SRP: Mediernes rolle i fortællingen om krig | Samfundsfag A og Historie A

Side 1

Mediernes rolle i fortælling om Krigen

Studieretningsprojekt i samfundsfag/historie

STX 3.g

3.s

Vejledere: Anne Ji Olsen og Tine Valbjørn Andersen

21. december 2015

STX 3.g

Side 2

Abstract

This project investigates the media as a political institution in a complex battle to set and navigate the political agendas and not least the public opinion in only war situations. The paper shows how the attention on the roll of media has become more significant in recent decades, partly due to the generally known fact that media coverage changed the outcome of the Vietnam War (). In this occasion the study compares the Vietnam War to the war in Afghanistan () to see if any differences or similarities appear. Further more, the project analyses whether there has been any systemically change in American war journalism – among here the use of sources and accentuation of specific aspects and themes. It is shown that American media coverage in war zones today are strongly influenced by military based information. The study indicates that the U.S. military may have changed their media strategy since the Vietnam War and having no intentions to undo it. The study finishes with a discussion on the role of media in modern society and how western critics and enemies may have more to say in terms of the internet and technological improvements.

Side 3

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................................. 1

1. Karakteriser mediernes udvikling siden 1960’erne og redegør for relevant medieteori .... 1

1.1 ͏Broadcast-mediet ................................................................͏.................................................... 2

1.2 ͏Internettet ................................͏............................................................................................... 2

1.3 ͏De sociale medier .................................................................................................................... 3

1.4 ͏Forskning om ”bias” ............................................................................................................... 3

1.5 ͏Paul Barans ”types of networks” ............................................................................................. 4͏

1.6 ͏Kanyleteorien og referencemodellen ...................................................................................... 5

1.7 ͏Delkonklusion ......................................................................................................................... 6

2. Redegør for USA’s rolle i henholdsvis Vietnamkrigen (ca. ) og krigen i

Afghanistan () og undersøg i hvor høj grad disse er sammenlignelige!......................!6!

2.1 ͏Forskelle i tid .......................................................................................................................... 6

2.2 ͏Forskelle i geografi og militært engagement ........................................................................... 7

2.3 ͏Forskelle og ligheder i fjendebillede ....................................................................................... 7

2.4 ͏Ligheder i krigsoprindelse ...................................................................................................... 8

2.5 ͏Ligheder i krigsførelse ............................................................................................................ 8

2.6 ͏Ligheder i diskussionen om krigstype .................................................................................... 9

2.7 ͏Ligheder i mediedækning ..................................................................................................... 10

2.8 ͏Delkonklusion ....................................................................................................................... 11

3. Analyser selvvalgte kilder mhp. at belyse og sammenligne amerikanske mediers dækning af Vietnamkrigen og krigen i Afghanistan ............................................................................... 12

3.1 ͏Kilde 1 – ”South Vietnamese Drop Napalm on Own Troops” (New York Times) ............... 12

3.2 ͏Kilde 2 – ”Hostages killed in US drone strike” (CNN) ......................................................... 14

3.3 ͏Militærets magt over fortællingen af Vietnamkrigen og krigen i Afghanistan .................... 15

3.4 ͏Kilde 3 – ”Child killed in drone strike in Afghanistan” (MSNBC) ...................................... 17

3.5 ͏Delkonklusion ....................................................................................................................... 18

4. Diskuter hvorvidt krigsførende nationer, i disse tilfælde USA, har fået større eller mindre magt over fortællingen om krigen siden 1960’erne, inddrag bilaget ”One Day in

Charkh” af Nagieb Khaja (2015) ............................................................................................. 18

4.1 ͏Amerikansk mediecensur og ”fjendebilleder” ...................................................................... 19 Konklusion ............................................................................................................................... 20 Litteraturliste ........................................................................................................................... 22

Side 4

1

Indledning

“We are Americans first and correspondents second”^{1} sagde en patriotisk journalist til præsident

Dwight D. Roosevelt under 2. Verdenskrig. Omkring to årtier senere kæmpede USA også en omfattende krig; men her var rollerne mere eller mindre byttet om. I årene efter Vietnamkrigens afslutning opstod det synspunkt, blandt især amerikanske soldater, officerer og politikere, at det var medierne, der havde tabt krigen – også selvom det senere har været svært at finde entydige beviser

for en sammenhæng mellem en kritisk dækning af Vietnamkrigen og krigens ”resultat”^{2}. I denne

opgave vil forholdet mellem mediernes rolle i Vietnamkrigen (”gammel” krig) og krigen i

Afghanistan (”ny” krig) blive undersøgt og analyseret ud fra bl.a. Paul Barans internetteori og forskningen om ”bias”. Endvidere vil forholdet mellem medier og militær blive analyseret. Til sidst vil opgaven diskutere og analysere, hvilke betingelser og tendenser, der gør sig gældende for den generelle fortælling af krig, og om denne har ændret sig.

1. Karakteriser mediernes udvikling siden 1960’erne og redegør for relevant medieteori

Denne karakterstik og redegørelse er udarbejdet på baggrund af ”On distributed communications networks” (1962) af Paul Baran samt med viden fra Rand.org og diverse lærebøger i samfundsfag

(altså skriftlige fremstillinger og teoribøger, bl.a. ”MedierNU” af Rune Valentin Gregersen).

Ydermere har jeg brugt adjunkt i samfundsfag og dansk Rune Gregersen og professor Stig Hjarvard til at belyse mediernes udvikling. Netop Paul Barans teorier om internettet er særligt interessant idet denne har hjulpet det amerikanske militær med at udvikle internettet; i en direkte perspektivering til informationsstrømmenes udvikling skabes deres heraf en fin forståelse for, hvordan Vietnam-krigen og krigen i Afghanistan fremstilles i medierne, og hvordan viden fra disse kommer ud til befolkningen. De nævnte fremstillinger har alle afsnit omhandlende mediernes rolle i samfundet og er dermed god til opbyggelse af baggrundsviden omkring emnet med henblik på teori og teoretiske begreber. Dette afsnit vil først belyse mediernes teknologiske udvikling for så at kigge på mediernes betydning for samfundet samt informationsstrømmenes flydning og placering. Til sidst vil der forekomme to teoretiske beskriveler vedr. forholdet mellem medier og mennesker.

1

Sweeney, M.S. (2006:105). The Military and the Press: An Uneasy Truce.

2

Carruthers, S.L. (2011). The Media at War (2nd edition)

Side 5

2

1.1 Broadcast-mediet

Broadcast-mediet omfatter hovedsagelig radio og tv. Broadcast-mediet forstås som ”transmissions

[that] are intended for direct reception by the general public or a target audience, which may include

                             3
audio, video and/or data services.” Fjernsynet blev allerede opfundet i 1920’erne men var ikke

forbeholdt befolkningen før slutningen af 1940’erne. I september 1960 deltog præsidentkandidaterne John F. Kennedy og Richard Nixon i USA’s første tv-transmitterede debat. Endvidere var 1960’erne kendetegnet ved hovedsageligt amerikanske tv-stationers reportager om begivenheder og

                                                                     4
brændpunkter fra Vietnamkrigen. Vietnamkrigen betegnes som den første ”TV-krig” . I starten af

krigen var det hovedsageligt den trykte presse, der formidlede historierne, men som årene gik, fik tv-stationernes udstationerede krigskorrespondenter mere magt over fortællingen af krigen.

Broadcast-mediet ændrede sig radikalt efter attentatet på John F. Kennedy, hvor tv-stationernes

                                             5
øjeblikkelige dækning af begivenheder for alvor tog fart

. I 1965 skete der en teknologisk udvikling, der gjorde det muligt for fotografer og journalister at sende deres beretninger næsten direkte hjem til det amerikanske folk. Dette betød, at der dagligt blev vist optagelser af de blodige kampe, som kostede tusindvis af mennesker livet. Op i gennem 70’erne og 80’erne gjorde satellittransmissioner det muligt at dække nyheder fra forskellige steder i verden. Dette resulterede i live-transmissioner eller ganske hurtig dækning af vigtige politiske begivenheder.

1.2 Internettet

Internettet udspringer af broadcast-mediet. I 1990’erne oplevede man en markant stigning i antallet af personer, der modtog nyheder og politisk information fra internettet. Internettet er en betegnelse for forbindelsen af en computer til en anden computer, uanset hvor i verden denne befinder sig.

