SRP om USA's rolle i Israel

Side 1

Indholdsfortegnelse

1. Abstract ...................................................................................................................................... 1

2. Indledning .................................................................................................................................... 2

3. Redegørelse .................................................................................................................................. 3

3.1. Indledning .............................................................................................................................. 3

3.2. Historisk overblik .................................................................................................................. 3

3.3. Ændringsoverblik .................................................................................................................. 7

3.4. Kildekritik ............................................................................................................................. 8

4. Analyse ............................................................................................................................. 9

4.1. Indledning .............................................................................................................................. 9

4.2. Historiske faktorer ................................................................................................................. 9

4.2.1. Delkonklusion .............................................................................................................. 10

4.3. Skabe fred i Mellemøsten ved at holde Israel i skak ........................................................... 10

4.3.1. Delkonklusion .............................................................................................................. 11

4.4. Strategisk allierede i Mellemøsten ...................................................................................... 11

4.4.1. Delkonklusion .............................................................................................................. 13

4.5. Pro-Israel Lobby .................................................................................................................. 13

4.5.1. Delkonklusion .............................................................................................................. 15

5. Diskussion ............................................................................................................................... 16

5.1. Indledning ............................................................................................................................ 16

5.2. Diskussion ........................................................................................................................... 16

6. Konklusion ................................................................................................................................. 18

7. Litteraturliste .......................................................................................................................... 19

7.1. Bilag .......................................................................................................................................... 19

7.2. Bøger ......................................................................................................................................... 19

7.3. Internetsider ........................................................................................................................... 19

Side 2

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

1

1. Abstract

This paper is a study of the United States of America’s foreign policy towards supporting Israel.

It presents an international political analysis of why USA began supporting Israel, to then analyzing why USA keeps supporting Israel; even though the Israelis are breaking international laws and act-ing contrary to the human rights. The analysis is made from a social scientific perspective, which is based on data (mainly newspaper articles, and the book Peace Process) five years back in time from today, in order to keep a modern perspective.

The analysis is though based on an account of the history of the relationship between USA and Isra-el, from 1960 to modern time. The studies shows a strong bond between USA and Israel, but a dis-pute between the two current leaders are slowly tearing the bond apart because of a statement made by the Israeli prime minister Benjamin Netanyahu. The discussion signifies that a change in this strong bond is about to happen, but also that financial support from USA to Israel is very far from changing.

Side 3

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

2

2. Indledning

USA og Israel har længe været tæt forbundet, men hvorfor valgte USA, at det skulle være Israel, der skulle modtage deres venskab og mange milliarder, og hvorfor vælger USA at forsætte støtten på trods af krig og brud på menneskerettighederne og loven? Det er det, som gør denne opgaves formål interessant; at undersøge hvilken rolle USA har spillet i Israel igennem tiden, og finde ud af hvilke faktorer der er afgørende for at USA vælger at fortsætte deres støtte til Israel på trods af det kontro-versielle, der sker i, og omkring, Israel. Det kan diskuteres om USA har mulighed for at slippe ud af dette bånd efter alle disse år, men mere vigtigt om de er interesseret i at stoppe støtten. I undersø-gelsen er der fokus på, hvilke faktorer der gør at USA forsætter støtten. Her vil der blive kigget på fire forskellige faktorer, der hver især siger noget om støtten til Israel. Først vil der blive kigget på historiske faktorer der ligger til grunde for støtten. Dernæst vil der blive kigget på USA's forsøg på at skabe fred, og om det er derfor USA fortsætter støtten. Den tredje faktor for USA’s støtte er at USA udelukke går efter at af skabe en fordel for sig selv ved at have en strategisk allieret i Mellem-østen. Sidst vil der blive kigget på den pro-Israelske lobby i USA, anskuet som indenrigspres på USA til at fortsætte støtten. Der vil blive brugt primære kilder i undersøgelsen. I form af en række data for mængden af økonomisk støtte fra USA til Israel, historiske fremstillinger, international organisationers resolutioner og taler fra ledere. Derudover vil der blive brugt sekundære kilder for at inddrage subjektivitet. I form af bøger, avis artikler og internetsider. I Undersøgelsen af de fire faktorer vil der blive inddraget teorier fra international politik såsom ”realisterne” overfor ”ideali-sterne” og der vil bliver kigget på Robert Putnams ”Two-level game” teori. Der diskuteres om der er ved at ske et skifte i USA’s støtte til Israel. Dette gøres ved hjælp af fire bilag, som ligger til grund for diskussionen, hvoraf to peger på, at der er ved at ske et skifte, og to peger på, at der ikke vil ske et skifte. Der vil til sidst blive konkluderet på diskussionen og forholdet mellem USA og Israel.

Side 4

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

3

3. Redegørelse

3.1. Indledning

I redegørelsen vil der blive givet et historisk overblik over USA’s bånd til Israel fra tidsperioden

1960 til i dag. Dernæst vil der blive lavet et ændringsoverblik opdelt i fire tidsperiode (de er opdelt i disse fire perioder efter, hvornår der sker drastiske ændringer i USA’s støtte til Israel). Til sidst i redegørelsen vil der blive lavet en kildekritik af det materiale, som redegørelsen bygger på.

3.2. Historisk overblik

Vi skriver den. 27. oktober 1962 og Den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen er på sit høje-ste efter et amerikansk U2-spionfly er blevet skudt ned over Cuba og et andet spionfly fløj ind i

              1
sovjetisk luftrum . De to lande har hver opstillet sikkerhedsposter i nabolandene til deres fjender.

Sovjetunionen får kontrol over Cuba igennem Fidel Castros indtræden på magten i landet i 1959 [2].

Sovjetunionen begynder et par år senere at anlægge raketbase på Cuba, som er begyndelsen på Cu-ba-krisen. Dette opdager USA ved hjælp af spionfly. John F. Kennedy giver derefter en tale til det Amerikanske folk, som også har til formål at sende klar besked til Sovjetunionen. I talen siger Ken-nedy; ”Det vil være vort lands politik at betragte enhver nuklear raket, der affyres fra Cuba mod nogen nation på den vestlige halvkugle, som et angreb af Sovjetunionen på De forenede Stater, et

                                              3
angreb, der kræver fuld gengældelse mod Sovjetunionen”

. USA anså Israel som en god strategisk allieret i Den Kolde Krig, samt i et aktivt forsøg på at undgå sovjetisk ekspansion til Mellemøsten og Afrika. Den amerikanske støtte til Israel bestod i årene 1949 til 1965 på gennemsnitlig $63 mil-lioner per år [4], som hovedsageligt bestod af militære lån. I 1962 solgte De forenede stater, under John F. Kennedy, det første avancerede våbensystem til Israel. Senere i. år 1964, blev PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesfront) oprettet. PLO er en nationalistisk organisation med fokus på at skabe en Palæstinensisk Stat. Deres leder Yasser Arafat kommer til magten i 1969 og sidder frem til

