SRP om Wall Street krakket i 1929 og Finanskrisen i 2009

Side 1

Studieretningsprojekt

Side 1 af 19

Indholdsfortegnelse.

Indledning s.2

1. Nuværende finanskrise og krakket i 1929

1.1. Historiske paralleller s.2

1.2. Samf. faglige paralleller s.3

1.3. Delkonklusion s.4

2. Krakkets udbrud og krisers opståen

2.1. Økonomiske faktorer for krakket s.5

2.2. Kriser opstår s.10

2.3. Suprimelån s.11

2.4. Delkonklusion s.12

3. Krisens konsekvenser og løsninger

3.1. Påvirkningen af USA, inden- og udenrigspolitisk s.13

3.2. Diskussion af løsninger på den nuværende krise s.14

3.3. Fortsat 3.2, inddragelse af økonomiske teorier s.17

3.4. Delkonklusion s.18

Konklusion s.19

Litteraturliste s.21

Side 2

Studieretningsprojekt

Side 2 af 19

Økonomiske kriser – 1929 og i dag

Indledning.

Økonomiske kriser kan være resultat af mange ting, f.eks. lang tid med stor vækst i markedet, eller uenighed omkring centrale handelselementer som olie osv. Min problemformulering tager udgangspunkt i to kriser, hhv. den nuværende finanskrise og krakket på Wall Street i

1929, hvor der bl.a. sættes fokus på forskelle og ligheder mellem de to kriser- der sammenlignes centrale punkter i begge kriser. Wall Street-krakket siges, at være den værste krise, der nogensinde har raseret, men spørgsmålet er hvordan den påvirkede samfundet.

Hvilke økonomiske faktorer der grundlagde krakket, hvordan kriser opstår og hvad subprimelånene havde at skulle have sagt i den nuværende finanskrise, er også interresant i denne sammenhæng. Her analyseres historiske kilder med kildekritisk analyse, anvendes baggrundsviden samt materiale, til at opnå den interessante viden. Slutteligt ses der også på, hvordan krakkets konsekvenser påvirkede USA politisk på flere områder, hvordan man kan løse den nuværende finanskrise, og hvad økonomiske teorier siger til de løsninger, og statslig indgriben i økonomien. Det løses gennem en analyseret og begrundet vurdering, en grundig diskussion og en perspektiverende sammenligning. Dermed er to af de største kriser klarlagt.

1. Nuværende finanskrise og krakket i 1929

1.1. Historiske paralleller.

Der er mange forskelle mellem i dag og 1929 og 30'erne historisk, samfundsmæssigt osv. så det kan være vanskeligt, at finde ens elementer ved de to kriser. Et ens element, og et hovedtræk ved de to kriser, er at der i begge kriser blev lånt rigtig mange penge ud landene imellem, og man derfor blev knyttet tættere sammen økonomisk. USA lånte til Tyskland, og fik tilbagebetalt lån af England og Frankrig i 1920'erne. Kina låner penge ud til USA i nutiden.

Af den grund betød det i begge tilfælde, at krisen hurtigt blev en international krise. Der kan dog snakkes om at være flere elementer i dag, til at krisen hurtigt blev en international krise, end dengang- deriblandt globaliseringen. Noget andet også vedrørende Kina, er at i dag kan det siges, at Kina har monopol på mange industrier, da de er de største producenter i verden, samt at Kina i dag, har en lignende rolle som USA i 1929, som de førende eksportører - dengang havde USA også monopol på de fleste industrier, og var verdens førende producent og eksportør. I begge tilfælde er, og var store dele af verden afhængige af hhv. Kinas og USAs

Side 3

Studieretningsprojekt

Side 3 af 19 økonomi, og dermed også sårbare i tilfælde af krise. Dermed er nogle af de samme roller i verdensøkonomien, sammenlignelige med i 1929. Flere ens elementer og hovedtræk, kan også findes i at der før begge kriser, havde været en længere periode med gunstige forhold til at tjene penge, altså økonomisk gyldne perioder – USA buldrede frem i 1920'erne med stor vækst, hvor der i dag også havde været en længere periode med stor vækst, både i Europa, Asien og i Amerika. Et tiltag som vil være meget usandsynlig lande til gøre i dag, var at man som konsekvens i 1930'erne, søgte en mere protektionistisk politik, dvs. at man forsøgte at isolere sig fra krisen, ved at beskytte markedet i hjemlandet igennem dyrere import af udenlandske varer. Af hvad man ved i dag, så har den form for politik større negative konsekvenser på længere sigt, i form af at ens handelspartnere ville blive tvunget til, også at lægge højere priser på import, og ud af det kommer der kun, at mulighederne for import og eksport begrænses. Selv om der har været nogle få eksempler på protektionistisk politik i dag

(bl.a. EU, USA og Frankrig), så forekommer det meget usandsynligt, at vi vil se noget som svarer til 1930'erne.

1.2. Samf. faglige paralleller.

Begge af kriserne, i hhv. 1929 og i dag, har begge et hovedtræk i at der har været et fald i vækst og produktion som følge af krisen, hvilket kan starte en ond spiral, hvor virksomhedernes vækst falder, og derfor er de nødt til at skære i produktionen, hvilket betyder mindre omsætningspotentiale og deraf fyringer, og dermed færre penge i omløb hos forbrugerne, der kunne bruges hos virksomhederne. Dette er en spiral, som er meget naturlig når der snakkes om kriser. Men det er ikke helt enkelt at sammenligne to kriser, da de alle har unikke elementer, deriblandt også den nuværende, samt krisen i 1929. Krisen i 1929 betød et fattigdomsproblem og en meget høj arbejdsløshed. Krisen i dag betød også et steget arbejdsløshedstal, men arbejdsløshed den dag i dag, er ikke så slemt som dengang, da man i dag har meget veludviklede sociale sikkerhedsnet, hvor der er ydelser at få, hvis man mister jobbet. Af den grund vil arbejdsløsheden ikke skabe samme økonomiske problemer. Dog kan der være forskel på lande, når det kommer til det sociale sikkerhedsnet, men man er med garanti bedre beskyttet i dag, end i 29'. En anden forskel på de to kriser, er at man har været hurtigere til at reagere på krisen i dag, politisk og økonomisk end i 29', da man har samlet sig erfaringer, hvor man dengang mente, at det var meget usandsynligt at en krise opstod. Begge af kriserne er også karakteriseret, og har et hovedtræk i, at have været med udgangspunkt i den finansielle sektor. Kriser med det udgangspunkt der, har en tendens, til at være dybere og

Side 4

Studieretningsprojekt

Side 4 af 19 længerevarende end andre typer af kriser, pga. at selv små omstruktureringer og tab i den finansielle sektor, får stor betydning for kreditvurdering, långivning, andre elementer og andre brancher. Derfor kommer det til, at påvirke mange områder i længere tid, såsom forbrug og investeringer. Til sammenligning ville en krise i byggebranchen, muligvis ikke have et ligeså stort område at berøre. En anden ting der er en væsentlig forskel, er at det politiske aspekt i USA var gennemsyret af liberale og republikanske holdninger, og på det tidspunkt en republikansk regering, altså lod man markedet styre samfundets økonomi. Den dag i dag har man set konsekvenserne flere gange ved kriser, så man er klar med indgreb, ligeså snart man ville kunne se starten på en økonomisk krise, eller noget der ligner. Noget karakteristisk ved begge kriser, er at udløsningen, i begge kriser blev udgjort af en element af oppustede aktiekurser, hvor den nuværende blev suppleret af faktoren ”subprimelån”.

