SRP om vækst i Ghana og udviklingslande i Samfundsfag A og Historie A

Side 1

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

1

Studieretningsprojektet

STX 3.g

STX 3.g

Fag: | Vejleder:
Samfundsfag A | STX 3.g
Historie A | STX 3.g

Opgaveformulering:

Hvad kan skabe udvikling i 3. verdenslande?

Redegør for hovedtræk ved imperialismen og for karakteristika ved de økonomiske relationer mellem kolonierne og kolonimagterne.

Inddrag kilder der kan belyse de økonomske relationer.

Undersøg hvad der karakteriserer Ghanas udviklingsniveau med henblik på at vurdere, hvorvidt Ghana kan karakteriseres som et uland eller et iland.

Diskuter, hvad der kan skabe øget udvikling i 3. verdenslande, herunder hvilken betydning FN’s

2030 mål har for landenes fremtidige udvikling.

Inddrag Ghana som case.

I diskussionen skal du anvende teori om økonomisk udvikling.

Opgaven forventes at fylde 15-20 sider.

Side 2

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

2

1. Abstract

This paper examines the possibilities of creating economical growth and welfare in developing countries, with Ghana used as an example. The study describes the economical relationship between the colonies and colonial powers during the imperialism, whereas it is found that, the colonies were highly oppressed due to European superiority. This unbalanced power relationship is also reflected in the current financial situation and in the trading between nations. This has caused a severe deficit on Ghana’s current balance of payments.

Based on the 2015-millennium goals set by FN in the year of 2000 and diverse quantitative statistics, the study also investigates if the country has managed to fulfill these goals. When looking at Ghana’s general economical development the last 15 years, it is clear, that even though some of the goals have been achieved, the country still has a great deal of important goals to meet, including goals of gender equality, GDP pr.

inhabitant and welfare, and must therefore still be characterized as a developing country. Lastly, this study discusses the best possible way of creating economic growth in a developing country based on contrasting strategies and theories. Due to constantly changing factors and countries’ different resources, the answer is not easily found, however the increasing globalization, economical support and the free market all play a great part in increasing Ghana’s opportunities for future growth. Thus, an increasing industrialization is of vital importance.

Side 3

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

3

Indholdsfortegnelse

1. Abstract.......................................................................................................................................................... 2 Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................... 3

2. Indledning ...................................................................................................................................................... 4

3. Redegørelse af imperialismen ....................................................................................................................... 4

3.1 Motivet for imperialismen ....................................................................................................................... 4

3.2 Imperialisme eller kapitalisme ................................................................................................................. 5

3.3 Kapløbet om Afrika ................................................................................................................................. 6

3.4 De hvide er den sorte race overlegen ....................................................................................................... 7

3.5 Det økonomiske grundlag ........................................................................................................................ 8

3.6 Delkonklusion .......................................................................................................................................... 9

4. Undersøgelse af Ghanas udviklingsniveau .................................................................................................... 9

4.1 Iland eller uland ....................................................................................................................................... 9

4.2 FN 2015 mål .......................................................................................................................................... 10

4.3 Økonomi ................................................................................................................................................ 10

4.4 Fattigdom i Ghana ................................................................................................................................. 11

4.5 Udvikling ............................................................................................................................................... 13

4.6 Blackers models ..................................................................................................................................... 13

4.7 Hvorfor er den økonomiske vækst så vigtig? ........................................................................................ 14

4.8 Ulighed .................................................................................................................................................. 14

4.9 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 15

5. Hvordan kan der skabes økonomisk vækst i et uland? ................................................................................ 15

5.1 FN 2030 ................................................................................................................................................. 15

5.2 De tre økonomiske tilgange ................................................................................................................... 16

5.3 Bistand ................................................................................................................................................... 17

5.4 International handelsteori ...................................................................................................................... 18

5.5 Inflation ................................................................................................................................................. 18

5.6 Udviklingsproblemer ............................................................................................................................. 18

5.7 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 20

6. Konklusion .................................................................................................................................................. 21

7. Litteraturliste ............................................................................................................................................... 22

Side 4

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

4

2. Indledning

I denne opgave vil jeg fokusere på væksten i ulande med Ghana som case. Det primære formål med opgaven er, at finde ud af, hvorfor ulandene er så langt bagud økonomisk i forhold til ilandene.

Samtidig vil jeg beskæftige mig med, hvordan der fremtidigt kan skabes vækst i et uland.

Gennem en redegørelse vil jeg undersøge, hvorfor de europæiske lande har valgt at kolonisere sig i Afrika under imperialismen. Til dette vil jeg tage fat i relevante kilder, samt belyse grunden til at Afrika både dengang og nu er det fattigste kontinent på jorden. I undersøgelsen vil jeg belyse, hvorvidt Ghana kan kategoriseres som et uland eller et iland ved at kigge på forholdene i Ghana.

Denne undersøgelse vil primært beskrive udviklingen af Ghanas økonomi, samt konsekvenserne af denne. Dette vil jeg gøre på baggrund af antagelsen, at velfærd og økonomi ofte går hånd i hånd. I diskussionen vil jeg fokusere på, hvordan det så er muligt at skabe vækst i Ghana, med henblik på de faktiske forhold og den nuværende udvikling. Til dette vil der blive brugt udviklingsteorier, strategier og viden om international handel og økonomi. På den måde kan sagen belyses, så der på bedst mulige måde kan findes et svar på, hvordan der skabes vækst i et uland. Til dette er fagene samfundsfag og historie valgt, da historie med kilder, kan finde flere vinkler på forholdet mellem kolonimagt og koloni. Samfundsfag kan via teorier og strategier forklare, samt besvare hvordan der skabes vækst i et uland.

3. Redegørelse af imperialismen

3.1 Motivet for imperialismen

Imperialismen var i Afrika i høj grad et kapløb. Et kapløb mellem de europæiske lande om først at erobre nye områder. Kapløbet om Afrika begyndte for alvor i starten af 1880’erne. Dengang ejede de europæiske stormagter kun 10% af det samlede areal af Afrika. Til sammenligning kontrollerede de europæiske stormagter hele Afrika i 1914, bortset fra Etiopien og Liberia [1]. Grundlaget for imperialismen var en økonomisk krise tilbage i 1870’erne. Investeringer i industrien gav lavere udbytte for hvert år der gik, og derfor mente økonomer, at en spredning af økonomien ville give en højere vækst, og reducere konkurrencen blandt de europæiske industrilande. Industrialiseringen havde medført en masseproduktion. I Europa blev der produceret mange flere varer, end der var

brug for^{2}. Derfor ville en overtagelse af Afrika i højere grad give mulighed for at afsætte de

1

Inger Adriansen m.fl.: FOKUS - Fra oplysningstid til imperialisme. 1.udg. 2008. Gyldendal. S.179.

2

Den Hvide Mands Byrde?” Af Henrik Skovgaard Nielsen. Forlag Gjellerup. 1983. s. 43

Side 5

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

5 europæiske varer, da industrien ikke var eksisterende på daværende tidspunkt. Samtidig ville der også være mulighed for at finde nye råstoffer. Afrika kunne levere råstoffer, der kunne sætte gang i den europæiske industri. Råstoffer som elfenben, kakao, palmeolie, kobber samt guld og diamanter var den primære eksport fra Afrika til Europa [3].

