SRP om USA's rolle i verden

Side 1

Studieretningsprojekt – USA’s rolle i verden

STX 3.g

Klasse: 3. Z

Fagkombination: Samfundsfag A og Historie A

Vejledere: XXX (XX), YYY (YY)

STX 3.g

Problemformulering:

Der ønskes:

1. En redegørelse for USA’s rolle i verden fra 1823 til 2001 ned henblik på væsentlige brud.

2. En analyse relevante kilder samt vedlagte kilde med henblik på at undersøge forskelle og ligheder mellem Bush- og Obama-administrationens udenrigs- og sikkerhedspolitik.

3. En diskussion af, i hvor høj grad USA er på vej til at miste sin position som unipol i det internationale system

Side 2

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

2

Abstract:

This project investigates the history of the global power of the USA, from 1823 to 2001. The project describes and examines events that have caused a change American foreign policy over the years. It will contain a comparison between president Bush’s foreign- and security policy, and president Obama’s. The project will discuss USA’s opportunities of maintaining its position as the dominant nation in the world. The project starts by giving an account of USA’s influence in the world from1823 to 2001. Then it analyses speeches by Bush and Obama, in order to compare their policies. It will discuss three views of the future power relations in the world, and the role of the USA. In the end the project will conclude that the influence of the USA in the world has changed a lot since 1823, but whether the USA the will keep its position of power, or other nations will challenge it, is hard to predict and give a clear answer to.

Side 3

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

3

Indholdsfortegnelse

Indledning: 4

Monroedoktrinen 1823: 4

USA’s rolle i 1. Verdenskrig: 5

USA’s rolle i 2. Verdenskrig: 6

Den kolde krig og stiftelsen af NATO: 7

9/11: 9

George Bushs tale på West Point 2002: 9

Barack Obamas tale i Kairo, 4. juni 2009: 12

Sammenligning af de to taler: 15

Kan USA bevare sin status som unipol i det internationale samfund? 16

Konklusion: 20

Litteraturliste: 21

Side 4

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

4

Indledning:

USA har gennem det 19., det 20. og det 21. århundrede oplevet en kæmpe forandring, med hensyn til sin rolle i verden. USA’s rolle i verden er generelt blevet større og større. USA gav for alvor først slip på deres isolationistiske kurs ved 2. Verdenskrig, hvor USA herefter blev en af to supermagter – og senere efter den kolde krig, endte med en position som unipol. Hvad har forskellen været på Bush og Obamas udenrigs- og sikkerhedspolitik? Vil USA være i stand til at bibeholde sin unipolaritet, eller vil de på sigt miste den? Disse spørgsmål vil blive diskuteret i denne opgave, med udgangspunkt i en historisk baggrund, for at skabe forståelse for, hvordan USA er nået til den magtposition som de har i dag. I denne opgave vil der blive kigget på USA’s rolle i verden, fra 1823 til 2001, hvor en redegørelse for betydelig brud skal være med til at skabe et overblik. Udover dette vil denne opgave analysere to taler fra henholdsvis Bush og Obama, med henblik på at undersøge ligheder og forskelle på deres udenrigs- og sikkerhedspolitik. Sidst vil der blive foretaget en vurdering af, hvorvidt USA vil miste eller bibeholde sin position som unipolar supermagt i det internationale system.

Monroedoktrinen 1823:

Monroedoktrinen blev indført i 1823, af James Monroe som var USA’s 5. præsident i perioden

1

Monroe doktrinen er en principerklæring, der kom i sidste periode af James

Monroes 2. embedsperiode. USA opfattede indtil 2. Verdenskrig, Europa som værende et

kontinent bestående af endeløse indbyrdes kampe.^{2} USA betragtede derudover også Europas

interventioner i vesten som en trussel, hvorfor de derfor ønskede at holde sig udenfor Den Gamle Verdens spændinger – denne tankegang var også blevet ført af tidligere præsidenter som George Washington og John Adams, men først på dette tidspunkt realiseret ved

principerklæringen af James Monroe.^{3} Heraf kom Monroedoktrinen, hvor USA kunne holde sig

uden for de europæiske konflikter og samtidig betød det også, at USA ikke ville acceptere ydermere kolonisering i Nord- og Sydamerika. Her så vi altså USA udnævne sig selv som

1

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-
1920/James_Monroe - 04/12/2015

2

”USA Historie og Identitet”, Niels Bjerre-Poulsen, s. 59-60

3

”Amerikanske præsidenter fra George Washington til Bill Clinton”, Frank Esmann, s. 85-86

Side 5

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

5 politimand i hele Latinamerika. Monroedoktrinen kom altså på et tidspunkt, hvor størstedelen af de portugisiske og spanske kolonier i Latinamerika havde frigjort sig fra århundreders styre. Principerklæringen kom altså derfor belejligt, på grund af USA’s og Storbritanniens

                                                                4
samarbejde, hvor Storbritannien ønskede større indflydelse i Latinamerika. Ved hjælp af

denne erklæring kunne Storbritannien holde øvrige europæiske lande uden for indflydelse, uden selv at tage et decideret ansvar. Monroedoktrinen blev dog ikke taget så tungt i af de øvrige europæiske stormagter, da den på daværende tidspunkt, nye nation ikke havde de militære eller politiske muligheder for at også kunne agere som politimand over for dem.

Dog fik Monroedoktrinen en kæmpe betydning, da den senere hen skulle vise sig være startskuddet til den amerikanske udenrigspolitiske agenda.

