SRP om Stasi under DDR

Side 1

25

Stasi – Det hemmelige politi

-Ministerium Für Staatssicherheit

Side 2

December 2014

SRP – Tysk & Historie

1

Indholdsfortegnelse

Indledning: .................................................................. 2

Baggrunden for oprettelsen af Stasi ........................... 3

Det hemmelige politi .................................................. 4

Livet i Stasis søgelys .................................................... 6

Barn af en Stasi medarbejder ................................... 10

Stasis organisationens opbygning ............................. 15

DDR – Den rene stat ................................................. 16

Spor af Stasi efter murens fald? ............................... 18

Konklusion ................................................................ 19

Bilag .......................................................................... 21

Kilder ......................................................................... 26

Side 3

December 2014

SRP – Tysk & Historie

2

Indledning:

”Pas på murene har ører” var en helt almindelig og særdeles brugt sætning i det daværende DDR.

Sætningen er en reference til den omfangsrige overvågning, som borgerne måtte leve med. DDR var et regime med censur, repressalier, og undertrykkelse. Man slog hårdt ned på enhver form for opposition og tolererede ingen form for anti-socialistisk aktivitet. Det var det eksterne organ Stasi, der stod for at håndhæve denne opgave. Et hemmeligt politi med næsten 300.000 ansatte, både officielt ansatte, men også hemmeligt ansatte ude i samfundet. Stasi var ikke til at spøge med, og trodsede man regeringens budskab, kunne det få omfattende konsekvenser for ens liv.

Som borger var man aldrig sikker. Ingen vidste om Stasi havde aflagt deres hjem en visit. Men hvis de havde, kunne man være sikker på, at der var installeret mikrofoner i alle rum, og at ens telefonlinjer blev aflyttet. Dertil kom de utallige meddelere som Stasi havde. Det kunne være ens bedste ven, chef, eller partner og de tøvede ikke med at informere om eventuelle anti-socialistiske udtalelser. En verden der overskred alle grænser for hvad man troede kunne lade sig gøre, og ikke mindst hvad man troede var moralsk- og etisk korrekt. En verden vi først har fået indblik i efter murens fald i 1989 og som vi aldrig vil kende den fulde sandhed omkring, da meget materiale blev destrueret inden, det blev offentliggjort.

Abstract:

This paper provides the background for the creation of “Stasi”, which existed from 1950 up until the Berlin wall was opened in 1989. Furthermore it describes what Stasi was, and how it operated.

This assignment also describes how Stasi affected the community in East Berlin. Through an analysis of various texts, all written by people who have experiences with Stasi themselves. This project seeks to give a representative answer to how Stasi influenced the internal relations among the citizens, and how it was to live with constant surveillance and monitoring. It also looks at which objectives it was the leaders of DDR wanted to reach, and how Stasi was used in this context. To wind up it discusses how and why the period with DDR and Stasi, has affected the East German inhabitants after the opening of the Berlin Wall. At last it concludes and sums up how Stasi worked, and the extensive consequences of this.

Side 4

December 2014

SRP – Tysk & Historie

3

Baggrunden for oprettelsen af Stasi

I Maj 1945 overgav den tyske militære kommando sig, og dermed var 2. verdenskrig nu afsluttet.

Tyskland lå i ruiner, og det var nu de 4 sejrherrers ansvar at få Tyskland på ret køl igen. Fra d.5. juni overtog henholdsvis Storbritannien, Frankrig, Amerika og Sovjetunionen den øverste myndighed i landet. Der var dog blandede meninger omkring hvordan Tyskland nu skulle styres, og man valgte derfor at dele landet op i 4 besættelseszoner. Det samme gjorde man med Berlin. Der herskede især et modsætningsforhold mellem Sovjetunionen og de resterende sejrsherrer. Vedlagt som bilag 1, er et kort over hvordan Tyskland blev delt mellem landende.

Som det fremgår af kortet fik Sovjet hele Østtyskland (undtagen Vestberlin) under dets ledelse, hvorimod Vesttyskland blev delt mellem de 3 andre lande. Vesttyskland fik navnet BRD

(Bundesrepublik Deutschland) og Østtyskland DDR (Der Deutsche Demokratische Republik).

Det er DDR, som er relevant i forbindelse med Stasi. I DDR indførte det sovjetiske styre en ekstrem retning af socialisme. Denne var i høj grad inspireret fra deres eget land. Det var partiet SED

(Sozialistische Einheitspartei Deutschlands), som under ledelse af den sovjetiske hær, stod for at træffe de politiske beslutninger. Det stod dog klart at dette parti var favoriseret over de andre fra sovjetisk side af, fordi deres ideologiske tanker stemte overens med de sovjetiske. Dette kom til udtryk, ved at den sovjetiske overmagt hjalp socialistiske tænkere til topposterne i regeringen [1].

Walter Ulbricht, som var en af de ledende i partiet har bl.a. udtalt: ”Det skal se demokratisk ud,

men vi skal have styr på det hele”^{2}. Hvis en sådan udtalelse danner grundlag for et samfund, kunne

man godt forestille sig, at der ville blive problemer. Det gjorde der også i DDR. Lige siden begyndelsen var der bl.a. økonomiske vanskeligheder, især fordi man i de første år krævede store krigsskadeerstatninger af den tyske befolkning.

Befolkningen i DDR blev hurtigt trætte af det kommunistiske / socialistiske styre, og de forstod

ikke at regeringen holdt fast i denne styreform trods åbenlyse problemer. Derfor flyttede mange til det mere liberale og demokratiske vesten, hvor tingene fungerede væsentligt bedre. Dette blev

1

DDR – Den virkeliggjorte socialisme S14

2

DDR – Den virkeliggjorte socialisme S14

Side 5

December 2014

SRP – Tysk & Historie

4 den østtyske regering dog hurtigt opmærksom på, og man opførte derfor en mur natten mellem d.12 og 13. august i 1961. Murens formål var at stoppe borgerne i DDR fra at flytte til BRD.

Det kommunistiske Østtyskland gjorde meget ud af at fremvise landet fra dets bedste sider. Det var meget vigtigt, at ingen udefra kendte til de reelt eksisterende problemer i samfundet. Men med det stigende pres fra befolkningen pga. utilfredshed, og nu også muren, var det en svær opgave.

Det hemmelige politi

Man indførte derfor en række reguleringer i form af censur på medierne: aviser, radio, breve, og meget andet. For at håndhæve denne censur, grundlagde man et eksternt ”organ” i samfundet.

Dette blev kaldt MfS – Ministerium Für Staatssicherheit, typisk kendt som ”Stasi”. Stasi var en hemmelig politi organisation, der opererede i det skjulte. Stasi blev grundlagt den 8. februar 1950 og var inspireret af det sovjetiske KBG (Komitet gosudarstvennoj besopasnosti) der betyder Komiteen for den statslige sikkerhed. KBG var en direkte pendant til MfS. De havde begge til formål at bekæmpe og neddæmpe alle former for oppositionelle elementer. Stasis motto lød:

”Schild und Schewert der Partei”, de forsvarede partiet SED mod kontrarevolutionære tanker og ”nedkæmpede” samtidig personerne bag disse.