Internettet gjorde det pludseligt muligt – i takt med den elektroniske journalistik – at give befolkningen hurtigere informationer. I slutningen af det 20. århundrede blev de fleste aviser og nyhedskilder fra tv gjort elektroniske på internethjemmesider. Informationer der kommer fra en internethjemmeside betegnes som et internetmedie.

3

http://bts.ieee.org/about-bts.html

4

En krig, som medierne bragte direkte ind i stuerne, og som befolkningen, primært den

amerikanske, derfor fik leveret med levende billeder fra krigens brændpunkter
5

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2511916/How-JFK-assassination-transformed-media-

coverage-Broadcasting-live-breaking-news-born.html

Side 6

3

1.3 De sociale medier

Efter årtusindskiftet blev den elektroniske journalistik udvidet til at omfatte de sociale medier. De sociale medier beskriver den sociale interaktion mellem brugere, hvori man kan dele og udveksle

           6
informationer. De sociale medier udspringer af internettet. Sociale medier omfatter bl.a. populære

internethjemsider som f.eks. Facebook og Twitter. Disse har i høj grad øget den kulturelle globalisering og de sociale relationer, hvorved forskellige kulturer og værdier bliver knyttet tættere sammen. I denne sammenhæng kan man inddrage referencemodellen, der antager, at det ikke blot er en opinionsleder (som f.eks. ved broadcast-mediet i 1960’erne), men det samlede sociale netværk, der diskuterer mediebudskaber og prøver holdninger af.

1.4 Forskning om ”bias”

Begrebet bias^{7} er tæt forbundet med en marxistisk inspireret ideologikritik af nyhedsmedierne. Man

arbejder i dag ud fra en medieinstitutionel bias. Denne forstås ikke som forårsaget af individer eller systemers politiske overbevisninger, men er tværtom et resultat af den måde, som tv’s produktionsprocesser er organiseret på. Det er bl.a. de journalistiske nyhedskriterier, formatkrav, den redaktionelle opdeling og de økonomiske ressourcer der får den medieinstitutionelle bias til at fremstå i formidlingen af informationerne. Den medieinstitutionelle bias arbejder også ud fra det synspunkt, at tv-nyhedernes bias i høj grad bliver påvirket af de nationale værdier og normer. Den medieinstitutionelle bias gør desuden op med den traditionelle bias, der forudsætter at medierne er

indbegrebet af objektivitet; tværtimod er den politiske venstre/højre-skala i dag i opløsning pga.

primært de amerikanske tv-mediers produktionskrav såsom høje seertal, økonomisk rationalisering m.m. I et krigsperspektiv hævder man, at mediemanipulationen – for ikke at tale om mediecensuren

– har nået uanede højder, og at mediernes saglige og upartiske dækning af netop krige bliver et

                            8
afgørende demokratisk spørgsmål.

6

http://www.faktalink.dk/titelliste/unge-og-sociale-medier/hele-faktalinket-om-unge-og-sociale-

medier
7

”Bias defines a tendency to frame different actors, events and issues in the same way, to select and highlight the same sort of selective realities, thus crafting a similar tale across a range of potential

news stories.”- Ørsten, Mark (2006:134)
8

Aagaard, Charlotte (2014:140)

Side 7

4

1.5 Paul Barans ”types of networks”

Som vi kan læse i ovenstående afsnit bliver internettet først rigtig udbredt og tilgængeligt for civilbefolkningen i 1990’erne – det er dog særligt interessant, at internettet i lang tid forinden

                                                                               9
hovedsageligt er et militært foretagende, hvor det benyttes som kommunikations- og kontrolmedie .

Internettets udvikling tager for alvor fart i 1962, hvor man året forinden var tæt på en

            10
atomkatastrofe . De højeste instanser i USA blev pludselig opmærksomme på nødvendigheden af at

opbygge et kommunikationssystem, der kunne overleve en eventuel atomkrig. Det blev klart for disse, at det hidtil eksisterende kommunikationsnet var sårbart. En polsk-amerikansk ingeniør og forsker ved The RAND Corporation kaldet Paul Baran tilbød det amerikanske militær at designe et mere robust kommunikationsnetværk, hvorved fokus skulle være på redundans og digital teknologi. Med udgangspunkt i ”On distributed communications networks” fra september 1962 inddelte Paul Baran

                                                       11
især internettet i to kategorier: det centraliserede og det distribuerede

. I et mediemæssigt perspektiv er nedenstående model særligt interessant idet man kan bruge den til at kigge på, hvordan informationsstrømmene flyder, og hvor disse er placeret.

Det centraliserede internet (A) er det mest sårbare. Destruktion af det centrale knudepunkt vil ødelægge en hver form for kommunikation med endestationen (modtagerne). Paul Baran illustrerer ved hjælp af ”stjerner” (knuder) og ”links” (tråde), hvordan de to andre kommunikationsnetværker er opbygget. Paul Baran hævder, at der f.eks. i det decentraliserede internet (B) forekommer ”[…]a

9

http://www.rand.org/about/history/baran.html

10

Jf. Cubakrisen

11

”Although one can draw a wide variety of networks, they all factor into two components: centralised (or star) and distributed (or grid or mesh)” – Paul Baran

Side 8

5 hierarchical structure to a set of stars connected in the form of a larger star with an additional link

forming a loop.” Et sådan internet er decentraliseret, fordi ikke alle stjernerne/trådene er afhængig af

et enkelt punkt – store dele af informationsstrømmene vil dog stadigt gå tabt, hvis blot et fåtal af links og stjerner destrueres, som vil have stor betydning for resten af internettet. Endelig kommer vi til det distribuerede internet, som Paul Baran anså som det mest praktiske. Her er informationsstrømmene totalt uafhængige af hinanden og vil flyde uproblematisk uanset om en stor del af links og stjerner er blevet destrueret. Netop idéen om et distribueret internet har resulteret i ”the World Wide Web”, som vi kender det i dag.

1.6 Kanyleteorien og referencemodellen

Kanyleteorien var den første teori, der beskæftigede sig med forholdet mellem medier og modtagere.

Kanyleteorien blev udviklet i 1920’ernes USA og fokuserede især på de skadelige virkninger,

voldsfilm i medierne havde på unge og børn.^{12} Teorien konkluderer, at der er et direkte forhold

mellem det, folk f.eks. ser i fjernsynet og deres holdninger. Man kalder den kanyleteorien, fordi den antager, at kommunikation kan sprøjtes direkte ind i modtagerens årer. Teorien har fået kritik for at reducere folk til at være passive modtagere af mediernes informationer uden at reflektere over budskaberne og den ”bias”, medierne pålægger. I dag er de fleste medieforskere enige om, at kanyleteorien er forældet. Det skal blandt andet ses i det lys af, at det var det centraliserede internet, der dominerede mediernes funktion som offentlig rum og kommunikationskanal mellem borgere og beslutningstagere på daværende tidspunkt.

På baggrund af det distribuerede internet har man udviklet nye teorier om mediernes indvirkning på modtagerne. Én af dem er referencemodellen. Referencemodellen antager, at det ikke blot er en opinionsleder, men det samlede sociale netværk, der kan bruges til at diskutere mediebudskaber og prøve holdninger af. Der sker altså en refleksion og bearbejdelse af mediernes informationer ud fra den omgangskreds, man befinder sig i. Afsenderens budskaber åbner altså op for forskellige fortolkninger. Folk vælger oftest de medier, som de er mest enige med – modsatte synspunkter mødes med en vis skepsis.

12

https://mediernu.systime.dk/index.php?id=125

Side 9

6

1.7 Delkonklusion

Både broadcast-mediet, internettet og de sociale medier betegnes som massemedier – de har altså ”massen” som mål. Skal man opsummere, er det vigtigt at notere sig, at det hovedsageligt er de teknologiske fremskridt de senere årtier, der har resulteret i en øget hastighed i kommunikationsoverførslen. Endvidere kan man sige, at samfundet på en sådan baggrund i høj grad er blevet medialiseret, som er den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver

afhængig af medierne og deres logik^{13}.

