SRP om Israel og Palæstina i Samfundsfag A og Historie A

Redegørelse for konflikten mellem Israel og palæstinenserne

Zionismen

Begrebet zionisme kommer af ordet ”zion”, der er den hebraiske betegnelse for tempelbjerget i Jerusalem. Tempelbjerget var symbol for Jerusalem som helhed og jødernes tilknytning dertil. I alle udlændighedens år siden jødernes fordrivelse fra Palæstina i 135 e.kr. har mange religiøse jøder altid haft håb om igen, at kunne blive forenet i Israel. Dette udtrykkes klart i slutningen af den daglige bøn, der lyder: ”næste år i Jerusalem”. For mange har det blot været et fromt ønske, og man har ment, at det var mere eller mindre urealistisk, andre har fundet sig i til rette og indordnet sig i nye samfund, men zionisterne skulle siden gøre op med den gamle profeti om jødernes tilbagevenden til Israel. Det er umiskendeligt, at jødedommen altid har haft en fundamental tilknytning til Israel, hvilket illustreres i adskillige tekster fra Det Gamle Testamente. Den messianske forestilling om Gudsrigets komme knyttes til jødernes tilbagevenden til Israel. En sådan tilknytning mellem religion og nation er noget helt unikt for jødedommen. Derfor blev det siden hen vigtigt for de mere religiøse grupper af jøder, at det netop blev i Palæstina, at den nye jødiske stat skulle oprettes. Denne religiøst betingede zionisme er senere blev drivkræften for det, der betegnes som den politiske zionisme.

Den politiske zionisme opstod først meget længe efter den jødiske fordrivelse fra Palæstina. Den fødtes af uretfærdige forhold for jøderne i Europa bl.a. forfølgelser, undertrykkelse og racisme. Særligt de store pogromer i 1800-tallet havde stor indflydelse. Jøderne måtte sande, at de gang på gang ikke fik de rettigheder, de blev lovet. De var genstand for forfølgelse, racisme og undertrykkelse. Derfor indså man, at det kun kunne blive gjort op med disse problemer ved, at man fik sit eget land.

Zionismen hovedmål var derfor at skabe en ny national stat – et hjem for jøderne. Denne skulle ligge i Palæstina. Den nye stats navn skulle være Israel. Israels eksistens som stat hviler således på de zionistiske ideer. Det er disse, der ligger til grund for mange argumenter for at retfærdiggøre jødernes tilstedeværelse i Israel. Den politiske zionisme har siden opstarten fungeret som aktør til, at sammensætte et handlingsprogram for hvordan jøderne kunne opnå deres forhåbninger om en uafhængig national stat i Palæstina.

Theodor Herzl, var østrigsk jøde, journalist og skuespilsforfatter. Han blev kendt som den politiske zionismes fader.