1.3. Delkonklusion.

Det kan konkluderes at kriser, kan være så forskellige som fingeraftryk: mange ligner hinanden overfladisk med en række forskellige negative spiraler, og konsekvenser, men på nogle punkter vil der være forskelle, også krisen i 1929 mod krisen i dag. Begge kriser bundede i den finansielle sektor, og har ud over det fællestræk, også en række andre fællestræk. Men kriserne er også vidt forskellige, deriblandt en forskel på 82 år i tidslinjen.

Den nuværende krise og krakket i 1929 har en række fællestræk, hvoraf der videre kan analyseres hvad disse har, at skulle have sagt for de forskellige konsekvenser. Dette gøres videre hen i de næste afsnit.

2. Krakkets udbrud og krisers opståen

2.1. Økonomiske faktorer for krakket.

Med udgangspunkt i tre selvvalgte kilder, ”New York Times om børskrakket”, ”Spekulanten om børskrakket” fra værket USA i 1930'rne og ”Kejserens gamle klæder” som perspektivtekst fra Krisetider, kildekritisk analyse af disse, samt baggrundsmateriale er det muligt at analysere de økonomiske faktorer for krakket, som vi nu skal se nærmere på: begge kilder kan anses som førstehåndskilder da de begge, hhv. journalisten til artiklen og Arthur Robertson, var tilstede i 1929, og begge på den måde oplevede krakket. De har også begge udrettet deres egen kilde. Dog er kilden med spekulanten, et interview der har fundet sted i 60'erne, og der er gået noget tid. De er dog begge, på trods af tidsforskellen, repræsentative omkring krakket, da de begge, som sagt, var tilstede i 1929. Indholdet af de to kilder er hhv. en stemningsfyldt

Side 5

Studieretningsprojekt

Side 5 af 19 reportage, og et interview om forholdene i, og omkring børsen ved krakket. Troværdigheden af avisartiklen forekommer god nok, da journalisten fremstiller situationen objektiv, dog med nogle farverige beskrivelser og enkelte skjulte stikpiller. Stikpillerne ville være det eneste, der kunne lægge an til en tendens i kilden. Troværdigheden af Arthur Robertsons vurdering forekommer også god nok, men man kunne tro, at der evt. var en tendens i kilden, med Arthurs baggrund som spekulant, og det faktum at han også mistede en del penge under krakket, kunne påvirke hans vurdering. Artiklen fra New York Times fremstiller hovedsageligt panikken, der fungerer som dominobrikker, og al aktiespekulationen der forsagede kunstigt oppustede aktiekurser som synderen til krakket:

”Kursstøtten fra bankerne som under normale omstændigheder ville have givet resultater, blev fejet voldsomt til side, mens den ene aktiepost efter den anden, enorme i omfang oversvømmede mark-edet. Køberkurser fra bankdirektører, industriledere og vekselerere som prøvede at standse kurs-nedgangen brød sammen med et brag: deres efterspørgsel kunne ikke

                     1
følge med udbuddet, (...)” .

Når journalisten i dette citat bruger ord / sætninger som ”oversvømmede”, ”brød sammen med

et brag” og ”fejet voldsomt til side”, så skal det tages med et gran salt, da disse beskrivelser er til, for at gøre reportagen mere spændende at læse. Dog er de interessante da det giver indblik, i hvordan krakket kan være oplevet på dagen. Artiklen fortsætter over i, at fortælle om ofrene, der i et interresant perspektiv til andre beskrivelser, fortsætter over i at beskrive situationen så følelsesnær som muligt, og altså fremstille menneskene anderledes end den næste kilde:

”Andre sad upåvirkede i deres klapstole i vekselererfirmaernes kundeværelser, og så på en spillefilm der handlede om rigdom der svandt bort, alt imens dagens kurser langsomt

bevægede sig hen over lærredet”^{2}.

Denne beskrivelse, sammen med journalistens metafor om venner, der står rundt om en vens sygeseng, er interresant i sammenligning af den næste kildes fremstilling, af ofrene for krakket. Den anden kilde, ”Spekulanten om børskrakket”, fokuserer meget på de mennesker der ifølge Arthur Robertson, spillede højt spil i perioden op til krakket, deriblandt aktiespekulanterne som Robertson selv var en del af. Disse mennesker bliver fremstillet som synderne, hvor de i den første kilde, beskrives som normale mennesker. Detaljeret beskriver kilden stemningen, nogle mulige grunde for krakket og forholdene for spekulanter osv.

omkring 1929, og så efter krakket. Robertson kommer også selv med grunde til krakket,

1

Mølgaard Nielsen, Kim og Niels Thorsen. USA i 1930'erne. Gyldendal, 1977, s. 19, l. 59-67.

2

Ibid, 1977, s. 19, l. 77-82.

Side 6

Studieretningsprojekt

Side 6 af 19 hvorledes han mener grundene befinder sig:

”Hvis man i dag vil købe aktier for 100 dollars skal man selv skaffe 80 dollars, mens vekselereren låner én de resterende 20. Dengang var det nok hvis man selv udbetalte 8 eller

                                       3
10 dollars. Det var det der var årsag til krakket” .

Derefter fortsætter han med at aktiemarkedet på det tidspunkt var meget ustabilt, grundet at mange aktiehandler var lavet som det førnævnte, nemlig med meget lidt sikkerhed. Disse handler ville være katastrofale hvis aktierne faldt drastisk, da vekselererne havde lånt mange penge ud til de lån. Grunden til at det gik denne vej, var at der i et stykke tid havde været højkonjuktur, og denne så ikke ud til at få en ende. Derfor blev et centralt ord for tiden også ”håb”. Kilden siger også at alt blev købt på håb. Dette var også grunden til at krisen kom som et så stort chok for mange, da man ikke tidligere havde set noget som det, og at stemningen udelukkede alt i den boldgade. Et andet og centralt element kilden nævner, er kunstigt oppustede aktiekurser:

”Tiden var præget af mænd som bar levende legender. 1 million dollars var småpenge. Tre eller fire af disse mænd slog sig sammen, drev kursen på en bestemt virksomheds aktier i vejret til et latterligt højt niveau, for derefter at sælge ud af dem til den troskyldige

          4
offentlighed” .