Ud over den økonomiske gevinst, var der også en vis prestige forbundet med overtagelsen af det afrikanske kontinent. Denne tidlige kolonisering havde skabt en entusiasme blandt landene for at kontrollere og administrere de ny-erobrede lande. Europæerne så det som deres pligt at forbedre infrastrukturen, samt udvikle muligheden for kommunikation i landene. Dette skete blandt andet

                                                                4
ved opførelsen af jernbaner, et telegrafsystem og en organiseret postdistribution .

3.2 Imperialisme eller kapitalisme

På Marxismens højborg i Rusland, kunne man ikke undgå at lægge mærke til den øgede kolonisering i Afrika. Marxistiske tænkere mente, at imperialismen ikke kun havde en økonomisk, men også en politisk dimension. En kilde der kan belyse denne påstand, er den tidligere sovjetiske statsleder, Vladimir Lenin. Vladimir Lenin skrev dette værk tilbage i 1917 under første verdenskrig.

Lenins rolle som sovjetisk leder, Marxist og modstander af kapitalismen, har klart en indvirkning på hans holdning til imperialismen. Han mener at ”Kapitalismen blev først på et bestemt meget høj

                                   5
udviklingstrin til kapitalistisk imperialisme” . Dette må skyldes, at de havde behov for at kunne

afsætte varer i takt med en stigende produktion. Lenin mente, at det frie marked var ved at udvikle sig til det stik modsatte, nemlig et monopol. De små virksomheder bliver til større virksomheder og til sidst monopoler, der står ved siden af og over det fri marked. Lenin kunne ikke se fornuften i imperialismen, når de nådesløst går ind på ”den allerede fuldstændig opdelte jord” [6]. Han mente ikke at det kunne betale sig, for de forskellige lande at bekrige hinanden, da landegrænserne var mere eller mindre urokkelige i det kapitalistiske Europa. Samtidig blev der produceret så mange varer i Europa, at der efterhånden blev skabt rene monopoler, da kvalitet pludselig bliver vigtigere end kvantitet. Derved er ”Jordens territoriale opdeling mellem de kapitalistiske stormagter

       7
afsluttet” . Lenin mente kort og godt, at denne rivalisering blandt de blandt Europas førende magter,

ville ende ud i en total opdeling af verden, en rig og en fattig del. Ifølge Lenin var imperialismen

3

Inger Adriansen m.fl.: FOKUS - Fra oplysningstid til imperialisme. 1.udg. 2008. Gyldendal. S.170-174, 178-181,185-

186.
4

Ibid

5

Henrik Skovgaard Nielsen: Den Hvide mands byrde. 1 udg. 1983. Gjellerup. Side 83 spalte 2 linje 10-13.

6

Ibid side 83 spalte 3 linje 38-39

7

Ibid side 84 spalte 1 linje 20-23

Side 6

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

6 den største årsag til begyndelsen af første verdenskrig. Denne kilde kan bruges til at få et anderledes syn på imperialismen, da en mere kritisk Lenin kan ikke se det fornuftige i denne udvikling af kapitalismen. Samtidig skal man også have in mente, at Lenin er Marxist og derfor har en tendens.

Tendensen er her tydeligt, at Lenin er uenig med denne styreform. Dette har været Lenins måde, hvorpå han forklarede sit syn på udbruddet af første verdenskrig [8].

3.3 Kapløbet om Afrika

Erobringen af Afrika var ikke nogen fredelig affære. Kapløbet skabte store stridigheder blandt de største lande i Europa. De europæiske stormagter fandt hurtigt ud af, at der var brug for et sæt retningslinjer, da det ellers ville være svært at nå til enighed om, hvem der skulle have ret til hvilke lande og stadig opretholde freden i Europa. Det blev afgjort ved Berlinerkonferencen i

Her fandt man ud af, at reel dominans i et område var kriteriet for at være magthaver i det pågældende land. Dette betød, at ethvert lokalt oprør skulle stoppes uden tøven. Det holdt hårdt gennem mange år og i 1898 var det lige ved at gå galt i den såkaldte ”Fashoda-affære”. Dette endte dog med, at franskmændene trak sig tilbage, da den europæiske fred i sidste ende, var vigtigere end overtagelsen af Afrika. Dette traktat var skyld i, at afrikanerne blev undertrykt, da oprørere i Afrika var chanceløse. I disse oprør var det tydeligt, at europæernes overlegne våbenteknologi var en enorm magtfaktor i disse krige. Det gik blandt andet ud over Sudan, Ghana og Sydafrika. Her havde europæerne blandt andet rifler, bagladede geværer og maskingeværer, mens afrikanerne havde europæernes gamle våben, som de tidligere havde byttet for slaver. Dette var udslagsgivende, da selv små europæiske enheder havde held med at vinde disse opgør. Derudover havde europæerne også en større viden omkring sygdomme, der var vitalt for at kunne overleve i Afrika. Dette førte til at Europa havde magten i disse lande og har i sidste ende ført til den internationale arbejdsdeling med en skæv handelsbalance, hvor produktion primært foregår i udviklingslande til en lavere løn, samtidig med at industrilandene, ved bearbejdning af råstofferne høster alt fortjenesten. Dengang blev det afrikanske folks behov fuldstændig underkastet europæernes økonomiske og politiske

behov^{9}.

8

Inger Adriansen m.fl.: FOKUS - Fra oplysningstid til imperialisme. 1.udg. 2008. Gyldendal. S.174

9

Inger Adriansen m.fl.: FOKUS - Fra oplysningstid til imperialisme. 1.udg. 2008. Gyldendal. S.170-174, 178-181,185-

186.

Side 7

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

7

3.4 De hvide er den sorte race overlegen

Som beskrevet tidligere, var der flere blodige kampe, før Europa kunne få kontrol over Afrika.

Dette resulterede i en opposition i nationalforsamlingen i Frankrig, der var utilfredse med måden afrikanerne blev undertrykt på, da der blev argumenteret for, at menneskerettighederne ikke blev overholdt. Holdningen var dog helt anderledes i den franske regeringen, hvor man var kommet frem til, at den sorte race var mindre intelligent end den hvide. I kilden ”Jules Ferry forsvarer sin kolonipolitik” nedskrevet af Paul Robiquet, forsvarer Jules Ferry, premiereminister af Frankrig i

1880-81 og 1883-85, den daværende kolonipolitik. Jules Ferry var moderat republikaner og gik i spidsen for en fransk koloniekspansion i Afrika [10]. Kilden er en tale, hvor der stilles spørgsmål fra henholdsvis modstandere og tilhængere af den franske kolonipolitik. Talen er en førstehåndskilde, da det er en ordret nedskrivning af talen, fra en historiker ved navn Paul Robiquet [11], der var til stede samtidig med begivenhederne. Talen er skrevet den 28. juli 1885, dvs. omkring 4 måneder efter Berlinerkonferencen [12]. Det vil sige, at de har fået tid til at handle ud fra retningslinjerne, der blev fastslået ved denne konference. Modtageren for talen er hele nationalforsamlingen.