2004. I år 1967, to år før Arafats indtræden, den 5. Juni, startede Seksdagskrigen, som varede fra den 5. juni til den 10. juni. Krigen bestod af Egypten, Syrien, Jordan, Irak og Israel som Israel kom sejrrigt ud af krigen. Israel havde efter krigen erobret Vestbredden, Gaza, Jerusalem, dele af Golan-højderne og Sinai halvøen. Egypterne beskylder USA for tabet af krigen, da de mente, at USA skul-le eftersigne havde hjulpet Israel i planlæggelsen af det indledende luftangreb mod Egypten. Egyp-

1

http://www.information.dk/489053

2

http://www.dr.dk/p1arkiv/tidslinje_dkk/index.asp

3

https://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=612

4

https://www.fas.org/sgp/crs/mideast/RL33222.pdf side 26

Side 5

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

4 tens præsident Gamal Abdel Nasser holdte en tale for folket på aftnen for det egyptiske nederlag, hvor han tog det fulde ansvar for nederlaget og annoncerede sin fratrædelse. Dog kun efter kort tid, for at aflyse den igen, på grund af demonstrationer fra folket [5]. I år 1963 blev John F. Kennedy skudt og dræbt i Texas, som hans efterfølger blev Lyndon B. Johnson indsat som præsident. I år 1968, efter utallige efterspørgsler, mødtes Johnson med den Israelske premiere minister Levi Eshkol, som insisterede på at få lov til at købe et arsenal af det amerikanske jetfly (F-4 Phantom). I årene før

1967 havde USA ikke været den primære leverandør til det Israelske militær, det havde derimod været Frankrig, som havde været hovedleverandør af våben og forsvarsteknologi, men på grund af Charles de Gaulles ”Araber politik”, som blev indledt den 27. november 1967, var Frankrig ikke længere anset som en pålidelig våbenleverandør [6]. Johnson administrationen forsikrede hermed, at disse jetfly ville blive stillet til rådighed for Israel, men han efterlod nogle usikkerheder i aftalen.

Mange tjenestemænd der stod bag Lyndon B. Johnson mente, at man skulle gå efter en quid pro quo, som skulle medføre indrømmelser fra den Israelske regering. Israel fik to muligheder. Den første mulighed for israelerne var, at de skulle indstille deres udvidelse af territorium i Mellem-østen. Den anden mulighed de havde, var at de skulle underskrive NPT (Nuclear Proliferation Trea-ty). Traktaten ville betyde, at Israel skulle indstille al udvikling af atomvåben, samt derudover for-søge at mindske spredningen af atomvåben. Der var store diskussioner omkring denne traktat, men før disse diskussioner blev færdiggjort besluttede Lyndon B. Johnson at indstille søgningen efter en quid pro quo løsning. Efter et stort pres fra den Israelske Stat besluttede Johnson, den. 9. Oktober, at tillade Israel at købe disse jetfly [7]. Camp David-aftalen fandt sted i september 1978, det var en freds-aftale mellem Egypten og Israel, men denne fredsaftale var iscenesat af den amerikanske præsident Jimmy Carter [8], efter FN og de andre stormagter måtte stoppe krigen mellem de to lande i 1973.

Aftalen bestod i, at Egypten skulle anerkende Israel, og at Israel skulle overdrage Sinai til det egyp-tisk styre. Aftalen blev vedtaget. Egypten fik Sinai halvøen tilbage, og Anwar Sadat blev den første arabiske ledere som anerkendte Israel. Sadat blev dog myrdet få år efter [9]. Krigen i 1973 - som var en krig mellem Egypten, Syrien og Israel - var den første krig, hvor FN og supermagterne beslutte-de at gribe direkte ind i stridighederne mellem de arabiske stater. De arabiske lande fik støtte fra

5

http://www.theguardian.com/commentisfree/2010/may/27/egypt-1967-very-personal-defeat

6

Quandt, William B, Peace Process: American Diplomacy and the Arab-Israeli Conflict Since 1967, 2001, The Brook-

ings institution, 1. udgave, 1. oplag, s. 47 (Bog)
7

Quandt, William B, Peace Process: American Diplomacy and the Arab-Israeli Conflict Since 1967, 2001, The Brook-

ings institution, 1. udgave, 1. oplag, s. 48 (Bog)
8

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Mellem%C3%B8sten_efter_1947/Camp_D

avid-aftalen
9

http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE6916239/Tidslinje%3A+Israel+og+Pal%C3%A6stina/

Side 6

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

5

Sovjetunionen i form af deres sidste nye våbenteknologi [10]. Israel fik deres støtte fra USA, som gav deres første militær bevilling til den Israelske Stat [11]. Derudover gik det årlige militære lån, fra USA til Israel, fra at bestå af $25 millioner, $85 millioner og $30 millioner i regnskabsårene 1968, 1969 og 1970 til at bestå af $545 millioner, $300 millioner og $307,5 millioner i regnskabsårene 1971,

1972 og 1973^{,} [12] [13]. I 1987 begyndte Palæstinenserne deres første opstand mod den Israelske besæt-

telse af Vestbredden og Gaza. Dette kaldes Intifada, som på arabisk betyder at ryste noget af sig [14].

Intifada bestod af, at palæstinenserne for første gange i 20 år gjorde oprør og forsøgte at slå Israe-lerne tilbage og generobre de områder, Israelerne havde taget fra dem, ligesom Egypten og Syrien forsøgte i Yom Kippur-krigen i 1973. Dette resulterede i mere end 1000 dødsfald i årene frem til

1993 [15]. Irak invaderede i august 1990 nabolandet Kuwait. Denne besættelse sluttede i 1991 ved den amerikansk ledet militæralliance. Dette førte til muligheden for fredsforhandlinger i 1993 mellem Israel og Palæstina. Disse fredsforhandlinger blev kendt som Osloaftalen. Osloaftalen var ikke en decideret fredsaftale, men derimod en erklæring af en række principper, der skulle overholdes under den overgangsfase som Israel og Palæstina, ved underskrivelsen af denne aftale, gav deres samtyk-ke til at deltage i. Denne overgangsperiode skulle vare frem til maj 1996. De vigtigste juridiske dele af aftalen var at den direkte henviste til sikkerhedsrådets resolutioner 242 og 338, som siger at Vestbredden og Gaza er besatte områder. De mest centrale områder af Osloaftalen var etableringen af en Palæstinensisk selvstyremyndighed (PA), som skulle få til opgave at håndtere områder som kultur og uddannelse, sundhed og social velfærd, skat og turisme. Israel skulle gå med til at trække deres besættelse tilbage fra Gaza og Jeriko. Palæstina skulle afholde valg under observatørdeltagel-se. Der skulle forhandles en fredsaftale der skulle kunne vare indtil udgangen af overgangsperioden.

Denne fredsforhandling skulle indeholde svar på områder som Jerusalem, flygtninge, bosættelser, sikkerhed og grænser.

