SRP om Ruslands annektering af Krim og den historiske legitimering

Side 1

Oliver Harnung Scholten Studieretningsopgave 2015-16

Rysensteen – 3.u Samfundsfag/Historie

Annekteringen af Krim og den historiske legitimering.

Oliver Harnung Scholten – 3.u

Oliver Harnung Scholten | Samfundsfag/Historie | 17. december 2015

Studieretningsopgave 2015-16

SAMFUNDSFAG/HISTORIE

Side 2

1 | S I D E

Abstract:

This paper examines why Putin annexed Crimea in 2014 and to what extent he used the historical past in the legitimization of the taking. To find one’s way to answer the focus this paper will first give an account of the historical circumstances between Crimea and Russia through a use of relevant source material. The specific focus of the account will be circumstances with relevance in relation to the other questions, which means it will delimit itself from the broader history. One of Putin’s speeches will be analysed with a focus on recollection-politics and his way of bringing the history up to date in order to legitimize the taking of Crimea. The strategic considerations Russia has in relation to the annexation will be discussed with use of the model of decision-making process in terms of security policy. It is concluded that the annexation was made possible because Ukraine was turning its interests towards the western world. Putin couldn’t let that happen because

Ukraine is the biggest part of Putin’s plan to create a contrast to EU. Furthermore, it’s Putin’s goal lead Russia back to the status of being a superpower.

Side 3

2 | S I D E

Indholdsfortegnelse

Abstract: ........................................................................................................................................................... 1 Indledning: ....................................................................................................................................................... 3

1. Redegør for forholdet mellem Krim og Rusland med selvvalgte tidsnedslag .......................... 4

1.1 - 1783 – Krim bliver indlemmet af Katarine II ............................................................................... 5

1.2 - 1954 – Khrusjtjovs foræring af Krim ............................................................................................ 6

1.3 - 1997 – Traktaten for Venskab, Samarbejde og Partnerskab.................................................... 7

1.4 - 2008 – Krigen i Georgien ................................................................................................................ 8

1.5 - 2014 – Annekteringen af Krim som følge af 2014-revolutionen ............................................. 9 Delkonklusion ......................................................................................................................................... 10

2. Undersøg hvordan Putin bruger fortiden til at legitimere annekteringen af Krim ............... 11

2.1 Aktualisering og Erindringspolitik ................................................................................................ 11

2.2 Nedbrydning af Putins tale i den gyldne hal.............................................................................. 12

2.21 Selvbestemmelsesretten vs. Suverænitetsprincippet .......................................................... 13

2.22 Putin-doktrinen ........................................................................................................................... 14 Delkonklusion ......................................................................................................................................... 15

3. Diskuter, hvilke strategiske overvejelser Rusland har i forbindelse med annekteringen af Krim ............................................................................................................................................................... 16

3.11 De historiske erfaringer ................................................................................................................. 16

3.12 Sikkerhedspolitisk grundopfattelse ........................................................................................... 16

3.13 Eksterne omgivelser ....................................................................................................................... 17

3.14 Interne omgivelser.......................................................................................................................... 19

3.15 Beslutningstagerens opfattelse af situationen ....................................................................... 20 Delkonklusion ......................................................................................................................................... 21 Konklusion ................................................................................................................................................... 22 Litteraturliste ................................................................................................................................................. 22

Side 4

3 | S I D E

Bilag ............................................................................................................................................................... 24 Indledning:

For at løse opgaven: Hvorfor har Rusland annekteret Krim i 2014 og hvordan bruger Putin fortiden til at legitimere indtagelsen af Krim, er det væsentligt at se på den nuværende sikkerhedspolitiske situation globalt, og regionalt for at forstå

aktørernes handlinger og ressourcer^{1}.

Indtil murens fald i 1989, var det dominerende system præget af biopolaritet og terrorbalance mellem Sovjetunionen og USA. Den kolde krig ophørte ved

Sovjetunionens kollaps i 1991 og Warszawa-pagtens opløsning, hvilket medførte et svækket Rusland nb. som dog stadig har A-våben. 1. januar 1992 opstod Rusland i den nuværende statsdannelse. Det dominerende systemet udviklede sig nu til en unipolær dominans, med USA som ’verdens politimand’ [2]. Ifølge Branners

Hegemoniteori^{3} vil en ledende nations styrke verdenspolitisk bygge på statens

militære dominans understøttet af dens teknologiske og økonomiske ressourcer.

Dog hævder teorien at stater kun kan holde denne type magt i relativ begrænset tid, da konkurrerende, økonomiske og teknologiske udviklinger kan ændre den absolutte førerstilling. Der kan ske ændringer hvor omkostningerne ved at oppebære militær overvægt bliver for omkostningsfuld i forhold til de ressourcer der skal bruges til at vedligeholde velstanden internt i landet [4].

I denne udvikling halter Rusland for nuværende langt bagud. Især på det økonomiske område. Rusland har planlagt at skabe en Euroasiatisk union blandt de tideligere sovjetrepublikker, dermed stærkere økonomisk samarbejde skal modsvare samarbejdet inden for EU. Heri ville Ukraine være den vigtigste deltager med 45 millioner indbyggere og udviklet industri [5].

På det regionale plan har NATO ekspanderet ind i de gamle Warszawa-pagt lande, som har ansøgt om medlemskab af forsvarsalliancen af frygt for russisk aggression efter deres oprettelse som uafhængige stater ved Sovjetunionens opløsning. Hvor langt NATO kan udstrække sig, synes Putin dog at kunne sætte en grænse for – i

1

Bilag 2

2

Hemoniteori.

33

Branner, Hans. (2011) Global Politik (2. udgave). København: Columbus. S. 15

4

Branner, Hans. (2011) Global Politik (2. udgave). København: Columbus. S. 15

5

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

Side 5

4 | S I D E tilfældet af Ukraine og Krim. Idet de gamle østlande fra Warszawa-pagten er blevet optaget i NATO, er NATO nu rykket helt frem til Ruslands sikkerhedspolitiske og geopolitiske interessesfære. Der er et nyt trusselsbillede i Europa og for Rusland er fjendebilledet vokset med fokus på NATOs aggressive fremrykning. Ifølge Putins egne udtalelser ville Rusland aldrig provokere eller angribe et NATO-land. Men med hensyn til Ukraine og Krim kan det være Ruslands sidste bastion som man ikke vil acceptere rykker tættere på EU og NATO: ”En milepæl i Ruslands deroute var Ukraines opnåelse af suverænitet i 1992. Det havde russerne meget svært at affinde sig med, for, som det hedder, var fra gammel tid ”Sankt. Petersborg Ruslands hoved, Moskva dets hjerte og Kiev dets skød”. Spillet om Ukraines geopolitiske tilhørsforhold har selvfølgelig været i gang lige siden.” [6]

Opgaven jeg har sat mig for at besvare lyder: Hvorfor har Rusland annekteret Krim i 2014 og hvordan bruger Putin fortiden til at legitimere indtagelsen af Krim?

