SRP om lovgivning og legalisering af euforiserende stoffer i Samfundsfag og Historie

Side 1

Studieretningsprojekt i 3.g 2016/2017

STX 3.g | 3c 19
Fag: | Samfundsfag A

Lærer:

Fag: | Historie A

Lærer:

Område: Lovgivning om euforiserende stoffer i Danmark

Opgaveformulering:

Evt. bilag

Giv en redegørelse for narkotikalovgivningen i 1969 og dens baggrund.

Der ønskes herefter en undersøgelse af nutidens narkotikalovgivning: Hvorfor opret-holdes den forbudsprægede lovgivning, og hvilke konsekvenser har den? Empirisk materiale skal inddrages.

Endelig ønskes en diskussion af fordele og ulemper ved legalisering af et eller flere euforiserende stoffer.

Relevant kildemateriale efter eget valg skal indgå i besvarelsen.

Opgavens omfang: | ca. 20

Side 2

1

Abstract

This paper explores the historical and social part of the drug laws of Denmark. It is explained how the first Danish initiatives towards a drug law were commenced, and how the actual law of 1969 were de-signed. The paper contains data and opinion polls that are used to examine the modern drug law. The examination showed that the people of Denmark rather wants the narcotic effort to rely on prevention and illumination in preference to supervision and punishment. The maintenance of the drug prohibition law, is due to the bigger parties of Denmark. They will not vote for any sort of legalization, because their arguments have been based on health-related issues with drugs. A sudden turn over in opinion, will make the parties lose continuity, which at last will weaken their electorate. The amount of cases, that involves possession of illegal drugs for private consumption, is examined, and it is shown that the number of cases has increased as a consequence of the intensification of the drug law in 2004. The peo-ple who are punished for possession of illegal drugs are typically unemployed, young men with short or no education. The advantages and disadvantages of a legalization of marijuana is discussed, and it is estimated that a legalization is realistic in Denmark. It is concluded that decades of drug prohibition law has failed, and that the Danish drug law is not reflecting the opinion of the people.

Side 3

X

2

Indholdsfortegnelse

1 Indledning ......................................................................................................................................... 3

2 Dansk narkotikalovgivning ............................................................................................................. 4

2.1 Den første Danske narkotikalovgivning – ”lov om euforiserende stoffer” fra 1955 ................. 5

2.2 Narkotikalovgivningen i 1969 .................................................................................................... 5

3 Undersøgelse af nutidens narkotikalovgivning ............................................................................. 7

3.1 Danskernes holdning til narkotikapolitiske spørgsmål .............................................................. 8

3.2 Hvorfor opretholdes nul-tolerancen overfor stoffer? ............................................................... 11

3.2.1 Molins Model i et narkotikapolitisk perspektiv ................................................................ 11

3.3 Hvilke konsekvenser har den skærpede narkotika politik fra 2004?........................................ 13

3.3.1 Sager vedrørende besiddelse af illegale stoffer ................................................................. 14

3.3.2 Hvem straffes for overtrædelser af lov om euforiserende stoffer? ................................... 15

3.4 Opsamling ................................................................................................................................ 17

4 Legalisering af Cannabis ............................................................................................................... 18

4.1 De danske partiers holdning til legalisering af cannabis .......................................................... 21

4.2 Kan vi forvente en legalisering af cannabis? ............................................................................ 23

4.3 Opsamling ................................................................................................................................ 24

5 Konklusion...................................................................................................................................... 25

6 Litteraturliste ................................................................................................................................. 26

Side 4

3

X

1 Indledning

Lovgivning om euforiserende stoffer har været et omstridt emne i dansk politik i flere årtier. Emnet bli-ver debatteret i folketinget, såvel som i det offentlige. Meningerne på området er delte, og indtil nu har lovgivningen i stigende grad været præget af kontrol og forbud. Men afspejler den forbudsprægede lov-givning egentligt danskernes holdning til området, og hvilke konsekvenser har lovgivningen medført?

Dette vil blive undersøgt i opgaven, hvor jeg først vil redegøre for baggrunden for den danske narkoti-kalovgivning fra ca. 1880 til de afgørende beslutninger og den egentlige lovgivning i 1969. Den første del af opgaven er baseret på bøgerne ”Konstruktionen af dansk narkotikakontrolpolitik siden 1965” som er skrevet af Lau Laursen Storgaard samt ”Narreskibet” af Jacob Hilden Winsløw. Lau L. Stor-gaard var med til at etablere Center for Rusmiddelforskning, og var en af pionererne inden for rusmid-delforskning. Jacob Winsløw har en sociologisk baggrund og er Master of Science i medicinsk statistik.

Den danske afgrænsning er lavet i forsøget på at få en mere dybdegående undersøgelse af den danske lovgivning, og med en vurdering af at nok materiale om emnet findes. Efterfølgende beskrives en un-dersøgelse af nutidens lovgivning, hvor der bliver lagt vægt på danskernes holdning til emnet, hvordan partierne tager stilling til emnet, hvor mange der bliver straffet og hvem der bliver straffet som konse-kvens af lovgivningen. Undersøgelsen er bl.a. lavet på baggrund af meningsmålinger fra Gadejuristen, og materiale udarbejdet af Danmarks Statistik. Derudover bliver Molins model brugt, der forsøger at forklare et politisk partis stillingtagen til et politisk emne. Til sidst diskuteres fordele og ulemper ved en legalisering af cannabis ved at opstille de argumenter der bruges både for og imod en legalisering.

Opgaven afsluttes med et overblik over de danske partiers holdninger til emnet, og en personlig vurde-ring af om en legalisering er realistisk. Diskussionen er afgrænset til cannabis i og med at debatten om en legalisering af cannabis er langt mere fremtrædende end debatten om en legalisering af alle euforise-rende stoffer.

Side 5

4

X

2 Dansk narkotikalovgivning

Danmark har haft flere perioder med særprægede sociale stofmisbrugs problemer. Det første foregik i tidsperioden og det andet fra I begge perioder er det væsentligt at nævne, at hverken det ene eller det andet problem var i nærheden af så intenst som det vi så i den anden halvdel af 1960’erne.

Eufomaniproblemet opstod i Danmark pga. misbrug af morfinindsprøjtninger, og er derfor først frem-kommet efter morfinsprøjtens opfindelsen i midten af 1800-tallet. Den første problemperiode opstod, da der i 1876 i en redaktionel artikel i Ugeskrift for Læger, blev fremlagt et problem med tyske morfin-misbrugere. Der blev gjort opmærksom på at nogle patienter vedblev med at tage morfinindsprøjtninger efter helbredelse af den sygdom, der havde introduceret dem til stoffet. Efterfølgende opdagede man 24 lignede eksempler i Danmark, og på forespørgsel fra netop Ugeskrift for Læger til landets læger, blev der i 1883 indført en stramning af reglerne, hvor recepter på morfinpræparater og opiumspræparater kun måtte ekspederes en gang og derefter skulle annulleres (Indenrigsministeriet, 1950, s. 23). Dette viser, at man på et meget tidligt tidspunkt både fra lægestanden og myndighedernes side, var opmærk-som på eufomani tilfælde.

Mellem 1880 og 1940’erne synes problemet med eufomane at være forsvundet fra offentligheden såvel som myndighedernes synsfelt (Winsløw, 1984, s. 99). I narkotikadebattens stille tid forekom der en række internationale opiumskonventioner, som Danmark ratificerede, men det ”fremhæves også i myn-dighedernes interne erklæringer, at disse mere indgribende regler egentlig var uden særlig betydning for danske forhold” (Indenrigsministeriet, 1950, s. 23). Først i 1955 skete der noget, og indtil da var det ikke ulovligt hverken at bruge eller besidde euforiserende stoffer. Det var kun uddeling af stoffet fra sundhedspersonale til patient, erhvervelse af stoffer ulovligt og ikke autoriseredes udbredelse af stof-ferne, der lå under lovgivningen.