Stasi havde et omfattende netværk, som nåede ud i alle afkroge af samfundet. Dette blev opnået, ved først og fremmest at have en stor mængde fastansatte i Stasi – omkring 90.000 i 1989 [3], men samtidig også fordi Stasi benyttede sig af såkaldte ”IM’ere”. IM er en forkortelse for ”Inoffizieller Mitarbeiter”, dvs. en person som officielt ikke er ansat i Stasi. IM’ere var mennesker i samfundet, som Stasi nøje udvalgte. Disse blev derefter tilbudt at arbejde for staten. Man overbeviste dem om, at de gjorde en god gerning. De skulle naturligvis holde deres arbejde som IM’er skjult selv for deres egen familie. Mange mennesker turde logisk nok ikke sige nej, for det kunne jo være et direkte tegn på at man var på oppositionens side, noget man bestemt ikke ønskede i DDR, da det kunne få alvorlige konsekvenser. Antallet af IM’ere steg drastigt de første 20-25 år, og nåede helt

3

Die DDR Staatssicherheit – Schild und Schwert der Partei – S86

Side 6

December 2014

SRP – Tysk & Historie

5 op på 200.000. Som bilag nr.2 og 3 er vedhæftet 2 billeder, der viser udviklingen af IM’ere og fastansatte fra år 1950 – 1989. Den store stigning af medarbejdere var nødvendig, for at kunne følge med den stigende utilfredshed, der herskede op igennem 70 og 80’erne. Disse diagrammer stammer fra Wikipedia, men kan også findes i ”Die DDR Staatssicherheit – Schild und Schwert der Partei [4] ” og jeg har derfor vurderet dem som brugbare. Sammenholder man det samlede medarbejder antal (290.000) med, indbyggertallet i DDR som i 1988 var ca. 16,7 millioner [5], var det ganske mange. Helt præcist 1 meddeler for hver 55 menneske.

Men hvordan arbejdede Stasi så? Stasis arbejde var fokuseret omkring omfattende spionage af de østtyske borgere. Dette skete gennem aflytning både i borgerens eget hjem og gennem telefonlinjerne. De åbnede sågar breve der blev sendt til vesten, men også internt mellem borgere i DDR, for at sikre de ikke indeholdt anti-socialistisk materiale. Stasis metoder overgik alle grænser for hvad der kan defineres som privatlivets fred. Disse metoder blev anvendt på personer, som Stasi mistænkte for at være anti-socialistiske. Udover dette havde Stasi så deres knap 200.000 IM’ere som var spredt ud over Østtyskland. IM’erne var effektive fordi ingen vidste hvem de var.

Det kunne være ens bedste ven, forlovede eller chef. IM’erne indberettede udtalelser, og gjorde Stasi opmærksom på eventuelt bevismateriale blandt IM’erens omgangskreds. Derefter stod de rigtige Stasi-medarbejdere for selve anholdelsen, og det videre forløb. Bevismateriale kunne være illegale magasiner, aviser, ting og andet typisk fra vesten. Stasi er især kendt for deres inhumane forhørsmetoder. Hvis en person ikke ville indrømme deres ugerning(er), kunne Stasi finde at afholde vedkommende fra at sove og samtidig lade denne straf være kollektiv, for eventuelle andre indsatte som personen delte celle med. Alt efter hvordan den indsatte reagerede på denne behandling, kunne Stasi udlede hvorvidt personen talte sandt eller falsk. Disse forløb kunne vare helt op til et døgn, hvor forhøreren blev ved med at stille præcis det samme spørgsmål, og den afhørte havde ikke tilladelse til at forlade forhørslokalet [6].

4

Die DDR Staatssicherheit – Schild und Schwert der Partei – S86

5

Statistisches Jahrbuch der DDR. Staatsverlag der DDR, 1. Auflage, Juni 1989, S. 8 und 17.

6

Film: Das Leben der Anderen - 2006

Side 7

December 2014

SRP – Tysk & Historie

6

Livet i Stasis søgelys

I forbindelse med undersøgelsen af Stasis virkemåde har jeg læst bogen ”Staten, stikkeren, og sjælene”. Bogen er fortalt gennem Vera Wollenberger, som levede i DDR regimet fra begyndelsen og næsten til slutningen. Vera var i denne tid gift med en mand, som var hemmelig IM’er. Hun vidste intet omkring dette, før offentliggørelsen af Stasi arkiverne i 1990. I bogen er der udpluk fra hendes egen sagsmappe, der beskriver hvordan Stasi ville prøve at få ramt på hende og samtidig infiltrere de grupper, hun var medlem af. Bogen er et glimrende eksempel på hvordan især Stasis IM’ere opererede og bogen illustrerer, hvordan man i DDR regimet aldrig kunne føle sig tryg. Hvis ens egen ægtefælle kunne finde på at indberette selv det mest personlige man betror dem, hvordan skulle man så nogensinde kunne stole på andre? Det var en konstant følelse af paranoia, mistillid og påpasselighed omkring hvad man sagde. Vera Wollenberger var med i fredskreds Pankow. En gruppe af mennesker der var imod regimet og som skulle være meget forsigtige for ikke at tiltrække Stasis opmærksomhed. Det var i forvejen ikke velset, at man samlede sig i forsamlinger og udvekslede tanker og ideer. Fordi Veras egen mand arbejdede for Stasi, blev Stasi også hurtigt opmærksom på, at gruppens funktionalitet skulle svækkes og eventuelt helt opløses.

Dette ses på side 21: ”Gennem påvirkning fra udvalgte IM’ere…Skal der skabes muligheder for infiltration.. Endvidere skal der ved indsats af egnede IM’ere forhindres spredning af DDR-skadelige

           7
informationer ”

Dette var en af Stasis måder at svække større grupper på. De sørgede for, at udvalgte IM’ere blev medlem af gruppen. IM’erne besværliggjorde derefter gruppens arbejde, bl.a. ved at udvise voldelig adfærd, modargumentere gruppen eller sprede falske rygter internt i gruppen.

Sidstnævnte bliver Vera fra bogen også offer for. Hun var en af de ledende personligheder i fredskreds Pankow. Stasi vidste ikke, hvordan de skulle vælte hende og begyndte derfor at fortælle de andre medlemmer at hun var IM’er. En mistanke man tog meget seriøst i det daværende DDR! De andre gruppemedlemmer distancerede sig hurtigt fra Vera og hun blev nærmest ekskluderet fra gruppen, og mistede hurtigt sin status.

7

Staten, Stikkeren, Sjælene S21– Vera Wollenberger – Forlaget Politisk Revy

Side 8

December 2014

SRP – Tysk & Historie

7

Hvis der ikke skal andet end et ubekræftet rygte til at skabe en sådan mistro til en anden person, så fortæller det klart noget om mentaliteten i det gamle DDR. En utrolig ambivalent mentalitet.

Man vil gerne tro på det bedste i mennesker og at man kan stole på dem, men på den anden side var Stasis IM’ere overalt og de var ikke sky for at indberette selv deres bedste ven eller ægtefælle.

Denne konstant frygt har medført en stor naivitet hos det østtyske folk, som vi også kan se i bogen. Så stolede de andre blindt på IM’erens rygte, fordi de ikke turde løbe risikoen – Tænk nu hvis rygterne var sande? Tanken har været ”hellere være på den sikre side - end løbe risikoen”.

