SRP om USA's internationale magtposition

Side 1

Studieretningsprojekt 2013

USA’s magtposition i det internationale system

Side 2

Side 1 af 22

Abstract

In this paper I examine the issues regarding the United States position of power. In recent years the United States has been a hegemonic power, but countries like Brazil, Russia, India and China are threatening this position. It has therefore been examined whether the United States can maintain its hegemonic position of power in the future. In order to elucidate this question, there has been worked with different American president’s doctrines, and social science theories to clarify whether the United States has the opportunity to maintain this position of power. The result of the examined issue was that the United States cannot maintain their role as hegemon, and therefore they must adjust to a more multilateral world.

Side 3

Side 2 af 22

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 1 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Fra multipolaritet til bipolaritet til unipolaritet ................................................................................................. 3 Indledning ...................................................................................................................................................... 3

4

1. verdenskrig ............................................................................................................................................ 4 Versaillestraktaten ..................................................................................................................................... 5 Mellemkrigstiden ....................................................................................................................................... 5

2. verdenskrig ............................................................................................................................................ 6

6

Den Kolde Krig ........................................................................................................................................... 6 Øst og Vest ................................................................................................................................................. 7 NATO og Warszawa-pagten ....................................................................................................................... 7 MAD ........................................................................................................................................................... 8

8

Den liberale verdensorden ........................................................................................................................ 8 The American Century ............................................................................................................................... 9 USA’s definition af egen rolle ............................................................................................................................ 9 Indledning ...................................................................................................................................................... 9 Monroe-doktrinen ....................................................................................................................................... 10 Truman-doktrinen ....................................................................................................................................... 11 Bush-doktrinen ............................................................................................................................................ 13 Obama-doktrinen ........................................................................................................................................ 14 USA – hegemon på spanden? .......................................................................................................................... 16 Indledning .................................................................................................................................................... 16 Imperial overstretch .................................................................................................................................... 16 Intern uro ..................................................................................................................................................... 17 Amerikanisering ........................................................................................................................................... 18 Bjørnen sover… ............................................................................................................................................ 19 Konklusion ....................................................................................................................................................... 19 Bibliografi ......................................................................................................................................................... 21

Side 4

Side 3 af 22

Indledning

Denne opgave vil belyse det internationale systems udvikling i det 20. århundrede, med fokus på en kilde-baseret historisk undersøgelse af USA’s definition af egen rolle i internationale system i det 20. århundrede, samt en diskussion af USA’s rolle i fremtiden internationale system, hvor samfundsfaglig teori vil blive ind-draget. Materialet i den historiske undersøgelse vil være fire taler holdt af fire forskellige amerikanske præ-sidenter og have fokus på fire forskellige udenrigspolitiske strategier.

Med hjælp af dette vil der til sidst komme en konklusion på, om USA kan bevare sin hegemoniske magtpo-sition i det internationale system.

Fra multipolaritet til bipolaritet til unipolaritet

Indledning

USA har spillet en dominerede rolle og ageret supermagt i det internationale system og dens verdensorden, siden 2. verdenskrigs afslutning og især efter Sovjetunions sammenbrud i 1991. USA’s rolle som supermagt er opnået ved, at landet har enorme økonomiske og militære ressourcer samt en imponerende evne til at kunne mobilisere disse ressourcer over hele verden, og betegnes derfor som en supermagt. Lande som Brasilien, Rusland, Indien og Kina eller i kort form, BRIK-landene, er dog i dag begyndt at udfordre USA’s dominerede rolle i toppen af verdenshierarkiet. BRIK-landene har på grund af en stærk stigende økonomisk vækst fået mere indflydelse på den internationale politiske dagsorden, og er derfor nye aktører på verdens-scenen. Som følge af deres stigende økonomiske vækst går BRIK-landene inden for internationalt politik også under samlebetegnelsen The Rising Powers eller The Emerging Markets. Inden vi dog går for dybt ind i USA’s udenrigspolitik, samt de internationale udfordringer landet står overfor i dag, er det hensigtsmæssigt at belyse det internationale systems udvikling i det 20. århundrede, herunder USA’s ændrede rolle fra stormagt til supermagt, samt USA’s definition af egen rolle i det internationale system fra ca. 1900 og frem

      1
til i dag.

For at kunne belyse det internationale systems udvikling i det 20. århundrede, er det relevant at inddrage de tre polaritetssystemer multipolært, bipolært og unipolært system. Disse tre systemer skal forstås sådan, at hvis man opfatter verdensscenen, som et system med staterne som enheder, har den enkelte stats styr-keforhold en afgørende betydning for, hvordan systemet skal fungere. For at fastslå en stats styrkeforhold betragter vi statens hårde magtmidler som ofte er militær, men også økonomi og teknologi, samt statens

1

(Brøndum & Rasmussen, 2012) s. 192

Side 5

Side 4 af 22 bløde magtmidler som er kultur, diplomati og ideologi. Ved at betragte flere forskellige parametre tydelig-gøres det, hvem der har været og hvem der er ledende magter i en given periode. Derudover er det også relevant at gøre brug af begrebet verdensorden, da der inden for hver polaritetssystem kæmpes om eller hersker en dominerende verdensorden. Verdensordnen defineres som de spilleregler, der gælder mellem

       2
staterne.

I perioden var det internationale system kendetegnet ved multipolaritet, hvilket betød at der var en række mere eller mindre ligeværdige stormagter, der forsøgte at finde en magtbalance imellem sig. I dette multipolære system var der ikke en fastlagt magtfordeling og derfor ingen klar verdensorden, grundet at de forskellige stormagter indbyrdes optrådte i konkurrence eller i skiftende kollation med hinanden, for at få mest mulig indflydelse på spillereglerne. Op til 1945 foregik disse stridigheder hovedsagligt i Europa, hvor stormagterne Storbritannien, Frankrig, Italien, Tyskland og Rusland alle sammen skulle finde albuerum

                        3
på forholdsvis lidt territorium.

USA var på daværende tidspunkt ligeglad med Europa, som de forbandt med den gamle verden, fyldt med korruption, ufrihed, klasseopdeling og kynisme, hvilket den enkelte amerikaner lige netop var rejst væk fra.

USA førte derfor en isolationistisk udenrigspolitik, der gik ud på at isolere sig fra omverdenen, da det ame-rikanske samfund på den måde ville få den bedste grobund og de mest optimale muligheder for at kunne

         4
udvikle sig.