Side 6

X

5

2.1 Den første Danske narkotikalovgivning – ”lov om euforiserende stoffer” fra

1955

Omkring 1945 blev der registreret et stigende antal indlæggelser til afvænning i forbindelse med syg-domsbehandling, og sundhedsmyndighederne skønnede omkring 1000 – 1500 misbrugere i 1950 (Laur-sen, 2000, 72). Dette affødte en ny debat om narkotikaproblemet, og den 10. november 1950 nedsatte indenrigsministeriet et udvalg der havde til opgave at:

Undersøge de lægelige og administrative problemer, der knytter sig til anvendelsen af morfin og andre præparater med euforisk virkning, samt over for ministeriet at fremkomme med forslag sigtende til at mindske misbruget af disse præparater (Laursen, 2000, s. 72).

Grundlæggende kom der to ændringer i lovgivningen. Den første er den vi kender som ”lov om eufori-serende stoffer” i 1955. I lov nr. 169 af 25. maj 1955 om euforiserende stoffer betød det nu, at besid-delse af de lovomfattende stoffer blev kriminaliseret.

Derudover blev loven en bemyndigelseslov, dvs. at fastsættelsen af hvilke stoffer der var ulovlige, nu var overladt til indenrigsministeren. Det betød en udvidelse af antallet af ulovlige stoffer som ministe-ren, uden om Folketinget, kunne legaliseres eller kriminaliseres. Den anden ændring i lovgivningen var nogle ændringer i lægeloven og en række nye retningslinjer for lægers ordination af euforiserende me-dikamenter. Dette indebar, at henholdsvis Sundhedsstyrelsen og embedslægen skulle have mulighed for indgriben i lægens ordinering af euforiserende stoffer til sine patienter (Winsløw, 1984, s. 100f).

Efter lovgivningen blev vedtaget faldt der ro på narkotikadebatten indtil midten af 1960’erne.

2.2 Narkotikalovgivningen i 1969

I 1961 tilsluttede Danmark sig ”Enkeltkonvention angående narkotiske midler”, som var udarbejdet af FN. Da Danmark allerede havde opfyldt nogle af kravene til konventionen, betød den kun en udvidelse af ulovlige stoffer, bl.a. cannabis og heroin (Laursen, 2000, s.73). Cannabis blev tilføjet til listen over totalt forbudte stoffer uden noget empirisk materiale som baggrund.

I anden halvdel af 60’erne ændrede tilstedeværelsen af illegale euforiserende stoffer voldsom karakter.

Spørgsmålene på narkotikaområdet begyndte nu at rejse sig. Spørgsmålene gik bl.a. på cannabis farlig-hed, om brugerne skulle mødes med kontrol og straf eller behandling og social indsats, og om der

Side 7

6

X skulle skelnes mellem cannabis og hårde stoffer og hvilket omfang strafniveauet skulle have (Laursen,

2004, s. 2).

For at forstå baggrunden for narkotikalovgivning i 1969 taler Jacob Winsløw om tre faser i narkotika-problemets udvikling i årrækken 1965 til 1970 - nemlig opdagelsesfasen, legitimeringsfasen og til sidst mobiliseringsfasen.

Først taler Winsløw om opdagelsesfasen, som han mener er medieskabt. Han mener, at selvom proble-met for alvor blussede op igen, vedblev definitionen på stofbruget at være diffus. Dette afspejlede sig i medierne, hvor f.eks. rygning af hash den ene dag blev hyldet og den næste dag mødt med trusler

(Winsløw, 1984, s. 37). Et eksempel på dette ses i to af Ekstra Bladets udgivelser fra samtiden.

Den 20. maj 1965 offentliggjorde de en artikel med titlen: ”Jeg ryger marihuanna, men er ikke narko-man! Ung mand gør op med opfattelsen af marihuanna som et farligt giftstof” (Citeret fra: Winsløw,

1984, s. 37). I artiklen bliver manden beskrevet som et menneske, der i sjælden grad har kendskab til sin personlighed, og er i stand til at beherske sig selv. Blot 3 måneder senere udgiver selvsamme avis en ny forsideartikel med en helt anden dagsorden. Overskriften lyder: ”Tusinde på 15-20 år slaver af narkotika?” (Citeret fra: Winsløw, 1984, s. 38). Det helt afgørende i denne artikel og i opdagelsesfasen er Ekstra Bladets påstand om, at der i tiden fandtes et bandeorganiseret stofsalg, som også lokkede unge piger ind i prostitution. Selvom det daværende sundhedspoliti havde en helt anden opfattelse af problemets omfang, var medierne med til at få spørgsmålet om narkotikakriminalitet på dagsordenen for Folketinget, politiet og ikke mindst befolkningen.

Den næste fase er legitimeringsfasen som foregik i tidsperioden Fasen handler om befolk-ningens accept af det stigende narkotikabrug som værende et problem. Stofferne begyndte i legitime-ringsfasen at blive koblet sammen med diverse ”protestbevægelser”, hvilket fik hashrygning til at gå fra at være noget befolkningen så som uvedkommende, og nærmest fredeligt, til at flertallet af befolk-ningen så det som en trussel mod centrale værdier som respekt for statens institutioner, flid og stræben efter materiel velstand (Winsløw, 1984, s. 40).

Efter legitimeringsfasen kom mobiliseringsfasen fra 1967 til 1969. Fasen handler grundlæggende om den ”mobilisering” af problemet, der skete i tiden. Det stigende stofbrug blev mødt med en politimæs-sig stigende indsats, hvor der bl.a. blev oprettet en særskilt narkotikaafdeling i 1967. Sundhedsstyrelsen

Side 8

7

X nedsatte en gruppe vedrørende stofmisbrug og i løbet af 1969 blev der oprettet nye behandlingsinstituti-oner i København, der tilbød behandling til unge misbrugere (Laursen, 2004, s. 73f.).

I 1968 blev der registreret en stor stigning i antallet af sigtelser for overtrædelse af narkotikalovgivnin-gen. Der blev i 1968 sigtet 805 personer, hvor der i 1967 kun var sigtet 367 og blot 113 i 1966. Denne udvikling i narkotikasituationen dannede grundlaget for den offentlige debat om stoffer og særligt om cannabis. I 1969 fremlagde regeringen en foranstaltning, og som en del af denne, havde justitsministe-ren fremsat et lovforslag om en skærpelse af narkotikalovgivningen (Laursen, 2004, s. 74f.).

Grundlaget for loven var stadig lov nr. 169 fra 1955, og skærpelsen af loven blev vedtaget af folketin-get i 1969. Den eksakte paragraf lyder således:

Den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betyde-ligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 6 år. Angår overdragelsen en betydelig mængde særligt farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særligt farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 10 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer indfører, ud-fører, køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder eller besidder sådanne stoffer med forsæt til at overdrage dem som nævnt i stk. 1 (Citeret fra: Winsløw, 1984, s. 104).

Grundlaget for den trestrengede narkotika politik, der bygger på forbud, social- og behandlingsmæssig indsats og forebyggelse, og som vi også kender den i dag, var nu skabt. Udviklingen af lovgivningen kom siden til at bygge videre på dette grundlag såvel i dybden som i bredde (Laursen, 2004, s. 80).

3 Undersøgelse af nutidens narkotikalovgivning

I 2004 skærpede regeringen strafferammen for narkotikalovgivningen. Regeringen var af den opfat-telse, at der skete en udvidelse i antallet af de grove overtrædelser af narkotikalovgivningen, som på tidspunktet medførte 10 års fængselsstraf, og derfor skærpede regeringen lovgivningen. Dette medførte en forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af straffelovens §191, fra 6 og 10 års fængselsstraf til

10 og 16 års fængselsstraf (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2003, s. 28). Derudover blev straffen for at være i besiddelse af stoffer også skærpet. Straffen gik fra blot at være en advarsel, til at al besiddelse som minimum skulle medføre en bøde. Igen i 2007 blev straffen skærpet endnu mere, da bøderne for

Side 9

8

X anden- og tredjegangs tilfælde ville blive hævet med henholdsvis 50 procent og 100 procent. Dog la-vede man muligheden for tiltalefrafald, hvis en person var stærkt afhængig af stoffer, og havde sociale forhold der talte for det, dvs. var på kontanthjælp, førtidspension, eller ikke havde en anden indkomst

(Houborg m.fl. 2013, s. 4)

3.1 Danskernes holdning til narkotikapolitiske spørgsmål

I dette afsnit vil jeg undersøge hvad danskernes egentlige holdning til narkotikapolitiske spørgsmål er, og dermed om de bakker op om den skærpede førte politik. Undersøgelsen er lavet på baggrund af den meningsmåling Gadejuristen fik foretaget i 2009, og som er udført af firmaet Synovate i januar 2009.