Oprettelsen af en række fælles israelsk-palæstinensiske komitéer, som skal sikre implementeringen af disse overgangsordninger [16]. I år 1994 bliver den Palæstinensiske selvstyremyndighed oprettet på baggrund af Principaftalen mellem PLO-lederen Yassar Arafat, den Israelske premiere minister Yitzhak Rabin. Året efter, i november 1995, bliver den Israelske premiere minister Yitzhak Rabin

10

http://www.history.com/topics/yom-kippur-war

11

https://www.fas.org/sgp/crs/mideast/RL33222.pdf side 26

12

Quandt, William B, Peace Process: American Diplomacy and the Arab-Israeli Conflict Since 1967, 2001, The Brook-

ings institution, 1. udgave, 1. oplag, s. 104 (Bog)
13

https://www.fas.org/sgp/crs/mideast/RL33222.pdf side 30

14

Højmark, Søren, m.fl., Palæstina ’98 -50 år efter…, 1988, Operations Dagsværk, s. 22 (undervisningshæfte)

15

http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE6916239/Tidslinje%3A+Israel+og+Pal%C3%A6stina/

16

Højmark, Søren, m.fl., Palæstina ’98 -50 år efter…, 1988, Operations Dagsværk, s. 33 (undervisningshæfte)

Side 7

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

6 myrdet af en jødisk højre ekstremist [17]. Osloaftalen eller mere specifikt ’principaftalen’ var blot be-gyndelsen på den store fredsproces mellem Israel og Palæstina. Et år senere blev Cairo-aftalen un-derskrevet, som skulle bestemme hvordan igangsættelsen af selvstyret i Gaza og Jeriko skulle ad-ministreres. Aftalen omhandlede blandt andet størrelsen af Jeriko området, regler for Israelske sol-daters omgruppering i Gaza, hvordan der skulle krydses grænser og det palæstinensiske politis be-væbning.

Det næste punkt i fredsprocessen er den anden Oslo aftale, som fandt sted i den egyptiske by Taba i

1995. Denne aftale gik ud på at opdele Vestbredden i tre zoner. Zone A skulle bestå af seks palæsti-nensiske byer; Jenin, Nablus, Tulkarm, Ramallah, Qalqilia og Betlehem. Disse seks byer udgør til-sammen 4% af Vestbreddens areal og 19% af befolkningen. Det palæstinensiske politi har ansvaret for sikkerheden, men Israelere er garanteret fri bevægelighed under ledsagelse af Palæstinensisk- Israelsk patrulje. Zone B er 450 byer fordelt på Vestbredden, hvor 68% af Vestbredden befolknin-gen bor, her deler Israel og Palæstina sikkerhedsfunktionen.

Zone C er resten, altså 73 % af arealet, men 2 % af befolkningen, her har Israel ansvaret for sikker-heden.

Den næste aftale i fredsprocessen blev Hebron-aftalen, som blev underskrevet i 1997. Aftalen om-handlede byen Hebron, som har stor betydning for både muslimerne og for jøderne. Diskussionerne om denne by trak ud i 10 måneder, før de kom til enighed om, at 80 % af byen skulle styres af den palæstinensiske nationale myndighed, mens de resterende 20 % skulle håndteres af Israel (de 20 % som Israel blev tildelt udgjorde den indre bydel) [18].

I år 2000 indkalder præsiden Bill Clinton til et møde i Camp David mellem den Israelske premiere minister Ehud Barak og PLO-lederen Yassar Arafat i et forsøg på at genstarte fredsprocessen. Efter forhandlinger i flere dage nåede de tre parter aldrig frem til en aftale. Kort efter opstod der et nyt palæstinensisk oprør, hvilket var begyndelsen på den anden intifada. Denne gang svarede den Isra-elske Stat væsentligt hårdere tilbage mod palæstinenserne. Ifølge FN-resolutioner reagerede Israel

                                                      19
med en ”overdreven magtanvendelse mod det palæstinensiske folk” .

I 2005 formår USA’s udenrigsminister at etablere et møde mellem Ariel Sharon og Mahmoud Ab-bas. Dette møde førte til en kortvarig våbenhvile mellem de to lande, samt nogle mindre tiltag for at sikre tilliden mellem de to stater. Som konsekvens af dette, trækker Israel sig ud af Gaza og rømmer

17

http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE6916239/Tidslinje%3A+Israel+og+Pal%C3%A6stina/

18

Højmark, Søren, m.fl., Palæstina ’98 -50 år efter…, 1988, Operations Dagsværk, s. 34 (undervisningshæfte)

19

http://daccess-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N00/679/37/PDF/N0067937.pdf?OpenElement

Side 8

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

7 jødiske bosættelser [20]. I 2007 ved de Palæstinensiske valg vinder det islamiske parti Hamas en stor-sejr i Gaza, Israel vælger kort efter at indlede en blokade af Gaza, som skal vise sig at blive begyn-delsen på Gaza-Krigen. I 2009 danner Israel ny regering med Benjamin Netanyahu som premiere-minister. Den nyvalgte premiere minister vælger at sætte alle bosættelserne i bero, i forhåbningen om, at det vil få palæstinenserne til at reagere positivt. Dette afvises af det palæstinensiske selvsty-re, hvilket resulterer i at fredsforhandlingerne går i stå [21]. I 2010 bliver det besluttet, i det Israelske Parlament, at det skal kræve en folkeafstemning, hvis Israel skal trække sig ud af Østjerusalem og Golanhøjderne. I 2013 forsøgte USA’s udenrigsminister John Kerry at genstarte fredsforhandlin-gerne mellem de to lande, men måtte opgive kort tid efter, da forhandlingerne mislykkedes bl.a. på grund af beslutningen fra det Israelske Parlament i 2010. Kampene mellem Hamas og det israelske militær fortsætter frem til den dag i dag, hvor det palæstinensiske folk igen fortsætter med deres

                                                        22
Intifada med ”overfald på jøder, med bomber, stenkastning og knive” .

3.3. Ændringsoverblik

3.3.1. Tidsperiode 1960 – 1970

USA var den første nation der anerkendte Israel som stat. USA besluttede at gøre Israel til en strate-gisk allieret i Mellemøsten i forbindelsen med Den kolde Krig, da USA så det som en perfekt mu-lighed for at forhindre Sovjetunionen i at ekspandere deres territorium til Mellemøsten. Dette var særdeles vigtigt for USA eftersom Mellemøsten besidder store mængder af en vigtig militær strate-gisk ressource; nemlig olie. Det var i denne periode USA solgte deres første våbensystem til Israel og støttede dem igennem Seksdagskrigen. I denne periode var USA og Israel lettere allierede og kun forbundet på få punkter. Den amerikanske støtte til Israel var i denne 11 årige periode på en total af $928,4 mio. $104,6 mio. i gennemsnit pr. år. Disse penge blev bevilliget til Israel igennem militære lån, økonomiske lån og bevillinger samt ”Food For Peace” lån [23].