Når aktiekurser pustes op, og når en kunstig kurs og dermed pris, så er det næsten garanteret at kursen på et tidspunkt, vil briste, men dette var der ikke tænkt på, på dette tidspunkt da kilden, som tidligere nævnt, beskrev at stemningen var gennemsyret af håb. Ud fra citatet kan man også sige, at man som virksomhed ikke havde meget at kunne gøre, udover at tilpasse sig situationen, og ride med på bølgen af vækst. Magten lå i spekulanternes og investorernes hænder, og deraf kunne disse også udpeges som syndere. Det synes at være en tendens i denne kilde. De kunstigt oppustede aktiekurser, den lille grad af sikkerhed for investorerne, den ikke eksisterende kontrol med markedet, og dominansen af nogle højt spillende enkeltpersoner, mener kilden at være årsager til krakket i 1929. Den ikke eksisterende kontrol med markedet nævner kilden, i en sammenligning med samtiden- 1960'erne, og dette kan være en subjektiv mening, eller en erfaring som Robertson har fået. Disse to kilders begrundelser for krakket, er begge gode bud, da det også er nogle af de faktorer, der har været set ved andre økonomiske kriser igennem tiden, såsom oliekriserne og IT-boblen, hvor IT aktier blev pustet voldsomt højt i vejret. De mest oplagte bud på faktorer til krakket i 1929, er kraftige kursstigninger,

3

Ibid, s. 20, l. 37-41.

4

Ibid, s. 20, l. 64-69.

Side 7

Studieretningsprojekt

Side 7 af 19 hvor det igennem 20'erne havde været meget spekulationspræget handel, og dette resulterede i bl.a. kunstigt oppustede aktiekurser, problemer med overproduktion i landbruget der medførte prisfald- landmændene forsøgte at kompensere deres tab ved at udvide produktionen endnu mere, hvor prisfaldet derfor blev forstærket. Det resulterede i et sammenbrud i landbrugsbranchen, i sommeren 1929, som deraf resulterede i et fald af indkomster for store dele af landbefolkningen. I 1929 var befolkningen på landet en betydelig større andel af den samlede befolkning, end den er i dag. Altså blev der skabt afsætningsproblemer for industrien, pga. deres formindskede købeevne. Et andet oplagt bud er bl.a. at der igennem 20'erne, havde været en betydelig forbrugsstigning, og denne på de fleste punkter havde været kunstig- dette, samtidig med at arbejdsløsheden gennem 20'erne havde været forholdsvis høj, resulterede i en skæv indkomst fordeling, da produktionsfremgangen ikke var blevet nået gennem høj beskæftigelse, men i stedet rationaliseringer [5], og på den måde tilfaldt gevinsten ved den øgede produktion ejerne, ingeniørerne og eksperter indenfor rationalisering. På baggrund af dette holdte købekraften i de brede samfundslag, overhovedet ikke trit med produktionen. Mange af

                                                                          6
faktorerne peger tilbage til de ”brølende 20'ere”, så perioden op til krakket med højkonjuktur ,

er i sig selv en faktor til 1929. Man siger også at højkonjunktur i de fleste tilfælde, ender med lavkonjunktur [7] eller recession [8]. Der var både højkonjuktur i Europa og USA, men i USA var det med et endnu kraftigere udsving, hvor især bilindustrien fungerede som drivmotor. Som forklaringer for krakket og de økonomiske faktorer, der kickstartede krisen, kan man opstille tre forklaringskomplekser, hvor nogle af de allerede nævnte økonomiske faktorer indgår. De tre er: en krise forsaget af pengecirkulationen, underforbrug og overproduktion af råvarer.

Pengecirkulationskrisen går ud på, at det amerikanske pengesystem omkring krakket, var meget dårligt bygget til at modstå en krise, da det lod sig styre af markedet pga. den liberalistiske og republikanske ideologi. Da pengemængden vil kunne have en tendens, til at blive for lille i en tid med højkonjunktur, i forhold til at kunne dække behovet for en stor vareomsætning, så vil penge blive efterspurgte. Så vil investorerne på et tidspunkt i stigende grad sætte pengene i banken, i stedet for at investere pga. et stigende renteniveau. Altså er en faktor at de mange penge i banksektoren, skabte et pres på al spekulationen og på børsmarkederne. Det andet forklaringskompleks, underforbrug, går ud på at i tiden med rationalisering i USA, indførelsen af lettere industrimåder, f.eks. samlebånd osv., og mere

5

En proces i arbejdet, eller produktion gøres mere effektiv, så omkostningerne for en enhed kan reduceres.

6

Højkonjunktur: en periode med øget vækst i bruttonationalproduktet og høj beskæftigelse.

7

Lavkonjunktur: en periode med fald i bruttonationalproduktet og lav beskæftigelse.

8

Recession: en tilbagegang i økonomisk aktivitet.

