SRP om rumkapløbet i Historie A og Samfundsfag A

Side 1

0

Rumkapløbet

Studieretningsprojekt 2014

STX 3.g

Klasse: Solrød Gymnasium

Fag: Historie A & Samfundsfag A

Vejledere: …

STX 3.g

Sideantal: 34

Side 2

0

Abstract

This paper examines the space race. You will throughout the paper get an insight into the conse-quences of bipolarity between the superpowers the USA and the former Soviet Union. The fear of that nuclear weapons were in the possession of a socialist regime made the USA focus on their military capabilities, which was in turn mirrored by the Soviet side. Throughout a discourse analy-sis of John F. Kennedy’s liberalistically characterised Moon speech, we’ll get an insight into the accentuated antagonism between the two ideologies. Through the analysis of the speech we’ll get to know the liberalistic terms which present Kennedy’s position on the space race. By examining various factors, such as the Soviet attitude towards the USA, we’ll get another perspective of the space race. This will be done through an analysis of Nikita Khrushchev’s speech in 1957, which will lead towards my discussion and evaluation. Through the elucidation of these different analytical perspectives, I will highlight the consequences of the space race, and its influence on the subse-quent Cold war. Through the discussion and evaluation of the relevance of the space race, it points to coherence between an ideological fight and the fight for having a monopoly of the world.

Side 3

0

Indholdsfortegnelse

Indledning ......................................................................................................................................................... 1 Metode, teori og materiale ........................................................................................................................... 1 Redegørelse af udviklingen af Rumkapløbet i tiden 1957-69 ......................................................................... 2 Sputnik eller Kaputnik .................................................................................................................................... 3 Stafet til månen ............................................................................................................................................. 4 Go big or go home ......................................................................................................................................... 6 Analyse af Kennedys og Khrusjtjovs taler ........................................................................................................ 7 We choose to go to the Moon – John F. Kennedy .......................................................................................... 8 Khrusjtjovs tale til vælgermøde 1958 .......................................................................................................... 10 Diskussion og vurdering af rumkapløbets betydning for den kolde krigs udvikling .................................... 12 Økonomisk påvirkning under den kolde krig ............................................................................................... 13 Den teknologiske indvirkning på den kolde krigs udvikling ......................................................................... 14 Politisk og kulturel påvirkning under den kolde krig ................................................................................... 15 Konklusion ....................................................................................................................................................... 17 Litteraturliste .................................................................................................................................................. 19 Bilag ................................................................................................................................................................. 21 Bilag a – John F. Kennedys månetale .......................................................................................................21 Bilag b – Khrusjtjovs tale til vælgermøde 1958 ........................................................................................22 Bilag c – Landbrugsproduktionsindeks – Kvægbesætning udregnet af Verdensbanken .........................24 Bilag d – USA & Sovjetunionens budget brugt på civil & militær rumprogrammer - CIA ........................25 Bilag e – Fattigdomsgrænsens ændring i USA fra 26

Bilag f – Ansatte hos NASA og underleverandører ..................................................................................27

Side 4

1

Indledning

At have verdensherredømmet var noget både USA og Sovjetunionen havde sat på deres agenda, da de efter 2. verdenskrig indledte den kolde krig som de to eneste supermagter. Eftersom Sovjet-unionen frygtede et unipolært internationalt system og USA en kommunistisk ekspansion, blev en stor interessemodsætning mellem Sovjetunionen og USA skabt. Dette igangsatte den kolde krig og afledte heraf rumprojektet. Begge supermagter fik interesse i at fremføre atomvåben via raketter.

Satellitter og raketter trådte igennem atmosfæren og ud i rummet og gav både øst og vest fløjen en ny selvforståelse. Men hvordan havde verden set ud, hvis vi havde levet i en verden uden et bipolart system? Havde man da ingen grund haft til at frygte eller fremskynde noget? Den kolde krig gav supermagterne grund til at rykke kongen for ikke at komme til at stå i skakmat, og således kom de ideologiske samt politiske modsætninger i spil. John F. Kennedy og Nikita Khrusjtjov havde deres baggrund i hver deres politiske teorier, og deres ageren fik internationale konsekvenser, der har præget verdensbilledet frem til i dag. I det følgende vil jeg redegøre for udviklingen af rumkap-løbet i 1957-69. Herefter vil jeg i en analyse bringe os tættere på forståelsen af John F. Kennedys månetale, samt Nikita Khrusjtjovs tale. En diskussion og vurdering vil derefter følge op på rumkap-løbets betydning for udviklingen under den kolde krig, og give indblik i de faktorer der gav frem-skrift inden for rumteknologien.

Metode, teori og materiale

Studieretningsprojektet er udarbejdet i fagene historie og samfundsfag. Historiedelen vil tage ud-gangspunkt i humaniorafakultet, og dette ville kunne ses i en diskurs analyse af relevante primære og sekundære kilder fra øst og vest siden – herunder Kennedys ”We choose to go to the moon” og Khrusjtjovs tale i 1958. Gennem opgaven vil jeg inddrage kvalitative materialer i form af taler og artikler og kvantitative materialer i form af figurer og statistiker. Med den historiske del vil jeg fremhæve tidens problematikker med fokus på en fremtrædende antagonisme mellem Sovjetuni-onen og USA. Kildekritisk set kan man påpege at alle kilderne er fra den liberale vest side, og at mange af bøgerne er fra før der blev frigivet hemmelige dokumenter fra både vest -og øst siden, der muligvis kunne have en påvirkning af vores opfattelse af den kolde krig.

Side 5

2

I min redegørelse af udviklingen af rumkapløbet i tiden har jeg valgt først at komme kort ind på det politiske og økonomiske udgangspunkt i 1957, for at belyse udgangspunktet i hen-holdsvis USA og Sovjetunionen på det givne tidspunkt. Herefter vil jeg redegøre for, hvordan ek-spertisen indenfor rumfart og rumfartsteknologi blev opbygget i perioden Jeg vil pri-mært tage udgangspunkt i Helle og Henrik Stub, formidlere af astronomi og rumfart, i min belys-ning af kapløbet om at komme først til månen.

Dernæst vil jeg primært analysere John F. Kennedy tale på Rice Stadium i Houston den 12. sep-tember 1962, for at belyse den kapitalistiske holdning til den socialistiske trussel. Lige så har jeg valgt, at analysere Nikita Khrusjtjovs tale til et vælgermøde i Moskva 1958, hvor han provokerer USA og udfordrer dem som supermagt. I min analyse vil jeg inddrage relevante internationale poli-tiske teorier.