3.3.2. Tidsperiode 1970 – 1993

I den næste periode hævede USA’s deres støtte til Israel. Den gik fra at være på $928,4 mio. $104,6 mio. i gennemsnit pr. år. Til at nå op på en total af $56,7 mia. $2,4 mia. i gennemsnit pr. år over de

23 år [24]. Det var en beslutning som blev anset som nødvendig efter at Israel havde skabt sig en del

20

http://www.theguardian.com/israel/page/0,12575,1438150,00.html

21

http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE6916239/Tidslinje%3A+Israel+og+Pal%C3%A6stina/

22

http://www.information.dk/551242

23

https://www.fas.org/sgp/crs/mideast/RL33222.pdf side 30

24

https://www.fas.org/sgp/crs/mideast/RL33222.pdf side 30

Side 9

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

8 fjender i Mellemøsten på grund af den overbevisende sejr i Seksdagskrigen. Så i tiden derefter var der konstant oprør imod Israel - især fra Syriens, Palæstinas og Egyptens side. Israel havde derfor brug for væsentlig større støtte, hvis de skulle fortsætte som en regional hegemon stat.

3.3.3. Tidsperiode 1993 – 2007

I denne tidsperiode prøvede USA og Israel at skabe fred med oppositionsstaterne. Dette førte til Osloaftalen, som skabte fred i en kort periode, men det førte også til den anden intifada, som var det mest voldelige og blodige oprør til dato. Men efter Israels ”overdrevne magtanvendelse mod det

                 25
Palæstinensiske folk” blev USA og Israel presset til at genskabe kontrollen over området.

3.3.4. Tidsperiode 2007 – nutid

I 2007 besluttede George W. Bush og hans regering sammen med den Israelske regering at indgå en

10-årig aftale på $30 milliarder i form af en militær støttepakke. der skulle indtræde i 2009 til 2018.

I 2013 lovede Barack Obama, på hans besøg i Israel, at USA ville fortsætte i et flerårigt samarbejde og med militær støtte til Israel på betingelse af en godkendelse fra kongressen [26].

3.4. Kildekritik

I redegørelsen er der blevet brugt en række internetsider til at give et overblik over historien og dens gang. Disse sider er stort set alle sekundære kilder. Der nævnes hvilke specifikke internetsider der er blevet betragtet som værende primære kilder, de sekundære kilder er alle betragtet som værende troværdige, men også med en tendens, altså en hensigt.

Der er tilmed blev brugt to PDF-filer, som også er angivet som internetsider, disse internetsider er betragtet som primære kilder, den første er fra USA’s kongres skrevet af Jeremy M. Sharp, PDF-filen er en oversigt over USA’s udenlands bistand til Israel. Kilden er fra 10. juni 2015 og er på engelsk. Den er troværdig, fordi den er forberedt til at skulle kunne bruges af medlemmer og komi-teer af kongressen. Kilden er objektiv og uden tendens.

Den anden internetside, som også er betragtet som primær kilde, er en transskription fra resolution nummer 1322 fra FN’s sikkerhedsråd. Kilden er fra d. 7. oktober 2000 og er på engelsk. Den er tro-værdig, fordi det er et officielt dokument fra FN. Der er også blevet brugt et undervisningshæfte

25

http://daccess-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N00/679/37/PDF/N0067937.pdf?OpenElement

26

https://www.fas.org/sgp/crs/mideast/RL33222.pdf side 4

Side 10

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

9 som. Er en samling af historiske fremstillinger af bl.a. Johan Bender, Gyldendal. Kilden er fra 1988 og på dansk. Den er betragtet som troværdig og uden tendens. Derudover er der blevet brugt en bog, som er skrevet af William B. Quandt ved navn ”Peace Process: American Diplomacy and the Arab- Israeli Conflict Since 1967”. Dette betragtes som en primær kilde, da William har arbejdet for USA’s nationale sikkerhedsråd. Han deltog under forhandlinger der førte til Camp David-aftalen og Israel-Egypten fredstraktaten. Denne kilde er blevet brugt til at eftertjekke andre kilder, men også som informationskilde til de historiske begivenheder. Første udgave af bogen blev udgivet i 2001.

Formålet med denne kilde er at informere om emnet, men samtidig at give et personlig perspektiv.

Kilden er på engelsk. Den har en tendens til at være subjektiv og i USA’s favør. Kilden er alligevel troværdig og holdbar på grund af William B. Quandts baggrund, karriere og uddannelse, samt den stor mængde materiale der ligger til grund for bogen.

4. Analyse

4.1. Indledning

I analysen vil der blive analyseret på fire faktorer, som skal føre til undersøgelsen af, hvorfor USA fortsat støtter Israel. Der vil blive kigget på USA’s økonomiske støtte og på deres politiske støtte til Israel. Derudover vil der blive inddraget internationale politiske skoler som ”realisme” og ”idealis-me”. Ydermere vil der blive kigget på den historiske faktor for, hvorfor USA startede støtten og vælger at fortsætte støtten. Der vil også blive kigget på Robert Putnams teori om et ”two-level game”, som siger noget om det indenrigs politiske pres, der er på USA fra bl.a. den pro-Israelske lobby i USA og fra bl.a. FN. Der vil blive foretaget en delkonklusion efter hver af faktorerne.

4.2. Historiske faktorer

Efter 2. Verdenskrig stod det demokratiske USA og det kommunistiske Sovjetunionen tilbage i en opdelt verden. Europa og FN stod under ret stor magt, da Europa stadigvæk var i gang med genop-byggelsen og FN var lige blevet oprettet. Denne opdelte verden førte til den bipolare magtbalance [27], som var på dette tidspunkt. Det var en hård fin balancegang og førte til stor konkurrence mellem de to stormagter, USA og Sovjetunionen. Det medførte bl.a. Rumkapløbet, atomkapløbet og Den Kol-de Krig. Den Kolde Krig var den ultimative konkurrence mellem disse to stormagter og var også svimlende tæt på at medføre den først atomkrig. Da Sovjetunionen besluttede at gøre Cuba til et af

27

Branner, Hans, Global politik, 2006, Columbus, 2. udgave, 2. oplag 2011, s. 12 (Bog)

Side 11

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

10 deres allierede lande og startede oprettelsen af missil affyringsramper, valgte USA at gøre Israel til en af deres allierede. Det betød at USA havde kontrol over Mellemøsten og kunne derfor forhindre Sovjet i at ekspandere ind i området. Derudover havde de nu også en allieret tæt på Sovjets grænse ligesom Sovjet havde i Cuba.

4.2.1. Delkonklusion

USA investerer store beløb i Israel for at skabe en regional hegemon [28] i Mellemøsten, med formålet om at kunne kontrollere regionen. Denne regionale hegemons kraft blev sat på prøve under Seks-dagskrigen, hvor Israel fik bevist, at de var langt overlegne de andre stater i regionen. Det vil altså sige, at der nu er blevet skabt en unipolær magtbalance i den Mellemøstlige region.