Helt klart ikke det bedste grundlag for et velfungerende samfund med gensidig respekt og troværdighed. Det var højst sandsynligt en væsentlig grund til DDR styrets vanskeligheder.

Men Stasis magt var ikke kun indskrænket til spionage og forstyrrelse af privatliv, de kunne også finde på at gå ind og påvirke karriere. Dette blev Vera også udsat for, som det beskrives i hendes sagsmappe: ”... Vera Wollenberger ekskluderes af SED efter aftale med kredsledelsen af SED..

Herigennem skal Vera Wollenberger fratages muligheden for at optræde fjendtligt negativt, og ud fra sikre materielle vilkår at fortsætte med sin undergravende virksomhed [8] ” (Vera arbejdede som sekretær for partiet).

Der var altså god grund til at tage Stasi og deres IM’ere seriøst, og det var derfor man ikke tog let på de tidligere nævnte rygter. En forkert udtalelse, holdning eller vestligt litteratur kunne få fatale konsekvenser for hele ens liv både øjeblikkeligt, men også senere - fx bliver Vera nogle år senere afvist som teologistuderende, fordi Stasi havde tvunget universitetet til ikke at optage hende.

Hvis der var en person eller en gruppe som ikke var vellidt hos Stasi, gjorde de alt der stod i deres magt for at finde belæg for at denne person var imod styret. I det daværende DDR var det nemlig strafbart, at give udtryk for at man var utilfreds med regimet. Som det ses på S48: ”Indsatsen af IM’ere bør målrettet koncentreres henimod at opklare og dokumentere strafbare handlinger…

begået især af fredskredsens ledende medlemmer [9] ”

Vi kan se, at Stasi målrettet gik efter de ledende medlemmer fra gruppen. De vidste, at det typisk er dem som er de vigtigste bærestolper i en gruppe, og det var derfor deres primære mål. Men hvordan dokumenterer man så at en person har udtalt noget – Man får flere IM’ere til at vidne om

8

Staten, Stikkeren, Sjælene S36– Vera Wollenberger – Forlaget Politisk Revy

9

Staten, Stikkeren, SjæleneS48 – Vera Wollenberger – Forlaget Politisk Revy

Side 9

December 2014

SRP – Tysk & Historie

8 en hvis persons udtalelse har fundet sted (selv hvis dette ikke var tilfældet). Det var på baggrund af sådanne fremgangsmåder nærmest en umulig opgave at undslippe Stasis kløer. Skulle det dog alligevel ske, kunne Stasi også finde på at skabe splid i parforhold mellem ledende medlemmer.

”Der indsluses en kvindelig IM i ****’s synsfelt… Ved formålstjenlige aktiviteter skal IM optage udenomægteskabelige sexuelle kontakter. ”Forholdet” skal benyttes til at fremskaffe kompromitterende materiale mod ****, således at ægteskabet yderligere rystes [10] ”

Her ses denne metode anvendt i praksis, mod fredskreds Pankows mandlige leder (****). Lederne af fredskreds Pankow består nemlig af mand og hustru. Stasi prøver at ryste forholdet, ved at få

**** til at begå sig seksuelt uden for ægteskabet. Med dette håbede Stasi at kunne skabe splid

mellem de ledende roller, der i sidste ende kunne føre til opløsning af gruppen. Her er det også relevant at se sagen fra et andet perspektiv - den kvindelige IM’ers. Man kunne forestille sig hun har stået i noget af et dilemma. Stasi brugte hende som et seksuelt objekt, der udelukkende var brugbar, fordi hun er kvinde. Det er svært at forestille sig at nogen, har lyst til at være beskrevet med en sådan definition. Men det var svært for IM’erne at sige fra, de havde jo sagt ja til samarbejdet, og de ville jo for alt i verdenen ikke blive set som modstandere af DDR og dets metoder.

Et sidste nævneværdigt eksempel, kan findes på S.75-76. Her kan man læse om hvordan, Stasis fremgangsmåde også gik ud over børnene til de personer Stasi havde i søgelyset. Veras søn skal her konfirmeres, og hans største ønske er ikke fest eller gaver. Han vil bare rigtig gerne ud at rejse.

Hvilket var lovligt i DDR, hvis det skete igennem et bureau. Alt gik også fint indtil Veras pas blev kontrolleret, her blev hun nægtet adgang til udrejse. ”Det skærer mig i hjertet, når jeg tænker på hvordan han tappert prøvede at holde tårerne tilbage for ikke at vise svaghed over for de tilstedeværende officerer.. At gøre sådan noget mod et barn, fordi man ville ramme moderen,

                                   11
krænker alle menneskelighedens principper ”

Det stillede Vera i en svær position. En sådan episode gør hende endnu mere rebelsk og frustreret over regimet. Dette øger hendes lyst til at gøre modstand. Men samtidig ved hun, at det bare vil resultere i flere sanktioner mod hende og hendes familie. Stasis metoder var nøje udvalgt, og de

10

Staten, Stikkeren, Sjælene S33 – Vera Wollenberger – Forlaget Politisk Revy

11

Staten, Stikkeren, Sjælene S76 – Vera Wollenberger – Forlaget Politisk Revy

Side 10

December 2014

SRP – Tysk & Historie

9 vidste præcis hvilke knapper, de skulle trykke på, for at deres indgreb havde den største virkning både mentalt og fysisk. Et ømt punkt for alle forældre er indiskutabelt deres børn, og det udnyttede Stasi i den grad.

Efter mange år med Vera under deres lup, fik Stasi til sidst samlet nok bevismateriale til at arrestere hende i 1988. Hun blev udvist fra landet og tog til England for at studere (dette blev tilladt, fordi Stasi bare gerne ville slippe af med hende). Vera vendte dog hjem igen til Tyskland efter murens fald. Da hendes mands fortid hos Stasi blev afsløret i 1992, blev de skilt [12].

Kilden ”Staten, Stikkeren, og Sjælene” er bestemt en spændende og en utrolig relevant kilde i forbindelse med arbejdet om Stasi. Bogens historie er fortalt gennem Vera, som selv oplevede DDR og regimet fra dets værste side. Vera var medlem af diverse freds- og miljøorganisation, grupper som DDR kun nødtvunget tålte. Vera oplevede gennem sit virke i organisationerne meget modstand, og hun følte konstant at regimet var et skridt foran hende. En fornemmelse hun senere kunne bekræfte gennem offentliggørelsen af Stasis arkiver, hvor det viste sig, at hendes mand havde arbejdet imod hende. Det der gør bogen repræsentativ er netop, at den indeholder direkte udklip fra Veras personlige sagsmappe fra Stasi. Disse afsnit er altså direkte levn der belyser hvordan og hvilke metoder organet Stasi arbejdede med, og hvordan de lagde planer for infiltration, husransagning og forstyrrelse af karriere. Bogen indeholder altså direkte levn fra fortiden, som kan give os indsigt i, hvordan tingene hang sammen. Havde disse ikke været tilstede, havde bogen kun været en beretning, hvilket ikke giver samme repræsentativitet som levn. Man mærker hurtigt en tydelig tendens i bogen og det er derfor en fordel at vi også har noget objektivt at se på. Vera er helt klart modstander af Stasi og omtaler dem ofte med ironiske og nedladende adjektiver. Endnu en faktor, der øger troværdigheden, er Veras liv i forhold til bogen. Vera levede selv i DDR fra begyndelsen, og helt op til et par år inden murens fald. Hun er derfor førstehåndsvidne til de oplevelser, hun beretter om. Hun var selv til stede og har set det ske med sine egne øjne. Den viden hun formidler, er altså ikke en hun har tilegnet sig gennem andre.