USA’s rolle i 1. Verdenskrig:

Første verdenskrig startede i Europa i 1914. Krigen udspillede sig mellem Ententen og Centralmagterne. Ententen bestod af en række europæiske lande samt Japan og USA. På den anden side var som nævnt, Centralmagterne som bestod af Tyskand, Østrig-Ungarn,

Osmannerriget og Bulgarien.^{5} Ved krigens start valgte USA at erklære sig neutrale, da hverken

borgerne eller politikerne havde noget ønske og at gå ind i nogen form for styrkeprøve, og hellere så sig selv i en fredelig position. Dog fik USA allerede krigen at mærke i 1915, hvor Tyskland med deres ubåde, valgte at sænke det amerikanske passagerskib Lusitania. 128 civile amerikanere omkom under episoden. Dog var denne hændelse ikke nok til, at USA ville forlade deres neutrale position. USA’s præsident, Woodrow Wilson blev genvalgt i 1916 under sloganet ”Han holdt os ude af krigen”, hvilket skulle komme til at forekomme ironisk. 1.

Februar 1917 erklærede Tyskland uindskrænket ubådskrig, hvilket betød, at samtlige skibe uafhængigt af deres nationalitet, kunne blive angrebet hvis de nærmede sig Europa.

4

http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_nationalstatstiden/usa_i_1800-
tallet/udenrigspolitik/monroe-doktrinen/ - 04/12/2015

5

”VERDEN Det 20. Og 21. århundrede”, Henrik Wiwe Mortensen og Lars Peter Visti Hansen, side 55

Side 6

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

6

Konflikten fik en yderligere optrapning, da 3 amerikanske handelsskibe blev sænket samme dag. Den 2. april 1917 bad Wilson kongressen om lov til at erklære Tyskland krig, hvilket der blev givet tilladelse til. USA blev altså her tvunget til at lave et brud på Monroedoktrinen fra

1823, da de her indgik i de europæiske stridigheder. Dog gik der tid før at USA for alvor kom ind i krigen, da de først skulle have opbygget en hær, og derudover var Europa ikke direkte

hjemmebane for det amerikanske militær.^{6} Wilsons mål med krigen var dog klart at vinde

freden i verden tilbage, hvilket han også dels fik i slutningen af 1918, efter en stor offensiv fra Ententens side. Krigen sluttede officielt Efter krigen havde USA på daværende tidspunkt ingen planer om at blive involveret mere i de europæiske stridigheder. Man ønskede i stedet at genetablere den isolationistiske kurs som USA tidligere havde ført, men som man var blevet tvunget til at ændre.

USA’s rolle i 2. Verdenskrig:

2. Verdenskrig begyndte i 1939 og varede indtil 1945. Krigen i Europa var primært grundet den udenrigspolitik, som Hitlers nationalsocialistiske parti havde ført, siden de kom til magten i 1933. I krigen var der på den ene side Aksemagterne som bestod af Tyskland, Italien og Japan som politiske allierede grundet deres fælles hårde ekspansionspolitik. På den anden side var de allierede, der bestod af lande som USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig som hovedaktører. USA tog deres første skridt i krigen i 1940, hvor at USA udlånte militærmidler til Storbritannien til gengæld for, at USA fik rettigheder på de Britisk- Vestindiske øer. Selv samme år valgte den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt at indføre værnepligt, da han forudså at USA ville komme til at få en rolle i krigen. Dog var der et bredt ønske blandt politikerne og befolkningen om at vedholde den isolationistiske kurs, som USA havde haft siden 1. Verdenskrig. USA fik for alvor rystet sin tidligere neutrale position af

sig ved det japanske angreb på Pearl Harbor 7. december 1941.^{7} De efterfølgende dage skulle

vise sig at være enormt betydningsfulde, da Tyskland og Italien valgte at erklærere krig mod

6

”Amerikanske præsidenter fra George Washington til Bill Clinton”, Frank Esmann, s 232-235

7

”Amerikanske præsidenter fra George Washington til Bill Clinton”, Frank Esmann, side 261-

264

Side 7

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

7

USA. 1941 var året for Sovjetunionens indtræden i krigen, da Tyskland valgte at angribe dem

samme år.^{8} Årene efter bestod af en af en lang række slag, blandt andet det berømte slag i

Normandiet 6.6.1944 kaldet D-dag, hvor Canada, Storbritannien og USA gik i land. Krigen skulle vare indtil 1945, hvor USA for alvor demonstrerede sin styrke ved atomangrebene 6. og

9. august 1945, på henholdsvis Hiroshima og Nagasaki – hvilket endte med over 100.000

dødsfald. Dette resulterede i at Japan overgav sig over for USA den 15.8.1945.^{9} Samme år

overgav både Italien og Tyskland, hvor både nazismen og fascismen næsten var fuldstændig udryddet fra Europa. Efter krigen fik USA den største rolle i den internationale økonomi grundet Bretton Woods-systemet fra 1944. Bretton Woods-systemets hensigt var at forhindre de store udsving man havde set i forhold til valutakurserne under krigen. Der blev derfor oprettet nogle internationalt gældende regler om faste valutakurser, der kunne ændres ved store udsving i et givent lands økonomi, eller gennem lån fra Den Internationale Valutafond

                                          10
(IMF). I forhold til dette fik USA altså en stor rolle.

Den kolde krig og stiftelsen af NATO:

Den kolde krig var en politisk konflikt der udspillede sig efter 2. Verdenskrig mellem de kapitalistiske lande og de kommunistiske. I det magtpolitiske billede var den kolde krig en krig om magten over Europa og senere den resterende del af verden mellem de to store

supermagter efter 2. Verdenskrig, USA og Sovjetunionen.^{11} En af de vigtigste begivenheder var

Trumandoktrinen. Trumandoktrinen blev indført i 1947 og var en amerikansk støtte til Grækenland og Tyrkiet, som var truet af den kommunistiske supermagt, Sovjetunionen. USA’s støtte til landene lå på 400 millioner dollars, og var et direkte brud med Monroedoktrinen fra

8

Lars Andersen m.fl., ”Fra verdenskrig til velfærd” 2007, side 19

9

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshist
orie/Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig

10

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/%C3%98konomi/Valutateor
i_mv./Bretton_Woods-systemet

11

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_o
g_organisationer/den_kolde_krig

Side 8

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

8

1823, da USA med denne handling gjorde sig ansvarlig for sikkerheden, også uden for den

                12
vestlige halvkugle. Årene efter gik også med genopbygning af Europa, og herved kom

Marshallplanen fra USA. Marshallplanen var et hjælpeprogram, hvor USA skulle komme til at bruge hele 13 milliarder dollars på at genopbygge en lang række af de europæiske lande.