2. Redegør for USA’s rolle i henholdsvis Vietnamkrigen (ca. ) og krigen i

Afghanistan () og undersøg i hvor høj grad disse er sammenlignelige

Denne redegørelse er udarbejdet på baggrund af ”Vietnamkrigen” af Niels Bjerre Poulsen og ”Afghanistan, Taleban og det internationale samfund” af Hans Branner, Peter Dahl Thruelsen, Kaj Pinholt Jespersen og Finn Rasmussen. Det er klart, at jeg også har ladet mig inspirere af internethjemmesider såsom Faktalink.dk, der fint beskriver krigene i et mere overordnet perspektiv.

Kilder, som i øvrigt er inddraget i opgaven, er den amerikanske diplomat Richard N. Haass’ teorier om krigstyper (fundet i bogen ”War of Necessity, War of Choice: A Memoir of Two Iraq Wars”), som er særligt nærværende for mediernes dækningstype af henholdsvis Vietnamkrigen og krigen i Afghanistan. I beskrivelsen af krigen i Afghanistan forbeholder jeg mig retten til at skrive i et nutidigt perspektiv. Om end krigen officielt er afsluttet fra amerikansk side (), bomber de vestlige lande stadig Afghanistan den dag i dag. I en sådan kontekst virker et tilbageblik på krigen ganske malplaceret.

Til sidst er det værd at bemærke, at Vietnam-krigen og krigen i Afghanistan er vidt forskellige, men der er alligevel mange ligheder – bl.a. det faktum, at det er USA, der er den ene part; det er USA, der fører krig uden for sit eget territorium.

2.1 Forskelle i tid

Der er ca. 40 år i mellem de to kriges officielle begyndelser (). Dermed er der altså en forskel i tiden, hvori krigene udkæmpes. Det er klart, at man i henhold til denne simple

13

https://www.eg-gym.dk/interne/skreksamen/Materialer/3l%20SA/13-10-23mediemodeller.pdf

(sidste side om kernebegreber)

Side 10

7 sammenligning allerede anser nogle implicitte forskelle i betingelserne for krigen i Vietnam og krigen i Afghanistan (bl.a. teknologien).

2.2 Forskelle i geografi og militært engagement

Kigger vi på det geografiske aspekt, er det klart, at der også her er en væsentlig forskel.

Vietnamkrigen udkæmpes naturligvis i Vietnam, mens krigen i Afghanistan udkæmpes i Afghanistan

                                        2
- hertil skal det siges, at Afghanistan (652.225 km

) er næsten dobbelt så stor som Vietnam (331.210

km^{2}). I henhold til dette faktum er det dog værd at bemærke, at det amerikanske militære engagement

i Vietnam () var langt større end det er i Afghanistan (). I 1968 var det amerikanske troppeantal på 550.000, mens det i Afghanistan i perioden blev øget fra under

50.000 til mere end 130.000 og er indtil 2014 faldet igen med henblik på at opbygge den afghanske

føderale hær^{14}. Under Vietnamkrigen mistede USA mere end 58.000, mens tabstallet for Afghanistan
er oppe på 2372.^{15} Her ses der altså også en væsentlig forskel. Omfanget af de civile tab synes

udefinerbart i begge krige, men anslås til at være stort.

2.3 Forskelle og ligheder i fjendebillede

Det er klart, at der i sammenligningen af de to krige findes et helt centralt aspekt, nemlig hvem og hvad amerikanerne kæmpede i mod. I Vietnamkrigen kæmpede USA mod det kommunistiske

Nordvietnam (”Viet Cong”^{16}) støttet af Sovjetunionen og Kina, mens man i krigen i Afghanistan

bekæmper de fundamentalistiske taleban-oprørere og deres allierede fra Al-Qaeda. Fjendebillederne i de to krige er altså også forskellige. Det er klart, at der efter den Kolde Krigs afslutning i 1991 er sket en ændring i den internationale magtbalance idet den sovjetiske trussel (i et amerikansk perspektiv) ikke længere eksisterer.

Både Vietnam-krigen og krigen i Afghanistan har dog det til fælles, at de bekæmper en

ideologi/kultur, der udfordrer de vestlige/amerikanske værdier. Som den store sejrsherre efter 2.

Verdenskrig og i takt med optrapningen af den Kolde Krig sagde det sig selv, at USA måtte gå forrest

i kampen mod kommunismen i Nordvietnam. Daværende præsident, Dwight David Eisenhower^{17},

lancerede i 1954 den såkaldte dominoteori, der udsagde, at det potentielle tab af Vietnam til

14

http://www.faktalink.dk/titelliste/vietnamkrigen/vietnamkrigens-forloeb

http://www.globalis.no/Konflikter/Afghanistan
15

http://icasualties.org

16

De amerikanske soldaters betegnelse for den vietnamesiske guerillabevægelse, de bekæmpede

17

Amerikansk præsident fra

Side 11

8

Sovjetunionen og Kina, ville betyder, at hele Sydøstasien blev kommunistisk og faldt som dominobrikker over til den røde blok. Det var derfor af ekstrem nødvendighed – ifølge officielt udsagn i USA – at intervenere i Vietnam-krigen og støtte den sydvietnamesiske premierminister Ngo

                                                                               18
Dinh Diem af frygt for et kommunistisk Vietnam – også selvom dennes styre var ganske diktatorisk.

Efter afslutningen på den kolde krig og i kølvandet på selvmordsangrebene i New York og

                                                                 19
Washington den 9. september 2001 har USA fået et nyt fjendebillede; terrorisme . Terrorisme er et

langt mere abstrakt fænomen end kommunismen, og der kan ikke drages nogle paralleller mellem disse ”retninger”. Både kommunisme og især islamistisk terrorisme har dog det tilfælles, at de anser USA, den vestlige verden og ikke mindst kapitalismen som værende noget dårligt med henblik på egen magt og indflydelse i det internationale samfundssystem.

2.4 Ligheder i krigsoprindelse

I løbet af 1950’erne ændrede USA sit syn på Vietnam. Under 2. Verdenskrig havde amerikanerne

                             20
støttet modstandsgruppen Viet Minh i kampen mod japanerne, men i takt med optrapningen af den

Kolde Krig og Vietnam-krigen blev kommunisterne (herunder Viet Cong^{21}) fjenden. Vi ser lidt af de

samme tendenser mhp. krigen i Afghanistan. Under den afghansk-sovjetiske krig () gjorde

                                                                        22
amerikanerne mujahedinerne til sine allierede – i dag betragter man dem som terrorister . En god

pointe kan altså være, at både Vietnamkrigen og krigen i Afghanistan stammer tilbage fra Den Kolde Krig; også selvom der – i henhold til 2.1 – er 40 års forskel i mellem dem, og at den Kolde Krig officielt blev afsluttet i 1991.

2.5 Ligheder i krigsførelse

Der er ikke tale om traditionel krigsførelse i Vietnamkrigen og krigen i Afghanistan; det er ikke sådan, at landene kæmper indbyrdes mod hinanden. Tværtimod er begge krige eksempler på asymmetrisk krigsførelse, hvor fjenden (Viet Cong og Taleban) er svær at opspore. Det gælder for begge krige, at både Viet Cong og Taleban i høj grad er USA militært og materielt underlegen.

18

http://www.faktalink.dk/titelliste/vietnamkrigen/vietnamkrigens-forloeb

19

Målet med terrorisme er at skabe frygt for at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe

opmærksomhed om et budskab.
20

Væbnet frihedsbevægelse med det formål at kæmpe for Vietnams afhængighed fra Frankrig

()
21

Viet Cong udspringer af Viet Minh

22

http://www.trackingterrorism.org/group/mujahideen-shura-council-islamic-state-iraq

Side 12

9

Under Vietnamkrigen begyndte amerikanerne at tæppebombe Viet Cong fra luften, men Viet

Cong’erne gemte sig i tunnelsystemer under jorden og kravlede op igen, når flyene var væk (derfor kom der færre af de klassiske kampe med to fronter om end de stadig var der). De civile tab var enorme. Hos de amerikanske tropper voksede frustrationerne over en uigennemskuelig konflikt, hvor det ofte var svært at skelne mellem venner og de kommunistiske fjender. Fjenden var altså svær at opspore om end man stadig havde et ”mål” (at erobre nordvietnamesiske territorier og langsomt fjerne kommunismen i landet). I takt med krigen i Afghanistan og Irak er man – qua den moderne

                                                                    23
militærteknologi – begyndt at bruge såkaldte intelligente våben som ”smart bombs” og dronefly.

