mind about how to fight against terror, and have found that there is a lot of reasons to why western governments should withdraw their troops from Muslim countries, and instead of the military actions, focus more on their own national security. Finally I have found out that in the future perspectives of the terrorist threat, there doesn't seem to be an easy solution or an end in the nearest future, because of the way we are fighting terrorism. The fight contribute to further terrorist actions instead of solving or reducing the problems.
Side 4
4/28
Indledning
Jeg har valgt at skrive om emnet ”Terrorisme”. Emnet er højaktuelt, og jeg synes derfor det er ekstra interessant at skrive om. Jeg vil i min opgave redegøre for terrorgrupperne Hamas og al- Qaedas historiske baggrund, karakter, målsætning og give et eksempel på deres brug af terror.
Jeg vil på det grundlag analysere og diskutere årsager til og baggrunden for terrorisme. I denne analyse og diskussion vil jeg inddrage relevant teori om terrorismens karakter, målsætning og årsager, og relevant teori om det internationale system herunder forandringer i det globale konfliktmønster. Afslutningsvis vil jeg diskutere fremtidige perspektiver med hensyn til terrortruslen og tage stilling til tidens terrorbekæmpelse herunder hvordan terrorisme, efter min egen mening, bedst kan forhindres.
Side 5
5/28
Redegørelse af al-Qaeda og Hamas
Al-Qaeda
For at få den historiske baggrund for al-Qaeda på plads, må man nødvendigvis kigge nærmere på dens grundlægger: Osama Bin Laden. Osama Bin Laden stammer fra en stenrig Saudi Arabisk familie, og var på tidspunktet hvor al-Qaeda blev oprettet, milliardær. Han havde i årene op til gruppens egentlige oprettelse kæmpet som Mujahedin mod den Sovjetiske besættelse af Afghanistan. Yderligere 4 år før han aktivt deltog i kampene for første gang, fungerede han som økonomisk støtte for Mujahedinerne, og leverede penge fra rige Saudier(inklusiv ham selv) til dem. Den Saudi Arabiske regering mente at han i denne opgave var for vigtig en brik i kampen mod Sovjetunionen, til mere aktivt at gå ind i krigen, og risikere at komme i direkte kamp. Dette trodsede han dog i 1984, og deltog i sin første kamp den 26. juni samme år. Han har siden udtalt, at han burde dø som martyr for den 4 årige forsinkelse af hans aktive deltagelse. [1] Osama Bin Laden mødte tilbage i 1986 Ayman al-Zawahiri, som senere, sammen med en gruppe yderligtgående egyptere skulle påvirke Osama til at blive mere fundamentalistisk. Ayman blev således i 1988 Osamas betroede rådgiver, og samme år startede de sammen en ”international
2 organisation”, som senere skulle blive kendt som terrorgruppen al-Qaeda.
Ifølge historikeren Lawrence Wright, blev gruppen styret som en virksomhed. Rekrutter skulle udfylde ansættelsesskemaer. De skulle derudover også sværge troskab til Osama og havde derudover tavshedspligt omkring gruppens aktiviteter. Tilgengæld fik de $ 1.000 om måneden, og en måneds ferie om året. Disse 2 ting alene var helt fantastiske for en gennemsnitsmand fra mellemøsten eller Afghanistan. Men ansatte i al-Qaeda fik også sygeforsikring, hvilket i alle fattige lande må betragtes som et enormt frynsegode. Dermed var det ufatteligt attraktivt at få arbejde i al-Qaeda. 3
I 1990 kom Golfkrigen, hvor 33 lande, blandt andet USA, deltog i kampen mod Saddam Husseins invasion af Kuwait. Kamphandlingerne havde udgangspunkt i Saudi Arabien, og dette resulterede i stor vrede hos blandt andet Osama, som syntes det var helligbrøde at lade vantro gå på den hellige jord i Saudi Arabien. Osama drog herefter til Sudan og boede der i 5 år. Han
1 Side 34-36, På Forsiden: “Osama Bin Laden”
2 Side 44-45, På Forsiden: “Osama Bin Laden”
3 Side 46, På Forsiden: “Osama Bin Laden”
Side 6
6/28
samlede omkring 1000 medlemmer af al-Qaeda omkring sig.
4
Jeg antager at de i denne tid planlagde deres første terrorangreb, da dette skete i 1992 i Aden, Yemen. Målet med angrebet var at slå amerikanske soldater ihjel, der var på vej til Somalia for at deltage i operation ”Restore Hope”. Operationen var imidlertid ikke særligt velplanlagt, da hotellet der blev bombet ikke var det de amerikanske soldater opholdt sig i. 5
Al-Qaeda karakteriseres generelt ved deres kæmpe netværk rundt om i verden, og deres ekstremt velplanlagte operationer. Ser man bort fra deres første operation, så har alle deres angreb været uhyggeligt vellykkede. I løbet af krigen mod Afghanistan er al-Qaedas baser blevet ødelagt, gruppen er derfor blevet nødt til at ty til alternativer til deres træningsbaser. De har valgt at sprede deres ideologi på nettet, med ufattelig succes. Førende terroreksperter mener dog, at udover at internettet er al-Qaedas livsline, så er det også deres akillessene, i og med deres aktiviteter på nettet kan spores. 6
Formålene med Al-Qaedas globale jihad er mange. De vil have vestlige styrker til at trække sig tilbage fra de mellemøstlige lande. De vil også nedbryde Israel, så Palæstina kan ”genopstå”, som det var før jøderne kom til landet. Udover det vil de også afsætte regeringer i mellemøstlige lande som de ikke betragter som rigtigt muslimske, og dermed føre samtlige lande i Mellemøsten sammen. På den måde vil de skabe et stort islamisk samfund, med islamisk lov(sharia lovgivning), altså et land baseret på Koranen, også kaldet et kalifat. 7 Yderligere har avisen Al-Quds Al-Arabi offentliggjort uddrag af et dokument fra en af de mange ledere af al-Qaeda Saif al-Adel. I dette dokument står der om mål for Al-Qaeda frem til år 2020.
De vil blandt andet provokere USA til at angribe et muslimsk land, og når dette er gjort, vil de opfordre de lokale indbyggere i det pågældende land til at lave jihad mod USA. Krigen skal så sprede sig til flere lande, hvilket tilsidst vil resultere i et økonomisk sammenbrud for USA.