Side 8

Studieretningsprojekt

Side 8 af 19 rationelle ledelsesmetoder, så vil produktionen pr. ansat automatisk vokse, og dermed vil der være brug for færre medarbejdere. De amerikanske fagforeninger var i den tid, ikke stærke nok til at forhandle højere løn igennem, så resultatet blev at lønmodtagerne ikke var i stand til at købe nok, til at kunne holde produktionen i gang på et stigende niveau. Og resultatet af det blev at de store profitter, ikke kunne investeres videre. Så den ledige pengemængde voksede, og presset på spekulationen steg. På længere sigt var det umuligt, ikke at skabe en krise, med den manglende arbejdskraft, da det ville være en negativ spiral, og spiralen først ville kunne blive løst, når købekraften igen kom op på niveau med produktionen. Det sidste forklaringskompleks, overproduktion af råvarer, går ud på at der i en periode med højkonjunktur, vil være en stor interesse, for at sikre sig de bedste råvarer som muligt. Det har været set i mange kriser. Hvis investeringer i råvareproduktionen, når et sådan omfang, at udbuddet overstiger efterspørgslen, så vil priserne falde. Da vil de fleste råvareproducenter øge produktionen for at fastholde indtægten, og på den måde vokser overproduktionen, hvilket vil medføre prisfald. Producenterne taber penge, og vil komme ud af stand til at forbruge industrivarer som maskiner osv., hvor krisen på den måde vil brede sig fra råvareindustrien over i industrien og handlen. ”Kejserens gamle klæder” er medbragt, da den er interresant i sammenhæng med det syn, der ofte bliver fremstillet af tiden og politikerne osv. omkring krakket i kilder, tekster osv. Kilden handler om, om Obamas politik omkring julen 2008, synes at ligne ”New deal”, som var den store politiske pakke, der kom i kølvandet på krakket. Derefter går kilden ind, og gør op med de syn, der var på bestemte politikere, elementer osv. igennem de fleste historiske kilder. Altså hvordan de bliver fremstillet. Kilden er skrevet i 2008, og derfor betragtes den som en andenhåndskilde og ikke samtidig, da journalist Peter Kurrild-Klitgaard må have studeret, eller fået fortalt krakket. Kurrild- Klitgaard har altså haft mulighed, for at bearbejde andre kilder og materiale omkring krakket, i forhold til den første kilde. Kilden virker ikke til at have en tendens, men der kan tilføjes et men, da Kurrild-Klitgaard er af liberal politisk overbevisning, set igennem at han har været bestyrelsesmedlem af CEPOS [9], og medstifter af Libertas [10], så noget af hans kritik af den dengang kommende sociale regering ved Roosevelt, kan have baggrund i en forskellig ideologisk overbevisning. Han gør bl.a. i kilden op med fremstillingen om at, da Roosevelt kom til som præsident med sit ”New deal” program, mens der andre steder også kom røde regeringer, så forsvandt alle problemerne og velfærdsstaten blev skabt. Til modbevis opstiller

9

Partipolitisk uafhængig tænketank, der ideologisk er borgerlig / liberal.

10

Ikke-partipolitisk selskab, hvis formål er at fremme personlig frihed, og fri markedsøkonomi.

Side 9

Studieretningsprojekt

Side 9 af 19 han tre punkter som modbeviser dette, bl.a.:

”For det første var den Republikanske regering – heller ikke dengang – laissez-faire orienteret, som både den selv og dens kritikere senere har fremstillet det. Herbert Hoover

(præsident ) fremstilles ofte som en tilbageholdende frimarkedsøkonomisk præsident, men fakta er at han hele sin karriere var en hyperaktivistisk fortaler for

                                 11
korporatisme og stor statslig styring (...)” .

Som modargument bruger han i dette citat Hoovers store interesse for korporatisme og stor statslig styring. En grund der kunne være til at Hoover i sin præsidentperiode, ikke huskes for særlig meget socialpolitisk aktivitet, er at han var præsident i den mest ”stormende” periode i depressionen, nemlig 1929-33, så krakkets konsekvenser har muligvis overskygget, den politik der blev kreeret. Hoover har heller ikke kunne gøre meget ved sit efterfølgende ry, da han som sagt blev præsident i den periode, hvor der synes at være en tendens i krisetider, til at befolkningen vil vende ryggen til den siddende regering, på trods af hvor lidt denne kunne gøre, eller hvor lang tid den har siddet. Man søger forklaringer og syndere i krisetider, og det er oplagt at smide den siddende regering af. Dette sås bl.a. også i optakten til 2. verdenskrig i form af Hitlers vej til magten, og i det seneste valg, hvor den siddende regering blev smidt af efter længere tids finansiel krise, på trods af at krisen var meget afhængig af de omkringliggende landes økonomipolitiske aktivitet. Gennem resten af kilden fortsætter han med at argumentere imod generelle syn på elementer i historien dengang, bl.a. i form af ”New deal” og Roosevelt. Han kommer også med argumenter, for at det er gået anderledes, end mange fremstiller det, i form af hans påstand om at ”New deal” politikken skulle have forværret krisen, og forlænget den helt frem til 54', hvor aktiekurserne vendte tilbage til deres niveau fra 29'. For at opsummere, så er jeg nået frem til en række mulige økonomiske faktorer, og faktorer til krakket: panikken og nervøsiteten op til krakket, aktiespekulation, kunstigt oppustede aktiekurser, lille grad af sikkerhed for investorerne, ingen kontrol med markedet, dominansen fra højt spillende enkeltpersoner, kraftige kursstigninger igennem 20'erne, overproduktion i landbruget op til 1929, deraf sammenbrud i landbrugsbranchen og deraf faldende indkomster. Dette forsagede formindsket købekraft og afsætningsproblemer, en skæv indkomst fordeling og pga. dette holdte købekraften ikke trit med produktionen og de tre forklaringskomplekser. Dertil er der også nået frem til et interresant perspektiv, i form af modargumenter til mange kilders fremstilling af krakket i 1929 og tiden efter.

11

M. Andersen, Torben m.fl. Krisetider. Systime, 2010, s. 128, l. 29-37.

Side 10

Studieretningsprojekt

Side 10 af 19

2.2. Kriser opstår.

Som konkluderet i delkonklusion 1.3, så er kriser vidt forskellige. Måden de opstår på, kan også være vidt forskellige, men de kan også i mange tilfælde være ens, men med vidt forskellig resultat, alt efter hvad branche krisen starter i, dens konsekvenser, hvordan den går ud over samfundet osv. For at forstå hvad en krise er, skal vi først have defineret en økonomisk krise. En økonomisk krise kan defineres, som en periode hvor BNP kun stiger med højst 1-2 pct., mindre eller ligefrem falder. Dette kan også kaldes depression eller recession.

En længere periode med økonomisk krise, kan også betegnes som lavkonjunktur [12]. Når der er lavkonjunktur, så begynder virksomhederne at fyre folk for at holde omkostningerne nede, og på den måde stiger arbejdsløsheden. Når arbejdsløsheden i samfundet stiger, så falder købekraften hos forbrugerne, og dette fører til faldende produktion, som da fører til endnu flere fyringer, og det faldende forbrug medfører fald i importen. For at danne os et overblik, kan vi nævne flere type kriser: der er ”krisen efter højkonjuktur”- altså konjunkturelle kriser, som vi allerede har behandlet i form af krakket i 1929 og finanskrisen i dag, ”bobler”, der omhandler ting der meget populære i en periode, og der er stor investeringslyst i, men hvor priser, kurser og værdi bliver pustet mere op, end den reelle værdi, og det medfører store tab når ”boblen brister”, som man så ved ”IT boblen” i 90'erne, og senest ved ”boligboblen i USA” i 2006. Fortsat er der strukturkriser, der går ud på f.eks. en gennem længere tids fejlslagen politik, hvor politikken begynder at gå ud over samfundet. Altså der er problemer med strukturen, og dette kræver omstruktureringer i den økonomiske politik, andre politikker osv. Nogle kriser kan også være af blandet strukturel og konjunkturel karakter, altså hvor der både problemer med konjunkturen og strukturen, som evt. forstærker hinanden. Et eksempel på specielle kriser, hvor det er afhængigheden af andre lande, der forsager krisen, kunne være oliekrisen i 1973, hvor Europa oplevede en krise, som følge af andre landes forhøjelse af oliepriserne. Som man har set ved stort set alle kriser, så kan det være svært, for så at sige umuligt at holde en krise indenfor et enkelt land, og op til nutiden har det pga. stigende globalisering [13] været tæt på umuligt. Hvor meget krisen i et land smitter af på et andet land, afhænger af hvor godt markederne fungerer, og dermed hvor immune de er. Dette sås også ved krakket, da Sydamerikanske lande der havde investeret meget i den amerikanske dollar, også led store tab pga. underudviklede finansielle sektorer. Ud fra dette overblik kan jeg