I meningsmålingen har de adspurgte danskere: ”Tilkendegivet deres holdning til illegale rusmidler og deres holdning til hvilke foranstaltninger, der bør iværksættes for at imødegå skader relateret til brug af illegale rusmidler” (Citeret fra: Gadejuristen, 2009, s.1). Meningsmålingerne var internetbaseret og

1122 personer over 18 år besvarede de stillede spørgsmål.

Undersøgelsens første spørgsmål handler om kontrolindsatsen for cannabis. Spørgsmålet er stillet i lyset af den narkotikapolitiske plan VK-regeringen lavede i 2003. I figur 1, er de ad-spurgte blevet stillet spørgsmålet: Hvad mener du er den mest effektive kontrolindsats for can-nabis ((Citeret fra: Gadejuristen, 2009, s.1). I figuren ser vi at 23% af de adspurgte går ind for den førte nul-tolerence politik. Derudover ser vi, at 34% mener, at en statsregulering og

Figur 1 (Gadejuristen, 2009, s. 2) en beskatning af cannabis, vil være den rette vej til en bedre kontrol af befolkningens forbrug af cannabis. Andre 25% giver udtryk for den holdning, at der skal en afkriminalisering af brug af cannabis til. Til gengæld ser vi ikke en tendens til en fuld lov-liggørelse af salget af cannabis, da kun 3% af de adspurgte er enige i dette udsagn. Altså ser vi, at 23%

Side 10

9

X er for en total krig mod stoffet, hvor 62% er for en form for afkriminalisering og 15% ikke har en hold-ning til det pågældende spørgsmål.

I og med, at der sammenlagt er 62% af danskerne der i en eller anden forstand er interesseret i en afkri-minalisering, mod 25% der er helt imod, ser vi en generel tendens hos danskerne, som værende i mod den førte nul-tolerance politik.

I det næste spørgsmål blev der spurgt: Hvilken grund er den vigtigste for at afholde dig fra at bruge il-legale rusmidler? (Citeret fra: Gadejuristen, 2009, s. 2). I figur 2 er det helt tydeligt at se, at den danske befolkning vægter skadevirkningen af illegale stoffer højt, i og med at 56% tilkendegiver, at de ikke bruger illegale rusmidler, fordi at de er skadelig for helbredet. Der-udover ser vi, at 31% afholder sig fra stoffer fordi, at stoffer ikke for-bedrer deres livskvalitet. Det mest i øjenfaldende i figur 2 er, at kun

3% af de adspurgte afholder sig fra illegale stoffer, fordi det er for-budt. Argumentationen fra største-delen af de adspurgtes side er altså, at oplysning af skadevirkninger af-holder folket fra at bruge stoffer.

Figur 2 (Gadejuristen, 2009, s. 3)

Umiddelbart kan man konkludere af denne figur, at en legalisering af stoffer ikke vil ændre forbruget væsentligt, i og med at oplysning om skadevirkninger spiller en stor rolle. Problemet ved figur 2 er, at der har været et forbud mod stoffer i mange årtier, og de sidste 3 svarmuligheder er resultater af en del af den oplysningsindsats, der er blevet lavet ifm. forbuddet.

Side 11

10

X

Det næste spørgsmål går på, hvilke tiltag danskerne mener er de vigtigste på narkoti-kapolitiske spørgsmål. Spørgsmålet skal ses i lyset af det store økonomiske ressour-ceforbrug, der er på kontrol og politimæs-sige indsats, i forhold til det ressourcefor-brug, der er på forebyggelses og social ind-sats. På figur 3 kan det ses, at danskerne peger på at forebyggelse er den foranstalt-ning, der er den vigtigste på narkotikaom-

Figur 3 (Gadejuristen, 2009, s. 6) rådet. Spørgsmålet blev også vendt på hove-det, hvor man spurgte hvilke indsatser, der er de mindst vigtige. Her peger langt største delen på, at anholde og straffe stofbrugere er den mindst vigtige indsats på narkotikaområdet.

Gadejuristen havde også et spørgsmål om behandling af heroinafhængige med heroin, hvis ikke der er andre muligheder. Her mente ca. 70% af de adspurgte, at de enten var enige eller delvist enige.

Derudover spurgte man, om der bør åbne fixerum med sundhedsfagligt personale, således at stofbrugerne kunne komme væk fra gaden, og tage stofferne under mere hygiejniske forhold. Her var næsten 80% enten enige eller delvist enige (Gadejuristen, 2009, s. 7ff.).

I og med at heroinafhængige i dag kan behandles med heroin, og der er åbnet fixerum i København, har jeg valgt ikke at præcisere disse meningsmålinger yderligere.

Ud fra Gadejuristens meningsmålinger om danskernes holdning til narkotikapolitiske spørgsmålkan det konkluderes, at der er en klar tendens i den danske befolkning, om at straf og kontrol ikke er vejen frem i indsatsen på narkotikaområdet. Derudover er et flertal af danskerne åbne over for en form for legalisering af cannabis, og at en legalisering umiddelbart ikke vil føre til mere forbrug, såfremt der bruges ressourcer på oplysningkampagner.

Side 12

11

X

3.2 Hvorfor opretholdes nul-tolerancen overfor stoffer?

Set i lyset af den ovenstående meningsmåling af Gadejuristen kan man undre sig over, hvorfor de skif-tende regeringer fortsat opretholder en nul-tolerance politik overfor stoffer. Dette vil blive forsøgt for-klaret ved hjælp af Molins-model, der kan forklare de politiske partiers stillingtagen til forskellige sam-fundsmæssige problemstillinger. Men først og fremmest kan opretholdelsen naturligvis forklares ud fra den generelle holdning til narkotikaspørgsmålet i Folketinget.

Ser vi udelukkende på cannabis er der i det nuværende Folketing 124 mandater imod en legalisering, mens der er 51 mandater for en legalisering. De resterende 4 mandater er de grønlandske og færøske folketingsmandater. De 124 ”nej – mandater” indeholder partierne Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Konservativt Folkeparti. De 51 ”ja-mandater” indeholder de resterende partier Sociali-stisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance og Radikale Venstre (Kongsgaard mfl.

2016). De første tre nævnte ”nej-partier” har væsentligt flere mandater end alle ”ja-partierne”, og derfor overtrumfer mindretallet af ”nej-partierne” spørgsmålet om legaliseringen af cannabis. Dog vil en om-vendelse af enten Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti kunne føre til en legalisering. Dette er altså den helt nøgterne baggrund for opretholdelsen af den forbudsprægede lovgivning imod cannabis.

3.2.1 Molins Model i et narkotikapolitisk perspektiv

Molins model er som nævnt en model, der kan forklare hvordan et politisk parti tager stilling til et poli-tisk emne.

Nedenfor er der en gennemgang af de 3 store partier Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti stillingtagen til problemstillingen. Desuden er en gennemgang af de ideologiske familier, liberalismen og socialismen, i og med at flere af de små har den sammen holdning til problemstillingen er de be-handlet under et. Til sidst vil være en forklaring af modellens begrænsninger på baggrund af det Radi-kale Venstres holdningsskift på området.