Muslimske lande der støtter USA vil også bryde sammen, hvilket til sidst vil kunne resultere i ovenstående mål om at skabe et samlet muslimsk Mellemøsten, et såkaldt Kaliphat. 8
4 Side 54, På Forsiden: “Osama Bin Laden”
5 http://en.wikipedia.org/wiki/Al-Qaeda#Founding_in_Pakistan 6 http://www.information.dk/159958 7 http://www.information.dk/159958 8 http://en.wikipedia.org/wiki/Al-Qaeda#Founding_in_Pakistan
Side 7
7/28
Dele af denne udmelding strider dog imod de første mål om at få USA ud af Mellemøsten, men formålet med det hele er det samme, nemlig at skabe et muslim kalifat i Mellemøsten.
Eksempler på al-Qaedas operationer er mange. Dog er der en som skiller sig ud fra de andre idet den kostede flere menneskeliv end noget andet terrorangreb, der nogensinde er blevet udført.
Der er selvfølgelig tale om angrebet på World Trade Center og Pentagon d. 11/9-2001. Al-Qaeda
viste umådelig styrke og evne med dette angreb. Det var nøje planlagt og udført med næsten meget stor precission. Der blev kapret 4 fly fra lufthavne i henholdsvis Washington, Boston og Newark. 2 fly styrede ind i de 2 tvillingetårne på Manhatten, et tredje fløj ind i Pentagon. Det sidste fly, som sandsynligvis skulle have fløjet ind i Det Hvide Hus, styrtede ned på en mark i Pennsylvania efter passagerne havde overmandet terroristerne, alle på flyet omkom.
Sammenlagt døde 2996 mennesker i angrebene inklusiv flykaprerne. 9 Dette terrorangreb er netop af den type som al-Qaeda udfører, og de skiller sig ud på baggrund af netop denne form for angreb. De laver nemlig international terror, på tværs af grænser, modsat mange andre terrorgrupper som holder sig inden for deres eget lands grænser.
Hamas
Hamas udspringer fra Det Muslimske Broderskab, som stammer fra Egypten. Det udbredte sig til Palæstina i 1935, hvor to ledere fra Broderskabet rejste fra Egypten til Palæstina på en mission.
Det Muslimske Broderskab er en islamistisk bevægelse. Broderskabet fik dog først i 1945 oprettet en egentlige Palæstinænsiske afdeling. Palæstinænserne syntes meget godt om Broderskabet, og det fik derfor hurtigt stor opbakning hos befolkningen. I 1955 deltog medlemmer fra organistationen i en massedemonstration mod at genhuse palæstinæsiske flygtninge på halvøen Sinai, denne plan blev som konsekvens skrottet, grundet det store folkelige pres. Det Muslimske Broderskabs virken var nemlig først ikke-militært. Modsat de fleste andre organistationer, som primært fokuserede på at Israel som stat ikke skulle eksistere, fokuserede Broderskabet udelukkende på Islam. Under den Israelske besættelse i 1967-87, søgte Broderskabet derfor kun at genetablere islamismen på Vestbreden og i Gazastriben på fredelig vis, og gjorde dette gennem en lang række projekter. De var blandt andet med til at
9 http://en.wikipedia.org/wiki/September_11_attacks#Planning_of_the_attacks
Side 8
8/28
oprette det første universitet i Gazastriben, og oprettede også en lang række sociale institutioner, som var knyttet til Moskeer som de kontrollerede.
I 1980 brød flere folk ud af Det Muslimske Broderskab, og de kaldte deres nyoprettede gruppe for Islamisk Jihad. De havde samme syn på det palæstinæsiske problem som Broderskabet. De søgte bare, modsat Broderskabet, at lave Jihad mod Israel, for at befrie Palæstina, og dermed få genoprettet Palæstina som en islamisk stat. De udførte op gennem 1980'erne en lang række væbnede angreb på militære mål i Israel. Gruppen var dermed et centralt element op til det Palæstinæsiske oprør i 1987. Deres popularitet steg stødt i denne tid, og det lagde et stort pres på Det Muslimske Broderskab, da de ikke aktivt deltog i befrielseskrigen. Dermed var deres position truet som den største gruppe på den palæstinensiske islamiske fløj. Internt i Broderskabet nød Islamisk Jihad også stor respekt, hvilket betød at mange, især yngre medlemmer, begyndte at presse på, for at få Broderskabet til at deltage aktivt i befrielseskrigen.
Dette resulterede til sidst i at Broderskabet, grundet de pressede omstændigheder, begyndte at deltage aktivt i krigen mod besættelsesmagten. Det skete i starten af den palæstinæsiske Intifada i 1987.
Hamas overtog hurtigt Det Muslimske Broderskabs rolle på den islamiske fløj i Palæstina. De opfordrede stadig til demonstrationer og strejker, men også til direkte konfrontation med besættelsesmagten. De brugte Det Muslimske Broderskabs mange, allerede oprettede muslimske sociale netværk og instituitoner, som f.eks. deres Moskeer. Det er vigtigt at nævne at Hamas var en social organisation, som havde en central militær afdeling ved navn “Izz ad-Din al-
Qassam Brigades”. Denne opbygning af gruppen er den samme i dag.^{10}I 1988 udgav Hamas et hverveskrift hvor de redegjorde for gruppens mål og karakter. I hverveskriftet defineres medlemmer af Hamas som muslimer der ”frygter gud og viser jihad banneren til ansigtet af undertrykkerne”. Udover det, så mener Hamas også at deres konflikt med Israel er så stor, at de ikke kan acceptere dennes eksistens. Ultimativt skal deres modstand mod Israel resultere i, at det nuværende Palæstina og Israel skal sammensmeltes og danne et stort islamisk Palæstina. På trods af dette ellers meget fjendtligsindede mål, så skriver Hamas
10 Side 34-42, Hamas i Gazastriben
Side 9
9/28
også i deres skrift, at de accepterer andre religioner, så længe de ikke prøver at forhindre Hamas
11 i deres foretagender.
Dermed er gruppen anderledes fra al-Qaeda, som er så ekstremistiske, at de ikke kan acceptere andre religioner end Islam. Modsat al-Qaeda er Hamas en gruppe, der udøver terror som mere eller mindre kan kaldes national, i hvert fald hvis man ser det ud fra deres hverveskrift, hvor målet jo er at skabe én stor stat.