Jeg vil besvare den stillede opgave udfra følgende spørgsmål:

• Redegør for forholdet mellem Krim og Rusland med selvvalgte tidsnedslag

• Undersøg hvordan Putin bruger fortiden til at legitimere annekteringen af

Krim

• Diskuter, hvilke strategiske overvejelser Rusland har i forbindelse med annek

-teringen af Krim

1. Redegør for forholdet mellem Krim og Rusland med selvvalgte tidsnedslag

Hvorfor Rusland annekterede Krim i 2014 og hvordan Putin bruger fortiden til at legitimere indtagelsen af Krim er et komplekst spørgsmål, der skal besvares ved først at danne sig et overblik over det historiske forhold mellem Krim og Rusland.

Jeg har valgt fem tidsnedslag, som jeg føler har en essentiel relevans til forståelsen af forholdet mellem Rusland og Krim og samtidig er væsentlige for at kunne

6

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

Side 6

5 | S I D E besvare de andre spørgsmål i opgaven. Jeg vil redegøre ud fra den skriftlige arbejdsmetode man bruger i faget historie, af typen ’fremstillingsopgave’ [7]. Jeg afgrænser mig fra at gå i dybden med det osmaniske rige, da jeg ikke føler den lange tidsperiode har samme relevans for besvarelsen af min problemstilling. Og ud fra relevante kilder vil jeg derved gå mere i dybden med de selvvalgte tidsnedslag.

1.1 - 1783 – KRIM BLIVER INDLEMMET AF KATARINE II

Krim har altid været en eftertragtet halvø, der har haft en strategisk god position i forhold til Sortehavet. Ud over positionen var det, set ud fra et russisk perspektiv, en afgørende begivenhed for forholdet mellem dem og Krim, at storfyrste

Volodymyr af Kiev i 988 lod sig døbe, og derefter kristnede sit folk. Samtidig betød en oversættelse af bibelen fra latin til folkesproget, at den ortodokse kristendom kunne udbrede sig fra Krim til hele det slaviske område [8]. Derved bliver Krim

arnestedet for udbredelsen af deres/Ruslands religion.

Selvom dette er en afgørende begivenhed for Rusland, bliver Krim ikke en del af det russiske imperium, før 1783, under Katarina II. I den lange, mellemliggende periode erobrer mongolerne Krim og den Den Gyldne Horde opstår. Denne statsdannelses opløsning i 1440’erne baner vej for oprettelsen af Krim Khanatet, der i 1475 blev et osmannisk protektorat, og som i en årrække regnendes for en af de stærkeste stater i det østlige Europa og som på erobringstogter nåede helt op til Moskva [9].

1700-tallet var præget af flere krige mellem Det Osmaniske rige og det ekspanderende Rusland [10]. Det var først i den anden halvdel af 1700-tallet at det endelig lykkedes det Russiske Imperium at erobre hele øen, og det er først i 1783, under Katarine II, at Krim bliver indlemmet og man kan snakke om at den nuværende russisk-krimske tidsregning begynder. Derudover var en vigtig begivenhed at Krim i 1796 bliver inkorporeret i det såkaldte Novorossija dvs. det nye Rusland, som Putin i dag har taget op i sin politiske retorik.

7

At arbejde med Historie, s. 58.

8

Faurby, Ib. (2014) ”Krims Historie: Fra Djengish Kahn til Putin”. Udenrigs. S. 59

9

Faurby, Ib. (2014) ”Krims Historie: Fra Djengish Kahn til Putin”. Udenrigs. S. 59

10

Faurby, Ib. (2014) ”Krims Historie: Fra Djengish Kahn til Putin”. Udenrigs s. 59

Side 7

6 | S I D E

1.2 - 1954 – KHRUSJTJOVS FORÆRING AF KRIM

Den 19. februar 1954 var dagen hvor Krim overgik til den ukrainske sovjetrepublik efter en 171 årig periode som en del af den russiske sovjetrepublik [11]. Historien om Khrusjtjovs foræring af Krim er et omdiskuteret kapitel af den russisk-ukrainske historie, hvorfor er stadig ikke helt klarlagt, men er essentiel for den anspændthed der har hersket mellem de to nationer, og er af betydning for Putins annektering af Krim i 2014.

Der har siden overførslen hersket spekulationer over, hvad Khrusjtjovs egentlige tanker bag denne handling var. Et af de nyere spekulationer går ud på at det var i fuldskab at han videregav Krim som en gave til den Ukrainske Socialistiske

Republik [12]. En historie Putin i sin retorik har brugt i forbindelse med annekteringen af Krim, for at understrege den uretfærdighed der dengang skete for det russiske folk på Krim. Dette vil jeg komme ind på senere i opgaven.

Et andet og måske mere realistisk bud på hvad der skete er, at Krim, efter Anden Verdenskrig var ødelagt i en sådan grad at der var brug for en meget omfattende genopbygning. Overførslen blev derfor en realitet fordi den ukrainske sovjetrepublik geografisk lå i en bedre position for at kunne hjælpe Krim. Det blev for ineffektivt for Moskva at have ansvaret for halvøen, da Moskva lå for langt væk geografisk.

1954 var samtidigt året der markerede 300-års dagen for Pereiaslev-aftalen mellem en kosakleder og Moskva [13], hvilket også kunne havde været en del af beslutningsprocessen, da overførslen kunne ses som en symbolsk gestus fra Russisk side.

Overførslen var således et taktisk godt træk fra russisk side, for det var med til at vise ukrainerne, at det nu endeligt var slut med Stalins anti-Ukraine love – altså en

                                 14
del af afslutningen på ’Stalinisationen’ .

Ifølge en biografi, skrevet om Khrusjtjov, er en plausibel grund for overførslen af Krim, at han havde brug for støtten fra det ukrainske kommunistparti i magt-kampen efter Stalins død – altså hvem der skulle tage over som generalsekretær for

11

Hodgman, Charlotte. (2014) ”Complex Crimea: the history behind the relationship between Russia and Ukraine over Crimea”. BBC History Magazine

12

Mycio, Mary. (2014) ”Crimea and Punishment”. Slate

13

Faurby, Ib. (2014) ”Krims Historie: Fra Djengish Kahn til Putin”. Udenrigs s. 64

14

Taylor, Adam. (2014) ”To understand Crimea, take a look back at its complicated history”. The Washington Post.

Side 8

7 | S I D E

Sovjetunionens Kommunistiske Parti. [15] ”der sad allerede Khrusjtjov-mænd som

                      16
partisekretærer i Ukraine. ” Som citatet indikerer bliver der kun hentydet til en

mulig grund for overførslen. I min søgen efter tankerne bag overførslen, må jeg konstatere at det er svært at definere hvad der var gældende juridisk praksis på dette område i 1954, af mangel på skriftelige kilder – som f.eks. en bindende traktat vedrørende overførslen.

Men uanset hvilken udlægning man hælder til, skal man huske på at i 1954, dengang Sovjetunionen stadig eksisterede, var betydningen af præcis hvilken administrativ republik Krim var underlagt, ikke af betydelig karakter – netop fordi den hørte til en samlet totalitær kommunistisk stat – en kendsgerning der føles glemt i den nyere histories erindring, hvilket jeg kommer ind på senere i opgaven.

Det var først ved Sovjetunionens opløsning at overførslen fik konsekvenser [17].

1.3 - 1997 – TRAKTATEN FOR VENSKAB, SAMARBEJDE OG PARTNERSKAB.