4.3. Skabe fred i Mellemøsten ved at holde Israel i skak

Præsident Barack Obama og hans udenrigsminister John Kerry har under deres administration været en særdeles fredsskabende duo. Først og fremmest vandt Barack Obama Nobels fredspris i 2009 ”for hans ekstraordinære indsats for at styrke den internationale diplomati og samarbejdet mellem folkene” [29]. Komiteen har senere forklaret, at han også modtog den for sit arbejde imod spredningen af atomvåben [30]. Obama og Kerry har også gjort store fremskridt i den amerikanske udenrigspolitik, og åbnet for mulige relationer mellem USA og Cuba. Der er også blevet åbnet for forhandlingerne der skal bringe USA og Iran til enighed om Irans atomprogram [31].

Det næste store mål for Obama er, at skabe fred i Israel og Palæstina. Under en tale i Israel siger han, at han tror på fred i Israel, men at det skal komme fra folket [32].

Hvis man ser USA som handlende i Israel ud fra et idealistisk synspunkt, vil man anskue deres for-mål med den økonomiske støtte som et middel til at skabe et fredeligt demokratisk styre i Mellem-østen. Idealisterne vil sige at USA støtter Israel, fordi de er interesseret i at skabe fred i Mellem-østen, men på Americas betingelser, for de er stadigvæk interesseret i at opretholde kontrol over

                               33
området, altså en slags ”Pax americana

”. ”Pax americana” betyder ”fred på Amerikas præmis”.

Idealisterne vil sige at det var nødvendigt at oprette eller bevare en regional hegemon i regionen,

28

Branner, Hans, Global politik, 2006, Columbus, 2. udgave, 2. oplag 2011, s. 15 (Bog)

29

http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/peace/laureates/2009/

30

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8298580.stm

31

http://thehill.com/blogs/congress-blog/foreign-policy/251076-obama-can-still-do-something-for-peace-in-the-middle-

east
32

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/barackobama/9946851/Barack-Obamas-Israel-speech-transcript.html

33

Branner, Hans, Global politik, 2006, Columbus, 2. udgave, 2. oplag 2011, s. 16 (Bog)

Side 12

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

11 men denne hegemon skulle ikke benytte sig af hård magt, værende militær aktioner eller lignende, men derimod benytte sig af blød magt, som diplomatik og forhandlinger imellem stater.

Alle staterne ville være villige til at forhandle med hinanden, fordi der ville være en regional øko-nomisk interdependens mellem staterne, altså staterne vil være økonomisk afhængige af hinanden og det vil derfor være en mulighed at bruge økonomiske sanktioner til at irettesætte stater der over-træder loven. Derudover vil en krig i regionen skade statens egne handelsmuligheder. Fra et ideali-stisk synspunkt har USA lykkedes med at skabe fred i Mellemøsten gennem deres støtte til Israel for igennem støtten til Israel har de skabt et ”Pax americana” i Mellemøsten, som har været succes-rig i at forhindre krige i Mellemøsten, eftersom der ikke har været en krig i Mellemøsten siden

1973. Dette har medført at staterne ikke længere ønsker at bekrige Israel, da de ved at de står lavere end dem i hierarkiet, så staterne beslutter i stedet at forhandle med Israel og USA, om henholdsvis fred og andre goder.

Efter at de Israelske nabolande har besluttet at forhandle med Israel og USA om fred, er de også blevet mere modtagelige overfor den amerikanske kultur og USA som global hegemon samt Israel

som regional hegemon^{34}.

4.3.1. Delkonklusion

USA agerer ud fra et international politisk idealistisk synspunkt, fordi USA er interesseret i fred i Mellemøsten for at kunne sikre handelsmulighederne i regionen. Disse handelsmuligheder er lettest at opretholde, hvis der er fred i regionen. USA er interesseret i at der kontrol i området, hvilket de vil skabe ved at skabe et hierarki i regionen, så der kan blive nedsat en række love, som alle skal følge. USA irettesætter Israel, når de overtræder love eller aftaler, ved at komme med en officiel irettesættelse om, at Israel bør indstille disse overtrædelser.

4.4. Strategisk allierede i Mellemøsten

USA vælger at støtte Israel på grund af den store mængde af olie der er i Mellemøsten. Derudover ønsker USA at have kontrol over Mellemøsten ikke kun for at kunne sikre sig adgang til olien, men også for at sikre sig sin unipolære kontrol over verden. Kontrollen har de fået igennem støtten til Israel. De har fået kontrol over Mellemøsten til en hvis grad. Derudover har de også skabt stærke bånd til Egypten og Jordan. USA er ikke interesseret i at Iran skal besidde eller udvikle atomvåben.

34

http://www.washingtoninstitute.org/policy-analysis/view/the-american-interest

Side 13

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

12

Realisterne vil sige at USA støtter Israel udelukkende for egen vindings skyld, og at de kun gør det for at skabe velstand i USA, og for at tilfredsstille deres egen befolkning. Realister vil sige at USA kun skabte et ”Pax americana” i Israel fordi det var den billigste løsning for USA. Det krævede ikke at der skulle indsættes nogle tropper i regionen. Desuden kunne USA kontrollere Mellemøsten igennem Israel uden selv at skulle lægge navn til konflikterne. USA kan derfor slippe af sted med blot at løfte pegefinger, når Israel beslutter at bryde Osloaftalen. For eksempel ved at bygge en stor mur op omkring et land, der ikke tilhører dem. Så selvom det bliver besluttet af FN, at opførelsen af muren er ulovlig, og at den skal pilles ned er, det op til Israel at pille den ned samt Israels problem, hvis den ikke bliver pillet ned. Realisterne vil sige, at USA er ligeglade med, at Israel overtræder loven, fordi de kun er interesserede i at blande sig i det, der kommer dem til gode. Det vil sige, så længe det ikke er til et problem for USA, at Israel agerer som de gør, vil USA ikke ændre eller sanktionere imod dem.

Israel er i stigende grad begyndt at stille spørgsmål ved hvordan USA vil forhindre Iran i at udvikle atomvåben [35]. Dette se tydeligt, da Israels premiere minister, Benjamin Netanyahu, talte til kongres-sen den. 3 marts 2015. Obamas svar til denne tale [36] lød at; Der ikke var noget nyt fra Netanyahu, men at premiere ministeren korrekt pointerer, at båndet mellem Israel og USA er ubrydeligt. Neta-nyahu pointerer at Iran har været et farligt styre og at de gentagende gange har ageret i modstrid men USA og Israels interesser. Obama giver også Netanyahu ret i at de gentagende gange er blevet truet af anti-semitiske udtalelser fra Iran. Desuden tydeliggør Obama, at i kerneproblemet - som er hvordan de sammen skal forhindre Iran at udvikle atomvåben, som vil føre til et behov for meget kraftigere ageren i regionen - blev der ikke fremstillet nogle brugbare alternativer. Obama forklare-de også, at en af sine hovedmål var at forhindre Iran i at udvikle atomvåben. Endvidere understreger Obama, at Iran er blevet presset til at forhandle med dem. Der er blevet forhandlet længe og i den periode har Iran stoppet sit atomprogram, samt åbnet deres døre for kontrol og inspektion af deres faciliteter, som aldrig før har været mulig. Obama forklarer, at denne aftale med Iran vil lukke mu-lighederne for at Irans atomprogram ville være i stand til at nå, hvad USA kalder en udbruds kapaci-tet på mindre end et år. Hvor til Benjamin Netanyahus alternativ, som skulle være at lukke aftalen fuldstændigt, for som Netanyahu siger i sin tale til kongressen ”We have been told that no deal is

better than a bad deal”^{37}. Obamas svar til dette var, at denne aftale ville give USA mulighed for at