Jeg har valgt at min diskussion og vurdering af rumkapløbets betydning for den kolde krigs udvik-ling skal tage udgangspunktet i et teknologisk, økonomisk og politisk perspektiv. Her vil jeg inddra-ge relevante økonomiske figurer fra CIA, der belyser den økonomiske situation. Udover dette har jeg primært valgt at tage udgangspunkt i Per Salomonssons, historiker, samt Ole Nørgaard, lektor i politisk videnskab til at belyse den sovjetiske tilgang. Til at belyse den amerikanske tilgang har jeg primært valgt Bertil Heurlin samt Ole Nørgaard. Jeg vil diskutere og vurdere, hvordan rumkapløbet påvirkede nøgleområder i både Sovjetunionen og USA for at komme frem til at kunne konkludere, hvilken betydning rumkapløbet havde for den kolde krigs udvikling.

Redegørelse af udviklingen af Rumkapløbet i tiden 1957-69

Efter 2. verdenskrig blev det førhen større antal af dominerende magter indskrænket til kun to lande. Frankrig, England, Tyskland og Japan var før med til at skabe et multipolært system sammen med de efterkommende 2 supermagter USA og Sovjetunionen. Eftersom 2. verdenskrig krævede mange ofre og stor økonomisk kapacitet samt medførte ødelæggelser af byer, var det kun Sovjet-

unionen og USA der stod tilbage og skabte et bipolart system.^{12} Fundamentet for den efterfølgen-

1

Bryld, 2008, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Side 149-150
     2

Den store danske- Gyldendals åbne encyklopædi - Magtbalance

Side 6

3 de kolde krig lå derfor i opdelingen af øst og vest, i de to supermagters rivaliserende politiske og økonomiske systemer. I forhold til 2. verdenskrig alliancen gav dette pludselig nye politiske, mili-tære og ideologiske konflikter og gav grundlag for fokus på udenrigs- og sikkerhedspolitik.

USA argumenterede for at indføre en magt- og interessesfærepolitik, som ville give alle fri adgang til handel, hvilket Sovjetunionen så kritisk på, da det ville give USA lov til at stå i spidsen for ver-densherredømmet, samt bibeholde deres monopol på atomvåbenet. [3] Antagonismen forblev do-minerende mellem de 2 supermagter, og Sovjetunionen begyndte jagten efter den tidligere Nazi raketforsker Wernher von Braun for at udvikle deres våbenteknologi. USA nåede først frem til ham, og han blev den førende forsker indenfor raketter i USA. Sovjetunionen fik derefter Sergei Korolev, der med nød og næppe havde overlevet Stalin, til at stå for raketforskning under rumkap-løbet, og han blev manden, der fik sendt det første levende væsen ud i rummet.

Sputnik eller Kaputnik

Magtkampen mellem USA og Sovjetunionen blev tydeligere i takt med globaliseringens fremskridt.

USSR’s Sergei Korolev havde siden sin barndom drømt om kontakt med verden udenfor jordens atmosfære. Den 17. september 1957 stillede han sig op og gav Sovjetunionens hans hidtil mest eksalterede tale. Der var nu tegn på at Korolev kunne sende Sovjetunionen ind i historiebøgerne med den nye Sputnik satellit, som de første med en satellit i rummet. [4] Sergei Korolev ræsonnere-de over de nye muligheder for rumprojekter, men den daværende generalsekretær Nikita Khrusj-tjov så ikke projektet som værd at lægge penge i. Først da den første Sputnik satellit sendte sine første bip signaler tilbage til det underjordiske kontrolcenter i rumstationen Baikonur den 4. okto-ber 1957, blev det accentueret for ham. Pludselig så Khrusjtjov muligheder for en kæmpe propa-gandasejr og fik hurtigt sat Korolev i gang med projektet, der vedrørte Sputnik 2. Korolev fik uen-delige midler, men også et større pres, da projektet skulle være større og bedre end Sputnik 1, hvilket var årsagen til, at hans tidligere forsøg med hunde i rummet blev genanvendt. [5] Laika var udset som det første væsen i rummet og blev med Sputnik 2 sendt mod det uendelige univers den

3. november for aldrig at vende tilbage. Sovjetunionen oplevede nu et kæmpe politisk ekko i USA,

3

Bryld, 2008, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Side 151-152
 4

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 77

5

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 78

Side 7

4 som samtidigt fumlede med Vanguard projektet og var skuffet over 2. pladsen i kapløbet om satel-

            6
litopsendelser.

Styrkeforholdet ændrede sig fra, at USA havde haft monopol på atomvåben og derfor stod stær-kest militært, til at Sovjetunionen nu også havde interkontinentale rækkende raketter, der poten-tielt kunne frembringe deres atomvåben. Raketterne kunne nå ud i rummet, men samtidigt også nå USA. Således ophobede der sig en vis frygt i USA, som skulle dæmpes på en eller anden måde. [7] Sovjetunionen havde nu en psykologisk strategisk overlegenhed, og USA satte nu sin tillid til Vanguard projektet, der blev ledet af dr. John P. Hagen fra NRL [8]. På trods af forsinkelser af materi-aledele til Vanguard raketten og manglende tid til raketforsøg, argumenterede præsident Eisen-hower for, at raketten skulle op og flyve tidligst muligt med en tilknyttet satellit. John P. Hagen prøvede at tale præsidenten til fornuft, men var der noget regeringen ikke havde, var det tid. Der-for annoncerede Eisenhower at den 6. december 1957 ville USA udligne Sovjetunionens sejrer med rumteknologien. Pressen mødte op, men da Vanguard lettede, fløj den ikke længere end 1 meter op i luften, hvorefter satellitten på størrelse med en grapefrugt blev skudt ud og gjorde USA til grin for verden, derefter fik den navnet Kaputnik. [9]

Herefter blev den tyske tidligere nazist Wernher Von Braun bragt på banen. Han formåede den 31.

januar i 1958 at opsende den første satellit Explorer 1 i kredsløb om jorden. Raketten, der blev skabt på under 2 måneder, havde fået installeret et termometer således, at USA blev de første til at opdage strålingsbæltet. Rummet var nu nået, næste mål var månen, hvor russerne havde et

            10
stort forspring.