Ferrys argumenter for at retfærdiggøre regeringens kolonipolitik var, at behovet for afsætningsmarkedet var vigtigt for de rige og flittige folk. Grunden til, at Ferry ønskede at ekspandere afsætningsmarkedet var ”fordi vor nabo, Tyskland, er omgivet af toldbarrierer, fordi det

                                              13
oversøiske USA er blevet protektionistisk i outreret grad”

. Her argumenteres der for, at det i høj grad ville blive lettere for Frankrig at få eksporteret sine varer i Afrika, samt at Afrika også havde varer der ikke var set hidtil på det europæiske marked. Samtidig vil Frankrigs økonomi sakke bagud, da alle de andre stormagter i høj grad havde fordel af den øgede kolonisering. Derefter bevæger han sig over i den humanitære og civilisatoriske del af sagen. Her blev han angrebet på, at det var imod menneskerettighederne. Til dette fremlægges følgende påstand: ”Højerestående racer

                                                                   14
har en ret, fordi de har en pligt. De har pligten til at civilisere laverestående racer” . Han

understreger her, at det faktisk er en pligt, når de påtvinger de laverestående racer, at leve under fransk styre. Her ses tydeligt, hvordan magtbalancen er imellem kolonimagten og kolonierne, hvor kolonierne fuldstændig bliver underlagt en vestlig styreform, da man er overbevist om, at denne er det eneste rigtige. Dette var dog også den generelle holdning i Europa. De så det som deres pligt, at

10

Ukendt forfatter: Jules Ferry. Den Store Danske. Gyldendal. Senest redigeret 22/08-13

11

https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Paul_Robiquet

12

Ukendt forfatter: Berlinkonferencen. Den Store Danske. Gyldendal. Senest redigeret 16/06-14

13

Henrik Skovgaard Nielsen: Den Hvide mands byrde. 1 udg. 1983. Gjellerup. Side 68, spalte 2, linje 25-29.

14

Henrik Skovgaard Nielsen: Den Hvide mands byrde. 1 udg. 1983. Gjellerup. Side 69 spalte 2 linje 2-5.

Side 8

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

8 sørge for administrationen af de afrikanske lande. Ud fra Charles Darwins teori om evolution, troede man derudover på at den hvide race var stærkest, fordi de havde magten og kunne styre de andre. Derfor måtte europæerne være bedre egnet end de andre menneskeracer. Dette blev datidens unge for eksempel undervist i i geografiundervisningen i den franske skole, hvor øvelsen var at knytte forskellige karaktertræk til forskellige racer [15].

3.5 Det økonomiske grundlag

En kilde der kan beskrive, hvilke faldgruber der var, ved at tage ud i verden for at udvide det fri

marked, er ”Det Økonomiske grundlag” af John A. Hobson, en britisk økonom^{16}. Denne tekst er en

del af flere teorier omkring de økonomiske aspekter ved imperialismen og stammer fra

”Imperialism, A Study. London 1902”^{17}. Der inddrages blandt andet citater fra en den italienske

økonom Loria, hvilket understreger, at han ikke er alene om at kunne se disse faldgruber ved imperialismen. John A. Hobson så sig uforstående over for, hvorfor det britiske imperium skulle bruge så mange kræfter på udenrigshandel, eftersom det kun udgjorde en lille del af BNP.

Imperialismen var forbundet med store omkostninger og risici, samt et meget lavt økonomisk udbytte. De enkelte fabriksejere og den brede middeklasse, fik ikke særlig meget ud af de nye markeder. Samtidig betalte denne middelklasse enorme summer skat og derved blev skellet mellem rig og fattig større og større. Her var det kun investorerne, der med hjælp fra regeringen, trak sig sejrrigt ud af imperialismen. Dem der nød godt af udenrigshandlen, udnyttede ”den offentlige

                                                                         18
politik, de offentlige penge og den offentlige magt til at udvide deres private investeringer” .

Grunden til dette var, at regeringen endte i blodige og omkostningsfulde krige, der krævede stor kapital. Her er det skatteyderne, altså fabriksejeren og handelsmanden, der betalte skatten, mens investorerne nød godt af det ekspanderede marked, som blev en realitet uden økonomisk hjælp fra investorerne. Ifølge John A. Hobson har dette plutokratiske tendenser og det blev ikke bedre, hvis landet fortsatte samme kurs. Han mente kort og godt, at det indre marked er stærkt nok til at kunne forsørge et land. Problemet er, at der på dette tidspunkt var større vækst i produktionen, end der var i forbruget. ”Hvis forbrugerne i dette land øgede deres forbrug og således holdt trit med alle stigninger af produktionsmidlerne, kunne der ikke være noget overskud af varer eller kapital, som

15

Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914-i dansk perspektiv. Systime s. 11,14.

16

Ukendt forfatter: J. A. Hobson. Den Store Danske. Gyldendal. Senest redigeret 03/08-09

17

Henrik Skovgaard Nielsen: Den Hvide mands byrde. 1 udg. 1983. Gjellerup. Side 80

18

Henrik Skovgaard Nielsen: Den Hvide mands byrde. 1 udg. 1983. Gjellerup. Side 82 spalte 1 linje 29-33

Side 9

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

9

                                              19
skriger på at benytte imperialisme for at finde markeder”

. John A. Hobson var altså primært tilhænger af, at man handler indenrigs. Dette kan forklare imperialismen på en helt anden måde.

Imperialismen kan i dag, ifølge Hobson, have været medvirkende til den plutokratiske tendens, der

ses i det senmorderne samfund^{20}.

3.6 Delkonklusion

Den europæiske kolonisering begyndte med et håb, om at kunne skabe en højere økonomisk vækst, grundet produktionen var højere end muligheden for at afsætte varer. De afrikanske lande blev nådesløst overtaget, som følge af Berlinerkonferencen Dette skabte et magtforhold mellem kolonimagt og kolonier, der var meget ulige, eftersom at Europa teknologisk var på et helt andet stadie end Afrika. Europæerne udnyttede det store investeringspotentiale og afrikanernes råstoffer i så høj grad, at det kunne betale sig. Samtidig med at der kom gang i økonomien, førte det også til at skellet mellem rig og fattig blev større, både i Europa og mellem koloni og kolonimagt.

Europa udnyttede afrikanerne, i den tro, at det var deres pligt som den overlegne race. Disse konsekvenser kommer til udtryk i analysen.

4. Undersøgelse af Ghanas udviklingsniveau

4.1 Iland eller uland

Gennem en analyse vil der blive undersøgt, hvorvidt Ghana er et iland eller et uland. Der er ikke nogen præcist defineret grænse for, hvornår et land betegnes som et uland, og hvornår et land betegnes som et iland. Et uland, også kaldet udviklingsland, er et land, der befinder sig i det tidligste stadie i en udviklingsproces. Størstedelen af et ulands BNP, består af primærproduktion, dvs. produktion af råvarer, der bliver eksporteret til udlandet [21]. I nyere tid er der kommet flere faktorer i spil, når man snakker om, hvorvidt et land er et iland eller uland. De klassiske parametre er ting som børnedødelighed, BNP pr. indbygger, arbejdsløshed og den generelle vækst i landet.

Der er også blevet udarbejdet et Human Development Index, som siden 1980 har defineret

levestandarden i lande: ”Der indgår tre komponenter, som hver vejer med^{1} /, i det samlede indeks:

3 bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger, middellevetid for en nyfødt samt lovpligtig skolegang

19

Ibid Side 82 Spalte 2 linje 37-41

20

Ibid side 80-82

21

Ukendt forfatter: Ulande. Den Store Danske. Gyldendal. Senest redigeret 17/06-15

Side 10

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

10

og graden af analfabetisme”^{22}. Ud fra disse parametre er der blevet udarbejdet en liste over, hvor

godt de forskellige lande klarer sig inden for disse tre parametre. Disse parametre beskriver mere eller mindre den gennemsnitlige levestandard for indbyggere i et givent land. I denne undersøgelse vil der primært tages udgangspunkt i, hvordan Ghana er udviklet som land, inden for områder som sundhed, befolkningsvækst, befolkningspyramider og velfærd. Økonomi har nemlig stor indflydelse på disse parametre. På den måde kan der dannes et billede af Ghanas nuværende udviklingsniveau.