Disse har vist sig at have langt flere mærkbare resultaterne end tropper på landjorden. Dog har det senere vist sig, at ”boots on the ground” er nødvendig, hvis stabiliteten i landet skal opretholdes – også derfor har man påbegyndt et omfattende samarbejde med den afghanske føderale hær. Taleban har hurtigt forstået, at vejen til sejr ikke går via nedslidning af de vestlige militære styrker. Den militære underlegenhed har imidlertid betydet mindre, hvis man har kunne erodere den politiske og offentlige vilje til at forblive militært engageret. Man har derfor forsøgt at parallelforskyde krigen fra

                                             24
den fysiske kampplads til det såkaldte kognitive domæne

med terror- og selvmordsangreb i primært

              25
de vestlige lande. ”Målet” med krigen i Afghanistan er at bekæmpe terror, men et sådan mål er langt

mere abstrakt og begrebsmæssigt svært at definere, når også krigen sommetider foregår meget langt fra krigens egentlige brændpunkter.

2.6 Ligheder i diskussionen om krigstype

Det er særligt interessant at kigge på hvilke type krige, USA er involveret i. En amerikansk diplomat, Richard N. Haass, skelner mellem to typer; ”wars of necessity” og ”wars of choice”. Wars of necessity er ”eksistentielle krige”. ”[Wars of necessity] involve the most important national interests, a lack of proming alternatives to the use of force, and a certain and considerable price to be paid if the status

quo is allowed to stand.”^{26} Altså er en sådan krigstype kendetegnet ved, at beslutningstagerne ikke

kan fravælge krigen idet denne anses som nødvendig; også selvom denne måtte være forbundet med betydelig risiko for egne styrker og civile tab. 2. Verdenskrig er et eksempel på en eksistentiel krig.

Wars of choice er derimod ”tend[ed] to involve interests that are less vital and the existence of viable

23

En bombe der kan fjernstyres mod målet

24

Ringsmose, Jens (2014:46)

25

Dertil skal det selvfølgelig høre, at Taleban og Al-Qaeda stadig har en interesse i at bevare deres

territorier i Afghanistan.
26

https://www.foreignaffairs.com/articles/iraq//necessary-and-chosen

Side 13

10 alternative policies, be they diplomacy, inaction, or something else.” Wars of choice er med andre ord kendetegnet ved at være krige, som politikerne oplever, at de kan vælge eller fravælge. Det er dermed ikke noget, der bliver opfattet som afgørende for nationens eksisens (en ”ikke-eksistentiel krig”).

Vietnamkrigen er i udgangspunktet et eksempel på en war of choice idet krigen på intet tidspunkt opfattes som afgørende for nationens eksistens. Omvendt kan man – med udgangspunkt i afsnit 2.3 om fjendebillede – mene, at kommunismen på daværende tidspunkt var så stor en fjende, at praktiseringen af denne (uanset hvor henne) var til fare for USA og den vestlige verden; og dermed var den en war of necessity. Vi ser lidt af det samme typemønster i krigen i Afghanistan. I udgangspunktet er krigen en war of choice. Omvendt vil Bush-doktrinen udfordre denne påstand ved at sige, at det amerikanske folk er blevet angrebet med henvisning til terrorangrebene den 9.

september 2001^{27}, og at en indgriben i Afghanistan var nødvendig – ligesom en indgriben i 2.

Verdenskrig var nødvendig efter angrebet på Pearl Habor i 1941.

I samspillet mellem medierne og militæret er der en tendens til, at spændingen mellem parterne mindskes i de eksistentielle krige, hvorimod de ikke-eksistentielle krige som regel giver anledning til

          28
uenigheder.”

2.7 Ligheder i mediedækning

I forlængelse af afsnit 2.5 om krigstyper og mediernes forhold til war of choice og war of necessity er det bemærkelsesværdigt, at både medierne i Vietnamkrigen og – til dels – i krigen i Afghanistan tenderer en kritisk mediedækning. En sådan mediedækning ”tager sigte mod at fungere som modvægt

                                                               29
til og udfordrer af den officielle beskrivelse af krigens gang og rationale.” Her prioriterer den

kritiske krigsjournalist bevidst nyhedshistorier om krigens civile ofre og militære fejl/tilbageslag frem

for et balanceret og neutralt billede af situationen i krigsområdet. Netop denne dækningstendens var særligt udbredt under Vietnamkrigen, hvor bl.a. ”Napalm-pigen” trak mange overskrifter. En modsætning til denne dækningstype er den patriotiske dækning, hvor denne tager sigte mod at støtte de centrale beslutningstagere og deres politiske målsætninger; denne dækning var udbredt under

                  30
specielt 2. Verdenskrig – jf. afsnittet 2.5 om krigstyper giver det god mening idet spænding mellem

27

”The deliberate and deadly attacks, which were carried out yesterday against our country, were

more than acts of terror. They were acts of war.” – George W. Bush, den 12. september 2001
28

Ringsmose, Jens (2014:25)

29

Ringsmose, Jens (2014:27)

30

Ringsmose, Jens (2014:27)

Side 14

11 medier og militær ofte mindskes i de eksistentielle krige. Set i dette perspektiv er det interessant at

                                31
inddrage Daniel C. Hallins betragtninger

; denne mente, at en kritisk dækning af Vietnamkrigen var et produkt af et generelt holdningsskifte i den offentlige og politiske opinion i retning af et mere kritisk syn på USA’s rolle i Vietnam.

Nok er krigen i Afghanistan et more broget mediebillede dækningsmæssigt (jf. det distribuerede internet og det faktum, at militæret er blevet bedre til at kontrollere medierne), men det er tydeligt, at der også her tenderes en kritisk dækning. Et godt eksempel er f.eks. den massive medieeksponering

                                                                              32
af den amerikanske bombning af Kunduz-hospitalet i Afghanistan, hvor 22 mennesker blev dræbt .

Generelt bliver de menneskelige omkostninger af bl.a. amerikanske droneangreb særligt prioriteret.

Hallins betragtninger er særligt interessante ift. en gallup-undersøgelse foretaget i 2014, der hævder,

                                                33
at amerikanerne ser krigen i Afghanistan som en fejltagelse.

2.8 Delkonklusion

På baggrund af ovenstående sammenligner kan vi se, at betingelserne for Vietnamkrigen og krigen i Afghanistan har været vidt forskellige. Bl.a. er tiden og geografien en væsentlig forskel – hertil kommer teknologien og det militære engagement. Omvendt kan vi se mange af de samme tendenser; bl.a. udspringer begge krige mere eller mindre af Den Kolde Krig. Der er i begge krige tale om

asymmetrisk krigsførelse, hvor man bekæmper en ideolog/kultur frem for en statslig aktør. Både

Vietnamkrigen og krigen i Afghanistan er i udgangspunktet wars of choice, hvor hovedsageligt

staten/myndighederne vil argumentere for det modsatte, nemlig wars of necessity. Ydermere er der i

begge krige en tendens blandt medierne til at dække begivenhederne kritisk. Dette hænger sammen med, at der – i samspillet mellem medierne og militæret – er en tendens til, at spændingen mellem parterne i de ikke-eksistentielle krige som regel giver anledning til uenigheder.

31

Disse er præciseret i ”The ’Uncensored War’ – the media and Vietnam”, kan også ses beskrevet i;

Nørgaard, Nete (2006:14) og Ringsmose, Jens (2014:31)
32

http://www.theguardian.com/world/2015/oct/21/kunduz-hospital-attack-even-in-20-years-we-

wont-get-such-a-hospital-again
33

http://www.gallup.com/poll/167471/americans-view-afghanistan-war-mistake.aspx

Side 15

12

3. Analyser selvvalgte kilder mhp. at belyse og sammenligne amerikanske mediers dækning af Vietnamkrigen og krigen i Afghanistan

Denne analyse er udarbejdet med viden fra ”Krigen i medierne, medierne i krig” (2006) af Nete Nørgaard Kristensen og Mark Ørsten samt ”Frontlinjer – med medierne og militæret i krig” (2014) af forsker Jens Ringsmose, journalist Charlotte Aagaard og generalmajor H.-C. Mathiesen. Netop sidstnævnte er er særligt vedkommende, fordi H.-C. Mathiesen har et inderligt kendskab til militæret som myndighed og institution. Kapitlet vil analysere tre samtidige kilder med henblik på mediedækningen i Vietnamkrigen og krigen i Afghanistan. Med til at vanskelliggøre en samlet vurdering af mediedækningen er naturligvis, at denne ikke er en nogen monolitisk størrelse. Nogle medier og journalister har været overvejende kritisk i dækningen i krigsindsatserne – andre har leveret en overvejende ukritisk, objektiv eller patriotisk dækning. Disse tre fremhævede kilder udmærker sig dog ved, at deres tendenser er ganske repræsentative – derfor er de interessante.

