SRP: Pornoficering af det offentlige rum | Samfundsfag A og Historie A

Side 1

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 1 af 21

Pornoficering af det offentlige rum

- Udvikling og konsekvenser

STX 3.g

SRP –

Samfundsfag og historie

Abstract

This assignment explores the changed view on pornography from the 1960’s up until today in the effort to answer how and if the spreading of pornography affects the identity formation among the Danish youth nowadays. In the elaboration of the development was included vari-ous theories on identity formation and socialization in the postmodern society as explanation models for the changed view on pornography. Furthermore, it was explored whether or not the pornographic presence had had any influence on the youth’s current perception of body, sex and sexuality, and finally the consequences and dilemmas that the Danish society is con-fronted with by the existing view on pornography was discussed.

This study shows that many young people, especially girls, are subjects to the influence of pornography and therefore have a wrong perception of how they should look and act. It should be noted, though, that they are also fully aware of the distinction one should make be-tween the fiction of pornography and the reality, which in turn could indicate that their self-criticism should not be attributed to the pornography alone, but also to the fact that beauty commercials and fashion in general have a role to play in the identity formation of young peo-ple. Therefore a prohibition of pornography is not necessarily the best solution to the problem and it is important to keep in mind that a lot of factors are contributing to the formation of identity, and to the image the young people wants to communicate to their peers.

Indholdsfortegnelse

Side 2

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 2 af 21

1. Indledning side 4

2. Udviklingen af pornografiens status i samfundet side 5

2.1. Afslutningen på tugten side 5

2.2. En ny epoke side 5

2.3. Et alment accepteret element side 6

3. Identitetsdannelse i det senmoderne samfund side 7

3.1. Det refleksive individ side 7

3.2. En ny socialkarakter side 8

4. Unges syn på køn, krop og seksualitet side 9

4.1. Præsentation af kilderne side 9

4.1.1. Ung, køn og pornografi i Norden side 9

4.1.2. Gert Martin Hald side 9

4.2. Fra tabu til normalitet side 10

4.3. Kropsideal og selvrepræsentation side 11

4.4. Kan de skelne? side 12

4.5. Porno skader ikke side 13

5. Pornografiens nuværende status og samfundskonsekvenser side 15

5.1. Porno er mange ting side 15

5.2. Den normale krop er unormal side 15

5.3. Skal pornoen forbydes? Side 17

5.4. Pornoficering eller seksualisering? Side 18

6. Konklusion side 20

7. Litteraturliste side 21

1. Indledning

Side 3

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 3 af 21

Siden Danmark som det første land i verden frigav billedpornoen i 1969, har der eksisteret nøgenbilleder og henvisninger til seksualitet i både medier og det offentlige rum [1]. Men først gennem de seneste år er "pornoficering af det offentlige rum" blevet et fast udtryk i den offentlige debat i Norden. ”Pornoficering af det offentlige rum” har resulteret i en voldsom vækst i referencer til seksualiteten i bybilledet og i medieverdenen omkring os [2]. Sex er gået fra at være et tabubelagt emne og ikke mindst en syndig praksis til at være et mere alment accepteret og ofte forskønnet element. Man kan sige, at pornografien har fået en ny massekulturel status.

Denne opgave beskæftiger sig med pornografiens ændrede status i samfundet fra

1960’erne og frem til i dag og søger i den forbindelse af finde svar på, hvorvidt udbredelsen af pornografi påvirker unges identitetsdannelse i nutidens Danmark. I det følgende vil der blive redegjort for pornografiens ændrede status i samfundet fra 1960’erne og frem til i dag, samt for teorier om identitetsdannelse i det senmorderne samfund. Efterfølgende vil der bliver undersøgt hvorvidt der er sammenhæng mellem udviklingen af pornografi og unges syn med vægt på krop, køn og seksualitet, for til sidst at kunne diskutere hvilke dilemmaer, pornografiens nuværende status stiller samfundet overfor.

I opgaven benyttes der metoder i form af samfundsfaglige teorier og begreber om identitetsdannelse i det senmoderne samfund, samt samfundsfaglig empiri til at diskutere pornografiens samfundsmæssige konsekvenser. Derudover er der benyttet historisk kildekritik til at diskutere kildernes troværdighed i analysen om pornoens indflydelse på unge.

I opgaven vil der blive refereret til §234, som, indeholder følgende formulering:

”Med Bøde, Hæfte eller under skærpende Omstændigheder med Fængsel indtil 6 Maaneder straffes de, som 1) tilbyder eller overlader en Person under 18 Aar utugtige Skrifter, Billeder eller Genstande, 2) offentliggør eller udbreder eller i saadan Hensigt forfærdiger eller indfører utugtige Skrifter, Billeder eller Genstande, 3) foranstalter offentlig Foredrag, Forestillinger

                              3
eller Udstilling af utugtigt Indhold.”

1

Pornografiens historie i Danmark – Pornografiens oprindelse s. 8

2

Unge, køn og pornografi i Norden – Pornografiens massekulturelle mainstreaming s. 12

3

Dansk porno – Porno i Danmark s. 14

Side 4

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 4 af 21

2. Udviklingen af pornografiens status i samfundet

I følgende afsnit redegøres der for udviklingen af pornografiens status i samfundet fra 1969 og frem til i dag. Til dette er der primært brugt informationer fra bøgerne ”Dansk Porno” og ”Pornografiens historie i Danmark”, som netop beskæftiger sig med denne udvikling.

2.1 Afslutningen på tugten

I 1770 afskaffede Struensee censuren, som havde været formaliseret i Danmark siden 1537, men med hans død i 1772 dukkede for første gang forbud mod sædelighedskrænkende ytringer op i lovgivningen [4]. Først 1964 rejste den radikale politiker Else-Merete Ross det spørgsmål i Folketinget, om ikke justitsministeren burde overveje at afskaffe §234. Hun begrundede det med, at der aldrig var ført bevis for det skadelige i fri adgang til seksuelle skildringer og mente derfor at staten ikke burde håndhæve visse befolkningsgruppers moral

ved tvang^{5}.