Dette var selvfølgelig også i USA’s egen interesse, da Europa var en vigtig handelspartner, men også for at forhindre en udbredelse af kommunisme. Marshallplanen blev blandt andet givet til Frankrig, Storbritannien samt en lang række andre lande. De østeuropæiske lande blev også tilbudt en del af Marshallplanen, men disse lande var kommet under kontrol af

                               13
Sovjetunionen, som afslog tilbuddet. Under den kolde krig, blev organisationen, NATO

(North Atlantic Treaty Organization) grundlagt. Organisationen blev grundlagt 4. april 1949.

Formålet med organisationen var at forbedre sikkerhedsvilkårene i det nordatlantiske område, hvilket vil sige USA, Canada og Europa – der var truet at den daværende anden supermagt, Sovjetunionen. Ved grundlæggelsen af NATO kom 12 lande med – heriblandt var

lande som USA, Storbritannien, Danmark og Frankrig.^{14} Undervejs under den kolde krig blev

flere lande medlemmer af organisationen - hvilket var en fordel, da grundstenen ved organisationen var at et angreb på et eller flere af landene ville blive opfattet som et angreb på

hele organisationen.^{15}

En af de vigtigste forklaringer på enden på den kolde krig i 1989, var Sovjetunionens given slip på deres hårde kontrol over de østeuropæiske lande. En vigtig faktor i Sovjetunionens sammenbrud i 1991 var det økonomiske aspekt. Landets økonomi var bygget på planøkonomi, hvilket fungerede fint i starten – men på længere sigt kunne dette system ikke fungere i forhold til kravet fra befolkningen om højere levestandarder, svarende til de

12

”USA Historie og Identitet”, Niels Bjerre-Poulsen, side 70

13

USA Historie og Identitet”, Niels Bjerre-Poulsen, side 70-71

14

http://www.faktalink.dk/titelliste/nord/nordhele

15

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_o
g_organisationer/NATO

Side 9

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

9

       16
vestlige. Derudover var faldet af Berlinmuren også et vigtigt element, da Europa ikke var

delt på samme måde længere.

9/11:

Den 11. september 2001 ramte et kæmpe terrorangreb USA – det største angreb i USA siden angrebet på Pearl Harbor. Op mod 3000 mennesker omkom. Mest omtalt er angrebene på The Twin Towers, som var et symbol på USA’s økonomiske velstand. Derudover forekom andre angreb i USA samme dag, men dog ikke af nogen tilsvarende kaliber. Dog var der ingen der tog ansvar for angrebene dagene efter, men efter lidt tid kom terrororganisationen Al-Qaeda ud og tog ansvaret for handlingerne. Allerede få timer efter angrebene erklærede præsident George Bush, at USA var i krig mod terrorismen og at dette nu var det primære i USA’s sikkerhedspolitik. Dette terrorangreb skulle altså vise sig at få en stor betydning for den amerikanske udenrigspolitik fremover. Det resulterede i USA’s start på krigen mod terror og

hermed krigen i Afghanistan.^{17}

George Bushs tale på West Point 2002:

Her vil de aspekter der karakteriserede Bushs udenrigs- og sikkerhedspolitiske blive analyseret og senere vil det grundlæggende bag disse aspekter, blive sammenlignet med den udenrigs- og sikkerhedspolitik Obama førte.

George Bush afholdte i sommeren 2002, en tale på West Point til de kommende amerikanske soldater. West Point er et meget kendt og prestigefyldt militærakademi i New York. Talen

bliver altså afholdt trekvart år efter 9/11 og dermed også USA’s deltagelse i krigen mod

terror. Bush starter sin tale med at anerkende betydningen af de kommende soldater på West

16

http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Denkoldekrigsafslutning_357001_r

asm116d.pdf

17

”USA’s nye verdensorden” Anne Okkels Olsen og Søren Mørch, side 138

Side 10

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

10

Point: ”In every corner of America, the words ”West Point” command immediate respect. This place where the Hudson River bends is more than a fine institution of learning. The United States Military Academy is the guardian values that have shaped the soldiers who have shaped the

history of the world”^{18} – Bush taler altså her til de mænd og kvinder, hvor størstedelen af dem

snart skal til Afghanistan og kæmpe for USA. Derfor får Bush understreget deres betydning, ved at påpege deres medvirken til at forme verden, samt den respekt det skaber hos den almene amerikaner at have gået på West Point. Samtidig udviser Bush på denne måde sin respekt og taknemmelighed over for de mænd og kvinder, der sætter deres eget liv på spil for USA’s skyld. For underbygge betydning af soldaterne, citerer Bush fra den tidligere General Marshall: ”We’re determined that before the sun sets on this terrible struggle, our flag will be recognized throughout the world as a symbol of freedom on the one hand, and of overwhelming

power on the other”^{19} – Dette citat stammer fra kort tid efter angrebet ved Pearl Harbor. Bush

perspektiverer her til en historisk meget betydningsfuld amerikansk begivenhed, og bruger her det amerikanske flag som et symbol på frihed og styrke. Bush forsøger altså her at skabe en stærkere nationalfølelse hos de amerikanske soldater.