Den liberale måde at tage stilling til narkotikarelaterede spørgsmål vil som udgangspunkt være at finde i Molins interessefaktor. Ideologien er nemlig bygget op omkring den personlige frihed. Dvs. at indivi-det skal have frihed til at forme sit eget liv, og dermed sin egen fremtid. Liberalister mener, at individet

Side 13

12

X er stærkt og rationelt, og derfor er det ikke nødvendigt at staten blander sig i, hvad den enkelte påfører sin krop, så længe det ikke begrænser andre. Altså vil det være i et liberalt partis interesse at afkrimi-nalisere stoffer, fordi der er en grundlæggende tro på at individet ikke bliver misbruger, og at et stof forbrug ikke vil skade samfundet.

Den liberale holdning er tydeligst at se hos Liberal Alliance, hvor man er af den holdning, at narkotika til eget forbrug kun skader brugeren selv og ikke andre. Tankegangen afspejler sig dog ikke i de reste-

rende højreorienterede/liberale partier, hvor Liberal Alliance er det eneste parti, der reelt går ind for en

legalisering af nogen former for narkotika.

Den socialistiske måde at tage stilling til de narkotikarelaterede spørgsmål er også baseret på interesse-faktoren. Her lægger man i sin argumentation vægt på at straf i form af fængsling og bøder ikke fører til mindre kriminalitet. Socialister mener, at kriminelle oftest er personer med i forvejen økonomiske og sociale problemer. Man løser altså ikke problemet ved at kriminalisere, men ved forebyggelse og lige mulighed for uddannelse, arbejde og bolig. Denne måde at anskue problemet på, kan både ses i En-hedslisten, SF og Alternativets holdning til cannabis. Alle tre partier går ind for en legalisering, bl.a. på den baggrund, at vi ikke mindsker kriminaliteten med kontrol og en hård strafferamme. Dette ses ikke i Social Demokratiets stillingtagen til narkotikaområdet.

Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti er midterpartier, og har alle en bred vælgergruppe. So-cialdemokratiet og Dansk Folkeparti bejler langt hen ad vejen til de samme vælgere, særligt på flygt-ninge- og socialpolitiske emner.

Spørgsmålet om en legalisering er et kontroversielt spørgsmål i og med at euforiserende stoffer har væ-ret ulovlige igennem mange årtier. Når Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti argumenterer om narkotika, argumentere de altid med de skadevirkninger stofferne medfører. En legalisering vil sende et signal om, at man ikke i samme grad ser på euforiserende stoffer, som skadevirkende.

Derfor kan man argumentere, at hvis de tre store partier pludseligt gik ind for en legalisering, på bag-grund af befolkningens holdning, altså Molins opinionsfaktor, ville partierne ikke have kontinuitet i de-res argumentation, i og med at de i flere årtier har argumenteret med at stoffet er skadeligt.

Og derfor kan en ny holdning på området føre til et tab af vælgere. Det er derfor ikke i partiernes interesse at legalisere nogle former for stoffer.

Side 14

13

X

Det Radikale Venstre ændrede deres holdning til en legalisering af cannabis radikalt, efter en episode på Christiania, hvor to betjente og en civil blev ramt af skud. Efter skudepisoden fjernede Fristadens beboere på eget initiativ en lang række hash boder på Pusherstreet (Nygaard, 2016). Her er da altså tale om en ydre faktor, der sætter spørgsmålet om en legalisering af cannabis i højsædet. De radikales æn-dring i holdning er svær at forklare ud fra Molins model. Man kunne måske sige, at partiet benytter opi-nionsfaktoren, men her er der måske tale om at modellen tvinger sin egen forklaring igennem på be-kostning af den sande forklaring. Hvis man antager, at det Radikale Venstre ændrede holdning på en erkendelse af, at udbredelsen og forbruget af euforiserende stoffer ikke begrænses af en kriminalise-ring, kan modellen så overhovedet forklare denne problemstilling? Molins model begrænser forklarin-gen af et partis stillingtagen, ved ikke at være åben overfor, at et parti kan tage stilling til en sag af ren og skær praktiske årsager. Denne begrænsning afspejler sig generelt i modellens forklaring af de dan-ske partiers valg af standpunkt, inden for narkotika området, i og med at der mere er tale om en ”prak-tiskfaktor”, end en eller flere af de eksisterende faktorer.

Molins model kan i et begrænset omfang beskrive partiernes valg af standpunkt når det gælder narko-tika lovgivning. Generelt kan det siges, at både liberalister og socialister vælger standpunkt på bag-grund af interessefaktoren. Modellen sætter nogle begrænsninger, da de danske partier i højere grad vælger standpunkt på narkotikaområdet af praktiske årsager, snarere end Molins faktorer.

3.3 Hvilke konsekvenser har den skærpede narkotika politik fra 2004?

Som nævnt i indledningen til undersøgelsen, blev lovgivningen på narkotika området skærpet endnu mere i henholdsvis 2004 og 2007. Men hvem bliver straffet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer? Og er antallet af straffede steget siden skærpelsen? Disse spørgsmål vil jeg besvare for at få en forståelse for, hvilke konsekvenser den skærpede narkotikapolitik fra 2004 har haft.

Dette vil blive gjort med udgangspunkt i en undersøgelse lavet omkring håndhævelse af narkotikalov-givningen vedr. besiddelse af illegale stoffer til eget brug efter 2004. Projektet er fra 2013 og er støttet af Justitsministeriet, og er lavet med udgangspunkt i registerdata fra Danmarks Statistik (Houberg m.fl.

2013, s. 2)

Side 15

14

X

3.3.1 Sager vedrørende besiddelse af illegale stoffer

Som nævnt i indledningen til dette afsnit, skærpede regeringen i 2004 narkotikapolitikken.

Nu skulle al overtrædelse som udgangspunkt minimum medføre en bøde. Derfor vil vi se på antallet af sager vedrørende besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug fra , for at se om den skærpede politik har betydet en reduktion af sager, hvilket var formålet. Dette bliver besvaret med udgangspunkt

i tabel 3, som er hentet i det ovenstående projekt. I tabellen er der skelnet mellem bøde/ubetinget straf,
betinget straf, advarsel, frifundet/opgivet sag. (Houberg m.fl. s. 20)

Tabel 1: Sager vedrørende besiddelse af illegale stoffer Kilde Danmarks. (samlet andel over/under100% skyl-

des afrunding) (Citeret fra: Houberg m.fl. s. 20)

Tabellen viser en markant forøgelse af sager fra 2002 til 2008. Fra 2002 til 2006 er der næsten sket en fordobling af sager, hvorefter antallet af sager falder, og derefter stiger igen. Det faldende antal af sager fra skyldes, ifølge forskningsprojektet, at politireformen blev implementeret i det år. Derud-over forklarer de stigningen før skærpelsen af lovgivningen i 2004 med den store indsats, der var på unges brug af illegale stoffer siden midten er 90’erne (Houberg, m.fl. 2013, s. 20). Desuden kan vi se, at den procentvise andel af sager som er straffet med bøder, er steget med 30 procentpoint fra 2004-

2005, og at den holder denne kurs fremadrettet.

Om denne tabel kan det generelt konkluderes at antallet af sager vedrørende besiddelse af illegale stof-fer til eget forbrug er steget væsentligt fra skærpelsen af lovgivningen om euforiserende stoffer siden

2004. Og at man efter skærpelsen i 2004 bliver straffet hårdere. Ud fra det faktum kan det konkluderes at skærpelsen af lovgivningen ikke har haft den forventede konsekvens.

Side 16

15

X

3.3.2 Hvem straffes for overtrædelser af lov om euforiserende stoffer?

Spørgsmålet om hvem der straffes for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer vil, blive besvaret med udgangspunkt i tabel 2, som også er hentet i det ovenstående projekt.

Tabel 2. omfatter alle sager vedrørende overtrædelser af lov om euforiserende stoffer fra perioden

, samt en kontrolgruppe, som udgør et tilfældigt udsnit af befolkningen. Modellen kan indde-les i en række variable der lyder: køn og alder, socioøkonomisk situation, uddannelsesmæssig baggrund og tidligere kriminalitet (Houberg, m.fl. s. 16f).