Den 2. juni 1967 blev kriminaliseringen af pornografiske tekster ophævet med 159 mod 13 stemmer. Billedpornoen var imidlertid undtaget. Først året efter – den 12. december 1968 – fremlagde justitsministeren i VKR-regeringen, Knud Thestrup, et lovforslag, der gik på, at salg af billedporno skulle lovliggøres [6]. Thestrup havde ellers i 1966 været en af de mest skeptiske overfor frigivelsen af tekstpornoen, men hans eneste bekymring ved en mulig afkriminalisering af billedpornoen var det æstetiske. Han mente at den frie porno ville krænke de fleste menneskers skønhedsidealer, men den 30. maj 1969 blev loven vedtaget med 125 for og kun 25 imod, og med virkning fra den 1. juli 1969 blev resterne af §234

ophævet.^{7}

2.2 En ny epoke

Danmark blev det første land i verden, hvor pornoen blev frigivet, og blev dermed også et eksperimentarium for de teoretikere, som mente, at fri adgang til porno ville øge mængden af seksualforbrydelser. En af dem som var imod denne påstand, var den danske professor og kriminolog Berl Kutchinsky, som gennem sine verdensberømte pornografistudier påviste at

4

Dansk porno – Porno i Danmark s. 14

5

Storbyen trækker – Pornografi s. 78

6

Dansk porno – Forspil s. 18

7

Pornografiens historie i Danmark – Pornografi i Danmark s. 146

Side 5

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 5 af 21 legaliseringen af pornografi havde en kriminalpræventiv effekt [8], og i årene efter fulgte Sverige, Tyskland og også USA trop i kampen om fri adgang til porno [9].

Den nye epoke begyndte med et sandt boom i pornoindustrien, men nogenlunde samtidig med pornoens frigivelse viste en ny kvindebevægelse sig på scenen, hvis tilhængere mente, at pornoen gjorde kvinder til objekter og derfor var kvindeundertrykkende. Denne holdning blev dog kritiseret i Danmark, hvor også feministerne blot så pornoen som afbildninger af fantasier og ikke at af den faktiske virkelighed [10]. En evt. genindførelse af censuren blev derfor ikke fortsat diskuteret og i slutningen af 80’erne meldte en ny gruppe sig på banen, som ønskede, at pornoen i stedet skulle erobres af kvinderne. Dette resulterede i en ny række pornofilm og bøger, som med sin seksuelle fremstilling af ligeværdige individer henvendte sig

direkte til kvinderne^{11}.

2.3 Et alment accepteret produkt

Fra slutningen af 1990'erne har pornografien fået en ny massekulturel status. Den befinder sig ikke længere i et relativt lukket univers, men er gledet ud i offentligheden og ind i vores hverdagsliv som et mere eller mindre accepteret produkt. På grund af den informations- og kommunikationsteknologiske udvikling i form af internettet er omkostningerne ved produktion og distribution af pornografisk materiale reduceret drastisk. Dette har bevirket, at udbuddet af pornografi er vokset, og at den samtidig er blevet billigere og lettere at erhverve sig.

Med til billedet af pornografiens ændrede kulturelle status hører dens massekulturelle mainstreaming, som inden for medieforskning kaldes ”pornchic-tendensen” [12]. Det vil sige pornoens aftryk på massekulturen, hvor især to tendenser gør sig gældende: For det første er pornografien gjort stueren bl.a. gennem tv-dokumentarer og avisartikler, ligesom tidligere og nuværende pornomodeller har fået stjernestatus takket være den store medieinteresse. For det andet bruger reklame-, mode- og musikbranchen tegn og symboler, der ikke nødvendigvis er pornografiske, men som henviser til et pornografisk univers.

8

Pornography, Sex Crime, and Public Policy - The effects of pornography on sex crimes s. 45

9

Pornography, Sex Crime, and Public Policy – The Danish situation s. 44

10

Pornografiens historie i Danmark – Pornografi i Danmark s. 151

11

Pornografiens historie i Danmark – Pornografi i Danmark s. 151

12

Unge, køn og pornografi i Norden – Pornografiens massekulturelle mainstreaming s. 13

Side 6

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 6 af 21

3. Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

I følgende afsnit redegøres der for væsentlige teorier om socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Redegørelsen tager udgangspunkt i Thomas Ziehes og Anthony Giddens teorier om kulturel frisættelse og refleksivitet.

3.1. Det refleksive individ

Betegnelsen det senmoderne samfund beskriver det forhold, at vi stadig lever i moderniteten, men at der nu ca. 100 år efter, at det moderne samfunds afløsning af det traditionelle, er ved at ske tydelige forandringer med hensyn til socialisering og identitetsdannelse [13]. Det skyldes, at vi i dag har mulighed for at ændre vores livsbane og selv vælge vores ”jeg” i langt højere grad end tidligere. Sociologen Thomas Ziehe bruger begrebet ”kulturel frisættelse” når han beskriver hvordan der moderne individ i dag netop er frigjort fra de traditionelle fællesskaber og normer, og dermed har mulighed for at afsøge sine egne grænser [14]. Den britiske sociolog Anthony Giddens er enig med denne teori og peger på, at vilkårene for socialiseringen og identitetsdannelsen grundlæggende er ændret. Tidligere fødtes man som en del af en fortælling, hvor traditioner, normer og værdier overleveredes gennem familien og de nære venner, og hvor uddannelse og job på forhånd var bestemt. Sådan er det ikke længere. I dag har vi frit valg på alle hylder, når det kommer til identitetsdannelse og det er derfor op til den enkelte at skrive sin egen fortælling [15]. I den forbindelse tales der også om tertiær socialisering i det senmoderne samfund, for ikke nok med, at vi bliver socialiseret gennem vores familie derhjemme og lærerne i skolen, vi bliver også konstant påvirket af alle de sanseindtryk vi får

fra omverdenen^{16}.