35

https://www.washingtonpost.com/news/post-politics/wp/2015/03/03/full-text-netanyahus-address-to-congress/

36

http://www.timesofisrael.com/nothing-new-full-text-of-obamas-response-to-netanyahus-speech/

37

https://www.washingtonpost.com/news/post-politics/wp/2015/03/03/full-text-netanyahus-address-to-congress/

Side 14

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

13 føre den kraftigste inspektion og kontrol af atomprogrammet. Hvorimod Netanyahus alternativ kun ville medføre at Iran ville accelerere deres atomprogram, uden at give USA mulighed for at overvå-ge atomprogrammet, og derfor aldrig vide hvor stor en atomkapacitet Iran har.

4.4.1. Delkonklusion

USA og Obama agerer ud fra et internationalt politisk, realistisk synspunkt, ved ikke at blande sig i Israel-Palæstina konflikten, når Israel over træder det love der blive udstedet fra FN og bryder med aftaler, der er lavet imellem de to parter, fordi det ikke er i USA interesse at skulle lægge navn her-til.

Ud fra et realistisk synspunkt kan man argumentere for, at Obama agerer egoistisk i forhold til for-handlingerne med Iran. Han ignorerer, at Netanyahu mener at denne aftale er til fare for Israel, men fortsætter forhandlingerne, uden at tage hensyn til Israelernes sikkerhed og umiddelbart blot går efter at sikre den bedste aftale for USA. En Idealistisk handling kunne være at tilgodese Israels øn-ske om en bedre aftale og, på den måde gå på kompromis med Israel og Iran.

4.5. Pro-Israel Lobby

Der er et stort pres, en masse holdninger og meninger om, hvordan USA skal handle i forhold til Israel som modtager en stor del af USA’s militære budget. Der er et stor indenrigs politisk pres på USA, men på samme tid er der også et stort udenrigs politisk pres.

I 1988 udgav Robert Putnam sin artikel ”Diplomacy and Domestic Politics: The logic of two-level games”. Artiklen var resultatet af Putnams undersøgelser i forbindelse med G7 møderne i mellem Putnam havde igennem sin undersøgelser fundet frem til, at lande i internationale for-handlingssituationer, ikke blot forsøgte at få det bedste ud af selve forhandlingen, men også at få det ”bedste outcome”. Det ”bedste outcome” værende et begreb for det bedste forhandlingsresultat som et produkt af en indenrigsforhandling. Det vil altså sige at, i internationale forhandlinger vil der altid opstå et indenrigspolitisk forventningspres, men også et udenrigspolitisk forventningspres.

Udenrigspolitik og internationale forhandlinger bliver dermed en balancegang mellem de indenrigs-politiske forhandlinger med pres fra for eksempel lobbister, vælgere og ens bagland og de udenrigs-politiske forhandlinger, hvor en regering vil blive presset af udefrakommende aktører og NGO’er.

Regeringen vil altid søge efter at få det bedst mulige outcome, indenfor det råderum de har.

Dette betyder imidlertid også at en regering eller den politiske leder står i et generelt krydspres mel-lem de indenrigs og udenrigspolitisk forventninger. Dvs. en regering eller politisk leder kan ikke

Side 15

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

14 tillade sig at se bort fra hverken det indenrigspolitiske forventningspres eller se bort fra det uden-rigspolitiske pres der ligges igennem internationale samarbejdspartnere eller bare generelt fra den internationalpolitiske scene. Der er altså kort sagt tale om at indenrigspolitisk og udenrigspolitiske handlinger må være i en balancegang. I situationer hvor f.eks. presset fra det indenrigspolitiske overstiger det udenrigspolitiske, vil det skabe en eller anden form for ubalance, hvor regeringen/

politikerne/den politiske leders handlinger kan blive skubbet i en retning, der er uhensigtsmæssigt i

forhold til presset fra det udenrigspolitiske.

Denne teori har jeg valgt at bruge som et redskab til at analysere den fjerde faktor for USA's støtte til Israel.

USA bliver presset fra mange sider, når det skal diskuteres hvorvidt USA skal fortsætte støtten, og hvor meget de skal støtte. Et af disse pres kommer fra den pro-Israelske lobby i USA ved navn AI- PAC (American Israel Public Affairs Committee) [38].

AIPAC er en af de rigeste mest magtfulde lobbier i USA. De samarbejder med både republikanerne og demokraterne for at sikre, at uanset hvem der sidder ved magten, har de altid kongressen i ryg-gen. AIPAC har som deres eneste mål som lobby i kongressen at sikre båndet mellem USA og Isra-el. Det er vigtig at nævne, at AIPAC er en ”non-governmental lobby”. Det vil altså sige, at formelt set er de ikke forbundet til Israel, andet at de går ind for at USA fortsætter deres støtte til Israel, men er ifølge AIPAC selv, ikke finansieret af Israel, men af private donationer [39].

AIPAC får deres magt igennem deres finansiering af politikere i senatet [40].

Der er også et indenrigspres på USA fra en række medier, der siger at USA bør handle i Israel for at modarbejde Israel-Palæstina konflikten som har ført til lang række brud på menneskerettighederne.

De skriver at USA burde oprette nogle regler i landet og indstille den militære støtte til landet. El-lers burde de træde til side og give internationale organisationer plads og mulighed for at oprette

freden i området^{41}.

På den udenrigspolitiske side er der også en række forskellige organisationer, der har en mening om hvordan USA bør handle.

Først er der Israel som et eksempel på et udenrigspolitisk pres, der mener at USA bør handle mere ud fra Israels interesser, og der derfor skal tages højde for deres perspektiv i sagen.

38

http://www.aipac.org/

39

http://www.aipac.org/

40

http://maplight.org/us-congress/interest/J5100

41

http://www.nytimes.com/roomfordebate/2014/08/05/can-the-us-still-be-a-leader-in-the-middle-east/us-should-stop-

funding-israel-or-let-others-broker-peace

Side 16

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

15

Et andet eksempel på et udenrigspolitisk pres ville være FN, som lægger pres på USA til at handle imod Israel, når Israel bliver oplyst om at de handler i kontrast med FN’s lovgivning og derefter stadigvæk fejler i at ændre på disse omstændigheder og fortsætter overtrædelsen af loven. For at bringe eksemplet med den ulovlige mur tilbage.