Stafet til månen

Nu hvor amerikanerne havde fået deres første satellit i spil, forsøgte man allerede i Sovjetunionen at nærme sig månen. I september 1959 nåede rumsonden Luna 2, som den første sonde, månen, og der blev taget billeder af månens bagside med Luna 3 den 4. oktober. Endnu engang lå Sovjet-

6

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 79

7

Bryld, 2008, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Side 169
                  8

Naval Research Laboratory

9

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 80-81

10

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 81 & 85-86

Side 8

5 unionen i spidsen, og dette satte igen NASA i et dårligt lys. Der var konsensus på både øst og vest siden, at det næste skridt var mennesker i rummet. I USA havde man dog ikke kun rumrejser i ho-vedet, man havde opdelt projektet i en militær(Corona) og civil(NASA) del, hvilket fik en stor be-tydning for den kolde krigs udvikling. [11]

NASA fik rekrutteret 7 astronauter som pludseligt fik en ny social identitet. De blev kendt som nationalhelte og trænet til den første rumrejse. I Sovjetunionen gjorde man det samme, men man gik dog efter yngre piloter, da de var lydelige og derfor nemme at gøre til kosmonauter. De fik dog ingen indflydelse overhovedet. [12] USA og Sovjetunionen havde nu fået dr. Maxime Faget og Oleg Ivanovskij som de førende chefkonstruktører i udvikling af rum-kapsler. Det tog dog tid at få teknikken med, men der var nok økonomisk kapital til at få projektet skudt i gang, og i USA skabte det en stor økonomisk innovation. [13]

Der blev lavet forsøg med forskellige raketter i Sovjetunionen. Mikhail Yangel havde designet ra-ketten R-16, som skulle være bedre end Korolevs R-7. Den 23. oktober 1960 skulle Yangels raket fyres af, men en eksplosion opstod og dræbte 150 mennesker inklusiv marskallen Mistrofan Nede-lin. Dette stoppede dem dog ikke og flere raketforsøg blev udført med hunde ombord. I USA den

31. januar 1961 blev chimpansen Ham sendt afsted med Mercury-Redstone 2, men en fejl i landin-gen gav amerikanerne mistillid til raketten og udskudte forsøget på at få et menneske i rummet.

Dette gav russerne tid nok til at sende Yuri Gagarin ud i rummet den 12. april og igen stod USA

                   14
tilbage med skuffelsen.

Samtidigt blev præsidentvalget i USA afholdt og John F. Kennedy vandt den 8. november 1960, da demokraterne sluttede af med flest stemmer, og han blev derefter præsident i januar 1961. Ken-nedy så Sovjetunionens føring som et stort problem, hvilket også kom til udtryk i hans valgtema ”The Missile Gap”. Den 12. september året efter fuldfører Kennedy sin verdensberømte måne tale, hvor han lover, at USA vil være de første på månen. Amerikanerne blev opstemte og Kennedy kunne samme år annoncere, at John Glenn som den første amerikaner havde været i rummet.

11

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 81 & 90-92
  12

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 94

13

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 93

14

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 95-100

Side 9

6

Samtidigt blev vejrsatellitter, samt en international TV-forbindelses satellit sendt op. USA nåede også frem til Venus og målte dens temperatur. [15]

Go big or go home

Apollo projektet blev nu udviklet i USA, men var meget indviklet og krævede derfor meget tid og viden. Man kendte ikke til månens landingsforhold eller tyngdekræftens påvirkning på mennesker.

Wernher von Braun var i spidsen, som NASA’s direktør, og kæmpede mod Sergei Korolev indtil

1966, hvor Vasily Mishin tog over pga. Korolevs død. Både USA og Sovjetunionen sendte flere ra-ketter afsted for at udforske månens forhold, men begge kom til en konklusion, at det ville kræve mere held end forstand. Der var mange månekratere, og det var derfor svært at finde ud af, hvor-dan man skulle lande. Både Lunar Orbiter og Sovjetunionens Luna-sonder fik til opgave at under-søge og teste dette. I 1966 landede Luna 9 ”blødt” på månen, men USA vidste ved hjælp af deres Corona spion projekt, at de stadig var med i løbet. Der blev flere gange taget billeder af Sovjetuni-onens affyringsramper, så USA vidste der stadig var håb for at nå til månen først. [16] Dog blev der den 18. marts 1965 sendt 2 kosmonauter op i rummet med det formål at gennemføre den første rumvandring. Alexei Leonov blev den første mand på rumrejse sammen med kaptajnen Pavel Be-lyayev og sammen skabte de historie. Dog blev historien ikke fortalt før mange år senere, da de

                                    17
ville holde det hemmeligt for amerikanerne.

I marts 1966 sendes Gemini-8 afsted med Neil Armstrong og David Scott og havde til formål at skabe overblik over en sammenkobling, hvilket var en vigtig brik i det overordnede måneprojekt.

Der opstod desværre nogle fejl, men Armstrong formåede at løse dem og blev derfor valgt som en af dem der skulle lande på månen for første gang. [18]

I perioden omkommer både ame-rikanere samt en sovjet i forsøget på at bygge den perfekte raket. [19]

Men da Apollo-8 i december

1968 blev sendt afsted, gav det et kæmpe boost til amerikanerne, da de som de første havde fået et rumraket til at gå i bane om månen, og den lille propagandasejr, skulle vise sig at blive meget større. [20] I 1969 hørte verdenen for første gang de berømte ord ”Et lille skridt for et menneske,

15

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 99-101

16

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 127-129

17

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 139-140

18

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 130-131

19

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 135 & 141

20

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 151-155

Side 10

7 men et kæmpeskridt for menneskeheden”. Disse ord kom fra Neil Armstrong, da han som den første mand i verden foretog en månelanding, sammen med Michael Collins og Edwin Aldrin. Selv-om Armstrong havde massive problemer med at lande fartøjet, formåede han at skabe en kæmpe sejr for det amerikanske folk. Den 21. juli 1969 vil for altid blive husket som vigtig dag, og selvom Kennedy ikke selv fik lov til overvære sit løfte om den første mand på månen, gjorde Von Braun det sammen med den nye præsident Lyndon B. Johnson. [21]

Analyse af Kennedys og Khrusjtjovs taler

I Houston, Texas 1962, holdt en meget speciel mand en meget speciel tale. Det var den 23. sep-tember, at præsident John F. Kennedy fremførte den tankevækkende ”We choose to go to the Moon” tale, og har siden da været kendt for sin interesse for amerikansk føring i rumkapløbet.

Talen blev fremført i en by, hvor The Johnson Space Center kort før var blevet bygget. Dette sted fik en masse positiv omtale efter Kennedys fremhævelse i sin tale, og har siden været brugt som

NASAs center for astronaut træning.^{22}

”Både nedrustning og oprustning kan være et middel til at opfylde de nationale mål”^{23}, som f.eks.

beskyttelse af den nationale sikkerhed og de ideologiske mål. Kennedy sagde bl.a. også i hans ind-sættelses tale til præsident, at USA ville gøre alt med det formål at friheden vil overleve og sejre [24].