Både Ziehe og Giddens mener at refleksiviteten øges gennem det forhold, at individualiteten og følelserne er kommet i centrum [17]. Vi bombarderes hele tiden med beskrivelser af, hvor vigtigt det er at have det godt med sig selv, og storbyens kulturelle rum bliver såleden et eksperimentarium for, hvor anderledes og forskellig man har lov til at være

13

Ungdomssociologi – Det senmoderne samfund s. 14

14

Sociologisk SET – Hvem er jeg og hvem kan jeg blive s. 112

15

Ungdomssociologi – Man må skrive sin egen fortæller s. 42

16

Ungdomssociolog – Refleksiviteten og den sociale krop s. 18

17

Ungdomssociologi – Pessimister og optimister s. 23

Side 7

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 7 af 21 og samtidig blive accepteret som normal blandt andre mennesker. Der synes ikke længere at være grænser for friheden og dermed mulighederne for at kommunikere med omverdenen gennem den måde, man udformer sit køn og sin krop på [18]. Man bruger parallelt en masse energi på at iscenesætte og sælge sig selv med henblik på at virke mest interessant.

3.2 En ny socialkarakter

I enhver generation eller i enhver periode stilles der bestemte krav til det enkelte individ. Der udvikles hermed en – for perioden – typisk socialkarakter, der præger de roller, individet påtager sig i en gruppe [19]. Ideen om en socialkarakter er baseret på tanken om, at der hersker en grundlæggende sammenhæng mellem samfundsmæssig udvikling og det adfærdsmønster der gør sig gældende for de individer og grupper, som udgør samfundet [20].Den amerikanske sociolog David Riesman fremlægger i sin bog ”Det ensomme massemenneske” tre typer socialkarakterer i forhold til tre samfundsmæssige perioder; det traditonsstyrede, det indrestyrede og det gruppestyrede [21]. Hvor vi i landbrugs- og industrisamfundet blev styret af normer, indretter vi i det senmoderne samfund vores adfærd efter signaler og impulser fra vores omgivelser. Riesmans pointe er, at det moderne menneske er et gruppestyret individ, der lader sig påvirke og forme af massemedier, sekundærgrupper og markedskræfterne [22].

At trives i det senmordene samfund kræver, at man på én gang er i stand til at tilpasse sig de stadig skiftende udviklingstendenser, og samtidig fastholde friheden til at vælge, om man vil tilpasse sig eller ej. Giddens peger på, at man ikke længere har én identitet, men flere – en såkaldt patchwork-identitet [23]. Han taler om de forskellige masker vi påtager os, alt efter hvem vi er sammen med. Det afgørende for, om man har det godt med sig selv, bliver her et spørgsmål om, hvovidt man kan få de mange identiteter til at hænge sammen. Hvis ikke, kan det resultere i et fragmenteret og tomt ’jeg’, som uafbrudt må fyldes op af intense oplevelser, forbrug og berømtheder [24]. Den senmoderne socialkarakters problem kan dermed være en konstant følelse af rastløshed, uopfyldt lyst og frygten for at vælge forkert.

18

Ungdomssociologi – Pessimister og optimister s. 23

19

Ungdomssociologi – En ny socialkarakter på vej s. 20

20

Ungdomssociologi – En ny social karakter på vej s. 20

21

Sociologisk SET – Hvem er jeg og hvem kan jeg blive s. 202

22

Sociologisk SET – Hvem er jeg og hvem kan jeg blive s. 202

23

Ungdomssociolog – En ny socialkarakter på vej s. 22

24

Ungdomssociolog – En ny socialkarakter på vej s. 23

Side 8

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 8 af 21

4. Unges syn på køn, krop og sex

I følgende afsnit undersøges der, hvilken betydning pornografiens nuværende status har for danske unges syn på krop, køn og sex. I den forbindelse anvendes en komparativ analyse af en nordisk undersøgelse bestående af ni selvstændige studier, samt en ph.d. afhandling af Gert Martin Hald. Analysen tager udgangspunkt i førstnævnte ”Unge, køn og pornografi i Norden”, hvorefter Martin Halds resultater inddrages og diskuteres.

4.1. Præsentation af kilderne

4.1.1 Unge, køn og pornografi i Norden

Som beskrevet i redegørelsen er pornografien i de senere år blevet mere og mere synlig i den nordiske massekultur. At vi i dag i stigende grad eksponeres for pornografi har skabt heftig debat i hele Norden og ikke mindst bekymring for, hvilken indflydelse det har på børn og unge. Dette fik de nordiske ligestillingsministre i 2006 til at iværksætte en undersøgelse med fokus på unge, køn og pornografi [25]. Undersøgelsen er udført i samarbejde med en nordisk forskergruppe ledet af professor Susanne V. Knudsen og cand. mag. Anette Dina Sørensen, og er finansieret af Nordisk Ministerråd (NMR), Nordisk institut for kvinde- og kønsforskning

(NIKK), samt de deltagende nordiske lande: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, og Færøerne [26]. Studiet beskæftiger sig primært med unge i alderen 14-18 år [27] og søger at finde svar på deres holdninger til pornografi og ikke mindst til dens skildringer af køn [28].

4.1.2 Gert Martin Hald

De mange års debat om og frygt for pornografiens skadelige virkninger, fik cand. psych. Gert Martin Hald i 2004 til at skrive en ph.d. afhandling om pornoens effekt på brugerne [29]. Martin Hald er specialist i klinisk sexologi og er tilknyttet Københavns Universitet og Sexologisk Klinik [30]. Af hans afhandling ”Pornography Consumption”, som blev udgivet i 2007 fremgår

25

Unge, køn og pornografi i Norden s. 7

26

Unge, køn og pornografi i Norden s. 7

27

Unge, køn og pornografi i Norden s. 9

28

Unge, køn og pornografi i Norden s. 14

29

http://www.information.dk/136322

30

http://psykologkontakt.dk/psykolog/gert-martin-hald

Side 9

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 9 af 21 det, at frygten for pornografiens skadelige virkninger er stærk overdrevet. “Langt de fleste internationale studier af porno har fokuseret på de negative effekter af pornoen, men 75 procent af projekterne har ikke kunne bevise de negative effekter som pornoen har fået skyld for, altså at pornoen er kvindefornedrende, og at den kan føre til seksuelle overgreb mod kvinder,” udtaler Gert Martin Hald, som i sin afhandling i stedet har valgt at fokusere på de positive effekter ved pornoen [31]. Afhandlingen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt årige danskere af begge køn

32

. Undersøgelsens væsentligste pointer er trukket gennem interviews med Gert Martin Hald i Berlingske og Information.

