SRP: Jordskredsvalget i 1973 i Historie og Samfundsfag

Side 1

Side 1 af 27

Jordskredsvalget

Side 2

Side 2 af 27

Abstract

The study investigates the landslide election in Denmark in 1973 in an attempt to examine the political upheavals from 1963 to 1973. The period saw the emergence of 3 new political parties in Denmark and it is the purpose of this paper to characterize the policy of the parties and to understand the political climate in which they emerged.

The method used is a critical analysis of the ideology of the new parties, in particular the Progress Party (Fremskridtspartiet) in an attempt to explain the consequences of the elections and the impact of the new distribution of seats in Parliament. To clarify the election results statistics have been examined and applied to the examination.

The results show that in the period from 1968 to 1973 a mass popular protest formed the basis of the "new parties" called the protest parties. The election in 1973 is the election where most voters have changed their political allegiance in Danish political history. The analysis of

“the Progress Party´s” platform has shown many traits from the ideology of libertarianism.

An explanation of the election result may be that a large group of first-time voters voted for the "new parties". The election is 1973 had lasting consequences for Danish policy as the disintegration of the social classes led to a new, "right-left agenda", which, among other things, has led to populism in Denmark and a larger marginal electorate.

Side 3

Side 3 af 27

Indholdsfortegnelse

Indledning ..................................................................................................................................................................... 4

1. Redegørelse for de politiske brydninger, som opstod i Danmark fra 1968 til 1973, redegørelse for valget i 1973 og karakterisering af de nye partier, som kom ind i folketinget. . 4

1.1 De politiske brydninger i Danmark fra 1968 til 1973. ..................................................................... 4

1.3 Karakterisering af de nye Folketings partier ....................................................................................... 8

1.3.1 Fremskridtspartiet: ............................................................................................................................... 8

1.3.3 Kristeligt Folkeparti .............................................................................................................................. 9

2. Analysering af Fremskridtspartiets program fra 1973 og undersøgning af forskellige forklaringer på valgets resultat. ......................................................................................................................... 10

2.1 Analyse af Fremskridtspartiets program fra 1973 ......................................................................... 10

2.1.1 Den offentlige sektor ........................................................................................................................... 11

2.1.2 Mindskning eller omformulering af lovene ................................................................................ 11

2.2 Forklaringer på valgets resultat. ............................................................................................................ 13

2.2.1Analyse af partiernes vælgere .......................................................................................................... 13

2.2.2 Analyse af vandringsmatrice fra 15

3. Diskution om valget i 1973 fik varige konsekvenser for dansk politik. ......................................... 17

3.1 Hvordan er det gået med de 3 nye partier siden 1973 .................................................................. 17

3.2 Klassepartisystemets opbrud og eftervirkninger deraf ................................................................ 18

3.3 Indførelsen af den nye højre- venstre skala ....................................................................................... 19

3.4 Tillid og legitimitet. ...................................................................................................................................... 21 Konklusion .................................................................................................................................................................. 23 Litteraturliste............................................................................................................................................................. 25 Bilag ............................................................................................................................................................................... 27

Side 4

Side 4 af 27

Indledning

Denne studieretningsopgave omhandler jordskredsvalget i 1973. I denne SRP opgave vil der blive redegjort for de politiske brydninger fra 1968 til 1973 samt redegjort for valget i 1973- Udover dette vil de 3 nye Folketingspartier, Centrum-Demokraterne, Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti, blive karakteriseret. I denne opgave indgår der også en analyse af Fremskridtspartiets partiprogram fra 1973, og en undersøgelse af forskellige forklaringer på valgets resultat. Til sidst vil der blive diskuteret om Jordskredsvalget fik varige konsekvenser for dansk politik. I analysen af Fremskridtspartiets partiprogram har jeg kategoriseret nogle punkter fra programmet, og undersøgt om der er en gennemgående ideologi i programmet.

Undersøgelsen af valgets resultater underbyges af statistikker og en kronik skrevet af Joachim Israel ”En følelse af magtesløshed” samt et interview med hjemmeslagter Frede Olsen, som skifter fra Fremskridtspartiet til Socialdemokratiet. Til sidst for at diskuterer om valget har haft varige konsekvenser har jeg brugt nogle forskellige professorer bl.a. Ole Borre og Jørgen Elklit som udtaler sig om dette.

1. Redegør for de politiske brydninger, som opstod i Danmark fra 1968 til 1973, redegør for valget i 1973 og karakteriser de nye partier, som kom ind i folketinget.

1.1 De politiske brydninger i Danmark fra 1968 til 1973.

I perioden 1968 til 1973 er der 3 folketingsvalg i Danmark. Folketingvalgets store vinder, den

23. januar 1968, må siges at være Hilmar Baunsgaard fra Det radikale Venstre, de oplever en fremgang på 13 mandater siden valget i 1966, og danner regering sammen med Det konservative Folkeparti og Venstre som henholdsvis var ledet af Poul Sørensen og Poul Hartling, det var første gang at Det radikale Venstre danner regering med højrefløjen.

Grunden til sammenarbejdet med Venstre og Det konservative Folkeparti er Poul Hartlings ”Svanninge-tale”.

I denne tale Invitere Venstres formand Poul Hartlings Det radikale Venstre til forhandlinger om et sammenarbejde som vil føre til en ansvarsbevidst liberal regering.

Denne invitation mundede ud i en fælleserklæring fra de 2 partier om den økonomiske politik.

Dermed trak Hilmar Baunsgaard Det radikale Venstre mod højre [1].

I 1969 får VKR regeringen legaliseret pornografien, og i 1970 bliver Abortlovgivningen lempet så abort bliver lovligt for kvinder over 18 år. Dette skaber en masse forargelse hos en flok kristne i Danmark. Som en konsekvens af den forargelse dannes Kristeligt Folkeparti der kommer i folketinget ved valget i 1973 - senere kendt som Jordskredsvalget. I 1970 indfører

1

Fra krig til krise P. 70 nr. 32

Side 5

Side 5 af 27

VKR regeringen kildeskatten, som senere bliver Fremskridtspartiets store mærkesag [2]. Den

30. januar 1971, hvor de fleste danskere har travlt med at udfylde deres selvangivelser, chokerer manden bag Danmarks største advokat firma landsretssagfører Mogens Glistrup ved at fremvise en trækprocent på 0 i programmet Focus på landsdækkende tv. Mogens Glistrup er senere blevet meget kendt pga. denne udtagelse:” Skal vi sige det på en måde, at det at være skattesnyder, det er en farlig ting, fordi man løber nogle vældige risikoer for at få sig en ordentlig kølle oven i hovedet, men skattesnyderen i dag er at sammenligne med jernbanesabotøren under besættelsen. De gør

                                          3
et farligt job, men de gør et fædrelandsnyttigt job.”

Dette interview af Mogens Glistrup får finansminister Poul Møller til at sende en klage til radiorådets formand Knud Heinesen hvor der bl.a. står ”Det harmer mig, at landsretssagfører Mogens Glistrup uden modsigelse har kunnet

                                                                              4
glorificere skattesnyderne ved smagløst at sammenligne dem med besættelsestidens sabotører” . Alt

dette postyr får handelsministeren Knud Thomsen til at undersøge om nogle af Glistrups aktieselskaber anvendes til skattemisbrug. Finansminister Poul Møller kan ikke klare alt det pres som kildeskatten og Mogens Glistrup har medført og melder Hilmar Baunsgaard sin afsked, men dette tillader Baunsgaard ikke, men da Poul Møllers hjertesygdom bryder ud igen træder han tilbage om bliver efterfulgt af forsvarsminister Erik Ninn-Hansen [5].

Statsminister Hilmar Baunsgaard udskrev valg til afholdelse den 21. september 1971.

