SSO om modstandsbevægelsen BOPA

Indledning

Da Danmark natten mellem den 8 og 9. april 1940 klokken 04.15 blev erobret og besat, var det ikke en logisk følge af de tyske nazistiske krigsplaner. Tysklands angreb på Norge og Danmark blev også kaldt ”operation Weserübung”. Hitler, Himmler og chefideologen Rosenberg så det som en strategisk nødvendighed og besættelsen var mere en slags improvisation, der skete på grund af en koalition af flere handlingslinjer, både inden for og uden for Tysklands grænser. Besættelsen forløb egentlig ret fredeligt, da den danske regering forholdsvis hurtigt trak sine tydeligt totalt underlegne militære enhed tilbage. Der blev skabt en samarbejdespolitik mellem okkupationsmagten og de skiftende danske samlingsregeringer. Dette samarbejde blev med tiden dårligere og dårligere, fordi tyskerne i stigende grad blandede sig i de danske forhold. På grund af den stigende indblanding fra tyskernes side, steg utilfredsheden blandt den danske befolkning, og der blev gradvist dannet små grupper af utilfredse borgere, som med forskellige midler prøvede at modarbejde tyskerne.

I løbet af kort tid begyndte cirkulationen af et stort antal illegale blade. Forskellige organisationer dannes med ét mål; at bekæmpe den tyske besættelsesmagt. Enden på 2.

verdenskrig var frem til Tysklands kapitulation den 5. maj 1945.

Danmark under 2. Verdenskrig

Da tyskerne så Danmark som gode handelspartnere, fik de en anderledes bedre behandling end blandt andet Norge, Frankrig og Polen, hvor tyskerne overtog landets statsmyndighed og systematisk undertrykte og mishandlede deres befolkning. Der blev dannet en samarbejdspolitik mellem okkupationsmagten og den danske regering, hvis formål var at beskytte danskerne og deres samfund i en svær og kaotisk tid. Det lykkedes også sådan nogenlunde at bevare Danmark trods krigens mange ødelæggelser. Og danskerne kunne til dels leve en normal tilværelse, hovedsagelig i de første år af besættelsen.

Samtidig placerede det Danmark i en gråzone imellem at være besat eller at være nødtvungen tysk allieret. I lyset af dette kunne Danmark hurtigt blive medskyldig i tysklands ugerninger. Der spillede den danske modstandsbevægelse en kanon vigtig og væsentlig rolle i både danskernes selvforståelse og verdens syn på Danmark. Verden kunne se at der også var et kæmpende Danmark. Et vendepunkt på samarbejdet mellem Danmark var augustoprøret i 1943, hvor almene danske borgere pressede regeringen til at træde tilbage. En anden faktor som kom på banen samtidigt var magtfaktoren, som bestod af modstandsfolkene og deres styrende organ Frihedsrådet, hvis budskab befolkningen nu lyttede til.