Derudover kan Palæstina også ses som et udenrigs politisk pres på USA, da de er interesseret i at USA stopper med at støtte Israel.

Jeg vælger igen at bruge Benjamin Netanyahus tale til kongressen og Obama svar til talen som, kilde til støtten fra USA til Israel. Her kigger jeg på det ”two level game” der bliver kørt af Obama i forhandlingerne om Irans atomprogram mellem USA og Iran.

Her er der et indenrigspres på Obama for at få den bedste aftale i hus, som giver USA den største kontrol og mest mulig magt over Irans atomprogram, altså her er det Obamas bagland og hans egen politik som er indenrigspresset på Obama. Udenrigspresset på Obama i dette tilfælde er Benjamin Netanyahu og Israel, der ønsker en bedre aftale for Israel og dette besværliggøre hele processen for Obama og presser ham til at handle ud fra en af disse to løsninger. Første mulighed for Obama, er at han kan gå efter det bedste outcome. Det ville betyde at USA ville skulle gå på kompromis med Israel og derfor skabe en væsentlig dårligere aftale for Iran og muligvis også for indenrigspresset fra USA og Obamas bagland. Den anden løsning, er at USA ignorerer Israel som udenrigspres og kig-ger udelukkende på Iran som udenrigspres. Det vil altså sige, at udelukke Israel fra forhandlingerne, da deres alternativ mere ligner et ultimatum end et løsningsforslag. Denne ændring på USA’s Uden-rigs pres ville også betyde, at der vil komme et nyt indenrigspres nemlig AIPAC, som igen ville presse USA til at skabe den meste pro-Israelske løsning på forhandlingerne.

4.5.1. Delkonklusion

Robert Putnams teori er god til at analysere og fortolke på internationale forhandlinger, da den tyde-liggør ud fra hvilke perspektiver en leder handler. Denne faktor viser klart at grunden til at USA fortsat støtter Israel er fordi, at Israel har et stort pres på USA fra begge sider. Indenrigspolitisk er der AIPAC, der som magtfuld lobbyist gruppe har mulighed for presse USA’s forhandlinger til at give Israel en hvilken som helst form for støtte, både stor og lille. Udenrigspolitisk er der selve Isra-el og Netanyahu som lægger pres på USA om at handle til Israels fordel. Så uanset hvordan USA vender deres forhandlinger, vil der altid være et pres på USA til at handle til Israels fordel.

Side 17

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

16

5. Diskussion

5.1. Indledning

I dette afsnit diskuteres det, om der er ved at ske et skifte i USA’s støtte til Israel - både om der er ved at ske et skifte i den økonomiske støtte, men også i den politiske støtte. Der vil blive analyseret ud fra 4 artikler. 2 artikler der mener, at der bør eller er ske et skifte i støtten og 2 der siger, at der ikke vil ske et skifte.

5.2. Diskussion

Første artikel [42] er fra ”The Guardian”. I denne artikel beskrives det, hvordan Barak Obama begyn-der i sin første termin at presse Israel til at indstille opførelsen af flere jødiske bosættelser i Israel.

Ifølge denne artikel er der ved at ske i skifte i USA’s støtte til Israel. Her prøver Obama at sætte sig selv i respekt overfor Netanyahu både for at presse ham til at indstille bosættelsesbyggerierne og for at kunne indgå en aftale, for at skabe en regional enighed om Irans atomprogram. Han er interesse-ret i at stoppe byggerierne, fordi Palæstina ikke er villig til at indgå en fredsaftale med hverken Isra-el eller USA, før byggerierne bliver bragt til et fuldt stop. Han presser også Israel, fordi han er me-get interesseret i at få en aftale med Iran i hus om deres atomprogram. Denne artikel er et eksempel på, at der ved at ske et skifte i USA’s politiske støtte til Israel, fordi USA vil skabe enighed med Iran om deres atomprogram, og er derfor villige til at stoppe støtten til Israel og fokusere på Iran.

Den anden artikel [43] er fra ”Gallup” og beskriver den amerikanske befolknings tro på fred i Israel- Palæstina konflikten, ved hjælp af en række grafer. I den første graf ses det, at en tredjedel af den amerikanske befolkning tror på, at der vil komme et tidspunkt hvor Israel og de arabiske stater vil kunne sætte deres forskelligheder til side og leve sammen. Der var i 2000 49 %, der mente at der ville komme fred mellem Israel og de arabiske stater, i 2014 var det kun 33 %, der var af den sam-me overbevisning. Den anden graf beskriver, hvor stor en procentdel af befolkningen der mener det er det rigtige, at give Palæstina sin egen stat og forsøge at få de to stater til at leve sammen i samme område, altså to-stats løsningen på konflikten. Der var i 2000 46 % for to-stats løsningen og 25 % imod, mens 28 % var uden holdning. I 2014 var der stadigvæk 46 % for, men 36 % imod og 18 % uden holdning. Det der specielt er interessant for denne diskussion, og gør at artiklen er blevet valgt som at stå imod at der vil ske et skifte i støtten til Israel, er den tredje graf denne graf beskri-ver nemlig hvor stor en procentdel af befolkningen der sympatisere med henholdsvis Israel, Palæ-

42

Bilag 1

43

Bilag 2

Side 18

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

17 stina og enten begge, igen eller ingen holdning. Her er det i 1988, 37 % procent der sympatisere med Israel, 15 % med Palæstina. I 2000 var der 42 % med Israel og 12 % med Palæstina. I 2014 var der 62 % med Israel og 18 % med Palæstina.

Dette viser, at det er en populær beslutning for regeringen at støtte op om Israel fordi, folket sympa-tiserer med dem. Det betyder derfor også, at sandsynligheden for at USA pludseligt stopper med støtten er meget usandsynlig. Det kunne forekomme over tid, men det vil møde modgang fra be-folkningen og derfor også vælgerne.

I Barack Obamas svar til Benjamin Netanyahus tale til kongressen og kan man få fornemmelsen, af at der er ved at ske et skifte i USA støtte til Israel [44]. Efter at Netanyahu ikke vil være med til for-handlingerne om Irans atomprogram og i stedet kommer med alternativet om flere sanktioner eller militær aktion er Israel ikke anerkendt som en partner i freds forhandlingerne da ikke ønsker fred, USA forbigår derfor Israel i fredsforhandlingerne. Det er endnu et eksempel på at Israel er ved at miste deres politiske støtte fra USA.

Den tredje artikel [45] er fra ”Aljazeera”. I denne artikel er der tale om at Netanyahu har været ude på dagen inden valget og advare de jødiske israelere om, at de arabiske israelere kommer for at stem-me på valgdagen, så derfor skal alle jødisk israelere sørge for at møde op og tage hele deres familie med. Dette alene er ikke så slemt igen, men Obama har været ude og kommentere på dette og siger, at der er noget galt med Netanyahus retorik, og at den står i kontrast til det bedste fra Israels traditi-oner, nemlig en af demokratiets præmisser; at alle skal behandles lige, fair og med respekt. Det er noget af det USA identificerer sig selv ved i Israels tradition. Ud fra dette kan man sige, at Obama understreger, at der engang var noget meget ens i de to staters tradition og tanke om demokrati, men nu går Israel ud og viser tegn på, at de ikke følger deres tradition og deres tanker om at være en de-mokratisk stat. Eftersom at det var en af begyndelsespunkterne for deres støtte til Israel, har det og-så en stor betydning for den fortsatte støtte til Israel. Nu hvor Israel begynder at stoppe med at følge disse normer og traditioner peger det således på et skifte i båndet mellem USA og Israel.