Resultatet af valget endte med en mindretalsregering bestående af socialdemokratiet med støtte fra SF og dermed mistede den liberale regering magten [6]. I samme måned som valget blev afholdt begyndte opbygningen af det vi i dag kender som Christiania. Der har været en del folkelige oprør i VRK regeringens regeringstid. Der var bl.a. ungdomsoprøret på Københavns univesitet i , forargelsen over pornografiens legalisering, protesterne mod den frie abort, protesterne mod kildeskatten i 1971 og lige i slutregeringsperioden de

unge der besætter Christiania^{7}.

Den 16. marts 1972 drøftes advokatrådets indberetnings omkrig Glistrup og det aftales at en politimæssig undersøgelse af sagen skal finde sted. Efter dette går Glistrup straks i offensiv med offentlige debatindlæg og han bliver også taler ved velbesøgte møder rundt om i landet.

Glistrup var imod de alt for høje indkomstskatter og de alt for mange offentlige ansatte, han mente også at politikerne lavede en politisk aktion mod ham fordi han var systemkritiker.

2

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/mellemspil-/ ()

3

Glistrup for retten P. 24

4

Ibid. P. 25

5

Danmarks Historien P. 82

6

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folketingsvalget-1971/ ()

7

Demokratiets Danmarks historie PP. 207-214

Side 6

Side 6 af 27

Dette ebbede ud i at Mogens Glistrup dannede et nyt parti han kaldte Fremskridtspartiet, som han dannede på restaurant Grøften i Tivoli under stor medie bevågenhed. Den tale Mogens Glistrup holder bliver kaldt Fremskridtspartiets vuggetale. Hvor der i bogen ”Fra Krig til Krise” er refereret hvilke spørgsmål Glistrup stilles og hvad han svare.

Glistrup svare meget kontant på spørgsmålene, han bliver spurgt ” Har de ingen betænkeligheder ved at starte et parti”, Glistrup svare at han har 5 betænkeligheder, som kort beskrives som, 1) 17.000 underskrifter til at danne sit parti, 2) nogle dygtige folk som ikke er bange for at træde op mod cand.jur.erne, 3) mindst 60.000 stemmer til det kommende valg, 4) Fremskridtspartiet nægter at lade sig manipulerer af embedsfolk og de kender ordet nej de lader sig ikke gå på akkord med love og regler, der ikke umiddelbart fattelige, 5) hvis man melder sig ind i hans parti behøver man ikke betale kontingent, folk betaler det de har lyst til og partiet bogholderi vil være åben for alle der skulle have interesse. Partiet mener også at kongehuset skal have mere magt, forsvaret skal lukkes og det samme med udenrigsministeriet [8]. Disse udtagelser er meget markante for danskerne, da man aldrig har haft et parti som bare mindede en smule om Fremskridtspartiet. Med alle disse markante punkter fik pressen Glistrup til at fremstå som en klovn, men det lykkes ham alligevel at indsamle 35.000 underskrifter selvom han kun behøvende 17.000. Dermed var

Fremskridtspartiet dannet i 1972 og Glistrup tunere hele Danmark rundt med hans brandtaler og hans kamp mod ”papir nusseriet” i det offentlige, og dette kunne betale sig da en meningsmåling i begyndelsen af maj viste at Fremskridtspartiet stod til 26 % af stemmerne og dette sendte selvfølelig en chokbølger gennem Christiansborg.

En anden vigtig begivenhed i 1972 var da 63,4 % af den danske befolkning stemte ja til medlemskabet af EF.

I år 1973 er der intern splittelse i Socialdemokratiet. Det mange årige socialdemokratiske folketingsmedlem Erhard Jakobsen mente at socialdemokratiet havde taget en for stor venstredrejning, efter de nye folketingsmedlemmer var kommet ind. Det var bl.a. Ritt Bjerregaard og Karl Hjortnæs, som blev udnævnt til henholdsvis undervisningsminister og justitsminister. Det der fik Erhard Jakobsens bæger til endeligt at flyde over var da, Anker Jørgensen pointeret ved den Socialdemokratiske kongres at partiet hørte til, til venstre for midten og at der var tale om at ”tage to skridt til, venstre for midten”. Erhard Jakobsen prøvede at lave sin egen fraktion i partiet som han kaldte ”Socialdemokratisk Centrum” men opbakningen var ikke stor nok i folketingsgruppen da havde mange uoverensstemmelser med

8

Fra krig til krise P.88 nr. 43

Side 7

Side 7 af 27 dem omkring beskatningen af ejerboliger.

Han vælger den 6. november at melde sig ud af partiet og danner i stedet sit eget parti, Centrum-Demokraterne, men som han bedyrede ville være en del af regeringens parlamentariske grundlag. Den 8. november er han skyld i at regeringen udskriver valg, da der skulle stemmes om skærpelsen af ejendomsbeskatningen stod det lige 86-86 den stemme der manglede var Erhardt Jakobsen da hans bil var løbet tør for benzin nåede han ikke frem til afstemningen. Valget blev udskrevet fordi regeringen konkluderet at de havde et usikkert parlamentarisk grundlag. Centrum-Demokraternes valgprogram gik efterfølgende ud på at

                                      9
forsvare bil- og parcelhusejernes interesser.

1.2 Valget i 1973.

Valget den 4. december 1973 bliver omtalt som jordskredsvalget grundet det store vælgerskred hvor 44 % af alle vælgerne skiftede partier, folketingets aktører blev fordoblet fra 5 til 10 partier og en tredjedel af folketingets medlemmer blev udskiftet. Valget i 1973 var en skelsættende begivenhed i dansk politik, hvor valgets helt store vinder blev

Fremskridtspartiet. Det var et meget hektisk valg for det nystiftede parti Centrum- Demokraterne, som blev dannet den 6. november, for allerede den 8. november blev der udskrevet valg til afholdelse den 4. december, men CD måtte ikke stille op til folketings valget endnu da de manglet at samle de 17.000 underskrifter ind for kunne blive erklæret opstillingsberettiget til folketingsvalget. Dette klareret CD dog på rekordtid bare 8 dage efter udskrivelsen af valget havde de indsamlet 51.400 underskrifter til indenrigsministeren og de kunne derfor koncentrere sig om valgkampen.

Udfaldet af folketingsvalget den 4. december 1973 blev således [10]:

Det ses at alle de ”gamle” partier er gået tilbage siden valget i 1971. Dog værst har det været for Socialdemokratiet som har mistet 24 mandater i forhold til valget i 1971 og Det Konservative Folkeparti som er blevet halveret. Det ses også at Fremskridtspartiet har haft et rigtig godt valg og er ”stormet” ind i folketinget med 28 mandater og er blevet Danmarks næststørste parti. De 2 andre nye partiet har også haft et godt valg hvor henholdsvis Centrum- Demokraterne tilegnede sig 14 mandater og Kristeligt Folkeparti fik 7 mandater. Samtidig er

9

Danmarks historien P. 87

10

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folketingsvalget-1973/

Side 8

Side 8 af 27 de 2 protestpartier mod EF, Restforbund og Danmarks Kommunistiske Parti kommet ind i Folketinget igen med henholdsvis 5 og 6 mandater efter de røg ud af Folketinget i 1960. Det var en svære opgave at danne regering efter dette valg, men det endte ud med en Venstre-mindretalsregering, med Poul Hartling som statsminister, med støtte fra CD, Kristeligt Folkeparti, De Konservative og De Radikale. Om 1973 valget kan man sige at vælgerne sendte et kraftigt signal til de fem i Folketingets partier som kom til at stå til regnskab og blev alle sammen straffet af vælgerne. Jeg vil analysere en vandringsmatrice fra valget senere i min opgave.