4.2. Fra tabu til normalitet

Af undersøgelsen Unge, køn og pornografi i Norden kan udledes, at pornografien har undergået en normalisering og derfor i dag forekommer de unge helt naturligt [33]. Dette skyldes, at produkterne er blevet billigere eller helt gratis at anskaffe sig, at de er blevet lettere tilgængelige for det enkelte individ, og ikke mindst at forbruget er anonymiseret i kraft af internettet – et fænomen, som blandt teoretikere kaldes "The triple-A-engine"

(accessibility, affordability, anonymity) [34]. Samtidig hægter pornoindustrien sig på ungdomskulturen ved at indføre pornografiske koder og scenarier i tv-programmer, livsstilsmagasiner, musikvideoer og reklamer, som direkte henvender sig til børn og unge.

Dette betyder, at de som den første generation i historien formodentlig introduceres for pornografi meget tidligt i deres liv og derfor forholder sig anderledes til pornografi, end

forældregenerationen har gjort det^{35}.

”Den lave debutalder indikerer, at mange ser pornografi første gang, før de har nået seksuel

modenhed og har debuteret seksuelt,” fremgår det af Kolbeins^{36} islandske spørgeskemastudie,

som kan konkludere, at debutalderen for at have set porno er 11,7 år [37]. Dog kan kun en tredjedel af respondenterne siges at være højfrekvente i deres forbrug af porno. I Löfgren- Mårtenson og Månssons [38] undersøgelse viser tallene, at 99% af drengene mellem 14 og 18 år har været i kontakt med porno, og at langt de fleste er mere positivt indstillede overfor

31

http://www.b.dk/viden/porno-paavirker-vores-syn-paa-sex

32

http://www.information.dk/136322

33

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 15

34

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 13

35

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 14

36

Dr. philos Guðbjørg Hildur Kolbeins, Islands Universitet

37

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 16

38

Specialist i klinisk sexologi Lotta Löfgren-Mårtenson og professor Sven-Axel Månsson, Malmø Højskole

Side 10

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 10 af 21 pornoen end de kvindelige respondenter [39]. Den danske Ph.d. og adjunkt Niels Ulrik Sørensens forklarer dette med, at drengene som en del af ungdomslivet er mere nysgerrige end pigerne hvad angår køn, krop og seksualitet [40], og derfor aktivt opsøger pornografien på nettet og tiltrækkes af de seksuelle symboler, som f.eks. forekommer i tv-programmer og reklamer.

4.3. Selvrepræsentationer og kropsidealer

Den pornoficering man ser i ungdomskulturens medieudbud synes i stor grad at fastholde de traditionelle kønsroller, hvor manden agerer beskuer og permanent præstationsdygtig, mens kvinden som objekt konstant bliver bedømt på sit udseende. At pornoen fortsat er koncentreret omkring eksponering af den nøgne, kvindekrop har forårsaget en selvrepræsentation hos de unge piger, hvor de kvindelige kropstegn er overrepræsenterede [41].

Hirdman [42] skriver om "body'ism" og udviklingen af en ”pornokrop”, hvor piger i halvnære eller halvtotale billeder efterligner de seksuelle poseringer fra mediebilledet med delvis nøgne kroppe og læberne spidsede som trutmunde. Hirdman mener, at disse selvrepræsentationer, som ses på adskillige hjemmesider for unge, indgår i en konkurrence-og bedømmelseskultur, hvor de har til hensigt at score point og blive rangordnet af andre, jævnaldrende internetbrugere [43]. ”Elementer af bedømmelse og konkurrence er udbredte fænomener i mediekulturen og på den led skriver selvrepræsentationerne sig ind i en allerede

                                   44
etableret medietendens,” skriver Knudsen , der støtter op om Hirdmans studier, og som

endvidere mener, at referencer til soft-core pornografi opmuntres af omverdenen, fordi de netop resulterer i en positiv bedømmelse [45]. Dog er han ikke helt enig i, at de traditionelle kønsroller er ligeså fastlåste, som før antaget. I de unge drenges selvrepræsentationer på internettet er der også sket en vis grad af seksualisering, blandt andet gennem fremvisning af en muskuløs mave og en veltrænet overkrop, men det æstetiske pres synes ikke at være tilsvarende stort hos drengene, som det er hos pigerne [46]. Hvor pornografiens kropsbilleder giver pigerne en følelse af usikkerhed omkring deres egen krop, fremgår det af Löfgren- Mårtenson og Månssons undersøgelse, at drengene i langt højere grad inspireres af pornoen

39

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 17

40

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 18

41

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 20

42

PhD Anja Hirdman, Stockholm Universitet

43

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 27

44

Dr. philos og professor Susanne V. Knudsen, Højskolen i Vestfold

45

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 28

46

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 21

Side 11

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 11 af 21 til at afprøve forskellige seksuelle aktiviteter [47]. ”Det er oftest drengene, der vil prøve analsex,” hævder pigerne og viser deres bekymring for, om drengene forventer, at de kan agere seksuelt på samme måde, som det vises i pornofilm [48]. Pornografien kan altså siges at påvirke pigerne mest, men samtidig føder den også drengenes fantasi og giver dem billeder af, hvad der kan ske på sengekanten, mener Sørensen [49].

4.4. Kan de skelne?

Et centralt spørgsmål i de senere års kritiske debat om pornografiens nye massekulturelle status beskæftiger sig med børn og unges evne til at skelne mellem pornografiens fiktion og virkelighedens verden. Den nordiske undersøgelse viser, at børn og unge forholder sig til pornografi fra en relativt ung alder, men at de samtidig ikke godtager alt, hvad de ser [50]. Af Löfgren-Mårtenson og Månssons selvstændige studie fremgår det, at både piger og drenge mener, at det er vigtigt at skelne mellem pornografiens skildringer og den sociale virkelighed, de selv befinder sig i, samt at erhvervelse af egne positive, seksuelle erfaringer fungerer som en slags vaccine mod de "overdrevne" billeder og idealer, fra porno [51]. "Det virker overdrevet meget af det – sådan i forhold til, hvordan sex virkelig er," udtaler en 16-årig dreng i Sørensens kvalitative studie [52]. Pornografiens seksualitetsskildringer, bærer ifølge de unge tydeligt præg af mediekonstruktioner, og er ofte genstand for drengenes latterliggørelse. Dette viser også Aagres [53] norske studie, hvoraf det fremgår, at ”pornografien udgør en kilde til seksuel viden for

nogle af de unge.”^{54}. Man kan få tips om alternative samlejestillinger og hvordan man

tilfredsstiller sin partner seksuelt, fortæller drengene, men til trods for det påstår de, at pornoen kun i begrænset omfang ligger til bunds for de kriterier, de vælger deres sexpartner

ud fra^{55}.