Det værste terrorangreb Hamas har lavet er blevet kaldt ”Pesach Massakren”. Det var en selvmordsbombning af et hotel i Natanya, den 27. marts 2002 natten til dette års jødiske påske, Pesach. Hotellet holdt den aften en stor påskemiddag, og derfor var det fyldt med jøder, der fejrede højtiden. Bombemanden gik ind i hotellet og sprang sig selv i luften, hvilket resulterede i det mest blodige angreb Hamas nogensinde har lavet. Der døde 30 og 140 blev såret, blandt de døde var der folk, der havde overlevet Holocaust. [12]
11 http://www.mideastweb.org/hamas.htm 12 http://en.wikipedia.org/wiki/Netanya_suicide_attack
Side 10
10/28
Gennemgang og analyse af årsager og baggrunde for terrorisme
Jeg vil indledningsvis skrive den definition af terrorisme, som jeg har valgt at gå ud fra.
Terrorisme er nemlig svært at definere, så det er vigtigt at slå fast hvilken slags terror, der bliver snakket om. Da al-Qaeda og Hamas bruger Civil terrorisme, er det den slags terror jeg vil skrive om, den er forsøgt defineret af FN på følgende måde: ”Civiles brug af uforudsigelig vold uden hensyntagen til humanitære normer og med det formål at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk budskab”. ”Terrorisme er et middel, og det ville kunne
Side 11
11/28
blive taget i brug af nye grunde”^{13}. Årsagerne til denne form for terrorisme er derfor mange, ogjeg vil nu gennemgå de mest relevante.
Den religiøse baggrund
Hamas og al-Qaedas målsætninger er begge bygget ud fra et ekstremistisk syn på Koranen. De hidtil mest frygtindgydende terrorangreb verden har set, er alle udført af al-Qaeda, derfor er det ikke mærkeligt at folk verden over har den forståelse af, at forklaringen på den nye internationale terrorisme skal findes i religionen Islam. Modsat mange andre religioner, tales der også i islams hellige skrifter (Koranen) om hellig krig, dermed sagt drab på vantro. Sharia lovgivningen indeholder også lovbestemmelser hvor vold indgår. Fundamentalister, som radikale muslimer ofte er kaldt, er tit motiveret til selvmordsaktioner af idéen om, at deres offer tjener et højere formål, som f.eks. et globalt kalifat, og at de efter døden, bliver belønnet med et liv i paradis efter døden. [14] Fængslede fundamentalistiske terrorister er blevet udspurgt om deres verdenssyn, og har udtalt, at de har set sig selv som frelsere i en verden opdelt i lejre. De har med deres fundamentalistiske syn på verden kunne legitimere vold og drab på ellers uskyldige. [15] Denne forklaring er dog kun en medvirkende faktor til terrorisme, da størstedelen af muslimer ikke er fundamentalister, og dermed ikke tyr til terrorisme for at opnå deres mål. De fleste muslimers livssyn, er ligesom kristnes, hovedsageligt præget af den verden vi lever i nu, og ikke af Koranen som er skrevet omkring år 600 [16].
Problemet med moderniseringsprocesser
Den næste teori omkring årsager til terror er den, at terrorisme ofte rammer lande, der er i en overgangsfase mellem et autoritært styre og et demokratisk styre. Undersøgelser påviser dette ved at terrorisme ofte rammer lande, der har høj økonomisk vækst, frem for lande, der har lav økonomisk vækst. Grunden til dette er, at i lande med autoritært styre, bliver eventuel utilfredshed med styret holdt nede gennem massiv kontrol af befolkningen. I demokratiske styrer er utilfredsheden tit lavere, og den utilfredshed der er, bliver udtrykt gennem mere
13 Side 101, Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensorden
14 Side 62, Global Politik
15 Side 67, Terrorisme På Tværs
16 Side 62, Global Politik
Side 12
12/28
fredelige midler, f.eks. demonstrationer. I disse såkaldte overgangssamfund er kontrollen svækket, da en eventuel diktator er blevet afsat, mens demokrati stadig ikke helt er indført. Man forbinder udvikling hen mod demokrati som styreform og økonomisk udvikling , med samfund der undergår en moderniseringsproces. Irak er et godt eksempel på dette, da Saddam blev afsat som diktator, begyndte en moderniseringsproces mod demokrati som styreform, men samtidigt steg antallet af terrorangreb også drastisk. Dette kan illustreres ved hjælp af figur 2.5 side 63 i Global Politik. Irak havde før et autoritært styre, men er nu i overgangsfasen til at få et demokratisk styre.
Denne moderniseringsproces gør, at vante livsmønstre, normer og værdier som førhen har ligget til grund for hele samfundet, bliver opbrudt for at nye kan træde til. Dette kan derfor næsten ikke undgå at skabe utilfredshed hos befolkningen, da det kan føre til en følelse af meningsløshed og identitetsforvirring hos det enkelt individ. Hos meget konservativt indstillede mennesker vil det føre til en ekstrem fastholdelse af de gamle normer og værdier, altså den gamle kultur. Der er dermed dannet grundlag for terrorhandlinger, for at fastholde det gamle, og forpurre det nye, især hvis landets kultur førhen har tradition for vold. [17]
Tabet af position i samfundet er også vigtigt at nævne. Der vil i lande, der undergår en moderniseringsprocess helt sikkert være mennesker, der taber magt i samfundet. Det vil sige at velstillede i samfundet, ofte folk der har været med til at undertrykke resten af befolkningen, taber deres position i samfundet, og dermed må ty til f.eks. terror for at genvinde denne magt.
Undersøgelser understøtter dette, da de viser at terrorister ofte er bedre uddannede end
18 gennemsnittet af befolkningen.
Moderniseringsprocesser i vore dage spiller en rolle i forstærkelsen af terrorismens tendenser, og bidrager dermed til forklaringen af at terror nu har fået en international form.
Globaliseringen og ulighed er to hovedfaktorer. I fattige lande er økonomisk vækst forbundet med social ulighed i store grupper af befolkningen, da disse ikke bliver helt inddraget i moderniseringsprocessen, og dermed falder ud af det økonomiske opsving. Dette skaber stor ulighed mellem rig og fattig. Globaliseringen gør ydermere at det bliver muligt at få teknologi ud til de fattige. De får gennem teknologien blandt andet adgang til computere, hvor de kan blive gjort bevidste om den sociale ulighed, samt forskellen på rige og fattige lande. Alt dette giver
17 Side 62-63, Global Politik
18 Side 67-68, Terrorisme På Tværs
Side 13
13/28
dermed yderligere grobund for terror, da det skaber enorm utilfredshed hos folk, når de finder ud af hvor dårligt de har det i forhold til andre mennesker, både i deres eget land, men også på
19 globalt plan.