1.3 Karakterisering af de nye Folketings partier

1.3.1 Fremskridtspartiet:

Fremskridtspartiet er dannet af landsretssagfører Mogens Glistrup, på restaurant Grøften i Tivoli den 22. august. Fremskridtspartiet er et protestparti som må siges at være meget

superliberale eller anarko-kapitalister, de har 3 hovedet/mærke sager som er: Afvikling af

indkomstskatterne, begrænsning af papirvældet og sanering af lovgivningen. Det kaldte de så i dagligtale væk med indkomstskatterne, væk med papirnusserne og væk med lov junglen.

Mogens Glistrup annoncerede en organisatorisk opbygning af partiet som var anderledes fra de andre partiet i Folketinget, Han ville ikke have nogen landsorganisation da han ville være leder for en bevægelse og ikke en organisation. Han ville ikke have love, fastlagte valgprocedure og kompetence fordeling mellem forskellige organer, da han ikke ville ligne de ”gamle partier”, men dette indså han umuligt da Fremskridtspartiet kom ind med 28 mandater. Derfor blev der oprettet en landsorganisation med et minimum af regler som han selv udarbejdede og sendte til afstemning ved landsmødet i september 1974 hvor det blev vedtaget [11]. Fremskridtspartiet er bygget op omkring Mogens Glistrup. Det var ham der lavede partiprogrammet og er derfor hele ”skelettet” i partiet. Mogens Glistrup var en meget karismatisk personlighed som forstod sig på det moderne og revolutionære, hvilket kunne være en af årsagerne til det rigtig gode valg, samtidig forstod Glistrup at bruge det nye medie fjernsynsapparatet til at føre valgkamp med. Mogens Glistrup forstod at gøre sig og sit parti bemærket med udtagelser om at offentlige ansatte skulle udstyres med en skovl, så de kunne gøre nytte, at de danske ambassader i udlandet skulle nedlægges, og at forsvaret skulle erstattes med en telefonsvarer der sagde: ”Vi overgiver os” på russisk [12].

1.3.2 Centrum-Demokraterne

11

Politica PP. 393-394

12

Forandring og dilemmaer P. 83

Side 9

Side 9 af 27

Centrum-Demokraterne er dannet af Erhard Jakobsen som inden dannelsen af Centrum-

Demokraterne var Folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Grunden til at Centrum-

Demokraterne blev oprettet var at Erhard Jakobsen var utilfreds med en for stor venstre-drejning han mente at socialdemokratiet havde taget, under den nye partileder Svend Auken.

Centrum-Demokraterne stod for bredt samarbejde henover midten og begrænsning af venstrefløjens indflydelse. CD ville gerne beholde velfærdsstaten men var mere erhvervslivs orienteret end socialdemokratiet. De var store tilhængere af både EF og NATO og blev i folkemunde kaldt parcelhusejernes parti fordi de gjorde alt for at beskytte parcelhusejerne da de protesteret med øget beskatning af parcelhuse og biler.

Centrum-Demokraternes organisatoriske opbygning ligner de ”gamle partiers” med undtagelse af en ting deres medlemsorganisation og parlamentsorganisation er adskilt. Dette findes også formelt ved de andre partier men hos CD er det også reelt. Dvs. at de fik 2 ledelser som samles i et forretningsudvalg hvilket godt kunne være lidt kompliceret nogle gange [13].

Ligesom Mogens Glistrup var vigtig for Fremskridtspartiet var Erhard Jakobsen det også for Centrum-Demokraterne. Han var ligesom Glistrup også en utrolig karismatisk personlighed som brugte fjernsynet meget til at komme igennem med sine politiske budskaber. Erhard Jakobsen var også utrolig god til at føre valgkamp og kunne tit få en populær sag i søgelyset inden et valg.

1.3.3 Kristeligt Folkeparti

Kristeligt Folkeparti blev stiftet den 13. april 1970 på Unge Hjems Højskole ved Århus, og de blev så erklæret opstillingsberettiget af indenrigsministeren den 11 marts 1971 hvor de afleverede 21.338 underskrifter. Deres første landsformand, han hed Jacob Christensen og var en overlæge som boede i Horsens. Da han gik af i 1973 før valget tiltrådte deres næstformand Jens Møller som var overlærer fra Kolding under hans ledelse fik paritet 7 mandater ved valget i 1973. Partiet blev dannet fordi stifterne mente at der var sket et tiltagende moralsk forfald, opløsning af de traditionelle kernefamilieværdier og en manglen på det kristne livssyn i dansk politik. Partiet har 2 helt klare mærkesager de er imod Liberalisering af abortlovgivningen og frigivelsen af billedpornografien. Partiet er et centrum-højre parti, som er organisatorisk opbygget ligesom de ”gamle partier”

Sammenfatning

Hvis man sammenfatter der overstående kan man sige at der har været en række folkelige

13

Politica P. 395

Side 10

Side 10 af 27 oprør som har ført til politiske brydninger i slut 60’erne og starten af 70’erne. Af dem kan bl.a.

nævnes ungdomsoprøret på Københavns universitet, forargelsen over pornografiens legalisering, protesterne imod den frie abort og imod kildeskattens indførelse i 1971.

Alt dette dannede grundlag for nogle nye partier som blev kaldt protestpartier. Kristeligt Folkeparti blev dannet i protest mod pornografiens legalisering og i protest imod den frie abort.

Fremskridtspartiet blev bl.a. dannet i modforestilling vedrørende kildeskatten, og Centrum- Demokraterne blev dannet pga. af Erhard Jakobsen mente at Socialdemokratiet havde taget en for stor venstredrejning og for at beskytte parcelhusejerne. Valget den 4. december 1973 blev et valg hvor 44 % af alle vælgerne skiftede partier, folketingets aktører blev fordoblet fra 5 til

10 partier og en tredjedel af folketingets medlemmer blev udskiftet. Fremskridtspartiet blev Danmarks 2. største parti, og regeringen blev en Venstre-mindretalsregering, med Poul Hartling som statsminister, med støtte fra CD, Krf, K og R.

2. Analyser Fremskridtspartiets program fra 1973 og undersøg forskellige forklaringer på valgets resultat.

2.1 Analyse af Fremskridtspartiets program fra 1973

Alle de følgende henvisninger til punkter, omhandler det udleverede bilag , som er fra www.

Danmarkshistorien.dk som er en hjemmeside Århus univesitet har lavet.

Fremskridtspartiets første partiprogram er fra oktober 1973 og strækker sig over 39 punkter som berører alt fra naturfredningsbestemmelser til dronningens rettigheder.

Det er et meget atypisk partiprogram, da programmet ikke er skrevet i et akademisk sprog tværtimod er sproget meget jordnært, og der bliver tilmed også bandet i punkt 27. ”Den narresut, der hedder Folketingets ombudsmand, afskaffes.

Man ville aldrig finde ord som narresut i nogle af de 9 andre partiers programmer der bliver tværtimod holdt en meget sober og akademisk tone. En af grundende til at dette partiprogram ikke er genkendeligt med noget man har set før er at, Glistrup var en meget god provokatør, og han satte en stor ære i at man ikke gjorde som de andre partier. Glistrup var meget revolutionær og hans parti var i allerhøjeste grad et protestparti.

Jeg har valgt at strukturer partiprogrammet under nogle overgrupperinger, for at få et bedre overblik over hvad de vil i Fremskridtspartiet. Jeg har sorteret i programmet da der ikke har været plads til en analytisk gennemgang af hele programmet, har jeg valgt at lave nogle analytiske nedslag på bestemte, men også vigtige områder i programmet.

Side 11

Side 11 af 27

2.1.1 Den offentlige sektor

Den første gruppering er den offentlige sektor som Fremskridtspartiet bestemt ikke bryder sig om. Fremskridtspartiets formand Mogens Glistrup har givet dem flere øgenavne såsom ”papirnussere”, ”Embedsmands papirvælde” og ”embedsmandspapirraseri”.