For Sovjetunionen er ”socialisme” det ideologiske mål, og for USA er det ”liberalisme”. Inden jeg går videre, vil jeg definere de to begreber.

Socialisme: ”er dels en samfundstilstand, dels en bevægelse, der tilstræber dette samfund, som

                                            25
bygger på fælles ejendom, produktion og distribution” .

Liberalismen: ”er en politisk ideologi, der hviler på et individualistisk menneske- og samfundssyn.

Hovedtanken i det individualistiske menneskesyn er, at det enkelte menneske har en række naturli-

                                        26
ge rettigheder, fx retten til liv, frihed og ejendom” .

21

Stub, 2007, Helle & Henrik: Rejsen ud i rummet – de første 50 år. Side 157-160
            22

JFK Moon Speech. Side 4, linje 2-14 (Se bilag)

23

Heurlin, 1978, Bertel: Hvorfor våben? – Serien: Forsvaret i samfundet. Side 47

24

Heurlin, 1978, Bertel: Hvorfor våben? – Serien: Forsvaret i samfundet. Side 47

25

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Marxisme,_socialisme_og_kommunisme/socialisme

26

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Moderne_demokrati_og_konstitutionelt_monarki/liberalisme

Side 11

8

Harry S. Truman sagde i 1947 i en radiotale: ”Jeg mener, det må være De Forenede Staters politik at støtte frie folk, der gør modstand mod forsøg på undertrykkelse fra væbnede mindretal eller

gennem ydre pres”^{27}. Amerikanerne så sig selv som verdensfredens beskytter, og dette medførte

”en række økonomiske forpligtelser som f.eks. Marshallplanen (...) og militære forpligtelser (...)

som f.eks. NATO”^{28}. Trumans udtalelse kom senere til at stå som inddæmningspolitikken.

We choose to go to the Moon – John F. Kennedy

”We choose to go to the moon (…) that challenge is one that we are willing to accept, one we are

unwilling to postpone, and one which we need to win”^{29}. Det stod klart for publikum, hvad bud-

skabet ved John F. Kennedys tale var i 1962. USA skulle som første land i verden markere sig på månen. I denne førstehåndskilde bliver man hurtigt introduceret for 3 nodalpunkter, som der også bliver gjort udtryk for er 3 vigtige begreber. ”We meet at a college noted for knowledge, in a city

noted for progress, in a state noted for strenght, and we stand in need of all three”^{30}. Dette bliver

sagt i starten af denne beretning og bliver understøttet med ækvivalenskæder igennem talen. I disse ækvivalenskæder ses et behov for at fremstå som mægtig og en eksplicit antagonistisme som ses ved flydende betegnere til fordel for USA. ”we have vowed that we shall not see it governed by a hostile flag of conquest, but by a banner of freedom and peace. We have vowed that we shall not see space filled with weapons of mass destruction, but with instruments of knowledge and under-

        31
standing.” Her refererer Kennedy klart til Sovjetunionen og lægger ikke skjul på hans opfattelse

af rumkapløbet. Han ser det aktuelt at diskutere dette og fremhæver indirekte hans kritik overfor den sovjetiske militære trussel. Kennedy viser her, med en indirekte flydende betegnelse, at Ame-rikas liberaldemokratiske styreform vil ved sejre over Sovjetunionens kommunistiske og totalitære styreform bringe frihed, viden og forståelse i rummet. Her ses antagonismen i form af en fælle-skabsfølelse som Kennedy skaber. Folkets opfattelse bliver ”det er os mod dem” og får Sovjetuni-onen til at fremstå som et implicit modbillede til et af nodalpunkterne.

27

Bjøl, 2005, Erling: USA’s historie. Side 510

28

Svendsen, 1989, John & Vangdrup, Leif: U.S.A – Samfund og ressourcer i politisk perspektiv
                  29

JFK Moon Speech. Side 3, linje 3-7 (Se bilag)

30

JFK Moon Speech. Side 1, linje 7-8 (Se bilag)

31

JFK Moon Speech. Side 2, linje 15-18 (Se bilag)

Side 12

9

Ifølge den engelske skole i international politik kan magtbalancen kun opretholdes, hvis alle er enige, og ingen føler sig truet eller provokeret af modstanderens adfærd. Vi kan her se normer gå i opløsning, da begge supermagter føler sig truet af hinanden. [32]

Dette medfører flere offensive vita-litetsmæssige udtalelser, som er med til styrke talens antagonistiske træk, men også et af nodal-punkternes ækvivalenskæde:” Within these last 19 months at least 45 satellites have circled the earth. Some 40 of them were "made in the United States of America" and they were far more so-phisticated and supplied far more knowledge to the people of the world than those of the Soviet

Union”^{33}. Her lægger John F. Kennedy stor vægt på at fremhæve fremskridt i processen og på, at

USA godt kan indhente Sovjetunionen. Kritikere vil opfatte, at han lagde vægt på, at de amerikan-ske satellitter som skulle være bedre, og derfor ville de være indehaver af større viden og bedre ingeniører end USSR. Talens indre konsistens strider ikke imod, hvad han tidligere har sagt og på-stået, men ift. realkritik, var mange i tvivl om det teknologiske niveau kunne opgraderes i så høj grad, at det ville være muligt med en landing på månen, inden årtiet var omme.

I Kennedys månetale sagde han: “…this city of Houston, this State of Texas, this country of the United States was not built by those who waited and rested and wished to look behind them. This country was conquered by those who moved forward--and so will space.” [34] Kennedy giver udtryk for hans flexible response strategi, som er en stærk modsætning til Dwight Eisenhowers udenrigs-politik. Her ses en adfærd, der kan sammenlignes med den bløde magts formål, USA ser pt. Ingen grund til at bruge hård magt, de har heller ikke lyst til det, der handles derfor med en blød magt [35].

Dvs. diplomati og politik bliver væsentlige faktorer, og er de ressourcer, der skal gøre USA attrak-tivt, i den forståelse, at andre ser op til dem. Dette kan dog kun opnås, hvis planen om den første mand på månen lykkes, derfor fremhæver Kennedy, at der skal fokuseres på rumkapløbet i stedet for at dovne den og lade det kommunistiske Sovjetunion komme først.

Kennedy gav den amerikanske befolkning et optimistisk syn tilbage og fik ændret den daværende desillusion i samfundet til et optimalt niveau af håb. Khrusjtjov forsøgte at gøre det samme, for den sovjetiske befolkning ved hans tale i 1958.