Der vil i kapitlet være et særligt fokus på militærets rolle som informationsindehaver, og under hvilke betingelser disse informationer bliver formidlet af medierne. I denne forbindelse er der – til forskel fra redegørelsen – store forskelle; for hvor medierne var kritiske under Vietnamkrigen tegner der sig et billede af, at de amerikanske mediers dækning af de seneste års krigsindsatser samlet set har haft en tendens til at være for ”dovne” og ”sløje”. En sådan type dækning er forårsaget af flere faktorer.

3.1 Kilde 1 – ”South Vietnamese Drop Napalm on Own Troops” (New York Times)

Artiklen ”South Vietnamese Drop Napalm on Own Troops”^{34} er publiceret i New York Times den 9.

juni 1972. Artiklen er udgivet i forbindelse med Vietnamkrigen (). Artiklen er dermed samtidig. Artiklen appellerer i høj grad implicit til den amerikanske befolkning om, at denne skal have medlidenhed med den vietnamesiske civilbefolkning set i det lys, at amerikanerne konstant fejler og unødvendigt dræber uskyldige; ”Accidental bombing like today’s is not a rare occurrence in

Vietnam”^{35}.

Artiklen redegør for, at et sydvietnamesisk fly ved en fejltagelse har tabt brændende napalm ned på

                                                                              36
civile og sergent Nguyen Van Hais tropper i Trangbang; ”This is terrible, the worst I’ve ever seen!” ,

skulle sergenten angiveligt have sagt. Tonen er ganske neutral, mens der fortælles om situationens

34

Man skal have adgang til denne artikel: http://query.nytimes.com/mem/archive-

free/pdf?res=9805E0D6103DEF34BC4153DFB69EDE!
35

Kolonne 2, l.4

36

Kolonne 1, l. 17

Side 16

13 rædsler blandt civilbefolkningen og de sydvietnamesiske tropper. Hovedsageligt lægges der vægt på et vedlagt billede af en sydvietnamesisk, nøgen pige, der med napalm ned af venstre skulder løber skrigende bort sammen andre soldater og civile børn (pigen har senere fået tildelt prædikatet ”napalm-

                                                37
pigen”); ”[…]the girl at center has torn off burning clothes.”

Billedet stammer fra Associated Press.

Formålet med artiklen er at informere neutralt om begivenheder i Vietnamkrigen, men det er klart at motivet for artiklen er med til at påvirke den offentlige og politiske opinion. Den udelukkende brug af beretninger fra de udsatte og involverede gør desuden beskrivelsen af situationen ganske ensporet.

Her havde det måske også været interessant at høre amerikanernes version af historien. Artiklen er dog særligt interessant, fordi New York Times betegnes som en af de mest indflydelsesrige

massemedier overhovedet^{38}; af denne grund må man formode, at mange har læst artiklen og taget

stilling til pågældende historie. Selvom artiklen til tider er tendentiøs, giver denne et overvejende billede af amerikanernes holdning til krigen - især med henblik på, at artiklen er skrevet i 1972 og, at der derfor på daværende tidspunkt allerede havde været mange protester i den offentlige debat

                       39
omkring den militære indsats .

Artiklen er en andenhåndsberetning idet denne er udarbejdet af en person (krigsjournalisten Fox Butterfield), der ikke selv har oplevet bombningen, der berettes om, men har fået oplysningerne fra øjenvidner som f.eks. Nguyen Van Hai. Billederne stammer fra Associated Press. I forbindelse med disse vidneudsagn samt billederne af ”Napalm-pigen” og en ”[…]South Vietnamese Skyraider exploding on Highway 1 at Trangbang” går vi ud fra, at validiteten af kilden er høj. Billderne er med til at gøre artiklen autentisk. Værd at bemærke er det dog, at New York Times anses som et neutral

medie og ikke som sådan er biased af nogle konkrete politiske retninger.^{40} Dog bliver mediet af

mange anset som værende en smule demokratisk anlagt – i denne forbindelse er det interessant, at

                                                                              41
den øverstbefalende for det amerikanske militær på daværende tidspunkt, præsident Richard Nixon ,

var republikaner.

37

Beskrivelse af billede 1: ”ACCIDENTAL NAPALM ATTACK”

38

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Massemedier_i_forskellig

e_lande/USA_(Massemedier_-_Den_trykte_presse)
39

Bl.a. ”What if we just pull out?” – forside på TIME Magazine (1969)

40

http://www.thecrimson.com/article/1957/8/1/are-our-nations-newspapers-biased-pin/

41

Amerikansk præsident fra

Side 17

14

3.2 Kilde 2 – ”Hostages killed in US drone strike” (CNN)

                                           42
Nyhedsindslaget ”Hostages killed in US drone strike”

er udgivet på CNN’s YouTube-kanal den 23.

april 2015. Jeg vil først og fremmest pointere, at jeg tidligere har forklaret, at det som periode er svært at kigge på krigen i Afghanistan, da denne endnu ikke er endegyldigt afsluttet – om end det officielle udsagn siger noget andet. Jf. afsnit 2.3 om fjendebillede fortsætter kampen mod terror.

Nyhedsindslaget er derfor stadig aktuelt og foregår samtidig med ”krigen”.

Nyhedsindslagets afsender er CNN, der menes at nå ud til ca. 1,5 milliarder mennesker hver dag^{43}.

Artiklen henvender sig altså til den globale befolkning. Nyhedsindslaget omhandler et amerikansk droneangreb på et formodet Al-Qaeda opholdssted, der tog to vestlige gidsler (Warren Weinstein og Giovanni Lo Porto) med i døden.

Nyhedsindslaget er baseret på førstehåndskilder; vi ser bl.a. privatbilleder af de to smilende gidsler

                                             44
fra Facebook, mens vi tre gange ser et såkaldt ”kill cam”

fra den drone, der – ifølge oplysninger fra

”United States Department of Defense” – bombede opholdsstedet. Endvidere ses et tidligere pressemøde med den amerikanske præsident Barack Obama og nogle tidligere, private videoer med de dræbte Al-Qaeda medlemmer. Nyhedsindslaget er altså en andenhåndsberetning. Alle kilderne er angivet ved henvisninger. Nogle af videoerne med de dræbte Al-Qaeda medlemmer er ikke

verificerede/officielle. Validiteten af nyhedsindslaget er stadig overvejende høj.

Formålet med nyhedsindslaget er at vise konsekvenserne af de amerikanske droneangreb. Disse droneangreb har været særligt diskuteret de senere år og er blandt andet blevet omtalt som

               45
”fjernbetjent krig” .

CNN forholder sig ganske neutralt i forholdet mellem det amerikanske militær og de pårørendes betragtninger. I starten af klippet siger voice-overen bl.a.; ”[…]the Al-Qaeda Compound had been under surveillance for hundreds of hours”, der virker ganske tendentiøst ift. det amerikanske militær.

Omvendt hører vi Warren Weinsteins kone udtale sig mhp. på hendes mands død. Formålet er at vi som seere skal føle medlidenhed med hende.

42

https://www.youtube.com/watch?v=SUt55tPfMr0

43

http://www.dr.dk/nyheder/udland/cnn-den-slidte-fornyer

44

Betegnelsen for et kamera vedhæftet en drone, der på en krigsspils-lignende facon optager dens

bombemål
45

http://www.etik.dk/krig-og-etik/fjernbetjent-krig-skaber-røre

Side 18

15

CNN er – ligesom New York Times – generelt ikke påvirket af en konkret bias. Alligevel er der en

                                 46
tendens til, at CNN’s seere er demokrater.