Tabel 2: Køn, alder, uddannelse, socioøkonomisk situation og kriminalitet, personer med sag for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer (eget brug) og et tilfældigt udtræk af den danske befolkning. Baseret på registrene indh (socioøko-nomsike forhold), udda (uddanelse),iepe (oprindelsesland) samt afgørelses delen af kriminalregistret. Alle udtræk foretaget

for unikke personer. (samlet andel over/under 100% skyldes afrunding). (Citeret fra: Houberg, m.fl. s. 17).

I tabellen er det første der springer i øjnene, den store forskel mellem mænd og kvinder, der overtrådt loven om euforiserende stoffer. 91% af lovovertrædelserne er foretaget af mænd, mens kontrolgruppen er på 49%. Derudover er aldersgennemsnittet for lovovertrædelser på 29 år, mens gennemsnitsalderen hos kontrolgruppen er på 47 år. Altså kan man ud fra variablerne køn og alder konkludere, at det ho-vedsageligt er unge mænd, der overtræder narkotika lovgivningen.

Side 17

16

X

Ser man på den socioøkonomiske situation for personer med lovovertrædelser af euforiserende stoffer samt kontrolgruppen, er der også en stor adskillelse. I 2005 var 43% af personer med en lovovertræ-delse i beskæftigelse, mens 76% af kontrolgruppen var i beskæftigelse. Samtidig var 9% med en sag arbejdsløse, mens arbejdsløsheden i kontrolgruppen kun var på 5%.

Der hvor den socioøkonomiske variable er mest markant, er med hensyn til personer, der er på kontant-hjælp og førtidspension. 37% af personerne med en sag om euforiserende stoffer, er enten på kontant-hjælp eller førtidspension, mens kun 10% hos kontrolgruppen var på en disse to overførselsindkomster.

Altså kan det konkluderes ud fra en socioøkonomisk situation, at personer med en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer i mindre grad er i beskæftigelse, og at en stor del af personerne er på overfør-selsindkomsterne kontanthjælp eller førtidspension. Altså er personerne med lovovertrædelser af eufo-riserende stoffer socioøkonomisk dårligere stillede end kontrolgruppen.

Med hensyn til den uddannelsesmæssige baggrund er der også en betydelig forskel på de to grupper.

72% af personerne med en overtrædelse har kun en folkeskoleuddannelse, mens 37% af kontrolgruppen

har. Det samme viser sig hos personerne med en erhvervsuddannelse, en kort/mellemlang videregående

uddannelse og en lang videregående uddannelse, således at personerne med en lovovertrædelse er kor-tere uddannede end personerne i kontrolgruppen.

Den sidste variabel er personer med en tidligere kriminalsag eller en besiddelsessag inden for de sene-ste 5 år, fra 2002. Her kan det ses, at 54% af personer med en lovovertrædelse af euforiserende stoffer i forvejen havde en kriminalsag, mens kun 2% af kontrolgruppen havde. Det samme billede ses, når der udelukkende er tale om besiddelsessager. Her har 31% af personer med en lovovertrædelse af euforise-rende stoffer i 2002 i forvejen en besiddelsessag inden for de seneste 5 år, mens der i kontrolgruppen kun er 0,24%, der har en besiddelsessag inden for de seneste 5 år. Konklusionen i forhold til variablen tidligere kriminalitet er altså, at personer med en lovovertrædelse med euforiserende stoffer, i høj grad har enten en kriminalsag eller en besiddelsessag i forvejen.

Ud fra de 4 variable kan vi nu konkludere, at de personer der i høj grad straffes for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, først og fremmest er mænd, med en gennemsnitsalder på 29 år. Derudover er

Side 18

17

X det personer med en mindre god socioøkonomisk baggrund, dvs. personer der ikke er i beskæftigelse og desuden på overførselsindkomst. Den uddannelsesmæssige baggrund spiller også en rolle, da en overvægt af personer med en overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, er mindre uddannede end personerne uden en overtrædelse. Til sidste viste det sig, at personer der i forvejen er dømt for en kri-minalsag eller besiddelsessag, er mere tilbøjelige til at blive straffet igen, end personer uden en over-trædelse.

Altså kan den typiske person, som har en sag om euforiserende stoffer i grove træk beskrives som en ung mand på overførselsindkomst, med en kort uddannelse (Houberg m.fl. 2013, s.19) .

På spørgsmålet om hvad skærpelsen af narkotikalovgivningen i 2004 har haft af konsekvenser, kan det på baggrund af de to tabeller konkluderes, at skærpelsen har medført en væsentlig forøgelse af antallet af sager vedrørende besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug. Derudover bliver vi straffet hårdere efter skærpelsen af lovgivningen, end vi gjorde før. Det kan også konkluderes at dem der bliver straffet for denne lovovertrædelse oftest er yngre mænd, med kortere uddannelse, på overførselsindkomst og som i forvejen er registreret i kriminalregisteret (Houberg m.fl. 2013, s. 19).

3.4 Opsamling

I undersøgelsen af nutidens narkotikalovgivning kan det ud fra Gadejuristens meningsmålinger først og fremmest konkluderes at danskerne ikke støtter op om den forbudsprægede lovgivning, der er blevet ført i gennem årtier. Derudover viste meningsmålingerne også, at en stor del af danskerne går ind for en form for afkriminalisering af cannabis, og til sidst at en legalisering ikke vil føre til mere forbrug, hvis der fortsat ville blive brugt ressourcer på oplysning om skadevirkninger. I spørgsmålet om hvorfor den forbudsprægede lovgivning så bliver opretholdt, kan det helt nøgternt siges, at forbuddet bliver opret-holdt pga. flertallet i folketinget. Molins model giver os et indtryk af at de store partier opretholder en forbuds præget lovgivning, for ikke slække deres kontinuitet og dermed miste vælgere. Den forbuds-prægede lovgivning har også haft nogle tydelige konsekvenser. Den har både medført flere sager ved-rørende besiddelse af illegale stoffer, og så kan vi konkludere at de mennesker der bliver straffet for lovovertrædelsen er personer, der i forvejen er i socioøkonomiske problemer.

Side 19

18

X

4 Legalisering af Cannabis

Cannabis er det næst mest brugte rusmiddel efter alkohol, og er det mest brugte euforiserende stof i Danmark. Netop af den årsag er det væsentligt at diskutere forbuddet.

Debatten om en legalisering af cannabis har stået på i flere årtier, men har især taget fart i de seneste år, hvor flere partier begynder at se mulighederne i en delvis eller fuldstændig legalisering af stoffet. Parti-ernes nye holdninger til det euforiserende stof er opstået på baggrund af nye undersøgelser om skade-ligheden af stoffet, og på spørgsmålet om at den forbudsprægede lovgivning har slået fejl. I det føl-gende vil jeg diskutere fordele og ulemper ved en legalisering af cannabis, danne overblik over de dan-ske partiers holdning til spørgsmålet, og til sidst vurdere om Danmark bevæger sig i retning af mere forbud, eller en legalisering.

Debatten om legalisering af cannabis har i bund og grund eksisteret lige siden brugen af stoffet blev kriminaliseret. Derfor kan man se nogle bestemte tendenser hos de, der går ind for en legalisering, og dem, der ikke gør. Fortalernes argumenter kan inddeles i de medicinske argumenter, de økonomiske argumenter, sociale og samfundsmæssige argumenter og til sidste nogle løsere argumenter, som hand-ler om kritik af den forbudsprægede lovgivning. Argumenterne imod en legalisering bærer stor præg af en sundhedsmæssig argumentation. Derudover indebærer argumentationen typisk en mistro til fortaler-nes argument om, at en legalisering vil hjælpe på bandeproblematikken (Roslev, 2013). Alle disse ar-gumenter vil i det følgende blive uddybet og set i kontekst med eksempler.