Ydermere er bogen udgivet på originalsproget i 1992, altså kun 3 år efter murens fald. Hendes erindringer må vi derfor antage er relativt friske, og at kun et minimalt antal af detaljer kan være eller er gået tabt. Bogen er originalt skrevet på tysk og udgivet i 1992. Den udkom dog i oversat

12

http://en.wikipedia.org/wiki/Vera_Lengsfeld

Side 11

December 2014

SRP – Tysk & Historie

10 version på dansk i 1993. Det vil dog være usandsynligt, at bogen er oversat med en tendens, eftersom der i 1993 ikke var nogen politiske forhold, der skulle tale for at gøre dette. Stasi var nedlagt. Muren var faldet og vi har ytringsfrihed i Danmark, så der var ingen grund til at vinkle handlingen.

Barn af en Stasi medarbejder

For at yderligere at undersøge hvordan Stasi påvirkede de interne relationer mellem DDR borgerne, har jeg læst novellen ”Was hast du getan”, som er skrevet af Christa Grasmeyer.

Novellen er fra 1990. Den giver et fiktionelt indblik i hvordan det var for at være barn af en Stasi medarbejder. Novellen finder sted kort tid efter murens fald, og vi møder den 16 årige Carolin, der har svært ved at finde hoved og hale i tilværelsen.

Efter offentliggørelsen af Stasis arkiver, og dermed også offentliggørelsen af de ansatte, blev alle pludseligt klar over hvem der havde arbejdet for Stasi. Stasi var ikke vellidt blandt borgerne, og dette kunne især familiemedlemmerne til Stasi-medarbejderne mærke. Carolin oplever især konsekvenserne af hendes fars fortid i skolen og blandt vennerne. Dette kan bl.a. ses på S.113:

                                           13
”Durch ihren Vater, falle ein shiefes Licht auf den Rest ”.

Man kan hurtigt fornemme at Carolin ikke er vellidt i skolen. Hun har ikke nogen rigtige ”venner” og dem hun så har, tør ikke at komme hjem til hende og besøge hendes familie: ”Eine echte Freundin... Hatte Carolin nicht. Sie besuchte wohl mal das eine oder andere Mädchen, aber zu ihr nach Hause kam kein einziges [14]

“ De andre børn distancerer sig fra Carolin. Hun føler sig anderledes og bliver tilmed mobbet. Disse negative oplevelser bliver til sidst så omfangsrige at Carolin ikke længere kan overskue hendes studie: ”Die Prüfungen in wenigen Monaten… die Medizinische Fachschule, das waren Pläne für eine Zukunft, die Carolin sich nicht mehr vorstellen

konnte^{15} “ Dette citat illustrerer hvor stort et had der herskede til alt og alle der havde selv den

mindste relation til Stasi. Men det fortæller også hvilke vidtgående konsekvenser, det havde for børnene i dette tilfælde.

13

Was hast du getan S113 – Christa Grasmeyer – Gyldendal

14

Was hast du getan S113 – Christa Grasmeyer – Gyldendal

15

Was hast du getan S113 – Christa Grasmeyer – Gyldendal

Side 12

December 2014

SRP – Tysk & Historie

11

En anden problemstilling man kan se der fylder meget i Carolins liv, er uvidenheden omkring hvad hendes far lavede. Da DDR stadig eksisterede kunne teenagepigen ikke forstå, hvorfor hun ikke måtte vide, hvad hendes far lavede. Det kan jo hurtigt opfattes som et tillidsbrud, hvis ens egen far ikke engang vil fortælle, hvad han arbejder som. Især fordi Carolin stadig var ung, og ikke helt havde forstået sammenhængen endnu. Når de skulle fortælle hvad deres forældre lavede, måtte Carolin altid melde pas, når turen kom til hendes far eller finde på et erhverv trods, det ikke var rigtigt. Følgende citat fortæller om, hvor lidt Carolin rent faktisk vidste: ”Carolin, wusste nicht, wohin ihr Vater ging, wenn er die Wohnung verliess, und woher er kam, wenn er züruckkehrte [16] ” Her ser vi, hvor ringe indsigt Carolin rent faktisk havde. Hun vidste absolut ingenting, og faren fortalte hende intet. Omvendt har faren også stået i en svær position. Stasis arbejde var til tider hårdt, brutalt, og bestod ofte af inhumane metoder. Selv hvis faren trodsede sin tavshedspligt, hvordan skulle han så retfærdiggøre hans arbejde overfor en 16 årig pige?

Hele situationen med genforeningen af Tyskland, var en meget rodet tid især for børnene i DDR.

Alle de værdier, normer og regler som de var opvokset med blev pludseligt ændret drastisk. Vi hører fx at Carolin var vant til at bl.a. vestlige blade, radio stationer, og tv udsendelser var strengt forbudt! Men dette ændrede sig fuldstændig efter murens fald, nu var alt pludseligt tilladt. Det var svært for de unge mennesker at finde hoved og hale i tilværelsen. Hvad skulle de tro på? Hvad var rigtigt, og hvad var ikke?

Men det var ikke kun i skolen at hendes fars arbejde fik betydning, også i hjemmet kunne sporene fra farens fortid ses. Til sidst blev mobningen og uvidenheden omkring hendes fars arbejde for meget, og Carolin besluttede sig at konfrontere sin far en gang for alle. Carolin kunne dog ikke få meget ud af faren grundet den strenge tavshedspligt. Han fortalte hende dog at hans arbejde af og til involverede brugen af våben, og det er først her at Carolin fik en mistanke om at hendes fars arbejde, måske ikke var så uskyldigt, som hun ellers havde gået og troet. Derfor vælger hun at spørge videre ind til hans arbejde. Man kan mærke, at faren ikke var tilpas ved situationen, og som Carolin gravede dybere og dybere ned i hans historie, blev han tilmed mere og mere ophidset.

Faren indtog en form for forsvarsposition, hvor han prøvede at forsvare det han havde gjort i hans tid hos Stasi. Men man mærker tydeligt at Carolin var uforstående overfor farens svar og dette er

16

Was hast du getan S115 – Christa Grasmeyer – Gyldendal

Side 13

December 2014

SRP – Tysk & Historie

12 farens ømme punkt – At se sin egen datter være imod, det han havde kæmpet for i så mange år.

Dette kan fx ses på S122, hvor Carolin har spurgt ind til hans arbejde:

                                                                   17
Faderen: “Wir hatten es mit Feinden zu tun, deren Gesetz war die Ungesetzlichkeit ”

Carolin: „Im ganzen land? Sechzehn Millionen Feinde! Ist dir das nicht merkwürdig

vorgekommen?^{18} ”

Hun satte spørgsmålstegn ved farens arbejde, og sagde endda at hun ikke kunne forstå, at han ikke kunne indse, at han kæmpede for noget ingen ønskede eksisterede (på nær Stasi og SED).