12

Se fodnote 6.

13

Globalisering: kulturelle og økonomiske udvekslinger mellem lande og verdensdele indbyrdes.

Side 11

Studieretningsprojekt

Side 11 af 19 umiddelbart sige, at krisers opståen har mange forskellige forklaringer og grundlag, men oftest vil en krise i et land skvulpe over, og ramme omkringliggende lande i forskellig grad.

2.3. Subprimelån.

Finansielle institutioners tab på subprimelån, siges at være en af de medvirkende årsager til finanskrisen i dag, da tabene var en startende, eller en forstærkende faktor. Grunden til at man ikke kan sige hvilken af de to ting det var, er at der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvornår krisen helt præcis startede. Nogle eksperter siger 2006, andre 2008, nogle helt tredje 2009.

Subprimelån er lån i fast ejendom med høj risiko og høj rente, og er kendetegnet ved at størstedelen af de mennesker der får disse lån, har mindre sandsynlighed for at kunne betale lånene tilbage. Det var muligt med disse lån, at få penge til at købe ejendom, uden en særlig stor egenbetaling. I USA arbejder man med en opdeling af låntagere i ”Prime”, ”Near prime” og ”Sub prime”, alt efter hvor stor sandsynlighed der er, for at man kan betale lånet tilbage, hvor gode de er – altså med renter osv., og hvor meget der kan lånes på dem. ”Sub prime” lån bliver typisk givet til husholdninger med mindre god økonomi. Grunden til at disse lån fik den rolle, som de har fået i eftertiden, var at mange af disse husholdninger, var sårbare overfor selv små ændringer i økonomien. Små ændringer kunne være nok til, at man ikke havde råd til at betale renter og afdrag på lånene. Da boligmarkedet i USA på et tidspunkt faldt drastisk, efter lang tids optur, samtidig med at renten på lånene steg betydeligt, medførte dette at mange husholdninger med subprimelån, ikke havde råd til at betale til deres lån, og derfor gik mange huse og ejendomme på tvangsauktion, og familier blev smidt på gaden. Mange gange så man også i tilfælde af subprimelån, at bankene før krisen var villige, til at låne husholdningerne betydelig mere, end hvad de potentielt kunne betale tilbage- altså var det mange banker bevidst at de gav lån, som det var urealistisk, at den enkelte familie kunne betale tilbage. Subprimelånenes betydning for starten af finanskrisen i dag, var altså en begyndende eller forstærkende faktor, som var svær at undgå, da lånene blev givet i en tid, hvor boligmarkedet aldrig havde set bedre ud, og alle ville have en bid af kagen.

2.4. Delkonklusion.

Ud fra dette afsnit kan man konkludere, at der var en række forskellige økonomiske faktorer, der menes at have udløst krakket i 1929, deriblandt faktorer som en lille grad af sikkerhed for investorerne og en skæv indkomstfordeling. Alle faktorerne har påvirket situationen på hver deres måde, og det var flertallet af faktorer der udløste krakket, og ikke kun enkelte.

Side 12

Studieretningsprojekt

Side 12 af 19

Derudover kan det også konkluderes, at kriser er unikke på hver deres måde. Kriser kan have fællestræk, som startfasen, hvilken branche den befinder sig i eller hvad konsekvenserne er. I historiens forløb har man set mange kriser, der lignede hinanden, såsom oliekriserne i 70'erne, hhv. i 73' og 79' osv. Dog har de har alle haft små forskelle, eller unikke træk, der til dels gjorde dem forskellige, men alle med et fællestræk: at deres krise har påvirket andre lande.

Slutteligt kan det konkluderes at suprimelånenes betydning i den nuværende finanskrise, enten var en begyndende faktor, eller en forstærkende faktor på krisen.

3. Krisens konsekvenser og løsninger

3.1. Påvirkningen af USA, inden- og udenrigspolitisk.

Indenrigspolitisk vurderer jeg at, krisens konsekvenser påvirkede USA, i en retning af at gerne vil have mere ”big mother” politik. Hvor staten spiller en større rolle overfor borgerne i samfundet. Indtil i 1929 fandtes der ikke et socialt sikkerhedsnet, som vi ser i dag. Dengang kunne staten kun i et meget lille omfang, hjælpe borgerne i tilfælde af arbejdsløshed og kriser.

Dette initiativ blev også gennemført til dels af Hoover, og senere via. ”New deal” politikken.

For at kunne gennemføre og gøre statens rolle som ”big mother” større, og overlade mindre til markedet som styrende faktor, er man nødt til at sætte skatten i vejret, da staten ellers ikke ville få nok indtægter til at kunne have den rolle, som var tiltænkt. Dette sås også i Hoovers præsidentperiode, hvor han hævede topskatterne fra 25% til 63%. Videre tænkes det også, at konsekvenserne gjorde, at regeringen kiggede på de områder og mennesker det gik allerværst udover, deriblandt landmændene, og hvad der kunne forbedres der- bl.a. de vanskelige afsætningsvilkår der opstod tæt på krakket. Pga. krakket var en kapitalindsprøjtning til de ”raske” dele af finanssektoren og banksektoren også nødvendigt, og dette blev også gennemført, dog uden betydelig virkning, da depressionen blev ved i lang tid efter de første indgreb, deriblandt det førnævnte indgreb. Senere hen blev der lavet sikkerhedsnet under banksektoren, i form af Roosevelts opfindelse: garantifonden FDIC, som sikrede opsparerne deres penge i tilfælde af krak. Dette var ikke set før i banksektoren, og kom tydeligvis som konsekvens af bagklogskab- dette tiltag menes at have reddet den kapitalistiske mentalitet i USA. Udover dette forestiller jeg mig også, at konsekvenserne gjorde at man, så snart den værste krise havde lagt sig, begyndte at udligne den skæve indkomst fordeling på lang sigt, så man evt. ville kunne forhindre en fremtidig krise der lignede krakket. Dette kunne man først gøre når beskæftigelsestallet var steget igen, da man havde andre problemer at beskæftige sig med. Ydermere vurderer jeg at konsekvenserne gjorde, at man måtte kigge på bagsiden af

Side 13

Studieretningsprojekt

Side 13 af 19 rationaliseringen der længe havde påvirket økonomien, arbejdsløsheden og produktionen.