De fleste respondenter i undersøgelsen har meget ambivalent syn på pornografien, hvor de samtidig formulerer positive holdninger og har kritiske indvendinger [56]. Af Niels Ulrik

47

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 29

48

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 29

49

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 30

50

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 21

51

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 21

52

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 22

53

Cand. polit. og førstelektor Willy Aagre,, Høgskolen i Vestfold

54

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 22

55

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 22

56

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 22

Side 12

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 12 af 21

Sørensens undersøgelse kan udledes, at mange drenge kommer med særdeles kritiske holdninger i forhold til pornografiens kvindelige modeller. ”De ser godt ud, men er 90% plastik og uden forbindelse til den måde, flertallet af verdens kvinder ser ud,” siger drengene, som mener, at pornografien kan fungere som seksuel inspiration, samtidig med at dens seksualitetsskildringer kan anses som værende forvrængede billeder på, hvad sex er i

virkelighedens verden^{57}.

4.5 Porno skader ikke

”Porno er blevet beskyldt for at skabe fordrejede forestillinger om kønsroller og om, hvad sex er og bør være, men for den generelle forbruger holder det ikke” udtaler Gert Martin Hald til Information [58]. Ifølge Martin Halds ph.d. afhandling accepteres porno i dag af et stort flertal af unge danskere, som ovenikøbet mener, at pornoen har en moderat positiv effekt på deres sexliv [59]. Mange føler at de pga. af den store udbredelse af pornografi, har fået et mere afslappet forhold til sex og det kan man takke den teknologiske udvikling for. Af Marin Halds afhandling fremgår det nemlig også, at pornografi er blevet billigere, lettere og mere anonymt at købe, og at det derfor ikke så tabuiseret som tidligere. Det er stadig fortrinsvist mænd der ser pornofilm og læser pornoblade, men kvinderne følger godt med [60]. Når det i Martin Halds undersøgelse fremgår, at knap 5 ud af 10 kvinder ser porno jævnligt, giver det derfor i hans øjne ikke mening, at der hersker så meget debat om, at porno er kvindenedgørende, men han forklarer det med, at porno i højere grad socialiseres ind i mænds seksualitet, mens det stadig er mere tabubelagt for kvinder at se porno. Det skyldes at langt mere porno appellerer til mænds parringsstrategier, end det gør til kvinders. Noget kunne derfor tyde på, at pornografi ville blive accepteret af langt flere kvinder, hvis den direkte henvendte sig til dem [61].

Selvom om det af afhandlingen Pornography Consumption fremgår, at frygten for pornografiens skadelige virkninger er stærkt overdrevet, er det ifølge Martin Hald stadig vigtigt at man taler om de billeder, pornografien indeholder. For selvom det generelle billede viser, at unge ikke tager skade af at se porno, så kan pornoen for ca. 2% af den mandlige befolkning – som i forvejen er i højrisikogruppen for at havde antikvindelige attituder og

57

Unge, køn og pornografi i Norden – slutrapport s. 22

58

http://www.b.dk/viden/porno-paavirker-vores-syn-paa-sex

59

http://www.b.dk/viden/porno-paavirker-vores-syn-paa-sex

60

http://www.information.dk/136322

61

http://www.information.dk/136322

Side 13

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 13 af 21 kvindefjendtlig adfærd – virke som benzin på bålet [62]. Man skal dog passe på med ikke at male fanden på væggen.

Delkonklusion:

Det kan være svært at sammenligne de to studier, da de har med hver deres målgruppe at gøre. Måske har det været taktisk klogt i den nordiske undersøgelse at beskæftige sig med en yngre målgruppe, hvis udgangspunktet for undersøgelsen var at finde de negative konsekvenser. Hvorimod det hos Gert Martin Hald bedst har kunnet betale sig at udspørge en ældre gruppe mennesker for at modbevise påstandene om, at pornografien er skadelig.

Derudover kender man ikke til de spørgsmål, som de unge har skullet svare på, og man ved derfor ikke hvilke form for porno, der gør sig gældende i undersøgelsen. I den nordiske undersøgelse fremgår det heller ikke hvor mange unge, der er blevet spurgt, og undersøgelsen beskæftiger sig ikke kun med danske unge, som er tilfældet i Martin Halds afhandling. Det kunne jo sagtens tænkes, at unge i Danmark ikke påvirkes i samme grad, som i f.eks. Finland.

Hvis man ser bort fra det kildekritiske og kun ser på resultaterne, lader det til at, pornoen spiller størst rolle på det æstetiske plan. Især pigerne har svært ved at acceptere, hvordan de ser ud og underlægges et stort pres som følge af pornografiens eksponering af store bryster og flade maver, men drengene hævder, at porno blot er afbildning af fantasier og at de ikke søger efter pornomodeller i det virkelige liv. Dog ses det både hos drengene og pigerne, at de laver selvrepræsentationer på nettet, hvor de udstiller sig selv halvt nøgne og med sexede ansigtsudtryk. Det gør de fordi vi lever i et samfund, hvor vi spejler os i de billeder, som ses på tv, nettet og i bybilledet, og samtidig lever vi i en bedømmelseskultur, hvor vi ifølge Giddens påtager os masker, som synes at vække mest interesse i en pågældende situation.

Når det kommer til de unges billede på, hvordan sex skal foregår, bliver man igen nødt til at stille sig kritisk. For det kan godt være, at de unge som dyrker analsex og uddeler blowjobs synes, at det de gør er normalt, men hvis man spørger deres forældre, ville mange af dem nok sige, at de har et forvrænget billede af sex. Man kan derfor godt stille spørgsmålstegn ved, om de unge selv kan afgøre hvorvidt pornoen påvirker dem eller ej. Noget kunne i hvert fald tyde

62

http://www.information.dk/136322

Side 14

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 14 af 21 på, at pornoen har en vis indflydelse på unges opfattelse af krop, køn og sex, men at man med alderen – i takt med flere personlige erfaringer – får et mere afslappet forhold til den.