Lande der undergår en moderniseringsprocess er svage stater, og netop den manglende kontrol i sådanne lande giver ideelle betingelser for at terrorgrupper kan gemme sig. Terrorgrupper som al-Qaeda udnytter den manglende kontrol til at oprette træningsbaser, og etablere centre hvorfra de kan sprede deres informationer og ideologi. Disse træningsfaciliteter og knudepunkter er essentielle for grupper som al-Qaeda. 20
Udvikling i det internationale system
Udviklingen i det internationale system er også en af forklaringerne på udbredelsen af terrorisme. Overgangen fra bipolaritet(i efterkrigstiden, Den Kolde Krig), til unipolaritet, hvor USA er dominerende i en grad man ikke har set før i verdenshistorien, er ifølge denne model hovedårsagen til den globale terrorisme. Denne sammenhæng kan man begrunde på mange måder. Den mest abstrakte forklaring er at med den nye verdensorden, med USA som hegemon, er der ikke længere nogen alternativ magt at slutte sig til, for at afbalancere magtbilledet på globalt plan. Man kunne da der herskede bipolaritet i verden, skifte til den anden magt
(Sovjetunionen), hvis man blev utilfreds med USA, og omvendt. Dette betød at det fik konsekvenser for de to supermagter, hvis de førte en politik som nogen ikke kunne lide. Denne magtfordeling eksisterer altså ikke i dag, og alternativet til at skifte til den anden magt, er derfor for ekstremister at lave terrorisme.
En mindre abstrakt forklaring er den, at det netop er USA, der er hegemonen, unipolen. Dette skaber et problem som er delvist religiøst begrundet. Mange mellemøstlige og sydasiatiske lande har et kulturelt og religiøst problem med USA's dominans, da den amerikanske livsstil, som kommer ud til befolkningerne i Mellemøsten og Sydasien med medierne, strider direkte mod grundlæggende værdier i Islam, og mange landes kultur i disse to dele af verden er opbygget om netop religionen Islam. Ydermere hjælper USA's nuværende korstog for liberalt demokrati, frit marked og menneskerettigheder, til den generelle utilfredshed hos befolkningerne, da det jo er et aktivt forsøg på at indføre amerikanske værdier i disse lande.
19 Side 63, Global Politik
20 Side 67, Global Politik
Side 14
14/28
Regeringerne i landene er ofte allierede med USA, pga. af deres status som hegemon, og lederne af landede er sjældent folkevalgte. Dermed er der ikke nogen legitime midler til at bekæmpe unipolen, hverken internt i landet, eller på internationalt plan. [21]
Denne teori kan mod argumenteres med det faktum, at antallet af terrorangreb er faldet siden skiftet fra bipolaritet til unipolaritet [22]. Men årsagen til dette kan relativt let forklares, da terror i dag bliver udført af færre grupper, men med meget større gennemslagskraft. Især al-Qaedas aktioner bidrager til denne forklaring, og de er både rettet mod USA som unipol, og er knyttet til
Mellemøsten.^{23}Civilisationernes sammenstød
Man kan her inddrage Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød. Huntington inddeler i sin tese, verden i ni forskellige civilisationer: vestlig, muslimsk, latinsk, ortodoks, hinduistisk, buddhistisk, kinesisk, japansk og afrikansk. Han skriver generelt, at i fremtiden vil konflikter ikke opstå mellem nationalstater eller stridende ideologier, som det førhen har været, men mellem civilisationer. Dette passer meget godt, da vi ser en generel tendens til at den vestlige verden går sammen om at angribe den muslimske verden. Her taler jeg om Israel-Palæstina-konflikten, Irak-konflikten, Afghanistan krigen, samt den generelle militære tilstedeværelse i hele området.
Man kan med den militære tilstedværelse samt krigene tale om et sammenstød mellem to civilisationer, netop fordi det er vesten versus den muslimske verden overordnet set. Denne konflikt mellem den muslimske verden og den vestlige verden har eksisteret i lang tid, og vil sandsynligvis fortsætte i lang tid endnu. [24]
Denne konflikt skaber også grobund for terror, og igen af religiøse årsager. Grupper som f.eks. al-Qaeda skaber grundlag for terroraktioner gennem deres fundamentalistiske fortolkning af Koranen, for at frelse den muslimske verden og skabe et arabisk kalifat som det eksisterede for mange århundrede siden.
Løsrivelseskonflikter
Størstedelen af terroraktioner i verden bliver udført med målet om at terrorgruppen, eller dem de støtter, kan få sin egen stat. Her er der ofte tale om national terror, som sker på nærmest
21 Side 63-64 Global Politik
22 Se figur 2.4 s. 59 Global Politik
23 Side 64 Global Politik
24 http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/
Side 15
15/28
daglig basis. Dette ser man f.eks. i Israel-Palæstina-konflikten, hvor Hamas indleder Intifadaer mod Israel, hvilket fører til en lang række ”mindre” terrorangreb. Global terrorisme er således sjældent set i sammenhæng med såkaldte løsrivelseskonflikter. Yderligere øges terroristers incitament til aktioner mod regeringen, eller i Hamas' tilfælde, Israel, under fredsforhandlinger, der er ved at lykkedes. Dette sker hvis terrorgruppen ikke er enig i fredsløsningen, og derfor vil gøre hvad de kan for at forpurre den. Den ene part kan føle sig nødsaget til at trække sig ud af
forhandlingerne, hvis denne part har støtte fra en/flere terrorgruppe(r), og disse ikke bryder sig
om fredsløsningen, eller også kan modparten blive nødt til det af hensyn til sit bagland, f.eks.
befolkningen i Israel. Antallet af terroraktioner stiger således i forbindelse med fredsforhandlinger. Dette kan man finde belæg for hvis man ser på Israel-Palæstina-konflikten, hvor fredsforhandlinger i starten af år 1996 og i efteråret 2000, har givet anledning til en massiv stigning i antallet af terrorangreb. I begge tilfælde har en fredsløsning været tæt på at blive gennemført. [25] Forklaringen på hvorfor dette er et tilbagevendende fænomen ligger sandsynligvis i det faktum, at det virker. Der er stadigvæk ikke fundet en løsning på Israel- Palæstina konflikten, og der er tydeligvis heller ikke udsigt til det. [26]
Sammenfatning
Som man kan se er der mange forskellige årsager til terrorisme. Ofte er det dog sådan, at der ikke kun er en forklaring på hvorfor terror opstår, det er tit en kombination er flere af ovenstående årsager. Dette synspunkt kan understøttes, da forskningsbaseret viden(aktuelt i
2002), danner denne profil af en terrorister:
1. Terrorister har ikke ensartede psykologiske traumer
2. De er imidlertid typisk i en situation, vor de har mindreværdskomplekser og mangler en mening med livet. Identitetskriser kan virke forværrende.