Sovjetunionens opløsning skete i 1991, nye landegrænser og suveræniteter blev efterfølgende stadfæstet ved Minsk-aftalen samme år. I denne sammenhæng blev spørgsmålet om Krim ikke taget op, og halvøen fortsatte automatisk som en del at det nye, uafhængige Ukraine. ”De skulle helt afgjort have vendt spørgsmålet om Krim. Rusland må ikke skilles fra Krim. Det er Ruslands barn”, har Gorbatjov senere udtalt med et tilbageblik på det ikoniske år [18]. Som citatet viser, er eftermælet af Sovjets kollaps fyldt med ærgrelse og irritation over situationen med Krim.

Den sovjetiske Sortehavsflåde lå stadig i Krims havn, Sevastopol, efter kollapset af Sovjetunionen. Dette førte til større stridigheder af både politisk og militær art mellem Ukraine og Rusland, da ingen af parterne var villige til at overgive flåden til modparten.

Parterne kom først til en fælles enighed omkring anvendelse og opdelingen af flåden [19] og en del anden flådeinfrasktruktur langs kysten [20] ved underskrivelse af

15

Rottbøll, Emil. (2015) ’Krim er vores, sådan er det’. Information

16

Paloczi-Horvath, George. (1960) Khrustjev: vejen til magten. Danmark: Gyldendal.

17

Faurby, Ib. (2014) ”Krims Historie: Fra Djengish Kahn til Putin”. Udenrigs. s. 65

18

Ritzau (Telegram). (2015) ”Gorbatjov om Krim: Vesten accepterer russisk annektering”.

Information

19

Opdelingen var i starten 50/50, men siden overdrog Ukraine 30% af sin del pga energigæld til

Rusland, Faurby, Ib. (2014) ”Krims Historie: Fra Djengish Kahn til Putin”. Udenrigs. s. 67

20

Faurby, Ib. (2014) ”Krims Historie: Fra Djengish Kahn til Putin”. Udenrigs. S. 66

Side 9

8 | S I D E

”1997-Traktaten for Venskab, Samarbejde og Partnerskab”. Traktaten førte mere med sig end fordelingen af Sortehavsflåden: det var nemlig i denne traktat at Rusland underskrev at de ville anerkende Ukraines grænser og territoriale integritet og dermed også suveræniteten over Krim og Sevastopol [21]: ”Art. 6. 1. Millitary formations carry out their activity at stationing locations in accordance with Russian Federation legislation, respect Ukraine’s sovereignty, abide by its

                                                            22
legislation, and do not allow interference in Ukraine’s internal affairs ”.

1.4 - 2008 – KRIGEN I GEORGIEN

Når man sætter sig for at redegøre for forholdet mellem Krim og Rusland, der endte med at Rusland annekterede Krim i 2014, kan man sige at et varsel på at dette kunne ske, var, at Rusland i 2008 intervenerede i udbryderrepublikken Sydossetien.

Den 8. august 2008 angreb Georgien med militær magt udbryderrepublikken

Sydossetien (et område i Kaukasus, der erklærede sig uafhængig af Georgien i 1991).

Det gjorde de for at genindføre forfatningsmæssig kontrol. Rusland intervenerede dagen efter med hård militær magt, for at beskytte de russiske statsborgere der befandt sig i republikken.

Episoden viste hvad Rusland er i stand til at gøre når undertrykte landsmænd er i nød. Hvis Rusland kunne finde på at gå ind militært hinsides egne grænser for at beskytte en befolkning med russisk pas, hvad skulle så stoppe dem fra at gå ind i Krim, hvor størstedelen af befolkningen faktisk er oprindelige russere [23]?

Historiske set har man kunne se tendenser på, at det det har været en del af russisk politik at hjælpe et ”russisk mindretal” helt fra den Kolde Krig. ”I 1968 formulerede Bresjnev sin doktri som følgende: ”Når kræfter, der er fjendtlige overfor socialismen, søger at ændre udviklingen i et socialistisk land, er det ikke blot et problem for landet

selv, men et problem og en bekymring for alle socialistiske lande.^{24} ” Man kan ud fra

episoden i Georgien argumentere for at Putin bekender sig til denne opfattelse af russisk udenrigspolitik i sin interessesfære.

21

http://www.faktalink.dk/titelliste/krim/krimhele

22

J.L. Black, ed., Russia & Eurasia Documents Annual 1997: The Russian Federation, vol. 1, p. 129

(Academic International Press, 1998) – bilag 4

23

Bilag 3

24

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

Side 10

9 | S I D E

Senere samme år, som invasionen i Georgien, udtrykte den Ukrainske udenrigsminister en dyb bekymring idet han erfarede at der blev uddelt russiske pas på Krim: ”Russia's consulate on the Crimea peninsula was giving out Russian passports to the population there [25]

”. Denne bekymringen kunne meget vel blive til en reel trussel for Krim, da russerne med deres intervention i Georgien havde bevist, hvad de var i stand til at gøre for at beskytte russiske statsborgere fra undertrykkelse.

1.5 - 2014 – ANNEKTERINGEN AF KRIM SOM FØLGE AF 2014-REVOLUTIONEN

November 2013 er kendt som måneden der indledte startskuddet til en omvæltning i ukrainsk politik. Den daværende ukrainske præsident, Viktor Janukovitj, valgte nemlig, til stort røre, at indgå i en omfattende økonomisk aftale med Rusland.

Beslutningen kom efter kollapset af en flerårig forhandlingsproces, hvor EU og Ukraine arbejde hen imod en associerings- og handelsaftale. De følgende tre måneder eskalerede en stigende økonomisk utilfredshed blandt befolkningen og konstante demonstrativer blev afholdt på uafhængighedspladsen i Kijev. De stigende uroligheder i landet kulminerede midt i februar 2014, hvor mindst 87 blev dræbt i gadekampe imellem politiet og demonstranter. Få dage efter flygtede præsidenten til Rusland i frygt for sit liv, hvilket efterlod regeringen i opløsning.

Oppositionspartier overtog magten og fik hurtig udvalgt en midlertidig regering, samt ny præsident. Den nye regering fik imidlertid ikke repræsentanter for den pro-russiske befolkning på Krim og det sydøstlige Ukraine. På Krim spredte sig en stemning af svigt blandt den russisktalende befolkning og de frygtede at den politiske udvikling ville medføre en forringelse af deres politiske og økonomiske indflydelse – og krævede en større selvstændighed fra Kijev.

Putin udtalte oven på begivenhederne at han ikke anderkendte de nye magthavers legitimitet. I løbet af en weekend i slutningen af februar, overtog ukendte og stærkt bevæbnede grupper, de vigtigste, strategiske placeringer på Krim. Rusland hævder at de ikke har noget at gøre med udviklingen, og at det udelukkende var den pro-russiske befolknings oprør mod frigørelse fra Kiev.

Ifølge Simon Kruses, som var Berlingskes korrespondent på Krim, blev der dog ikke lagt skjul på, at de uidentificerbare grupperinger hørte til Rusland: ” 810. brigade fra

25

Wayback Mashine, Internet Archive. (2008) ”Cheney urges divided Ukraine to unite against Russia

'threat'”

Side 11

10 | S I D E

Sortehavsflåden i Sevastopol” nikker han, mens han hviler begge hænder på sit

gevær.^{26} ”

Ruslands præsident, Putin, afviste at han ville annektere Krim, og henviste i stedet til Krims selvbestemmelsesret og at han ville lade dem afgøre det selv. Han afholdte en lokal folkeafstemning d. 16. marts 2014, hvor et overvældende flertal på 96% valgte at Krim skulle tilsluttes til Rusland.

