Et eksempel fra STX 3.g

SRP om udenrigspolitisk aktivisme

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SRPHistorie ASamfundsfag A 26 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?

  2. 4 min

    Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?

  3. 4 min

    Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?

Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i historie

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Historie A, Samfundsfag A, 26 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.

Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.

Dokumentets overskrifter

  • Indkredsning og afgrænsning 6
  • Fra tilpasning til aktivisme 6
  • Tilpasning 7
  • Den parlamentariske og udenrigspolitiske process 7
  • Aktivismen 8
  • Diakron historiografisk analyse 10
  • Iscenesættelsen af Danmark i verden 10
  • Ideologiernes kamp 12
  • Metodekritiske overvejelser 13
  • Dannelsen af en ny national kollektiv erindring 15
  • Samarbejdspolitikken 16
  • Erindringseksplosion og dansk historiestrid 17
  • Danmarks mulighed for at agere i verden 18
  • De sikkerhedspolitiske mål 19
  • De idépolitiske mål 21
  • De udenrigsøkonomiske mål 22
  • Aktivisme eller ny tilpasning? 23
  • Konklusion 25
  • Litteraturliste 26
  • Bilag 28

Uddrag fra materialet

Abstract

This paper investigates the Danish active foreign policy following the end of the Cold War and how it corresponds with the national collective memory. Initially a short account of the distinction between and transition from adaption to activism in Danish foreign policy is given in order to establish an appropriate understanding of the theories to properly appreciate the following analysis and discussion. The Danish collective memory and how it is reflected in the foreign policy is analyzed with a focus on social science books from 1987 and 2016 as well as a speech given by the former prime minister, Anders Fogh Rasmussen. An argument for the use of a diachronic, historiographic approach on social science books is given. It is discovered that there is a clear contrast between the two interpretations of Denmark’s position in the world in the two books, where the latter one is dominated by a progressive view of Denmark’s development, which is in clear opposition to the book from 1987. Upon establishing the change in the collective memory and the national perception of Denmark in the world, its ability to act as a small state in the world is discussed. It is concluded that the international institutions NATO, UN and the EU all hold options for the small state to optimize its influence by acting as norm-entrepreneurs, mediators between large states or lobbyists, despite a series of factors especially related to geography, population and economy. Finally it is discussed whether Denmark’s foreign policy can be characterized as activism rather than adaption to the USA. This is concluded to be unlikely due to the independent ecological and humanitarian profile of Danish foreign affairs activism.

Indkredsning og afgrænsning

Nærværende opgave bygger på præmissen om, at fortiden er til stede i nutiden, som en erindring, der gradvist bevæger sig mod en fælles national tolkning. Denne vil således afspejle den danske udenrigspolitiske kurs, der efter den kolde krigs afslutning ændredes markant. Indledningsvist redegøres for tilpasning, samt overgangen til aktivismen, og herefter følger en analyse af den danske kollektive erindring. Det empiriske grundlag for analysen er blevet afgrænset til samfundslitterære skolebøger af Hans Branner fra 1987 og 2016, samt en tale af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen ved en mindehøjtidelighed for ophøret af samarbejdspolitikken.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.