5. Pornografiens nuværende status og samfundskonsekvenser

I dette afsnit diskuteres hvilke konsekvenser og dilemmaer pornografiens ændrede status stiller samfundets overfor. I den forbindelse inddrages både samfundsfaglig teori og empiri.

5.1. Porno er mange ting

Der hersker mange forskellige meninger om pornografiens samfundsmæssige konsekvenser, men når det af analysen fremgår, at de fleste unge har let ved at skelne mellem pornografi og virkelighed, kan man derfor undre sig over, at debatten om hvorvidt porno på nettet skal forblive lovlig er blevet mere og mere synlig i de senere år. Det er selvfølgelig vigtigt at der kommer fokus på problemet og for de individer, som oplever pornografien destruktivt, men ifølge Christian Graugaard [63] findes der en positiv og en mere betænkelig brug af pornografi, og man kan derfor ikke skære alle over én kam [64]. Stifteren af ”Dansk pornografisk selskab” Bo Gorzelak Pedersen er enig med Graugaard og udtaler til Berlingske, at debatten om porno hele tiden går galt, fordi man taler om porno, som var det én ting [65]. Ifølge ham findes der mange forskellige former for porno, som henvender sig til vidt forskellige typer mennesker, og den kvindeundertrykkende pornografi, som ofte diskuteres, er langt fra den mest dominerende [66].

Man kan i den forbindelse heller ikke skyde skylden på porno for det forvrængede kropideal, da ikke al porno beskæftiger sig med tynde piger og store bryster. Der findes ligeså meget porno, hvor kvinden er naturlig eller ovenikøbet overvægtig. Derudover skal man også være opmærksom på, hvor grænsen mellem nøgenhed og porno går, for selvom man ikke kunne

63

Formanden for foreningen ”Sex og Samliv”

64

http://www.b.dk/viden/porno-paavirker-vores-syn-paa-sex

65

http://www.b.dk/viden/porno-paavirker-vores-syn-paa-sex

66

http://www.b.dk/viden/porno-paavirker-vores-syn-paa-sex

Side 15

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 15 af 21 forestille sig, at se billeder af nøgne kvinder i bybilledet før pornoens frigivelse, kan vi så virkelig være bekendt at sige, at pornoen fylder mere og mere i det offentlige rum?

5.2. Naturlige kroppe er unaturlige

Anna Trads Viemose fortæller i artiklen “Jeg har for mange rynker” fra 2. November 2013 om den spejling hun foretager hvor end hun befinder sig [67]. ”En nøgen kvinde med plastikhud og skinnende hår spreder sig ud foran mig. Hver eneste dag, når jeg tager metroen i skole, er det det, jeg ser: reklamen for Nygart, ny, ny, ny. For selvfølgelig er en ny version af dig selv meget bedre end den nuværende,” skriver den 17-årige gymnasieelv, som mener, at samfundet i dag fremstår som et sted, hvor nøgne kvinder kun kan udstilles, hvis de er barberede og tynde [68].

”Naturlige kroppe er jo helt unaturlige, dem vil vi ikke se på,” fortsætter hun og viser sin bekymring for denne samfundsudvikling, hvor man allerede som teenager skal bekymre sig om hængebryster og rynket hud [69]. Det er ikke længere kun huden i ansigtet man skal bekymre sig om, det er også huden på albuen, på indersiden af lår, og huden på bagsiden af halsen, og hele tiden bliver man mindet om, at vejen til nye bryster, færre rynker og hårløse ben, kun er et opkald væk. Firmaer som Nygart fremstiller ikke kun disse kvinder i reklamerne som værende normale, de fremstiller samtidig alle andre som værende unormale, og resultatet er, at 17-årige piger ligger sig under kniven i håb om at blive fejlfri [70].

I Danmark er der mere gang i de kosmetiske operation end nogensinde før [71], og det er ikke kun bryster og fedtsugning længere, som det fremgår af Anna Viemoses artikel. En ny trend, som kommer fra USA og England handler derimod om korrektion af kønslæberne [72]. I artiklen ”Drop snittet i skidtet, piger” fra oktober 2012 skriver Bente Clod, at det er blevet en folkesygdom blandt unge piger at sammenligne sin krop med det idealbillede, man møder overalt i reklamerne. Hun påstår at pigerne godt selv ved, at modellerne er digitalt forskønnet og tilpasset et bestemt ideal, men alligevel tager de bestik efter det, de ser. ”Det er en underlig

                                   73
dobbeltbevidsthed: Hellere in end normal.”

Selvom det i Danmark har været forbudt med intimkirurgi siden 2006, har det lykkedes mange unge kvinder at få kompensation for loven

67

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2121051/17-aarig-gymnasieelev-jeg-har-for-mange-rynker/

68

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2121051/17-aarig-gymnasieelev-jeg-har-for-mange-rynker/

69

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2121051/17-aarig-gymnasieelev-jeg-har-for-mange-rynker/

70

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2121051/17-aarig-gymnasieelev-jeg-har-for-mange-rynker/

71

http://politiken.dk/debat/ECE1792562/drop-snittet-i-skridtet-piger/

72

http://politiken.dk/debat/ECE1792562/drop-snittet-i-skridtet-piger/

73

http://politiken.dk/debat/ECE1792562/drop-snittet-i-skridtet-piger/

Side 16

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 16 af 21 på grund af psykiske og fysiske gener, og det drejer sig om piger helt ned til 14 års alderen, som ikke tør at fællesbade efter idræt, fordi den ene skamlæbe er større end den anden [74]. Det har fået overlæge Annemette Lykkebo fra gynækologisk afdeling på Kolding Sygehus til at iværksætte et forskningsprojekt, hvor 1.000 kvinders kønslæber opmåles for at få et brugbart billede af, hvordan kvinders kønsorganer ser ud. Hun håber at projektet kan give de danske kvinder en realistisk opfattelse af, hvad der er normalt [75].

Det er det samme mønster, som man ser hos pigerne i den nordiske undersøgelse.