I afsnit 1.2 om forskning om bias nævnte jeg, at primært de amerikanske tv-mediers produktionskrav såsom høje seertal, økonomisk rationalisering m.m.

havde stor indflydelse på de enkelte mediers formidlingerne. Her er det interessant, at præsident Barack Obama (demokrat) er den kilde med mest taletid i nyhedsindslaget (ca. 25 sekunder).

3.3 Militærets magt over fortællingen af Vietnamkrigen og krigen i Afghanistan

Som nævnt tidligere tager interessen for mediernes dækning af begivenheder – og hovedsageligt væbnet konflikt og militærets indsats – udgangspunkt i Vietnamkrigen. Jf. afsnit 2.6 om mediedækning var der en formodet tendens blandt amerikanske aviser og ikke mindst TV-stationer til at pålægge krigen en negativ konsensus med en ensidig vægtlægning af de ting som gik mindre godt; og at dermed var en pålagt bias, som ikke var til gavn for det amerikanske militær. I dag har multinationale koncerner overtaget styringen af de traditionelle tv-stationer – bl.a. CNN. Jf. afsnit

1.2 om forskning om bias taler man derfor om, at den traditionelle bias, ”[…]hvor tv-nyhederne anklages for at tage stilling til fordel for enten den ene eller anden side af det klassiske højre-venstre

spektrum”^{47} ikke længere eksisterer – og af denne grund arbejder man med den medieinstitutionelle

bias, som er blevet specificeret på side 3. Særligt mediernes – herunder tv-stationernes – holdninger til diverse problemstillinger har stor indflydelse på, hvordan vi som seere opfatter verden. Vi kan se, at den pålagte bias ændrer perspektiverne; og det gælder så vidt både for f.eks. drab på civile børn i Sydvietnam for 60 år siden (3.1) og amerikanske droneangreb i Afghanistan i dag (3.2). Forskellen i kilderne ligger dog i, hvordan sådanne informationer bliver til og hvilke betingelser, der gør sig

gældende for formidlingen – for det er klart, at videofilmede droneangreb i sort/hvid format giver et

ganske andet indtryk end at se en lille døende pige.

                                                                          48
I formidlingen af krigsjournalistikken spiller de medie-militære relationer en væsentlig rolle .

Definitionen af de medie-militære relationer indeholder tre forhold, hvoraf kun ét er interessant i forhold til nærværende afsnit, nemlig mediernes afhængighed af militæret.

Det er klart, at medierne altid har været mere afhængige af militæret end omvendt.

46

http://www.people-press.org/2012/09/27/section-4-demographics-and-political-views-of-news-

audiences/
47

Ørsten, Mark (2006:133).

48

Ringsmose, Jens (2014:29)

Side 19

16

For at kunne fungere som offentligt rum og kommunikationskanal mellem borgere og beslutningstagere, må medierne imidlertid have noget at formidle. På de fleste stofområder har medierne ganske fine muligheder for at få indblik i f.eks. udformning og implementering af politiske initiativer gennem politiske udmeldinger, aktindsigt og ekspertudtalelser – informationerne er altså omfattende. Noget anderledes ser det ud med krigsjournalistikken, hvor mulighederne for viden i dag er langt mere begrænsede end f.eks. under Vietnamkrigen jf. kilde 1. Det er som regel meget få (ud over militæret og myndighederne), der har viden om forholdene i missionsområderne. Søger medierne adgang til alternative kilder i områder, hvor forsvaret og militæret er indsat, vil det ofte være risikabelt og farligt for den enkelte krigsjournalist/-korrespondent. Der fremhersker derfor en tendens til at tro på de officielle og amerikanske beretninger jf. kilde 2.

Vi kan i denne forbindelse se, at aviser og TV-stationer i højere grad end før betragtes som en egentlig del af krigen og ikke bare en formidlende civil iagttager. For nutidens krigskorrespondenter har det således været markant farligere at bevæge sig ind i krigszonen i Afghanistan, end det var for deres forgængere i Vietnamkrigen. Medierne har altså brug for mere militær beskyttelse end i tidligere krige, hvilket naturligvis gør medierne mere afhængige af militærets informationer og oplysninger

samt deres aktive medvirken i den enkelte krig. ”Embeddedness”^{49} er ikke kun noget militæret har

påtvunget medierne – det er i høj grad medierne selv, der ønsker at anvende denne journalistiske form. I en sådan forbindelse taler man om, at hovedsageligt de amerikanske myndigheder har oparbejdet et informationsmonopol de senere årtier, hvor de kontrollerer ”råinformationer” eller i hvert fald prøver på det. Kigger man på de to kilder er der f.eks. en klar forskel i distancen til modtagerne. Her er det væsentligt at inddrage kanyleteoriens forskrifter; for moderne krigsteknologi har givet amerikanerne nye muligheder for at føre kynisk krig i en tid, hvor fokus ofte ligger på krigens ofre. Jf. kilde 2 er distancen til de dræbte gidsler og terrorister da også ganske stor idet vi ser begivenhederne fra lang afstand i et utydeligt sort-hvid format. Pga. den øgede sikkerhedsrisiko i krigen i Afghanistan kan CNN og vestlige medier ikke selv bekræfte bombningen og må stole blindt på de amerikanske myndigheders version af hændelsen. Dette forhold ses bl.a. i citatet fra voice-overen i starten af kilde 2; ”[…]the Al-Qaeda Compound had been under surveillance for hundreds of hours.” Her er der ikke noget konkret belæg for, at disse informationer skulle være rigtige – alligevel stoler CNN blindt på informationerne og fører dem – via rollen som medie – ud i informationsstrømmene. Dette sker på trods af mulighederne i det distribuerede internet. Militæret har i dag langt mere indflydelse på, hvad der videreformidles af medierne i missionsområderne. Det

49

Journalisters afhængighed af militær beskyttelse i missionsområderne

Side 20

17 er en velkendt betragtning, at militæret som regel fortæller den version af begivenhederne, der passer bedst ind i deres krigsmål. Medierne er i denne forbindelse ofte tro medspillere, fordi krig er interessant og godt stof. På denne baggrund kan man argumentere for, at der generelt i vestlig krigsjournalistik er indarbejdet en bias – pga. de manglende informationer – der kommer det amerikanske militær til gode. Dermed vil modtagerne jf. referencemodellen diskutere de

”forarbejdede” informationer, hvorpå diskussionen i medierne og det sociale netværk højst sandsynligt kommer til at foregå på amerikanske præmisser – også selvom disse ikke nødvendigvis ønsker det. Dette ses eksempelvis i kilde 3.

3.4 Kilde 3 – ”Child killed in drone strike in Afghanistan” (MSNBC)

Nyhedsindslaget ”Child killed in drone strike in Afghanistan” er udgivet på MSNBC’s hjemmeside

den 30. november 2013^{50}. Nyhedsindslaget er aktuelt og samtidig med krigen i Afghanistan.

Nyhedsindslagets afsender er MSNBC, som er en amerikansk nyhedskanal. I nyhedsindslaget diskuterer en vært og to eksperter et forfejlet droneangreb på en række Taleban-folk i

Helmandsprovinsen, hvor et toårigt barn blev dræbt og to kvinder såret. Kilden er altså en andenhåndsberetning. Jf. sidste afsnit har de amerikanske medier en tendens til at forholde sig ukritiske ift. informationer fra militæret, fordi krig er godt stof. Endvidere kan medierne som regel ikke selv bekræfte informationerne i de krigshærgede områder i Afghanistan, fordi risikoen for at blive taget til fange eller dræbt er stor. I kilde 2 er der ikke nogen dronevideo af bombningen. Vi går ud fra at det amerikanske militær opbevarer videoen (de har højst sandsynligt ikke nogen interesse i at publicere den).

Titlen (”Child killed in drone strike in Afghanistan”) går på drabet af en baby – alligevel er fokus på noget ganske andet i nyhedsindslaget. For droneangrebet kommer på et ubelejligt tidspunkt for amerikanerne, der på daværende tidspunkt er i de sidste forhandlinger med den afghanske præsident Hamid Karzai om en sikkerhedsaftale i Afghanistan. Undertitlen til nyhedsindslaget lyder således;

”Is the U.S. drone that killed a child hurting our efforts to finalize a security deal in Afghanistan?”