Folkeafstemningen har lagt grund for stor debat, for Putin mener slev at: ”… den foregik i fuld overensstemmelse med de demokratiske procedurer og folkelige

normer^{27} ”. Denne udtalelse er blevet kritiseret af vestelige nyhedsmedier og

politikere. De mener at valget ikke var i overensstemmelse med demokratiske procedurer, da der blandt andet ikke var neutrale observatører tilstede.

Men bortset fra vestens udtalelser og økonomiske sanktioner er opfattelsen i dag, at Krim de facto er indlemmet i Rusland.

DELKONKLUSION

Allerede i 988 sker der, fra russisk synspunkt, noget skelsættende, da Volodymyr af Kiev lader sig døbe til den ortodokse kristendom på Krim. Dette bliver sidenhen fælles religion for Ukraine og Rusland. Krim bliver indlemmet i det russiske imperium under Katarina II i 1783. I Sovjet-tiden under Khrusjtjov bliver Krim foræret til Ukraine i 1954, hvilket siden har vist sig at volde store problemer.

Sortehavnsflåden bliver delt i 1997 ved ”1997-Traktaten for Venskab, Samarbejde og Partnerskab”. Traktaten førte desuden med sig at Rusland anerkendte de ukrainske landegrænser. Ukraines tilnærmelse mod vesten fører dog til annekteringen af Krim. Måden dette skete på, var i stil med den hidtil førte udenrigspolitik, når man ser hvordan situationen i Georgien forløb.

26

Kruse, Simon. (2014) ”Russiske tropper besætter dele af Krim – Ukraine ruster sig til krig”.

Berlingske

27

Poulsen-Hansen, Lars. P. (2014) (oversætter af dokument). ”Præsident Putins tale ved annekteringen af Krim”. Udenrigs. S. 49

Side 12

11 | S I D E

2. Undersøg hvordan Putin bruger fortiden til at legitimere annekteringen af Krim

For at kunne finde frem til hvordan Putin bruger fortiden til at legitimere annekteringen af Krim, har jeg valgt i dette afsnit at tage udgangspunkt i hans tale fra den 18. marts 2014 til medlemmerne af Statsdumaen oven på udviklingen i Krim.

Grunden til at jeg har valgt netop denne tale er, at han i talen især betoner det historiske forhold mellem Krim og Rusland [28]. Jeg vil se på talen med udgangspunkt i Aktualisering og Erindringspolitik, samt inddrage viden om Putin-doktrinen.

Før jeg vil gå i dybden med talen og se på hvordan han driver erindringspolitik og aktualisering vil jeg først definere begreberne, så analysedelen bliver mere håndgribelig.

2.1 AKTUALISERING OG ERINDRINGSPOLITIK

Fortolkning af fortiden er foranderlig og kan ske både som en naturlig udvikling i samfundet omkring os, og det kan også ske som en konsekvens af politiske magtkampe, hvor forskellige aktører kæmper om, hvad og hvordan vi skal erindre fortiden, og hvad vi skal glemme [29].

En aktualisering af fortiden sker, når aktører kobler en bestemt fortolkning af fortidens begivenheder ind i et nutidigt perspektiv og beskriver nutidige begivenheder ud fra fortolkningen. Behersker man denne kvalitet kan man bruge den nutidige relevans i de historiske begivenheder som en anvisning til andre om, hvordan man skal eller ikke skal handle i bestemte situationer og tage ved lære af

historien^{30}.

Erindringspolitik beskrives af Anette Warring som følgende: ”Når historien bruges med henblik på at opretholde, bearbejde eller omdanne eksisterende erindringsfællesskaber, kan man karakterisere det som erindringspolitik.

28

Poulsen-Hansen, Lars. P. (2014) (oversætter af dokument). ”Præsident Putins tale ved annekteringen af Krim”. Udenrigs. S. 49

29

Iversen, K. & Pedersen, U. N. (2014) Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Danmark:

Columbus. S. 107

30

Iversen, K. & Pedersen, U. N. (2014) Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Danmark:

Columbus. S. 107

Side 13

12 | S I D E

Erindringspolitik er en form for magtudøvelse og betegner en særlig form for identitetspolitik, hvor fortiden står i centrum i forsøg på at påvirke menneskers

                                          31
forestillingsverden, holdninger, værdier og følelser

.” Som det beskrives i citatet, er det ikke givet på forhånd hvad man som gruppe skal erindre og hvad man skal glemme, det er et resultat af den erindringspolitik, som man bliver præget af via forskellige aktører. Disse aktører kæmper om at præge gruppens fortolkning af fortiden og dermed magten over erindringsfællesskabet [32].

Historien er et effektivt middel til at underbygge eller bevise beslutninger eller magtforhold i nutiden. Jeg vil se nærmere på, hvordan fortiden og nutiden kobles sammen i Putins tale, samt hvordan historien bruges til at legitimere forholdene i

nutiden^{33}.

2.2 NEDBRYDNING AF PUTINS TALE I DEN GYLDNE HAL

Siden Putins overtagelse af magten i Rusland i år 2000 har det stået klart at det har været under ham, at man har kunne tale om en sammenhængende erindringspolitik i Rusland. Det har været under ham at der er sket det Claus Bryld i sin artikel om ’Det evige Rusland’ kalder for en positiv reintegration af sovjetfortiden [34]. Han beskriver, hvordan Putin, i sin retorik, cirkulerer meget omkring Ruslands nationale storhed op igennem århundreder: ”Krim er vores fælles historiske ejendom og den vigtigste faktor for stabilitet i regionen. Og dette strategiske territorium skal høre under en stærk og stabil suverænitet, som de facto i

dag kun kan være russisk.^{35} ”

”På Krim vidner bogstavligt talt alt om vores fælles historie og stolthed. Her ligger det gamle Khersones, hvor den hellige fyrst Vladimir modtog dåben. Hans åndelige bedrift – omvendelsen til den ortodokse tro – skabte det fælles kulturelle,

31

Iversen, K. & Pedersen, U. N. (2014) Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Danmark:

Columbus. S. 112

32

Iversen, K. & Pedersen, U. N. (2014) Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Danmark:

Columbus. S. 112

33

Iversen, K. & Pedersen, U. N. (2014) Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Danmark:

Columbus. S. 118

34

Bryld, Claus. (2014) ”Putin har bygget det evige Rusland”. Information

35

Poulsen-Hansen, Lars. P. (2014) (oversætter af dokument). ”Præsident Putins tale ved annekteringen af Krim”. Udenrigs.

Side 14

13 | S I D E værdimæssige og civilisatoriske grundlag, som forener folkene i Rusland, Ukraine og

HvideRusland^{36} ”.

Som det kan ses af citatet skaber Putin en konsensus om, at Krim(Ukraine),

Hviderusland og Rusland hører tæt sammen mht. fælles historie, folk, kultur og religion. Putin er interesseret i at skabe en erindring om et fællesskab der står og altid har stået stærkt sammen. Her står især den ortodokse tro som et fokuspunkt, da det er et samlingspunkt for alle tre nationer. Putin bruger altså det historiske, kulturelle og religiøse som argumentation for, at Rusland og Krim altid har været et samlet fællesskab.