Der vil primært tages udgangspunkt i Ghanas nuværende udvikling, samt udviklingen siden 2000, hvor FN satte Millennium Goals.

4.2 FN 2015 mål

FN opstillede i 2000 otte mål for, hvordan den tredje verden skulle udvikles frem imod 2015.

Eftersom at målene skal være nået i slutningen af december, vil der i denne analyse blandt andet blive sat fokus på disse 2015 mål, samt hvordan FN har formået at forbedre situationen i Ghana de sidste 15 år. Derfor vil der i så høj grad som muligt, blive sammenlignet med år 2000, da dette vil give det bedste billede af resultaterne [23].

4.3 Økonomi

Ghana har siden 1957 været selvstændigt og dermed styret sin egen økonomi. Landet har igennem de sidste mange år gennemgået en stor økonomisk udvikling og er siden 2010 rykket op i kategorien ”mellemindkomstland”. Mellemindkomstland er en meget bred gruppe af lande, hvor BNP pr.

indbygger er på mellem 1.026 og 12.475 PPP $ [24]. En avancering i denne kategori betyder også, at Ghana er et land i fremgang, da de tidligere lå i kategorien ”lavindkomstlande”. Ghanas BNP har siden 2000 været stødt stigende. Ghana havde i år 2000 en BNP pr indbygger på 265$, mens den i

2014 lå på 1443$ pr indbygger. Dette er en stigning på 544 % over fjorten år. Tallene er i PPP $, hvilket vil sige, at der er taget højde for købekraften i Ghana [25]. Den absolutte BNP er også steget siden 2000. Landets BNP er steget fra 4,982 milliarder $ til 38,648 milliarder $. Dette er en stigning på 775% over fjorten år. Grunden til at den samlede BNP er steget i højere grad end BNP pr.

indbygger, er grundet den enorme befolkningstilvækst Ghana har oplevet siden 2000 [26].

22

Ukendt forfatter: Human Development Index. Den Store Danske. Gyldendal. Senest redigeret 21/08-09

23

http://www.2015.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=2&Itemid=3

24

The World Bank: Middle Income Countries: Commitments by Fiscal Year. 2015

25

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana/(show)/indicators/(indicator)/182

26

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana/(show)/indicators/(indicator)/456

Side 11

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

11

I Ghana er 14,4% af befolkningen ansat i industrisektoren, 40,4% i servicesektoren og hele 44,7 % af befolkningen arbejder med landbrug. 49,6% af Ghanas BNP kommer fra service, mens 28,4% kommer fra industrivarer. På trods af den høje andel der arbejder i landbruget, er det kun 22% af Ghanas samlede BNP, der kommer direkte fra landbrug [27]. Kigger man på definitionen af et uland, kan man på dette parameter se et land i fremgang. Ghana har allerede i dag har flere indtægter fra forarbejdede varer end fra råstoffer. Dette understøttes også, når man kigger på hvilke sektorer, der har været fremgang i de seneste år.

Landbruget, der tidligere har været Ghanas største del af BNP, er nu den mindste del af de tre sektorer. Fremgangen i landbruget er også minimalt, med en vækstrate på 1,3 % i 2012 og en forventet vækstrate på 3,4% fremadrettet. Her er det tydeligt, at det ikke er her Ghanas fremgang

spores^{28}. Man regner med, at der i Ghana bliver en fordobling af udvinding af olie de næste 10 år^{29}.

Et kæmpe problem for Ghana kan i fremtiden blive underskud på betalingsbalancen og udvikling af statsgæld. I 2013 lå Ghanas statsgæld på 56,9% af BNP, mens gælden i 2014 var helt oppe på

70,9% af BNP. Dette er altså en stigning på hele 14%-point på bare et år. Dette kan skyldes et enormt underskud på betalingsbalancen i 2014. I 2014 importerede Ghana varer for 48,9% af landets BNP, mens landet kun eksporterede varer for 39,5% af den samlede BNP. Det står for 9,4% af det samlede underskud på betalingsbalancen og må siges at være et alvorligt problem. Et problem yderlige er, at landet i 2012 devaluerede den Ghanesiske Cedi med 17,5%. Dette har ført til, at der i

2014 var en inflationsrate i Ghana på 15.5, hvilket er katastrofalt for et land i udvikling [30].

4.4 Fattigdom i Ghana

Når man undersøger fattigdom, er det vigtigt at have styr på de to forskellige fattigdomsbegreber.

Der skelnes mellem relativ og absolut fattigdom. Den absolutte fattigdom er, hvis man lever under så ringe forhold, at man ikke har råd til mad, drikke, bolig og sundhed. Dette er et problem i så høj grad, at personerne er i direkte fare for at dø. Denne fattigdomsgrænse har siden 2005 ligget på 1,25

$ PPP. Det vil sige at rådighedsbeløbet pr. person ligger under dette beløb om dagen. Dog er den grænse pr. 4 oktober hævet til 1.90 $ PPP, som nu er den absolutte fattigdomsgrænse. Den absolutte fattigdom er mere relevant, end den relative fattigdom, når man skal kigge på, hvorvidt Ghana

27

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gh.html

28

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gh.html

29

Landepapir for Ghana 2014 s. 7-9. Udenrigsministeriet 2014.

30

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gh.html

Side 12

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

12 tenderer til at være et uland eller et iland. Grunden til dette er, at den relative fattigdom primært siger noget om uligheden i landet, altså muligheden for at leve et anstændigt liv, i forhold til det samfund man lever i. Den absolutte fattigdom kan give et pejlemærke om, hvorvidt Ghana er ved at have udviklet sig til et iland, da de fleste indbyggere i et iland, skal leve over fattigdomsgrænsen, for at landet kan kategoriseres som en iland [31]. En af faktorerne der gør sig gældende i kampen mod fattigdom, er udbredelsen af kønssygdomme som fx HIV. Antallet af HIV smittede i Ghana er

faldet lige siden år 2000. FN’s mål er at ”bremse og reducere udbredelsen af HIV/AIDS inden
2015”^{32}.

I 2000 var antallet af HIV smittede på sit højeste, da hele 2,3 % af befolkningen mellem 15-49 år var smittede [33]. Ghana har formået at knække kurven og komme ned på 1,3% i 2013 af den pågældende aldersgruppe, der er smittet med HIV. Dette må siges at være en succes i forhold til FN’s 2015 mål. En sygdomsnedsættelse på 43,5% i løbet af 13 år.

Ghana er det første land i hele Afrika syd for Sahara, der har halveret fattigdommen inden 2015 [34].

Grunden til at man kun medregner de lande syd for Sahara, er at de lande nord for, er på et helt andet udviklingsniveau i forhold til resten af Afrika.

Andelen af underernærede i Ghana er faldet drastisk siden FN lavede udviklingsmål. Andelen af befolkningen der var underernærede i 2000 lå på 17,5%, mens den i 2015 er kommet ned på 5%.

Dette er et fald på 350% over 15 år [35]. Det vil sige at der i år 2000 var 3,2 millioner underernærede i Ghana, mens der på trods af et befolkningstal, der er gået fra 18,88 til 27 millioner, kun er 1,345 millioner fattige i Ghana i 2015 [36]. Andelen af befolkningen der bor i slumkvarterer, var i år 2000 på

52,1%, mens den i 2014 er faldet til 37,9%. Altså et fald på 31% over 14 år [37].