Socialiseringen i det senmorderne samfund foregår gennem medierne i ligeså stor grad som gennem hjemmet og skolen. Det senmorderne menneske er et refleksivt individ, der har den

”gave” at kunne skrive sin egen historie, og dermed også bestemme hvordan han/hun vil se

ud. Problemet er i forbindelse med pornoen, at vi oftest tager form efter det som synes at være mest accepteret af samfundet i håb og at blive bekræftet i sit valg af identitet. Resultater bliver, at vi spejler os i det kropsbilleder, der dominerer mest i samfundet.

5.3. Skal porno forbydes i Danmark?

Lige siden pornoens frigivelse i 1969 har der eksisteret modstandsbevægelser med det formål, at forbyde (eller i hvert fald begrænse) den frie porno, og det er især eksempler som overstående, der bringes op i debatten om hvorvidt porno skal fortalt skal være lovligt., [76].

Islands indenrigsminister Ögmundur Jónasson opfordrer i en artikel fra november 2013 Danmark til at slukke for internetpornoen ligesom England fornyelig har valgt at gøre og som Jónasson også håber, at Island snart vil gøre. ”Da jeg var ung, diskuterede man, hvordan seksualundervisningen skulle foregå i skolerne. Nu er det i realiteten pornoproducenterne, der underviser børn og unge i kønslivet. Og det giver jo et fordrejet billede,” udtaler han til Politiken og understrejer, at børn – som følge af den voldsomme udbredelse af porno – kan få angst og dermed isolere sig fra omverdenen. Samme holdning ses også blandt den danske befolkning og her er organisationen ”Pornofrit miljø” et godt eksempel. Organisationen, som har eksisteret siden 2000, ser den frie porno som et overgreb på børn og unge og ønsker at gøre ende på pornoen både på nettet og i TV [77]. Det er dog ikke et udbredt synspunkt i Europa og

74

http://politiken.dk/debat/ECE1792562/drop-snittet-i-skridtet-piger/

75

http://politiken.dk/debat/ECE1792562/drop-snittet-i-skridtet-piger/

76

http://politiken.dk/debat/ECE2133605/islands-indenrigsminister-porno-skaber-barnets-seksualitet/

77

http://www.pornofrit.dk/default.aspx

Side 17

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 17 af 21 derfor blev der også i marts 2013 stemt ”nej” til en mulig afskaffelse af pornografien [78].

Lovforslaget gik på at afskaffe kønsstereotyperne i EU, og dermed sikre, at mænd og kvinder ikke fortsat ville blive kønsdiskrimineret [79], men lov forslaget faldt ikke i god jord hos medlemmerne, der med et overvejende flertal stemte ”nej” til afskaffelsen af pornografien og de pornoficerede reklamer. I Danmark har man heller ikke tænkt sig at gøre noget ved det.

Her mener politikerne, at den frie porno er en del af den danske kultur, og med vores frisind og ytringsfrihed er det derfor meget udansk at lave sådanne restriktioner [80].

Christian Graugaard synes heller ikke, at man kan forbyde pornoen på baggrund af de få eksempler, hvor unge har taget skade af den. ”Det er jo omtrent som med vin. Alkohol kan

                                                                      81
indgyde lyst og livsglæde, men for nogen er forbruget mere destruktivt,” udtaler han , og det

kan han jo have ret i. Alkohol og cigaretter har vist sig skadelige i mange tilfælde, men man lader det ikke gå ud over alle de andre, som godt kan styre sit forbrug. Derimod har man lavet nogle restriktioner, for at begrænse både alkohol- og cigaretforbruget. Det samme synes respondenterne i den nordiske undersøgelse også skal være tilfældet med pornoen. Kun 5% af de unge i Niels Ulrik Sørensen studie mener, at pornografien skal forbydes, men hele 68% mener, at den bør begrænses. Det gælder især den porno, de ufrivilligt støder på i bybilledet [82],

5.4. Pornoficering eller seksualisering?

Man kan sagtens argumentere for, at der gennem de senere år er sket en pornoficering af det offentlige rum. Det kan man f.eks. se i reality-programmer såsom ”Paradise Hotel” hvoraf det fremgår, at vejen til popularitet går gennem blowjobs og tungekys, men man skal passe på med at male fanden på væggen. For er Paradise Hotel et udtryk for den store udbredelse af pornografi eller blot et udtryk for, at vi lever i en tid, hvor det handler om at afprøve grænser?

Når man i dag snakker om pornoficering af det offentlige rum, så er det vigtigt at huske på, at ordet pornografi er afledt af det græske ord pornegraphein, som betyder prostitueret tekst og er en betegnelse for billeder og tekst, der har til formål at ophidse eller stimulere erotisk [83]. At dét er tilfældet i adskillige reklamer og tv-programmer, er nok noget de færreste kan nikke genkendende til. Man kan i visse tilfælde tale om at musikvideoer benytter blød porno, f.eks.

78

http://www.computerworld.dk/art/225087/eu-har-stemt-om-porno-forbud-her-er-resultatet

79

http://www.bt.dk/politik/nu-skal-eu-stemme-om-forbud-mod-porno

80

http://politiken.dk/debat/ECE2133605/islands-indenrigsminister-porno-skaber-barnets-seksualitet/

81

http://www.b.dk/viden/porno-paavirker-vores-syn-paa-sex

82

Unge, køn og pornografi – slutrapport s. 23

83

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Seksualitet/pornografi

Side 18

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 18 af 21 når Lady Gaga og Britney Spears ligger og vrider sig i lak og læder mens de stønner og synger om sex, men det er ikke ligefrem et mønster, som dominere i reklamerne. Man kan derfor antage, at det i virkeligheden ikke er pornografien som sådan, der er et problem hos børn og unge, når det kommer til nutidens skønhedsidealer, men derimod den øgede seksualisering i form af de mange reklamer med slanke, smukke kvinder, der florerer i bybilledet. Disse medier, der prøver at sælge os undertøj eller få os til at overveje en brystoperation, får vi kastet i hovedet, hvor end vi befinder os, og er – modsat pornoen på nettet – aldeles ufrivillig.