Et indslag, der i princippet tog udgangspunkt i drab på civile i Afghanistan kommer – qua de manglende informationer og dokumentationer for angrebets konsekvenser – pludselig til at omhandle USA’s rolle i et højpolitisk dilemma. Nyhedsindslaget vender altså opmærksomheden fra dræbte børn til USA’s rolle som krigsførende nation. Nyhedsindslagets kildeværdi er tilstrækkeligt stor idet

50

http://www.msnbc.com/craig-melvin/watch/child-killed-in-drone-strike-in-afghanistan-

621

Side 21

18 droneangrebet er blevet bekræftet af de afghanske myndigheder. Kilden fungerer dog ikke som informationskilde, fordi det er en diskussion mellem vært og eksperter og dermed er præget af subjektive betragtninger.

3.5 Delkonklusion

På baggrund af de tre kilder lader det altså til, at den officielle mediestrategi i militæret har ændret sig siden Vietnamkrigen. Selvom fokus hos medierne stadig ligger i at beskrive krigens rædsler, har disse langt mindre mulighed for netop dette, hvilket er et demokratisk paradoks jf. det distribuerede internet. Dermed går fokus generelt på militærets præmisser. De amerikanske myndigheder har i

overvejende grad gjort fortællingen om krigen mere overfladisk, og som seere/lyttere bliver vi ikke

på samme måde draget som i kilde 1, hvor krigen i højere grad foregik på mediernes præmisser. De fleste medieforskere er da også enige, at krigens ofre nærmest er blevet redigeret helt ud af krigsdækningen – såvel indholdsmæssigt som visuelt, idet hverken debat om eller af billeder af krigens ofre får tilstrækkelig plads. Jf. denne tendens kan man altså sige, at det der bliver diskuteret i det sociale netværk jf. referencemodellen mangler informationer, og at præmissen for ”at prøve holdninger af” mangler forudsætninger. Dertil skal det siges, at det – i forbindelsen med kapitlet – har været stort set umuligt at finde officielle kilder til mediernes formidling af f.eks. droneangreb.

Disse ”kill cams” findes i hobetal på hjemmesider som YouTube m.m., men er ikke verificeret af det amerikanske militær og bliver det højst sandsynlig aldrig. Også på dette parameter har amerikanerne fået mere magt over fortællingen af de ”nye krige” og altså krigen i Afghanistan.

4. Diskuter hvorvidt krigsførende nationer, i disse tilfælde USA, har fået større eller mindre magt over fortællingen om krigen siden 1960’erne, inddrag bilaget ”One Day in Charkh” af Nagieb Khaja (2015)

Diskussionen er udarbejdet på baggrund med viden fra forhenværende kildeangivelser – jeg har dog i forbindelse med nærværende kapitel læst bogen ”The Al Jazeera Effect: How the New Global Media Are Reshaping World Politics” af Phillip Seib og uddrag fra ”Media Terrorism, and Theory” af Anandam P. Kavoori and Todd Fraley med formålet om at forstå den ikke-vestlige mediedækning af krigen i Afghanistan. Diskussionen vil kigge på, hvordan det distribuerede internet og eventuelt bias truer militæret som informationsmonopol.

Side 22

19

4.1 Amerikansk mediecensur og ”fjendebilleder”

Som beskrevet i afsnit 3.3 om militærets magt over mediedækningen befinder forholdet mellem medierne og militæret sig på et historisk lavpunkt. Femten års krigsførelse i Afghanistan har for alvor sat forholdet på en hård prøve i en tid, hvor teknologien og internettet konstant udvikler sig. Militærets informationsmonopol og den begrænsede kildeadgang sætter for alvor begrænsninger for mediernes muligheder i funktionen som demokratiets vagthund. Forholdet kendetegnes i høj grad ved indbyrdes interessemodsætninger, som det formentlig er umuligt at eliminere helt.

På overfladen antages det, at militæret derfor har fået mere magt over medierne, men i takt med det distribuerede internet kan vi se, at der er visse undtagelser – specielt dem, der viser amerikanernes mindre gode sider.

”One Day in Charkh” (2015) er en dokumentarfilm af den dansk-afghanske journalist Nagieb Khaja.

Dokumentarfilmen omhandler en amerikansk-afghansk militæroperation, der går galt og ender med at koste femten mennesker livet; heraf fire små drenge. ”When he collapsed, I saw blood. I saw blood, and I also saw something else, his brain” siger bl.a. en ung bror til én af de dræbte. Det er værd at bemærke, at dokumentaren er produceret og publiceret af den arabiske nyhedskanal Al-Jazeera.

Netop Al-Jazeera har de senere år fået stigende indflydelse i verdenssamfundet og er blevet anderkendt og indkapslet med termen ”Al-Jazeera-effekten”. Al-Jazeera-effekten er en ny teoretisk betegnelse i forskningen af medier, der svækker statslige informationsmonopoler – og dette er jo særligt bemærkelsesværdigt med henblik på det amerikanske militærs informationsmonopol. Al- Jazeera betegnes af mange amerikanerne som en propagandamaskine for terror. Det var på denne nyhedskanal, at man så brændende amerikanske flag efter terrorangrebet i 2001. Desuden husker de

kanalen for at have givet taletid til Osama Bin Laden. Efter 9/11 har Det Hvide Hus indgået en aftale

                         51
med USA’s største tv-stationer om, at disse begrænser transmissioner, som viser Taleban og Al-

                                                                               52
Qaeda-netværket. Hovedsageligt fordi sådanne kan indeholde propaganda og kodede meddelelser.

                                                                             53
Dermed er der tilsyneladende – ifølge de amerikanske myndigheder – en pålagt antivestlig bias.

Måske af samme grund er en dokumentar som ”One Day in Charkh” ikke distribueret i det vestlige samfund, om end vi ikke i dette tilfælde har at gøre med terrorister, men en amerikansk-afghansk formodet likvidering.

51

På daværende viste både ABC, CBS, NBC, Fox News Channel og CNN forståelse for

henvendelsen – dette bliver bekræftet af Politikken i nedenstående artikel
52

http://politiken.dk/udland/ECE17618/selvcensur-i-amerikanske-medier/

53

Generelt har der på Al-Jazeera været lagt stor vægt på de humanitære sider af krigen i

Afghanistan; Rasmussen, Finn (2010:134). Afghanistan, Taleban og det internationale samfund

Side 23

20

Det lader til, at den amerikanske mediecensur har nået nye højder. Det hænger måske overvejende sammen med, at når man som krigsførende stormagt intervenerer i Mellemøsten med henblik på bekæmpelsen af terror og fortællingen om demokrati og menneskerettigheder, er man i langt højere grad bundet til befolkningen end eksempelvis Taleban og Al-Qaeda – og dette spiller disse fjendtlige aktører naturligvis også på. Vi kan i henhold til den teknologidrevne udvikling anskue, at vestens modstandere har fået forøget adgang til informationsstrømmene. Taleban og Al-Qaeda kan udnytte det distribuerede internet og de generelt nye medietyper ved at tilbyde de gamle medier konkurrerende udlægninger af krigens hændelser. Tidligere (qua det centraliserede og decentraliserede internet) var informationsstrømmene i langt større udstrækning domineret af de oplysninger, der blev formidlet af egne militære myndigheder. Endvidere kan man sige, at Taleban og Al-Qaeda også har et vis medie-element idet primært terrorangreb mod den vestlige verden er udtænkt til at påvirke den offentlige opinion i USA og resten af den vestlige verden.

Inde for egne vestlige grænser er der naturligvis også ”fjender” i mediebilledet. Vi kan just betragte hjemmesiden WikiLeaks.org, der siden 2006 har lagt millioner af militærdokumenter frem, der

                                 54
bestemt ikke var tiltænkt offentligheden

; dokumenter, der er blevet overbragt til WikiLeaks af diverse whistleblowere og formidlet videre til aktivister og af håndplukkede medier. Det distribuerede internet har også bidraget til, at græsrodsbevægelser såsom MoveOn.org kan mobilisere borgere til

at vise modstand mod f.eks. præsident Barack Obamas ”drone-krig”^{55}.