3. Tab af social position bliver mere risikofyldt, hvis personen befinder sig et sted, der generelt set er en taberposition.
25 Side 105-106, Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensorden
26 http://en.wikipedia.org/wiki/Israeli%E2%80%93Palestinian_conflict#Events_since_December_2009
Side 16
16/28
4. Opfattelsen af livsmuligheder er vigtig – og den afspejler ikke nødvendigvis realiteterne.
5. De udøvende terrorister er typisk unge mænd mellem 15 og 25 år; lederne er typisk ældre veluddannede mænd.
6. De får en mening med livet ved at komme ind i en gruppe, hvor deres ageren og tilhørsforhold har betydningen.
7. De vil ikke nødvendigvis have en terrorkarriere, når de starter i gruppen, men et tilhørsforhold.
8. En karismatisk leder i gruppen kan bidrage til , at den enkelte bliver terrorist.
9. Ydre faktorer er væsentlige, ikke mindst udviklinger i verdensordenen. [27]
Som man kan se på denne profil af en typisk terrorist, spiller mange af årsagerne en rolle:
Punkt 2 og 3 passer godt på folk i lande der undergår en moderniseringsprocess, hvor de som konsekvens af denne, ryger ud i en identitetskrise, og dermed mister mening med livet.
Yderligere har personen mistet social position i samfundet, og føler sig derfor nødsaget til at ty til terror for at genvinde denne position.
Punkt 5, 6, 7 og 8, forklares ved den religiøse årsag, og/eller af teorien om løsrivelseskonflikter.
En terrorgruppe er ofte ledet af en eller flere veluddannede mænd, f.eks. Osama Bin Laden i al- Qaeda, man vil også til dels kunne sige, at denne må være karismatisk, idet at han formår at få folk til at blive terrorister. Terrorgrupperne har en målsætning for deres aktioner, hvilket bidrager til at den nytilkomne person kan danne sig en ny mening med livet. Personens ageren får dermed også en betydning. Personen har et tilhørsforhold i form af religion(tilfældet hos både al-Qaeda og Hamas) eller en ideologi.
Punkt 9 forklares ved udviklingen i verdensordnen. Det internationale system er blevet unipolært, og USA er unipolen. Som forklaret i punktet ”Udvikling i det internationale system”, er USA's hegemon status langt fra accepteret i den muslimske verden, og dette er dermed også med til at skabe en terrorist. Samt, forklaret i underpunktet ”Civilisationernes sammenstød”, så passer huntingtons tese også på det her punkt.
27 Citat fra side 73, Terrorisme På Tværs.
Side 17
17/28
Diskussion af terrorbekæmpelse og den fremtidige terrortrussel
Tidens terrorbekæmpelse
Danmarks anti-terrorpolitik
Retslige ændringer i stater med liberalt demokrati, er nødt til at blive set i forhold til, om den egentlige hensigt med lovændringerne, også går ud over retssikkerheden, altså en balancegang mellem sikkerhed og frihed. Efter terrorangrebet den 11. september 2001, blev der taget mange initiativer til anti-terrorpolitik. Der opstod, i forbindelse med vedtagelsen af terrorpakke 1,
Side 18
18/28
adskillige moralske spørgsmål omkring, hvor langt man kunne gå i forhold til anti-terrorpolitik, da folk f.eks. ikke havde noget i mod at terrorister blev overvåget, men hvad nu hvis det var dem selv der blev overvåget? Grunden til at der var behov for ændringer i loven, var fordi de daværende love var forældede, i forhold til de teknologiske fremskridt der var sket, i form af moderne kommunikationsmidler som f.eks. mobiltelefonen og e-mail. [28]
I 2006 blev den anden terrorpakke i rækken vedtaget, den var under massiv kritik, da der var sat stort spørgsmålstegn ved om den truede danskernes retssikkerhed. [29] Terrorpakken gjorde det endnu lettere for Politiets Efterretningstjeneste at indhente tilladelse til overvågning af en persons telefonsamtaler samt fremadrettede teleoplysninger. Yderligere kriminaliserer den folk
som hverver og/eller oplærer til terrorisme. Endvidere kan PET bede offentlige såvel som private tv-virksomheder, om overvågning af hvad der bliver set af fjernsynsprogrammer/tv-
programmer i en husstand. PET kan også videregive oplysninger til FET(Forsvarets
Efterretningstjeneste), uden at der skal foretages en interesseafvejning og vurdering af oplysningen. PET kan også indhente oplysninger fra forskellige myndigheder, igen uden at der laves vurderinger og interesseafvejning af oplysningerne. PET kan også i helt særlige tilfælde, hvis de har mistanke om et kommende terrorangreb, afbryde eller forstyrre telefonsamtaler
30 og/eller radiosamtaler.
Kritik af terrorlovgivningen
Som sagt har denne anden pakke mødt massiv kritik af blandt andet Institut for
Menneskerettigheder, fordi retssikkerheden er truet. Afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen har udtalt at konsekvensen af den øgede personovervågning, er at borgerne bliver transparente for
staten.^{31}Der er trods al kritikken, ikke udsigt til ændringer af terrorlovgivningen ifølge juraeksperter.
Dette på trods af, at der i 2009 blev lavet en undersøgelse af om terrorpakken virkede efter
28 Side 91, Terrorisme På Tværs
29 http://www.information.dk/153083 30 http://www.pet.dk/Arbejdsomraader/Lovgrundlaget/Terrorpakken.aspx 31 http://www.information.dk/153083
Side 19
19/28
hensigten. Flere eksperter opfordre til stadighed til en debat om lovgivningen, men er pessimistiske omkring at debatten vil finde sted. [32]
International anti-terrorpolitik
Krigen mod terrorisme blev iværksat umiddelbart efter terrorangrebet den 11. september 2001.