I dette partiprograms punkt 11,12,13 og 14 redegøres der for hvad Fremskridtspartiet vil gøre med især kontorfolket inde for den offentlige sektor. I punkt 11 står det bl.a.”Når kontorsektorens folk overføres til produktivt erhverv, altså til fremstilling af ydelser, som der er naturligt menneskeligt behov for, vil Danmarks betalingsbalanceproblemer blive løst.” Fremskridtspartiet skriver at hvis man flytter kontorsektorens folk til det produktive erhverv, vil man løse Danmarks betalingsbalanceproblem. I en rapport, som ”De Økonomisk Råd” har udarbejdet i februar 1974, var Danmarks betalingsbalances underskud på 2,9 milliarder kr. i 1973 [14]. Det vil sige at hvis ”De Økonomiske Råds” rapport holder stik, som vi må gå ud fra da det er en organisation under Økonomi- og Indenrigsministeriet, skriver Fremskridtspartiet at Danmark kan spare ca. 2,9 milliarder kr. ved at flytte kontorsektorens folk over til mere produktive erhverv.

I punkt 12 skriver Fremskridtspartiet at det er kontorfolkene der er den væsentligste inflationskilde i Danmark ”Den væsentligste indenlandske inflationskilde i Danmark er den høje aflønning af de mange kontorfolk ”. Fremskridtspartiet skriver altså at den offentlige sektors kontorpersonale, er skyld i betalingsbalanceunderskuddet og at en omskoling af dem til mere produktive erhvervsformer vil føre til lavere inflation i Danmark. I punkt 13 og 14 redegøres der for hvordan man skal overføre kontorfolket til de mere produktive erhverv og at det offentlige ikke vil yde nogen former for særpension til dem.

Dvs. at Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet mener at, hvis man omskoler det offentliges kontorpersonale til mere produktive erhverv, vil det medføre at Danmarks betalingsbalanceproblem bliver løst, som var et underskud på 2,9 Mia kr. og at inflationen vil falde.

2.1.2 Mindskning eller omformulering af lovene

En anden kategori jeg har valgt at inddele deres partiprogram i, er hvor de omtaler mindskning eller omformulering af lovgivningen.

Fremskridtspartiet mener at der var alt for mange love i Danmark, og dette havde de selvfølgelig også deres egne udtryk for, de kaldte det ”paragraf vildnis” og en ”lovjungle”.

14

http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Gamle%20rapporter%201962-
1996/1974%20FEBRUAR.pdf () side 15

Side 12

Side 12 af 27

Fremskridtspartiet omtaler for mange love i punkt 6, 15, 17, 29 og 37.

I punkt 6 omtaler i de forhistoriske love der er på landbrugsområdet

”Landbrugslovgivningen skal hurtigt befries for alle de forhistoriske regler, der til dels er begrundet i rene misundelsesbetragtninger, f.eks. forbud mod sammenlægninger, påbud om bestemte driftsformer, bopælspligt m.v. (…)”. Her skriver Fremskridtspartiet at staten blander sig for meget i hvordan den enkelte landmand vil drive sin gård, og nogle af de regler der er, er forhistoriske og trænger til en revidering. Noget af det samme gør sig gældende i punkt 15 hvor der bl.a. står at Fremskridtspartiet mener at Boligministeriet er overflødigt og skal deponeres under Ministeriet for Afvikling af Offentlig Virksomhed som Mogens Glistrup i øvrigt selv ville være minister for, men de går også skridtet videre og skriver ”Der gennemføres hurtigst en lov om ophævelse af al lovgivning, som har hørt under Boligministeriet.(…)”. Det vil sige at de vil ophæve alle de love som Boligministeriet har lavet, hvilket må siges at være en ret konkret og drastisk beslutning at tage.

Det næstsidste punkt, punkt 29 er efter min mening det mest markante punkt i hele deres program. De skriver følgende i punkt 29 ”Fremskridtspartiet vil ophæve eller omformulere alle love, så de bliver umiddelbart forståelige og kun kommer til at fylde mellem 0 og 20 % af det nuværende omfang.

Det er dog endnu ikke lykkedes for os at finde frem til sagligt forsvarlige løsninger i så henseende vedrørende Arveloven, Toldloven, Færdselsloven, Aftaleloven og Gældsbrevsloven”. Dette forslag vil i manges øre lyde fuldstændig urealistisk og tåbeligt, men det har Fremskridtspartiet ikke syntes at det var. Der er dog en ”rød tråd” med at de vil omformulerer alle love, så de bliver umiddelbart forståelige for den almene dansker. Som jeg også pointerede længere oppe, er deres partiprogram heller ikke skrevet på noget højt akademisk sprog. Det er mere jordnært og det er det samme de vil gøre med de danske love. Dette punkt vil ikke kunne vinde gennemslags kraft i folketinget, da det er fuldstændigt galimatias da det ikke vil være muligt at reducerer og omformulere loven med 80 % uden at det går ud over det juridiske aspekt i lovene selvom de har taget forbehold for Arveloven, Toldloven, Færdselsloven, Aftaleloven og Gældsbrevsloven vil det stadig ikke være muligt

.

Det sidste punkt i min kategorisering er punkt 37 hvor der står ”Aktieselskabslovgivningen bør forenkles. Den bør ikke indeholde mere end strengt nødvendigt til opfyldelse af Danmarks EF-pligter.

Fremskridtspartiet vender sig imod forøgelse af disse EF-pligter og vil søge kontakt med ligesindede i vore otte partnerlande for at hindre, at EF udfærdiger de planlagte nye direktiver om aktieselskabslovgivningen.”

Dette punkt bærer tydeligt præg af at Mogens Glistrup har udformet det, da der står at aktieselskabslovgivningen bør forenkles, og det er nok Mogens Glistrup som mest har

Side 13

Side 13 af 27 benyttet sig af hullerne i aktieselskabslovgivningen i hele Danmark. Han mente tilmed at det svindel han have udført både var lovligt og fædrelandsnyttigt arbejde.

Man kan også stille spørgsmålstegn ved hvorfor, Fremskridtspartiet mener at dette skulle ind i programmet som et separat punkt, da de allerede i punkt 29 skriver at de vil omformulere eller ophæve alle lovene, og da aktieselskabslovgivningen ikke er en af de lovgivninger der er skrevet et forbehold på, så burde den allerede være indbefattet af punkt 29.

Hvis man skal prøve at sætte en ideologi på disse synspunkter og resten af programmet, kommer de til at ligge meget tæt op af ideologien libertarianisme, som også kaldes anarko-kapitalisme. Det punkt hvor jeg syntes at libertarianismen skinner mest igennem er i punkt 2 som jeg kun har taget en lille bid af da punktet er langt.”Der skal være aldeles afgørende grunde til, at det enkelte menneske ikke skal have lov til at leve, som hun eller han nu engang finder godt.

Myndighedernes indtrængen på privat område skal indskrænkes kraftigt. Embedsmandsapparatets kontrol-og magtbeføjelser skal indskrænkes kraftigt.” Dette er helt elementære grundholdninger i libertarianisme, som prioriterer individuel frihed højt og forsøger at minimere eller endog fjerne statsmagten. [15] Hvilket også må siges at Fremskridtspartiet prøver på at gøre. Alt dette stemmer også overens med at Mogens Glistrup har været studerende ved Berkeley universitet i Californien fra og har sandsynligvis stiftet bekendtskab med libertarianisme der, da det er ret udbredt i USA.

2.2 Forklaringer på valgets resultat.

Jeg vil prøve at komme med nogle mulige forklaringer på hvorfor valget endte som det gjorde den 4. december 1973. For at kunne komme med nogle forklaringer på det må jeg finde ud af hvilke personer der stemte på hvilke partier og prøve at finde ud af hvorfor de skiftede parti, og fastlagde vælgerstrømmene ved hjælp af en vandringsmatrice. Jeg vil også se på en kronik Sociologen Joachim Israel her skrevet og sætte den lidt i perspektiv til ”Et spark i røven” som handler om Frede Olsen der skifter fra Socialdemokratiet til Fremskridtspartiet.