1. verdenskrig

Dette skulle vise sig at været klogt af USA, da stridighederne i Europa bryder ud i 1. verdenskrig i 1914, men på en lidt uklar baggrund. Her kæmpede centralmagterne, som bestod af det Tyske kejserrige og Østrig- Ungarn samt deres forbundsfæller, mod ententemagterne (de allierede), som bestod af Frankrig, England og Rusland og deres allierede, heriblandt Japan og Kina. USA der ellers havde svoret ikke at indblande sig i Europas affærer blev dog til sidst, på grund af en udbredt sympati for de allierede, draget ind i krigen. USA’s indblanding kom på et heldigt tidspunkt, da Rusland havde trukket sig grundet intern uro i landet, hvor Lenin og bolsjevikkerne fik tilkæmpet sig magten og oprettede Sovjetunionen. Allerede i 1917, hvor USA gik ind i krigen gav de en forsmag på den internationale gennemslagskraft, de besad, i form at hårde magtmid-ler, ved at vise effektivitet med hurtigt udrustning og afskibning af tropper, hvilket også fik betydning for krigens udfald. Til sidst stod et enkelt spørgsmål dog bare tilbage, hvorfor krigen egentligt var brudt ud og

2

(Branner, 2007) s. 13 og (Brøndum & Rasmussen, 2012) s. 192

3

(Branner, 2007) s. 13 og (Brøndum & Rasmussen, 2012) s. 193

4

(Brøndum & Rasmussen, 2012) s. 212

Side 6

Side 5 af 22 hvad man havde kæmpet for. Krigens meningsløshed efterlod menneskeheden dybt desillusioneret, og man

                                    5
ville for alt i verden undgå en ny verdenskrig.

Versaillestraktaten

Forhandlingerne til Versailleskonferencen blev derfor sat i gang. Her sad sejrherrerne og forhandlede om Tysklands fremtid og hvordan en eventuel ny krig skulle forhindres. Forhandlingerne endte med at Ver-saillestraktaten blev til, hvor Tyskland blev pålagt store krigsskadeerstatninger, og de skulle afslå flere om-råder såsom Alsace-Lorraine til Frankrig og Nordslesvig til Danmark. Krigsskadeserstatninger lød i alt på 132 milliarder guldmark. Traktaten fik også konsekvenser for Tysklands militær idet at værnepligt, angrebsvå-ben og flåden blev forbudt, ligesom Tysklands hær maksimalt måtte være på 100.000 mand, alt sammen fastlagt på ubestemt tid. Udover Versaillestraktaten blev Folkeforbundet, der var udsprunget af USA’s præ-sident Woodrow Wilsons 14-punktsplan for fred i Europa, også oprettet og blev en del af Versaillestrakta-ten. Folkeforbundet var forløberen for FN og var et forsøg på at skabe og opretholde en fælles verdensor-den med fred, samt at fremme internationalt samarbejde og humanitære forhold. Folkeforbundet blev dog aldrig en succes og fejlede i at forhindre den spanske borgerkrig samt 2. verdenskrig. Trods Folkeforbundets fiasko og det faktum at USA aldrig blev en del af den, spillede Wilson, dog uden opbakning fra resten af sit land, en stor rolle ved Versailleskonferencen, hvilket igen er med til at indikere USA’s førnævnte internatio-

nale gennemslagskraft, denne gang dog i form af bløde magtmidler.^{6}

Mellemkrigstiden

Det store problem efter 1. verdenskrigs afslutning var dog, at intet i det internationale system stort set havde ændret sig. Stormagterne havde trukket sig tilbage til hvert deres land for at restituere sig efter kri-gen, hvor Tyskland var det eneste land der havde lidt et totalt nederlag, og havde store økonomiske pro-blemer grundet de pålagte krigsskadeerstatninger. Tyskland kunne derfor ikke betragtes som en stormagt på daværende tidspunkt. Børskrakket på Wall-Street i 1929 i USA satte dog midlertidigt de andre stormag-ters udvikling i stagnering og Tyskland havde mulighed for at indhente det forsømte. Tysklands økonomi kom i løbet af ganske få år på fode igen og efter at Adolf Hitler kom til magten i 1933, tog det særlig fart.

Hitler blev specielt populær med skabelsen af de mange nye arbejdsplader, heriblandt udvidelse af infra-strukturen (autonbahn) og Tyskland militær. Sidstnævnte skabte dog ikke det store røre i Europa på trods af, at Versaillestraktaten forbød Tyskland at udvide deres militær. Kun få protester kom fra England og Frankrig, som var bange for at udløse en ny verdenskrig, hvilket ingen rigtigt var interesseret i, da man sta-dig ikke var kommet sig fuldt ud efter 1. verdenskrig. Samtidig greb Folkeforbundet heller ikke ind overfor

5

(Olsen Ryg & Sønderberg, 2009) s. 15 og (Den Store Danske, 2009a) - oprindelig forfatter Nils Arne Sørensen

6

(Den Store Danske, 2009b) - oprindelig forfatter: Nils Arne Sørensen

Side 7

Side 6 af 22

Tysklands ellers klare brud på Versaillestraktaten, hvilket var med til at indikere, at Folkeforbundet var en ineffektiv organisation og Tyskland kunne fortsætte deres militære produktion. Den engelske premiermini-ster, Arthur Neville Chamberlain, havde også fået underskrevet en fredsaftale i München i 1938 mellem Storbritannien og Tyskland, hvor han stolt proklamerede at dette var en aftale om ”fred i vor tid”. Dette

                                                 7
skulle dog vise sig at være en naiv engelsk premiereminister.

2. verdenskrig

2. verdenskrig bryder nemlig ud allerede et år efter, hvor det denne gang var med aksemagterne bestående af Tyskland, Italien og Japan mod de allierede bestående af Storbritannien, Frankrig og senere USA og Sov-jetunionen. Endnu engang var den amerikanske befolkning besluttet på at føre deres isolationistiske uden-rigspolitik, selvom den amerikanske præsident, Franklin D. Roosevelt, i smug arbejdede imod befolkningen.

Roosevelt ydede nemlig støtte til den engelske premiereminister Winston Churchill og den britiske krigsind-sats, og oprustede samtidigt kraftigt det amerikanske militær. USA endte dog også med at gå i krig mod Japan, da japanerne angreb Pearl Harbor i 1941, for at opnå en total dominans i Stillehavsområdet, og i samme omgang erklærede Hitler krig mod USA, da han var allieret med Japan. USA blev på den måde hevet ind i endnu en verdenskrig og ind i Europas konflikter. Tyskland måtte se sig besejret efter massivt pres fra de allierede som kom fra vest med D-dag som udgangspunkt for deres invasion, samtidig med at russerne og den røde hær kom fra øst. En invasion af Japan viste sig, at ville kræve for mange amerikanske liv, og USA tyede derfor til alternative våben. USA havde under 2. verdenskrig udviklet det mest kraftfulde våben verden endnu havde set. Resultatet af dette blev, at atombomben blev kastet over de to japanske byer Hiroshima og Nagasaki, der resulterede i en kapitulation fra Japan. 2. verdenskrig sluttede på den måde i