Carolin opfulgte endda ovenstående samtale med ”Er hört auf ein Mensch zu sein^{19} ”. Hun mener

at hendes far og det arbejde han udførte, gjorde ham til en robot. Han nægtede på daværende tidspunkt at se det forkerte i hans gerninger, og fulgte derimod bare ordre og mistede sig selv i processen. Carolin må have ret eller i hvert fald delvist ret i sine udsagn, for faren blev så ophidset, at han endte med at give hende en lussing. Det kan ses som et tegn på, at faren ikke kunne forsvare sine handlinger med ord og argumenter. Derfor greb han til mere primitive metoder.

Sandsynligvis fordi han inderst inde godt kunne se det rigtige i Carolins modsatrettede holdninger, men ikke var klar til at indse, at det han gjorde var forkert endnu. Efter dette forlod fadereren bygningen, og Carolin blev efterfølgende nervøs. Der var nemlig mange tilfælde med folk, som havde begået selvmord efter murens fald. De kunne ikke leve med de forfærdelige ting som de havde været en del af eller fordi de ikke kunne klare det pres og enorme had, som befolkningen havde til dem. Dette eksemplificerer hvordan problemerne ikke bare forsvandt efter murens fald,

men rent faktisk stadig sad/sidder som dybe ”sår” i mange tyskeres hjerte og sind.

Selvom Carolin ikke havde noget at gøre med hendes fars arbejde, fik hans arbejde stadig konsekvenser for hende. Uretfærdigt når man kan se i novellen, at Carolin faktisk slet ikke deler samme positive holdning til DDR regimet, som hendes far. Med dette i mente og det faktum at der i alt var næsten 300.000 ansatte i Stasi, kan man ikke engang kalde dette for et engangstilfælde.

Mange børn og familiemedlemmer blev ramt af hadet til Stasi. Et had der bestemt satte familiens interne relationer på prøve og samtidig fik tydelige konsekvenser udenfor hjemmet.

17

Was hast du getan S122 – Christa Grasmeyer – Gyldendal

18

Was hast du getan S122 – Christa Grasmeyer – Gyldendal

19

Was hast du getan S122 – Christa Grasmeyer – Gyldendal

Side 14

December 2014

SRP – Tysk & Historie

13

Man skal dog huske på, at denne kilde er en novelle og altså derfor en fiktiv fremstilling. Det må dog konkluderes at novellens pointer og fremstillingsmåde stemmer godt overens med den viden, jeg har tilegnet mig omkring livet i DDR og efter. Derudover er novellen meget logisk. Man lægger ikke mærke til, at den er fiktiv, fordi den virker utrolig realistisk. Den beskriver en historie der sagtens kunne havde fundet sted, set ud fra de andre kilder jeg har læst. Ydermere viser et hurtigt opslag på nettet, at forfatteren Christa Grasmeyer selv stammer fra DDR. Hun var sågar medlem af en union af forfatteren under DDR styret [20]. På baggrund af denne information, må vi antage at forfatteren ikke skriver uden indsigt. Hun har selv levet mange af sine år i DDR styret, og skriver sandsynligvis på baggrund af oplevelser hun selv har oplevet. Dette øger hendes etos og repræsentativiteten i hendes tekst samt det gør hende bedre berettiget til at skrive omkring dette emne, fordi hendes erindring sandsynligvis er baseret på førstehåndsoplevelser. Hvorvidt kilden har en tendens kan diskuteres. En teori kunne være at forfatteren udtrykker sin holdning, til DDR regimet gennem Carolin i novellen. Carolin er utilfreds med systemet og Stasi, en holdning som mange DDR borgere delte (forfatteren inklusiv). Det er derfor nærmest en umulig opgave at finde en objektiv fremstilling, fordi stort set alle oplevelser med Stasi var negative.

For også at få en mere samtidig og mere faktuel vinkling, på problemstillingen omkring det at vokse op i en Stasi familie har jeg fundet et interview der hedder ”Stasi Kinder”. Interviewet er fra

2014 og stammer fra det tyske medie MDR. I Interviewet møder vi bl.a. Vera Lengsfeld, der først efter 17 år opdagede at hendes far arbejde for Stasi, og det var endda bare ved rent tilfælde [21].

Vera blev naturligvis interesseret i sin fars erhverv på samme måde som Carolin fra tidligere. Hun begynder at spørge ind til sin fars arbejde, og eftersom hun løbende får dybere indsigt, begynder der at opstå et stærkt modsætningsforhold mellem far og datter:

”Sie beginnt, Fragen zu stellen, und gerät ins Visier des Apparates. Und je mehr sie an dem System zweifelt, desto heftiger werden auch die Auseinandersetzungen zwischen Vater und Tochter [22] ” Situationen minder meget om den Carolin stod i. Både Vera og Carolin kan ikke se sig enige med deres far, og dette skaber problemer internt i familien. Ens politiske overbevisning var nemlig af

20

http://de.wikipedia.org/wiki/Christa_Grasmeyer

21

http://www.mdr.de/damals/webtv/kinder-des-ostens/stasikinder102.html

22

http://www.mdr.de/damals/webtv/kinder-des-ostens/stasikinder102.html

Side 15

December 2014

SRP – Tysk & Historie

14 stor betydning i det daværende DDR, og kunne i de fleste tilfælde alene danne grundlag for hvorvidt man kunne lide hinanden.

I interviewene hører vi også om de 3 søskende Sabine, Lutz, og Thomas. De fortæller at deres fars arbejde var et tabu emne i hjemmet, og at deres far sjældent havde tid til at være sammen med dem, fordi hans arbejde hos Stasi fyldte meget. Thomas som var den ældste, begynder langsomt at forstå sammenhængen mellem hans fars arbejde og DDR. Igen opstår der et modsætningsforhold, og Thomas går så vidt som at prøve at flygte fra DDR. Han bliver dog anholdt i hans forsøg. Dette resulterer i at faren skriftligt fraskriver sig Thomas som sin søn. En forudsætning der var nødvendig, hvis faderen ikke skulle sende forkerte signaler:

”Als Thomas bei einem Fluchtversuch verhaftet wird, erklärt der Vater schriftlich die Trennung von seinem Ältesten. Erst der Fall der Mauer bringt sie wieder zusammen. [23] “

Som vi kan se i citatet var det først efter Tysklands genforening, at de to fik kontakt igen. Der hersker dog ingen tvivl om, at deres forhold til hinanden aldrig vil blive det samme igen. Faren valgte regimet frem for sin søn, en beslutning og prioritet, der efterfølgende er svær at tilgive.

Afslutningsvis hører vi også om Frank, hvis far også arbejde for Stasi. Franks opvækst bar i den grad præg af farens erhverv. Frank fortæller, at der var meget fokus på disciplin og gode manerer, kombineret med et utal af regler og forbud. Han fortæller bl.a. at et banner fra et vestligt fodboldhold udløste en kæmpe konflikt mellem ham og hans far [24]. Derudover så hans far enhver vestlig genstand tøj, bog eller musik, som et symbol på opposition overfor DDR. Dette giver os et indblik i hvor lidt der rent faktisk skulle til, før man blev betragtet som modstander. Men samtidig også hvor vigtigt det var for Stasi medarbejderne, at deres børn levede fuldstændig som ægte socialister. De vidste at deres børns adfærd og handlinger meget hurtigt kunne influere deres eget liv og det var derfor vigtigt at alt foregik ”efter bogen”.