2.2.1Analyse af partiernes vælgere

Det fremgår af bilag A1 under 1973, at 35 % af partiskifterne har stemt på

Fremskridtspartiet(Frp.), og 18 % på Centrum-Demokraterne (CD), hvor ”de gamle partier” ligger meget moderat omkring de 4-6 % af stemmerne. Det ses også at Frp. appellere til

15

http://da.wikipedia.org/wiki/Libertarianisme ( Da jeg godt ved at Wikipedia er en kilde man skal være kilde kritisk

overfor, har jeg tjekket flere andre hjemmesider for at se om det er det samme der står, bl.a. denne

http://www.danpato.com/9527/hvad-er-anarko-kapitalisme og har læst lidt inde på denne side http://liberator.dk/ og

det er ca. det samme der står derfor regner jeg wikipedia for en troværdig kilde)

Side 14

Side 14 af 27 mange af førstegangsvælgerne hvilket må siges at være de unge mennesker hvor 32 % af dem stemmer på Frp., men også Socialdemokratiet (S) henter 17 % af deres stemmer i denne kategori. Under kategorien ”tidligere sofavælgere” er det også Frp. der henter flest stemmer nemlig 29 % og igen er det S som henter anden flest med 26 %.

Dette viser at Frp. tiltrække vælgere som ikke har noget særligt politisk tilhørsforhold. Dette kan muligvis være fordi at Frp. ikke er som de andre partier, og tilfører dansk politik noget helt nyt da de taler et sprog så unge mennesker og vælgere der ikke gider sætte sig særlig meget ind i politik (sofavælger) kan forstå. Som jeg har skrevet flere gange i min opgave snakker bl.a. Glistrup meget jordnært og i deres partiprogram er der ikke så mange fremmedord for den almindelige dansker. Socialdemokratiet modtager også mange af førstegangsvælgere, men hvad årsager til dette har jeg ikke kunne fundet ud af.

Af bilag A2 under 1973 fremgår det at 46 % af vælgerne som stemte på Socialdemokratiet var pga. gruppeinteresse, og ved 22 % af deres vælgere var det pga. partitilhør, disse ting kategoriseres som langtidsfaktorer. Generelt ses det at Socialdemokratiet, Venstre(V) og Konservative (K) at vælgerne stemmer mest efter langtidsfaktorerne, mens ved de andre partier er det korttidsfaktorerne. Bemærkelsesværdigt er det at vælgerne ligger mere vægt på aktuelle spørgsmål end ideologier, hvilket afspejler jordskredsvalget rigtig godt da det bl.a.

var en overgang fra hvor vælgerne stemte ud fra enkelt sager i stedet for klassetilhørs forhold, dette kaldes også overgangen fra class voting til issue voting, hvilket har ”givet plads” til CD og Frp. som ikke henvender sig til nogen bestemt socialklasse, men er catch all partier. Det ses også at Frp. og CD henter forholdsvis 85 % og 62 % af stemmerne på de aktuelle spørgsmål, og at CD henter 25 % pga. tillid til partiet hvilket afspejler parcelhusejernes tillid til CD og Erhard Jakobsen.

Dette suppleres også af Bilag A3 hvor det fremgår at det er helt klart for vælgerne, hvad de 2 nye partier Frp. og CD har lagt vægt på i valgkampen. Det har altså lykkedes de 2 nye partier at ”markedsfører” deres budskaber bedre, end de ”gamle partiers” hvor deres største procentsatser helt klart ligger under kategorien ”andet”, kun SF har formået at gøre sig lidt bemærket omkring deres EF-modstand. En af grundene til at de nye partier har ”markedsført” sig så godt, er deres 2 meget karismatiske partiledere Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen som må siges at præge valgkampen, med deres holdninger til de aktuelle spørgsmål, som vælgerne lægger meget vægt på under denne valgkamp. De bruger også det nye medie fjernsynet meget og kommer på den måde ud i folks ”dagligstuerne” med deres budskaber.

Den sidste jeg vil inddrage er bilag B2 som viser tillid til politikerne, hvis man ser på år 1973

Side 15

Side 15 af 27 ses det at ca. 62 % af de adspurgte mener at politikerne tager for lidt hensyn til borgerne og ca. 83 % mener at politikerne ødsler med borgernes penge og i sammenhæng med det mener ca. 4 % at politikerne træffer de rigtige beslutninger for landet. Dette tyder altså på en udbredt utilfredshed med de nuværende partier, som især Frp. og CD var gode til at udnytte i deres valgkamp, det var også blandt vælgere med faldende tillid, at Frp. og CD hentede de

                               16
fleste vælgere fra de ”gamle partier”.

Jeg vil komme ind på forklaringerne til valgets resultat set i lyset af de forskellige

figurer/tabeller efter min analyse af vandringsmatricen da den også indgår i en af

forklaringerne.

Sociologen Joachim Israel har skrevet kronikken ”En følelse af magtesløshed” i Politiken den

21. december 1973, han har også nogle bud på vælgervandringerne. Her skriver han at der med sikkerhed er vælgergrundlag for Fremskridtspartier og Centrumdemokraterne. Han siger at vælgerne findes inde for 3 grupper, den første er den selvejende middelklasse, hvor vælgerne førhen typisk stemte på Det Konservative Folkeparti. Den anden gruppe er lavere tjenestemænd og funktionærer da disse er blevet ramt hårdt af inflationen. Den 3. gruppe er med stor sandsynlighed ufaglærte arbejdere og arbejdere der er ansat i mindre virksomheder.

Dette er den gruppe som Frede Olsen fra interviewet ”Et spark i røven” tilhører. Han er ufaglært arbejder som skifter fra Socialdemokratiet til Fremskridtspartiet pga. han mener, at socialdemokratiet er blevet overtaget af akademikere som Viggo Kampmann og Jens Otto Krag til fordel for arbejderne. Selv om Mogens Glistrup også er akademiker kan Frede Olsen godt lide ham, da han ikke mener at Mogens Glistrup taler ned til ham. [17]

Joachim Israel nævner også en 4. gruppe hvis den ikke er indbefattet at de andre og det er personer der ejer enfamiliehuse også kaldet parcelhuse, bondegårde og tofamiliehuse. I kronikken har Joachim Israel undersøgt hvem der ejede enfamilieshuse i 1965, han kommer frem til at 34 % af dem der ejer dem er arbejdere, og dette kunne være en årsag til at Socialdemokratiet mister så mange vælgere til Centrum-Demokraterne, da CD mærkesag var

                        18
at beskytte parcelhusejerne.

2.2.2 Analyse af vandringsmatrice fra

Vandringsmatricen giver et rigtig godt billede af hvordan vælgerne vandre mellem partierne, men det er ikke nøjagtigt da man ikke har noget system der registrer hvad den enkelte borger

16

Politica P. 436

17

Danmark i opbrud P. 67 nr. 24

18

Danmark i opbrud P. 60 nr. 20

Side 16

Side 16 af 27 stemmer ved hvert valg og derfor interviewer man folk ved valget omkring hvad man stemte denne gang, og hvad man stemte sidst, og derfor er det kun et lille udsnit af den Danske stemmeberettiget befolkning man har resultater fra, og de kan også sige noget usandt af den ene eller anden grund. Et eksempel på at vandringsmatricen ikke giver et nøjagtigt billedet af valget er at, ifølge vandringsmatricen fik De Konservative 13,7 % af stemmerne, men ved valget i 1973 fik de altså 16,7 %. Men Vandringsmatricer er da helt klart gode til at give et detaljeret billedet af vandringer mellem partierne.