1945, men udfaldet af 2. verdenskrig skulle dog vise sig, at give radikale ændringer i det internationale sy-

stems udvikling og USA rolle i den.^{8}

Den Kolde Krig

Efter 2. verdenskrig afslutning var der reelt kun to sejrherrer tilbage, nemlig USA og Sovjetunionen, der nu stod som de altoverskyggende aktører på verdensscenen. Tyskland havde sammen med Japan lidt totalt nederlag og de gamle europæiske stormagter, Storbritannien og Frankrig, var blevet reduceret til anden-rangs magter, og afkoloniserede intensivt i Indien og senere i Indokina og Afrika. Der var derfor store struk-turelle ændringer i det internationale system, hvor det bevægede sig væk fra et system med mange poler

7

(Den Store Danske, 2009c) - oprindelig forfatter: Per Boje og (Den Store Danske, 2009d) - oprindelig forfatter: Karl

Christian Lammers
8

(Den Store Danske, 2009e) - oprindelig forfatter: Karl Christian Lammers

Side 8

Side 7 af 22

(multipolær), til et system bestående af kun to poler. De to poler var de førnævnte sejrherrer USA og Sov-jetunionen, der nu var supermagter og sammen indledte perioden Den Kolde Krig. Her var USA og Sovjet-unionen på konstant kollisions kurs, dog uden, at det udviklede sig til rigtig krig og perioden forblev derved

’kold’. Undervejs var der dog flere konflikter mellem de to stater, og især ved Cubakrisen var det tæt på at udvikle sig til en reel krig. Ved Cubakrisen blev krig dog afværget med den udenrigspolitiske strategi Brink-

manship^{9}, hvor man truer modparten til kanten af krig, for at få modparten til at trække sig, og altså opnå

det mest optimale udfald af konflikten. Bagsiden ved denne strategi kan dog så også være, at det udvikler sig til krig, det kan derfor få ekstreme konsekvenser for ens stat, hvis Brinkmanship strategien slår fejl. Må-nekapløbet blev i denne periode også et af de helt store omdrejningspunkter, da det kunne styrke ens su-

                                                                            10
permagt status yderligere, ved at vise at man rent teknologisk var den anden magt overlegen.

Øst og Vest

På grund af USA’s og Sovjetunionens nye roller som supermagter og den kendsgerning at det var to vidt forskellige poler, blev det internationale system i denne periode kendetegnet ved bipolaritet. Verdensor-denen blev splittet op i to forskellige sæt af spilleregler, da USA baserede verdensordenen på demokrati, liberalisme og en kapitaliske markedsøkonomi, hvor Sovjetunionen modsat USA baserede verdensordenen på kommunistiske eller socialistiske normer og værdier, såsom lighed, kollektivisme og planøkonomi. De to poler stod derfor som to diametrale modsætninger til hinanden og trak i hver sin retning. Neutralitet blev derfor ikke betragtet med velvilje af nogen af de to supermagter og mange lande var derfor nødsaget til enten at tilknytte sig en henholdsvis vestlig amerikansk blok eller en østlig sovjetisk blok. Opførelsen af Berlinmuren blev et klart symbol på den adskillelse, der var mellem de to de blokke, og det faktum, at Tysk-land på baggrund af USA’s og Sovjetunionens stridigheder, blev splittet op i Vest- og Østtyskland og først i

1990 kunne blive genforenet som et samlet Tyskland.^{11}

NATO og Warszawa-pagten

Med disse to blokkes vidt forskellige ide- og værdisæt om verdensordenens indretning, hvilket perioden også bar præg af, da det blev en kamp mellem de to blokkes ideologier, skulle der være noget til at beskyt-te den. USA oprettede derfor som det første af de to supermagter, en forsvarsalliance kaldet NATO, der skulle være med til at sikre den vestlige bloks ideologier og altså den amerikanske kamp for det liberale demokrati og kapitalisme. Flere lande tog del i denne forsvarsalliance, heriblandt Danmark, og i 1955 tilslut-tede Vesttyskland sig også, der i samme omgang opnåede fuld suverænitet. Optagelsen af Vesttyskland i NATO vakte dog bekymring i Sovjetunionen, der som følge af deres bekymring oprettede Warszawa-

9

(Den Store Danske, 2009f) - oprindelig forfatter: Nikolaj Petersen

10

(Branner, 2007) s. 13 og (Brøndum & Rasmussen, 2012) s.194

11

(Branner, 2007) s. 13 og (Brøndum & Rasmussen, 2012) s. 194

Side 9

Side 8 af 22 pagten. Warszawa-pagten blev Sovjetunionens modsvar til NATO, hvor man modsat USA’s kamp, støttede

kampen for socialmen og kommunismen.^{12}

MAD

Som nævnt tidligere forblev denne periode ’kold’ og en af hovedårsagerne til dette var, at magtbalancen mellem USA og Sovjetunionen forblev opretholdt på et forholdsvist stabilt niveau gennem hele perioden.

                                                 13
USA og Sovjetunionen førte begge to en afskrækkelsespolitik

overfor hinanden, hvor de i løbet af denne periode oprustede deres atomvåbensarsenal kraftigt og havde masseødelæggelsesvåben nok til at kunne tilføje hinanden altødelæggende skade. Et angreb på den ene stat ville derfor være, at underskrive sin egen stats undergang og magtbalancen blev på den måde opretholdt, ved at afskrække hinanden. Denne magt-balance betegnes derfor som terrorbalancen, hvor uvisheden om og frygten for, hvad den anden stat kunne udrette, afholdt den anden stat fra, at anvende sine masseødelæggelsesvåben. Den engelske betegnelse for

denne magtbalance hedder Mutual Assured Destruction^{14} og går under den kontroversielle forkortelse

MAD. Magtbalancen forsvandt dog til sidst sammen med Sovjetunionen opløsning i 1991, og samtidig for-

svandt den gamle verdensorden.^{15}

Den liberale verdensorden

Udfaldet af dette blev, at efter Sovjetunionens fald indtog USA en enlig plads i det internationale system, for andre rivaler til at udfordre USA som supermagt var ikke dukket op i løbet af 1990’erne. USA var som følge af dette, nu den eneste aktør på verdensscenen og skulle derfor til at definere en verdensorden alene.

I perioden 1991 og frem til i dag har det internationale system derfor været kendetegnet ved unipolaritet.

Unipolaritet er defineret ved, at der er én dominerende magt i verden, som resten af verdens lande skal forholde sig til. Det kan de enten gøre ved at samarbejde, underlægge sig, tilnærme sig eller udfordre den dominerede supermagt. USA har i dag opnået den dominerende rolle som de har, grundet sine overlegne magtressourcer inden for militær, økonomi, teknologi og kultur, og har fastholdt og udvidet deres verdens-orden, som er præget af de vestlige værdier og normer, såsom demokrati, markedsøkonomi og liberalisme.

Den verdensorden som USA har lagt fra land med siden Den Kolde Krigs afslutning, kan derfor også beteg-

12

(Olsen Ryg & Sønderberg, 2009) s. 27 og (Brøndum & Rasmussen, 2012) s. 194

13

(Den Store Danske, 2009g) - oprindelig forfatter: Nikolaj Petersen

14

Teori fra undervisning

15

(Brøndum & Rasmussen, 2012) s. 194

Side 10

Side 9 af 22 nes som en liberal verdensorden, fordi den internationale politik og økonomi er stærkt præget af de libera-

               16
listiske principper.