Som nævnt bruger fortalerne for legalisering af cannabis forskellige argumenter, hvor af et handler om medicinsk cannabis. Her er det væsentligt at nævne, at debatten om medicinsk cannabis adskiller sig fra den generelle debat om legalisering af cannabis. Det gør den fordi man har erkendt, på baggrund af forskning, at stoffet kan bruges som medicin til en række sygdomme. Folketinget har på trods af et mandatflertal af stemmer imod en fuldstændig legalisering, gået med til en forsøgsordning med medi-cinsk cannabis som træder i kraft 1. januar 2018 og fortsætter frem til 2022. Formålet er, at etablere en forsvarlig ramme for brug af medicinsk cannabis i sundhedsvæsenet (Regeringen m.fl. 2016, s. 1). Pga.

den brede enighed om de positive konsekvenser af medicinsk cannabis, vil jeg ikke uddybe det medi-cinske argument mere.

Side 20

19

X

Det næste af fortalernes argumenter er det økonomiske argument. Dette argument er et af hovedargu-menterne og går ud på at staten ved en legalisering kan overtage et marked, som bliver styret af krimi-nelle. Politiet skønner, at der alene på Pusherstreet på Christiania bliver omsat for mellem en halv og en hel milliard kroner årligt, og den amerikanske stat Colorado har ifølge Information omsat for over 6 milliarder kroner lovlig cannabis i 2015, hvor 900 millioner er skatter og afgifter (Freiesleben m.fl.

2016). Idéen er altså, at hvis staten overtager cannabis markedet fra de kriminelle, får den pludseligt en ekstra indtægtskilde. Derudover peger fortalerne for en legalisering af cannabis med det økonomiske argument, at politiet kan spare en væsentligt mængde ressourcer, som bliver brugt på at komme hand-len af det illegale stof til livs. Det økonomiske argument bruger overlæge i stofrådgivning Henrik Rin-dom. ”Hvis pengene havnede i statens lommer i stedet for i de kriminelles, kunne vi gøre en langt større indsats over for de unge, der begynder at ryge hash.” (Citeret fra: Ritzau, 2016)

Modargumentet til fortalernes økonomiske argument er typisk, at en afkriminalisering ikke vil hjælpe på de banderelaterede problemer. De kriminelle vil nemlig blot finde et andet stof at sælge, og i og med at cannabis markedet er så stort, vil et almindeligt job ikke kunne stille de kriminelle tilfredse, fordi de ikke vil have en lige så lukrativ løn. Dette argument ser vi f.eks. hos Dansk Folkepartis tidligere rets-ordfører Peter Skaarup bruge: ”Jeg tror, banderne vil kaste sig over nye indtægtsformer, hvis de får taget et marked fra sig. Så vil det måske blive nogle stærkere stoffer og mere ukontrollabelt” (Citeret fra: Mortensen,

2014).

Det næste argument for en legalisering er det sociale-og sundhedsmæssige. Her bruger man bl.a. det argument, at man ved en legalisering kan kontrollere og regulere den statssolgte cannabis, så køberen er sikker på at få en kvalitetsvare, hvor man bliver oplyst om indholdet og skadevirkningerne. Dette ar-gument bruger Sarah Sinikka Kvamme, der er kandidat i samfundsfag og psykologi ved Aarhus Uni-versitet med speciale i PTSD og medicinsk cannabis:

”Det kriminelle marked dyrker cannabisplanten med henblik på at fremme rusen og skruer derfor op for mængden af den psykoaktive cannabinoid THC. Det øger risikoen for psykoser. Der er også set eksem-pler på, at der tilsættes andre stoffer som eksempelvis heroin.” (Citeret fra: Kvamme, 2015)

Side 21

20

X

Sarah Kvamme peger også på problemet ved, at der ikke er en forsyningssikkerhed, når stoffet bliver købt hos en kriminel, produktet kan nemlig ændre sig fra gang til gang. Fortalerne peger ofte på en ord-ning hvor salget foregår på etablerede udsalgssteder eller apoteker, hvor man først kan købe cannabis når man er 18 år, så mindreårige ikke får fat i stoffet. Dette foreslår Københavns Kommune f.eks. i det de kalder ”Københavnermodellen”. Her foreslår man netop en aldersbegrænsning på 18 år, så man sen-der et signal i lighed med det, vi kender fra tobak og alkohol. Her ser kommunen dog også problemet i et eventuelt parallelt illegalt marked, for dem der er under aldersbegrænsningen, og at forebyggelse- og behandlingsindsatsen ikke vil blive styrket i samme grad som for den øvrige befolkning (Københavns kommune, 2013, s. 5). Derudover argumenterer fortalerne for, at man ved legalisering afkriminaliserer en række almindelige borgere, der bruger stoffer rekreativt uden problemer, og ikke mindst syge bor-gere der bliver nødt til at få fat i deres medicin ulovligt.

Det sundhedsmæssige aspekt er også centralt i debatten, og det er her hvor modargumenterne for en legalisering primært ligger. Her argumenterer man med, at cannabis er skadeligt og bl.a. kan føre til skizofreni. F.eks. siger Bente Klarlund Pedersen, der er klinisk professor på Rigshospitalet:

”Derimod er der en sammenhæng mellem cannabis og psykoser. De fleste forskere mener nemlig, at især personer, der som udgangspunkt er sårbare, kan udvikle psykoser som f.eks. skizofreni ved brug af canna-bis. ” (citeret fra: Pedersen, 2011)

Til sidste går modargumenterne på den skadelige effekt hos unge. Flere undersøgelser viser, at et jævnligt cannabis indtag blandt personer under 18 år, resulterer i dårligere hukommelse og at ens intelligensniveau falder markant og tilsyneladende varigt.

Dette argument bruger en af verdens førende cannabis forskere Dr. Lester Grinspoon. Grinspoon er forta-ler for en legalisering, men mener heller ikke at cannabis skal indtages af unge mennesker. Deres hjerner er ikke fuldt udviklet, og det er i den periode cannabis kan være skadeligt. Grinspoon opfordrer voksne med sygdomme, at prøve cannabis fordi, det måske kan hjælpe. På baggrund af sin egen forskning, mener han ikke at cannabis har nogen skadevirkninger for voksne (Dewals, 2015)

Det sidste argument for en legalisering af cannabis er en generel kritik af den forbudsprægede lovgiv-ning, der føres. Fortalerne bruger argumentet om, at forbuddet ikke holder forbruget nede, og at den nuværende politiske og politimæssige indsats ikke hjælper. Sociologen Mette Kronbæk peger på, at

Side 22

21

X forbuddet ikke har nogen effekt på de danske unge. Ifølge hende er der ikke nogen unge der bliver eks-kluderet socialt, fordi man ryger hash. Modsat mener professor ved Psykiatrisk Center København Me-rete Nordentoft, at der ikke er nogen tvivl om at forbud og restriktioner er med til ændrer adfærd. F.eks.

har aldersgrænsen og de høje afgifter på alkohol og cigaretter skabt en barriere imellem forbrugeren og produkterne. (Freiesleben m.fl. 2016)

4.1 De danske partiers holdning til legalisering af cannabis

Socialdemokratiet mener ikke at en legalisering af cannabis er en god idé. Partiet følger Sundhedssty-relsens vejledninger, der sætter cannabis i forbindelse med en lang række skadevirkninger. Derudover forventer de, at en legalisering vil føre til et større forbrug, og dermed flere sundhedsskader. Til sidst mener de, at en legalisering af cannabis sender et forkert signal til landets unge. Dog vil de gerne hjælpe patienter, der kan bruge cannabis til medicinsk formål. Modsat mener Radikale Venstre, at en legalisering vil have nogle positive konsekvenser for Danmark. Ved en legalisering vil vi nemlig få flyttet salget af cannabis fra de kriminelle. Dette vil medføre mindre kriminalitet på gadeplan, og vi får mulighed for at møde køberen med oplysning og forbyggende kontakt. Radikale Venstre skiftede hold-ning til cannabis efter skudepisoden på Christiania natten til torsdag d. 1 september. Det Konservative Folkeparti synes bestemt ikke at en legalisering er en god ide. Partiet bruger et sundhedsmæssigt argu-ment, og mener bestemt ikke at vi slipper for nogle problemer ved at legalisere (Kongsgaard m.fl.