Talen bliver dog længere henne mere koncentreret om USA’s udenrigspolitiske situation i forhold til krigen mod terror. ”In the world we have entered, the only path to safety is the path

                            20
of action. And this nation will act”

– Bush har altså intentioner om at bruge hård magt i forhold til at løse denne problematik. Hvilket også viser noget om Bushs genelle sikkerhedspolitiske agenda i forhold til trusler fra omverden. Bushs realisme kommer klart til udtryk, i hans tro på Clash of Civilizations, hvor der bag ordene ”path of action” ligger en amerikansk deltagelse i krig. Bush lægger i sin tale stor vægt på den forening der ses blandt de civiliserede lande, grundet fælles interesseområder og fælles værdier: ”Today the great powers are also increasingly united by common values, instead of divided by conflicting ideologies. The United States, Japan and our Pacific friends, and now all of Europe, share a deep commitment to human freedom, embodied in strong alliances such as NATO. And the tide of

18

Bush, George (Bilag 1) ”President Bush Delivers Graduation Speech at West Point”

19

Bush, George (Bilag 1) ”President Bush Delivers Graduation Speech at West Point”

20

Bush, George (Bilag 1) ”President Bush Delivers Graduation Speech at West Point”

Side 11

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

11

                                21
liberty is rising in many other nations”

– Bush argumenter her stærkt for, at tiderne for internationale konflikter og ideologibaserede opdelinger er forbi. Bush henviser her til NATO-alliancen, som i dag indeholder en lang række tidligere fjendtlige lande. Tiderne for geografiskbaserede alliancer, viser sig i form af NATO altså også til at være ovre. USA har tidligere i historien ført en isolationistisk kurs over for størstedelen af de nuværende NATO-lande, men den tid er for længst forbi og deres fælles værdipolitiske interesser, herunder den menneskelige frihed som nævnt i talen, har ført dem sammen i blandt andet NATO-alliancen.

Bush påtager i sin tale, USA rollen i verden der skal skabe frihed og menneskerettigheder i hele verden: ”In our development aid, in our diplomatic efforts, in our international broadcasting, and in our educational assistance, the United States will promote moderation and

tolerance and human rights. And we will defend the peace that makes all progress possible.”^{22} –

denne udtalelse om USA’s rolle i forhold til at skabe fremskridt i resten af verden danner grundlag for noget af den udenrigspolitik, man førte i Mellemøsten med hensyn til Irak krigen, hvor man gik ind på baggrund af det diktatoriske styre, Saddam Hussein førte. Bush satte sig altså som mål at forsvare rettigheder og fred i de mellemøstlige lande.

Konklusionen på denne tale er at George Bush efter 9/11 ville sikre sig, at USA fik en stor

indflydelse i den mellemøstlige verden. Med denne tale retter Bush, USA’s sikkerhedspolitiske øjne mod Afghanistan og hvordan at verden har ændret sig siden den kolde krig, og det nu er der truslen kommer fra. Bush agtede at bruge hård magt over for den gruppe af mennesker der holdt til i Afghanistan, som truede den amerikanske befolkning. Bushs realisme kommer klart til udtryk i talen i form af den sikkerhed, Bush ønskede at skabe ved brug af militærmagt.

Bush både starter og slutter sin tale med at anerkende det amerikanske militærs betydning og respekt det har blandt folket.

21

Bush, George (Bilag 1) ”President Bush Delivers Graduation Speech at West Point”

22

Bush, George (Bilag 1) ”President Bush Delivers Graduation Speech at West Point”

Side 12

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

12

Barack Obamas tale i Kairo, 4. juni 2009:

Barack Hussein Obamas tale bliver afholdt i 2009, i starten af Obamas første embedsperiode.

Talen er til hele den muslimske verden, med den hensigt at bygge broer mellem USA og de muslimske lande. Dette bliver en slags rød tråd gennem hele talen, der ellers kommer ind på en del forskellige emner. Her nævner Barack Obama flere gange, at han vil skabe a new beginning, hvilket også var noget Obama havde brugt tidligere. Denne gang er der dog tale en ny begyndelse i det amerikanernes og muslimernes forhold. Obama siger allerede som noget af det første i sin tale ”I’ve come here to Cairo to seek a new beginning between the United States and Muslims around the world, one based on mutual interest and mutual respect, and one based upon the truth that America and Islam are not exclusive and need not to be in

           23
competition.” – Her oplever man, hvordan at Obama forsøger at bygge broer og skabe

respekt mellem USA og muslimerne, samtidig bruger han også begrebet a new beginning og henviser til hvordan forholdet har været op gennem 00’erne under Bush.

Obama lægger stor vægt på, at USA ikke er i krig mod islam, men mod de voldelige ekstremister. Dette gør han for at forene amerikanerne og muslimerne mod de volde ekstremister, hvilket han gør ved at sige ”In Ankara, I made clear that America is not – and

never will be – at war with Islam”^{24} – dette giver et tydeligt billede af Obamas hensigt om at

skabe en ny begyndelse, hvor det er et grundlæggende element er, at USA ikke ses i krig mod religionen islam. Netop religion bruger Obama til at forene med. Han taler gennem hele sin tale meget positivt om islam. Det gør han ved blandet andet ved at citere fra koranen flere gange. Hvilket vi også ser i slutningen af talen, hvor Obama siger ”O mankind! We have created you male and a female; and we have made you into nations and tribes so that you may know one

another”^{25} – i denne sammenhæng citerer Obama et stykke fra koranen, hvor samme

23

Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/ B

24

Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/

25

Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/

Side 13

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

13 betydning også er at finde i diverse andre religioner – herunder kristendommen, som han kort efter også citerer kort fra – netop for at drage paralleller mellem de to religioner.

Afghanistan-krigen bliver omtalt som en nødvendighed efter 9/11, hvor tusindvis af uskyldige

amerikanske civile blev dræbt. Grundet dette angreb blev bekæmpelsen af terror alfa omega i USA’s sikkerhedspolitik – hvilket Obama understøtter ved brug af islam og citerer fra koranen; ”The Holy Koran teaches that whoever kills an innocent is as –- as it is as if he has

killed all mankind”^{26} – ved brugen af islam retfærdiggør Obama på den måde den

udenrigspolitiske agenda, USA har haft i forhold til bekæmpelsen af de voldelige ekstremister

op gennem nullerne, siden terrorangrebet ved 9/11. På den måde skaber Obama også en

fælles holdning til bekæmpelsen af ekstremister. Dog udviser Obama ikke samme holdning over for krigen i Irak, som Obama ikke mener var en nødvendig krig – dog mener Obama, at det irakiske folk er bedre tjent uden diktatoren Saddam Hussein. Obama mener dog at USA har lært noget af krigen: ”I also believe that events in Iraq have reminded America of the need to

                                                                             27
use diplomacy and build international consensus to resolve our problems whenever possible” –

Dette er et tydeligt tegn på Obamas generelt idealistiske syn på verden, hvor diplomatiske løsninger af internationale stridigheder er en grundlæggende del.