The American Century

USA store indflydelse op igennem det 20. århundrede og dens verdensorden, har også inspireret mange til at give det øgenavnet The American Century. Om denne betegnelse er helt berettiget kan dog diskuteres.

USA har ganske vist spillet en stor rolle i det internationale system, men som beskrevet tidligere var perio-den betegnet som et multipolært system, hvor USA endda førte en isolationistisk udenrigspoli-tik, og altså derfor ikke var særligt aktive på den internationale verdensscene. Samtidig var perioden 1945-

1991 betegnet som et bipolært system og her havde USA med stor succes fået præget den vestlige blok med deres verdensorden, men havde besvær med at kunne overbevise den østlige blok. Udtrykket The American Century kan dog bruges om nogle centrale punkter i det 20. århundrede. USA’s økonomiske magt fra 1945 indtil 1970’erne hvor de begyndte at få økonomiske problemer, samt perioden fra 1990 frem til

00’erne, hvor USA havde opnået en enorm kulturelmagt, kan betegnes som The American Century. Især sidstnævnte periode, hvor USA gennem massemedierne og specielt underholdningsbranchen opnåede en helt fænomenal kulturelmagt. Samtidig har brands som Coca Cola og Mac Donalds også været med til at give USA den dominerende og magtfulde position i det internationale system, der ikke er set tidligere i ver-denshistorien i samme grad. Paralleller kan dog drages til det britiske imperiums store opblomstringstid i det 19. århundrede men dette imperium besad, modsat USA, ikke den samme militære og økonomiske overlegenhed. USA har derved, med sin overlegenhed inden for militær, økonomi, teknologi og kultur siden den Kolde Krigs afslutning, haft rollen i verden som hegemon. En hegemon, der beskrives i hegemoniteori-en, er defineret som en dominerede magt, der har evnen til at påtvinge verdenssamfundet sine egne nor-mer og værdier, med brugen af sine overlegne magtmidler, hvor militær og økonomi spiller den vigtigste rolle. En hegemon er derfor også den der definerer verdensordenen, og sætter spillereglerne i verdenen, da

det er den dominerede magt.^{17}

USA’s definition af egen rolle

Indledning

Som hele ovenstående afsnit har beskrevet, har det 20. århundredes internationale system altså set store forandringer i løbet af relativt kort tid, og en verdensorden har enten ikke eksisteret eller er blevet omdefi-neret i denne tid. Mange lande har derfor været nødt til at omlægge deres udenrigspolitik, for at indordne

16

(Brøndum & Rasmussen, 2012) s. 194-195

17

(Branner, 2007) s 8 og s. 13 og (Brøndum & Rasmussen, 2012) s. 195-196

Side 11

Side 10 af 22 sig de forskellige systemer og den definerede verdensorden. Heriblandt er USA, som er et af de mere be-mærkelsesværdige lande, når det kommer til at have omlagt deres udenrigspolitik, da det som nævnt tidli-gere er gået fra at være en stormagt til en supermagt. USA’s stigende indflydelse i det internationale sy-stem har betydet, at de har måtte påtage sig et større ansvar, hvilket kan ses i den udenrigspolitik landet har ført, og hvordan deres definition af egen rolle i det internationale system har ændret sig. Det næste der derfor ville blive belyst, er en kildebaseret historisk undersøgelse af USA’s definition af egen rolle i det in-ternationale system fra ca. 1900 og frem til i dag og hvordan forskellige amerikanske præsidenters doktri-ner har været med til at definere den rolle.

Monroe-doktrinen

Den første doktrin der vil blive gået i dybden med er Monroe-doktrinen, som udsprang af James Monroes tale til kongressen i Washington D.C. den 2. december i 1823. Udover at gå i dybden med Monroe-doktrinen og den tale han holdte, er det også relevant (generelt for alle doktrinerne) at kigge på den histo-riske kontekst talen blev holdt i, da det giver os en større forståelse for, hvorfor den blev holdt og hvordan den skulle vise sig at være skelsættende for USA’s udenrigspolitik i senere år frem.

USA der havde opnået sin egen selvstændighed fra det britiske imperium i slutningen af 1700-tallet, vendte sig dengang mod andre lande i USA’s ’baggård’, for at anerkende deres selvstændighed. Mange mellem- og sydamerikanske lande var nemlig på dette tidspunkt, netop ved eller havde opnået deres selvstændighed.

Denne ’baggård’ kan defineres som USA’s interessesfære, der altså ikke kun dækkede Nordamerika, men nu også Mellem- og Sydamerika, hvor mange af de tidligere kolonier havde opnået selvstændighed og hvis selvstændighed, som nævnt før, var blevet anerkendt af USA. Flere europæiske lande såsom Spanien, Frankrig og Rusland havde dog interesse i at udvide i Amerika med nye kolonier eller at angribe og blande sig i flere af de tidligere koloniers selvstændighed. Monroe henvender sig derfor i sin tale primært til de europæiske lande for at understrege, at USA ikke så med medvelvilje på, at europæiske lande blandede sig i de tidligere koloniers selvstændighed, som det fremgår her:

”Men med hensyn til de stater, som har erklæret sig for selvstændige, og som har bevaret deres selvstæn-dighed, og hvis selvstændighed vi har anerkendt efter moden overvejelse og af retfærdige grunde, kan vi ikke betragte nogen indblanding fra nogen europæisk magts side med det formål at undertrykke dem eller på nogen anden måde kontrollere deres skæbne i noget andet lys end tilkendegivelse af en uvenlig handling

mod USA.”^{18}

18

(Forlaget Columbus )

Side 12

Side 11 af 22

Monroes budskab i sin tale i 1823 var derfor at slå fast overfor de europæiske lande, at de ikke skulle angri-be eller kolonisere yderligere i Amerika. Han sagde at:

”(…) vi vil betragte ethvert forsøg fra deres side på at udstrække deres system til nogen del af denne halv-

                                  19
kugle som farlig for vor fred og sikkerhed.”

Dette citat fra Monroes tale er altså en klar tilkendegivelse af, at hele det amerikanske kontinent lå inden-for USA’s interessesfærer, og at indblanding fra Europa ville blive betragtet som et fjendtligt angreb.

Monroe lover dog samtidig i sin tale at USA’s politik:

”(…) med hensyn til Europa, som blev indført på et tidligt tidspunkt af de krige, som så længe har foruroli-get den fjerdedel af kloden, forbliver ikke desto mindre den samme, hvilken er ikke at indblande sig i nogen

                                         20
af de europæiske magters interne anliggender (...)”