Sammenholder man disse menneskers erindringer med de problemstillinger og pointer vi blev præsenteret for i novellen, kan vi se at der er store ligheder mellem de 2 kilder. Bl.a.

modsætningsforholdet mellem far og barn. Især det frustrerende i ikke at vide hvad ens egen far

23

http://www.mdr.de/damals/webtv/kinder-des-ostens/stasikinder102.html

24

http://www.mdr.de/damals/webtv/kinder-des-ostens/stasikinder102.html

Side 16

December 2014

SRP – Tysk & Historie

15 foretager sig. Dette gør samtidig at vi bedre kan bruge novellen i forbindelse med undersøgelsen af Stasis indflydelse på samfundet, fordi novellens fiktive handling bliver bekræftet af mennesker der selv har oplevet det i interviewet. Man skal dog også huske at emnet de interviewede taler om, er noget de har oplevet for 25-50 år siden. Der kan derfor være detaljer, der er gået tabt og deres hukommelse er måske ikke helt klar mere. Omvendt kan man også sige at dette er et emne, der muligvis har betydet så meget i deres opvækst, at det sidder som et uudsletteligt minde i deres sind. De interviewede var bestemt ikke enige med deres fædre, og man kunne forestille sig de gerne vil prøve at vinkle deres historie så læseren blev enig med dem. Samtidig var deres had til regimet stort, og det er derfor muligt at de beskriver det værre end det rent faktisk var.

Stasis organisationens opbygning

For helt grundlæggende at undersøge hvordan Stasis organisation var opbygget, har jeg fundet en tegning der blev bragt i ”Mfs-Handbuch” i 1995 [25]. Tegningen giver et overblik over Stasis opbygning i år 1989. Tegningen er vedhæftet som bilag nr 4. På tegningen ses hvordan Stasi var opdelt i mange små afdelinger med hver deres overhoved. Derudover kan vi i kolonnerne til højre også se at, disse mindre fokusgrupper også hver havde en ”Stellvertreter”.

Dykker man ned i en gruppe kan vi fx se at ”HA VIII” fokus var ”Beobachtung / Ermittlung”. De

ansatte har derfor haft med overvågning og undersøgelse at gøre. Deres generalmajor (chef) var ”Karli Coburger”. Det var dog ikke ualmindeligt at sektionerne samarbejdede. Dette kan bl.a. ses i Vera Wollenbergs sagsmappe:

”Gennemføres der i samarbejde med HA XX en fjernelse af Vera Wollenberger^{26} ”

Tager vi udgangspunkt i Veras sag, har det højst sandsynligt været førnævnte afdeling HA VIII som var sat på sagen. Veras sagsmapper er nemlig fyldt med observationer og forsøg på at undersøge hende og hendes gruppers formål. Men som slået fast tidligere, arbejdede Stasi inden for mange områder. Sektionerne overlappede derfor ofte hinanden, og i dette tilfælde arbejdede den

25

Die DDR Staatssicherheit – Schild und Schwert der Partei - S55

26

Staten, Stikkeren, Sjælene S36 – Vera Wollenberger – Forlaget Politisk Revy

Side 17

December 2014

SRP – Tysk & Historie

16 oprindelige sektion H VIII sammen med HA XX. Citatet stammer fra en episode, hvor Vera bliver fjernet som redaktør fra et mindre forlag. Alt var under statens kontrol - også forlag, og da afdeling HA XX havde med staten og kultur at gøre, var det derfor netop denne afdeling HA VIII gik til, for at realisere deres plan med Vera.

DDR – Den rene stat

For at undersøge hvilken målsætning de ledende medlemmer af DDR havde og hvilken rolle Stasi spillede i denne forbindelse. Har jeg fundet et oversat oplæg af Erich Honecker (Leder af DDR fra

). Oplægget stammer fra 1965. Det beskriver hvilke fjendtlige elementer det var som

27 på dette tidspunkt truede socialismen. Oplægget er vedhæftet som bilag nr. 5. Som nævnt tidligere, kan vi udlede at DDR havde meget stort fokus på at virke anstændige og udvise gode manerer udad til: ”Vores DDR er en ren stat. I den findes der urokkelige målestokke for etik og moral, for anstændighed og gode manerer. . Vores parti træder resolut ind imod den umoral, der bliver spredt af den imperialistiske propaganda, som har til formål at tilføje socialismen skade.”

Det ironiske i ovenstående citat er, at han nævner at det er partiet som greb ind i tilfælde af ”umoral”. Dette var dog ikke tilfældet, det var nemlig Stasi. Men det faktum at der skulle næsten

300.000 ansatte til at holde DDR nogenlunde fri for socialistisk skadende elementer, var naturligvis ikke noget man var stolt af. Honecker var som sådan heller ikke ude på at true befolkningen (det skulle Stasi nok ordne), men rettere at overbevise dem om, at socialismen var vejen frem. Han var jo ”politiker”. Stasi var heller ikke noget, der blev snakket om i offentligheden, alle vidste der var noget som hed Stasi, men ingen vidste præcis, hvad det var. Kun gennem rygter og historie fra folk der havde oplevelser med Stasi, kunne den almene befolkning danne sig en nogenlunde ide om hvad og hvem de var. Denne mystik og uvidenhed bidrog også til at skabe frygt, for ingen vidste præcis, hvad de var oppe imod.

Som eksempel på socialistisk truende litteratur, bruger han sangeren, og digteren Wolf Biermann.

Wolf Biermann har bl.a. skrevet provokerende digte og sange. Han er især kendt for sangen ”Stasi-

27

Erich Honecker: Bericht des Politbüros an das 11. Plenum des ZK der SED. Neues Deutschland,

Side 18

December 2014

SRP – Tysk & Historie

17

Ballade” fra 1967. Denne er vedhæftet som bilag nr.6. I denne kan man bl.a. læse „Menschlich fühl' ich mich verbunden mit den armen Stasi-Hunden. Die bei Schnee und Regengüssen Mühsam

auf mich achten müssen!^{28} “

For at sende et signal til befolkningen om, at dette bestemt ikke nogen god opførsel beskriver Honecker Biermanns litteratur således: „Biermanns såkaldte digte er kendetegnende for hans småborgerlighed, anarkistiske opførelse, arrogance, skepticisme og kynisme [29] ”

Tillægsord, der egentlig bedre beskriver DDR regimet og Stasi. Dette viser også bare hvor villige Stasi og styret var til at fokusere på enkelte personer, i stedet for at se på befolkningen som en samlet enhed. Hvis en enkel person som Biermann er sådan en trussel mod socialismen, siger det mere om regimet og dets stabilitet end om Biermann. Stasi pålagde i 1965 Biermann et såkaldt ”Berufsverbot”. Et forbud, der blev brugt flittigt og som afholdt den ramte fra at arbejde eller for den sags skyld blive ansat, mens dette var gældende. I dette tilfælde vil det sige at Biermann, ikke længere måtte forfatte og optræde med sine sange. Senere under en turné i Vesttyskland, blev Biermann nægtet indrejse tilbage til Østtyskland [30]

- Sådan kunne Stasi også slippe af deres

”plager”.