Denne var en væsentlig faktor på hvorfor økonomien udviklede sig som den gjorde op til krakket. Et betydeligt tiltag, der kom som konsekvens af krakket, var det offentliges investeringer i infrastruktur, byggerier osv. i landet. Tiltaget satte mange millioner amerikanere i arbejde i en vis periode, og øgede optimismen. I sammenhæng med dette, var en ny dagsorden for regeringen, da disse investeringer første til underskud og gæld i staten, men dette blev tolereret, da man vidste dette ville løbe op på længere sigt. Udenrigspolitisk vurderer jeg at krisens konsekvenser, påvirkede USAs politik når det kom til import, da man gerne ville have hjemmemarkedet op at stå, og dette ville en evt. stor importforøgelse, kunne lægge en dæmper på. Dette så man også i form at den protektionistiske politik der blev ført kort efter krakket, men som ikke førte meget godt med sig handelsmæssigt, da andre lande også blev tvunget til at føre protektionistisk politik, for ikke at forværre deres egen situation.

Dette forsagede at handlen i lang tid, havde svært ved at komme på fode igen, og muligvis forsagede det også, at der skulle en verdenskrig til, før depressionen var ovre. Som konsekvens af krakket, kunne det vurderes at USA fik et helt andet image ud ad til. Dette er dog ikke noget udenrigspolitisk, men det er værd at tage med. Pga. at krakket gik ud over mange nationer, fik USA et anderledes image, som skurke, syndere, grådige osv. i stedet for gode handelsmænd, et rigt folkefærd osv.

3.2. Diskussion af løsninger på den nuværende krise.

Noget meget oplagt at gøre, så snart der skal diskuteres løsninger, på diverse ting, er at se tilbage, og spørge ”hvor, og hvad gik der galt?”. Hvis man kan svare på dette, og gå ud fra dette, har man et godt udgangspunkt. Dog skal der stadig, tages højde for nye frø til kriser, der kan sås i bestræbelserne, på at forebygge en ny krise. Dette kunne f.eks. være i et tilfælde af at der, i en branche er opstået en stor forskel på produktionen og lønnen, og deraf afsætningskrise- da man så vil rette op på dette, ved at udligne forskellen, laver man et nyt grundlag for krise, da denne branche nu står dårligere i forskel til nogle af de andre brancher, branchen er afhængig af. F.eks. byggebranchen overfor finansbranchen. Det mest væsentlige i krisehåndtering, er at få økonomien ud af negative spiraler, som økonomien kan befinde sig. I denne finanskrise har der været meget snak om, at man skal have skabt vækst og tillid igen, for at kunne løse krisen, og dermed få folk i arbejde igen. Der skal genskabes tillid til finansmarkedet og bankerne, da mange mistede troen på, og tilliden til dem da krisen brød ud.

Krisen brød ud i finansverdenen, da nogle store banker i USA gik konkurs,

Side 14

Studieretningsprojekt

Side 14 af 19 deriblandt ”Lehman Brothers” som de første, og dette skabte panik, både blandt bankkunderne og finansfolk. Panikken blev en forstærkende effekt, og flere banker gik konkurs, og krisen bredte sig ud i flere brancher. Måden man vil løse den nuværende krise på, er bl.a. at genskabe tillid, i form af hjælpepakker og kapitalindsprøjtninger til finansmarkedet og bankerne. På den måde kommer de til at stå stærkere, og tilliden fra kunderne ville måske genvindes, men dette kan være tvivlsomt, hvor stor og hvornår effekten af dette tiltag kommer.

Af natur kan mennesker have svært, ved kort tid efter, at stole på noget, hvor man har lidt et tab til eller af.

Altså vil der gå et stykke tid, før tilliden kan genskabes fuldt ud til finansmarkedet, og i den mellemliggende periode, vil der være et faldende forbrug, og større opsparingslyst som vi har set i den seneste tid. Dette er pga. menneskets natur om at beskytte sig, efter at have været blevet såret. Både efter at have været blevet såret ved decideret tab, mistet job eller generel mistillid efter at have set markedets status osv. Det er rigtigt at der skal genskabes tillid, men denne proces er svær, og tager tid og tålmodighed. Man må sørge for, som tidligere sagt, at genopbygningsfasen foregår så fejlfri som muligt, således at man ikke ”sår nye frø”. En anden måde man vil løse krisen på, er ved at sparke gang i den økonomiske aktivitet gennem vækstpakker. Når tilliden i samfundet er så lav, og nervøsiteten ude blandt borgerne er stor, så kan det oftest ses på forbruget, da mange ikke ved hvad morgendagen bringer, og derfor vil man hellere vente til stormen har lagt sig. Dette forværrer kun situationen for den generelle økonomi, da der dermed er nedsat økonomisk aktivitet. Det offentlige skal altså gå ind, og sætte gange i aktiviteten, for dermed at kunne mindske eller stoppe stigningen i arbejdsløsheden. Det skal ske gennem ekspansiv finanspolitik [14]. Da kan man spørge sig selv om hvilken af de to stillede forslag der ville virke bedst: bankpakker eller ekspansiv finanspolitik. For at fortsætte den ekspansive finanspolitik, så vil, når man sætter indkomstskatterne ned, borgerne opnå en højere disponibel indkomst [15], og dermed større mulighed for forbrug. Igen er spørgsmålet, som ved bankpakkerne, om borgerne har nok tillid til samfundet, altså om de er i sikkerhed og har positive forventninger til markedet, og dermed igen kan gå ud og forbruge normalt. Risikoen ville være at man vil spare mere op, når man opnåede en højere disponibel indkomst, og så ville manøvren være værdiløs ifht. det formål det havde. Dog vil der, modsat sænkede indkomstskatter, være en større garanti for at en manøvre, med øgede offentlige udgifter ville virke, da det ville have en mere garanteret effekt

14

Ekspansiv finanspolitik: forøgelse af de offentlige udgifter el. nedsættelse af skatter.

15

Disponibel indkomst: indkomst efter skat – altså indkomst til rådighed.