USA’s rolle i det internationale system, som det fremgår at citatet, var derfor ikke at blande sig i Europas anliggender, men at holde sig for sig selv og føre en isolationistisk udenrigspolitik. Samtidig skulle Europa heller ikke blande sig i hele det amerikanske kontinent, hvilet betød at USA ville få en form for hegemonisk rolle i Amerika. Monroe-doktrinen viste sig også at blive skelsættende for USA’s udenrigspolitik, da isolatio-nisme kom til at præge USA’s udenrigspolitik helt frem til verdenskrigene. Monroe-doktrinen gik derfor i korte træk ud på, at europæiske lande ikke skulle indblande sig i USA’s interessesfærer, og til gengæld ville USA ikke blande sig i europæiske anliggender.

Truman-doktrinen

Den isolationistiske udenrigspolitik som USA havde ført de seneste 100 år, blev dog ændret radikalt efter 2.

verdenskrigs afslutning. Harry S. Truman holdt sin tale foran kongressen i 1947, for at definere de nye udenrigspolitiske mål for USA og deres rolle i det internationale system. Den direkte årsag til at talen blev holdt var, at den græske regering havde bedt USA om militær og økonomisk hjælp for at bekæmpe den kommunistiske partisanbevægelse, da Storbritannien havde erklæret, at de ikke havde råd til at hjælpe.

Trumans budskab til kongressen var, at man ikke skulle vende det døve øre til den græske appel, men at imødekomme den. Trumans argument for at imødekomme appellen var, at USA’s nye udenrigspolitiske mål var at:

“(…) støtte frie folk, som gør modstand mod forsøg fra væbnede minoriteter eller tryk udefra på at under-

tykke dem.”^{21}

19

(Forlaget Columbus )

20

(Forlaget Columbus )

Side 13

Side 12 af 22

Og at:

”(…) vi må hjælpe frie folk til at forme deres egen skæbne på deres egen måde.”^{22}

USA, hvis interessesfærer tidligere kun havde dækket Amerika, dækkede nu altså hele verden og USA viste et verdensomspændende engagement i form af internationalisme, modsat den tidligere isolationisme. USA pålagde altså sig selv en større rolle i det internationale system, og påtog sig et større udenrigspolitisk an-svar, hvilket også blev understreget af Truman, idet han nævner, hvor stor en rolle USA har spillet i at op-rettelsen af FN:

”For at sikre nationernes fredelige udvikling, fri for tvang, har De forende Stater taget ledende del i oprettel-

sen af De forenede Nationer.”^{23}

Til sidst understreger Truman også nødvendigheden af at hjælpe det frie folk i verden, og at kongressen skal støtte Trumans forslag ved at sige:

”Hvis vi vakler i vor ledelse, bringer vi verdensfreden i fare, og vi vil sikkert bringe vor egen nations velfærd i

fare”^{24}

Indirekte holdte Truman dog talen, for at udlægge de overordnede retningslinjer i forhold til fjenden mod øst, nemlig Sovjetunionen. Trumans hensigt var at ændre USA’s udenrigspolitik radikalt og føre en ind-

dæmnings^{25} - og afskrækkelsespolitik overfor Sovjetunionen. Der lå nemlig et sovjetisk pres på Tyrkiet, og

den græske regering var i reel fare for, at den kommunistiske partisanbevægelse skulle vælte regeringen.

Hvis dette skete ville der være risiko for, at Tyrkiet ville følge efter, hvilket ville have forstyrret hele Mel-lemøsten. Hvis den græske regering væltede, kunne det samtidig skabe problemer for andre europæiske lande, hvis folk også kæmpede for at opretholde deres frihed, mens de udbedrede krigens skader.:

”Hvis Grækenland skulle komme under kontrol af en væbnet minoritet, vil virkningen på dets nabo, Tyrkiet, blive øjeblikkelig og alvorlig. (…) Desuden vil en udslettelse af Grækenland som uafhængig stat få dyb virk-ning på de lande i Europa, hvis folk kæmper med store vanskeligheder for at opretholde deres frihed og

uafhængighed, mens de udbedrer krigens skader”^{26}

21

(Olsen Ryg & Sønderberg, 2009) s. 40

22

(Olsen Ryg & Sønderberg, 2009) s. 40

23

(Olsen Ryg & Sønderberg, 2009) s. 40

24

(Olsen Ryg & Sønderberg, 2009) s. 42

25

(Den Store Danske, 2009h)- oprindelig forfatter: Bent Ullerup

26

(Olsen Ryg & Sønderberg, 2009) s. 43

Side 14

Side 13 af 22

Truman fik derfor bevilliget et beløb fra kongressen på 400 millioner dollars til at hjælpe Grækenland og Tyrkiet mod sovjetisk pres samtidig med, at amerikansk civilt og militært personel ville overvåge brugen af den finansielle og materielle hjælp og hjælpe med genopbygningen. Dette blev starten på den inddæm-ningspolitikken USA førte overfor Sovjetunionen og kom senere til at dække langt flere lande, da Marshall-planen blev sat i værk. Med økonomisk hjælp til andre lande sørgede Truman og USA altså for, at forhindre Sovjetunionen og andre kommunistiske magter i at spredes til andre lande. USA fik på dette tidspunkt en betydelig større rolle i det internationale system, og definition af deres egen rolle blev ændret fra, ikke kun at varetage deres egen interesser, men til at varetage verdens interesser, og den isolationistiske udenrigs-politik blev erstattet af en nationalistisk udenrigspolitik. USA så sig selv som en vigtig og betydningsfuld

                                                                    27
karakter i det internationale system, hvilket de også var da de nu var en supermagt.

Bush-doktrinen

Den nye udenrigspolitiske dagsorden fra realisten George W. Bush i 2002, indeholdt hverken afskrækkel-sespolitik eller inddæmningspolitik. USA der på daværende tidspunkt havde vundet Den Kolde Krig et årti forinden, havde ikke flere fjender at bekæmpe, og satte sig derfor tungt på rollen som supermagt og hege-mon i verden. En form for arrogance prægede derfor landet, da man troede et angreb på amerikansk jord ville være umuligt. Angrebet fra al-Qaeda på World Trade Center d 11. september 2001 vakte harme i USA, da det blev et bevis på, at selv supermagten USA ikke var usårlige. De ansvarlige skulle derfor stilles for retten, hvilket gav anledning til Bushs tale foran West Point militærakademi i 2002 samt den nye National Security Strategy (NSS). I sin tale erklærede Bush og USA krig mod terror. Problemet med den nye fjende for

Bush var dog, at det var et ”shadowy”^{28} terrornetværk de befandt sig i, og at terrorister var nationsløse.

Bush lovede derfor nytænkning for at bekæmpe den nye fjende:

”(…) men nye trusler kræver samtidig nytænkning.”^{29}

Denne nytænkning kom i form af, at føre krigen over til fjenden:

”Vi må føre kampen over i fjendens lejr, ødelægge hans planer, og konfrontere de værste trusler, før de

                          30
endnu er blevet materialiseret.”