Denne fattigdomsnedsættelse i Ghana kan blandt andet skyldes en stigende bistand fra de vestlige lande. I 2000 fik Ghana 598 millioner i ulandsbistand, men med FN’s 2015 mål om at styrke samarbejdet i de vestlige lande omkring ulandsbistand, fik Ghana 1,808 milliarder $. Dette er en stigning på 300% siden 2000. Dette beløb virker dog en smule højere, end det er, da beløbet er i $, og købekraften dengang var mindre, dermed er der ikke taget hensyn til inflationen i tallet fra

2015^{38}.

31

Ukendt forfatter: Fattigdom. Den Store Danske. Gyldendal. Senest redigeret 24/09-12

32

http://www.2015.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=2&Itemid=3

33

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana/(show)/indicators/(indicator)/584

34

http://www.gh.undp.org/content/ghana/en/home/post-2015/mdgoverview/overview/mdg1.html

35

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana/(show)/indicators/(indicator)/519

36

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana/(show)/indicators/(indicator)/494

37

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana/(show)/indicators/(indicator)/588

38

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana/(show)/indicators/(indicator)/583

Side 13

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

13

4.5 Udvikling

I forhold til befolkningen i Ghana, er det tydeligt at se, at Ghana i højere grad begynder at ligne et industriland, for eksempel i fertilitet. Kvinderne i Ghana fødte tilbage i 2000 4,6 børn pr. kvinde.

Dette skyldes primært en høj børnedødelighed grundet mangel på velstand og sygdomme. Dermed skulle deres liv sikres, når de blev ældre. I 2015 er fertiliteten nede på 3,6 børn pr kvinde [39].

Spædbørnsdødeligheden i Ghana er også gået ned de sidste 15 år. Den ligger på 52 dødfødte børn, for hver gang der fødes 1000. Hvor den tilbage i 2000 lå på 65 dødfødte børn, en nedgang på 20% i forhold til år 2000. Dette er dog ikke i nærheden af FN’s 2015 mål, der er at nedbringe spædbørnsdødeligheden med to tredjedele. Den forventede levealder i 2015 er steget til 66 år. Til sammenligning lå gennemsnitsalderen på 59 år, i år 2000. Dvs. en udvikling i forventet levealder på

6 år, over en tidsperiode på kun 15 år [40]. På trods af en forhøjet forventet levealder, er Ghana stadig meget afhængige af de unge. Der er 73 unge mellem 0-14 år per arbejdende person mellem 15-64 år. Dette betyder, at Ghana i fremtiden vil blive meget afhængige af den nuværende gruppe unge mellem 0-14 år [41], og arbejdsbyrden dermed bliver større. Derfor kan investeringer i fx uddannelse af denne aldersgruppe, blive afgørende for Ghanas fremtidige udvikling. Derimod har Ghana ikke noget problem med at skulle forsørge de gamle i landet, da der kun er 6 gamle mennesker, der har trukket sig fra arbejdsmarkedet per 100 arbejdende ghanesere. Dette skyldes, at det tager tid, før velfærden rigtig bryder i gennem i et samfund og skaber en stigning i levealderen hos en befolkning.

4.6 Blackers model

Hvis man kigger på den demografiske transitionsmodel, vil man kunne se at Ghana ligger lige imellem fase 2 og 3. Blackers model for befolkningsudvikling beskriver udviklingen fra landbrug til industrisamfund, eller mere relevant for denne opgave, overgangen fra uland til iland. Ghana er gået fra 18,88 millioner til 27 millioner mennesker, en stigning på 30% siden år 2000 [42], grundet lav dødelighed. Dødsraten er faldet kraftigt, helt ned til 7,22 pr. 1000 indbyggere. Det vil sige, at der årligt i Ghana dør 7,22 pr 1000 indbyggere. Dette skyldes at, folk lever længere [43], samt at børnedødeligheden falder. Børnedødeligheden er en del af forklaringen på, hvor godt samfundet fungerer, da ”Mere end 90 procent af børn, der dør, før de er fyldt 18, dør før de er fem år

39

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana/(show)/indicators/(indicator)/185

40

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana/(show)/indicators/(indicator)/496

41

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gh.html

42

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana/(show)/indicators/(indicator)/494
 43

43

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana/(show)/indicators/(indicator)/496

Side 14

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

14

gamle”^{44}. Dette kan sige meget om, hvordan bekæmpelsen af sygdom og sundhedsvæsnet fungerer i

landet. Dog er fødselsraten stadig høj. I Ghana er fødselsraten på 31,07 pr 1000 indbyggere. Det betyder, at der fødes mere end fire gange så mange, som der dør. Det må betyde, at Ghana er på vej over i fase 3, dog skal der først kunne ses et fald i fødselsraten, før man kan konstatere, at Ghana er i en tidlig fase 3 [45]. Man kan ydermere se at Ghana er på vej over i fase 3, da urbaniseringen også er ved at tage sit indtog i Ghana. 54% af alle ghanesere bor i byer. Dette kan også yderligere underbygges, hvis man kigger på befolkningspyramideudviklingen i Ghana. Det er i høj grad en progressiv pyramide [46], da der fødes mange børn, samtidig med at der er en lav dødelighed blandt befolkningen. Der skulle ifølge Blackers model komme et fald i fertiliteten i takt med, at landet bliver mere industrialiseret, og dermed vil landet i højere grad komme til at ligne den regressive pyramide, hvor fødselstallet bliver lavere, end de foregående år [47].

4.7 Hvorfor er den økonomiske vækst så vigtig?

Man kunne spørge sig selv, hvorfor den økonomiske vækst er vigtig i et uland. Det er bevist, at der er sket en udvikling de sidste mange år i ulande. Denne udvikling skyldes primært den økonomiske vækst. En høj indkomst er dog ikke det samme som en høj velfærd, men har en familie en højere indkomst, vil der hertil følge et højere forbrug, der også er en afgørende faktor, i forhold til hvor god velfærden er i et land. Derudover er der fem faktorer, der har en tydelig sammenhæng med indkomsten i et land. 1) Spædbørnsdødelighed 2) Miljøtilstanden i landet 3) Demokratiet i landet 4) Uddannelsesniveauet i landet 5) Den gennemsnitlige levetid. Studier viser også, at folk med en højere løn, også primært er mere lykkelige. Dette har dog et mætningspunkt ved et forbrug på over

100.000 kroner^{48}. Her ligger den gennemsnitlige ghaneser med en score på 5,4 ud af 10, som er

meget gennemsnitligt i forhold til alle verdens lande. Det kan ses tidligere i opgaven, at dette i høj grad er kommet med den økonomiske vækst i Ghana.

4.8 Ulighed

Ligheden blandt køn i Ghana, er ikke et iland værdig og udviklingen afspejler ikke FN’s 2015 mål for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Ligestillingen i Ghana ligger på 0,56 ud af 1 på

44

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana/(show)/indicators/(indicator)/121

45

Elisabeth Sanden mfl. ”Alverdens geografi” 1. udg. 2005. Geograf forlaget. Befolkning.