Trods denne kilde ikke direkte handler om Stasi, har jeg alligevel valgt at inddrage den. Selvom Stasi ikke nævnes en eneste gang i teksten, berører den stadig områder som Stasi var fokuseret omkring. DDR og Stasi var tæt bundet sammen, og Stasi fungerede som en katalysator for DDR som samlet enhed. Forudsætningen for DDR’s eksistens var uden tvivl at et organ som Stasi eksisterede. Kilden belyser hvordan man i DDR stræbte efter det perfekte, og hvordan man nøje udvalgte kontrarevolutionære nøglepersoner og gjorde disse uarbejdsdygtige. Den giver et godt indblik i hvordan man skærmede socialismen og borgerne mod selv de mindste trusler, og samtidig forsøgte at overbevise de Østtyske borgere om at socialismen var vejen frem. Mål som alle blev opfyldt gennem Stasi. Som sidste punkt illustrerer kilden også, hvor vigtig det var for DDR at skabe et godt billede til omverdenen. Så man på systemet helt overfladisk, virkede alt jo som

28

Die DDR Staatssicherheit – Schild und Schwert der Partei – S46

29

Erich Honecker: Bericht des Politbüros an das 11. Plenum des ZK der SED. Neues Deutschland,

30

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Tysk_litteratur/Efter_1945/Wolf_Biermann

Side 19

December 2014

SRP – Tysk & Historie

18 fryd og gammen. Men sådan var virkeligheden bare ikke. DDR var en tikkende bombe, som bare ventede på at springe som vi så det i 89’.

Spor af Stasi efter murens fald?

Om Stasis eksistens har efterladt sig spor i den tyske kultur, der stadig kan ses i dag, er et spørgsmål, der kan diskuteres. Ser man på de fysiske levn, kan bl.a. nævnes det omfattende Stasi arkiv, der efter murens fald blev gjort offentlig for resten af verdenen. Overvågede Østtyskere har mulighed for at få udleveret deres personlige sagsmappe, en for mange chokerende og til tider ubehagelig opdagelse. Ens bedste ven igennem mange år, kan pludselig vise sig at have været hemmelig meddeler (IM) for Stasi. Eller som i Vera Wollenbergs tilfælde hendes mand.

Opdagelsen af dette førte til skilsmisse mellem Vera og hendes mand.

Men hvordan har livet med Stasi påvirket de Østtyske borgere psykisk? Det var en hverdag med undertrykkelse, mistillid og angst. Dem der levede med Stasi, har aldrig kunnet føle sig sikker. Man havde konstant frygten for IM’ere, mikrofoner og videoovervågning i baghovedet. Man kan forestille sig at denne konstante frygt, nærmest er blevet en indlært egenskab hos de Østtyske borgere. En meget negativ og mentalt forstyrrende tankegang, som også må have været svær at slippe, da Tyskland ”natten over” blev genforenet.

Derudover kan vi gennem de inddragede kilder erfare, at især børn med relation til Stasi, havde en svær tid efter murens fald. Ikke nok med de værdier, regler og normer, som de var opdraget med, pludseligt ændrede sig drastigt, kom hemmeligheden om deres fars erhverv nu frem i lyset. Et arbejde, som mange af børnene ikke kunne forstå, og som fik omfattende konsekvenser både i hjemmet, men især også i skolen. Offentliggørelsen af medarbejder og IM’ere har uden tvivl, også haft konsekvenser for de voksne, der var ansat i Stasi. Ingen kunne lide Stasi, og pludselig vidste man nu hvem de hemmelige agenter og spioner var. Med 290.000 ansatte har dette ramt mange mennesker, og samtidig sat deres familie i en svær situation. Hvordan skulle de forholde sig til dem? Og hvordan skal man dømme IM’erne? Var de frivillige der nød deres arbejde, eller gjorde

Side 20

December 2014

SRP – Tysk & Historie

19 de det fordi regimet pressede dem til det? Det gik af og til så vidt, at de afslørede begik selvmord, fordi de ikke kunne leve med det, de havde gjort [31] og fordi presset fra befolkningen blev så stort.

Tager man selv til Tyskland, oplever man også stadig en tydelig adskillelse af Øst og Vest. De gør meget ud af at fortælle dig, at du nu går ind i Vesttyskland eller omvendt. Udtrykket ”Ossies und Wessies” bliver også stadig brugt flittigt. Som tingene ser ud nu, er det svært at forestille sig at, Tysklands separation nogensinde vil blive glemt. Men måske er det heller ikke det som man ønsker? På den anden side kan det også være vigtigt at holde fast i fortiden, for at sikre sig at, noget lignende aldrig finder sted.

Ser man på det økonomiske aspekt, fremgår det også tydeligt, at man gennemsnitligt tjener mere i Vest end i Øst. For at illustrere dette har jeg som bilag 6 indsat et billede [32], der viser fordelingen af hvor man tjener mest ift. gennemsnittet. Grundlaget for dette skyldes den tidligere planøkonomi man førte i Østtyskland. Alle virksomheder var statsejet og der var derfor ingen konkurrence. Det resulterede i lavere lønninger end i Vest. En ubalance, som tydeligvis stadig kommer til udtryk, og som fortæller os at sporene fra DDR stadig kan ses den dag i dag.

Konklusion

Det står klart, at Stasi var en særdeles vigtig instans under DDR styret. Uden Stasi havde DDR ikke kunnet overleve så længe som det gjorde. Stasi arbejdede med metoder, der overskred alle grænser for hvad man troede var muligt og ikke mindst etisk korrekt.

Stasis tilstedeværelse havde omfattende konsekvenser for det Østtyske folk, og de måtte finde sig i uretfærdige repressalier og reguleringer. Gjorde man som borger tegn på opposition, kunne man godt forvente at Stasis lange arme, ville lange ud efter en, hvad enten det var inden for karriere, parforhold eller familie. Dette kunne vi fx se i teksten med Vera, der først opdagede at hendes egen mand gennem mange år var hemmelig Stasi meddeler, efter offentliggørelsen af Stasis

31

Was hast du getan S126 – Christa Grasmeyer – Gyldendal

32

www.politiko.dk/perspektiv/muren-traekker-stadig-sine-spor-gennem-tyskland

Side 21

December 2014

SRP – Tysk & Historie

20 materiale i 1990. Stasi besværliggjorde hendes liv betydeligt, og som hun gjorde mere og mere tegn på modstand, blev hun blot mødt af flere sanktioner.

På baggrund af de inddragne tekster, fremgår det tydeligt at Stasis arbejde var fokuseret omkring nøglepersoner og overvågning af disse. Dette kunne fx være forfattere, ledere af diverse organisationer og sangere. Især disse personer var vigtige at gøre uarbejdsdygtige, fordi de havde potentiale til at få mange mennesker med på deres oprørske ideer, som typisk blev formuleret gennem litteratur. Men også helt almindelige mennesker, som bare sad over en kop kaffe og diskuterede regeringen, kunne også komme i problemer pga. eventuelt anti-socialistiske udtalelser. At ”holde staten ren” var helt klart en af DDR’s målsætninger, et mål som Stasi sørgede for de kunne realisere.