Den gamle inddæmnings- og afskrækkelsespolitik var altså forbi, og USA ville være mere aggressive med brugen af deres militærmagt. En militærmagt USA ikke ville tøve med at bruge, uden støtte fra andre lande:

27

(Olsen Ryg & Sønderberg, 2009) s. 43

28

(The White House, 2002) s. 3

29

(Branner, 2007) s. 9

30

(Branner, 2007) s. 9

Side 15

Side 14 af 22

                                            31
”(…) we will not hesitate to act alone, if necessary (…)”

Dette viste sig, da Bush handlede uden om FN’s sikkerhedsråd, ved at angribe Irak uden sikkerhedsrådets godkendelse og blev et bevis på, at USA kunne handle ud fra deres egen vilje. Bush-doktrinen opfordrede altså USA til, at man i højere grad skulle handle alene og opfordrede til en mere unilateral tilgang, hvilket ville være med til at underminere FN’s normer og regler. USA hævede derfor deres rolle højere end nogen andres i det internationale system. De handlede ud fra deres egne principper og så stort på FN på dette tidspunkt. USA lyttede simpelthen ikke, og Bush-doktrinen har derfor også fået øgenavnet, slå-først-doktrinen, på grund af den neokonservative kurs der var i højsædet i Bush-doktrinen. Dette kunne ses, da man tydeligt havde en tro på USA som hegemon, og hvor man kun varetog relationer til andre demokratier med samme tro, heriblandt Danmark og Anders Fogh. Man kan derfor kritisere bush-doktrinens udenrigs-politik for, at være for unilateral og overmilitariseret ved ikke at finde en balance mellem hårde og bløde magtmidler, for at bibeholde deres hegemoniske rolle i verden.

Obama-doktrinen

Efter Bushs’ regeringsperiode blev det demokraten og idealisten Barack Hussien Obama, der overtog præ-sidentsædet i USA og der var lagt op til forandring. Obamas udenrigspolitik har også vist sig, at være væ-sentligt anderledes i forhold til Bushs fx med hensyn til håndteringen af krigen i Afghanistan. Obamas tale i Kairo 2009, har på mange måde været en skelsættende præsentation af den udenrigspolitik han gerne vil føre. Han taler om et åbent samarbejde mellem USA og de muslimske lande og altså den islamistiske tros-retning, hvor at de sammen skal skabe et nyt forhold der ikke er præget af mistro. Obama lægger vægt på verdenssamfundet, der skal baseres på en idealisme med fælles værdier såsom gensidig respekt, retfærdig-hed, tolerance og ligeværd, hvor USA og de muslimske lande ikke skal være i konkurrence men dele fælles principper, hvilket han slår fast i det han siger:

”I've come here to Cairo to seek a new beginning between the United States and Muslims around the world, one based on mutual interest and mutual respect, and one based upon the truth that America and Islam are not exclusive and need not be in competition. Instead, they overlap, and share common principles

                                                                   32
-- principles of justice and progress; tolerance and the dignity of all human beings.”

Obama lægger klar afstand til Bushs overmilitariserede udenrigspolitik, og åbner op for en mere multilate-ral udenrigspolitik, hvor man ikke gør brug af hårde magtmidler og slår først - spørger senere, men fører

31

(The White House, 2002) s. 12

32

(Jyllands-Posten, 2009) s. 1

Side 16

Side 15 af 22 dialog og forhandlinger mellem landene ved hjælp af bløde magtmidler. Obama er dog klar over, at æn-dringer ikke kan ske fra den ene dag til den anden. Der skal derfor føres en åben dialog hvor intet forbliver bag lukkede døre, og der må gøres en indsats fra begge samfund for at lytte, lære og respektere hinanden for at kunne skabe et nyt forhold.:

“I do so recognizing that change cannot happen overnight. (…) no single speech can eradicate years of mis-trust, (…) But I am convinced that in order to move forward, we must say openly to each other the things we hold in our hearts and that too often are said only behind closed doors. There must be a sustained effort to listen to each other; to learn from each other; to respect one another; and to seek common ground. As the

                                                        33
Holy Koran tells us, "Be conscious of God and speak always the truth."

Obama citerer her koranen, hvilket han også gør flere gange i talen, og henvender sig direkte til de muslim-ske lande og dem der følger den islamistiske trosretning, Obamas målgruppe for talen. Obama siger dog derfor også, at USA:

“(…) is not -- and never will be -- at war with Islam.”^{34}

Obama siger altså i ovenstående citat, at krigen i Afghanistan ikke er en krig mellem USA og islam, men pointerer i nedstående citat at Afghanistankrigen er en krig imod ekstremister, der er nødvendig for at sikre det amerikanske folk sikkerhed.:

“We will, however, relentlessly confront violent extremists who pose a grave threat to our security -- be-cause we reject the same thing that people of all faiths reject: the killing of innocent men, women, and chil-

                                                           35
dren. And it is my first duty as President to protect the American people.”

I forlængelse af dette siger Obama, at:

“Islam is not part of the problem in combating violent extremism -- it is an important part of promoting

peace.”^{36}

De problemer ekstremister påfører verden og som opholder sig i Afghanistan, skal ikke løse af nationer, men i samarbejde mellem nationer, hvilket Obama pointerer i sin tale.:

“The situation in Afghanistan demonstrates America's goals, and our need to work together. Over seven years ago, the United States pursued al Qaeda and the Taliban with broad international support.” (…) “And

33

(Jyllands-Posten, 2009) s. 1

34

(Jyllands-Posten, 2009) s. 4

35

(Jyllands-Posten, 2009) s. 4

36

(Jyllands-Posten, 2009) s. 4

Side 17

Side 16 af 22 that's why we're partnering with a coalition of 46 countries. And despite the costs involved, America's com-

mitment will not weaken.”^{37}

Obama slutter af med.:

“The people of the world can live together in peace. We know that is God's vision. Now that must be our

work here on Earth.”^{38}

USA og Obama lægger op til en ny kurs for USA’s udenrigspolitik, hvor USA skal spille en forenende rolle i verden, og der skal være fokus på relationer mellem lande, hvor diplomati, internationalt samarbejde og forhandlinger skal være i højsædet. De hårde magtmidler, der før havde præget USA’s udenrigspolitik un-der Bushregeringen, er altså nu fortid og Obama vil lægge vægt på brugen af de bløde magtmidler, og ar-bejde henimod en mere multilateral verden.

USA – hegemon på spanden?

Indledning

Som det sidste afsnit har beskrevet, har USA’s definition af egen rolle i det internationale system ændret sig markant flere gange i det 20. århundrede, belyst af de fire udvalgte præsidenters doktriner har belyst. Den udenrigspolitiske strategi der er blevet lagt fra USA, har altså set mange ændringer på grund af deres skif-tende magtstatus i det internationale system. Hvordan fremtidige amerikanske præsidenters doktriner kommer til at udforme sig, kan vi kun gisne om, men USA står dog i dag overfor nogle interessante interna-tionale udfordringer, hvis udfald kommer til at påvirke fremtidens internationale system og USA’s rolle i den. Det næste afsnit vil bestå af en diskussion af USA’s rolle i fremtidens internationale system med ind-dragelse af forskellige samfundsfaglige teorier, en vurdering af om USA kan bevare deres rolle som hege-mon i verden. Om USA kan bevare denne rolle som hegemon findes der flere for- og modargumenter om-kring, og begge vil derfor blive skitseret.