Benjamin Netanyahu har også udtalt at så længe han er premiere minister vil der ikke blive en to-stats løsning. Obama svarede til det, at vi må tage ham på hans ord, og eftersom han ikke er villig til at forhandle om en to-stats løsning må vi evaluere og kigge efter andre muligheder. Det er en stor udtale fra Obama, da han her siger direkte, at han ikke længere er interesseret i at forhandle med Netanyahu, og at han vil finde andre til at forhandle med. Men efter tabet af Netanyahu som for-handling i de bilaterale forhandlinger med Palæstina kan USA nu starte at arbejde igennem Multila-

44

http://www.timesofisrael.com/nothing-new-full-text-of-obamas-response-to-netanyahus-speech/

45

Bilag 3

Side 19

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

18 terale organisationer som FN i forhandlingerne med Palæstina. Det er et tegn på, at der ved at ske nogle seriøse skift - ikke bare forholdet mellem USA og Israel - men og i den politiske støtte til Israel.

                                       46
Den fjerde artikel er fra ”Vice” og er et interview

. Her bliver det diskuteret, hvad der ville ske i

Israel hvis alt den økonomiske støtte fra USA pludseligt stoppede. I interviewet bliver der talt om at dette ville være noget rod for Israel. Det ville være dårligt for USA fordi, de ville miste kontrollen over regionen. Derudover ville det også være negativt for hele Mellemøsten, fordi USA bruger den-ne støtte til at kontrollere Israels opførsel. Det bliver også sagt, at hvis støtten blev trukket kunne det medføre nogle radikale aktioner fra Israel side, da de ikke længere er afhængige af politisk god-kendelse fra andre stater. Israel ville dog ikke bare kaste sig i krig med Hamas som det første, men de ville være en hel del mere uforudsigelige. Så hvis man kigger på USA’s økonomiske støtte til Israel, er det meget usandsynligt, at det vil skifte ret meget i løbet af de næste mange år.

6. Konklusion

Det kan konkluderes at båndet mellem USA og Israel har været længe undervejs og er derfor heller ikke så let at ændre på. På trods af, at det ikke kan benægtes at forholdet mellem lederne af de to stater ikke har været dårligere i nyere tid, end det er nu. Der er store uenigheder mellem de to stater.

Man kan sige, at der vel altid kan være uenighed mellem venner, men her er ikke længere kun tale om uenighed mellem venner. Her er tale om dybdegående traditionsbetingede uenigheder, som stil-le, hvis ikke behandlet, kan skabe større og større problemer, uenigheder og konflikter. Som det ser ud nu, er det ikke i den nærmeste fremtid, men hvis ikke det bliver håndteret ordentligt kan det ske før vi ved det. Samtidig er USA på vej til at miste sin unipolære magtbalance i takt med at Kinas magt og indflydelse kun bliver større, og derfor skal USA passe på sine allierede.

46

Bilag 4

Side 20

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

19

7. Litteraturliste

7.1. Bilag

1. Artiklen er fra “The Guardian” af Chris McGreal og Ian Black den. 27. juli 2009 og redi-

geret den. 4. oktober 201. http://www.theguardian.com/world/2009/jul/27/obama-

administration-israel-settlement

2. Artiklen er fra ”Gallup” af Lydia Saad fra Den. 27. februar 2014.

http://www.gallup.com/poll/167657/americans-doubt-mideast-peace-cards.aspx

3. Artiklen er fra ”Aljazeera” Den. 21. marts 2015.

http://www.aljazeera.com/news/2015/03/obama-rebukes-netanyahu-palestine-comments-

3927965.html

4. Artiklen er fra ”Vice” af Mike Pearl et interview med Rob Pinfold. Den. 6. marts 2015.

http://www.vice.com/read/what-would-happen-if-the-us-stopped-giving-money-to-israel-

305

7.2. Bøger

• Quandt, William B, Peace Process: American Diplomacy and the Arab-Israeli Conflict

Since 1967, 2001, The Brookings institution, 1. udgave, 1. Oplag, (Bog)

• Højmark, Søren, m.fl., Palæstina ’98 -50 år efter…, 1988, Operations Dagsværk, (undervis-ningshæfte)

• Branner, Hans, Global politik, 2006, Columbus, 2. udgave, 2. oplag 2011, (Bog)

7.3. Internetsider

• http://www.information.dk/489053 1
• http://www.information.dk/551242 2
• http://www.dr.dk/p1arkiv/tidslinje_dkk/index.asp
• https://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=612
• https://www.fas.org/sgp/crs/mideast/RL33222.pdf
• The guardian 1 http://www.theguardian.com/commentisfree/2010/may/27/egypt-1967-very-

personal-defeat

• The guardian 2 http://www.theguardian.com/israel/page/0,12575,1438150,00.html
• http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Mellem%C3%
B8sten_efter_1947/Camp_David-aftalen

Side 21

SRP [navn fjernet] 23. maj 2016

Thisted Gymnasium

3.U

20

• http://jyllands-
posten.dk/international/mideast/ECE6916239/Tidslinje%3A+Israel+og+Pal%C3%A6stina/
• http://www.history.com/topics/yom-kippur-war
• http://daccess-dds-
ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N00/679/37/PDF/N0067937.pdf?OpenElement Eller
http://www.un.org/en/sc/documents/resolutions/2000.shtml
• http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/peace/laureates/2009/
• http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8298580.stm
• http://thehill.com/blogs/congress-blog/foreign-policy/251076-obama-can-still-do-

something-for-peace-in-the-middle-east

• http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/barackobama/9946851/Barack-Obamas-

Israel-speech-transcript.html

• http://www.washingtoninstitute.org/policy-analysis/view/the-american-interest
• https://www.washingtonpost.com/news/post-politics/wp/2015/03/03/full-text-netanyahus-

address-to-congress/

• http://www.timesofisrael.com/nothing-new-full-text-of-obamas-response-to-netanyahus-

speech/

• https://www.washingtonpost.com/news/post-politics/wp/2015/03/03/full-text-netanyahus-

address-to-congress/

• http://www.aipac.org/
• http://maplight.org/us-congress/interest/J5100
• http://www.nytimes.com/roomfordebate/2014/08/05/can-the-us-still-be-a-leader-in-the-
middle-east/us-should-stop-funding-israel-or-let-others-broker-peace
• http://www.timesofisrael.com/nothing-new-full-text-of-obamas-response-to-netanyahus-

speech/