Den indeholdt fra starten følgende tiltag:
• Bekæmpelse af al-Qaeda og Taleban gennem militær indsats og arrestationer.
• Ødelæggelse af terroristernes træningslejre og øvrige faciliteter.
• Pres på stater, der støtter eller huser terrorister.
33 • Styrkelse af efterretningsvirksomhed.
Siden angrebet på Afghanistan den 7. oktober 2001, som indledte krigen mod terror, er der blevet lavet en række nye anti-terroroperationer, heriblandt angrebet på Irak, militærstøtte til terrorbekæmpelse i Saharadelen af Afrika, og militærstøtte til de væbnede styrker i filippinerne i deres kamp mod fundamentalistiske muslimske grupper. Alle disse anti-terroroperationer er alle iværksat for at nedbryde det islamiske terrornetværk verden over, og har specifikke grupper
som mål.^{34}Kritik af krigen mod terrorisme
Siden krigen mod terrorisme begyndte er den blevet mødt med massiv kritik. Et af kritikpunkterne er at selve navnet er misvisende. Sprogforsker George Lakoff fra tænketanken Rockridge Institute har argumenteret for at der ikke laves en decideret krig mod terror, da terrorisme ikke blive stoppet med militær magt eller ved at lave en fredsaftale, en krig mod terrorisme kan ikke få en ende. Francis Fukuyama skriver at terrorisme ikke er en fjende, men en taktik, dermed er det forkert at sige at man går i krig mod terrorisme.
Et andet kritik punkt er at krigen ikke synes at have en ende, og at den slet ikke kan kaldes en krig. Dette kritik punkt bunder i, at tidligere præsident for USA George W. Bush i sin tale for at
32 http://www.berlingske.dk/danmark/intet-haab-praecisering-af-terrorpakker
33 Citat side 93, Terrorisme På Tværs
34 http://en.wikipedia.org/wiki/War_on_Terror
Side 20
20/28
retfærdiggøre krigen mod terrorisme sagde, at krigen ikke vil ende før alle globale terroristgrupper er blevet fundet, stoppet og besejret. Yderligere kaldte han krigen en opgave, som ikke har en ende. Disse mål med krigen har mødt stor kritik, da det virker som en evig krig, igen fordi terrorisme ikke bør betegnes som en fjende, men som en taktik brugt af fjender.
Endvidere kan krigen ikke kaldes en krig, da den ikke kvalificerer sig til at være en krig. Dette skyldes at man kan bruge ordet krig, når der er en egentlig fjende, der kan besejres som dermed fører til at man vinder krigen.
Endnu et kritikpunkt er af invasionen af Irak. Da denne krig skulle retfærdiggøres var argumentet, at man gik i krig for at forhindre fremtidige terrorangreb, eller angreb i det hele taget. Dette strider ifølge kritikere imod kravene for en retfærdig krig. På det grundlag har de invaderende lande, heriblandt Danmark og USA, ved at gå i krig mod et land, der ikke udgør en overhængende trussel uden FN's billigelse, gjort sig selv skyldige i krigsforbrydelser. Yderligere kritik lyder på at USA og deres allierede med krigen, har sat et eksempel, som legitimerer at en hvilken som helst nation kan invadere en anden nation uden umiddelbart at retfærdiggøre det. [35] Der rejses yderligere skepsis omkring invasionen i 2006. En undersøgelse, som 16 forskellige landes efterretningstjenester havde lavet sammen, viste at efter invasionen af Irak var mængden af terrorangreb i Irak øget, ligeledes terrortruslen på globalt plan. En del af den
30 sider lange rapport gør det klart, at tilstedeværelsen af amerikanske tropper i Irak, har gjort det nemmere for terrorgrupperne, at opfordre til anti-amerikanisme. På baggrund af den rapport udtalte tidligere CIA leder Michael Hayden i en tale i 2006, at terrorgrupper, med flere ting end bare deres anti-vestlige dagsorden tilfælles, i højere grad vil opstå. [36] Sidste kritikpunkt jeg gennemgår, er de mange eksempler på brud af menneskerettigheder, der har været på Guantanamo Basen på Cuba, og i Abu Ghraib fængslet i Irak. Andre eksempler på brud af menneskerettighederne er f.eks. at USA har brugt militærstyrke til at slå ned på anti-amerikanske demonstrationer i Irak, og har brugt kemiske våben mod byen Fallujah, i Irak. USA har gennem en række lovændringer øget deres efterretningstjenesters beføjelser, som giver dem mulighed for at tilbageholde en hvilken som helst ikke-amerikansk statsborger på ubestemt tid, hvis personen er terrormistænkt. Alle disse eksempler på brud af menneskerettighederne, har fået kritikere til at sige, at den nuværende terrorbekæmpelse leder direkte til en forhøjet
35 http://en.wikipedia.org/wiki/Criticism_of_the_War_on_Terror 36 http://www.guardian.co.uk/world/2006/sep/25/usa.iraq
Side 21
21/28
terrortrussel. Den britiske ambassadør i Italien har sågar kaldt tidligere præsident, Georg W.
Bush, for den bedste rekrutteringssergent al-Qaeda nogensinde har haft.
Den bedste måde at forhindre terrorisme
Gennem et års samling af information om alle selvmords terrorangreb til en database, er Robert Pape (politisk forsker), kommet frem til at den grundlæggende ide bag krigen mod terror er forkert. Dette udmærker sig ved, at 95% af terroraktionerne han har undersøgt, er udført med følgende mål: at få en besættelsesmagt til at trække sine tropper tilbage fra et besat område.
Endvidere skriver Robert Pape, at de terrorismekampagner grupperne fører, har som mål enten at vedligeholde eller skabe selvstyre. Han skriver også at selvmordsangreb er den mest effektive form for terrorisme, da selvmordsangreb kun udgjorde 3% af den samlede mængde terrorangreb fra , men var årsag til næsten halvdelen af antallet af dræbte. Med hensyn til Israel-Palæstina-konflikten, mener Robert Pape at Israel bør trække sig fuldstændigt fra Vestbredden, og fortsætte byggeriet af en mur som løber langs grænsen, 20 fod høj og 20 fod bred. Mere eller mindre det samme gør sig gældende for de vestlige lande, der har tropper i enten Irak eller Afghanistan. Han skriver at den bedst mulige beskyttelse mod terror er ved at flest mulige tropper trækkes tilbage, uden at terrorgrupperne får lov til at etablere et selvstyre. I stedet skal der fokuseres på intern sikkerhed i de enkelte lande. Han mener at der på trods af at Amerikas intentioner i Irak er gode, så er det et faktum at deres USA's tilstedeværelse hjælper
37 terrorgrupperne til at rekruttere medlemmer.