32

Branner, 2007, Hans: Global politik – Grundbog til international politik. Side 97
            33

JFK Moon Speech. Side 3, linje 20-23 (Se bilag)
   34

JFK Moon Speech. Side 1, linje 33-35

35

Wivel, 2012, Anders: Danmark, Europa, Verden – international politik i det 21. århundrede. Side 23-24

Side 13

10

Khrusjtjovs tale til vælgermøde 1958

Den 14. marts 1958 var Khrusjtjov, som medlem af den øverste Sovjet, til vælgermøde og holdt en meget nationalistisk præget tale, som rørte det sovjetiske folk. Det var vigtigt for Nikita Khrusjtjov at fremhæve de politiske samt økonomiske fremskridt Sovjetunionen havde opnået. I sin tale lag-de han også vægt på at fremhæve socialismen: ”Udviklingen af den socialistiske industri, først og fremmest sværindustrien, har sikret den socialistiske opbygning af den samlede nationale økonomi

og omformning af vort landbrug”^{36}.

Siden Stalins død var der blevet løsnet op i totalitarismen, da ledelsen ikke længere var Stalin ene-rådigt, men en mindre gruppe. Dette havde hjulpet på Sovjets økonomi, således at Khrusjtjov kun-ne fremhæve at ”bruttonationalproduktion i sovjetisk industri er vokset med 55 % sammenlignet

med 1953”^{37}. Økonomisk vækst er et af nodalpunkterne i Khrusjtjovs tale, men han lægger også

vægt på socialismens bedrifter. Disse 2 nodalpunkter, som også er set i fodnote 30 af JFK’s måne-tale, er stærk karakteriseret og bliver videre fremhævet af flere ækvivalenskæder. Ud fra figur 2 kan man se at Sovjetunionens BNP steg tredobbelt i perioden , hvorimod USA’s kun steg ca. dobbelt så meget. Figuren viser at Khrusjtjov havde ret i, at der var en fremgang, men hans opfattelse af at være vinderen var konkluderet for tidligt.

Nikita Khrusjtjov formåede derfor at placere en udviklingsoptimisme i det sovjetiske folk og be-stemte, hvem der var i opposition til denne socialistiske tankegang gennem talen. Han appellerede til at udvise styrke i magtbalancen mellem Sovjetunionen og USA og provokerer samt hoverede over ting, som Sovjetunionen var ved at blive bedre til. ”De fremmeste statsbrug og kollektivbrug har taget initiativ til en patriotisk bevægelse, der har som mål inden for de næste få år at overgå

USA i produktion af kød, mælk og smør pr. indbygger”^{38}. Her kan ses en tankegang, der tydeligt

lægger sig i den bløde magts spektrum. Han pointerer, at landet er selvforsynende og skaber der-ved en hvis tiltrækning. Talen har til formål at indeholde antagonisme, da der bliver fremstillet et os og dem, hvilket er Sovjetunionen og USA. Hvis talen kun havde været til borgere i Sovjetunio-nen, behøvede han ikke at fremhæve, at de overhalede USA. Han kunne have valgt lande i den

36

Tekst 46 Khrusjtjovs tale – Side 1, linje 41-45

37

Tekst 46 Khrusjtjovs tale – Side 1, linje 13-15
38

Tekst 46 Khrusjtjovs tale – Side 2, linje 5-9

Side 14

11 vestlige verden, som havde en langt større kvægsektor som f.eks. Storbritannien [39]. Dette havde i realiteten været en større gevinst. Her ses også en realisme påvirkning, idet Sovjetunionen prøver at true ”blødt” for at maksimere deres egen sikkerhed. Dette leder til et sikkerhedsdilemma for begge supermagter i det bipolare system og derfor international konflikt. [40] Sovjetunionen er ikke bange for at drage i krig, da de har udviklet interkontinentale ballistiske missiler og da de er under realistisk påvirkelse, er de ikke bange for at håndtere internationale konflikter med krig.

For at få et socialistisk Sovjetunion måtte Stalin af vejen, da han lagde en dæmper på den såkaldte Leninisme, der var en følge af marxismen. Vladimir Lenin formåede før Stalin at oprette et parti der kæmpede for arbejderklassen, og som gav bedre forhold for de arbejdende og førte staten

tættere mod socialismen/kommunisme. Khrusjtjov ville gerne have Sovjetunionen tilbage mod

dette ideologiske grundlag igen. Dette fremgår i en tale holdt i februar 1956 på den 20. partikon-gres af Khrusjtjov. [41] Dette er endnu en grund til at talen går i en meget fremtrædende socialistisk retning og Khrusjtjov ligger ikke skjul på, at han gerne ser et Sovjetunion med socialistisk habitus og politik.

Til sidst ytrer Nikita Khrusjtjov sig om: ”nogle indbildske repræsentanter for den vestlige verden udspredte alle mulige skrøner om, hvor langt videnskab og teknologi i vores land var bag efter USA's. Nu kan alle se, at socialisme, som har befriet mennesket (…) skaber uendelige muligheder for dristige projekter, opdagelser (…) for ægte fremskridt inden for videnskab, teknologi og kul-

tur”^{42}. Khrusjtjov vil gerne pointere, at USA ikke længere kan hævde et unipolært system eller mo-

nopol på atomvåben. Den socialistiske ideologi har sejret og har sejret globalt, samt givet Sovjet-unionen en bedre makroøkonomi. Det kan derfor tænkes, at han talte for en reformismes opstart, hvor han måske var vertikal opinionsleder. Der bliver igen betonet en antagonisme, da det meget lægger op til, hvem der er bedst af de 2 supermagter. Han får det sovjetiske folk til at juble og tro på ham, bl.a. ved sine flydende betegnere, som f.eks. at socialismen har befriet mennesket.

39

Bilag c

40

Wivel, 2012, Anders: Danmark, Europa, Verden – international politik i det 21. århundrede. Side 38-39
          41

Jørgensen, 1975, Jens: Sovjetunionen og Østeuropa efter 1945. Side 59-62
           42

Tekst 46 Khrusjtjovs tale – Side 3, linje 30-40

Side 15

12

I bogen Khrusjtjov og Kennedy af Niels Holm Svendsen skrives der, at Kennedys økonomiske rådgi-ver satte gang i økonomien via en ekspansiv finanspolitik, der forøgede folks købekraft. Dette hav-de baggrund i en økonomisk politik efter 2. verdenskrig, der var præget af keynismen. Keynismen er en teori bygget på en efterspørgsels drevet økonomi. Den økonomiske udvikling var også grun-den til at fattigdomsgrænsen faldt, da demokraterne havde holdningen, at man skulle blande sig og ikke lade tingene løbe frit i modsætning til Eisenhowers republikanske partis holdning [43].