2016).

Socialistisk Folkeparti går ind for regulering af cannabis. De mener, vi bør sidestille cannabis med al-kohol og tobak. Derudover mener de, at det er et problem, at vi straffer folk, der i virkeligheden har brug for hjælp. På samme måde mener Liberal Alliance at et statskontrolleret salg af cannabis er vejen frem. På den måde vil der ikke være salg til mindreårige, og der vil være en kontrol over hvilke stoffer, der er på markedet, og hvad det indeholder.

Dansk Folkeparti siger også nej, og mener ligesom Konservative, at der ikke er nogen grund til at lega-lisere noget, der er skadeligt. De tror heller ikke på at en legalisering vil føre til mindre bandekriminali-tet. Banderne vil nemlig bare finde andre former for narko, som de vil tjene deres sorte penge på. Dog mener DF, at det skal være lovligt for syge danskere at bruge cannabis, men det skal registreres og kon-trolleres (Sørensen, m.fl. 2014). Venstres ungdom går ind for fri cannabis, men moderpartiet har

Side 23

22

X samme holdning som Socialdemokratiet. De følger også Sundhedsstyrelsens anvisninger om at canna-bis er vanedannende og skadeligt og fører til nedsat indlæringsevne. Så længe dette er den faglige vur-dering skal cannabis ikke legaliseres ifølge Venstre. De mener sågar at rockernes økonomi, statens øko-nomi og Christianias forhold ikke er relevante argumenter. Partiet har dog en anden holdning til medi-cinsk cannabis, hvor de er med i forsøgsordningen, der træder i kraft i 2018.

Enhedslisten bruger samme argument for en legalisering som Liberal Alliance. Nemlig at vi ved en statskontrolleret produktion og salg af cannabis kan fratage de kriminelles indtjening ved salg af canna-bis. De forslår, at de penge, som staten tjener på salget, kan bruges på oplysning, behandling og vel-færdsgoder. Til sidst går Alternativet også ind for en legalisering af cannabis. De mener det er en intel-ligent måde at løse udfordringerne på: ” Man tager et opgør med kriminelle bander, afkriminaliserer almindelige danskere, sikrer at cannabissen ikke er tilført skadelige kemikalier, øger gennemsigtighe-den og målretter kampagner og tilbud til dem, der har et decideret misbrug,” siger stedfortrædende po-litisk ordfører Josephine Fock (Citeret fra: Kongsgaard m.fl. 2016). Altså er der stor uenighed i Folke-tinget om hvorvidt en legalisering af cannabis skal finde sted eller ej. 5 partier siger ja, og 4 partier si-ger nej, men pga. af mandatflertallet i de 4 nej partier er der altså ikke nogen fuldstændig legalisering af cannabis på vej.

På trods af at Venstre, DF og Socialdemokratiet er imod en total legalisering af cannabis, er de allige-vel gået med i den kommende forsøgsordning med medicinsk cannabis. De deltagende partier er: Ven-stre, DF, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Ordningen træder i kraft d. 1 januar 2018, hvor der er afsat 22 mio. kroner til forsøget. Forsøgsordnin-gen har en varighed på 4 år, og formålet er at etablere en forsvarlig ramme for brug af medicinsk can-nabis i sundhedsvæsenet (Regeringen m.fl. s. 1). Årsagen til at Enhedslisten ikke er med i aftalen er, at den er indgået i Satspuljekredsen og finansieret gennem satspuljen. Satspuljen får sine midler gennem nedregulering af overførselsindkomsterne, hvilket betyder at det er mennesker på overførselsindkomst som reelt betaler for initiativerne i satspuljen. Det er en asocial finansiering, hvilket er grunden til at Enhedslisten ikke er en del af satspuljen (www.enhedslisten.dk(2016)).

Side 24

23

X

4.2 Kan vi forvente en legalisering af cannabis?

Personligt er jeg overbevist om at der en vil komme en legalisering af cannabis, medicinsk såvel som rekreativt. Det faktum at en forsøgsordning med medicinsk cannabis allerede er etableret og klar til at sætte i gang fra 2018, mener jeg er et skridt på vejen. Dog kræver det at der kommer nogle positive resultater ud af forsøgsordningen, ellers er jeg ikke i tvivl om at de partier der er i mod en legalisering af cannabis, vil være hurtige til at få lukket projektet ned. Men i og med at der allerede er dokumentation på danskere der har haft positive oplevelser med medicinsk cannabis. Der ud over kan man vurdere Kø-benhavns Kommunes vedvarende forsøg på at legalisere cannabis i København. Kommunen har forgæ-ves forsøgt at indføre en legalisering af cannabis. De forgæves forsøg kan både tolkes som en vedvarende idé om at en legalisering er en god ting, men modsat kan de vedvarende afslag også tolkes som en general holdning om, at det ikke er en rigtig udvikling. Men som Københavns overborgmester Frank Jensen siger: ”Vi er der ikke endnu. Men jeg tror på, at legaliseringen kommer. Ikke bare fordi vi presser på i København, men fordi det hér ikke er et hippie-forslag. Det er drøftet med folk, som går i habitter og med slips” (Citat fra: anonym, 2014.)

Den. 15 december 2016 har Enhedslisten og Liberal Alliance i Københavns Borgerrepræsentation for-søgt at få forslaget om en legalisering af cannabis i hovedstaden igen. Der er ikke afgivet svar endnu, men man må nok forvente, at det bliver et afslag. Det sidste eksempel på at vi kunne være på vej mod en afkriminalisering, er det faktum at man i Folketinget er ved at ændre færdselsloven om, hvor meget THC det er lovligt at have i blodet, når man kører bil. Bilister med lidt THC i blodet bliver straffet lige så hårdt, som bilister med meget THC i blodet. Nu vil man straffe ”hashbilister” på samme måde, som man straffer spritbilister. Fra politikernes side ser man, at sanktionsniveauet er uproportionelt (Alström m.fl. 2016), og at en lang række cannabisbrugere bliver straffet unødigt.

Her ser man en lovændring, som er lavet på baggrund af praktiske årsager, og ikke blot er en ændring, der kan give nogle partier vind i sejlene.

Jeg har tidligere beskrevet hvordan det Radikale Venstres holdningsskifte fra at være imod en legalise-ring til at være fortalere, var taget på baggrund af praktiske årsager. På samme måde mener jeg, at par-tierne har taget stilling til problemet på baggrund af en erkendelse om, at der er et stort antal cannabis brugere, som bliver straffet unødigt. Partierne vælger altså standpunkt på baggrund af nogle praktiske

Side 25

24

X årsager, og ikke på baggrund af Molins årsager. Måske ser vi en begyndende tendens i Folketinget, hvor man ser mere praktisk på legalisering af cannabis, på baggrund af en erkendelse af en fejlslåen narkotikalovgivning. Hvornår vi får en legalisering er ikke til at sige, men jeg mener at disse tre eksem-pler er skridt på vejen imod en fuldstændig legalisering af cannabis.

4.3 Opsamling

Som en opsamling på diskussions afsnittet skal det først nævnes, at der både er fordele og ulemper ved en legalisering af cannabis. Der er en stor økonomiske fordel ved at legalisere, men spørgsmålet er om det overhovedet vil have en konsekvens for de kriminelle. Derudover kan signalværdien ved legalise-ring betyde at flere unge begynder at bruge cannabis, hvilket kan have varige skadelige effekter. Dog har cannabis forbrug ifølge Dr. Grinspoon, ikke nogen negative konsekvenser for voksne. De danske partiers holdninger viser, at Folketinget ikke er klar til en legalisering endnu, men at et stigende antal partier begynder at se mulighederne i en legalisering. Det ser vi f.eks. i de Radikales ændring i hold-ning. Til sidst er min egen vurdering, at der er flere tegn på, at vi bevæger os i retning af en legalise-ring, bl.a. forsøgsordningen med medicinsk cannabis, Københavns kommunes vedvarende forsøg på at legalisere cannabis i København og til sidst ændringen i færdselsloven om, hvor meget THC det er lov-ligt at have i blodet.