Imperial overstretch

Hvad der umiddelbart taler imod USA’s rolle som hegemon er, at der er sket en imperial overstretch^{39} (in-

troduceret af Paul Kennedy), hvor man mener, at USA har udvidet deres imperium ud over sin evne, i for-hold til at kunne bevare eller udvide sine militære og økonomiske forpligtelser. Et tegn på USA’s imperial overstretch, er fx Irak- Afghanistankrigen, hvor USA har overanstrengt deres hegemon, ved at føre en kom-

37

(Jyllands-Posten, 2009) s. 4

38

(Jyllands-Posten, 2009) s. 13

39

(Brøndum & Rasmussen, 2012) s. 198

Side 18

Side 17 af 22 pliceret og omkostningsfuld krig ikke kun rent økonomisk. Det kan blive nødvendigt at afgive noget af deres magt til andre ideologier.

Ny militærstrategi

For at USA har kunnet opretholde deres hegemoni, har de haft store militæreudgifter, hvilket også kan ses på deres økonomi. USA står i dag for lidt under halvdelen af verdens samlede militærudgifter og har selv-følgeligt betydet at USA har haft en stor militærmagt, hvilket har været med til at opretholde deres hege-moniske rolle i verden. I artiklen Ny Strategi Fra Obama fra Herning Folkeblad fremgår det, at Obama har fremsat en plan om at skære ned på de militærudgifter med 450 milliarder dollars over de næste ti år, hvor USA i dag har et militærbudget på 700 milliarder dollars. Dette kan have konsekvenser for USA’s hegemoni-ske rolle, der kan blive svækket, idet det ifølge af artiklen heller ikke være i stand til at føre to store krige på samme tidspunkt, hvilket ellers har været tilfældet. Efter nedskæringerne, skal der være mulighed for at

                                                       40
føre en stor krig, samt at holde en trussel et andet sted ved stangen.

Om USA dog i realiteten ikke alligevel er i stand til at føre krig på to fronter, men det bare er de teknologi-ske omstændigheder der har ændret sig kan diskuteres. Obama har i hvert fald optrappet brugen af de droner som Bushregeringen introducerede i sin tid. Dagligt bliver der udført droneangreb i Afghanistan og andre mellemøstlige lande og siden 2004 anslås det, at der alene i Pakistan er blevet dræbt mellem 2528 og

3648, i håb om at komme ekstremistiske grupper til livs. Problemet med droneangrebene er, at de er med til at skabe et større had til USA i den muslimske verden og selvom Obama ikke har gjort meget brug af de hårde magtmidler ellers, har de skjulte angreb med droner måske i realiteten skabt en større distance mel-

                   41
lem de to civilisationer.

Samtidig med besparelser og nedskæringer omlægger USA også deres militærstrategi, hvilket kommer i kølvandet på, at Kina fornyelig har sat en produktion i gang, der skal opbygge en større flåde. Den nye mili-tærstrategi fra USA går ud på, at satse mere på flåden og luftvåbnet, da landbasserede tropper ikke har vist sig at være effektive i Irak- Afghanistankrigen. Ved at opruste USA’s flåde, bliver de mere modstandsdygtige overfor Kinas oprustning til søs, et bevis for, at Kina er begyndt at udfordre USA som hegemon. Et militært fokus på Asien sker dog på bekostning af militært tilstedeværelse i Europa og betyder, at USA kun får en brigade i Europa eller omtrent 3500 soldater.

Intern uro

Nedskæringerne er også et bevis på, at den økonomiske udvikling i USA de senere år har lidt et knæk. Kri-sen i 2008 har påvirket den amerikanske økonomi kraftigt og amerikanerne har oplevet et velstandsdyk.

40

Bilag 1.

41

(Hansen, 2013)

Side 19

Side 18 af 22

Modsat har BRIK-landene og især Kina haft en stærk stigende økonomisk udvikling over de senere år, og intet ser umiddelbart ud til at ændre dette. Så ikke nok med at USA’s hegemoniske rolle er truet på grund af nedskæringer i militæret, så er USA’s hegemoniske rolle også truet af en dårlig økonomi, hvor at gælds-loftet gang på gang bliver hævet. Dette gældsloft bliver forhandlet på plads ved forhandlingerne om USA’s budgetplan, men budgetplanen bliver ofte forhandlet på plads på grund af nød, og ikke fordi der er enig-hed. En af de største trusler for USA’s rolle som hegemon er måske derfor slet ikke en ydretrussel i form af Kina, men en interntrussel på grund af den store uenighed der er mellem de to kamre, nemlig Repræsen-tanternes Hus og Senatet. I år kom det fx til, at USA’s statsapparat lukkede midlertidigt i over 2 uger, og kun

                                                                             42
i sidste øjeblik blev en budgetplan ’forhandlet’ på plads, inden USA ramte det tilladte gældsloft.

USA har på trods af den dårlige økonomiske tilstand stadig mulighed for at bevare deres hegemoni. USA har nemlig i mange år været verdensøkonomiens omdrejningspunkt, og alle landes økonomier er derfor i større eller mindre grad påvirket af USA’s. En svækkelse af USA’s økonomi betyder fx, at USA ikke har en ligeså stor købekraft som før og deres import vil derfor falde. Et fald af USA’s import vil samtidig betyde, at andre landes eksport vil falde og derved vil deres økonomi svækkes. Man kan derfor ikke alene ud fra USA’s øko-nomi afskrive dem som hegemon, da alle landes økonomier har en interesse i, at USA’s økonomi er i vækst.

Heriblandt ligger Kina der er enormt afhængige af at USA, men USA er omvendt også enormt afhængige af

Kina. Denne symbiose mellem disse to store økonomier er derfor også blevet betegnet som Chimerica^{43}, da

de to økonomier er så integreret med hinanden.

Amerikanisering

Hvad der endvidere taler for USA som hegemon er den amerikanisering de har udbredt i verden med blød magtmidler. USA besidder en helt enestående kulturelmagt ingen i verden, selv Kina, kan hamle op med.

Hvor USA måske på nogle af de andre punkter er ved at vise svaghedstegn, er den amerikanske kultur dybt forankret i verdenskulturen og det kan derfor blive svært for en bejler til den hegemoniske rolle, at skubbe den amerikanske kultur ud af verden. Især i Europa og den vestlige civilisation har vi taget denne kultur til os, hvilket har gjort det lettere for de europæiske lande at acceptere USA som hegemon. Det er dog ikke kun inden for den vestlige verdens grænse, at USA har spredt deres kultur, da det i dag er muligt at drikke en Coca Cola eller spise en Big Mac i den tredje verden. USA er på den måde blevet et symbol på den vestli-ge civilisations kultur, hvilket viste sig af få konsekvenser for USA, da ekstremister angreb World Trade Cen-ter d 11. september. Ifølge Samuel P. Huntington bliver de nye konfrontationer derfor ikke mellem specifik-

42

(ritzau, 2013)

43

(AQPQ, 2013)

Side 20

Side 19 af 22 ke lande, men i mellem forskellige civilisationer med et dominerede land til at repræsentere de enkelte

                                                                         44
civilisationer. Der er derfor tale om det som Huntington beskriver som clash of civilizations .