Side 15

Studieretningsprojekt

Side 15 af 19 på efterspørgslen, da der ville blive sat aktiviteter i gang, f.eks. renovering af offentlige bygning, nye motorveje osv., og dermed ville der blive sparket en smule gang i den økonomiske aktivitet. Manøvren har dog to ulemper, da man med det offentlige forbrug har svært ved hurtigt, og midlertidigt at gøre brug af ekstra arbejdskraft, og ved offentlige investeringer kan det være svært, at sætte mange projekter i gang med det samme, da de alle sammen skal godkendes, og det er en proces der tager tid, plus det koster mange penge der skal være der. Hvis man ser på de ting, der er blevet gennemført, for at føre de forskellige lande ud af krisen, så har det oftest være en kombination af bankpakker og vækstpakker, så begge slags pakker kan bruges. Jeg har også læst mig frem til at nogle forskere, mener at oprettelse af en overnational overvågningsenhed til overvågning af internationale kapitalbevægelser, ville være en god idé i tanken om at løse krisen og forebygge nye. På den måde vil man kunne håndtere de handler, og det der foregår udenfor de nationale regeringers kontrol, og af den vej, i større grad kunne undgå kriser af denne kaliber. Men sådan en ordning som foreslået, vil i praksis være meget svær at gennemføre, da man ved EU, den eneste overstatslige organisation med delvis magt over flere lande, kan se at sådan en opfindelse har svært ved at fungere, plus at sådan en konstruktion ville begrænse ”det frie marked”, hvilket mange nationale regeringer ville være imod. Noget andet der også har været snak om, er indførelse af en såkaldt ”spekulationsskat” eller ”Tobin-skat”, hvor kortsigtede valutatransaktioner bliver beskattet, for at spekulationen kan overvåges, og muligvis forhindres, ved at gøre det mindre attraktivt. Praktisk kan dette være svært grundet ideologiske forskelle landene imellem, og dette kan lægge en dæmper på det frie marked.

Slutteligt har der også været snak, om at forbyde handler med derivater [16] som spekulationselement. Dette vil sige at man f.eks. kun kan handle med oliefutures [17], hvis man vil sælge eller købe det aktiv der ligger under. Opsummerende er jeg altså kommet frem til: at i bestræbelserne på at løse en krise, skal man helst ikke ”så frø” til en ny, at det mest væsentlige i krisehåndtering er at få opløst de negative spiraler der måtte være, at man måske kan løse krisen, ved at genskabe tillid til bankerne og finansmarkedet i form af hjælpepakker, at man måske kan løse krisen, ved at sparke gang i den økonomiske aktivitet gennem vækstpakker, deriblandt ekspansiv finanspolitik og sænkede indkomstskatter, at man i mange lande bruger en blanding af tillidsskabende tiltag og vækstpakker som løsning, og at der har

16

Derivater: produkt (finansielt) kreeret omkring et underliggende produkt. Ofte opbygget omkring en fremtidig ydelse, f.eks. at sælge en aktie på et bestemt tidspunkt. Kan opbygges omkring et hvilket som helst underliggende aktiv, f.eks. aktier og råvarer.

17

Oliefuture: kontrakt om at sælge eller købe en mængde af et aktiv (i dette tilfælde: olie).

Side 16

Studieretningsprojekt

Side 16 af 19 været nogle anderledes forslag til løsning af krisen, og forebyggelsen af nye, hvor nogle virker urealistiske og andre mere realistiske.

3.3. Fortsat 3.2, inddragelse af økonomiske teorier.

For at give et overblik, og hele dette punkt ikke bliver for uoverskueligt, vil forslagene til løsninger i 3.2, blive gennemgået slavisk, hvor det vil blive set hvad de økonomiske teorier siger til dem. De teorier der vil indgå som perspektiv til diskussionen, er monetarismen [18] og keynesianismen [19]. Monetarismen mener helt firkantet, at hvis man lader markedet gå sin gang, uden statslig indgreb, og andet for at korrigere markedet, så vil produktionen og beskæftigelsen komme tilbage til et ”normalniveau”, hvorfra den så vil begynde sin optur igen.

Dog ville man kunne være tilbøjelig til gribe ind, hvis udviklingen synes uendelig, men man er mest for at lade markedet gå sin gang, uden at berøre det. På dette punkt vil teorien erklære vækstpakker, hjælpepakker og andre statslige indgreb unødvendige, da markedet vil rette sig op igen på længere sigt, og det eneste man kan gøre er at beskytte befolkningen og erhvervet så længe. Teorien er ideologisk liberal, og mener også at lavkonjunkturer, højkonjunkturer osv.

er en del af markedet, og ikke kan undgås. Hvad mere kan siges, er at monetarisme også tillader spekulation, da det er en del af ”konjunktururet”, hvor elementet indgår som et naturligt led. En monetaristisk tankegang ville være imod en overstatslige overvågningsenhed, med beføjelser til at kunne gribe ind, da det i teorien ikke vil hjælpe, men kun ville begrænse markedets kræfter, og dermed indskrænke de økonomiske muligheder for erhvervet. Den ville også være imod ”Tobin-skatten”, da denne også lægger en dæmper på markedskræfterne ved indgrebet. Keynesianismen mener derimod, at man er nødt til gribe ind på markedet, hvis efterspørgslen er lav, da markedet ikke kan rette sig selv op igen, og beskæftigelsen samt produktion er afhængig af efterspørgselen, så der skal indgriben fra samfundets side af, for ellers går det hele i sort. Teorien er for vækstpakker, hjælpepakker, og anden statslig indgriben, for at hjælpe markedet, men dog ikke i sådan en grad, at man vil kontrollere markedet. Dette hører yderligere ideologisk venstregående tanker til. Teorien er ideologisk

18

Monetarismen: 3 antagelser, 1) beskæftigelsen samt produktion kommer naturligt, selv frem til deres ligevægtsniveauer efter stigninger eller fald. 2) efterspørgslen efter penge er stabil- betyder at den nominelle indkomst kan styres af pengeudbuddet og 3) efterspørgsel og udbud af valuta, fastlægges efter valutakurserne

(kurser = flydende) eller bevægelserne af kapital (kurser = faste).

19

Keynesianisme: bl.a. makroøkonomisk teori – forklaring hvorfor industrialiserede lande havde høj og

vedvarende arbejdsløshed, tillægger efterspørgslen en stor betydning, efterspørgslen = bestemmende for
beskæftigelse og produktion. Manglende efterspørgsel = arbejdsløshed, altså kan andre indgreb ikke løse

krisen så længe efterspørgslen er lav. Markedet mangler selvregulerende prismekanismer på den korte bane

→ hovedargument for aktiv økonomisk politik, som keynesianske går ind for. Mange ting kan påvirke efterspørgslen, såsom forkert viden, kortsynethed, spekulation osv.