46

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana

47

Elisabeth Sanden mfl. ”Alverdens geografi” 1. udg. 2005. Geograf forlaget. Side 98-101

48

Per Henriksen. ”Økonomi ABC”. 2008 (1.udg) Columbus. Kapitel 20 ”Handelsteori og globalisering”

Side 15

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

15

Globalis og er faldet med 2% de sidste 10 år^{49}. Der er altså lang vej igen i forhold til majoriteten af

ilande, der ligger på omkring 0,05-0,2 på en skala, hvor 1 er maksimal ulighed. Til sammenligning ligger et af de mest ulige ilande, nemlig USA, med et uligheds index på 0,26, så der er lang vej igen på ligestillingsfronten. Dette kan det tidligere nævnte HDI understrege. Her kan det ses, at Ghana er gået igennem en udvikling de seneste 15 år. I 2000 havde Ghana et HDI på 0,487, mens den i 2013 var nået op på 0,573. Ghana har ligesom resten af verden udviklet en højere levestandard for den gennemsnitlige ghaneser. Dog er landets HDI i den lavere ende, hvis man sammenligner med resten af verden. Den perfekte HDI score vil betyde en høj BNP per indbygger, fuldstændig udryddelse af analfabetisme samt en høj middelevetid for en nyfødt [50].

4.9 Delkonklusion

På trods af at Ghana er et land i enorm fremgang, må det siges, at landet halter bagud i forhold til opfyldelsen af FN’s 2015 mål. På trods af den enorme vækst og reducering af absolut fattigdom, mangler der fundamentalt nogle store økonomiske forandringer, før de rigtigt kan følge med de nuværende ilande. Derudover skal levevilkårene og især sundheden blandt den yngste del af befolkningen øges, hvis Ghana skal opleve øget vækst fremadrettet. Dermed ikke sagt at der ikke er fremskridt, disse fremskridt har bare ikke været tilstrækkelige i forhold til kategoriseringen af Ghana som iland. Der er altså sket en enorm udvikling i levestandarden for den gennemsnitlige ghaneser de sidste 15 år, men landet må stadig på trods af udviklingen på næsten samtlige omtalte punkter, betegnes som et uland.

5. Hvordan kan der skabes økonomisk vækst i et uland?

5.1 FN 2030

Som afslutning på FN’s 2015 mål opstillet tilbage i år 2000, har FN sat sig nye mål for udviklingen i 3. verdenslande. Dette har de gjort på baggrund af den globale succes, nemlig 2015 målene. De nye mål er fastsat til at være nået i 2030 og er en anelse mere ambitiøse end de hidtidige 2015

mål .^{51}

49

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana/(show)/indicators/(indicator)/13865

50

Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum. ”Ulighedens mange ansigter” Columbus 2014 1 udg.

51

Qvirinius Wraae, Camilla: Her er FN’s oplæg til nye bæredygtige mål. Altinget. 2015

Side 16

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

16

Da Ghana er et af de økonomiske flagskibe i Afrika syd for Sahara, er det et land der skal gå forrest for at få disse mål opfyldt. Målene inkluderer fattigdom, uddannelse, ligestilling, klima samt generel velfærd. Denne diskussion vil primært tage fokus på de økonomiske aspekter, da der i analysen er konkluderet, at økonomisk vækst i længden vil skabe en bedre velfærd.

5.2 De tre økonomiske tilgange

Inden for økonomi er der meget bred uenighed om, hvordan et lands økonomi skal styres. Der er den liberale tilgang, der tror på de frie markedskræfter og de automatiske stabilisatorer. Kort og godt mener liberalister, at der kræves politisk regulering for at få en økonomi op at køre. Mens den nyliberalistiske tilgang i højere grad tror på det frie marked. Den nyliberalistiske tilgang ligner i høj grad klassikernes synspunkt for, hvordan man styrer en økonomi. De mener at markedet begår mindre fejl end stater, samt at uligheder forbundet med det frie marked, vil resultere i en bedre velstand. Samtidig mener de også, at der skal være et internationalt samarbejde, hvor det ikke er vigtigt, hvad det enkelte land producerer, men at varerne produceres i det land, hvor det er billigst og mest effektivt. Denne teori omfavner i højere grad globaliseringen, da den går ind for at arbejdet skal uddelegeres, så den samlede globale handel kan effektiviseres bedst muligt. [52]

Merkantilismen er dybt uenige med liberalismen i forhold til den internationale arbejdsdeling. De henviser til, at det kun kommer de store industrilande til gode. I merkantilismen er industrien den vigtigste produktionssektor og det enkelte land må sørge for selv at få en industri op at køre, da et land må sørge for deres egne indbyggere. De mener, at staten aktivt skal gå ind og regulere på markedet. Derudover mener de, at den industrielle magt er forudsætningen for magt i international politik.

Den sidste tilgang er marxismen, der fokuserer på uligheder mellem rige og fattige lande.

Marxisterne er imod for meget statslig indgriben, da dette vil skabe mulighed for, at de øverste i samfundet kan herske over arbejderklassen. Marxismen ser også nødvendigheden i økonomisk vækst, men mener samtidig ikke, at dette skal gå ud over velfærden samt miljøet. Det er for marxisterne vigtigt, at udviklingen er bæredygtig, samt at velfærden er vigtigere end forhøjet velstand. Denne diskussion vil gennemgående se på de forskellige teoretiske tilgange og de forskellige syn på emner inden for økonomisk udvikling i Ghana [53].

52

Henrik Kurrer ”Økonomi NU” Systime. S. 281-284.

53

Winther, Morten mfl.: Teoretiske tilgange til International Politisk Økonomi. International Politik NU. Systime.

2013.

Side 17

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

17

5.3 Bistand

Som det fremgår i analysen, er bistanden til Ghana tredoblet på 15 år, men hvilke virkninger har bistanden og vil det hjælpe Ghana mod en yderligere økonomisk vækst? Dette er der forskellige meninger om. Bistanden blev oprettet tilbage i 1944 med oprettelse af verdensbanken,

Marschallhjælpen var det første tegn på bistand. Men hvad hjælper bistanden egentlig? Formålet er primært at øge den økonomiske vækst, samt bekæmpelse af fattigdom. Dog er der også tydelige tegn på, at bistanden ikke kun er til for at skabe vækst, men at der rent faktisk er interesser fra de bistandsgivende lande. Dette kan ses på hvilke lande, der modtager bistanden. Det økonomiske aspekt spiller helt sikkert ind, da bistandsgivende lande selv har interesse i forskellige råvarer Ghana besidder, som fx olie. Dette vil man højest sandsynligt kunne se på længere sigt i Ghana, da landet regner med at fordoble deres olie udvinding, derfor vil et eventuelt fremtidigt samarbejde med Ghana være lukrativt for flere ilande.

Dog er der også diskussioner, der går på, om bistanden rent faktisk hjælper noget. Liberalisterne mener, at bistand ikke kan afskaffe fattigdom, da adgangen til eksportmarkedet i ulandene stadig er ringe. Bistanden har simpelthen ikke muligheden for at udvide det frie marked, da regeringen modtager størstedelen og er omfordeleren. Merkantilisterne mener, at bistanden ødelægger konkurrenceevnen over for ilandene, da der i uddelingen af bistand er fokus på at fremme ilandenes eksport. Dermed sætter det en stopper for modtagerlandets egen udvikling.