Præsident John F. Kennedy sagde bl.a. i sin månetale: ”And finally, the space effort itself, while still in its infancy, had already created a great number of new companies, and tens of thousands of new jobs. Space and related industries are generating new demands in investment and skilled per-

sonnel”^{44}. Kennedy argumenterede for, hvorfor investeringen var pengene værd, fordi det ville

skabe en masse nye jobs og sænke fattigdommen. Men den finanspolitiske ekspansion indebar også en fare, da man kunne risikere inflation. Jeg vil nu komme ind på hvordan rumkapløbets be-tydning har været for den kolde krigs udvikling.

Diskussion og vurdering af rumkapløbets betydning for den kolde krigs udvikling

I forbindelse med emnet rumkapløbet vil det være interessant at undersøge, hvordan det påvirke-de udviklingen politisk, økonomisk og teknologisk i USA og Sovjetunionen under den kolde krig.

Jeg vil starte min diskussion med at tage udgangspunkt i en figur udarbejdet af CIA. Figuren viser ”US and estimated Soviet civil and military space programs: funding requirements, FY 1959-

1965”^{45}. Vi kan af figuren uddrage information om USA’s og Sovjetunionens økonomiske investe-

ring i rumkapløbet i den givne tidsperiode.

43

Svendsen, 1988, Niels Holm: Khrusjtjov og Kennedy. Side 43-45
         44

JFK Moon Speech. Side 3, linje 25-27
       45

Figur 1- Bilag d

Side 16

13

Økonomisk påvirkning under den kolde krig

I fare for kommunistisk herredømme i rummet, gjorde man som under 2. verdenskrig og f.eks.

Manhattan projektet [46]. Man investerede store midler i forskning og udvikling. Man stimulerede økonomisk. Ud fra figur 1, kan man se en amerikansk stigning i finansiering af NASAs rumprojekt samt andre mindre organisationer vedrørende samme emne. Dette gav ikke blot en større om-sætning for de amerikanske virksomheder, som nød godt af den økonomiske indsprøjtning. I 1965 var der skabt 411.000 arbejdspladser, der havde relation til rumprojektet (bilag f), og fattigdoms-

grænsen faldt fra 22,5 % i 1959 til 14,5 % i 1965^{47}.

Ole Nørgaard argumenterer for, at da Khrusjtjov i 1957 forlod det sektorale princip i planlægning forsøgte han at gennemføre reformer for at optimere produktionen og således industrien. Han startede en decentralisering af industri – og landbrugssektoren, og spredte hvad der førhen var samlet i industriministerier, ud til de 105 regioner. Ideen var, at planlægningen skulle tættere på produktionen. Der opstod derefter en regional egoisme der bremsede udviklingen, og gav sig ud-slag i en suboptimering, der medførte stigninger i udgifter. [48]

I 1965 efter Khrusjtjov var blevet af-sat, blev det territorielle princip i planlægning opgivet, og en centralisering blev genindført for at optimere produktionen. Grunden til, at ændringen ikke fik den optimale effekt var, fordi de små og mellemstore virksomheder ikke kunne udnytte de nye muligheder. Det resulterede derfor i en sammenfletning af virksomheder med deres underleverandører i et forsøg på at fremme produk-tionen.

Herudover argumenterer Ole Nørgaard for, at industrien i USSR ikke blev placeret optimalt, men ud fra en forsvarsmæssig placering. Henrik og Helle Stub er enige med Nørgaard, men fremhæver også at der i vesten blev dannet et skræmmebillede af en uovervindelig magtfaktor, der havde teknologien og den økonomiske kapacitet. Hvad vesten i tidsrummet 1957-69 ikke rådede over, var informationer om Sovjetisk økonomi. USSR havde ikke den nødvendige industrielle kapacitet til at følge op på de første rumbedrifter [49]. Nørgaard ræsonnerer, at planøkonomien ikke frembragte

46

Bjøl, 2005, Erling: USA’s historie. Side 494
             47

Bilag e

48

Nørgaard, 1985, Ole: Politik og reformer i Sovjetunionen. Side 37-38
   49

Stub, 1990, Henrik & Helle: Russerne i rummet. Side 13-14

Side 17

14 de bedst mulige vilkår for øget produktion og innovation i forhold til USA's markedsøkonomi. I en markedsøkonomi vil et vækstområde tiltrække økonomisk kapital og den bedst kvalificerede ar-bejdskraft og derved skabe en selvforstærkende proces [50]. En sådan udvikling kan skabe mulighed for udvikling af og brug af ny teknologi. Man kan således udlede, at der var forskel på hvilken ef-fekt den valgte økonomiske politik i henholdsvis USA og Sovjetunionen genererede og derved hvil-ke muligheder man havde for at investere.

Den teknologiske indvirkning på den kolde krigs udvikling

Sovjetunionen fik flere og flere propagandasejre f.eks. Sputnik, Laika, Gagarin og Valentina Te-reshkova, som alle gav kæmpe omtale og samtidigt provokerede USA gevaldigt. [51] Det store propa-ganda bluf satte gang i udviklingsprojekter bl.a. udviklingen af Kosmosprogrammet fra Sovjetisk side, som gav Sovjetunionen et militært boost gennem den kolde krig. De fik rådighed over spion-satellitter, varslingssatellitter, navigationssatellitter og kommunikationssatellitter. Dette gav USSR muligheden for at kommunikere med den verdensomspændende flådestyrke samt muligheden for at varsle landet mod fjendtlige raketangreb [52]. Man kunne argumentere for, at rumkapløbet fulgte ”aktions-reaktion” fænomenet, men ifølge Bertel Heurlin var dette ikke tilfældet. USA og Sovjet-unionen brugte hinandens oprustningsforsøg til at få yderligere bevillinger til militæret. Men ifølge Heurlin, er der ikke noget, der tyder på, at man forsøgte at udvikle våbensystemer til bekæmpelse

af modparten.^{53}

John Lewis Gaddis tilslutter sig Helle og Henrik Stub i deres udtagelser om Khrusjtjovs udtalelser om overlegenhed og påstande om Sovjetiske missilers bedre konstruktion. På den anden side giver han også udtryk for, at amerikanerne vidste, at Sovjetunionen ikke var så overlegne, som de prale-de med. Amerikanerne havde udviklet spion flyet U-2 og observerede det sovjetiske fupnummer i

1961, hvor Kennedy satte Khrusjtjov på plads via de mange billeder og observeringer der bevidste, at deres overlegenhed ikke var så stor [54].