Side 26

25

X

5 Konklusion

Lovgivning om euforiserende stoffer i Danmark har en lang historie, og de første tiltag kan ses helt til-bage til 1880’erne. Den danske lovgivning er blevet påvirket af internationale konventioner, så vel som danske lovændringer. Den skærpede lovgivning i 1969 betød, at overdragelse af euforiserende stoffer kunne medføre fængselsstraf. Lovgivningen udviklede sig til i 2004 også at indebære, at besiddelse som minimum måtte medføre en bøde, for i 2007 at blive skærpet endnu en gang, således at bøderne blev hævet ved anden- og tredje gangs tilfælde.

Ud fra meningsmålinger kan det konkluderes, at den danske befolkning ikke er enige i den førte nul-tolerance politik. De ønsker som udgangspunkt en politik, hvor indsatsen på narkotikaområdet er base-ret på forebyggelse og oplysning frem for kontrol og straf. Derfor kan det undre, at de skiftende rege-ringer fortsætter den forbudsprægede lovgivning, hvilket naturligvis kan forklares ved flertallet imod en mere lempelig lovgivning internt i partierne. Molins model viser også at de store partier, som er de afgørende i spørgsmålet om en legalisering af nogen form for stoffer, vil miste kontinuitet ved at vise interesse i legalisering, i og med at de i mange år har argumenteret i mod, med de skadevirkninger ind-tag af stoffer medfølger. Den forbudsprægede lovgivning har medført flere antal sager omkring besid-delse af illegale stoffer og har især haft konsekvenser for de svage i samfundet. Dem, der bliver straffet, er typisk yngre mænd, uden job og med en kort uddannelse. Fordelene og ulemperne ved en evt. legali-sering af cannabis er mange.

De store økonomiske og medicinske fordele taler for, mens de unges sundhed bliver brugt som et argu-ment imod en legalisering. Splittelse mellem fortalere for en legalisering af cannabis og dem imod, er også at skue i Folketinget, hvor de store partier ikke viser interesse, mens de mindre partier godt kan se fordelene. Det er svært at sige hvilke konsekvenser en legalisering vil føre med sig, men denne opga-ves undersøgende del, taler for at en ændring i de bestående regler vil være at foretrække. Dette ses både i befolkningen, ved at forsøge at mindske antallet af sager om euforiserende stoffer og for at hjælpe de svage i samfundet, der bliver straffet.

Side 27

X

26

6 Litteraturliste

Bøger:

• Hildens Winsløw, Jacob: ”Narreskibet”. SOCPOL, 1984

• Laursen Storgaard, Lau: ”Konstruktionen af dansk narkotikapolitik siden 1965”. Jurist- og Øko-nomforbundets Forlag, 2000

Artikler:

• Alström , S. & Nielsen, F. (2016) Alle sager om hashkørsel er parkeret: DR, 2016. Fundet d.

12/18/2016 på https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/alle-sager-om-hashkoersel-er-

parkeret.

• Anonym. (2014) Frank Jensen: Københavns Kommune skal dyrke og sælge hash: Berlingske,

2014. Fundet d. 12/16/2016 på http://www.b.dk/nationalt/frank-jensen-koebenhavns-kommune-

skal-dyrke-og-saelge-hash

• Bo Mortensen, Micheal . (2014) DF om hash i Colorado: Helt forkert!: Metroxpress, 2014. Fun-

det d. 12/17/2016 på http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/

• Freiesleben, S. & Bonne Sindberg, M. . (2016) Her står frontlinjerne i debatten om fri hash: In-

formation, 2016. Fundet d. 12/14/2016 på https://www.information.dk/indland/2016/09/staar-

frontlinjerne-debatten-fri-hash

• Kongsgaard, U. & Valsgaard, M. (2016) Det mener partierne om legalisering af hash: DR,

2016. Fundet d. 12/19/2016 på http://www.dr.dk/nyheder/indland/overblik-det-mener-partierne-

om-legalisering-af-hash.

• Nygaard Just, Andreas. (2016) Efter skyderi på Christiania: Nu vil Radikale Venstre legalisere

hash: DR, 2016. Fundet d. 12/15/2016 på https://www.dr.dk/nyheder/politik/efter-skyderi-paa-

christiania-nu-vil-radikale-venstre-legalisere-hash.

• Ritzau. (2016) Ekspert: Grønt lys til hash gør næppe flere afhængige: TV2, 2016. Fundet d.

12/19/2016 på http://nyheder.tv2.dk/samfund/ekspert-gront-lys-til-hash-gor-na-

eppe-flere-afhaengige.

• Sinikka Kvamme, Sarah. (2015) 6 gode grunde til at legalisere cannabis: Information, 2015.

Fundet d. 12/14/2016 på https://www.information.dk/debat/2015/08/6-gode-grunde-legalisere-

cannabis

• Sørensen, L. M.. & Thorkil Bechgaard, A. (2014) Flere partier vil gøre medicinsk cannabis lov-

ligt: DR, 2014. Fundet d. 12/14/2016 på http://www.dr.dk/nyheder/politik/flere-partier-vil-go-

ere-medicinsk-cannabis-lovligt.

Hjemmesider:

• Enhedslisten.dk (11/09/2016). Forsøg med medicinsk cannabis er et lille skridt i den rigtige ret-
ning. Fundet [12/20/2016]. På https://enhedslisten.dk/2016/11/09/forsoeg-med-medicinsk-can-

nabis-er-et-lille-skridt-i-den-rigtige-retning.

• Københavns Kommune. (15/03/2013). Konference om Legalisering af hash. www.kk.dk. Fun-
det [12/13/2016]. På http://www.kk.dk/sites/default/files/migrated/sc/Program-og-udkast-til-

model-2013.pdf.

Side 28

X

27

• Roslev, Maria. (2014). Hash -for og imod. Faktalink.dk. Fundet [12/16/2016]. På
http://www.faktalink.dk/titelliste/hash-for-og-imod/debat-om-legalisering-af-hash.

Rapporter:

• Gadejuristen. Meningsmåling om danskernes holdning til illegale rusmidler. Af Synovate for

Gadejuristen, 2009. sidst besøgt 16/12/2016 på http://www.gadejuristen.dk/sites/default/fi-
les/meningsmaaling_synovate_1.pdf

• Houberg, E & Pedersen, M. (2013). Håndhævelse af narkotikalovgivningen vedr. besiddelse af

illegale stoffer til eget forbrug efter 2004. Justitsministeriet.dk. Fundet [12/14/2016]. På
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2013/Haandhae-

velse%20af%20narkotikalovgivningen_august_2013.pdf

• Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Kampen mod Narko – handlingsplan mod narkotikamis-

brug. Schultz Grafisk, 2003. Sidste besøgt d. 14/12/2016 på http://www.stm.dk/multime-
dia/Kampen_mod_narko_-_handlingsplan_mod_narkotikamisbrug.pdf

• Indenrigsministeriet. Betænkning om misbrug af euforiserende stoffer afgivet af det af inden-rigsministeriet under 10. november 1950, København: Indenrigsministeriet, 1953. Fundet d.

12/12/2016 på http://www.statensnet.dk/betaenkninger///0081-
1953_pdf/searchable_81-1953.pdf
• Laursen Storgaard, Lau. (2004). Hvad siger loven?. Stofbladet. Fundet [12/15/2016]. På
http://www.stofbladet.dk/6storage/586/51/stof4-45-48-print.pdf

• Regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Ra-dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti. Aftale om forsøgsordning med medicinsk cannabis.

2016. Fundet d. 13/12 på http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Medicin/2016/November/~/me-
dia/Filer%20-%20dokumenter/Aftale-om-medicinsk-cannabis/Politisk-aftale-om-forsogsord-

ning-med-medicinsk-cannabis.ashx