Derudover kritiserer marxisterne bistanden for ikke at gavne det globale samarbejde, men derimod distancere ulandene fra ilandene. Derudover kritiseres ilandene for at bruge bistand, som en kompensation for, at de gentagne gange har trukket ressourcer ud af ulandene. For hvad hjælper bistanden egentlig, hvis ulandene stadig har en øget gæld til ilandene samt underskud på betalingsbalancen? Man kan derfor tvivle på i hvor høj grad bistanden hjælper med at skabe vækst i ulandene, eller om den kun er til som følger af nationale interesser [54]. Dog kan det være svært ikke at se fornuften i, at de rige lande giver de fattige lande penge, da det derved også skaber en masse vækstmuligheder indenrigs, i form af fx byggerier. Ved hjælp af en ekspansiv finanspolitik, hvor man ved hjælp af bistanden fra diverse ilande, kan skabe en masse nye arbejdspladser, og derved øge velfærden i Ghana. Det kan derfor ikke diskuteres at bistand ydet til befolkningen under fattigdomsgrænsen, vil være med til at bekæmpe den absolutte fattigdom frem imod 2030 [55].

54

Winther, Morten mfl.: International bistand. International Politik NU. Systime. 2013.

55

Winther, Morten mfl.: Verdensøkonomien og verdenshandlen. International Politik NU. Systime. 2013.

Side 18

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

18

5.4 International handelsteori

Handlen mellem verdens lande er uundgåeligt at komme ind på, når man skal finde ud af hvordan et land skaber vækst og overskud på betalingsbalancen. Et kæmpe problem for Ghana er som sagt, at de gennem tiderne har beskæftiget sig med eksport af råvarer. Dette har været et kæmpe problem, da der er helt andre vilkår for eksport af råvarer. Udviklingen i et land og en øget vækst kommer først, når et land begynder at forarbejde råvarerne i landet, da værdien af uforarbejdede råvarer er lav. Derudover gør det et land meget afhængig af selve prisen på de mest eksporterede råvarer i landet. Dette har været et kæmpe problem, da råvarepriserne har været faldende i omkring 50 år fra

1950 til starten af 00’erne. I slutningen af 1990’erne faldt råvarepriserne med næsten 50%, hvis man ser bort fra olie. Dette har medført et enormt underskud, samtidig med at det har været grunden til enorme lån optaget i ilandene. Dette har været en af hovedgrundende til, at økonomien i de afrikanske lande har været så ringe. Dog har priserne været stigende siden 2001 og der er måske en ende på dette enorme prisfald. En stigning på råstoffernes værdi vil kunne være startskuddet til øget industri, dermed kan varer blive eksporteret til en højere pris. Det vil resultere i, at der vil komme flere penge ind i det økonomiske kredsløb. På den måde kan der i fremtiden blive skabt en stor

                         56
vækst i den ghanesiske industri .

5.5 Inflation

Et kæmpe problem for Ghana på vejen mod udvikling, er den enorme inflation landet kæmper med.

Skal landet have en stabil økonomisk vækst, må man også have styr på inflationen. Måden dette kan gøres på, er ved at føre en kontraktiv finanspolitik, hvor der trækkes penge ud af det økonomiske kredsløb. Derudover kan det også hjælpe at sænke renten, så folk ikke låner så mange penge og dermed vil dette kunne sætte en stopper for denne enorme prisudvikling, der kan være med til at dræbe den ghanesiske økonomi fuldstændig. Samtidig skal der ikke trækkes for mange penge ud af systemet, da dette vil stoppe denne rivende industrielle udvikling, Ghana har oplevet over de sidste

år.^{57}

5.6 Udviklingsproblemer

Diskussionen om hvorfor ulandene har så store udviklingsproblemer, deler sig primært op i to teoretiske debatter. Der er den gamle debat imellem moderniseringsteorierne og afhængighedsteorierne, som handler om årsagen og løsninger på selve udviklingsproblemet.

56

Bog: ”Global vækst – globale kriser” Af Knud Vilby. Udg. 2009. Forlaget Hovedland. s. 133-135.

57

Per Henriksen ”Økonomi ABC” 2008 (1.udg) Columbus. s. 114-122

Side 19

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

19

Derudover er der også en nyere debat mellem Washington-Konsensusopfattelsen og udviklingsstatsstrategier. Denne debat handler primært om udviklingsstrategier.

Moderniseringsteorien bygger på teorien om, at et samfund lige så stille udvikler sig mod videnssamfundet. Grunden til at ulandene stadig er underudviklede er, at deres samfund primært bygger på traditionelle værdier. Det eneste der manglede, var at ulandene skulle introduceres til den moderne teknologi, kapitalisme og markedsøkonomi. På den måde vil de rige lande kunne hjælpe med bistand samt viden. Moderniseringsteorierne siger, at alle lande udvikler sig i lige så høj grad, bare med forskellige tidsperspektiver. Forklaringen er meget simpel, ulandene er begyndt senere end ilandene og det er kun et spørgsmål om tid, før Ghana bliver et iland. Dette kan også ses på den måde Ghana er ved at udvikle sig fra landbrugssamfund til industrisamfund. Dette afspejler sig også i hvor stor en del af BNP, der kommer fra industrien.

En reaktion på denne moderniseringsteori, om at ilandene er med til at fremme udviklingen i ulandene, er afhængighedsteorierne. Dette er en mere pessimistisk tilgang til de europæiske landes indflydelse. Afhængighedsteorierne siger, at den europæiske kolonisering har hæmmet væksten i ulandene. På trods af at landene i dag er uafhængige, er der stadig en stor eksport af råstoffer fra ulandene, der virker som en stopklods for ulandenes økonomi.

Modsat moderniseringsteorierne vil et tættere samarbejde med ilandene, have en negativ effekt på ulandenes mulighed for fremtidig udvikling, fordi ilandene trækker ressourcer ud af ulandene.

Ifølge denne teori vil der nok i højere grad blive lagt vægt på gevinsten i et fælles afrikansk samarbejde. Her kan man finde en fælles løsning internt på problemet. Denne teori vinder dog også størst popularitet i ulandene. Merkantilisterne vil her i højere grad støtte denne teori, da de mener det er et lands eget ansvar at skabe økonomisk vækst. De mener altså, at Afrikas underudvikling skyldes, at den gamle magtfordeling mellem iland og uland, har varet for længe.

I forhold til moderniseringsstrategier i ulandene, har de forsøgt sig på importsubstitutionsstrategien.

Den går ud på, at man via staten, prøver at beskytte landenes firmaer mod udenlandsk konkurrence, for på den måde at få opbygget en velfungerende industri i landet. Hvis det fungerer godt, vil det ende i øget eksport til udlandet, men som udgangspunkt vil målet være at producere til den lokale befolkning. Denne teori stemmer godt overens med merkantilisterne, der mener at man selv er herre over sit eget marked og selv må tage ansvar for landets egen produktion.

En mulighed for at skabe øget vækst i Ghana, er som i alle andre lande, at skabe et overskud på betalingsbalancen ved hjælp af en øget eksport. Dette kunne denne teori hjælpe på, da Ghana lider af et underskud på betalingsbalancen, fordi landet importerer for langt mere end de eksporterer. Den

Side 20

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

20 tidligere primære eksport for Ghana var råstoffer, men en stigende industrialisering vil i fremtiden gøre det muligt for Ghana i højere grad at sælge forarbejdede varer til højere priser. Ilandene har igennem årene draget stor fordel af en manglende industri og har derfor købt råstofferne direkte fra ulandene uforarbejdet.