Jeg er grundlæggende enig i Robert Papes iagttagelser. Dog er der ingen garanti for at terrorangreb på vesten vil stoppe, hvis vi trækker os ud af Irak og Afghanistan, og USA fjerner militæret fra Saudi Arabien. Dette skyldes at de terrorangreb, der har været på vesten indtil videre, alle har haft tilknytning til al-Qaeda. Og som jeg skrev i redegørelsen af gruppen, så er deres mål op mod 2020, at provokere vesten til at angribe et muslimsk land. Derfor vil en tilbagetrækning muligvis resultere i det samme antal terrorangreb som før, eller muligvis flere.
Birthe Hansen kommer i sin bog ”Terrorisme På Tværs”, med en række langsigtede løsninger på terrorproblemet. Hun skriver blandt andet at nationalterrorisme bedst forhindres ved at beskytte mindretal i befolkningen. Eventuelt kan man oprette selvstyre for mindretallet, og
37 http://www.nytimes.com/2003/09/22/opinion/dying-to-kill-us.html?pagewanted=2
Side 22
22/28
efterfølgende sørge for at fastholde grænserne. Global terrorisme forhindres bedst ifølge hende ved at forbedre forholdet til grupper som har lidt et tab af social position og identitet. Eventuelt kan man gøre dette ved økonomisk, politisk eller moralsk støtte. Hun mener ikke dette er at give efter for terroristers afpresning, idet at langt de færreste mennesker der rammes af store samfundsmæssige omvæltninger , ikke tyr til terrorisme. Dermed vil man med støtten mest hjælpe mennesker som ikke er terrorister, og samtidigt mindske risikoen for at terrorgrupper opstår. Hun mener ligesom Robert Pape, også at man bør øge sikkerheden internt i de vestlige
lande.^{38}Grundlæggende skriver hun altså det samme som Robert Pape. Nemlig at det er forkert at gå i krig for at forhindre terror, da dette vil skabe yderligere rekrutteringsgrundlag for terrorgrupper.
Et helt andet aspekt af terrorbekæmpelse-diskussionen er, at en øget intern sikkerhed vil resultere i en fallit for retssikkerheden. Som jeg skrev i punktet ”Danmarks anti-terrorpolitik”, har tiltag som har øget beføjelserne for PET i Danmark, og dermed også sikkerheden, været under massiv kritik fordi det krænker retssikkerheden. Yderligere formindsker det også friheden, idet man ikke uden at blive mistænkt for terrorvirksomhed, kan færdes på terrorrelaterede
hjemmesider, og/eller låne bøger på biblioteket som omhandler ting der kan betragtes som
opfordrende til terrorisme. Det kan virke dumt, at sådanne ting ikke burde overvågnes, men i det lange løb kan tiltag, som dem vi har set i terrorpakke 1 og 2, munde ud i yderligere stramning af lovgivningen, hvis dette føles nødvendigt. Dette vil så resultere i yderligere krænkelser af retssikkerheden og friheden.
Ud fra hvad de forskellige eksperter har sagt om terrorbekæmpelse, og grundet den massive kritik, der har været af krigen mod terror, og ud fra de årsager til terror jeg ovenfor har analyseret, vurderer jeg, at den bedst mulige måde, at bekæmpe terrorisme på, er ved en ikke-militær indsats. I stedet skal man fokusere på intern sikkerhed i de vestlige lande, og samtidig undgå, at det går ud over friheden. Dette kan eventuelt gøres ved at øge sikkerheden omkring lufthavne og andre områder, hvor der opholder sig mange mennesker. Jeg ser ingen grund til en fortsat krig mod terror, da ingen eksperter i emnet har udtalt, at det er en god idé. Man bør dog stadig have en militær tilstedeværelse i de lande som har tendens til at huse terrorgrupper, men
38 Side 93, Terrorisme På Tværs
Side 23
23/28
dette skal holdes på et absolut minimum, for ikke at skabe yderligere grundlag for anti-vestlig terrorisme.
Når det kommer til Israel-Palæstina, mener jeg, at Israel bør gøre som Robert Pape skriver. Det vil sige at Israel skal trække sig ud af vestbredden en gang for alle, og isolere sig selv bag en mur.
Man kan argumentere for at dette vil være at give efter for Hamas' terrorisme, men det vil på den anden side stort set umuliggøre selvmordsangreb mod Israel.
Når det kommer til al-Qaedas målsætning om at provokere USA, og vesten generelt, til krig mod et muslimsk land, så tror jeg stadig på, at det er bedst at de vestlige styrker bliver trukket tilbage fra de muslimske lande, idet man på den måde fjerner et væsentligt rekrutteringsgrundlag for terrorgrupper, nemlig tilstedeværelsen af styrkerne.
Fremtidige perspektiver på terrortruslen
Skal man vurdere den fremtidige terrortrussel, skal man kigge på resultaterne for bekæmpelsen af terrorisme. Som sagt er der to forskellige former for terrorbekæmpelse i gang i verden. Krigen mod terror, og øgning af den nationale sikkerhed.
Der er blandt eksperter i terrorisme enighed om, at krigen mod terror nærmest har haft den modsatte effekt af intentionen. Et aktuelt eksempel på dette er selvmordsangrebet i Stockholm den 11. december 2010. Bombemanden begrundende blandt andet sine handlinger med den stadige tilstedeværelse af svenske soldater i Afghanistan. [39]
Dette angreb er kun endnu et eksempel på, at de vestlige styrker i de muslimske lande er en stor provokation overfor fundamentalistiske muslimer verden over, og som dermed danner det til stadighed baggrund for terrorangreb på vestlige lande.
Modsat krigen mod terror, så synes en øgning af den nationale sikkerhed at virke. Dette kan ses ved de mange eksempler på terrorangreb der er blevet forhindret af efterretningstjenester i verden. Et eksempel på dette fra Danmark er Vollsmose terrorsagen. De mistænkte i terrorsagen er nu dømt for planlægning af terrorangreb. [40]
Dette må betragtes som en sejr for styrkelsen af PETs beføjelser, og da dette ikke er et enkeltstående eksempel, må man betragte øgningen af national sikkerhed, muligvis på bekostning af frihed, som en succes.