19

Af vandringsmatricen fremgår det at fra 1971 til 1973 har Socialdemokratiet mistet 13,7 % af deres stemmer, disse er hovedsagligt gået til Frp. og CD som henholdsvis har fået 4,6 og 5,4 %, af Socialdemokratiets stemmer, ikke overraskende er den største vælgervandring sket fra S til CD, da CD er dannet af Erhard Jakobsen som forlod S lige inden valget for at danne CD, Dvs. at

66 % af Centrum-Demokraternes vælgergrundlag består af gamle S vælgere. Vandringen fra S til Frp. er den samme som Frede Olsen fortog. Socialdemokratiet er også det eneste parti som har afgivet vælgere til alle partierne, dog skarpt efterfulgt af R og V som har afgivet stemmer til alle andre i højre eller mindre grad utaget af SF. Det fremgår også at De Konservative har mistet vælgere til alle højrefløjspartierne, det er dog Frp. som har høstet flest af deres stemmer nemlig 3,9 %.

En anden spændende iagttagelse er at Det Radikale Venstre får flere vælgere fra ”de gamle partier”. Det ses også at småpartierne tilegner sig 8,3 % af stemmerne fra de andre partier, men dette vil jeg ikke komme nærmere ind på, da denne betegnelse både dækker Kristeligt Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti og Retsforbundet.

Jeg kan ud fra de overstående informationer sige at:

En af forklaringer på valgets resultat er at, Frp. og CD repræsentere nogle holdninger som forskellige grupper i befolkningen havde, men som ikke var repræsenteret ved de 5 ”gamle partier”. Bilag A2 viste også at vælgerne stemte mere efter de aktuelle spørgsmål end ideologier, hvilket var starten på overgangen fra class voting til issue voting, og det var her CD og Frp. hentede mange af deres vælgere, fordi socialklasserne var i opbrud og dette gjorde plads til catch all partierne, som lægger vægt på enkelt sager i stedet for socialklaser. Dette

19

Vandringsmatricen er fra vælgere i 70’erne P. 21

Side 17

Side 17 af 27 bliver underbygget af bilag A3 hvor det fremgår at vælgerne ved hvad Frp. og CD står for i valgkampen nemlig de aktuelle spørgsmål såsom Indkomstskat, Bureaukrati og

Parcelhusskatter, mens det er meget usikkert med de andre partier står for. Altså har Frp. og CD været meget bedre til at markedsfører sig bl.a. ved hjælp af fjernsynet.

Bilag B2 viser en udbredt utilfredshed fra vælgerne omkring folketingspartierne, det er også det Frede Olsen siger, at han ikke føler at Socialdemokratiet er for arbejdere længere, og dette understøtter Joachim Israel da han viser at 34 % af dem der ejer parcelhuse er arbejdere, og Socialdemokratiet vil beskatte parcelhusene, det forklarer den store vælger vælgervandring fra S til CD på 5,4 % som fremgår af vandringsmatricen.

Så alt i alt kan man kort sige at en af forklaringerne kan være at de 5 ”gamle partier” har forsømt at repræsenterer en stigende gruppe borgeres holdninger, og ikke har været omstillingsparate til nedbruget af de sociale klasser hvilket gav plads til de 2 catch all partier CD og Frp som appelleret til alle samfundsklasser.

3. Diskuter om valget i 1973 fik varige konsekvenser for dansk politik.

Jeg vil se på om det opbrud af partisystemet som skete ved Jordskredsvalget er forsat, og om den har medført nogen varige konsekvenser for dansk politik. Jeg undersøger om opbruddet har ændret folks vælgeradfærd. Til sidst vil jeg prøve at klarlægge om den mistillid som var til politikerne om det har haft nogle konsekvenser.

3.1 Hvordan er det gået med de 3 nye partier siden 1973

Hvis man starter med at se på de partier som gjorde at valget i 1973 blev til Jordskredsvalget altså, Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, er ingen af dem repræsenteret i Folketinget mere og derfor har deres succes været kortvarig. Centrum- Demokraterne blev opløst den 1. februar 2008 men har dog ikke været repræsenteret rigtigt i Folketinget siden år 2001. Kristeligt Folkeparti har ikke rigtigt været repræsenteret i Folketinget siden valget i 2005 hvor de ikke blev valgt ind, de er dog også blevet repræsenteret i Folketinget af løsgængeren Per Ørum Jørgensen som kom fra K men skiftede til Kristendemokraterne som de skiftede navn til i år 2010. Fremskridtspartiet har ikke været repræsenteret i folketinget siden 1999 hvor de 4 Folketingsmedlemmer meldte sig ud af Frp.

pga. interne stridigheder og dannede gruppen Frihed 2000. Dog skete der en sprængning af Fremskridtspartiet i år 1995 hvor bl.a. Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup forlod partiet og stiftede Dansk Folkeparti som nu er blevet Danmarks tredjestørste parti, og i takt med at DF blev støre år efter år blev Fremskridtsparitet mindre. Så derfor kan

Side 18

Side 18 af 27 man sige at det var en kortvarig succes de 3 partier fik, dog dannede udbryderne af Fremskridtspartier DF.

3.2 Klassepartisystemets opbrud og eftervirkninger deraf

Jordskredsvalget var et opbrud af klassepartisystemet, som er at vælgerne stemmer efter deres klassetilhørsforhold. Dvs. at en arbejder stemte på Socialdemokratiet, hvis man var bonde stemte man på venstre, hvis man var husmand stemte man Det Radikale Venstre og hvis man var Højre embedsmænd, funktionærer og selvstændig i byerne stemte man De konservative. [20] Dette opbrud gjorde at vælgerne ikke i lige så høj grad stemte efter deres klassetilhørsforhold men mere efter enkeltsager og hvad der var bedst for dem selv. Disse tendenser ser vi fordi samfundet er i gang med overgangen fra industrisamfundet til det postindustrielle samfund som også kaldes service- og informationssamfundet. I det postindustrielle samfund har befolkningen en stor frihedstrang og individualisering får en støre og støre rolle. Det er et samfund som består af minoriteter, hvilket vil sige at samfundet består af forskellige mindretal med forskellige interesser. Det er også det der sker indenfor politik af samfundsklasserne får mindre betydning og man tænker mere på hvad der er godt for en selv i forhold til fællesskabet og derfor bliver der en mulighed for catch all partierne fordi samfundsklasserne er i opbrud og befolkningen bliver mere individualiseret. Der er altså en lille begyndende tendens til en overgang til markedspolitik hvor partierne i højre grad skal konkurrere med hinanden om vælgernes stemmer, og hele tiden være klar i mæglet om de aktuelle spørgsmål som er oppe i tiden da de begynder at få meget stor betydning i valg af parti. Det nye moderne massemedie fjernsynet får også en afgørende betydning. Fjernsynet flytter valgkampen fra forsamlingshusene i den lille by, til en landsdækkende valgkampsdebat hvor man hører de medietrænede politikere såsom Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen repræsenterer paritet i stedet for en lokal kandidat. Nedbrydningen af klassepartisystemet gjorde at der blev plads til nogle nye slags partier som lagde meget vægt på enkeltsager og derfor samlede vælgere fra alle samfundsgrupper disse partier som der kom 2 ind af i 1973, nemlig Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne man kalder dem for catch all partier som jeg kort nævnet længere oppe.

Et andet tegn på at socialklassernes betydning bliver opbrudt ved jordskredsvalget er en borgerliggørelse af arbejderne som fremskridtspartiet hovedsagligt stod for. Disse opbrud

20

Dansk politik i international sammenhæng P. 87

Side 19

Side 19 af 27 medfører en ny højre- venstre skala som jeg beskriver på næste side.

3.3 Indførelsen af den nye højre- venstre skala

Professor i politisk sociologi ved Århus univesitet Ole Borre har skrevet en kronik til dagbladet Politikken hvor han bl.a. berører den nye højre- venstre skala.