En anden mulighed er Washington-konsensus-strategien, der primært følger liberalisternes syn på, hvordan man driver en sund økonomi. Den kom som en løsning på gældskrisen og går ud på at afskaffe de statslige reguleringer, for på den måde at få markedskræfterne i spil. Denne teori bruges til at styre markedet. Problemet kan dog være, at der primært satses på kortsigtede løsninger og samtidig er der ikke nogen forudsætning for, at dette virker, da den går ud på, at man lader markedet gøre arbejdet.

Går man modsat ind for at følge moderniseringsstrategien, betyder dette en høj statslig regulering af markedet med en langsigtet løsning. Dette vil skabe et tæt samarbejde mellem stat og de lokale virksomheder. På den måde er væksten baseret på lokale virksomheder og ikke udenlandske. Den minder i høj grad om importsubstitutionsteorien. Problemet med denne teori er dog, at private interesser kan overtage staten [58]. Denne strategi ligger dog modsat den enorme vækst, der er sket i Østasien, specielt i Kina, der har oplevet en enorm fremgang i landets vækst, fordi de er blevet industrialiserede. Kina er en del af de såkaldte n-lande. Baggrunden for Kinas industriboom er, at landet kunne tilbyde enorm billig arbejdskraft. Dette gjorde at industrilandene så deres snit til at kunne spare nogle omkostninger, ved at lægge produktionen i Kina. Derfor har Kina fået et enormt eksportboom, fordi folk har investeret i den kinesiske industri. Hvis man i højere grad kunne tiltrække investorer og lokke med billig arbejdskraft, ville værdien af de varer, der bliver eksporteret fra Ghana blive meget højere. Dette ville åbne en mulighed for en øget økonomisk vækst, samt mulighed for at få vendt den negative spiral i forhold til underskud på betalingsbalancen. Landet er dog på vej væk fra denne mulighed, da afhængighedsteorierne og udviklingsstatsstrategien er populære i ulandene. Bliver Ghana mindre afhængige af ilandene, vil denne mulighed for udenlandske investorer mindskes [59].

5.7 Delkonklusion

Der er flere forskellige forklaringer, teorier og strategier, som alle har formålet at forklare, hvordan der skabes vækst i et uland. Der er flere forskellige tilgange til, hvordan man skal gribe økonomien

58

Winther, Morten mfl.: Udviklingsproblemer, udviklingsstrategier og international bistand. International Politik NU.

Systime. 2013.
59

Winther, Morten mfl.: Verdensøkonomien og verdenshandlen. International Politik NU. Systime. 2013.

Side 21

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

21 an, samt argumentere for og imod disse tilgange. Grunden til at ingen teorier passer perfekt er, at man ikke kan sætte et marked ind i et skema, da der er mange uforudsigelige faktorer. Den øgede globalisering, samt det frie marked, har gjort det muligt for Ghana at få øget vækst i fremtiden. Den vigtigste faktor i dette spil er og bliver en øget industrialisering.

6. Konklusion

Det kan med denne opgave konkluderes, at den europæiske imperialisme primært havde økonomiske motiver. Her slog kolonimagterne hårdt ned på alt der hed afrikansk oprør og afrikanerne blev offer for de nådesløse europæere, der var på vej ud for at erobre verden.

Afrikanerne havde ingen chance, grundet at europæerne på våbensiden var så teknologisk overlegne. Eftersom at erobringen af et land, var afhængig af hvorvidt man var i stand til at holde oprørere nede, fik de lokale ikke et ben til jorden. På trods af dette, var Ghana det første land til at få sin selvstændighed i 1957.

Et uland har tidligere været betegnet som et underudviklet land, men definitionen på et uland i 2015 er et udviklingsland. Udviklingsland er dog også en mere passende betegnelse, når man kigger på Ghana. Ghana har i løbet af de sidste 15 år en massiv vækst. Velfærden bliver bedre, men Ghana har stadig en lav BNP pr. indbygger samt problemer med at få de absolut fattige over minimumsgrænsen. Samtidig er landet i takt med udviklingen blevet mere ulige og landet halter på mange punkter stadig efter ilandene. Ghana kan derfor stadig karakteriseres som et uland.

Dog er der en heftig diskussion om, hvorvidt man kan få ulandene til i højere grad, at kunne fungere ligesom ilandene økonomisk. Der er flere strategier og teorier der kan forklare, hvad det er der gør at landet stadig er langt bag efter ilandene, på trods af økonomisk selvstændighed i mere end 50 år.

Disse teorier tager primært udgangspunkt i de tre forskellige økonomiske teorier og der er hovedsageligt en forklaring, der vinder størst popularitet i henholdsvis ulande og ilande. Dog kan det ikke lade sig gøre, at finde en ensidig konklusion på, hvordan man skaber vækst i et uland, da flere af disse teorier og strategier er prøvet af i flere ulande med svingende succes. Samtidig er der også stor uenighed, hvorvidt globaliseringen har været en økonomisk gevinst i ulande. Det kan dog konkluderes, at strategierne skal tilpasses til hvert enkelt lands økonomi. Da man arbejder ud fra forskellige værdier og holdninger og at man i sidste ende ikke kan forudse, hvordan fremtiden bliver i det pågældende land. En ting er sikkert, industrialisering er vejen til økonomisk vækst.

Side 22

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

22

7. Litteraturliste

Bøger

- Adriansen, Inger m.fl., FOKUS - Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal. 2008. 1 Udg.

- Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914-i dansk perspektiv. Systime:

- Henriksen Per. Økonomi ABC. 2008 1.udg. Columbus

- Jensby, Jakob Mfl. Ulighedens mange ansigter. 2014 1 udg. Columbus

- Kurrer, Henrik. Økonomi NU. 2013 Systime

- Nielsen, Henrik, Den Hvide mands byrde. 1 udg. 1983. Gjellerup

- Sanden, Elisabeth ”Alverdens geografi” 1. udg. 2005. Geograf forlaget

- Winther, Morten mfl. International Politik NU. Systime. 2013

Artikler

- Landepapir for Ghana 2014 s. 7-9. Udenrigsministeriet 2014.

Hjemmesider

- 2015.dk

http://www.2015.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=2&Itemid=3
Senest Besøgt 2/12-2015

- Factbook

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gh.html
Senest besøgt 2/4-2015

- Den Store Danske: Berlinerkonferencen

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/Afrika_generelt/Berlinkonferencen
Senest besøgt 2/12-2015

- Den Store Danske: Human Development Index

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/%C3%98konomi/Energi-

Side 23

[navn fjernet] 3.se.2 Marselisborg Gymnasium 04-12-15

23

%2c_milj%C3%B8-_og_forurenings%C3%B8konomi/Human_Development_Index
Senest Besøgt 2/12-2015

- Den Store Danske: John Atkinson Hobson

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi,_biog
rafier/John_Atkinson_Hobson
Senest besøgt 2/12-2015

- Den Store Danske: Ulande

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/%C3%98konomi/Udviklings%C3%B
8konomi/ulande
Senest besøgt 2/12-2015

- Undp.org/Ghana. Ghana har halveret fattigdom
http://www.gh.undp.org/content/ghana/en/home/post-2015/mdgoverview/overview/mdg1.html
Senest besøgt 2/12-2015

- Globalis Ghana

http://www.globalis.dk/Lande/Ghana
Senest besøgt 2/12-2015

- Wikipedia: Paul Robiquet

https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Paul_Robiquet
Senest besøgt 2/12-2015

- Verdensbanken: Worldbank.org. Middelindkomstlande

http://www.worldbank.org/en/country/mic/overview
Seneste besøgt 2/12-2015