I forhold til konflikten mellem Israel og Palæstina, viser Obama overraskende meget forståelse og sympati over for palæstinenserne – på trods af USA’s og Israels gode forhold.

Præsidenten påpeger også den plads og støtte Hamas har hos dele af den palæstinensiske befolkning, men påminder dem om deres ansvar, og opfordrer Hamas til at stoppe deres vold og krig mod Israel: ”Resistance though violence and killing is wrong and it does not succeed. For centuries, black people in America suffered the lash of the whip as slaves and the humiliation of segregation. But it was not violence that won full and equal rights. It was a peaceful and

26

Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/

27

Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/

Side 14

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

14

                                                              28
determined insistence upon the ideals at the center of America’s founding.” –altså en direkte

opfordring til palæstinenserne, og dermed også Hamas, til at opsøge deres mål om selvstændighed på en mere human måde og henviser her til tidligere historiske begivenheder, hvor den fredelige kamp har skabt resultater. Obama opfordrer det arabiske folk til at lægge den tidligere arabisk-israelske konflikt bag sig og i stedet kigge fremad og fokusere på andre, vigtigere problemer. ”It must be a cause for action to help the Palestinian people develop the institutions that will sustain their state, to recognize Israel’s legitimacy, and to choose progress

                                29
over a self-defeating focus on the past”

– dette er altså et klassisk eksempel på Obamas brug af blød magt til at imødekomme diverse nationer, og på den måde forsøge at fremtvinge en mere fredelig løsning på en ellers meget anspændt længerevarende konflikt.

Præsidentens værdipolitiske budskab er svagere, i forhold til hvordan man tidligere har set USA agere i forhold til omverden. Talen her er fra 2009, og altså før Det Arabiske Forår, hvor man ellers kunne have forventet en større prædiken for vestlige værdier, herunder demokrati. ”I know there has been controversy about the promotion of democracy in recent years, and much of this controversy is connected to the was in Iraq. So let me be clear: No system

of government can or should be imposed by one nation by any other.”^{30} – Obama erklærer sig

her indirekte uenig med USA’s invasion i Irak, og forsøget på at tvangsindføre demokrati.

Obama mener altså ikke, at USA på nogen måde skal være med til pålægge andre lande at indføre demokrati. Dette er også et billede af Obamas generelle udenrigspolitiske holdning i forhold til USA’s krigsførelse i Mellemøsten, men også en anden værdipolitisk vinkel, end den Bush havde haft op gennem nullerne.

Konklusion på talen er, at Obama ikke ønsker at videreføre den udenrigspolitik, der tidligere er blevet ført overfor mange af de muslimske lande. Obama ønsker derimod at bygge broer

28

Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/

29

Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/

30

Obama, Barack (Bilag 2) - http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/

Side 15

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

15 mellem USA og den arabiske verden, hvilket han gør ved at finde fælles interesseområder for begge parter. Udover dette bruger Obama flere gange muslimernes egen religion til også at skabe en fælles forståelse og ens holdning i forhold til flere af USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske kontroverser i verden. Obama taler flere steder i sin tale om krigene i verden. Obama mener, at USA kun skal deltage i krige af nød – f.eks. som krigen i Afghanistan.

Obama giver dog udtryk for sin søgen efter fredelige løsninger, herunder Israel-Palæstina konflikten, samt udtrækningen af alle tropper fra Irak senest ved udgangen af 2012 – hvilket passer perfekt ind i Obamas ønske om en ny begyndelse.

Sammenligning af de to taler:

Udenrigs- og sikkerhedspolitik er meget forskellige under henholdsvis Bush og Obamas administration. Bushs tale er meget præget af, at det er de kommende amerikanske soldater i krigen i Afghanistan. Her går budskabet klart på, at de kommende amerikanske soldater, skal ned og bekæmpe terroristerne og forsvare de vestlige værdier som USA deler med sine allierede, samt af forsvare freden som terroristerne er med til at true.

Bushs generelle udenrigspolitiske holdning til USA’s rolle i verden er også anderledes sammenlignet med Obamas. Bush mener, at det er USA’s ansvar at sikre frihed og menneskerettigheder omkring i verden. Obama har derimod et andet syn på USA’s rolle i verden. Obama mener ikke, at USA skal gå ind og pålægge et andet land en bestemt styreform, hvorfor han i sin tale garanterer at trække amerikanske tropper ud af Irak inden udgangen af

2012. I forhold til nødvendigheden af Afghanistankrigen, har Bush og Obama et forholdsvis ens syn. Hvad der dog er mærkværdigt at lægge mærke til, er forskellen i den italesættelse af den gruppe, man har til hensigt at bekæmpe. I Bushs tale kalder han den gruppe, der skal bekæmpes for ”terrorister”, hvilket er et ord som Obama ikke bruger en eneste gang i sin tale.

I stedet kalder Obama dem i sin tale for ”voldelige ekstremister”, hvilket er et symbol på den generelle forskel, der er mellem Bush og Obamas udenrigspolitiske grundlag i forhold til Mellemøsten, hvor Obamas hensigt mere er at bygge broer, hvorfor han vælger et andet ordvalg.