Den yngre generation af vælgere hæfter sig i stigende grad ved partiernes holdninger på de aktuelle spørgsmål, end på den ældre generation og i takt med at der op igennem 70erne og i starten af 80erne bliver flere og flere som tilhører den generation som stemmer, mere efter aktuelle spørgsmål, og der bliver mindre af den generation, som stemmer på den gammeldags facon altså efter ideologiske eller socialklasse forhold, derfor bliver det nødvendigt at indfører en ny dimension i politik som man kalder det ny venstre og det ny højre. I 1980´erne hvor man indførte det ”ny venstre” gik man ind for miljøbeskyttelse, ligeberettigelse mellem mænd og kvinder, tolerance over for afvigere og mindretalssynspunkter, en liberal indvandreholdning og øget ulandshjælp. Det ny højre er så stik modsat. Det er dog vigtigt at sige at den nye dimension ikke erstatter den gamle højre-venstre skala, men de blive kombineret så der kommer et todimensionelt billede i stedet for. [21]

Det smarte ved den nye højre- og venstre skala er at man selv vælger emnet eller emnerne der stilles op, disse ting jeg skrev længere oppe var ting man diskuterede meget i 80´erne. Hvor man i dag ville se helt andre emner.

Jeg har lavet en tegning i Paint som viser den ny skala, hvor man først afsætter dem ideologisk og derefter værdipolitisk.

21

Kronik i politikken søndag 13. marts 1994 ” Den ny politik” af Ole Borre

Side 20

Side 20 af 27

Et tegn mere på at den gamle højre- venstre skala ikke længere var den politik drejede sig om, var at de partier som kom ind i Folketinget i 1960´erne og 1970´erne alle på hver sin måde appellerede til vælgerne på tværs af deres klassetilhørsforhold. Op igennem 1970´erne appellerede SF i stigende grad til bevægelserne blandt venstrefløjsakademikere. Også Fremskridtspartier med deres populistiske budskaber prøvede at hente vælgere fra både højre og venstre. Men også Centrum-demokraterne der appellerede til den bedrestillede og

                       22
ideologiløse parcelhusejer.

Mogens N. Pedersen og Jørgen Elklit er begge professorer i statskundskab på henholdsvis Syddansk- og Århus universitet, de har sammen skrevet en artikel ”30 år efter

Jordskredsvalget” til tidsskriftet Politica hvor de konkludere at Jordskredsvalget var et opbrud af et partiformat hvor kun fire-fem partier var relevante, til et ekstremt pluralistisk system hvor de fleste har vist sig relevante. Mogens N. Pedersen og Jørgen Elklit mener også at den gamle højre- venstre skala bliver udvidet med en ny dimension ”det nye højre og ny venstre”. Men de mener ikke at den sætter tydelige spor i folketingsarbejdet og i relation mellem Folketinget og regering. De skriver ” Det var, som om de gamle partiers politikere for alt i

                                                         23
verden ville bevare tidligere tiders normer for parlamentarisk arbejde”.

De mener første at den nye skala rigtig blev tydelig i midt 90´erne med Dansk Folkepartis indtog og i særdeleshed ved valget i 2001 hvor Dansk Folkeparti sikkert og bevist benyttet sig af de 2 dimensioner igennem medierne. Dog mener Elklit og Pedersen at skalaen hele tiden har været synligt på vælgerplanet den var bare kommet ind i folketingssalen.

3.4 Populisme og marginalvælgere i Danmark

Overgangen fra klassepolitik til markedspolitik som lige så stille startede ved jordskredsvalget har også medført at populismen har gjort dit indtog i dansk politik.

Populisme har fået en lidt anden betydning nu om dage, end dens oprindelige betydning. Nu om dage er det mere et udtryk man bruger når politikerne til enhver tid forsøger at gøre det der er mest populært, i befolkningen lige i det øjeblik hvor emnet er oppe. I dens oprindelige betydning kan man snakker om højrefløjs- og venstrefløjspopulisme. Venstrefløjspopulismen

22

Politica P. 438

23

Politica P. 373

Side 21

Side 21 af 27 retter sig mod ”De kapitalistiske magthavere og deres lakajer”, i Danmark har vi haft et parti ved navn Fælleskurs som var udpræget Venstrefløjs populistisk. Højrepopulisme retter sig mod den kulturelle og intellektuelle overklasse anklages for at være for venstredrejet og den har oftest en patriotisk eller nationalistisk tendens. I 1990 opstod der noget nyt som hedder nationalpopulistisk partier, hvor kritikken retter sig mod indvandring af kulturfremmede

mennesker og et ”forræderi” hos politikerne og den kulturelle elite der lader det ske.^{24}

Mikkel Thorup som er adjunkt, ph.d. på Aalborg universitet mener at populismen sagtens kan relateres til Jordskredsvalget han skriver at ”1970’erne udvikledes det populistiske sprog i Danmark med Fremskridtspartiet og Centrumdemokraterne, og der blev skabt en stærk antagonistisk grænse mellem folket og magten. Påstanden var, at den tjenende stand havde udviklet sig til den herskende stand, og at den foragtede den brede befolkning. Den nye statselites interesser var de modsatte af befolkningens, der

                  25
krævede mere individuel frihed. Mikkel Thorup mener det populistiske sprog blev udviklet i

Danmark i 1970´erne. Hvilket stemmer overens med at opbruddet af klassepolitikken som medførte den nye højre- venstre skala, og gjorde plads til catch all partierne, som benyttet sig af populismen.

En anden konsekvens af opbruddet af klassepartisystemet som skete ved jordskredsvalget er at der er kommet flere marginalvælgere, hvilket har givet et fald indenfor class voting og en stigning indenfor issue voting, hvilket har gjort det svære at forudsige tilslutningen til et politisk parti, da det er blevet mere. usikkert hvor vælger ”sætter deres endelige kryds henne”.

3.4 Tillid og legitimitet.

Fra midten af 60´erne og ti år frem var der en voksende tillidskrise mellem politikerne og befolkningen, som eskalerede ved jordskredsvalget. Ifølge Lipset og Rokkans teori fra 1967 stabiliseres partisystemerne, fordi partierne opnår en status som institutionelle kanaler for repræsentation af socialklasser og kulturelle grupper i parlamentet. Men for at partisystemerne kan fungere skal de have legitimitet, og udviklingen fra 1966 til 1973 tyder på et tab i legitimiteten for det politiske system bl.a. grundet at under 15 år med socialdemokratiske ministrere, havde de borgerlige vælgere forstillet sig nogle helt urealistiske idéer med hvad en borgerlig regering kunne udrette fra , de fik tværtimod ført en politik som medførte skattestigninger og meget stigende lønindkomster. Da den socialdemokratiske regering kom tilbage i 1971, udmundede det i en masse frustrationer

24

Samfundsstatistik P. 145

25

http://modkraft.dk/sektion/kontradoxa/article/politik-er-krig-og-de-andre-er (16-12-11)

Side 22

Side 22 af 27 som blev ”vand på Mogens Glistrup mølle” som udnyttet utilfredsheden i sine politiske kampagner. Alt dette medførte et stærk fald i tilliden til politikerne fra I 1971 var tilliden fra vælgerne til politikerne 27 % og den faldt så til 18 % i 1973 og mistilliden fra vælgerne steg fra 46 % til 62 % [26]. Ole Borre snakker om en ny dimension vinder frem som han kalder tillidsdimensionen. Denne går på tværs af højre- venstre dimensionen men dette er dog kun en midlertidigt indslag i vælgernes holdningsmønstre da Alle indikatorer peger på at partisystemet genvandt sin legitimitet op igennem 1970´erne. Ved folketingsvalget i 1979 var andelen af folk der viste tillid til partisystemet på 26 % så nu er den oppe på 1971-niveauet, og ved valget i 2001 var tillidsandel oppe på 32 %. Derfor mener jeg ikke at tillidsdimensionen har haft varige konsekvenser for dansk politik. Den har da lidt et alvorligt knæk i 1973 og har også haft store udsving under ”tamil sagen” i begyndelsen af 1990´erne men generelt mener jeg ikke at vi bruger tillidsdimensionen som et supplement til den traditionelle højre- venstre skala der bruger vi mere værdi politikken som en supplement som jeg har skrevet om længere oppe.