50

Nørgaard, 1985, Ole: Politik og reformer i Sovjetunionen. Side 37-41
    51

Stub, 1990, Henrik & Helle: Russerne i rummet. Side 17

52

Stub, 1990, Henrik & Helle: Russerne i rummet. Side 19

53

Heurlin, 1978, Bertel: Hvorfor våben? – Serien: Forsvaret i samfundet. Side 51-54
          54

Gaddis, 2006, John Lewis: Den kolde krig. Side 93-100

Side 18

15

Politisk og kulturel påvirkning under den kolde krig

På den anden side førte rumkapløbet ikke kun til modsætninger mellem ideologierne kapitalisme og socialisme, da der i midten af 1970’erne blev aftalt et Apollo-Soyuz projekt, der skulle sammen-koble 2 rumfartøjer ude i rummet. Her blev en kulturel og sprog barriere brudt, da der under træ-ning til projektet skulle kommunikeres. NASA astronaut Vance Brand sagde i et interview: ”we thought they were pretty aggressive people and… they probably thought we were monsters. So we very quickly broke through that, because when you deal with people that are in the same line of work as you are, and you’re around them for a short time, why, you discover that, well, they’re

human beings”.^{55} Dog blev dette samarbejde og freden afbrudt, da Richard Nixon blev afsat, og

præsident Jimmy Carter mistænkte Sovjetunionen for have fundet værdifulde informationer om-kring amerikansk teknologi gennem Apollo-Soyuz projektet. Samarbejdet endte fuldstændigt da Sovjetunionen gik ind i Afghanistan i 1979. [56]

Der er mange forskellige teorier, som kan forklare rumkapløbets udsving. Helle og Henrik Stub argumenterer for at Khrusjtjovs propaganda var bluf, der skulle forstille en enorm politisk triumf.

Der blev udsendt data og hoveret fra sovjetisk side omkring raketter, der kunne ramme et hvilket som helst land på kloden. Befolkningen i vesten blev skræmte og en kæmpe modreaktion blev igangsat. Den amerikanske strateg Hermann Kahn [57] argumenterer for, at det var frygten selv, der var medvirkende til at holde rumkapløbet og den militære oprustning i gang. Den reelle risiko blev ikke mindre ved en forsat oprustning tværtimod større. Kapløbet om oprustningen var ikke kun et spørgsmål om at fjerne den reelle frygt for krig, det var også et spørgsmål om, at fjenden havde en reel mulighed for at starte en krig [58].

Alan Wasser, præsident i National Space Society(NSS), argumenterer for, at grunden til at USA derefter kunne involvere sig i Vietnamkrigen, i så stor grad som de gjorde var fordi, de havde tjent mange penge på rumprogrammet via deres markedsøkonomi. Da Lyndon B. Johnson blev præsi-dent i 1963 stod han i et dilemma mellem, om pengene skulle bruges på Vietnamkrigen eller forsat

55

http://www.nasa.gov/topics/history/features/astp_35.html

56

http://www.nasa.gov/50th/50th_magazine/coldWarCoOp.html

57

Heurlin, 1978, Bertel: Hvorfor våben? – Serien: Forsvaret i samfundet. Side 50

58

Heurlin, 1978, Bertel: Hvorfor våben? – Serien: Forsvaret i samfundet. Side 50

Side 19

16 på rumkapløbet. Et nederlag ved begge muligheder ville betyde et stort politisk nederlag og ville påvirke USA’s selvforståelse negativt. Derfor gav Johnson offentligt udtryk for støtte til NASA, men skar i hemmelighed ned på NASAs budget og gav penge til Vietnamkrigen. Denne beslutning blev taget i forlængelse af Tonkin episoden, som fandt sted mellem 2.-4. august 1964. Her gav kongres-

                                                                      59
sen i USA lov til at USA’s militær kunne angribe, hvis de følte sig truet af kommunister.

Man argumenterer for, at Cuba krisen i 1962 også var en årsag til at den kolde krig eskalerede.

Sovjetunionen havde et ønske om at placere atomvåben på Cuba, som skabte en endnu større frygt hos amerikanerne end tidligere. En modreaktion gik i gang, og der blev handlet militært samt økonomisk, da missilerne truede den amerikanske befolkning. Krisen resulterede i en efterfølgen-de kommunikation mellem Sovjetunionen og USA, da begge parter havde vist, at de ville gå langt

for at undgå en atomkrig^{60}.

59

LBJ’s Space Race: what we didn’t know then (part 1) & (part 2)

60

Salomonsson, 1976, Per: Sovjetunionens historie (II). Side 140

Side 20

17

Konklusion

Med udgangspunkt i studieretningsprojektets bearbejdning af Sovjetunionen og USA’s interne rumkapløb og konsekvenser, kan jeg konkludere følgende. Det bipolare system har haft store kon-sekvenser for det moderne samfunds ideologiers forekommenhed. Hvis et unipolært system hav-de været eksisterende på dette tidspunkt, uanset om det havde været et socialistisk eller liberali-stisk, havde den ambivalente forekomst af ideologier ikke været til stede. Dermed havde Sovjet-unionen ikke kunnet udfordre USA’s kapitalistiske styre. Rumprojektet havde aldrig været igangsat og de sikkerhedsmæssige og prestigemæssige faktorer samt udvikling havde aldrig fundet sted.

Af dette kan jeg konkludere, at modsætningerne på vest og øst siden udviklede sig positivt på lang sigt, fordi fattigdomsgrænsen, arbejdsløsheden og den økonomiske vækst på begge sider blev æn-dret til det bedre. Som følge af at Khrusjtjov så en mulighed for en propagandasejr, fik han vendt et ellers svækket økonomisk USSR til at bruge Sputnik som et pressionsmiddel overfor vesten, spe-cielt USA. Herudover fik han også skabt en tro på den økonomiske vækst og socialistiske ideologi samt selvforståelse.

Med Khrusjtjovs tale kan jeg konkludere, at Khrusjtjovs opfattelse af det socialistiske samfund var kritisk, og der manglede tro på at socialismen var den bedste ideologi, dette kommer til udtryk i de antagonistiske udtalelser overfor USA. Khrusjtjov lagde sin agenda efter en socialistisk orden som skulle fremme både makroøkonomien og selvforståelsen. Ved John F. Kennedys månetale kan jeg konkludere, at USA’s ideologiske tilstand var svækket på kort sigt, men blev styrket på lang sigt.