Det fremgår også tydeligt, at tiden med Stasi har efterladt sig markante spor i det tyske samfund.

Disse kommer til udtryk, både mentalt og fysisk. Især de mennesker med relation til Stasi, blev efter genforeningen mødt af had og afsky. Et problem der især var svært at tackle for børnene, som jo på ingen måde selv havde indflydelse på deres forældres foretagender. At sporene kan ses så tydeligt selv efter 25 år, vidner om, hvor særpræget en styreform man førte i DDR. Det tager derfor lang tid at ”udjævne” de væsentlige forskelle, der var mellem Øst og Vest. Hvorvidt Øst og Vest nogensinde vil komme til at ligne hinanden, er et spørgsmål kun tiden kan svare på.

Selvom man umiddelbart ikke tror at en styreform, som den vi så under DDR, ville kunne eksistere den dag i dag. Så er dette faktisk tilfældet. Nordkorea fører nemlig en meget lignende politik og styreform. Nordkorea har udrejseforbud. Kun meget få mennesker og journalister får lov at rejse ind i Nordkorea. Dem der så endelig får tilladelsen, får kun lov at se nøje udvalgte seværdigheder.

Generelt er hele oplevelsen som turist meget ”opstillet”. På samme måde forsøgte man at danne et perfektionistisk billede af DDR udadtil. Nordkorea har også en meget gennemtrængende planøkonomi, der minder meget om den man havde i DDR, hvor staten ejede og kontrollerede næsten hver eneste virksomhed. Dertil kommer en ekstrem censur, der bl.a. inkluderer: ingen sociale medier, kun nordkoreanske tv kanaler og radio. Generelt en total isolering fra omverdenen, på samme måde som man forsøgte at gøre under DDR.

Side 22

December 2014

SRP – Tysk & Historie

21

Bilag

Bilag 1:

Bilag 2:

Side 23

December 2014

SRP – Tysk & Historie

22

Bilag 3:

Bilag 4:

Side 24

December 2014

SRP – Tysk & Historie

23

Bilag 5:

Tekst 11 og det overvejende flertal af menneskerne i

DDR er en ren stat,

15. december 1965

Fra 1962 havde SED’s ledelse udvist lidt mere tolerance overfor anderledes tænkende, kunstnere og forfattere. Men i slutningen af 1965 strammede

Honecker og SED atter kursen. Det betød øget undertrykkelse og repressalier mod oppositionen.

Erich Honecker: Bericht des Politbüros an das

11. Plenum des ZK der SED. Neues Deutschland,

Vores DDR er en ren stat. I den findes der urokkelige målestokke for etik og moral, for anstændighed og gode manerer. Vores parti træder resolut ind imod den umoral, der bliver spredt af den imperialistiske propaganda, som har til formål at tilføje socialismen skade. Derved befinder vi os i fuld overensstemmelse med DDR’s befolkning

Vesttyskland.

[…]

Vi er enige med dem, der konstaterer, at årsagerne for umoralens opdukken og en for den socialismen fremmed levemåde også kan ses i nogle film, fjernsynsudsendelser, teaterstykker, litterære tekster og tidsskrifter hos os. I den sidste tid er antallet af antihumanistiske fremstillinger vokset i fjernsyn, film og tidsskifter. Der skildres brutalitet, og menneskets handlinger bliver reduceret til seksuelle drifter. Tilsynekomsten af den amerikanske umoral og dekadence bliver ikke imødegået åbent. Det gælder især for områder som den muntre muse og underholdning, enkelte litterære arbejder.

[…]

Side 25

December 2014

SRP – Tysk & Historie

25

Biermann bliver systematisk af vore mod- […]

standere brugt som fanebærer for en såkaldt litterær opposition i DDR og gjort til stemme for den »rebelske ungdom«. Derom vidner vesttyske radiostationers udsendelser, beret-ninger i den vesttyske presse og anmeldelser af en i Vestberlin udgivet digtsamling. Biermann bliver her fejret som en »yderst frimodig og modig kritiker af det mellemtyske regime«. Biermanns såkaldte digte er kendetegnende for hans småborgerlighed, anarkistiske opførelse, arrogance, skepticisme og kynisme. Biermann forråder med sine sange og digte socialistiske grundholdninger. Alligevel nyder han velvillig understøttelse og bliver fremmet af nogle for-fattere, kunstnere og andre intellektuelle. Der er på tide at imødegå udbredelsen af fremmede og skadelige teser og ukunstneriske makværker, der samtidig også fremviser stærkt pornografiske træk. Det styrker ikke det Tyske Forfatter-forbunds autoritet og andre organisationer, som fx det Tyske Kulturforbund, hvis ikke de gør op med disse makværker.

Desværre har der gennem de seneste år udviklet sig en ny form for litteratur, der i hovedsagen består af en blanding af seksualitet og vold. Er det så underligt, at der efter denne bølge i litteratur, film, fjernsyn og tidsskrifter er nogle unge, som ikke længere ved, om de handler rigtigt eller forkert, hvis de søger deres for-billeder her? Vi er ikke tilhængere af hykleri og er selvfølgelig for en realistisk fremstilling af alle sider af menneskeligt liv i litteratur og kunst. Men det har ikke noget at gøre med, at vi skal indsluse de nyeste uhæmmede og brutale ud-gydelser fra det kapitalistiske Vesttyskland, som forgifter vores ungdom. I overensstemmelser hermed lægger vi afgørende vægt på renheden i produktionen af fjernsyn og fi

Bilag 6:

Side 26

December 2014

SRP – Tysk & Historie

26

Side 27

December 2014

SRP – Tysk & Historie

26

Kilder

Bilag 1:

http://www.aerenlund.dk/berlin/muren.html

Bilag 2:

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/99/IM-Entwicklung_MfS.svg/2000px-IM-

Entwicklung_MfS.svg.png

Bilag 3:

http://de.wikipedia.org/wiki/Ministerium_f%C3%BCr_Staatssicherheit#mediaviewer/File:MfS-

Personalentwicklung.svg

Bilag 5:

Bericht des Politbüros an das 11. Plenum des ZK der SED. Neues Deutschland,

Bilag 6:

www.politiko.dk/perspektiv/muren-traekker-stadig-sine-spor-gennem-tyskland

http://de.wikipedia.org/wiki/Christa_Grasmeyer

Interview med Stasi Kinder: http://www.mdr.de/damals/webtv/kinder-des-ostens/stasikinder102.html

http://www.politiko.dk/perspektiv/muren-traekker-stadig-sine-spor-gennem-tyskland

Staten, Stikkeren, Sjælene – Vera Wollenberger – Forlaget Politisk Revy

Was hast du getan? – Christa Grasmeyer – Gyldendal

Statistisches Jahrbuch der DDR. Staatsverlag der DDR, 1. Auflage, Juni 1989, ISBN 7-6, S. 8 und

17.

Die DDR Staatssicherheit – Schild und Schwert der Partei

Das Leben der Anderen – 2006