Den bløde magt har Obama dog også sat i højsædet i USA’s nye udenrigspolitik, så længe han ikke udfører droneangreb. Dette er ifølge Joseph Nye i Informationens artikel Intelligent Magt, også et klogt træk, da Nye mener det handler om for USA, at finde en balance mellem hård og blød magt. Her pointerer han, at Bushs brug af hårde magtmidler og hans unilaterale tilgang til tingene har fået udfordringer til at hobe sig op for USA. USA skal derfor være indstillet på et mere multilateralt samarbejde og overholde internationale traktater. Dette er USA også klar til på grund af alle de fejltrin Bush foretog, mener Nye. USA skal ifølge Robert Gates fra artiklen blive bedre til at sælge USA og det amerikanske samfund, kultur, frihed, demokrati og politik, hvilket Gates påpeger, at selv al-Qaeda er bedre til det end USA. Nye siger også at Kina har i trit med sin hurtigt voksende militære magt og stigende økonomi formået at satse på bløde magtmidler som diplomati og kulturudveksling, hvilket er smart da det gør Kina mere attraktivt. Det største problem for kineserne er midlertidigt deres demokratiske underskud og kan derfor sælge godt i lande som Zimbabwe,

men ikke i fx Danmark og USA pointerer Nye.^{45}

Bjørnen sover…

Som nævnt tidligere er USA’s tilstedeværelse i Europa efter den nye militærstrategi, ikke vægtet så højt som før. Som følge af dette har USA trukket de fleste tropper væk fra det europæiske kontinent, men om dette er et for overilet træk vil vise sig. I hvert fald har Ruslands seneste handelsaftale med Ukraine og den allerede eksisterende Moskvaledede toldunion skabt nye problemer i Europa, hvor Rusland indikerer at de

                                                                    46         47
ikke er klar på et fælles europæisk samarbejde, men vil være mere protektionistiske i fremtiden.

Konklusion

At USA mister deres rolle som hegemon i verden indenfor den nærmeste fremtid er jeg ikke sikker. Når det så er sagt tror jeg, at USA skal indstille sig på, at de over længere tid skal afvikle deres hegemoniske rolle, da de må blive nødt til at acceptere en mere globaliseret og multilateral verden, hvor andre fremtidige super-magter som Kina, skal spille en større rolle i det internationale system. Et multilateralt verdensbillede, hvor enkelte supermagter skal repræsentere de forskellige civilisationers idealismer er derfor ikke utænkeligt.

Det unipolære system er derfor snart et system, der vil høre fortiden til, hvor det amerikanske folk også kun så problemer opstå med den unilaterale tankegang. Kina samtidig skal ikke betragtes som en fjende af USA,

44

(Den Store Danske, 2009i)

45

(Burcharth, 2007)

46

(Brøndum & Rasmussen, 2012) s 196

47

(Politiken, 2013)

Side 21

Side 20 af 22 men en handels- og samarbejdspartner man kan drage nytte af. Fokusset skal i stedet fortsat lægges på de ekstremistiske grupper, der rent ideologisk lægger milevidt fra USA. E fokus skal også lægges på Rusland, der med sin nye handelsaftale og den Moskvaledede toldunion indikerer, at de vil være mere tilbøjelige til at stemple ud af det internationale system og føre en protektionistisk politik. USA som supermagt vil altså stadig være en realistisk, men som hegemon er USA’s dage snart talte.

Side 22

Side 21 af 22

Bibliografi

AQPQ. (2013). Hentede 19. December 2013 fra AQPQ: http://aqpq.org/2013/04/29/america-and-china-

two-peas-or-one-chimerica/

Branner, H. (2007). Global politik - grundbog til International Politik. København Ø: Columbus.

Brøndum, P., & Rasmussen, A. (2012). USA's udfordinger. København Ø : Columbus.

Burcharth, M. (2007). Hentede 19. December 2013 fra Information: http://www.information.dk/151580

Den Store Danske. (2009a). Hentede 11. December 2013 fra Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/F
%C3%B8rste_Verdenskrig/Verdenskrigene_(1._Verdenskrig)

Den Store Danske. (2009b). Hentede 11. December 2013 fra Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/F
%C3%B8rste_Verdenskrig/Versaillestraktaten_1919

Den Store Danske. (2009c). Hentede 12. December 2013 fra Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Handel/handel/handel_(
Historie)/handel_(Historie_-_Mellemkrigstiden)?highlight=mellemkrigstiden

Den Store Danske. (2009d). Hentede 12. December 2013 fra Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/An
den_Verdenskrig/M%C3%BCnchenaftalen

Den Store Danske. (2009e). Hentede 12. December 2013 fra Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/An
den_Verdenskrig/2._Verdenskrig

Den Store Danske. (2009f). Hentede 12. December 2013 fra Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_orga
nisationer/brinkmanship

Den Store Danske. (2009g). Hentede 13. December 2013 fra Den Store Danske :

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_orga
nisationer/afskr%C3%A6kkelse

Den Store Danske. (2009h). Hentede 15. December 2013 fra Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_o
rganisationer/containment

Den Store Danske. (2009i). Hentede 19. December 2013 fra Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statsl%C3%A6re_og_politisk_
videnskabsteori/Samuel_Phillips_Huntington

Side 23

Side 22 af 22

Forlaget Columbus . (u.d.). Hentede 15. December 2013 fra Forlaget Columbus:

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/kulturfag_fag_paa_tvaers/cuba/kilder/k

ilde_1/

Hansen, D. B. (2013). Hentede 19. December 2013 fra TV2: http://nyhederne.tv2.dk/udland/

obama-om-droneangreb-jeg-er-god-til-dr%C3%A6be

Jyllands-Posten. (2009). Hentede 17. December 2013 fra Jyllands-Posten: http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/laes-den-fulde-udgave-af-obamas-tale-i-kairo/

Olsen Ryg, K., & Sønderberg, O. (2009). Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering. Århus C:

Systime.

Politiken. (2013). Hentede 19. December 2013 fra Politiken:

http://politiken.dk/udland/ECE2161286/ukrainsk-russisk-aftale-ventes-i-moskva-i-dag/

ritzau. (2013). Hentede 19. December 2013 fra Politiken : http://politiken.dk/oekonomi/ECE2156558/ny-

budgetplan-skal-sikre-to-aars-ro-for-amerikansk-oekonomi/

The White House. (2002). Hentede 16. December 2013 fra U.S. Department of State:

http://www.state.gov/documents/organization/63562.pdf