Inden Kennedy sagde, at USA ville komme først til månen, var den amerikanske selvforståelse svækket, og deraf folks tro på det kapitalistiske system. Kennedy var med sine nodalpunkter med til at skabe tro, håb og vækst i USA, som i sidste ende skulle vise sig at ændre på den amerikanske udvikling indenfor markedsøkonomi, udenrigspolitik og militær.

Ud fra diskussionen og vurderingen kan jeg konkludere, at rumkapløbets prestige og modpartens trussel pumpede penge ud i samfundsøkonomierne. Organisationer som NASA og Korolevs rum-projekt i Sovjetunionen fik tilført store midler der virkede økonomisk og teknologisk ekspansivt.

Side 21

18

Dette gav muligheden for ny teknologi bl.a. via det sovjetiske kosmos-projekt, men også efterret-ningsmæssigt. F.eks. gav USA’s spionfly oplysninger om Sovjetisk propaganda bluf.

Jeg kan konkludere, at der også har været tider, hvor ideologiernes modsætning blev nedtonet og kommunikationen mellem de to parter blev genoprettet, både som følge af hændelser under den kolde krig og som følge af den nye kommunikationsteknologi skabt under rumkapløbet. Ud fra de mange teoretikere brugt i diskussionen og vurderingen kan jeg konkludere, at der har været man-ge faktorer og vinkler på den kolde krig og specifikt rumkapløbet. Den vigtigste pointe er, hvordan ideologiernes modsætning kom i spil. Socialismen udfordrede den kapitalistiske samfundsmodel.

På begge sider tilførte den sammenhold, større selvforståelse og ny teknologi, men økonomisk fik USA mest ud af rumkapløbet. På den lange bane viste markedsøkonomien sig stærkest til at udnyt-te de teknologiske fremskrift rumkapløbet satte i gang.

Side 22

19

Litteraturliste

Bøger med 1 forfatter:

Bjøl, Erling, 2005: USA’s historie, Gyldendal

Branner, Hans, 2007: Global politik – Grundbog til international politik, Columbus

Bryld, Carl-Johan, 2008: Verden Efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime A/S

Gaddis, John, 2006 Lewis: Den kolde krig, Gyldendal

Heurlin, Bertel, 1978: Hvorfor våben?, Forsvarskommandoen

Jørgensen, Jens, 1975: Sovjetunionen og Østeuropa efter 1945, Gyldendal

Nørgaard, Ole, 1985: Politik og reformer i Sovjetunionen, Sydjysk Universitetsforlag

Salomonsson, Per, 1976: Sovjetunionens historie (II), Jørgen Paludans forlag

Svendsen, Niels Holm, 1988: Khrusjtjov og Kennedy, Gyldendal

Wivel, Anders, 2012: Danmark, Europa, Verden – international politik i det 21. århundrede, Gyl-dendal

Bøger med 1+ forfattere:

Stub, Helle og Henrik, 1990: Russerne i rummet, Gyldendal

Stub, Helle og Henrik, 2007: Rejsen ud i rummet – de første 50 år, Gyldendal

Svendsen, John & Vangdrup, Leif, 1989: U.S.A – Samfund og ressourcer i politisk perspektiv, Munksgaard

Internetsider:

http://en.wikipedia.org/wiki/Space_Race
http://history.nasa.gov/SP-4012v1.pdf
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ruslands_historie/Sovjetu
nionen_/Vladimir_Iljitj_Lenin
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/John_Fitzge

rald_Kennedy

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisation
er/magtbalance
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Marxisme,_socialisme_og_kommunis
me/leninisme

Side 23

20

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/ideol

ogier_i_1900-tallet

http://www.foia.cia.gov/sites/default/files/document_conversions/89801/DOC_62.pdf
http://historiskmetode.weebly.com/diskuranalyseskema-centrale-begreber-og-model.html
http://historiskmetode.weebly.com/kildekritik.html
http://www.kghistorie.dk/
http://www.nasa.gov/centers/johnson/home/#.VJHJ-SuG98E
http://www.nasa.gov/topics/history/features/astp_35.html
http://www.nasa.gov/50th/50th_magazine/coldWarCoOp.html
http://www.rferl.org/content/kennedy-moon-speech-rice-university-50th-anniversary/html
http://www.russianspaceweb.com/mishin.html
https://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-i-dansk/eksamensgenrerne/om-at-skrive-

en-diskussion/

http://www.thespacerace.com/people/

Artikler:

http://www.space.com/11774-jfk-speech-moon-exploration-kennedy-congress-50years.html
http://www.thespacereview.com/article/396/1
http://www.thespacereview.com/article/401/1
http://www.washingtonpost.com/blogs/wonkblog/wp/2012/07/11/poverty-in-the-50-years-since-the-

other-america-in-five-charts/

Inspirationslitteratur & film:

Bjerre-Poulsen, Niels, 1993: USA efter 1945, I: Verdensanalyse – Materialesamling til tiden efter

1945, (Kapitel 7. USA efter 1945), Gyldendal

Brzezinski, Matthew, 2007: Kapløb om rummet – Rumfart under den kolde krig, TV2

Dobbs, Michael, 2012: Fra verdenskrig til kold krig, Informations forlaget

Hvidt, Kristian, 1986: Verden set fra USA, Munksgaard

Sindberg, Andreas Bonne & Larsen, Henrik Bonne, 2012: Det moderne USA – Forbillede eller

skræmmebillede?, Systime A/S

Spencer, Christopher, 2011: Kapløbet til månen - BBC

Side 24

21

Bilag

Bilag a – John F. Kennedys månetale

Side 25

22

Bilag b – Khrusjtjovs tale til vælgermøde 1958

Side 26

23

Side 27

24

Bilag c – Landbrugsproduktionsindeks – Kvægbesætning udregnet af Verdensbanken

http://www.google.dk/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&ctype=l&strail=false&bcs=d&nselm=h&met
_y=agricultural_production_index&fdim_y=prodution_index_category:3&scale_y=lin&ind_y=false&rdim=re
gion&idim=country:USA:RUS:GBR&ifdim=region&ind=false

Side 28

25

Bilag d – USA & Sovjetunionens budget brugt på civil & militær rumprogrammer - CIA

http://www.foia.cia.gov/sites/default/files/document_conversions/89801/DOC_62.pdf

Side 29

26

Bilag e – Fattigdomsgrænsens ændring i USA fra

Figuren viser hvordan fattigdomsgrænsen har ændret sig i USA fra

http://www.washingtonpost.com/blogs/wonkblog/wp/2012/07/11/poverty-in-the-50-years-since-the-

other-america-in-five-charts/

Side 30

27

Bilag f – Ansatte hos NASA og underleverandører

http://history.nasa.gov/SP-4012v1.pdf