2.21 Selvbestemmelsesretten vs. Suverænitetsprincippet

Et meget essentielt punkt i Putins tale i forhold til legitimering af annekteringen af Krim, er at han, i forhold til valget i Krim, hvor udfaldet var et flertal for russisk indlemmelse, siger: ”Da Krims Øverste Sovjet erklærede uafhængighed og udskrev folkeafstemning, henviste den til De Forenede Nationers Pagt, hvori der tales om en

                          37
nations ret til selvbestemmelse .” Han siger her, at folket har haft mulighed for at

kunne bestemme hvem de ville være en del af – han legitimerer at folket selv har bestemt ud fra selvbestemmelsesretten.

Putins historiske forståelse påvirker hans nutidsforståelse, idet han mener at fordi afstemningen på Krim var retfærdig og at man kunne se at Krims selvbestemmelsesret førte til en Russisk sejr, udleder han derudfra at der ingen grund er til at tale om suverænitetskrænkelser.

Derudover erklærer Putin i talen at situationen i Kosovo har skabt præcedens i forhold til den nutidige situation i Krim, idet FN anderkendte følgende: ”… Kosovos udtræden af Serbien som legitim og demonstrerede for alle, at der ikke kræves nogen tilladelse fra et lands centrale myndigheder til en ensidig uafhængighedserklæring [38].”

Putin aktualiserer herved situationen i Kosovo i et nutidig perspektiv, og legitimerer annekteringen udfra dette.

36

Poulsen-Hansen, Lars. P. (2014) (oversætter af dokument). ”Præsident Putins tale ved annekteringen af Krim”. Udenrigs.

37

Poulsen-Hansen, Lars. P. (2014) (oversætter af dokument). ”Præsident Putins tale ved annekteringen af Krim”. Udenrigs. S. 53

38

Poulsen-Hansen, Lars. P. (2014) (oversætter af dokument). ”Præsident Putins tale ved annekteringen af Krim”. Udenrigs.

Side 15

14 | S I D E

I samme forbindelse fortæller Putin at den Internationale Domstol fremlagde følgende i forbindelse med høringerne om Kosovo: ”Uafhængighedserklæringer kan, og sådan sker det ofte, krænke intern lovgivning. Det betyder dog ikke, at der sker en

                    39
krænkelse af folkeretten ”. Putin erklærer hermed at man atter kan sammenligne de

to kriser, og så længe at folkeretten ikke krænkes i en nation, kan man som udefrakommende krænke den interne lovgivning.

2.22 Putin-doktrinen

Et andet interessant element i Putins tale er den historiske legitimering af annekteringen. Putin tager udgangspunkt i de grundværdier han har skabt i Putin-doktrinen, der går ud på at komme det undertrykte russiske folk til undsætning:

”De der gjorde modstand mod kuppet, blev straks truet med repressalier og straffeoperationer. De første i rækken i denne forbindelse var naturligvis Krim, det russisktalende Krim. I denne forbindelse henvendte borgerne på Krim og Sevastopol sig til Rusland og bad det om at forsvare deres rettigheder og beskytte deres liv og forhindre det, der skete og stadig sker i Kiev, Donesk, Kharkov og andre ukrainske byer. Vi kunne naturligvis ikke lade være med at efterkomme denne anmodning, vi kunne ikke lade Krim og dens beboere være alene i nødens stund – alt andet ville have

været forræderi.^{40} ”

Putin har selv formuleret sin doktrin som følgende: ”Ruslands pligt til at komme

undertrykte landsmænd til undsætning hinsides grænserne”^{41}. Som det kan ses fra

Putins doktrin er det det følelsesladede ord: landsmænd, der er i fokus. Det er meget vigtigt for Putin at understrege at det er en russisk-sindet befolkning, der er truet på livet. Netop dette er grundelementet i hans doktrin, at det er det russiske folk der skal beskyttes.

Så selvom der historisk er lavet aftaler der anerkender landegrænsernes suverænitet frafalder dette lige så snart at der er russere der er truet på livet. Putin har derfor, ifølge ham selv, retten til at gå ind og beskytte dem hinsides egne landegrænser.

39

Poulsen-Hansen, Lars. P. (2014) (oversætter af dokument). ”Præsident Putins tale ved annekteringen af Krim”. Udenrigs. S. 54

40

Poulsen-Hansen, Lars. P. (2014) (oversætter af dokument). ”Præsident Putins tale ved annekteringen af Krim”. Udenrigs. S. 53

41

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

Side 16

15 | S I D E

MISINFORMATION OG LØGN

Putin beretter i sin tale, at den pro-russiske befolkning på Krim var truet på livet, men i virkeligheden var der intet der tydede på at der var en reel eksistentiel trussel. Dette bringer mig til næste punkt, nemlig at Putin i sin historiske legitimering af Krims annektering gør brug af misinformation og løgn: ”Hvis man ser på Putins propaganda i sovjetiske termer, bliver invasionen på Krim ikke et svar på reelle trusler, men snarere et forsøg på at skabe trusler for at konstruere en ny

          42
virkelighed. ” Putin bruger løgnen som et politisk og diplomatisk redskab i hans

historiske legitimering. Som Samuel Rachlin beskriver i ”Jeg, Putin”, er løgnen for Putin og russerne en oplagt, legitim disciplin, og den der behersker den får nærmest heltestatus. De oplever en vis trodsig fryd og en fællesskabsfølelse ved den uden en antydning af fordømmelse: ”Vi har noget sammen, vi taler ikke om det, men

                         43
alle ved det, og alle forstår det

”. Fænomenet, som er velkendt under navnet

’vranjo’, kan være svært for vesterlændinge helt at forstå, men det dækker over det

danske udtryk ”at lyve så stærkt som en hest kan rende”^{44}. Så selvom det russiske

folk ved, at der er fortalt en masse løgne i forhold til annekteringen af Krim, vælger de at se bort fra dette, for de har altid følt at Krim har været russisk: ”Krim er

russisk, og det skal være russisk^{45} ”.

DELKONKLUSION

Putins historiske legitimering ved annekteringen af Krim bunder ud i følgende:

Putin skaber en konsensus om, at Krim og Rusland hører tæt sammen mht. fælles historie, folk, kultur og religion. Putin er interesseret i at skabe en erindring om et fællesskab der står og altid har stået stærkt sammen. Putin forsvarer derudover annekteringen ved at bringe sin doktrin frem i lyset, som indeholder nødvendigheden af at hjælpe russere uden for Ruslands grænser. Putin forsvarer også annekteringen ved at aktualisere historien om FN’s intervention i Kosovo, og

42

Sperling, Vibeke. (2014) ”Putins mål: Dominans over tideligere sovjetlande”. Udenrigs.

43

Rachlin, Samuel. (2014) Jeg, Putin. EU: People's Press. s. 34

44

Rachlin, Samuel. (2014) Jeg, Putin. EU: People's Press. s. 33

45

Rottbøll, Emil. (2015) ”Krim er vores, sådan er det”. Information.

Side 17

16 | S I D E belyser selvbestemmelsesretten på Krim som legitim. Han benytter sig samtidig af propaganda og misinformation til at forsvare sin førte politik.