39 http://www.dailymail.co.uk/news/article-1337930/Sweden-suicide-bombers-wife-I-knew-husband-
terrorist.html
40 http://da.wikipedia.org/wiki/Terrorsagen_fra_Vollsmose
Side 24
24/28
Jeg vil afslutningsvis sige, at ud fra det jeg har fundet ud af om terrorisme, så er det noget verden formentligt aldrig vil slippe af med, da det er utopisk at tro, at man kan fjerne alle årsager til terrorisme. Nye årsager vil opstå når andre fjernes.
Konklusion
Min opgave er nu skrevet færdig, og jeg kan konkludere følgende:
Side 25
25/28
Al-Qaeda bevægelsen stammer fra Afghanistan, gruppens leder Osama Bin Laden er imidlertid fra Saudi Arabien. Gruppen blev dannet i 1988 af Osama Bin Laden og Ayman al-Zawahiri, og medlemmer bestod hovedsageligt af Mujahediner som havde kæmpet mod Sovjetunionen under deres besættelse af Afghanistan i årene Al-Qaeda har karakter af, at de siden angrebet på Afghanistan, hvor deres træningsbaser blev ødelagt, blandt andet har figureret på internettet, ikke som en egentlig gruppe, men mere som en ideologi, som mange små grupper kan følge. Deres målsætninger er mange, og blandt de mest relevante er, at de vil have de vestlige styrker ud de muslimske lande, og efterfølgende etablere et muslimsk kalifat. Det mest frygtindgydende terrorangreb gruppen har lavet er angrebet på World Trade Center og Pentagon 11. september 2001, hvor 2996 mennesker omkom.
Hamas bevægelsen opstod da Det Muslimske Broderskab i 1987 gik fra at være ikke-militant, til at deltage aktivt i kampen mod Israel. Gruppens karakter bærer præg af, at gruppen både er militant, men også tager mange sociale initiativer, i form muslimske sociale mødesteder.
Gruppen fremmer også uddannelse i Palæstina idet de bygger Universiteter. Gruppens målsætning er at
”tilbagevinde” tidligere palæstinensiske territorier, og ”genoprette ” Palæstina som en muslimsk stat. Et eksempel på deres angreb er ”Pesach Massakren” 27. marts 2002, hvor det lykkedes en bombemand at slå 30 ihjel og såre 140. Alle døde og sårede befandt sig på et hotel, hvor de fejrede den jødiske påske.
Terrorisme er ofte brugt som et middel mod en fjende man ikke på traditionel vis kan besejre, og ofte med det mål at kunne vedligeholde eller oprette selvstyre, ved at få en demokratisk besættelses magt til at trække sig ud af landet. Årsager til terrorisme er mange, blandt de mest relevante er: religiøs fundamentalisme, moderniseringsprocesser, USA's status som hegemon, sammenstød mellem civilisationer samt løsrivelseskonflikter. USA's status som hegemon udspringer fra et skift i det globale konfliktmønter som er ændret fra bipolært til unipolært.
Jeg har fundet frem til at den, efter min egen mening, bedste måde at bekæmpe terror på er ved hjælp af ikke-militære midler, såsom forskellige former for støtte til mindretal i lande som undergår en moderniseringsprocess. Endvidere skal terror forhindres ved en øgning af national sikkerhed, f.eks. ved at øge sikkerheden på steder hvor der opholder sig mange mennesker.
Side 26
26/28
Det er ikke muligt fuldstændigt at forhindre terrorisme, og som udviklingen er lige nu, er der ikke udsigt til at antallet af terrorangreb vil falde i den nærmeste fremtid.
Litteraturliste
Irving Jensen, Michel. Hamas Gazastriben, Akademisk Forlag 2002
Hansen, Birthe. Terrorisme – de utilfreds og den nye verdensorden, AKA-Print A/S 2001
Side 27
27/28
Hansen, Birthe. Terrorisme På Tværs, Frydenlund 2002, 1. udgave, 1. oplag
Heinemann Library. På Forsiden: “Osama Bin Laden”, forlaget Flachs 2009, oversat af Hans Christian Dahlerup Koch og Grethe Teglbjærg
Branner, Hans. Global Politik – grundbog til International Politik. Forlaget Columbus 2006 1.
udgave, 4. oplag 2007
Henrik B. Larsen og Thorkil Smitt: Verden i Nyeste Tid – fra Kold Krig til Krigen mod Terror, Systime, 2008
http://www.information.dk/159958 – 08/12-2010 kl. 14
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/ipko/ipkohele - 08/12-2010 kl. 12
http://en.wikipedia.org/wiki/September_11_attacks#Planning_of_the_attacks – 09/12-2010 kl.
23
http://www.mideastweb.org/hamas.htm – delen som handler om deres hverveskrift - 12/12-
2010 kl. 16:30
http://en.wikipedia.org/wiki/Netanya_suicide_attack - 13/12-2010 kl. 12:30
http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/ - 14/12-2010 kl. 17:30
http://en.wikipedia.org/wiki/Israeli%E2%80%93Palestinian_conflict#Events_since_December_2 009 - 14/12-2010 kl. 18:45
http://www.pet.dk/Arbejdsomraader/Lovgrundlaget/Terrorpakken.aspx – 15/12-2010 kl. 11:15
http://www.information.dk/153083 – 15/12-2010 kl. 11:15
Side 28
28/28
http://www.berlingske.dk/danmark/intet-haab-praecisering-af-terrorpakker – 15/12-2010 kl. 12
http://en.wikipedia.org/wiki/War_on_Terror – 15/12-2010 kl. 12:30
http://en.wikipedia.org/wiki/Criticism_of_the_War_on_Terror - 15/12-2010 kl. 13:30
http://www.guardian.co.uk/world/2006/sep/25/usa.iraq – 15/12-2010 kl. 14:15
http://www.nytimes.com/2003/09/22/opinion/dying-to-kill-us.html?pagewanted=2 - 15/12-
2010 16
http://www.dailymail.co.uk/news/article-1337930/Sweden-suicide-bombers-wife-I-knew- husband-terrorist.html – 15/12-2010 kl. 18:45
http://da.wikipedia.org/wiki/Terrorsagen_fra_Vollsmose – 15/12-2010 kl. 19
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.