Delkonklusion

Jeg kan konkludere at valget i 1973 fik varige konsekvenser for dansk politik. Opbruddet af klassepolitikken fik sin start ved Jordskredsvalget og medførte en langsom overgang til markedspolitikken i takt med at Danmark var i gang med overgangen fra industrisamfundet til det postindustrielle samfund hvor de socialklasser får mindre betydning. Både Ole Bore, Mogens N Pedersen og Jørgen Elklit mener at vi fik et supplement til højre- venstre skalaen efter Jordskredsvalget som de kalder det ny højre og ny venstre som er værdipolitisk, men de er også alle 3 enige om at den ikke var ligeså tydeligt ind på Christiansborg, som den var på vælger planet lige efter Jordskredsvalget. Mikkel Thorup fra Århus universitet mener at en anden konsekvens af opbruddet med klassepolitikken, var at Fremskridtspartiet og Centrum- Demokraterne udviklet populismen op igennem 70’erne. Der blev også flere marginalvælgere som benyttede sig af issue voting og derfor kom der et fald i vælgere der benyttede sig af class voting. En anden tendens der viste sig ved Jordskredsvalget var en stigende mistillid til politikerne og en faldene legitimitet, hvilket Ole Borre er inde på skaber en ny midlertidig dimension til højre- venstre skalaen ”tillids dimensionen”. Denne mistillid og den nye ”tillidsdimension” mener jeg dog ikke har haft varige konsekvenser for dansk politik.

26

Politica P. 436

Side 23

Side 23 af 27

Konklusion

Ud fra min opagave kan jeg konkluderer at forud for Jordskredsvalget har der været en række forskellige oprør som har ført til dannelsen af Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti.

Fremskridtspartiet bl.a. var imod indførelsen af kildeskatten, og Kristeligt Folkeparti var imod legaliseringen af pornografien og indførelsen af den frie abort. Det sidste parti

Centrumdemokraterne blev dannet da stifteren Erhard Jakobsen var imod en tiltagende venstredrejning som partiet havde taget under formanden Anker Jørgensen. Valget i 1973 er det største stemmeskred der har været i Danmark nogensinde. 44 % af alle vælgerne skiftede partier, folketingets partier gik fra 5 til 10 og en tredjedel af folketingets medlemmer blev udskiftet. Fremskridtspartiet blev Danmarks 2. største parti og, regeringen blev en Venstre-mindretalsregering, med Poul Hartling som statsminister. Hans parti havde støtte fra CD, Krf , K og R. Analysen af Fremskridtspartiets partiprogram viste at partiprogrammet ligger meget tæt på ideologien libertarianisme. Under kategorien ”den offentlige sektor” skriver Frp. at man kunne løse Danmarks betalingsbalanceproblem ved at overflytte kontorsektorens folk til mere produktive erhverv og mindske inflationen. Ifølge en rapport fra ”de økonomiske råd” var Danmarks betalingsbalances underskud på 2,9 mia., derfor mener Fremskridtspartiet at Danmark kan tjene 2,9 mia ved at rykke kontorsektorens folk. Den anden gruppering af partiprogrammet er ”mindskning eller omformulering af lovgivningen.” her skriver fremskridtspartiet at alle de danske love skal reduceres så de kun kommer til at fylde 0- 20 % af det nuværende omfang hvis det er muligt. En forklaring på valgets resultat kunne være at de 5 ”gamle partier” har forsømt at repræsentere en stigende gruppe borgeres holdninger, og ikke har været omstillingsparate til nedbruget af de sociale klasser hvilket har givet plads til de to nye catch all partier CD og Frp. som ikke appellere til en bestemt samfundsklasse men til vælgere der har de samme holdninger som dem. Valget i 1973 har fået varige konsekvenser for dansk politik. Det var Jordskredsvalget som startede opbruddet af klassepolitikken som medførte en langsom overgang til markedspolitikken også kaldet class voting til issue voting.

Ole Bore, Mogens N Pedersen og Jørgen Elklit mener at vi fik et supplement til højre- venstre skalaen efter Jordskredsvalget som de kalder den ny højre og ny venstre skala. Denne skala måles efter værdipolitik og er et supplement til den gamle højre- venstre skala. Denne blev dog først ”rigtig” synlig op gennem 90’erne men den fik sin start efter jordskredsvalget. Ifølge Mikkel Thorup, fra Århus univesitet, er en anden konsekvens at populismen blev udviklet op gennem 70’erne med de nye catch all partier. En anden tendens var en stigende mistillid til politikerne og en faldene legitimitet, hvilket Ole Borre mener skaber en ny dimension til

Side 24

Side 24 af 27 højre- venstre skalaen ”tillidsdimensionen”. Dette har dog ikke har haft varige konsekvenser for dansk politik.

Side 25

Side 25 af 27

Litteraturliste

Bøger:

Borre, Ole, Nielsen, Hans Jørgen, Sauerberg Steen og Worre Torben: Vælgere i 70’erne, Akademisk forlag universitetsforlaget i København 1978

Bähr, Henrik Arbo-, Christensen, Allan og Knap, Niels: Samfundsstatistik 2011, Columbus

2001

Friisberg, Gregers: Politik – dansk politik i internationalt perspektiv, Columbus 2008 KÜhle, Ebbe: Forandring & Dilemmaer Danmarkshistorien efter 1973, Gyldendal 2001

Nielsen, Ebbe Foged-, Nielsen, Kim Mølgaard og Jensen, Palle Roslyng-: Fra krig til krise kilder til danmarks historien 1945-82 Gyldendal 1984

Nielsen, Ebbe Foged-, Nielsen, Kim Mølgaard og Jensen, Palle Roslyng: Danmark i opbrud tekster til danmarkshistorien efter 1945, Gyldendal 1994

Nissen, Henrik S.: Danmarks Historien bind 14, Gyldendal og Politikken 2004

Skou, Kaare R.: Demokratiets danmarkshistorie gennem 150 år, Aschehoug 1999

Stubkjær, Jens: Glistrup for retten, Aktuelle bøger 1974

Villaume, Poul: Danmarks Historien Bind 15, Gyldendal og Politikken 2005

Tidsskriftet Politica Årgang 35, nr. 4, 30 år efter jordskredsvalget

Artikler:

Ole Borre: Den ny politik, Kronik i politikken, søndag D. 13 marts 1994

Hjemmesider:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/mellemspil-/ (29-

11-2011)

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folketingsvalget-1971/ (30-

11-2011)

Side 26

Side 26 af 27

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folketingsvalget-1973/ (30-

11-2011)

http://www.dors.dk/graphics/Synkron-
Library/Publikationer/Rapporter/Gamle%20rapporter%201962-
1996/1974%20FEBRUAR.pdf () side 15

http://da.wikipedia.org/wiki/Libertarianisme ( Da jeg godt ved at Wikipedia er en kilde man

skal være kilde kritisk overfor, har jeg tjekket flere andre hjemmesider for at se om det er det

samme der står, bl.a. denne http://www.danpato.com/9527/hvad-er-anarko-kapitalisme og
har læst lidt inde på denne side http://liberator.dk/ og det er ca. det samme der står derfor
regner jeg wikipedia for en troværdig kilde) (15/12-2011)

http://modkraft.dk/sektion/kontradoxa/article/politik-er-krig-og-de-andre-er (16-12-11)

Det udleveret bilag er fra:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fremskridtspartiets-foerste-

partiprogram-oktober-1973/

Side 27

Side 27 af 27

Bilag:

Bilag A1: Vælgere i 70’erne P. 28

Bilag A2: Ibid. P. 33

Bilag A3: Ibid P. 45

Bilag B1: Samfundsstatistik 2011 P. 43