3. Diskuter, hvilke strategiske overvejelser Rusland har i forbindelse med annekteringen af Krim

For at finde frem til hvilke strategiske overvejelser Rusland har i forbindelse med annekteringen af Krim, vil jeg tage udgangspunkt i Branners model for en

                         46
sikkerhedspolitisk beslutning .

Branners model indeholder subjektive og objektive vilkår, der har betydning for den udenrigspolitiske beslutning der skal tages. De subjektive vilkår består af tre kategorier og bliver af Branner beskrevet som de afgørende led for beslutningsprocessen. De objektive vilkår virker kun i begrænset udstrækning direkte på beslutningstageren [47], men her bliver det dog gjort klart at indflydelsen af de objektive vilkår er afhængige af, hvordan beslutningstageren opfatter dem.

3.11 DE HISTORISKE ERFARINGER

Som man kan udlede fra første underspørgsmål, har Rusland haft et meget nært og langt forhold til Krim. Krim er en del af Ruslands interessesfære og de har ikke i sinde at lade den overgå til vestelige magter.

3.12 SIKKERHEDSPOLITISK GRUNDOPFATTELSE

Den sikkerhedspolitiske grundopfattelse i Rusland har ændret sig igennem tiden, og især Sovjetunionens opløsning var med til at præge den. I 1968 formulerede

46

Bilag 2

47

Branner, Hans. (2011) Global Politik (2. udgave). København: Columbus. s. 198.

Side 18

17 | S I D E

Bresjnev sin doktrin som følgende: ”Når kræfter, der er fjendtlige overfor socialismen, søger at ændre udviklingen i et socialistisk land, er det ikke blot et problem for landet selv, men et problem og en bekymring for alle socialistiske

lande.^{48} ” Denne tankegang blev der senere gjort op med i lyset af den Kolde Krig, da

Gorbatjov i 1988 udarbejdede sin egen doktrin, af hvilken eftermælet er blevet ”I did it my way [49] ”. Han mente at de øvrige medlemmer af Warszawa-pagten , skulle håndtere deres interne anliggender.

Putin har i forbindelse med Ukraine-krisen formuleret sin doktrin som ”Ruslands

pligt til at komme undertrykte landsmænd til undsætning hinsides grænserne.^{50} ” Med

Putins doktrin kan man se klare associationer til Bresjnev-doktrinen og de gamle sovjetiske tanker om samhørighed. Fællestegnene er at hvis der opstår vanskeligheder eller problemer for russiske mindretal, føler man sig forpligtet til at hjælpe, også hinsidig egne landegrænser.

De midler Putin har til rådighed for kunne håndhæve doktrinen, er bl.a. at kunne appellere til opstand blandt de russisktalende mindretal i de tidligere Sovjet-lande.

Derudover har han også en ’femte-kolonne’ virksomhed i form af specielstyrker der skal skabe destabilitet og påvirke de politiske beslutninger i de tidligere

Sovjetlande, til russisk fordel. I forbindelse med annekteringen af Krim, benyttede han sig af kamuflerede, russiske soldater, uden angivelse af deres nationalitet på deres uniformer. Dette kan også ses i den redegørende del.

Truslerne Rusland står overfor, er bl.a. at Ukraine kunne finde på at blive indlemmet i NATO og EU. Det ses som vitalt for den russiske sikkerhedspolitik at Ukraine ikke falder i vestens hænder (dette uddybes under de ”eksterne omgivelser”). Som det kunne ses ved de Baltiske landes indlemmelse i NATO og EU, var det en meget stor ydmygelse set fra russisk side [51]. Rusland ser NATOs udbredelse mod øst som en aggressiv fremrykning der truer Ruslands interessesfære, og ønsker at stoppe denne udvikling.

3.13 EKSTERNE OMGIVELSER

48

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

49

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

50

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

51

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

Side 19

18 | S I D E

En ukrainsk stat der er vestlig vendt, vil ødelægge det vigtigste projekt Putin har planer om at skabe i det postsovjetiske rum – en Euroasiatisk Union, der skal stå som en klar modpol til Den Europæiske Union (dette er hans strategiske overvejelse) [52]. Målet med unionen er at genvinde Ruslands tabte storhed og stormagtsstatus over de tidligere sovjetlande og derved udfordre USA's unipolære magtstatus, i håb om at genvinde den bipolære verdensorden.

Det vil være utilstrækkeligt hvis Ukraine, som polakkerne ønsker det, kommer til at

fungere som ”bufferstat” mellem NATO/Polen og Rusland. Ukraine skal trækkes

direkte ind i den russiske magtsfære, hvilket skulle blive en realitet via den Euroasiske Union [53]. ”… Ukraine er den vigtigste del af Moskvas fremvoksende politik

for Nyt Rusland^{54} ”. Ukraines kurs mod EU måtte derfor forpurres, da der i Kiev blev

dannet en ny, demokratisk valgt og vestlig orienteret regering [55].

Det er her Putin-doktrinen spiller ind, for som det kunne ses ved annekteringen af Krim, har de sydøstlige provinser af Ukraine, hvor Krim jo er placeret, været en aktiv del af Ruslands interessesfære – altså et område Putin ser som historisk russisk territorium [56]. Spørgsmålet går så på om Putins aktive politik ved Krim-annekteringen, er en del af det store erklærede mål om at forsvare russisktalende overalt?

Peter Zalmayev udtaler: ”Denne nye doktrin har implikationer langt uden for

Ukraines grænser og kan omfatte alle områder i det tidligere USSR med store russiske

mindretal^{57} ”. Dette fænomen går også under navnet Novorossija, som betyder: Nyt

Rusland.

Men tager man udgangspunkt i bilag 1, skal man ”være sindssyg” og i øvrigt ikke ”være vågen”, hvis man kan forestille sig, at Rusland kunne finde på at angribe et medlem af Nato. [58] ”Jeg tror, at kun en sindssyg person og kun i en drøm ville kunne forestille sig, at Rusland pludselig ville angribe Nato. Nogle lande benytter sig bare af borgernes frygt for Rusland. De spiller rollen som grænselande, der har brug for militær og økonomisk hjælp. Det er helt grundløst at understøtte den idé. Men der er nok nogle, der har interesser i, at frygten er der", fortæller Putin i et interview med et italiensk nyhedsmedie. Han er her ude på at kritisere USA’s og vestens motiver

52

Sperling, Vibeke. (2014) ”Putins mål: Dominans over tideligere sovjetlande”. Udenrigs. S. 43

53

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

54

Sperling, Vibeke. (2014) ”Putins mål: Dominans over tideligere sovjetlande”. Udenrigs. S. 44

55

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

56

Sperling, Vibeke. (2014) ”Putins mål: Dominans over tideligere sovjetlande”. Udenrigs. S. 44

57

Sperling, Vibeke. (2014) ”Putins mål: Dominans over tideligere sovjetlande”. Udenrigs. S. 44

58

Bilag 1

Side 20

19 | S I D E generelt set, som et forsvar for selv at foretage en aggression. Udtalelsen kommer oven på ønsket fra Estland, Letland og Litauen, om fast Nato-tilstedeværelse i Baltikum af frygt for Ruslands ekspansion [59]. Putin siger at Rusland aldrig kunne finde på at gå ind i et NATO-land. Dette synes at bringe associationer tilbage til startskuddet af Krims annektering, hvor Putin var ude og sige at Rusland ikke havde en finger med i spillet og at der ikke var russiske soldater til stede på Krim.