Side 16

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

16

Forskellen mellem Bush og Obama kan ses i forhold til Bushs realistiske syn på verden kontra Obamas mere idealistiske. Dette udspiller sig ved Bushs fortalen for at løse stridighederne ved brug af militær magt og på den måde demonstrere USA’s militære overlegenhed overfor de grupper i Afghanistan, som truer den amerikanske befolkning. Kontra den måde, hvor Obama, efter flere års krig i Mellemøsten, forsøger at genopbygge forholdet mellem verdens muslimer og USA. Hvilket passer perfekt ind i den idealistiske tankegang, grundet vigtigheden af et godt international forhold på grund af den øgede interdependens. Obama har altså til dels trukket den demokratiudbredende udenrigspolitik tilbage, som var blevet ført af Bush gennem nullerne. På trods af, at det ikke er helt de samme emner som bliver belyst i talerne, siger dette stadig en hel del om, hvordan Obama er mere tilbageholdende udenrigspolitisk. Her er det væsentligt at nævne situationen mellem israelerne og palæstinenserne, som Obama omtaler i sin tale, hvor han lægger op til et meget imødekommende forhold til begge parter, hvilket siger noget om Obamas gennerelle udenrigspolitik og forsøg på at skabe fred.

Kan USA bevare sin status som unipol i det internationale samfund?

Siden afslutningen på den kolde krig, har USA haft en rolle i det internationale samfund som unipolar supermagt. Hvilket vil sige, at USA har været suveræne inden for de hårde magt ressourcer, der indebærer en stor befolkningsmængde, stort territorium, en stærk økonomi,

velfungerende naturressourcer og sidst, men ikke mindst, en stærk militær magt.^{31} I forhold

til USA’s kommende magtposition i verden, vil der her komme tre forskellige syn. En ny magtbalance, hvor man vil se BRIK-landene i en stor fremgang, en inkluderende verdensorden, hvor USA forsætter som hovedaktør, men hvor Kina spiller en stor rolle og en anti-amerikaniserende sejr, hvor ekstremistiske, religiøse grupper vil vinde frem og

demokratiet vil svækkes.^{32}

Om USA kan blive ved med at bevare sin magtfaktor som unipolar supermagt, hersker der stor tvivl om. Nogle mener sågar, at USA har mistet sin position for flere år siden, og at verden er

31

”Overmagt USA og Europa i det 21. århundrede”, Birthe Hansen, side 29

32

Hans Branner 2015 ”Global Politik” side 112

Side 17

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

17 på vej til at få en ny magtbalance. Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Hans Mouritzen, som har skrevet en artikel i magasinet RÆSON. Han udpeger 2008 som året, hvor USA mistede sin position som unipol, grundet en række hændelser. Ruslands ageren i Georgien fik stor betydning, for USA’s rolle som unipolar supermagt. Ved denne begivenhed så man ikke USA komme med noget modsvar i forhold til hvad man kunne forvente af en unipol. Man kan derfor argumentere for, at når USA har mistet sin rolle som unipolar supermagt, får lande som Rusland får lov til at hævde deres

             33
interessesfære. 2008 var også året, hvor den internationale finanskrise virkelig ramte.

Her blev også den amerikanske økonomi ramt virkelig hårdt. En økonomi som gennem flere år er blevet finansieret af den voksende kinesiske økonomi. Dette bliver beskrevet i en artikel af Kåre Pedersen fra dagbladet Information i 2009. Her skulle USA efter sigende have opbygget en gæld til Kina på 1000 milliarder dollars, hvilket er et argument for, at USA har mistet sin rolle som verdens største kreditor, dette vil sige at have været en svækkelse af

deres position som unipol.^{34} Også Indien, som er en del af BRIK-landene, oplever stor

økonomisk fremgang. Dette beskrives i en artikel bragt i Jyllands-Posten i juni 2015, kaldet ”Stormagtsdrømme bliver udfordret af svag økonomi”, skrevet af Poul Funder. her bliver det beskrevet, hvordan Indien oplever stor økonomisk fremgang. En væsentligt større end de

andre BRIK-lande, som over en længere årrække også har oplevet en stor økonomisk vækst.^{35}

Denne store økonomiske fremgang i disse lande bliver ud fra et realistisk synspunkt set som et element, der er med til at skabe mere lighed i verdens magtbalance. USA ser altså ud til på sigt at blive væsentligt økonomisk overgået af BRIK-landene, hvis BNP stormer frem. Man kan altså argumentere for at USA, på længere sigt, vil blive nødt til at affinde sig med ikke længere at være den universelt største aktør på den internationale scene. Set ud fra den realistiske tankegang, vil unipolariteten aldrig være nogen længerevarende tilstand. Her kan specielt Kina kan se ud til at blive en stor økonomisk udfordrer. Dog kan man også modsat argumentere for, at USA’s militære magt og deres strategiske allierede, herunder blandt andet

33

http://raeson.dk/2014/hans-mouritzen-usas-status-som-unipol-sluttede-for-flere-aar-

siden/

34

http://www.information.dk/181822

35

http://www.jyllands-
posten.dk/protected/premium/international/ECE7859009/Stormagtsdr%C3%B8mme+blive
r++udfordret+af+svag+%C3%B8konomi/

Side 18

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

18

NATO, vil være med til at bevare deres magtposition.^{36} Endda er denne militære magt ikke

blevet demonstreret på samme måde under Obama, som den blev under Bush.

På trods af Kina og de øvrige BRIK-landes store økonomiske fremgang, kan man modsat argumentere for, at USA stadig bevarer sin position som unipol i den inkluderende verdensorden, som man har haft siden den kolde krigs afslutning. USA’s brug af blød magt vil ud fra en idealistisk tankegang, sikre USA i en position foran Kina længe ud i fremtiden – hvilket bliver beskrevet i en artikel fra Politiken, bragt i april 2015, kaldet

”Debat: Mandagsanalyse: Supermagten er i vildrede”.