Side 17

Studieretningsprojekt

Side 17 af 19 mere venstreorienteret, og kan tolkes som socialdemokratisk, men i hvert fald ovre i den sociale ende. Teorien mener også, i modsætning til monetarismen, at der er mange faktorer, der kan påvirke efterspørgslen, og dette er bl.a. en væsentlig faktor for krakket i 1929, da mange af de ting der menes at kan påvirke- arbejdsløshed, forkert viden, kortsynethed osv., optrådte i perioden, samtidig med mange andre økonomiske faktorer (se punkt 2.1) der i sidste ende udløste krakket. Den keynesianske tankegang ville til dels, være for en overstatslig overvågningsenhed, da det ifølge teorien, ville være et godt element, til hurtigt at kunne gribe ind i markedet og kontrollere, men ville være skeptisk overfor at gribe for meget ind på markedet, og kontrollere markedskræfterne. Slutteligt vil teorien være for ”Tobin-skatten”, men med et men, da skatten som sagt, ville kunne forebygge spekulation osv., men keynesianisme er ikke meget for, at begrænse markedskræfterne, og dette ville skatten have en risiko for at kunne. Opsummerende er monetarisme imod statslige indgreb i form af hjælpepakker osv., hvor keynesianismen er for, så længe det ikke begrænser markedet.

Monetarismen er også imod en overstatslig overvågningsenhed samt ”Tobin-skatten”, hvor keynesianismen til dels er for begge dele.

3.4. Delkonklusion.

Ud fra dette afsnit kan det konkluderes, at krakkets konsekvenser er at man indenrigs- og udenrigspolitisk blev mere venstreorienteret, i forhold til dens indtil da liberalistiske og republikanske politik, da man ikke ønskede en krise mere, mere beskyttelse til borgerne, samt at få de økonomiske hjul i samfundet til at rulle. For at løse den nuværende krise, skal man i processen helst ikke ”så nye frø”, skal man få opløst negative økonomiske spiraler, er et bud at få genskabt tillid til bankerne og finansmarkedet, er et bud at få gang i den økonomiske aktivitet. I mange lande bruges en blanding af de to elementer som løsning, hvilket man har set indtil videre, til dels har bremset krisen. Som perspektiv er to økonomiske teorier inddraget, monetarisme og keynesianisme, og deres meninger til forslagene og statslige indgreb er vurderet. Monetarisme: imod statslige indgreb i form af hjælpepakker osv., hvor keynesianismen er for, når det ikke begrænser markedet. Monetarismen: også imod en overstatslig overvågningsenhed samt ”Tobin-skatten”, hvor keynesianismen til dels er for begge dele.

Konklusion.

Økonomiske kriser er noget, som folket husker, da det berører mange, og kan foregå i mange

Side 18

Studieretningsprojekt

Side 18 af 19 år. Der er fundet ud af, at kriser er unikke på hver deres måde, men kan også have fællestræk, hvor alle kriser har mindst et fællestræk: at kriserne også har påvirket andre lande. Begge kriser berørt i denne opgave bundede, i den finansielle sektor og udover dette træk, også andre fællestræk. I opgaven er der også, fundet frem til en lang række økonomiske faktorer, der menes at have udløst krakket på Wall Street, bl.a. faktorer som en lille grad af sikkerhed for investorerne og en skæv indkomstfordeling. Faktorerne påvirkede situationen på hver deres måde. Forskellige faktorer har også påvirket den nuværende finanskrise deriblandt subprimelån, hvis betydning i den nuværende finanskrise, der i denne opgave er fundet frem til. Lånene havde enten en begyndende faktor, eller en forstærkende faktor på krisen- det kunne ikke defineres hvilken, da der som sagt var mange økonomiske faktorer i spil. Alle kriser har konsekvenser, og i denne opgave er der også, fundet frem til krakkets konsekvenser indenrigs- og udenrigspolitisk. Konsekvenserne var at politikken, blev mere venstreorienteret, mere socialt, i forhold til den liberalistiske og republikanske politik der dominerede i det amerikanske samfund- man ønskede ikke flere kriser, beskyttelse til borgerne, samt at få hjulene i økonomien til at rulle. Alle kriser har konsekvenser, og stræbes mod at skulle løses.

Der er også, slutteligt, fundet mulige løsninger til den nuværende finanskrise i denne opgave.

Først og fremmest skal man i processen, på at løse finanskrisen, helst ikke ”så nye frø”.

Videre skal man bl.a. få opløst negative økonomiske spiraler. Et bud på en løsning, er at få genskabt tillid til bankerne og finansmarkedet. Et andet bud er at få gang i den økonomiske aktivitet. I mange lande bruges en blanding af de to bud som løsning, hvilket man har set indtil videre, til dels har bremset krisen. To økonomiske teorier er som perspektiv til buddene inddraget, monetarisme og keynesianisme- deres meninger til forslagene er også vurderet.

Monetarisme: imod statslige indgreb i form af hjælpepakker osv., hvor keynesianismen er for, når det ikke begrænser markedet. Monetarismen: også imod en overstatslig overvågningsenhed samt ”Tobin-skatten”, hvor keynesianismen til dels er for begge dele.

Side 19

Studieretningsprojekt

Side 19 af 19

Litteraturliste.

Primær litteratur:

Mølgaard Nielsen, Kim og Niels Thorsen. USA i 1930'erne. Gyldendal, 1977.

M. Andersen, Torben m.fl. Krisetider. Systime, 2010.

Sekundær litteratur:

Adrian, Henrik m.fl. Europa i krise – 30'rne. G.E.C GAD, København, 1981.

Adrian, Henrik og Lars Hedegaard Jensen. fundamental Historie. G.E.C GAD, København,

1980.

Haue, Harry. Verdenskrisen 1929. Elevhæfte. DR for Undervisningsministeriet, 1981.

Borring, Ghita. Wall Street-krakket 1929. Faktalink, 2003.

Leksikon:

Politikens nudanske PC ordbog, 19. udgave, JP/Politikens Forlagshus A/S, 2005.

Hjemmesider:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomis
k_teori/Krise_%28%C3%98konomisk_krise%29 (dato: 13/12-2011).

- ”definition af økonomisk krise, herunder forskellige økonomiske kriser”.

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomis
k_teori/monetarisme (dato: 16/12-2011).

- ”definition af monetarisme”.

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomis
k_teori/keynesiansk_teori (dato: 16/12-2011).

- ”definition af keynesianisme”.