Dette er endnu et eksempel på Putins brug af misinformationer og løgne.

Putin bruger altså løgn og misinformation, som sin taktiske overvejelse. Han benytter sig af misinformation til at forsvare sin førte politik på russere på det interne plan (som er indforstået med, at det er løgn) og overfor omverdenen på det eksterne plan (hvor man ikke er indforstået med dens brug).

Man kan ud fra Ruslands vilkår i de eksterne omgivelser konkludere, at Rusland engagerer sig helhjertet på dette strategiske område. Men som Branners

Hegemoniteori beskriver: ”Hvis en stat engagerer sig for meget på det strategiske område; så løber de den risiko, at de potentielle fordele ved den ydre ekspansion kan blive langt mindre en de omkostninger, den er forbundet med – et dilemma som bliver akut, hvis en nation er trådt ind i en relativ økonomisk nedgangsperiode. [60] ” Dette fører direkte til næste punkt: Interne omgivelser.

3.14 INTERNE OMGIVELSER

Annekteringen af Krim har bragt stor national succes for Putin. Episoden har øget hans popularitet voldsomt og afledt befolkningens opmærksomhed fra de voksende økonomiske problemer som følge af oliens og gassens prisfald og nu også de vestlige sanktioner [61]. Han bliver elsket for at være den store leder, der tør sige vesten imod, og som samtidig tør vise sig på den internationale scene. Han optræder som en helt i en aura af national begejstring og som en Forsynets Mand i

et Rusland omgivet af fjender^{62}.

59

Bilag 1

60

Branner s. 15

61

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

62

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

Side 21

20 | S I D E

Kigger man på opinionens faktor blandt de interne omgivelser, må man sige at Putin påvirker dem positivt, da han viser sig at være den kraft, der kan føre Rusland tilbage til en ny storhedsperiode og give befolkningen nyt håb om bedre tider.

Selvom Putin har fået fremgang, er russerne udmærket godt klar over hvordan livet ser ud under overfladen. Russernes økonomiske og sociale levevilkår er ikke blevet forbedret under Putins 15-årige styre, hvor der i dag er en begyndende russisk recession.

Investeringerne er stærkt faldende og der forekommer kapital flugt, grundet alvorlige strukturelle problemer. Ruslands økonomi har altid været voldsomt afhængig af energi-indtægter, men det er i dag er stærkt faldende pga. vestens sanktioner som følge af Krim-krisen.

Derudover lider landet under en voldsom økonomisk korruption der siges at udgøre en tredjedel af landets BNP [63]. Generelt betegnes landet som et kleptokrafi, hvor den politiske elite tilegner sig landets ressourcer på bekostning af befolkningens velfærd og landets udvikling. Putin og hans politiske støtter dominerer russisk politik, og giver ikke stort råderum for opposition og demokratisk kritik. En måde hvorpå han slipper for kritik er ved at spille på udenrigspolitikken og klare fjendebilleder og herved bortlede befolkningens bekymring over levevilkårene [64].

Selvom man skulle tro, at ovenstående ville have en negativ indflydelse på Putins popularitet, er det modsatte, som før nævnt, sket. I hårde tider har man brug for en stærk leder, og Putin fungerer som dén mand der tør tage affære og gør noget ved Ruslands status.

3.15 BESLUTNINGSTAGERENS OPFATTELSE AF SITUATIONEN

For Putin er Sovjetunionens opløsning den værste tragedie i den anden halvdel af det 20. århundrede [65]. Det er hans mål igen at kunne kalde Rusland for en supermagt. Han vil genvinde det tabte, og genoprette det forsvundne, nemlig

Ruslands storhed. NATO har skabt et nyt trusselsbillede, og Ukraines vestliggørelse

63

Sperling, Vibeke. (2014) ”Putins mål: Dominans over tideligere sovjetlande”. Udenrigs.

64

Sperling, Vibeke. (2014) ”Putins mål: Dominans over tideligere sovjetlande”. Udenrigs.

65

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

Side 22

21 | S I D E og tanken om NATO som grænseland (the smoking gun) har tvunget Putin til at agere.

Det er interessant at notere i denne sammenhæng, at den tyske forbundskansler Merkel, har udtalt til den amerikanske præsident Obama, at Putin efter hendes opfattelse lever i en anden virkelighed [66].

Ud fra et vestligt perspektiv kan man så tvivl om, hvorvidt den propaganda og misinformation Putin spreder, i virkeligheden er hans egen virkelighedsopfattelse – om verden virkelig hænger sammen som han giver udtryk for. Ifølge Svenning

Dalgaard er der ingen tvivl: ”Det er en anden verden – det er Putins verden [67] ”.

DELKONKLUSION

Det er Putins egen opfattelse at hans mission er at sikre en genskabelse af russisk storhed og indflydelse i verden, som i tidligere Sovjet-tider. Ruslands geopolitiske interessesfære forsøger han at få større dominans over. Rusland viser altså tegn på at opruste sig til at kunne være en stor spiller i den verdenspolitiske orden. Men tager man Branners Hegemoni-teori i brug, så lever den russiske økonomi ikke op til at de kan påtage sig rollen som storspiller i ordenen.

Putins magtmidler for at nå sine mål, for at håndhæve sin doktrin er, ud over misinformation og løgn, brug af ’femte kolonne’ aktiviteter i tidligere Sovjet-stater med russisk mindretal. Derudover, i forbindelse med Krim-krisen, indsatte Rusland også russiske styrker i Krim, som de hårdnakket har benægtet eksistensen af lige fra starten.

66

Merkel til Obama: Dalgaard, Svenning. (2015) ”Portræt: Putins tre afgørende tidspunkter”. TV2 Nyhederne

67

Dalgaard, Svenning. (2015) ”Portræt: Putins tre afgørende tidspunkter”. TV2 Nyhederne

Side 23

22 | S I D E

Konklusion

Den sikkerhedspolitiske situation, globalt og regionalt har været med til at påvirke Putins ageren i forhold til Krims annektering. Med NATO’s aggressive udbredelse mod øst, og med en mulig optagelse af Ukraine og Krim, har dette været en rød klud for Putin. Han har opfattet det som en voldsom provokation.

Det første underspørgsmål belyser, at Krim(Ukraine) og Rusland har en fælles historie der fører langt tilbage, og at deres fælles ortodokse kristendom har samme arnested: På Krim. Ukraine har altid været en vigtig del af Ruslands interessesfære.

Da Ukraine begyndte at nærme sig vesten, og viste interesse for både EU og NATO, og da Præsident Viktor Janukovitj flygtede til Rusland med en ny vestlig-orienteret regering til følge, følte Putin sig nødsaget til at komme russerne på Krim til undsætning.

I det andet underspørgsmål bliver der set nærmere på, hvordan Putin legitimerer annekteringen af Krim i sin tale i den Gyldne Hal. Der bliver i dette underspørgsmål konkluderet at hvis man ser på Putins historiske legitimering af annekteringen af Krim, så bruger han den fælles historie, kultur og religion, til at skabe en konsensus om at de altid har stået stærkt sammen, og altid vil. Hans historiske legitimering fører hans doktrin frem i lyset, og man bliver klar over, at løgn og misinformation også er en måde han skaber historisk legitimering af annekteringen.