Konklusion

Vi kan i henhold til foregående kapitler konkludere, at der inden for de seneste årtier er sket en teknologisk udvikling, der har gjort informationer i informationsstrømmene mange og forskelligartede. Internettet har for alvor sat skub i mediedækningens muligheder. Vi er som verdensbefolkning i højere grad blevet medialiseret. Denne proces tog for alvor fart efter Vietnamkrigen, hvor man betragtede medierne som den egentlige amerikanske ”bøddel”. Det lader til, at de amerikanske myndigheder (herunder hovedsageligt militæret) har lært, at overvejende stødende videoer og billeder af f.eks. Napalm-pigen ikke giver opbakning blandt befolkningen – uanset krigens omfang og formål. Hertil må vi anerkende militærets besiddelse af et omspændende informationsmonopol i de nye missionsområder, der gør det svært for medierne at dække krigene i eget perspektiv; selv i et samfund, hvor det distribuerede internet lever i bedste velgående. De

54

http://www.faktalink.dk/titelliste/wikileaks/hele-faktalinket-om-wikileaks

55

http://petitions.moveon.org/sign/us-stop-drone-strikes

Side 24

21 amerikanske medier er ud over deres afhængighed til militæret som regel også bundet op af en bias til emner vedr. krig og politik, fordi multinationale koncerner har overtaget styringen af de traditionelle tv-stationer.

Dokumentaren ”One Day in Charkh” og de fremhævede eksempler i afsnittet viser med al tydelighed, at militæret ikke kan styre fortællingen af krig ubestridt og som det passer dem. Jf. det distribuerede internet har amerikanernes modstandere og fjender også fået mere magt over fortællingen. På en sådan baggrund kan man tale om, at amerikanernes forsøg på at gøre tingene mere sikkert for dem selv, også er med til at true dem nu og på længere sigt. Dette ændrer dog ikke ved, at det amerikanske militær har lært af Vietnamkrigens ”fejltagelser”, og at denne har fundet en måde, hvorpå man overvejende kan styre mediernes fortælling af krig uden at blive bebrejdet for det, fordi medierne hovedsageligt får krigsinformationerne fra militæret.

Side 25

22

Litteraturliste

Bjerre-Poulsen, Niels: "Vietnamkrigen - en international historie". 1. udg. Gyldendal, 2018. (Bog) Columbus : "Afghanistan, Taleban og det internationale samfund - kampen om det afghanske folks fremtid". 1. udg.

Columbus, 2010. (Bog)

Københavns Universitet : "Krigen i medierne, medierne i krig. 1. udg. Samfundslitteratur, 2006. (Bog) Hallin, Daniel C.: "The uncensored war - the media and Vietnam". 1. udg. Oxford University Press, 1989. (Bog) Aagaard, Charlotte : "Frontlinjer - med medierne og militæret i krig" . 1. udg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag,

2014. (Bog)

"Terrorism, Public Relations, and Propaganda". Kavoori, Anandam P.: I: "Media, Terroism, and Theory". 1. udg.

Rowman & Littlefield Publishers, Inc., 2006. side 145-161. (Afsnit i bog)

Mediebilledet. Udgivet af Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium.

Internetadresse:https://www.eg-gym.dk/interne/skreksamen/Materialer/3l%20SA/13-10-23mediemodeller.pdf - Besøgt

d. (Internet)

Den pæne krig. Udgivet af Danmarks medie- og journalisthøjskole.

Internetadresse:http://0.61/CFJE/vidbase.nsf/id/vbBesøgt d. (Internet)

Losing the Media War in Afghanistan. Udgivet af James Estrin.

Internetadresse:http://lens.blogs.nytimes.com/2014/12/08/losing-the-media-war-in-afghanistan/?_r=1 - Besøgt d.

(Internet)

Krigsjournalistik: Att rapportera från det Bortglömda kriget i Afghanistan. Udgivet af Stockholms Universitet.

Internetadresse: http://su.diva-portal.org/smash/get/diva2:628669/FULLTEXT01.pdf - Besøgt d. (Internet)

'Vi aner stadig ikke, hvad vi har med at gøre efter så mange år'. Udgivet af Nagieb Khaja.

Internetadresse:http://www.information.dk/449686 - Besøgt d. (Internet)

Afghanistan-krig med Vietnam-argumenter. Udgivet af David Trads .

Internetadresse:http://www.b.dk/verden/afghanistan-krig-med-vietnam-argumenter - Besøgt d. (Internet)
About BTS . Udgivet af IEEE Broadcast Technology Society. Internetadresse: http://bts.ieee.org/about-bts.html -

Besøgt d. (Internet)

Unge og sociale medier . Udgivet af Faktalink. Internetadresse: http://www.faktalink.dk/titelliste/unge-og-sociale-
medier/hele-faktalinket-om-unge-og-sociale-medier - Besøgt d. (Internet)

Paul Baran and the Origins of the Internet. Udgivet af Rand Corporation.

Internetadresse:http://www.rand.org/about/history/baran.html - Besøgt d. (Internet)
Aktørorienterede teorier . Udgivet af MedierNU. Internetadresse: https://mediernu.systime.dk/index.php?id=125#-

Besøgt d. (Internet)

Vietnamkrigen. Udgivet af Faktalink. Internetadresse:http://www.faktalink.dk/titelliste/vietnamkrigen/vietnamkrigens-

forloeb - Besøgt d. (Internet)

Afghanistan. Udgivet af Globalis. Internetadresse: http://www.globalis.no/Konflikter/Afghanistan - Besøgt d.

(Internet)

Afghanistan Coalition Military Fatalities By Year. Udgivet af iCasualties. Internetadresse: http://icasualties.org/ -

Besøgt d. (Internet)

The Necessary and the Chosen. Udgivet af Richard N. Haass.

Side 26

23

Internetadresse:https://www.foreignaffairs.com/articles/iraq//necessary-and-chosen - Besøgt d.

(Internet)

Mujahideen Shura Council (Islamic State of Iraq). Udgivet af TRAC .

Internetadresse:http://www.trackingterrorism.org/group/mujahideen-shura-council-islamic-state-iraq - Besøgt d.

(Internet)

Kunduz hospital attack: how a US military ‘mistake’ left 22 dead. Udgivet af The Guardian .

Internetadresse:http://www.theguardian.com/world/2015/oct/21/kunduz-hospital-attack-even-in-20-years-we-wont-get-

such-a-hospital-again - Besøgt d. (Internet)

More Americans Now View Afghanistan War as a Mistake. Udgivet af Gallup.

Internetadresse:http://www.gallup.com/poll/167471/americans-view-afghanistan-war-mistake.aspx - Besøgt d.

(Internet)

USA - massemedier . Udgivet af Den Store Danske.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Massemedier_i_forskellige_lan
de/USA_(Massemedier_-_Den_trykte_presse) - Besøgt d. (Internet)

Are Our Nation's Newspapers Biased?. Udgivet af The Harvard Crimson.

Internetadresse:http://www.thecrimson.com/article/1957/8/1/are-our-nations-newspapers-biased-pin/ - Besøgt d.

(Internet)

Hostages killed in US drone strike. Udgivet af CNN.

Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=SUt55tPfMr0 - Besøgt d. (Internet)
CNN - den slidte fornyer . Udgivet af Danmarks Radio. Internetadresse: http://www.dr.dk/nyheder/udland/cnn-den-

slidte-fornyer - Besøgt d. (Internet)

Fjernbetjent krig skaber røre . Udgivet af Etik.dk. Internetadresse: http://www.etik.dk/krig-og-etik/fjernbetjent-krig-

skaber-røre - Besøgt d. (Internet)

Section 4: Demographics and Political Views of News Audiences. Udgivet af PewResearchCenter.

Internetadresse:http://www.people-press.org/2012/09/27/section-4-demographics-and-political-views-of-news-
audiences/ - Besøgt d. (Internet)
Child killed in drone strike in Afghanistan. Udgivet af MSNBC. Internetadresse: http://www.msnbc.com/craig-
melvin/watch/child-killed-in-drone-strike-in-afghanistan-621 - Besøgt d. (Internet)

Selvcensur i amerikanske medier. Udgivet af Politikken.

Internetadresse:http://politiken.dk/udland/ECE17618/selvcensur-i-amerikanske-medier/ - Besøgt d.

(Internet)

WikiLeaks. Udgivet af Faktalink. Internetadresse: http://www.faktalink.dk/titelliste/wikileaks/hele-faktalinket-om-

wikileaks - Besøgt d. (Internet)

U.S. Stop Drone Strikes. Udgivet af MoveOn.org. Internetadresse: http://petitions.moveon.org/sign/us-stop-drone-

strikes - Besøgt d. (Internet)