Her udpeger en professor ved navn Joseph Nye, at på trods af Kinas store økonomiske fremskridt, vil USA’s indkomst per indbygger stadig være væsentligt højere end Kinas mange år ud i fremtiden. Forskeren Joseph Nye mener altså, modsat fortalerne for den nye magtbalance, at indkomsten per indbygger vejer tungere end den stigende BNP, i forhold til at

have dominans i verdenssamfundet.^{37} Ud fra det idealistiske synspunkt kan man også

argumentere for, at fortidens historiske ændringer i magtholdene, ikke på samme måde forekommer længere, da globaliseringens medvirken til en voksende interdependens, samt

den nuværende mængde af atomvåben medfører, at magtkrige ikke længere forekommer.^{38}

Modsat vil realisterne mene, at sammenstødene mellem civilisationerne stadig forekommer, og er medvirkende til ændringerne i verdenssamfundets magtforhold. Derved ses USA’s status som unipolar magt, fra et realistisk synspunkt, altså truet.

At USA stadig vil bevare position som unipol, kan man stadig argumentere trods andre landes overtræder de retningslinjer som USA ellers skulle lægge og opretholde. Som f.eks. Ruslands ageren i forhold til Georgien i 2008 som tidligere nævnt. Her kan man kigge på tidligere historiske begivenheder, hvor USA ikke har fået sat sig i respekt som supermagt under den kolde krig eller senere som unipol. Dette bliver nævnt i en artikel fra magasinet RÆSON, i en artikel kaldet "Unipolariteten er slut igen, igen” af Peter Viggo Jakobsen. Han henviser her til

36

Hans Branner 2015 ”Global Politik” side 115-117

37

Gorm Rye Olsen ”Debat: Mandagsanalyse: Supermagten er i vildrede”, Politikken 2015

38

Hans Branner 2015 ”Global Politik” side 112-115

Side 19

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

19 andre begivenheder, hvor USA ikke har kunnet diktere, hvordan andre lande skulle forholde sig. Han henviser blandt andet Bill Clintons mislykkede forsøg på at skabe fred mellem israelerne og palæstinenserne eller USA’s mislykkede forsøg i forhold til at stoppe Nordkorea og Irans atomprogrammer. Dette er altså eksempler på, hvordan man kan argumentere for, at USA’s rolle som unipol ikke kan erklæres slut ved enkelte begivenheder, hvor USA ikke får sin

vilje igennem.^{39} Anti-amerikanismens syn på USA’s handler om omverdenens syn på USA.

Dette syn var ikke så godt under Bush-administrationen, primært grundet den udenrigspolitik den førte i forhold til Mellemøsten, hvor mange af indbyggerne, der var præget af disse krige fik et meget negativt syn på USA. Dette syn blev dog ændret under Obama, der har ført en blødere magtpolitik end sin forgænger. Dog har anti-amerikanismen også noget andet at gøre med, end hvem der er præsident. I flere lande er der dele af befolkningen der mener at have lidt store tab grundet USA’s samarbejde med lande, der anses som fjendtlige være over for deres land, hvor de mener, at de kulturmæssigt eller historisk er blevet undertrykt. Dette verdensordens syn har altså, modsat de to andre, en væsentlig større folkelig betydning i omverdenen.

Som et kraftigt element af den anti-amerikanisme, har vi i nyere tid set et kraftig fremtræden af den ekstremistiske grupper, Islamisk Stat. Denne fremtræden bliver beskrevet i en artikel

                                                                40
fra Information i juni 2015, kaldet ”Islamisk Stat vinder frem i Centralasien” som er skrevet af

Vibeke Sperling. Det centrale i denne artikel er her hvordan den anti-amerikanisme, der logerer rundt i verden, er med til at få folk til at tilslutte sig religiøse, ekstremistiske grupper som Islamisk Stat. Denne fremtræden af gruppen skal dog ikke ses som en direkte trussel mod USA’s position som unipol, men mere som en trussel mod de civiles sikkerhed i hele vesten.

Dog er dette et udtryk for, hvad det negative syn på USA i verden kan være med til at forårsage, og på længere sigt kan det have store konsekvenser for USA. Latinamerikas syn på USA spiller dog en væsentlig og vigtige rolle i forhold til, hvorvidt USA kan bevare sin rolle som unipolar supermagt. Uligheden i de latinamerikanske samfund har været voksende de sidste årtier, hvilket har ført til en socialistisk udbredelse i Latinamerika.

39

Peter Viggo Jakobsen ”I krig og tvivl Artikler fra RÆSON”

40

http://www.information.dk/535663

Side 20

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

20

Denne socialistiske revolution i Latinamerika bliver omtalt i en artikel fra 2007 med titlen ”USA af USA's favntag”, skrevet af Ebbe Fischer. Her bliver der blandt andet henvist til Venezuelas tidligere regeringsleder Hugo Chávez, der som en del af sin politik førte

kampagner direkte mod Bush og USA.^{41} Altså et tydeligt eksempel på hvor anti-

amerikanismen spiller en rolle, da en socialistisk drejning også vil føre til en mere isolationistisk kurs og på den måde påvirke den amerikanske økonomi.

Dette verdenssyn er dog modsat de andre mere langsigtet, da en socialistisk samfundsdrejning i hele Latinamerika, og derved en påvirkning af den amerikanske økonomi, vil tage en hel del år. Modsat kan man også argumentere for, at USA bevarede sin unipolaritet, selv under den store økonomiske krise i 2008, og at påvirkningen fra de latinamerikanske lande derfor ikke vil kunne true USA’s unipolaritet.

Om USA kan blive ved med at bevare sin position som unipol i det internationale samfund findes der ikke noget entydigt svar på. USA har siden afslutningen på Den Kolde Krig, haft status som unipolar supermagt. Den status har USA i manges øjne stadig, men den ser ud til i de kommende år at blive udfordret. Specielt på det økonomiske plan, hvor andre store civilisationer gør store fremskridt. USA er stadig ubetinget verdens stærkeste militære magt, hvilket kan ende med at have stor betydning i sagen om USA’s bevarende af position som unipol.