Svaret på hvorfor Putin annekterede Krim i 2014, bliver i sidste spørgsmål belyst ud fra Branners model for en sikkerhedspolitisk beslutningstagen. Der bliver konkluderet at Ukraine er den vigtigste brik i Putins stræben efter at skabe en Euroasiatisk Union, der skulle stå som en stærk modpol til EU. Putins drøm for igen at kunne kalde Rusland for en stormagt fylder meget i strategien, og det bliver gjort klart at Rusland vil genindføre den bipolære magtorden. Her bliver der med udgangspunkt i Hegemoniteorien konkluderet, at på grund af Ruslands økonomiske recession, kan denne drøm ikke blive en realitet.

Litteraturliste

Branner, Hans. (2011) Global Politik (2. udgave). København: Columbus.

Side 24

23 | S I D E

Bryld, Claus. (2014) ”Putin har bygget det evige Rusland”. Information:

http://www.information.dk/502067

Dalgaard, Svenning. (2015) ”Portræt: Putins tre afgørende tidspunkter”. TV2

Nyhederne: http://nyhederne.tv2.dk/udland/portraet-putins-tre-

afgoerende-tidspunkter

Dreyfuss, Bob. (2014) ”Full Text and Analysis of Putin’s Crimea Speech.” The Nation:

http://www.thenation.com/article/full-text-and-analysis-putins-crimea-speech/

Faurby, Ib. (2014) Udenrigs. København: GSB Grafisk.

Faurby, Ib. (2014) ”Krims Historie: Fra Djengish Kahn til Putin”. Udenrigs.

Floryan, Jan Jakob. (2015) ”Kronik: Putin-doktrinen”. Weekendavisen.

Hodgman, Charlotte. (2014) ”Complex Crimea: the history behind the relationship between Russia and Ukraine over Crimea”. BBC History Magazine:

http://www.historyextra.com/feature/complex-crimea-history-relationship-Russia-

Ukraine-Crimea

Iversen, K. & Pedersen, U. N. (2014) Danmarks historie mellem erindring og glemsel.

Danmark: Columbus.

Kruse, Simon. (2014) ”Russiske tropper besætter dele af Krim – Ukraine ruster sig til

krig”. Berlingske: http://www.b.dk/nationalt/russiske-tropper-besaetter-dele-af-

krim-ukraine-ruster-sig-til-krig

Mycio, Mary. (2014) ”Crimea and Punishment”. Slate:

http://www.slate.com/articles/news_and_politics/foreigners/2014/03/vladimir_puti

n_s_crimean_mistake_the_russian_president_is_miscalculating.html

Paloczi-Horvath, George. (1960) Khrustjev: vejen til magten. Danmark: Gyldendal.

Poulsen-Hansen, Lars. P. (2014) (oversætter af dokument). ”Præsident Putins tale ved annekteringen af Krim”. Udenrigs.

Rachlin, Samuel. (2014) Jeg, Putin. EU: People's Press.

Ritzau (Telegram). (2015) ”Gorbatjov om Krim: Vesten accepterer russisk

annektering”. Information.: http://www.information.dk/telegram/516294

Rottbøll, Emil. (2015) ’Krim er vores, sådan er det’. Information:

http://www.information.dk/523959

Side 25

24 | S I D E

Sperling, Vibeke. (2014) ”Putins mål: Dominans over tideligere sovjetlande”.

Udenrigs.

Taylor, Adam. (2014) ”To understand Crimea, take a look back at its complicated history”. The Washington Post:

https://www.washingtonpost.com/news/worldviews/wp/2014/02/27/to-

understand-crimea-take-a-look-back-at-its-complicated-history/

Wayback Mashine, Internet Archive. (2008) ”Cheney urges divided Ukraine to unite against Russia 'threat'”:

http://web.archive.org/web/100144/http:/afp.google.com/article/ALeqM5j5

7jsvObBZruGm0n7HhUA7rCG7nA

Bilag

Bilag 1: JAKOBSEN, JESPER. Jyllands-Posten 6.6.2015 ”Putin: Kun en sindssyg forestiller sig et russisk angreb”

Vesten har ingen grund til at frygte Rusland, fastslår Vladimir Putin i et interview med en italiensk avis

Man skal være sindssyg og i øvrigt ikke være vågen, hvis man kan forestille sig, at Rusland kunne finde på at angribe et medlem af Nato.

Det mener i hvert fald Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Forud for et snarligt statsbesøg i Italien har den russiske præsident givet et interview til den italienske avis Il Corriere della Sera , og her gør præsidenten det klart, at Vesten ikke har grund til at frygte aggressioner fra Rusland.

Putin blev da også spurgt specifikt ind til frygten for Rusland i Polen og de baltiske lande.

"Jeg tror, at kun en sindssyg person og kun i en drøm ville kunne forestille sig, at Rusland pludselig ville angribe Nato. Nogle lande benytter sig bare af borgernes frygt for Rusland. De spiller rollen som grænselande, der har brug for militær og økonomisk hjælp. Det er helt grundløst at understøtte den idé. Men der nok nogle, der har interesser i, at frygten er der," sagde Putin i interviewet med det italienske medie.

Udtalelserne skal ses i lyset af krav fra Estland, Letland og Litauen, der ønsker fast Nato-tilstedeværelse i Baltikum af frygt for Ruslands ekspansion.

Side 26

25 | S I D E

Putin indrømmede da også klart i interviewet, at det gør ondt på russerne at se de baltiske lande som medlemmer af EU og Nato. Årsagen er, at landene tidligere var tilknyttet det sovjetiske og russiske ressource- og energinetværk, men at landene nu er vendt mod Europa.

"For os betyder det i praksis, at vi er tvunget til at bygge nye generatorer og faciliteter i det vestlige Rusland. Tidligere gik vores forsyningslinjer gennem de baltiske lande, men nu går de linjer til Europa, og derfor skal vi bygge nye ledninger og linjer for at sikre fores forsyning af elektricitet. Det kommer til at koste os 2-2,5 mia. euro," sagde Putin.

Den russiske præsident kom undervejs i interviewet også ind på borgerkrigen i Ukraine, der i denne uge er blusset kraftigt op i byerne Maryinka og Krasnohorivka vest for Donetsk.

Undervejs luftede Putin også den kontroversielle hypotese, at USA har mere interesse i krigen, end Rusland.

"Lad os antage, at USA gerne vil bevare kontrollen i Nato-samfundet. Derfor har det brug for en ydre fjende, for Iran er tydeligvis ikke stærk nok. Og så kommer denne her krise i Ukraine pludselig, og tvinger Rusland til at reagere. Jeg ved ikke, om den er opstået tilfældigt. Men det var ikke os, der startede den," sagde Vladimir Putin.

Bilag 2: Branner, Hans, Global politik, s. 198.

Bilag 3: National sammensætning på Krim.

https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/3/30/%D0%9D%D0%B0%D1%81%D0%B5%D0%

BB%D0%B5%D0%BD%D0%BD%D1%8F_%D0%9A%D1%80%D0%B8%D0%BC%D1%83_%D1%83_18

-21_%D1%81%D1%82.jpg

Side 27

26 | S I D E

Bilag 4: J.L. Black, ed., Russia & Eurasia Documents Annual 1997: The Russian Federation, vol. 1, p.

129 (Academic International Press, 1998)