Den hardcore pornografi, som findes på nettet eller på visse kanaler efter midnat, kræver af os, at vi selv søger efter den, og det kan derfor virke lidt mærkeligt, at det er pornografien som tages op som værende det største problem. Ikke at det ikke er et problem, når det drejer sig om, hvordan sex skal foregå, for det ses der også eksempler på i den nordiske undersøgelse, men i eksemplet med den 17-årige gymnasieelev, fremgår det, at hendes kropsideal påvirkes af de mange reklamer, som hænger rundt omkring i byen, og ikke af den rene porno. Derimod kan man se de mange kønslæbe-operationer, som et resultat af den frie porno, da det ikke er noget man ser i reklamerne. Det er vigtigt, at der kommer fokus på de unges skønhedsideal og selvbilleder, men samtidig er det også ekstremt vigtigt, at man kigger på sagen med forskellige øjne. For man kunne godt forestille sig, at de unges snak om sex og kropsidealer ikke altid tager udgangspunkt i pornografien eller referencer til det pornografiske univers, men derimod hele pornodebattens store omtale, der hersker i medierne.

6. Konklusion

Med til pornografiens udbredelse hører den teknologiske udvikling i for af internettet, der gør det muligt for den enkelte at erhverve sig porno let, billigt og helt anonymt, men samtidig er pornoen gennem de senere år også gjort stueret gennem diverse tv-programmer og reklamer, og derfor er pornografi ikke et tabubelagt ord længere. Den udvikling af porno har dog skabt heftig debat i Norden, hvor bekymringen for pornoens indvirkning på unge er stor. Når

Side 19

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 19 af 21 politikere eller professorer i dag snakker om pornoen som værende et problem, handler det oftest om børn og unges manglende evne til at skelne mellem pornografi og virkelighed, men hvis man spørger de unge selv, fremgår det tydeligt, at det æstetiske spiller den største rolle.

Det skyldes at unge som en del af identitetsdannelsen spejler sig i sine omgivelser som resultat at et manglende ”jeg”. Vi er gruppestyrede individer, der indretter vores adfærd efter signaler og impulser fra folk omkring os, og lader sig os dermed påvirke og forme af bl.a.

massemedierne. Denne konstante spejling forårsager et forvrænget billede af, hvordan man skal se ud, og det kan i mange tilfælde lede til pornoficerede selvrepræsentationer, hvor de unge bedømmes på størrelse af bryster og muskler. Man kan sige at justitsminister Knud Thestrup var forud for sin tid, da han i 1966 fremlagde sin bekymring om pornoens mulige krænkelse af kropsidealet, og det er en bekymring, som man kan have svært ved at se ende på.

Det kræver at man bliver bevidst om, hvorvidt det er den rene porno eller blot sex, de unge spejler sig i.

Når det kommer til de unges skildringer af sex, er det omtrent ligesom med druk og stoffer:

Hvad der i dag synes normalt, havde man ikke turdet forestille sig for blot 50 år siden.

Grænserne rykkes konstant og formuleres ikke længere af staten, men af den enkelte selv.

Man kan derfor ikke se et forbud mod porno, som løsningen på problemet, for der vil altid være nogen, der har prøvet mere end andre, og som i et samfund som dette – hvor det handler om at sælge sig selv – vil fortælle videre om sine erfaringer. Unge behøver ikke at blive isoleret fra pornoen, for snakken om sex skal nok snige sig ind andre steder. Vi behøver blot at blive gjort opmærksom på, at ikke alt er som det ser ud på film og i stedet turde sætte vores egne grænser. For som fremhævet i analysen, så er den bedste vaccine mod de "overdrevne" billeder og idealer, at gøre sine egne seksuelle erfaringer - erfaringer som man selvfølgelig ikke har som 11 årig, men som kommer senere i livet. Sex er kommet for at blive, og det er derfor vigtigt at have et nuanceret syn på pornografien inden man stemmer ’ja’ til et forbud mod den.

7. Litteraturliste

Bøger:

Side 20

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 20 af 21

Edelberg, Peter: Storbyen trækker. Jurist- og økonomforbundets forlag 2012

Hansen Thorndal, Morten: Sociologi ABC. Columbus 2008

Nordstrøm, Jon: Dansk porno. Nordstrøms 2012

Nygaard Christoffersen, Mogens: Ungdomssociologi. Columbus 2001

Thing, Morten: Pornografiens historie i Danmark. Aschehoug 1999.

PDF-filer:

Dina Sørensen og V. Knudsen, Anette og Susanne: Unge, køn og pornografi i norden. 2006.

http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2006-
749/at_download/publicationfile

Kutchinsky, Berl: Pornography, Sex Crime, and Public Policy. 1985.

http://aic.gov.au/media_library/publications/proceedings/14/kutchinsky.pdf

Øe, Michael: Det senmoderne samfund

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pdf

Hjemmesider:

Interview med Gert Martin Hald (senest brugt d. 17. december)

http://www.information.dk/136322

Om Gert Martin Hald (senest brugt den 17. december)

http://psykologkontakt.dk/psykolog/gert-martin-hald

Interview med Ger Martin Hald (senest brugt den 17. december)

http://www.b.dk/viden/porno-paavirker-vores-syn-paa-sex

Side 21

Studieretningsprojekt 20-12-13

Side 21 af 21

Anna Trads Viemose om ”Nygart”-reklamen (senest brugt den 19. december)

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2121051/17-aarig-gymnasieelev-jeg-har-for-

mange-rynker/

Debat om skamlæbe-operationer (senest brugt den 19. december)

http://politiken.dk/debat/ECE1792562/drop-snittet-i-skridtet-piger/

Opfordring til forbud mod pornografi (senest brugt den 19. december)

http://politiken.dk/debat/ECE2133605/islands-indenrigsminister-porno-skaber-barnets-

seksualitet/

Hjemmeside for ”Pornofrit miljø” (senest brugt den 19. december)

http://www.pornofrit.dk/default.aspx

Resultaterne fra EU afstemningen (senest brugt den 19. december)

http://www.computerworld.dk/art/225087/eu-har-stemt-om-porno-forbud-her-er-

resultatet

Om EU lovforslaget (senest brugt den 19. december)

http://www.bt.dk/politik/nu-skal-eu-stemme-om-forbud-mod-porno

Begrebsafklaring (senest brugt den 19. december)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Seksualitet/pornografi