Konklusion:

USA’s udenrigspolitiske agenda startede ved Monroedoktrinen i 1823. Siden da har en række af historiske begivenheder påvirket den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik. USA er her gået fra at være et land med et mål om at kunne holde en isolationistisk kurs og ikke blande sig i de europæiske stridigheder, til at være verdens unipolare supermagt, med enorm indflydelse på resten af verden. Under administrationen af henholdsvis George Bush og Barack Obama, har man oplevet to meget forskellige former for udenrigspolitik. Bushs

41

http://www.b.dk/verden/ud-af-usas-favntag

Side 21

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

21 udenrigs- og sikkerhedspolitik var koncentreret om krigene i Mellemøsten, i krigen mod terror, samt USA’s rolle som demokratiets udbreder. Obama har derimod haft en tendens til at bruge mere blød magt. Obamas udenrigs- og sikkerhedspolitik har generelt være mere tilbageholdende end Bushs var. Obama har derudover delvis trukket USA’s rolle tilbage som demokratiets udbreder, blandt andet ved at vise sin utilfredshed med Irakkrigen og trække tropper tilbage. Om USA kan bibeholde sin rolle som unipolar supermagt, er svært at svare på.

Efter Den Kolde Krigs afslutning og sammenbruddet på Sovjetunionen har USA fungeret som unipolar supermagt, dog er de over de senere år fået væsentlig konkurrence i forhold til det økonomiske aspekt , hvor BRIK-landene oplever stor fremgang og muligvis kan være med til at true USA’s magt og derved ændre ved magtforholdene, der ellers tidligere har været meget fasttømret.

Litteraturliste:

Bøger:

Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. 1. udg. Gyldendal, 2007. (Bog) Bjerre-Poulsen, Niels: I: USA Historie og Identitet. 2. udg. Systime, 2011. (bog) Branner, Hans: Global Politik. 3. udg. Colbumbus, 2015. (Bog)

Esmann, Frank: Amerikanske præsidenter fra George Washington til Bill Clinton. 1. udg. Aschehoug,

2001. (Bog)

Hansen, Birthe: Overmagt USA og Europa i det 21. århundrede . 1. udg. Gyldendal, 2003. (Bog) Jakobsen, Peter Viggo: I krig og tvivl Artikler fra RÆSON. 1. udg. RÆSON MEDIER, 2013. (Bog) Mortensen, Henrik Wiwe og Lars Peter Visti Hansen: I: VERDEN Det 20. Og 21. århundrede. 1. udg.

Lindhardt og Ringhof, 2014. (bog)

Olsen, Anne Okkels og Søren Mørch: I: USA's nye verdensorden. 1. udg. Systime, 2006. (bog)

Side 22

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

22

Hjemmesider:

2. Verdenskrig. Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_kr
igshistorie/Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig- Besøgt d. (Internet)

www.denstoredanske.dk: James Monroe. Udgivet af Gyldendal. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._
/James_Monroe - Besøgt d. (Internet)

www.denstoredanske.dk: Bretton Woods-systemet. Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/%C3%98konomi/Valu
tateori_mv./Bretton_Woods-systemet - Besøgt d. (Internet)

www.denstoredanske.dk: Den kolde krig. Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_po
litik_og_organisationer/den_kolde_krig- Besøgt d. (Internet)

www.denstoredanske.dk: NATO. Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_po
litik_og_organisationer/NATO- Besøgt d. (Internet)

Historiens Verden: Monroe-doktrinen (1823). Udgivet af Historiens Verden.

Internetadresse:http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_nationalstatstiden/usa_i_18
00-tallet/udenrigspolitik/monroe-doktrinen/ - Besøgt d. 04.12.15 (Internet)

www.faktalink.dk: NATO. Udgivet af DBC.

Internetadresse: http://www.faktalink.dk/titelliste/nord/nordhele - Besøgt d. (Internet)

Side 23

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

23

Den kolde krigs afslutning: www.historiefaget.dk. Udgivet af Clio Online.

Internetadresse:http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Denkoldekrigsafslutning_35

7001_rasm116d.pdf - Besøgt d. 12.12.15 (Internet) www.Jyllands-posten.dk: Læs den fulde udgave af Obamas tale i Kairo. Udgivet af Jyllands-posten.

Internetadresse: http://jyllands-
posten.dk/dokumentation/ECE4150970/l%C3%A6s+den+fulde+ad+obamas+tale+i+kairo/ - Besøgt

d. 11.12.15 (Internet) www.jyllands-posten.dk: Stormagtsdrømme bliver udfordret af svag økonomi. Udgivet af Jyllands-

Posten. Internetadresse: http://www.jyllands-
posten.dk/protected/premium/international/ECE7859009/Stormagtsdr%C3%B8mme+bliver++udfo
rdret+af+svag+%C3%B8konomi/- Besøgt d. 14.12.15 (Internet)

Artikler:

Fischer, Ebbe: Ud af USAs favntag. I: Berlingske Tidende, , (Artikel)

Mouritzen, Hans: USA's status som unipol sluttede for flere år siden. I: RÆSON, , s. /-/.

Internetadresse: http://raeson.dk/2014/hans-mouritzen-usas-status-som-unipol-sluttede-for-flere-
aar-siden/ Besøgt d. (Artikel)

Pedersen, Kåre: Kina holder nøglen til stabilitet i verdensøkonomien. I: Information, , s. /-/.

Internetadresse: http://www.information.dk/181822 Besøgt d. (Artikel)

Sperling, Vibeke: Islamisk Stat vinder frem i Centralasien. I: Information, , Internetadresse:

http://www.information.dk/535663 Besøgt d. (Artikel)

Bilag:

Bush, George ”President Bush Delivers Graduation Speech at West Point” 2002

Obama, Barack ”Obamas tale i Kairo” 2009

Side 24

USA’s rolle i verden

3.Z - FVGH

24

Bilag 1:

https://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2002/06/3.html

Bilag 2:

https://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-cairo-university-6-

04-09